SlideShare a Scribd company logo

Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme

•
•
A
Astrid Martinus Dalsgaard
1 of 63
Download to read offline
Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Sociologisk Institut Kandidatspeciale Penge Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme Forfatter: Astrid Martinus Dalsgaard Vejleder: Jeff Smidt Afleveret: Maj 2015 Antal Tegn: 191.618 Antal tegn i fodnoter: 13.728
2 Indhold Abstract................................................................................................................................3   Indledning...........................................................................................................................4   Penge..............................................................................................................................................................6   Videnskabsteoretisk  ståsted ..................................................................................................7   Magt ................................................................................................................................................................8   Stat  og  marked ...........................................................................................................................................9   Specialets  disposition ............................................................................................................ 11   Det  store  skisma..............................................................................................................12   Neoliberalismens  tankegods:  Adam  Smiths  usynlige  hånd ...................................... 12   Neoliberalismen .....................................................................................................................................14   Hvad  gik  forud  for  neoliberalismen?.............................................................................................15   Hvordan  legitimerede  neoliberalismen  sig  selv?.....................................................................17   Demokratisk  kapitalisme  i  krise........................................................................................ 20   Delkonklusion .......................................................................................................................... 23   Penges  rolle  i  det  store  skisma ..................................................................................24   Myten  om  byttehandel........................................................................................................... 25   Cartalisme .................................................................................................................................................28   Kreditteori.................................................................................................................................................29   Så  godt  som  penge  i  banken..............................................................................................................30   Post-­politics............................................................................................................................... 33   Bretton  Woods ........................................................................................................................................34   Reifikation ................................................................................................................................. 39   Delkonklusion .......................................................................................................................... 45   Diskussion:  Er  en  demokratisering  af  pengesystemet  muligt?.......................46   Streeck:  Muligheden  for  et  europæisk  Bretton  Woods .............................................. 46   Bjerg:  Muligheden  for  et  bankvæsen  med  fuld  reserve ............................................. 49   Bitcoin:  Muligheden  for  penge  uden  banker  og  stater ............................................... 54   Konklusion........................................................................................................................58   Litteraturliste...................................................................................................................61   Rapporter ..................................................................................................................................................62   Medieartikler ...........................................................................................................................................63   Websider....................................................................................................................................................63   Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige min vejleder Jeff en særlig stor tak for hjælpen og den store imødekommenhed i processen. Desuden fortjener min kæreste Mathias og min mor Anna også tak for deres støtte og opbakning.
3 Abstract This thesis takes as its point of departure a development, which can be described as a ‘the needlessness of politics’. Democratically elected politicians of today’s nation states seem to have very little room for manoeuvre where fundamental and systemic economic questions are concerned. This development is by the German sociologist Wolfgang Streeck described as a splitting of democracy from capitalism through a splitting of economy from democracy, as he is arguing that capitalism did not always evade democratic control, but was in fact during the post-war era part of a compromise between democracy and capitalism. Apparently this compromise has, according to Streeck, been falling apart ever since the economic crisis of the 1970s and the advent of neoliberalism. Simultaneously with this development I argue, along with the Danish sociologist Ole Bjerg, that the monetary system has been subject to significant changes. In opposition to what most people believe, most money in our society are in the present not made by central banks but by private banks. This implies that nation states and central banks have in fact lost control with national money supply. A control that I argue was vital for the post-war compromise between democracy and capitalism, where money seemed to be an important instrument for influencing capitalism. In stark contrast to the post-war years, money in the present appears to be a-political. Thus I argue that this post-political approach to money has its origin in how we as individuals and society understand money and money creation. Central to this understanding is that we genuinely understand money as being merely things. This view of money can be seen as a wholly reified view on money as being objects, which appear not to be man-made and thus lie outside the possibilities of democratic control. On this background I apply a constructivist approach to analyze how a reification of money plays a part in the splitting of democracy from capitalism that Streeck describes. In conclusion I find that the reification of money means that money seem to be located outside a political and human domain, thus transforming the monetary politics of nation states into a purely administrative task best handled by politically independent central banks. The reification of money is in this thesis viewed as being able to prevent a re-thinking and re-shaping of the monetary system in ways that could ensure more democratic influence on money creation and capitalism. The analysis leads to a discussion of the democratic potential in three alternative and de-reified ways of money creation: A European Bretton Woods, full reserve banking and Bitcoin. From this discussion it is made clear that the state or democracy ought to play a central role in money creation.
4 Indledning At det demokratiske valg af politisk lederskab tilsyneladende ikke længere har altovervejende betydning for samfundsudviklingen i USA synes ovenstående citat af den tidligere direktør for den amerikanske centralbank, The Federal Reserve, Alan Greenspan, at vidne om - og her hjemme er professor i økonomi, Henrik Jensen, på linje med denne betragtning, som det fremgår af det andet citat (Greenspan i Streeck 2014:91; Jensen 4. februar 2015). Greenspan og Jensen giver således udtryk for noget, man kunne kalde ’politikkens tiltagende unødvendighed’, idet de overordnede linjer og mål for de nationale demokratiers politikere synes at være givet af de globale markedskræfter. En udvikling, som efterlader de valgte politikere med tiltagende mindre manøvrerum og indflydelse på større og mere fundamentale politiske spørgsmål, som går ud over de rent fordelingsmæssige spørgsmål om finanslovens indretning, som Jensen henviser til. Ifølge den tyske sociolog Wolfgang Streeck (2011;2014), har de demokratisk valgte regeringer, især i den vestlige verden, dog ikke altid ladet sig diktere af de vilkår, som markedet giver. Tværtimod var efterkrigstiden ifølge Streeck præget af et kompromis mellem demokrati og kapitalisme, hvor kapitalismen i langt højere grad underlagde sig en demokratisk kontrol og regulering, end tilfældet er i dag, hvor kapitalen synes We are fortunate that, thanks to globalization, policy decisions in the US have been largely replaced by global market forces. National security aside, it hardly makes any difference who will be the next president. The world is governed by market forces. Alan Greenspan, amerikansk nationalbankdirektør 1987-2006 De små uenigheder, der er mellem rød og blå politik, bliver fuldstændig overskygget af den økonomiske udvikling i Europa. Danske politikere fifler måske lidt med nogle milliarder på finansloven i den ene eller anden retning - men det er kun for at være tro overfor deres vælgere. Det er ikke det, der rykker økonomien på den korte bane. Økonom og professor på Københavns Universitet, Henrik Jensen
5 at være løsrevet fra demokratisk kontrol. Netop kapitalens løsrivelse fra denne demokratiske kontrol er indenfor sociologisk litteratur velbeskrevet som fremkomsten af neoliberalismen som idé og som et klasseoprør (Jf. David Harvey 2005 & 2006; Luc Boltanski & Eve Chiapello 2007; Michael Hardt & Antonio Negri 2003). I specialet argumenterer jeg således for, at den grundlæggende neoliberale ide om det frie marked, som netop er frit fra demokratisk regulering, baserer sig på en teoretisk ide om et skisma mellem stat og marked. Det store skisma, som jeg kalder det i specialet, er således udtryk for en metodologisk adskillelse af stat og marked, der konstituerer markedet som værende underlagt sine egne lovmæssigheder, som derfor uhindret bør have lov at råde. Jeg anser dermed den neoliberale mobilisering af dette skisma for at være medvirkende til, at markedet og kapitalen i stigende grad er blevet immuniseret og isoleret fra demokratisk kontrol. En væsentlig konsekvens af denne udvikling kan med Streeck siges at være, at nationalstater i stigende grad synes at være underlagt markedets kontrol, idet markedet nu skal overbevises om det rimelige i at bidrage til finansiering af velfærd for statens borgere. For at opretholde rimelige niveauer af velfærd må staterne ofte gældsætte sig og, især siden den seneste økonomiske krise, konsolidere sig. Altså sikre sig markedets tillid ved at signalere, at staten er ansvarlig og rentabel. Således udtalte Statsminister Helle Thorning-Schmidt sig om formålet med at Danmark, som medlem af eurosamarbejdet, tiltrådte Finanspagten i marts 2012 som værende at: Danmark sender et klokkeklart signal til finansmarkederne om, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik ved at tiltræde EU’s finanspagt (Thorning-Smith 1. marts 2012). Finanspagtens sigte er således at opnå bedre kontrol med den offentlige gæld i eurozonen i kølvandet på den økonomiske krise, som ramte markedet i sensommeren 2008. Da krisen ramte, blev det uhyre vigtigt for især medlemsstaterne i EU at signalere til markederne, at de kunne udvise kontrol med de offentlige finanser, da staternes fortsatte velfærd afhang af netop markederne. Krisen, der havde det amerikanske boligmarked som sit epicenter blev hurtigt døbt ’finanskrisen’. Men da krisen for alvor ramte Europa, fik den også tilnavnet ’gældskrisen’, fordi det hurtigt viste sig, at flere af eurozonens medlemsstater havde gældsat sig i en sådan grad, at de kun knebent eller slet ikke – som i Grækenlands tilfælde – kunne betale, hvad de skyldte (Berg & Beck 2009:17;89; DR Nyheder 24. januar 2015). Krisen i Europa kom således til i høj grad at handle om gæld og konsolidering, hvilket med Streeck kan siges, at udgøre et demokratisk problem, idet især økonomisk politik bliver omdannet til ren lovmæssighed og nødvendighed. Resultatet af kapitalens løsrivelse fra demokratiet, kan dermed med Streeck forstås som en de-demokratisering af kapitalismen gennem en de-økonomisering af demokratiet. Med andre ord kan der med Streeck argumenteres for, at Greenspan og Jensen i de ovenstående citater giver udtryk for en splittelse mellem demokrati og kapitalisme, gennem en splittelse af økonomi fra demokrati (Streeck 2014:5). Det er denne splittelse, samt de dybere årsager til den, som jeg i det følgende vil beskæftige mig med. Jeg vil dog med sociolog Ole Bjerg (2013; 2014) argumentere for, at den dybere årsag til splittelsen mellem demokrati og kapitalisme skal findes i vores pengesystem.
6 Penge Når det kommer til samfundets kriser, er selve diagnosticeringen og italesættelsen af disse kriser afgørende for den kur, der kan ordineres. Har man således italesat en krise som en ’finanskrise’, synes det naturligt rent politisk at argumentere for at krisens løsning skal findes på de finansielle markeder. Har man diagnosticeret en krise som en ’gældskrise’ er kuren derimod at betale af på gæld og konsolidere sig. Med Bjerg vil jeg dog i det følgende se den nuværende krise som en monetær krise, som finans- og gældskrisen er symptomer på (Bjerg 2013:60). Forståelsen af den nuværende krise – som også kan forstås som demokratiets krise – går således igennem en forståelse af penge og af vores samfunds måde at skabe penge på. Vores pengesystem har parallelt med den udvikling, som jeg med Streeck beskriver som kapitalens løsrivelse fra demokratisk kontrol, undergået store forandringer. I modsætning til hvad de fleste mennesker tænker, dannes hovedparten af vores penge i Danmark ikke af Nationalbankens seddelpresse, men af private banker. Nationalbanken danner alle kontanter mens alle virtuelle penge, som vi benytter, når vi bruger vores dankort eller tager et lån i banken, skabes af banken selv. Kontanter udgjorde i juli måned 2014 således kun fire procent af vores samlede pengemængde (Danmarks Nationalbank 2014:68). Med det, som kan kaldes en privatisering af pengedannelsen, har staten og demokratiet således lidt et kontroltab til markedet, idet det med Hardt og Negri kan siges, at monetære mekanismer synes at være de vigtigste mekanismer til at kontrollere netop markedet (Hardt og Negri 2003:327). Penge og pengepolitik synes således i nutiden at være præget af en post-politisk tilgang, som bestyrker borgere og demokratisk valgte regeringer i, at pengene og deres dannelse synes at ligge udenfor et politisk og menneskeligt virkefelt. Jeg vil i det følgende argumentere for, at denne post-politiske tilgang til penge og pengepolitik har sin rod i den måde, vi som individer og samfund forstår penge på. Centralt i denne forståelse ligger, at penge opfattes som ting. Med udgangspunkt i Peter L. Berger og Thomas Luckmanns (1999) reifikationsbegreb argumenterer jeg dermed for, at penge fremstår som en reifikation – som tingsliggjorte – og dermed som et system af genstande, der ikke er menneskeskabte, og som dermed står udenfor demokratisk kontrol. På denne baggrund vil jeg argumentere for, at vores måde at danne penge på, såvel som den måde vi forstår penge på, er medvirkende til at skabe den splittelse mellem demokrati og kapitalisme, som Streeck beskriver. Det ligger desuden implicit i reifikationsbegrebet, at der også kan være tale om muligheden for det, der kaldes de-reificering. Altså en mulig erkendelse af, at de tingsliggjorte penge er menneskeskabte og dermed kan blive genstand for politisk diskussion og bestemmelse. Det kan således tænkes, at netop løsningen på demokratiets krise, som del af en monetær krise, skal findes i vores pengesystem. I forlængelse heraf lyder specialets problemformulering således: Det er således specialets mål at afklare reifikationens virkemåde indenfor det store skisma mellem stat og marked, som i specialet fungerer som den overordnede ramme, som splittelsen mellem demokrati og kapitalisme, såvel som forandringerne i vores pengesystem, skal forstås indenfor. Specialets sigte er således også at diskutere mulighederne for en re-demokratisering af pengesystemet, idet en sådan re-demokratisering synes at rumme muligheden for at overkomme splittelsen Hvordan bidrager reifikation af penge til den splittelse mellem kapitalisme og demokrati, som Streeck beskriver? Og hvilke demokratiske potentialer ligger der i penge?
7 mellem demokrati og kapitalisme gennem erkendelsen af, at penge og marked er menneskeskabte institutioner. Videnskabsteoretisk ståsted Jeg vil i dette afsnit søge at præcisere mit videnskabsteoretiske ståsted og ved samme lejlighed fremkomme med indledende afklaringer af begreber, som står centralt i specialet. Jeg vil dog under alle omstændigheder løbende redegøre for begreber og sammenhænge, når dette er nødvendigt. I dette speciale abonnerer jeg på et konstruktivistisk perspektiv på den sociale virkelighed. Det gør jeg ud fra en betragtning og antagelse om, at det sociale er grundlaget for al viden og erkendelse (Esmark, Bagge Laustsen & Åkerstrøm Andersen 2005:11). Den analysestrategi som det konstruktivistiske perspektiv med Esmark et al kan siges at lægge op til, er således grundlaget for at kunne gøre rede for, hvordan den sociale virkelighed konstrueres gennem anvendelsen af bestemte iagttagelsesledende begreber. Disse begreber former et udsnit af den sociale virkelighed og leder også til konstruktionen af denne virkelighed (Ibid:12). Dermed er mine analytiske begreber med til at give virkeligheden form, fordi det netop ligger i det konstruktivistiske perspektiv, at virkeligheden ikke beder om at bliver iagttaget på én bestemt måde. Jeg er således selv i dette speciale med til at konstruere den virkelighed, jeg gerne vil iagttage. Dermed er det dog ikke sagt, at den følgende analyse er udtryk for mit blik alene: Med Esmark et al kan det netop siges, at ’det handler om at konstruere det sociale, så det fremstår som under konstruktion’ (Ibid.). For netop at klarlægge den sociale konstruktion af den virkelighed – demokrati og pengedannelse – som er genstand for specialet, henter jeg visse iagttagelsesledende begreber fra Herbert Blumers symbolske interaktionisme (1985) og Berger og Luckmanns Den Samfundsskabte Virkelighed (1999). Med valget af disse to perspektiver, åbnes der op for et blik på virkeligheden, som værende skabt af de definitioner, som vi mennesker anlægger gennem vores fortolkninger af den. Blumer forklarer således, at mennesker handler i forhold til de ting, der omgiver dem på baggrund af den mening, som tingene har for dem. Den mening som tingene har for individet, skabes ifølge Blumer gennem interaktion med andre individer, og sluttelig håndteres og modificeres denne mening gennem en fortolkende proces, som alle personer indgår i, når de håndterer de ting, de møder (Blumer 1985:304). Set gennem den symbolske interaktionismes briller, anskues den mening som ting har, for både den enkelte og for grupper af individer, ikke for at stamme fra tingenes iboende egenskaber og ej heller udelukkende fra individets psykologiske dispositioner. Nej, meningen opstår i den proces, der finder sted, når personer interagerer. Med Blumer kan det således siges, at mening er et socialt produkt, der formes gennem grupper af menneskers definerende aktiviteter (Ibid:306). Den sociale verden, som eksisterer for mennesker og de grupper, som de indgår i, er i den symbolske interaktionisme sammensat af ’objekter’, som er produkter af social interaktion. Ifølge Blumer er et objekt alt hvad der kan indikeres, omtales og peges på. Med andre ord er objekter både deciderede ting, så som en stol, abstrakte begreber, så som moralske principper samt personer (Ibid:311). Igen forstår individet objekterne på baggrund af den mening, de har for den enkelte, og denne mening bestemmer derfor den enkeltes handlinger i forhold til objektet. I denne sammenhæng er det en vigtig pointe, at meningen for den enkelte opstår i forhold til den måde, som de mennesker, som den enkelte interagerer med, definerer objektet. Objektets betydning afhænger netop af de mennesker, som individet omgås.
8 Gennem en interaktionsproces med gensidige definitioner af en stol som en stol, og en skolelærer som en skolelærer, opstår der dermed en fælles forståelse af objekter for en bestemt gruppe af mennesker (Ibid:312). Dette betyder dog også, at det i høj grad er muligt for forskellige grupper at have forskellige definitioner af objekter, og at disse grupper, side om side, kan leve i forskellige verdener (Ibid.). Objekter har dog ifølge Blumer ikke nogen fast status for forskellige menneskelige grupperinger, netop fordi den meningsgivende proces, som de skabes igennem, aldrig ender, men må siges, at finde sted kontinuerligt. I denne udstrakte proces formes, vedligeholdes og transformeres objekterne. En stjerne på himlen er således ifølge Blumer ikke længere det samme for en moderne astrofysiker, som den var for en bibelsk hyrde. Menneskers liv og handlinger forandrer sig i takt med de forandringer, der finder sted i den verden af objekter, som de bor i (Ibid:313). Med denne beskrivelse af udviklingen af gruppers fælles fortolkninger af bestemte objekter, synes det tydeligt, at Blumer sigter til, hvad der med Berger og Luckmann kan kaldes institutionsdannelse. Institutionsdannelse forstås netop af Berger og Luckmann som en fælles koordination af gentagende handlinger på baggrund af den fælles mening, som handlingerne har for de deltagende individer. At institutioners udvikling aldrig fuldt og helt stopper, forklares af Berger og Luckmann netop ved at institutionernes mening må vidergives til kommende generationer af deltagere i den sociale virkelighed, der muligvis ikke vil finde institutionen så meningsfuld som dens oprindelige deltagere (Berger & Luckmann 1999:79). Blumer forklarer da også, at fremkomsten af fælles og gentagende handling i grupper af mennesker er et resultat af en fortolkende proces på samme måde som helt nye handlingsmønstre, der udføres for første gang. De betydninger, som handlingerne foretages på baggrund af, er således konstant udsat for pres fra modstridende eller afvigende meninger, som kan give anledning til forandring af fælles handlinger og meninger (Blumer 1985:318). Den afgørende pointe er altså, at vores meninger og fortolkninger af verden, former vores handlinger og dermed også den sociale verden i sig selv, såvel som de genstande, vi omgiver os med. I dette speciale anskuer jeg derfor den sociale verden og de institutioner, der præger den, såsom penge, marked og stat, for at være sociale produkter. Om end Blumer samt Berger og Luckmann synes at være på linje med hinanden i dette spørgsmål, rummer Berger og Luckmanns beskrivelse af fremkomsten af sociale institutioner dog et aspekt, som ikke kommer til udtryk hos Blumer. Dette aspekt omhandler magten til at definere den sociale virkeligheds mening, samt den magt, som disse menneskeskabte institutioner kan få over deres skabere, menneskene. Magt Om end sociale institutioner som stat, marked og penge fremstår for mennesket som objektive fakticiteter, er der altså med Blumer og Berger og Luckmann tale om menneskelige produkter, der er skabt på baggrund af menneskelig aktivitet (Blumer 1985: 319; Berger & Luckmann 1999:79). Ifølge Berger og Luckmann er der dog et dialektisk forhold mellem mennesket som producent af den sociale verden og den sociale verden som produkt. Det vil altså sige, at menneskets producerede virkelighed i form af sociale institutioner med tiden kommer til at fremstå som objektive og uomgængelige, idet de synes at eksistere uafhængigt af de individer, der oplever dem og lader sig påvirke af dem. Det kan hermed siges, at menneskenes frembragte institutioner virker tilbage på menneskene selv (Berger & Luckmann 1999:79). Med andre ord kan det i forhold til Blumer siges, at udlægningen af menneskelige fællesskaber som arnestedet for fælles meninger synes rimelig, men at
9 han sidenhen ikke tager højde for, at det ikke nødvendigvis altid ligger lige for at ændre sociale institutioner igen, selv ved fremkomsten af modsatrettede meninger. Sociale institutioner, der for samfundets individer fremstår som en objektiv virkelighed, som de tilsyneladende ikke har været med til at skabe, har ifølge Berger og Luckmann et kontinuerligt behov for legitimering. Det vil sige, at den institutionelle verden må retfærdiggøres og forklares for hver ny generation, fordi denne verden vil fremstå som en tradition snarere end en personlig erindring for hver generation (Berger & Luckmann 1999:80). Der må altså udvikles specifikke mekanismer, der skal gøre nye generationer i et samfund bekendt med dets institutioner. Disse mekanismer er ifølge Berger og Luckmann en form for social kontrol, fordi der med nye generationer kan opstå lydighedsproblemer, da det kan være fristende at fremsætte nye definitioner af en institutionel orden, som vil føles som en udefrakommende entitet. Netop derfor indføres også mulighed for sanktioner mod dem, der ikke efterlever en given institutions regler (Ibid:81). Der kan dermed forekomme modstridende meninger og virkelighedsdefinitioner, der kan udfordre de bestående institutioner og dermed de meninger, der underbygger dem. Ydermere kan disse kolliderende virkelighedsdefinitioner med Berger og Luckmann siges at være udtryk for interessemodsætninger, som kæmper om at definere et udsnit af den sociale virkelighed til egen fordel. Her påpeger Berger og Luckmann, at decideret voldelig magt kan være en hovedfaktor i udfaldet af konfliktuerende virkelighedsdefinitioner (Ibid:129). At magt altså har en plads i Berger og Luckmanns samfundsskabte virkelighed bliver på implicit vis også tydeligt igennem beskrivelsen af begrebet reifikation: Det paradoksale i at mennesket er i stand til at producere en verden, som det efterfølgende opfatter som noget andet end et menneskeligt produkt (Ibid: 79;108). Dermed kan der være tale om, at institutionelle ordener, som eksempelvis brugen af penge, kan ende med at tage magten fra de mennesker, der alene i deres omgang med penge kontinuerligt bekræfter og reproducerer dem som social institution. Penge fremstår i sin nutidige form som en objektiv realitet. Som genstande, der ikke er menneskeskabte og ikke kan påvirkes af mennesker. I dette ligger der det, som jeg i specialet kalder en ’tingsliggørelse af penge’. Og det er netop betydningen af denne tingsliggørelse - eller reifikation - af penge for den omtalte splittelse mellem demokrati og kapitalisme, som jeg i specialet fokuserer på. Ved at benytte mig af de her præsenterede iagtagelsesledende begreber åbner jeg op for at beskue institutioner som økonomi, marked og penge, der selv for den økonomiske videnskab og de mennesker, der deltager i dem, forekommer som domæner, der virker i kraft af egen lovmæssighed uden om menneskelig deltagelse i dem. Dermed kan en specifikt sociologisk refleksion generere viden, som kan bidrage til en ny forståelse af netop disse domæner som menneskelige konstruktioner og institutioner, der i høj grad defineres og kan redefineres af mennesker. Afslutningsvist vil jeg forholde mig til et andet essentielt begrebspar, nemlig ’stat og marked’, der som beskrevet i indledningen udgør en konceptuel ramme, som splittelsen mellem demokrati og kapitalisme forstås indenfor. Stat og marked Begreberne ’stat og marked’ kan sammen med reifikationsbegrebet siges at stå som centrale iagtagelsesledende begreber i min analyse af splittelsen mellem demokrati og kapitalisme. Som det vil blive klart på de kommende sider, anskuer jeg netop splittelsen mellem demokrati og kapitalisme for at være forbundet med et eksisterende konceptuelt eller idemæssigt skisma mellem stat og marked. Der er således tale om en ide om en adskillelse af stat og marked, som jeg, med
10 udgangspunkt i et konstruktivistisk perspektiv, anser for at være særdeles virkningsfuld definition og fortolkning af virkeligheden - og dermed af forholdet mellem stat og marked. At skismaet mellem stat og marked i specialet anses for at være en konstruktion, som dog med det neoliberale paradigmeskifte får en vis virkelighed, baserer sig på antagelsen om, at stat og marked er ét hele eller som minimum to institutioner præget af en dyb intern afhængighed af hinanden. I denne antagelse støtter jeg mig til særligt en enkelt passage i Antonio Gramscis Fængselsdagbøger (1999), hvori Gramsci skriver, at ideen om et ’frit marked’ baserer sig på en teoretisk fejlslutning, da staten og civilsamfundet – hvor markedet antageligt befinder sig - er ’et og det samme’ (Gramsci 1999:371). Markedet må grundlæggende ses som et socialt eller statsligt produkt, mens der hos Boltanski og Chiapello såvel som hos Hardt og Negri kan findes den observation, at hvis kapitalismen som system skal være velfungerende, må den underlægge sig en vis form for regulering fra statens side. Ligeledes ses det hos Harvey, hvordan staten bliver en aktiv medspiller i netop at skabe et ’frit marked’ under det neoliberale paradigmeskifte (Boltanski & Chiapello 2005:6; Hardt & Negri 2003:293; Harvey 2005:79). Ikke desto mindre bæres især det neoliberale paradigmeskifte frem af ideer om et frit marked, forstået som fri for statslig intervention, som jeg i specialet referer til som frimarkedstænkning. Som det med Berger og Luckmann ovenfor blev beskrevet, kan der bag enhver virkelighedsdefinition – eller konstruktion - ligge interesser, der ser det fordelagtige i at benytte sig af magt for at gennemtvinge bestemte virkelighedsdefinitioner, som eksempelvis adskillelsen mellem stat og marked. Dermed bliver det også i dette speciale relevant at belyse, hvordan netop konstruktionen af et skisma mellem stat og marked er kommet i stand, samt hvilke interesser denne konstruktion bæres frem af. Med min hovedteoretiker, Streeck, anser jeg skismaet mellem stat og marked for at være domineret af tre aktører: Staten, kapitalen og lønmodtagerne. Der er således tale om et perspektiv, som tilskriver særligt kapitalen agens, så denne optræder som en kollektiv aktør, der har sin egen vilje og egne interesser (Streeck 2014:21). Dette aktørperspektiv deles af Boltanski og Chiapello såvel som af Harvey, der beskriver kapitalister og kapitalismen som en klasse med økonomisk råderum til at investere deres indkomster med henblik på at få profit, og samtidig sender de ulemper og begrænsninger, som disse aktiviteter giver, videre til lønmodtagere og staten (Boltanski & Chiapello 2005:6; Harvey 2005:19). Kapitalen er som sådan strategisk og i stand til at kommunikere. Men ifølge Streeck er den også uberegnelig og kan blive utilfreds med de rammer, som staten sætter for markedet, og kan dermed også udtrykke sig selv derefter. Kapitalen kan således sætte den moderne stat under pres, sådan som det blev beskrevet i indledningen, idet kapitalen kan undlade at investere i nationale økonomier eller helt undlade at ville finansiere velfærdsstater gennem udlån. Det ’aktørperspektiv’ på kapitalen, som jeg mener bør finde anvendelse i specialet, udelukker imidlertid ikke, at et perspektiv på kapitalismen som et samfundssystem ikke fortsat skulle eksistere, lige som det udbytningsforhold som Marx identificerede mellem lønarbejderen og ejeren af produktionsmidlerne, kapitalisten. Ifølge Bjerg kan det kapitalistiske system, som Marx skrev under, betegnes som ’industriel kapitalisme’, mens det nuværende system kan kaldes ’finansiel kapitalisme’. Under den industrielle kapitalisme var kapitalisten i stand til at tjene penge gennem akkumuleringen af merværdi skabt gennem udbytning af arbejdskraften. Denne form for udbytning finder fortsat sted, men med Bjerg kan det siges, at denne måde at tjene penge på udelukkende refererer til en ulige fordeling af eksisterende penge, som allerede cirkulerer i pågældende samfundsøkonomi (Bjerg 2014:252).
11 I den nuværende finansielle kapitalisme er den profit, som i finansverdenen tjenes på at skabe penge og sende dem i cirkulation, en af de vigtigste kilder til skabelsen af merværdi. I den finansielle kapitalisme kan ’gammeldags industrielle kapitalister’ således også bliver ofre for udbytning (Ibis:254). Klassemodsætninger ophører derfor ingenlunde i den finansielle kapitalisme, men er fortsat bestemt af individets forhold til produktionsmidlerne. Altså i dette tilfælde det finansielle netværk, hvori penge dannes og sendes i cirkulation (Ibid:265). Der kan således ved siden af de hidtidige klasser af lønmodtagere og kapitalister i denne sammenhæng tales om klasser af kreditorer og debitorer. Kreditorerne kendestegnes ved ikke blot at kunne tjene penge på merværdi af producerede varer, men rent faktisk at tjene penge på det at skabe penge. Debitoren derimod har ikke muligheden for at selv at skabe penge, og må derfor, sat på spidsen, betale penge for at kunne bruge penge gennem banker (Ibid.). En sådan debitorrolle kan nationalstaterne således siges at indtage i nutiden. En rolle, der i det følgende vil vise sig at være afgørende for den de-demokratisering af kapitalismen, som er dette speciales fokus. På trods af at jeg i dette speciale ikke har nogen intention om at påtage mig en marxistisk funderet analyse, synes det ikke muligt at reflektere over problematikker, der i hovedsagen stammer fra det nuværende kapitalistiske system, uden netop at berøre centrale elementer og begreber i marxistisk teori. På denne baggrund omtaler jeg i specialet de omtalte finansielle og kapitalistisk-klassebetonede interesser på de finansielle markeder som markedet eller kapitalen. Samtidigt refererer jeg til staten, når jeg tænker på statsapparatet og de demokratisk valgte regeringer, som repræsenterer sine borgere. Specialets disposition Specialet indledes med et kapitel som installerer den overordnede ramme for specialet, det store skisma mellem stat og marked som idé og som historisk virkelighed i form af det neoliberale paradigmeskifte. Desuden stiller jeg det neoliberale paradigme i modsætning til det kompromis mellem demokrati og kapitalisme, som prægede efterkrigstidens samfund. Derefter følger et kapitel hvor jeg argumenterer for, at vores pengesystems historiske indretning og forandring var medvirkende til det neoliberale paradigmeskifte og til splittelsen mellem demokrati og kapitalisme, idet staten mistede kontrol med samfundets penge. Dette kapitel leder således til den egentlige analyse af reifikationens rolle i muliggørelsen af splittelsen mellem demokrati og kapitalisme. En analyse, som munder ud i en diskussion af de demokratiske potentialer i tre forskellige alternativer til det nuværende pengesystem.
12 Det store skisma I dette kapitel skal det ses, hvordan det store skisma mellem stat og marked som ide er fremkommet. Som beskrevet indledningsvist anser jeg netop denne ide for at have været særlig virkningsfuld, idet den har medvirket til konstruktionen af det frie marked som ide og som historisk virkelighed. På linje med Ha-Joon Chang argumenterer jeg dog for, at ideen om det frie marked frem for alt er en politisk ide, og at der ikke eksisterer et marked som en præ-statslig naturtilstand, man kan søge at vende tilbage til. Det store skisma synes i høj grad at være promoveret af frimarkedstænkere (free marketeers), som ifølge antropologen David Graeber (2011) og idehistorikeren Heinz Lubasz (1995) har en tendens til at hænge deres ideer om det frie markeds mulige eksistens og statens begrænsende rolle op på Adam Smiths tanker i dennes hovedværk The Wealth of Nations. Dog kan det med Lubasz argumenteres for, at ideen om det frie marked som kun drevet af markedskræfter, er baseret på en forfejlet læsning af Wealth of Nations. Dette er en vigtig pointe at belyse, fordi ideen om, at det skulle være til alles fælles bedste at lade de frie markedskræfter råde, med Harvey kan siges at stå centralt i neoliberalismen, der som politisk og økonomisk praksis vandt frem i 1970’erne. Neoliberalismen kan således med Streeck siges at have afløst det kompromis mellem demokrati og kapitalisme, som prægede efterkrigstiden. Neoliberalismen har dermed erstattet det, som Streeck netop kalder en splittelse mellem demokrati og kapitalisme, idet skismaet mellem stat og marked, som den bærende tanke i neoliberalismen, forårsager en de-demokratisering af kapitalismen gennem en de- økonomisering af demokratiet. Neoliberalismens tankegods: Adam Smiths usynlige hånd The free market doesn’t exist. Every market has some rules and boundaries that restrict freedom of choice. A market looks free only because we so unconditionally accept its underlying restrictions that we fail to see them. How free a market is cannot be objectively defined. It is a political definition. Ha-Joon Chang, 23 Things They Don’t Tell You About Capitalism
13 Ifølge Graeber kan ideen om skismaet mellem stat og marked føres tilbage til Adam Smith, der i sit hovedværk Wealth of Nations fra 1776 introducerede økonomi som et videnskabeligt felt i sin egen ret. Smith anså dermed økonomien for at være styret af sine egne love og principper og distingverede sig som forskningsfelt ved netop ikke at være bestemt af etik eller politik. Smith var inspireret af liberale filosoffer som John Locke, der havde argumenteret for, at staten opstod ud fra et behov om at beskytte den private ejendomsret, og i øvrigt ikke burde påtage sig andre funktioner end at yde denne beskyttelse. På baggrund af dette argumenterede Smith, ifølge Graeber, således for, at markedet, penge og privat ejendomsret eksisterede forud for politiske institutioner, og at disse sågar var fundamentet for det menneskelige samfund – idet det ligger i menneskets natur at ville bytte varer med hinanden med henblik på profit (Graeber 2011:24). Ifølge Graeber skal det således have været Smiths intention at underdrive statens medvirken til markedets dannelse på trods af, at det allerede på hans egen tid syntes velkendt, at staten bidrog til markedets opståen gennem lovgivning, politi og monetær politik (Ibid:45). Smith ønskede altså ifølge Graeber tværtimod at vise, at økonomien blev drevet af sine egne guddommelige love, der, hvis de fik lov til at råde uhindret, ville sikre, at alle individer på markedet kunne følge deres egeninteresser til alles fælles bedste (Ibid:44). Når Graeber har valgt at fremhæve Smith på netop den måde, som han gør det, hænger det snævert sammen med den historiske kontekst som Smith er blevet læst og fortolket i siden 1970’erne. I sit forord til Lubasz tekst om Smith, skriver Stephen Copley (1995), at 200-året for Smiths udgivelse af Wealth of Nations faldt sammen med store politiske forandringer i Storbritannien og USA, der producerede højreorienterede frimarkeds-fremmende regeringer i 1980’erne. Altså det skift som jeg med Harvey kalder ’neoliberalistisk’ (Copley 1995:1; Harvey 2005). Copley bedyrer også, at meget af den økonomiske og sociale politik i 1980’ernes Storbritannien og USA blev retfærdiggjort med henvisning til Adam Smith. Eksempelvis sagde –Storbritanniens daværende premierminister Margaret Thatcher offentligt, at Adam Smith havde inspireret hende til den førte politik. Eller gennem fremkomsten af organer som Adam Smith-Instituttet1 (grundlagt i England i 1977) som et indflydelsesrigt center for fremførelsen af frimarkedsdoktriner (Ibid:2). Ikke desto mindre er denne udlægning af Smiths tanker ifølge Lubasz dybt problematisk. Ifølge Lubasz er Smith igennem årtier blevet fremhævet som et sandhedsvidne af fortalere for et frit marked. Et sandhedsvidne for at den usynlige hånd, der blev udlagt som værende ’de frie markedskræfter’, skulle have lov til at råde. Det er dog grundlæggende vigtigt at forstå den historiske kontekst og det økonomiske system, som Smith levede i og i høj grad forholdt sig kritisk til. Smith skal selv have kaldt dette økonomiske system for ’det merkantile system’, hvor merkantile og entreprenante interesser fik lov at dominere på en måde, der ifølge Smith ikke var til hele samfundets bedste. Smiths Wealth of Nations er således ikke en bog, der udelukkende handler om markedet som abstrakt størrelse, men derimod en bog, der handler om forskellene mellem et markedssystem, domineret af merkantile interesser og en fuldt ud åben økonomi, hvor alle, der har lyst og en smule kapital har en chance for at deltage. Dermed handler Wealth of Nations ifølge Lubasz ikke om stat versus marked som tema. 1 Ifølge instituttet selv: “The Adam Smith Institute is one of the world's leading think tanks. Independent, non-profit and non-partisan, it works to promote libertarian and free market ideas through research, publishing, media commentary, and educational programmes. The Institute is today at the forefront of making the case for free markets and a free society in the United Kingdom” ( The Adam Smith Institute 6. maj 2015).
14 Når Smith ønskede statens rolle begrænset, var det fordi staten som en central del af Smiths analyse blev set som en vigtig brik i promoveringen af merkantile interesser – til fordel for de få og til stor ulempe for de mange (Lubasz 1995:52). Men hvis Smith ikke mente, at staten eller specifikke klasser af købmænd burde bestemme markedets bevægelser, hvad burde så? Det er i denne sammenhæng, at Smith kommer frem til sit meget berømte svar: Den usynlige hånd. Hvad er da denne hånd? Ifølge Lubasz kommer Smith frem til et meget tidstypisk svar (Smith skriver netop i oplysningstiden): Det er naturen i form af et konstant begær efter handel og berigelse i det individuelle menneske, der fører den usynlige hånd. Det er således forfejlet at læse en ide om ’frie markedskræfter’ ind i begrebet om hånden, som netop dækker over særlige menneskelige dispositioner. (Lubasz 1995:61-62). Disse menneskelige dispositioner, kan det dog ud fra et sociologisk synspunkt synes rimeligt at omgærde med en vis skepsis. Graeber fremkommer således også med en kritik af Smiths udlægning af menneskets natur, der skal vise sig at være vigtig for min senere argumentation vedrørende den tingsliggørelse – reificering – af penge, som jeg indledningsvist spørger til. Jeg vil derfor ved flere lejligheder på de følgende sider vende tilbage til Smith, hvis konstruktion af feltet politisk økonomi, baseret på en konceptuel adskillelse af stat og marked, netop også får stor betydning for senere tiders opfattelse af penges konstruktion og konstitution. Ifølge Lubasz er Smith vitterligt blevet brugt som en form for logo for det frie marked, der skulle forstærke de ideer, som dette marked burde hvile på, ved at påkalde sig Smiths navn. Dette må dog siges at være et usikkert fundament for tankerne om det frie marked, idet der, som indikeret ovenfor, er en kløft mellem Smiths oprindelige tanker og den måde, frimarkedstænkere som eksempelvis Friederich Von Hayek og Milton Friedman med flere har læst ham (Lubasz 1995:46). At frimarkedstænkere har fået ideen om det store skisma mellem stat og marked fra Adam Smith, kan der imidlertid ikke herske tvivl om. Lubasz bemærker således i tråd med Copley, at Smith i slutningen af 1970’erne synes at have fået så enorm en popularitet, at han opnåede kult-status blandt de politikere og teoretikere, der bistod især Ronald Reagans præsidentembede. Og dette i så høj en grad, at disse hjælpende ånder rent faktisk begyndte at bære slips med billeder af Smith (Ibid:45).2 Neoliberalismen Fortællingen om et frit marked må ses som værende en vigtig forudsætning for neoliberalismens fremkomst i slutningen af 1970’erne. Her betragtes det frie marked som fraværet af en stærkt intervenerende stat – og som troen på, at det vil være til alles fordel, hvis individet overlades til sig selv og frit må forfølge sin egen lykke på markedet. Harvey definerer netop neoliberalismen som: … in the first instance a theory of political economic practices that proposes that human well-being can best be advanced by liberating individual entrepreneurial freedoms and skills within an institutional framework characterized by strong private property rights, free markets, and free trade (Harvey 2005:2). Som det blev gjort klart tidligere kan et ’frit marked’ være mange ting. Og der er således stor forskel på hvordan - og især for hvem - noget opfattes som værende et frit marked. Smith var paradoksalt nok meget optaget af at forhindre forretningsmænd i at forfølge deres egne interesser på antisociale måder, men blev af frimarkedstænkere tillagt præcist det modsatte synspunkt; nemlig at markedet bør 2 Den sigende historie om Adam Smith-kulten stammer angiveligt fra Ronald Reagans tidligere assistent og taleskriver Peggy Noonans memoirs.
15 være så frit som muligt for netop de entreprenante typer, hvis aktiviteter Smith i realiteten ønskede at tøjle. Med den neoliberale tilbagerulning af statens intervention på markedet og de krav, som staten på et tidligere tidspunkt har stillet til kapitalismen, kan der derfor med Harvey – og til dels Smith – spørges til, i hvis interesse det er, at staten tager et neoliberalt standpunkt? Med tanke på citatet af Ha-Joon Chang i indledningen af dette kapitel kan det netop siges, at selv det ikke at blande sig i et marked, eksempelvis ved deregulering, i høj grad må ses som et udslag af politisk beslutningskraft, der gavner visse samfundsgrupper mere end andre (Harvey 2006:145). Ifølge Harvey kan neoliberalismens historie anskues på to måder: ’Enten som et utopisk projekt, der ønsker at komme med en teoretisk skabelon for en reorganisering af international kapitalisme; eller som et politisk projekt, der vil reetablere vilkårene for kapitalakkumulation (forøgelse af værdier) og genoprettelse af klassemagt’ (Ibid:149). Ifølge Harvey har neoliberalismen ikke haft videre succes med en revitalisering af den globale kapitalakkumulation, men er til gengæld lykkedes med en tilbagevenden til klassemagt. På denne baggrund argumenterer Harvey for, at det teoretiske grundlag for neoliberalismen – adskillelsen af stat og marked – i højere grad har fungeret som en måde at legitimere og retfærdiggøre, hvad end der skulle til for at genskabe klassemagt (Ibid.). Ifølge Harvey er den neoliberale stats rolle således at skabe og bevare en institutionel ramme til at sikre det frie markeds funktion. Eksempelvis skal staten sikre og håndtere kvaliteten og troværdigheden omkring nationens penge og sikre den private ejendomsret gennem retslige instanser, militær og politi . Desuden bør staten skabe markeder på områder, hvor de ikke i forvejen eksisterer. Eksempelvis indenfor felter som uddannelse, sundhed og social sikkerhed. Men ud over disse opgaver bør staten – og dennes folkevalgte regeringer - ikke intervenere i markedet. Her er det netop antaget, at staten aldrig vil have nok information til at kunne regulere markedet på fornuftig vis. Dette klarer markedet bedre selv. Samtidigt antages det, at de magtfulde sociale interesser, der kan komme til udtryk gennem demokratiske processer, kan forvrænge statslige interventioner, så interventionerne kun tjener disse interesser og ikke motivet om mest mulig profit (Ibid:145). Der ligger således i neoliberalismen en antagelse om, at folkevalgte demokratier kan fremme og promovere borgeres stærke interesser i at stille krav om del i den kapitalakkumulation, der finder sted på markedet. Ved at begrænse de områder som staten – og demokratiet – kan få indflydelse på, sikrer markedet sig dermed mod borgeres krav. For nærmere at forklare, hvordan neoliberalismen opstod og sidenhen legitimerede sig selv, er det nødvendigt med et tilbageblik på den økonomiske og historiske periode, der gik forud for opblomstringen af frimarkedstænkningen og den egentlige neoliberalisme i slutningen af 1970’erne. Hvad gik forud for neoliberalismen? Det økonomiske system, der gik forud for neoliberalismen, prægede hele efterkrigstiden og er af Harvey kaldet ’embedded liberalism’3 (Harvey 2005:11). Harvey forklarer, at termen dækker over et kompromis mellem de klasseinteresser, 3 Harvey kalder i sin artikel ”Neo-liberalism as Creative Destruction” (2006) begrebet for ”embedded capitalism”, men benævner det i sin bog ”A Brief History of Neoliberalism” (2005) for ”embedded liberalism”. Jeg har valgt at skrive ”embedded liberalism”.
16 som henholdsvis arbejderklassen og kapitalejere repræsenterede. Kompromisset indebar, at nationalstater i demokratiske lande i høj grad intervenerede i deres hjemlige markeder med det erklærede formål at sikre en permanent høj beskæftigelse, økonomisk vækst og generel trivsel hos befolkningerne. At Harvey vælger at beskrive efterkrigstidens politiske økonomi som et kompromis mellem klasseinteresser vidner om, at Harveys teoretiske udgangspunkt er marxistisk. Det kompromis, der prægede efterkrigstidens forhold mellem kapitalisme og de stater, der intervenerede på markederne i stor stil, er til gengæld af Streeck blevet kaldt ’demokratisk kapitalisme’. Begrebet dækker over efterkrigstidens vidt udbredte antagelse om, at for at kapitalisme på nogen måde skulle være kompatibel med et demokratisk samfund, måtte kapitalismen underlægges demokratisk kontrol i bred forstand for at undgå, at demokratiet i sig selv ville blive begrænset i forsøget på at skabe ’frie markeder’. Streeck karakteriserer således demokratisk kapitalisme som en ”politisk økonomi, der ledes af to modstridende principper eller regimer, for fordeling af ressourcer: Det ene opererer i forhold til marginalproduktivitet, eller hvad der viser sig at være givet af ’markedskræfternes frie spil’. Det andet baserer sig på sociale behov og rettigheder, som godkendes på baggrund af kollektive valg i demokratisk politik. Under demokratisk kapitalisme skal regeringer i teorien honorere begge principper på trods af, at disse substantielt set aldrig kommer til at flugte” (Streeck 2011:7). Forskellen på Harveys og Streecks udlægning af efterkrigstidens store kompromis, kan således være at finde i deres holdning til, i hvilken grad det er muligt at kontrollere kapitalismen på demokratisk vis. Her vil Harvey med al sandsynlighed have en tendens til at mene, at kapitalismen som sådan står i vejen for et sandt demokrati. Til gengæld anerkender Streeck den dybereliggende spænding mellem de to poler, men mener, at de kan sameksistere under demokratisk kapitalisme, og at begge rent faktisk er ønskelige. På trods af disse forskelle mellem Streecks og Harveys forventninger til demokratiets formåen, er den mekanisme de refererer til – forstået som et kompromis mellem markeds- og statsinteresser - i store træk ens. Det store kompromis mellem markeds - og statsinteresser fungerede på baggrund af en begrænsning af kapitalens globale bevægelser, idet de stærkt intervenerende nationalstater - med klare reminiscenser om 1930’ernes depression og den efterfølgende verdenskrig – ønskede at sikre en fredelig verdensorden, der ikke skulle give anledning til yderligere verdenskrige. Eftersom kapitalismen op til udbruddet af 2. verdenskrig havde fået lov til at agere med en høj grad af frihed fra statslig indblanding, ansås den uhæmmede kapitalisme (såvel som rendyrket kommunisme) i efterkrigstiden for at have fejlet i at sikre en fredelig og økonomisk bæredygtig verdensorden. I tiden efter 2. verdenskrig forekom den eneste måde at sikre en ny og fredelig verdensorden på at være en blanding af marked og demokratiske institutioner. Vejen var således banet for keynesiansk økonomisk politik, der ved at omgærde finansielle institutioner, entreprenører, firmaer og generelle markedsprocesser med politisk bestemte begrænsninger, sikrede opbygningen af især de europæiske velfærdsstater (Harvey 2005:10). Det er her værd at indskyde, at datidens løsning på de problematikker, der var forbundet med den uhæmmede kapitalisme, blev fundet i tidens pengesystem eller rettere i konstruktionen af et nyt. Kompromisset mellem kapitalen og arbejderklassen – eller stat og marked – blev konstrueret gennem etableringen af Bretton Woods-aftalen i 1944, samt andre internationale institutioner såsom Den Internationale Monetære Fond (IMF), de Forenede Nationer (FN) og Verdensbanken. Bretton Woods-systemet bevirkede, at nationalstater verden over fik langt større mulighed end tidligere for at intervenere i og kontrollere deres egne markeder med en såkaldt ’aktiv pengepolitik’, der kunne bruges til at svække eller
17 styrke et lands konkurrenceevne internt og eksternt, eksempelvis gennem lønforhandlinger internt og devalueringer af landets valuta eksternt (Harvey 2005:10). Jeg vil vende tilbage til dette punkt i næste kapitel, hvor pengenes rolle i det store skisma mellem stat og marked behandles. Det store kompromis mellem stat og marked var altså ifølge Harvey et sæt af internationale såvel som nationale begrænsninger af kapitalismen. Den vækst, der blev skabt under dette system via staternes intervention, blev udnyttet til politisk definerede formål. Kompromisset mellem marked og stat syntes i efterkrigsårene at være en holdbar succes. Som bekendt betragtes efterkrigsårene – navnlig 1950’erne og 1960’erne - som en økonomisk guldalder præget af høj vækst og betydelig fremgang i levestandard for befolkningerne i den vestlige verden. Imidlertid varede den økonomiske vækst ikke ved. 1970’erne var ifølge Harvey, i modsætning til efterkrigsårene, præget af høj ledighed og stigende inflation, hvilket resulterede i faldende produktion (såkaldt stagflation). Som en følge af de dårlige konjunkturer faldt skatteindtægterne samtidigt med, at de nyligt etablerede velfærdsstaters udgifter steg. Det så således ud til at keynesianismen ’ikke længere virkede’, som Harvey siger (Harvey 2005:12). 1970’ernes økonomiske udvikling pegede således i retning af, at kompromisset mellem marked og stat – hvad end man kalder det ’embedded liberalism’ eller ’demokratisk kapitalisme’ – var under pres. Nationalstaterne måtte ifølge Streeck og Harvey i stigende grad kæmpe for at opfylde de keynesianske løfter om velfærd og velstand, som de gennem efterkrigstiden havde givet deres borgere. På den anden side måtte de også tilfredsstille markedernes ønsker om profit og høje vækstrater (Streeck 2011:12; Harvey 2005:12). Ifølge Streeck er der i det store kompromis mellem marked og stat netop tale om to modstridende principper, og således også en underliggende spænding. Der vil altid være en spænding til stede, om end i perioder mere latent end i andre, når kompromisset indgås. Streeck påpeger således, at efterkrigstidens gyldne år, hvor markedet og staten tilsyneladende levede med og i høj grad af hinanden, må ses som en afvigende periode, der ikke kan betegnes som normaltilstanden for demokratisk kapitalisme. Et sådant kompromis mellem markedsinteresser og demokratiske interesser vil ifølge Streeck altid være styret af en rodfæstet konflikt mellem de to modpoler. Det er altså denne iboende konflikt, der viste sig igen, da efterkrigstidens økonomiske vækst brændte ud i 1970’erne (Streeck 2011:5-6). Især hen mod slutningen af 1970’erne gryede en interesse for at finde alternativer til det gældende kompromis mellem stat og marked. Et alternativ var drømmen om det frie marked, der ikke var underlagt samme demokratiske begrænsninger, som det havde været tilfældet siden 2. verdenskrig. Det neoliberale projekt kan således ifølge Harvey og Streeck, siges at omhandle kapitalismens – eller markedets – kamp for at bryde fri af disse demokratiske begrænsninger (Harvey 2005:11, Streeck 2014:19). Men frimarkedstænkerne havde ikke frit spil, da der på dette tidspunkt var flere tendenser, især på den politiske venstrefløj, der pegede i den modsatte retning: Mod yderligere statslig kontrol med markedet. Så hvordan gik det til, at neoliberalismen som ide endte med at stå alene som svaret på, hvordan kompromisset mellem stat og marked skulle håndteres fremover? (Harvey 2005:12). Hvordan legitimerede neoliberalismen sig selv? 1950’ernes og 1960’ernes vækst havde i både politiske og videnskabelige kredse, ifølge Streeck, befordret et syn på økonomi som et entydigt teknisk anliggende. Økonomien blev således betragtet som en mekanisme, der rent politisk kunne styres, så den kørte som et vækstfremmende og krise-frit maskineri. Man led med andre ord af såkaldt Steuerungsoptimismus (Streeck 2014:13). Som det også indledningsvist
18 blev beskrevet, qua dette speciales fokus på den agens, som en kollektivitet af kapitalistiske aktører kan udvise, kan et rent funktionalistisk blik på det økonomiske og kapitalistiske system ikke retfærdiggøres. Streecks, og til dels Harveys, beskrivelse af kapitalismens agens, må siges at være uhyre vigtig for at forstå, hvorfor neoliberalismen i slutningen af 1970’erne viste sig som svaret på, hvordan man kunne få fornyet vækst gennem et opgør med den intervenerende stat. Kapitalen viste sig nemlig, ifølge Streeck og Harvey, at være sig sine egne interesser bevidst, da det under 1970’ernes krise ikke længere var muligt at opretholde vækstrater, der kunne tilfredsstille borgeres krav om velfærd såvel som markedets krav om profit (Streeck 2014:18; Harvey 2006:148). 1970’ernes krise påvirkede således de fleste mennesker i de vestlige samfund med høje ledighedstal og voldsom inflation. Derfor groede også en stemning af utilfredshed og misfornøjelse frem i de fleste avancerede kapitalistiske samfund, der gav anledning til på ny at diskutere efterkrigstidens fornuftsægteskab mellem staten og markedet. Disse diskussioner fandt i høj grad sted på den politiske venstrefløj hvilket mundede ud i forskellige socialistiske alternativer til den eksisterende samfundsorden (Harvey 2006:148). Samtidigt vandt sociale og kommunistiske partier frem i Europa, og ifølge Harvey begyndte stærke stemmer i USA at tale for markedsreformer, der skulle give staten endnu videre kontrol, som eksempelvis at kræve bedre beskyttelse af lønmodtagere og miljø. Ifølge Harvey var dette en klar politisk og økonomisk trussel mod ’de herskende klasser’. Det neoliberale projekt voksede således frem på baggrund af den kapitalistiske klasses forsøg på at genindtage sin magt over markedet og samtidigt frigøre sig rent politisk fra statens intervention (Ibid.). Men hvordan formåede kapitalismen at legitimere sig selv på ny? Harvey påpeger, at enhver ideologi for at være virksom må appellere naturligt til vores instinkter, værdier og begær – såvel som til de muligheder vores sociale verden synes at tilbyde. Neoliberalismen valgte at anvende politiske idealer og værdier som ’individuel frihed’ og ’frihed’ som urørlige og hellige værdier i vores samfund. Her gjorde fortalere for et frit marked, fri handel og ingen statslig indblanding et klogt valg, ifølge Harvey (Harvey 2006:146). Der var netop her tale om værdier, som siden de sene 1960’ere havde været meget præsente i avancerede kapitalistiske samfund verden over – især med studenteroprørerne i 1968, som ifølge Harvey, var drevet af krav om større ytringsfrihed og flere individuelle valg (Ibid.). Som et modsvar til 1960’ernes og 1970’ernes vidstrakte tanker om antiimperialisme og dæmoniseringen af kapitalismen, bragte frimarkedstænkere værdier som ’frihed’ og ’individuelle valg’ i spil, idet man argumenterede for, at disse værdier var truede af alle former for statslig intervention. Statslig intervention ansås for at true frie individers rettigheder til selv at vælge og erstatte dem med kollektive vurderinger. På denne baggrund slog frimarkedstænkerne således fast at uden den diffuse magt, der lå i privat ejendomsret og markedet med fri konkurrence, ville det ikke være muligt at have et samfund, hvor frihed effektivt kunne sikres (Ibid.). Man kan således tale om, at kapitalismen i sin søgen efter en ny legitimitet, strategisk benyttede sig af værdier, som den befolkningsgruppe, man søgte at påvirke, var lydhør overfor og i høj grad selv var skabere af. Med andre ord kan det siges, at kapitalismen genvendt ny legitimitet ved at spille på sine kritikeres banehalvdel. Denne pointe er på ingen måde ny, men formuleret mere nuanceret i Boltanski og Chiapellos værk The New Spirit of Capitalism (2007), samt i Hardt og Negris værk Imperiet (2003). Begge værker er omfattende og rummer mange iagttagelser og antagelser. Det vil derfor ikke i dette speciale være muligt at redegøre fyldestgørende for deres respektive teoriapparater. Tilstrækkeligt er det i denne sammenhæng at
19 uddrage en af de mest essentielle pointer, nemlig at der i denne kritiske periode opstod et sammentræf af sociale kampe, der på trods af deres forskellighed alle var rettet mod kapitalens internationale, disciplinære regime (Hardt & Negri 2003:253). Boltanski og Chiapellos samt Hardt og Negris nuancering af, hvordan kapitalismen formåede at spille på sine modstanderes banehalvdel, fortjener imidlertid plads, fordi de formår at eksplicitere, hvordan en given historisk epokes kapitalistiske system altid må legitimeres gennem skiftende ideologier og normative formationer (Boltanski & Chiapello 2007:10). Enhver epoke har ifølge Boltanski og Chiapello sit eget sæt af normative formationer der integrerer samfundet, og indenfor hvilke kapitalismen må søge retfærdiggørelse (Ibid:22).4 Boltanski og Chiapello forklarer videre, at overgange mellem forskellige epokers måder at retfærdiggøre deltagelse i kapitalismen på, ofte sker på baggrund af kritik, som kapitalismen er nødt til at lytte til for at overkomme. Der er med andre ord tale om det, Hardt og Negri kalder et paradigmeskifte indenfor det kapitalistiske system: Kapitalismen vil foretage systemiske forandringer, når den er tvunget til det, grundet manglende profit (Hardt & Negri 2003:258). Her fokuserer Boltanski og Chiapello, ligesom Harvey, især på studenteroprøret i 1968. Som udgangspunkt en kapitalismekritik, som kapitalismen måtte søge at overkomme, for at sikre sin videre overlevelse (Boltanski & Chiapello 2007:169).5 Men med Hardt og Negri kan det dog siges, at arbejderklassen i høj grad indgik i den akkumulation af kampe, som udfordrede datidens kapitalistiske regime. Således opfinder proletariatet, ifølge Hardt og Negri, de sociale og produktive former, som kapitalen i fremtiden er tvunget til at indføre (Hardt & Negri 2003:258). Her tænker Hardt og Negri både på de stigende krav om øget velfærd, som også blev nævnt ovenfor, men også på en ny form for subjektivitet og livsform, affødt af netop sociale kampe om velfærd, men også om det udførte arbejdets karakter. For den tids unge mennesker forekom udsigten til at arbejde ved et fordistisk samlebånd hele livet at være en form for død, og en bølge af unge mennesker nægtede at påtage sig lønarbejde. Andre elementer af industrisamfundets organisering blev også fornægtet, såsom kernefamilien og forbrugersamfundet (Ibid:259). Den samlede bevægelse, der således rummede intellektuelle som arbejdere, syntes at værdsætte ’mere fleksibel og dynamisk kreativitet, og det man kan betragte som mere immatrielle former for produktion’ (Ibid:263). Det kapitalistiske paradigmeskift, som i specialet kaldes neoliberalistisk, blev således ifølge Hardt og Negri samt Boltanski og Chiapello drevet frem af en arbejderklasse og en intellektuel masse, der ønskede fleksibilitet og opvurderede intellektuelt og kreativt arbejde på bekostning af det traditionelle industrielle arbejde. Det kan således siges, at kapitalen ikke havde behov for selv at finde et nyt produktionsparadigme. Snarere 4 Hertil hører er en baggrundstese, som Boltanski og Chiapello ikke diskuterer i nævneværdig udstrækning: At penge ikke er nok til at lokke folk til at deltage i kapitalismen. Deres tanker om 1968 støtter tesen. ”Some young people go so far, that they prefer begging or poverty to the factory line”. Et eksempel på at økonomiske motiver ikke er nok. Man skal have andre former for spænding for at deltage og knytte sig til produktionen. Det lykkedes kapitalismen at skabe denne interesse for at tage del i produktionen gennem lovning på selvrealisering og autonomi. 5 Studenteroprøret i 1968 var ifølge Boltanski og Chiapello del af en social bølge, der formede to forskellige typer af kapitalismekritik: En social kritik, der kritiserede produktionsrelationer og arbejderes arbejdsvilkår, og en artistisk kritik, der var udformet af akademikere og bohemer, og kritiserede de manglende muligheder for at finde mening, ansvar og selvrealisering på efterkrigstidens industrielle arbejdsmarked (Boltanski & Chiapello 2007:170). Ved at lytte til – og inkorporere den artistiske kritik, beskyttede kapitalismen sig selv fra en radikal social kritik, og fik på denne måde effektivt kvalt den sociale kritik (Ibid:185).
20 skulle kapitalen dominere en ny sammensætning af lønmodtagere, som allerede var blevet produceret, og som ifølge Hardt og Negri samt Boltanski og Chiapello indeholdt et nyt forhold til natur og arbejde, der kan karakteriseres som præget af værdier som mobilitet, fleksibilitet og viden (Hardt & Negri 2003:265; Boltanski & Chiapello 2007:190). Med disse sociale og værdimæssige forandringer har man under neoliberalismen, ifølge Boltanski og Chiapello, set en deregulering af arbejdsmarkedsrelationer, der har gjort disse relationer mere usikre, eftersom lønmodtagere i de lavtlønnede samfundslag i højere grad veksler mellem midlertidigt arbejde og ledighed, og lønmodtagere i højtlønnede lag går fra projekt til projekt, mens de konstant leder efter det næste (Boltanski & Chiapello 2007:354-55). Der var således i tiden omkring 1968 og frem et krav om autonomi og frihed til at udfolde og udleve sig selv, der blev udnyttet til et øget fokus på individuel performance på bekostning af et krav om social sikkerhed på markedet. Sikkerheden blev dermed kraftigt reduceret i den nye politiske virkelighed, der viste sig i slutningen af 1970’erne (Ibid:190). I Boltanski og Chiapellos samt Hardt og Negris analyse kan det ses, hvordan idealet om frihed blev brugt til udformningen af en kapitalismekritik, der blev imødekommet af kapitalismen og dermed resulterede i en ny legitimering af engagement i det kapitalistiske system. Med Harvey kan det siges, at det netop var denne relegitimering af det kapitalistiske system, der bevirkede, at idealet om personlig autonomi – og forfølgelsen af denne på et frit marked –blev iscenesat af neoliberale frimarkedstænkere som løsningen på tidens store problem: Den manglende vækst. I det følgende afsnit skal det med især Streeck ses, hvordan konstruktionen af det store skisma og den medfølgende splittelse mellem demokrati og kapitalisme får den konsekvens, at hvor det i efterkrigstidens kompromis mellem demokrati og kapitalisme har været rimeligt at forvente, at det ville være kapitalismen, der skulle retfærdiggøre, at den var værd at deltage i, kan der nu opstå legitimationskriser med modsat fortegn; forstået på den måde, at det i den nuværende konfiguration af kompromisset mellem stat og marked, er staten og dens borgere, der skal retfærdiggøre deres sociale behov overfor markedet og dets klasse af finansfolk og kapitalejere (Streeck 2014:21). Demokratisk kapitalisme i krise Den neoliberale drejning har ifølge Streeck givet anledning til et omslag i den tilstand af permanent konflikt, der hersker mellem stats- og markedsinteresser i demokratisk kapitalisme, idet udviklingen siden 1970’erne og frem har båret i retning af, at det i høj grad er staterne, der i tidens politiske klima må føje markedsinteresserne på bekostning af ikke alene borgeres sociale sikkerhed; men i høj grad også borgeres og staters mulighed for rent demokratisk at definere og føre en økonomisk - og i mange tilfælde - en finansiel politik, der ikke føres på markedets vilkår (Streeck 2014:19). Streeck anskuer rent analytisk den langstrakte krise i demokratisk kapitalisme i tre forskellige faser, der er sammenfaldende med tre forskellige veje, staterne overordnet set har forsøgt at generere vækst på (Ibid:43). På baggrund af disse tre faser, hvori staterne på forskellig vis forsøgte at generere vækst og finansiere de offentlige udgifter, definerer Streeck tre korresponderende statstyper, idet hver periode også er lig med modificerede forhold mellem staten, borgerne og markedet. Disse tre perioder kalder Streeck for ’skattestaten’ (tax state), ’gældsstaten’ (debt state) og ’konsolideringsstaten’ (consolidation state) (Ibid: xvii, 72, 97). Mens dette
21 afsnit tjener til at opridse den overordnede udvikling af de tre statstyper og deres sammenhæng med den tidligere nævnte de-demokratisering af økonomien, vil det dog hurtigt blive klart, at de dybere årsager til de-demokratiseringen skal findes, i hvad man kan kalde rent ’pengetekniske mekanismer’. Disse mekanismer, og de muligheder og begrænsninger de kan udgøre for en demokratisk indflydelse på kapitalen, vil jeg dog først for alvor behandle i næste kapitel. Jeg læser Streeck således, at skattestaten må ses som udtryk for den konfiguration af stat og marked, der prægede efterkrigstidens demokratiske kapitalisme. Som det ligger i navnet, er der i høj grad tale om en stat, der finansierer sine udgifter via skatteindtægter fra borgere og virksomheder. Den demokratiske stat er altså i dette tilfælde både regeret og finansieret af sine borgere og det marked, som i denne periode netop er underlagt en vis demokratisk kontrol gennem den store mængde af regulering, der med Bretton Woods indgåelse i 1944 kom til at præge finansmarkederne. Gældsstaten opstår derimod når statens finansiering ikke længere udelukkende afhænger af borgere, men i høj grad også af kreditorers tillid (Streeck 2014:80). Som gældsstatens kreditorer, kan kapitalen ikke nødvendigvis gå i stemmeboksen og vælte en regering, der ikke opfylder sine forpligtelser overfor kapitalen før sine forpligtelser for borgere. Men den kan, som indledningsvist beskrevet, undlade at investere i den nationale økonomi og undlade at ville finansiere staten gennem udstedelse af lån (Ibid:81). Den afgørende forskel på finansieringen af de offentlige udgifter i skattestaten og gældsstaten kan med Streeck siges at ligge i metoden til at tilvejebringe de penge, som skal bruges. Streeck forklarer, at efterkrigstidens kompromis mellem demokrati og kapitalisme i slutningen af 1960’erne og op igennem 1970’erne begyndte at komme under pres. Som det også blev forklaret ovenfor, opstod en periode med stigende lønkrav og krav om velfærdsydelser fra statens borgere, men samtidig en vis afmatning af den buldrende vækst, der sås i tiden efter 2. verdenskrig. Grundet den fortsatte strenge regulering af finanssektoren og markedet gennem massedemokratiet og staten, havde staten på dette kritiske tidspunkt mulighed for at søge at forlænge efterkrigstidens vækst gennem det, Streeck kalder Keynes’ money illusion: Ved at lade centralbankernes seddelpresser køre, sendte staterne i disse år flere penge ud i økonomierne for derved at skabe en fornemmelse af større rigdom, der skulle give et nyt forbrugsfremstød. Hagen ved gennem længere tid drastisk at øge samfundets pengemængde gennem statens seddelpresse er dog, at dette resulterer i inflation. Pengenes værdi falder over tid, hvilket kan hindre nye investeringer og forbrug (Streeck 2014:33). Som nævnt ovenfor stod skattestaterne derfor i flere vestlige demokratier verden over i slutningen af 1970’erne i en situation præget af stagflation: Inflation kombineret med dalende økonomisk vækst. Bretton Woods-samarbejdets endelige sammenbrud i 1973 betød dog, uhyre kort fortalt, at der blev mulighed for en deregulering af den finansielle sektor, hvilket åbnede nye veje til at finansiere nationalstaterne. Muligheder, som med Streeck kan siges at lede til dannelsen af gældsstaten. Det politiske kursskifte i starten af 1980’erne til højreorienterede, frimarkedsfremmende regeringer – med det neoliberale paradigmeskifte – betød, at det store skisma mellem stat og marked blev et ledende princip for den førte politik. Kapitalmarkederne – og markedet generelt – burde følgeligt være selvregulerende. Statslig intervention blev dermed anset for unødvendig, og potentielt set direkte skadelig (Streeck 2014:39). Denne tankegang førte i flere lande til et opgør med de begrænsninger, der i efterkrigstiden var lagt på kapitalbevægelser, således at kapitalen friere kunne bevæge sig samt akkumulere, hvor det syntes mest profitabelt. Ifølge Streeck var denne strategi nødvendig i flere lande – herunder Reagans USA –
22 for at rejse den nødvendige kapital i private pengeinstitutter, så de kunne imødekomme staternes behov for at låne penge til finansiering af offentlige udgifter. Den anden metode til at forlænge vækst og finansiering af staten var således brugen af offentlig gæld. Tilvejebringelsen af midler til velfærd gennem offentlig gæld har ifølge Streeck på sin vis samme funktion som tilvejebringelsen af penge gennem inflation, da den genererer ressourcer til offentligt forbrug. En særdeles vigtig detalje for hele dette speciales centrale argument vedrørende årsagerne til splittelsen mellem demokrati og kapitalisme, kan dog siges at ligge i forskellen på de to metoder til at finansiere staten på. Gennem brugen af inflation (med de ulemper denne metode ellers kan forbindes med), var det staten selv, der skabte penge til sin egen finansiering eller til at sende direkte ud i samfundsøkonomien, mens det i tilfældet med finansiering gennem offentlig gæld var private banker, som skabte de penge, som blev lånt til stater som kredit (Ibid: 36). Staterne står dermed i en gældsrelation til et marked af private banker, hvis tillid til statens betalingsevne må bevares. Med tanke på det indledende citat af Helle Thorning-Smith6, kan det med Streeck siges, at gældsstatens opståen betyder at det, der anses for politisk nødvendigt (at sikre markedets tillid), er et perfekt match med det mest ønskelige set fra et neoliberalistisk synspunkt (Streeck 2014:38). Ifølge Streeck fortsatte gældsstaterne op til midten af 1990’erne med at finansiere de offentlige udgifter gennem skatter og offentlig gæld. Her begyndte finansmarkederne og staternes politikere dog at være i tvivl om mange staters – herunder USA’s – betalingsevne, da den voksende andel af gæld på de offentlige budgetter vakte bekymring. Ifølge Streeck satte den daværende amerikanske præsident Bill Clinton således ind overfor gælden og den voksende mistillid gennem nedskæringer i velfærd, og de fleste lande i den vestlige verden fulgte Clintons eksempel. Spareøvelserne betød ifølge Streeck, at der var en overhængende risiko for at sænke hustandsindkomster og den generelle efterspørgsel så meget, at staternes legitimitet ville være truet. Svaret på den lurende legitimitetskrise blev således det, Streeck kalder privatized keynesianism, som i bund og grund erstatter offentlig gæld med privat gæld gennem yderligere dereguleringer af den finansielle sektor. Dette træk resulterede i stejl stigning i privat gæld. Gennem forøgelsen af den private gæld, kan efterspørgslen i princippet stimuleres på samme vis, som hvis staten optager et lån og efterfølgende bruger lånet på velfærdsydelser. Risikoen ved lånoptagelsen ligger blot nu hos borgeren selv. Fra 1990’erne og frem steg den private gæld således fortsat i USA og Storbritannien, men også i Skandinavien (Streeck 2014:38-39). Gennem udviklingen af skattestaten og gældsstaten, har staterne således benyttet tre forskellige monetære politikker for at generere vækst og penge til at dækker huller i de offentlige budgetter: Inflation, offentlig gæld og privat gæld (Streeck 2014:43). Streecks sidste statstype, konsolideringsstaten, ses vokse frem på baggrund af den seneste økonomiske krise. Med et politisk fokus på problematikkerne omkring den store offentlige - og private gæld, som de fleste gældstater i USA og i eurozonen havde opbygget siden 1980’erne, blev det staternes opgave at konsolidere sig selv. Det vil sige, at staterne, eksempelvis via Finanspagten, forpligter sig til at undgå underskud på de offentlige budgetter, og må i denne forbindelse betale deres gæld tilbage. En politik, der også må siges at være ført på markedets vilkår, idet politikken er udtryk for, at det synes rimeligt, at private kreditorer får deres penge tilbage, og at nationalstaternes (ødsle) borgere spænder livremmen ind. Denne politik blev ifølge Streeck i høj grad formuleret og pålagt særligt forgældede nationalstater som Grækenland, Spanien, Portugal og Irland. Disse stater fik tilbudt 6 ”Danmark sender et klokkeklart signal til finansmarkederne om, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik ved at tiltræde EU’s finanspagt”.
23 lån via institutioner som Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Monetære Fond (IMF), der kun finansierer økonomisk nødhjælp til stater (i form af lån til tilbagebetaling af lån), der indvilliger i at gennemføre hårde besparelser på deres offentlige budgetter. Konsolideringsstaten er således ifølge Streeck en udvikling mod de-nationalisering af økonomisk politik, der til gengæld fastlægges efter overnationale regler i institutioner som netop Den Europæiske Centralbank og IMF, der ikke er demokratisk regulerede. Med overgangen til gældsstaten og siden til konsolideringsstaten er der tale om det, jeg tidligere har kaldt et kontroltab til markedet i og med, at det ikke længere er muligt at kontrollere de finansielle markeder og finanssektoren, som staterne og deres borgere står i gæld til. Ydermere bliver de overordnede økonomiske målsætninger og politikker i eurozonen fastlagt på overnationalt niveau og har som eksempelvis Finanspagten fra marts 2012 karakter af en budgetlov, som skal indføjes i den nationale lovgivning. De nationale demokratier kan således højst forholde sig til det, der kan kaldes rent fordelingsmæssige spørgsmål og vedtage finanslove, som udviser ansvarlighed og vækker finansmarkedernes tillid. Dermed fremstår den økonomiske politik, herunder finans – og pengepolitikken, i de enkelte nationalstater, især i eurozonen, som værende uden alternativ for den demokratiske masse, der skal lægge stemmer til politikken. Delkonklusion Det store skisma, defineret som en konceptuel adskillelse mellem stat og marked, er på de forudgående sider blevet præsenteret som først og fremmest en ide, om end en særdeles virkningsfuld en, som indtager en væsentlig rolle i det tankegods, der bar det neoliberale paradigmeskifte frem. Politik ført på neoliberale præmisser kan således ses som værende med til at gøre det store skisma til en virkelighedsdefinition, der kan retfærdiggøre mindre demokratisk indflydelse på statens intervention i markedet – eller i høj grad – mangel herpå. Det store skisma som ide, hentet fra en intetanende Adam Smith, kan ses som værende medvirkende til en naturalisering af markedet, der kommer til at fremstå som sakrosankt og som drevet af naturkræfter, som hverken kan eller bør styres af staten eller en demokratisk masse. Denne naturalisering af markedet kan dermed siges at have bidraget til at omsætte neoliberalismens tanker til praksis. En praksis, der har medført en splittelse mellem økonomi og politik, idet nationalstater og deres borgere i stigende grad har tabt kontrollen med den finansielle sektor og markedet generelt, der nu stærkt modsætter sig enhver regulering. Som indikeret flere steder, anser jeg i dette speciale forandringer i vores pengesystem, forstået som måden at danne penge på samt forståelsen af hvad penge er, for at spille en væsentlig rolle i splittelsen mellem demokrati og kapitalisme. Jeg vil derfor i næste kapitel lokalisere pengenes rolle i konstruktionen af det store skisma.
24 Penges rolle i det store skisma Som indikeret i forrige kapitel, spiller forandringer i vores pengesystem en væsentlig rolle i den demokratiske krise, som med Streeck blev beskrevet som en splittelse mellem demokrati og kapitalisme. Jeg vil således i det følgende argumentere for, at penge grundlæggende forstås – og i samfundet konstrueres - som værende ting og dermed også i de tusinder af transaktioner, som hver dag finder sted i et samfund, bliver anvendt som ting, der udveksles for varer. Med Bjerg og Graeber vil jeg dog argumentere for, at denne tingsliggørelse af penge tjener som en ideologi, der får vores nuværende pengesystem til at fungere. Penge bruges og betragtes muligvis af individet som ting. Men som nævnt i indledningen baserer vores nuværende pengesystem sig stort set kun på virtuelle, banksskabte penge, og derfor er penge også andet og mere end ting. Samtidigt med at funktionen af vores nuværende pengesystem sikres gennem denne ideologiske tingsliggørelse, sløres nemlig også de forskelle, der er på penge skabt af private banker, og penge skabt af stater. Dermed sløres også bankers og staters roller i den nutidige pengedannelse. Roller, som er drastisk forandrede i kølvandet på det neoliberale paradigmeskifte og mobiliseringen af konstruktionen af det store skisma mellem stat og marked, som det også blev synliggjort i forrige kapitel. Jeg vil således i det følgende vise, hvordan konstruktionen af penge som ting opstår synkront med ideen om det store skisma, og hvordan penge med det neoliberale paradigmeskift undergår en de-politisering, som er medvirkende til den de- demokratisering af økonomi og kapitalisme, som Streeck italesætter. Dette kapitel sigter således efter at vise, hvordan konstruktionen af penge som ting, giver anledning til en grundlæggende reifikation af vores pengesystem, der synes at være underlagt markedets love, og dermed udenfor et menneskeligt og politisk virkefeldt. Med tanke på ovenstående citat af den berømte bankmand Rothschild, kan det siges, at han synes at have været forud for sin tid, da det med Bjerg kan siges, at den væsentligste vej til profit og magt i den finansielle kapitalisme ligger i muligheden for at danne penge (Rothschild i Bjerg 2014:253). Denne mulighed ligger i det nuværende pengesystem hos private aktører på de finansielle markeder, der, som det sås i forrige kapitel, formår at amputere nationale demokratiers muligheder for at kontrollere markedet og kapitalen. Let me issue and control a nation’s money and I care not who writes the laws Mayer Amschel Rothschild (1744-1812)
25 Myten om byttehandel For at vise hvordan konstruktionen af penge som ting tjener som ideologisk fundament for moderne penge, synes det rimeligt først at skildre, hvordan denne tingsliggørelse og konstruktion er kommet i stand. Som lovet i forrige kapitel, kræver dette en kortvarig tilbagevenden til Adam Smith og hans konstitution af den politiske økonomi, idet Smith, ifølge Graeber og Bjerg, også gav anledning til en de mest gængse opfattelser af penges væsen. Der er tale om en opfattelse og definition af penge, som man endnu i dag finder i de fleste standardiserede tekstbøger til økonomifaget. Hvis man eksempelvis åbner Economics af Gregory Mankiw og Mark Taylor (2006) finder man, at penge er defineret ved tre forskellige egenskaber eller slet og ret funktioner: Penge ses som et ’udvekslingsmedium, en målestok for værdi; penges værdi angives i eksempelvis kroner og euro, samt en opbevaring af værdi’ (medium of exchange, a unit of account og store of value) (Mankiw & Taylor 2006:589).7 Ifølge Graeber vil de fleste tekstbøger, og dermed økonomer, fremhæve især den første egenskab som den primære: At penge er et udvekslingsmedium. Dette kommer af, at det lægges til grund for disse funktioner, at penge er opstået som en vare med universel bytteværdi. Derfor forklares penges fremkomst i disse typer af bøger også ud fra en grundlæggende antagelse om, at der på et tidspunkt har været en historisk tidsalder, hvor der ikke fandtes penge, og hvor økonomiske transaktioner var en byttehandel. Gennem, hvad Graeber og ligeledes Bjerg kalder, rene tankeeksperimenter, guides læserne af disse økonomiske tekstbøger til en forestilling om, hvordan forbrugere i en moderne økonomi uden penge, men med mange specialiserede leverandører af varer, er nødt til at gennemgå en brydsom proces, for at komme til at bytte sig til de ting, de mangler. Denne proces kaldes indenfor fagsproget the problem of the coincidence of double wants8 og handler om, at en byttehandel først kan finde sted, når én person som eksempelvis ønsker at bytte sig til en ny seng, men til gengæld har et skab for meget, finder en person som faktisk har en seng for meget, men til gengæld mangler et skab. Og ja, siger såvel Graeber som Bjerg: Man kan levende forestille sig hvor besværlig vores verden ville være uden penge. På baggrund af denne indsigt når de økonomiske tekstbøger frem til, at penge må være opstået som en praktisk løsning på et praktisk problem i udvekslingssituationer på et fortidigt marked, der dog i det store og hele minder om nutidens (Graeber 2011:23; Bjerg 2014:9-11). Imidlertid er denne fortælling om opfindelsen af penge som en udelukkende praktisk løsning på et praktisk problem ikke helt ukontroversiel. Både Graeber og Bjerg 7 Ifølge Mankiw og Taylor er et penge defineret som et ’medium of exchange’, hvilket vil sige, at penge er genstand som købere giver til sælgere, når de køber varer og tjenester. Penge er ligeledes defineret som et ’unit of account’, hvilket vil sige, at penge er den målestok mennesker benytter til at prissætte varer og angive gæld. Eksempelvis koster en sandwhich 10 kr. mens en café latte koster 20 kr. Her udtrykkes priserne i kroner som målestok for værdi, på trods af at man også kunne sige, at en sandwhich koster ’en halv café latte’. Sluttelig defineres penge som en ’store of value’; en genstand som mennesker bruger til at overføre købekraft fra nutiden til fremtiden. Når caféejeren modtager 10 kr. for en sandwhich, kan de 10 kr. bruges i en fremtidig handel, mens at få en liter mælk i bytte er upraktisk eftersom mælken må bruges her og nu. 8 Termen ”the coincidence of double wants” stammer fra den britiske økonom William Stanley Jevons og optrådte i bogen Money and the Mechanism of Exhance fra 1876. Indenfor økonomien anses ’the coincidence of double wants’. for at være et udtryk for en såkaldt transaktionsomkostning – altså omkostninger forbundet med ejerskifte på et marked.
26 beretter, at antropologer og historikere i årevis har bidraget med tungtvejende evidens for, at der ikke har eksisteret – eller eksisterer sådanne kulturer eller lande, hvor der findes avancerede bytteøkonomier på den måde, som det beskrives i økonomibøger (Graeber 2011:28). Der kan med andre ord tales om det, som kritikere af økonomifagets egen tilgang til hvad penge er, kalder ’the myth of barter’ – myten om byttehandel (Graeber 2011:23; Bjerg 2014:100). Men hvorfra stammer denne myte? Ifølge Graeber og Bjerg stammer myten fra Adam Smiths Wealth of Nations. Smith skal således have været den første, som formelt introducerede tankegangen om, at der må have været en tid, hvor penge ikke eksisterede, og at penge blev opfundet på markedet for at overkomme et praktisk problem. Dette skyldtes ifølge Graeber, at Smith bevidst ønskede at argumentere for, at penge ikke kunne være et produkt af nogen former for politisk institution; men at han derimod ønskede at argumentere for, at penge opstod som varer, som eksempelvis guld, der havde særlige kvaliteter, hvilket ville få alle til at ønske at modtage det i bytte for deres varer. Ifølge Graeber blev historien om bytteøkonomi således en grundlæggende fortælling i den økonomiske videnskab, da den byggede på en ide om, at der var en økonomi, der var underlagt sine egne love, separat fra det politiske og moralske liv i samfundet (Greaber 2011:27). På markedet anså Smith, som nævnt i forrige kapitel, den usynlige hånd for at være en form for menneskelig drift, der sikrede den fortsatte trang til at handle og udveksle varer mellem mennesker. Derved adskiller mennesker sig også fra dyr, da der ifølge Smith, aldrig er set en ’hund der frivilligt og fair byttede sit kødben med en andens hunds kødben’ (Smith i Graeber 2011:25). Menneskelig civilisation ses af Smith som værende drevet af denne dybe stræben efter at bytte ting og få mest muligt ud af handlen. Denne stræben giver derfor ifølge Smith også anledning til arbejdsdeling. Graeber gengiver en passage fra Smith, hvor denne er tilbage i tiden til noget, der minder om et indianersamfund, der har fået specialiserede wigwam- magere og bue-magere. Når denne arbejdsdeling har fundet sted, vil de implicerede opdage, at det er problematisk udelukkende at bytte varer. Dermed begynder alle ’fornuftige’ handlende at tage en vare på lager, som de mener, at de færreste vil afslå at få i bytte for deres varer. Smith kommer således rundt om, hvordan alt fra guld, salt, tobak og muslingeskaller har været anvendt som en sådan vare med universel bytteværdi i forskellige samfund verden over. Af praktiske hensyn er disse varer blevet til de mere portable og let genkendelige penge, som vi kender i dag. Her kan staten allernødigst agere som en mellemmand, der sikrer pengenes værdi og påtager sig arbejdet med at printe sedler og præge mønter (Smith i Graeber 2011:27). Smiths teori om pengenes oprindelse har givet anledning til at anskue penge som en ting. Penge er i denne fortælling frem for alt opstået på et marked i forbindelse med byttehandler og er udtryk for en vare, der har universel bytteværdi. Derfor kaldes denne teori også ’commodity theory’. Jeg vil i det følgende kalde teorien for ’vareteori’ (Bjerg 2014:90). Det spørgsmål, som vareteorien – og andre teorier om penge - søger at besvare, er hvordan det kan være, at mennesker vil acceptere penge i bytte for deres varer? Med blikket rettet mod de udgaver af penge, som gennem historien har været lavet af ædelmetaller, ligger svaret for vareteoretikere som Smith lige for: De objekter, der bruges som penge må have en iboende værdi fra det guld eller sølv, som de er lavet af. Dermed kan et pengesystem netop ses som værende et avanceret byttesystem, da man jo fortsat bytter varer: Guld for brød. (Ibid.). Det kan her kort nævnes, at også Marx ifølge Bjerg lagde en sådan vareteori til grund for sin analyse af penge. I sin analyse af fremkomsten af kapital, er et vigtigt skridt, fremkomsten af en ’generel
27 ækvivalent’, som producenten af en vare kan modtage i bytte for denne. Penge bliver altså et sådant standardmål for værdien af varer. Marx peger på guld som den vare, der udvælges til at blive en sådan generel ækvivalent: Den standard som værdien af alle andre varer måles mod (Ibid:92). Den østrigske økonom Karl Menger (1892) er siden blevet kendt for at systematisere vareteorien yderligere, dog uden fokus på det element af udbytning der er forbundet med kapital, som Marx i sin analyse fokuserer på. Menger systematiserer dog ideen om penge som varer indenfor den etablerede økonomiske videnskab, idet han med matematiske formler og kerneøkonomiske begreber som ’transaktionsomkostninger’, ekspliciterer og institutionaliserer de økonomiske videnskabers ide om, at pengene er opstået på et marked. Ideen om det fortidige marked, der kun fungerer ved hjælp af byttehandel, har han, og stort set samtlige efterfølgende økonomer, ifølge Graeber, således overtaget fra Smith (Graeber 2011:28). Ifølge Menger ønsker aktørerne på et marked, præget af udelukkende byttehandel, at overkomme problemet, der ligger i at opnå the coincidence of double wants. Dette sker dog kun, fordi individuelle aktører handler i overensstemmelse med deres egne interesser uden tanke for, hvad de kollektive interesser hos deres handelspartnere eller på markedet generelt kunne tænkes at være: Men have been led, with increasing knowledge of their individual interests, each by his own economic interests, without convention, without legal compulsion, nay, even without any regard to the common interest, to exchange goods destined for exchange (Menger 1892:248). Ved udelukkende at forfølge egne interesser, vil disse mennesker opdage, at visse varer er lettere at sælge end andre, og disse varer vil derfor udvikle sig til regulære udvekslingsmedier: Varer, der kun handles med henblik på videresalg (Ibid: 254). Det er altså med henvisning til menneskets egen interesse i at gøre en god handel – den natur, der ifølge Smith, ligger bag den usynlige hånd, at Menger også ender med at slå fast, at penge er opstået på et marked. Det er også værd at bide mærke i, at Menger samtidig kommer med en total afvisning af fælles institutioner, der kan gå forud for dannelsen og udbredelsen af penge. Mengers er således præget af en metodisk individualisme, der ignorer fælles sociale institutioners rolle i pengedannelsen. Dette skal også vise sig at være en særlig problematik forbundet med vareteorien, idet det er svært at redegøre for, hvordan en vare som eksempelvis guld er blevet et standardmål for andre vares værdi, hvis der ikke kan refereres til allerede eksisterende systemer, der kan bestemme værdien af guld: Med andre ord kan guld sagtens tænkes at fungere som en standard, der bestemmer værdien af andre varer. Men dette kan ikke lade sig gøre uden at der på forhånd eksisterer en standard, der kan vurdere værdien af guld i sig selv. For hvordan skal værdien af guld fastsættes? Og hvorfor kan guld netop blive forbundet med penge? Smith taler ifølge Bjerg om ’uimodståelige årsager’ til, at mennesket lige præcis udvælger guld som den vare, der skal fungere som penge, mens Marx ifølge Bjerg skriver om de ’æstetiske egenskaber’ ved guld og sølv, som ’gør dem til det naturlige materiale for luksus, pynt, pragt og fest’, og som får metallerne til at fremstå som ’et lys, der spontant bryder frem fra underverdenen’. Det er således de nærmest magiske egenskaber ved guld og sølv, der ifølge vareteorien gør metallerne til varerne over alle varer og dermed en målestok for værdi (Bjerg 2014:93). Guld ophøjes i vareteorien således til at være penge på baggrund af de tilsyneladende virkelige kvaliteter i metallet, hvilket gør penge til et begæret objekt. Men med Bjerg kan det således siges, at guld i vareteorien fungerer som penge ved at være både en vare som enhver anden og samtidigt en special vare. Guld kan bruges til pynt og til at
28 signalere rigdom, mens guld samtidigt må være en helt særlig vare uden den store brugsværdi, for netop at blive og fungere som penge (Ibid:96). Guld har i mangel på et værdisystem, der kan prissætte det ikke nogen pris i vareteorien: Rent tautologisk kan det således med Bjerg siges, at et kilo guld er et kilo guld værd. Guld har tilsyneladende en værdi, der ligger udenfor guldets brugsværdi (Ibid:98). Med Bjerg og Graeber kan det siges, at der er flere forskellige problemer forbundet med vareteorien om penge. Som antydet ovenfor er et af de største problemer, at teorien simpelthen er historisk ukorrekt. Den fremstilling af penge, som er opstået spontant på et marked, præget af en specialiseret arbejdsdeling, er ifølge historisk, antropologisk og sociologisk forskning uden hold i virkeligheden (Bjerg 2014:100; Graeber 2011:23). Et andet problem med myten om byttehandel og vareteorien er dog især, at den giver et indtryk af penge som værende intet andet end en genstand, der fungerer som mellemled mellem ærlige og fornuftige købmænd og handlende på et marked. Myten om byttehandel og vareteori kan således med Bjerg siges at sløre den rolle, som magt og regeringer (stater) spiller i skabelsen af penge (Bjerg 2014:100). Samtidigt kan det siges, at myten også spiller en central rolle i konstruktionen af det store skisma mellem stat og marked, idet penge og marked kommer til at fremstå som underlagt sine egne love og noget, der er opstået uafhængigt af en stat eller regering. Cartalisme Cartalismen er en teori om penge, der basalt set anskuer penge for at være skabt gennem lovgivning, såkaldte fiatpenge (Bjerg 2014:101). Ifølge Bjerg er det netop det forhold, at vareteorien slører statens rolle i skabelsen af penge, som byder cartalismen9 mest i mod. Hvad der gør fiatpenge til penge, er således ikke pengenes iboende værdi, sådan som det ses i vareteorien, men derimod den symbolske betegnelse af et hvilket som helst objekt som værende penge. Fiatpenge udstedtes før i tiden af konger og i nutiden af stater. Dermed er cartalismen også i høj grad en teori om moderne penge. Den reneste form for fiatpenge findes således i den i moderne nationalstat, idet værdien bag pengene, som her udstedes, udelukkende er symbolsk: Pengene modtages udelukkende i bytte for varer, fordi de kan bruges i fremtidige udvekslinger, men anses ikke i sig selv for at være noget værd (Ibid.). Ifølge cartalismen har dog selv penge lavet af ædelmetaller som guld og sølv, behov for et element af cartalisme for at fungere. Guld kan således ikke fungere som penge, før en suveræn autoritet har dekreteret, at guldet er penge indenfor et lovmæssigt geografisk område (Ibid:102). Et vigtigt element ved cartalismen er dog også det element af magt, der indgår ved dekretet om, at et eller andet objekt – ofte guld eller papirsedler – nu er penge. Det er nemlig ikke nok at staten blot befaler, at objektet er penge. Staten skal også anerkende brugen af penge som betalingsmiddel i transaktioner med netop staten selv: Den må opkræve de penge, som den selv har opfundet og sendt i cirkulation som skatter. Ifølge Cartalismen er årsagen til at mennesker vil modtage i udgangspunktet værdiløse sedler og mønter i bytte for varer, at de generelt ikke er interesserede i at blive fængslet for ikke at betale deres skatter i det betalingsmiddel, som staten befaler, som Bjerg siger det (Ibid:103). Ved at kræve betalinger som skatter, leje, told og bøder i de penge som staten selv har skabt, skaber staten samtidig ifølge Graeber en efterspørgsel efter disse penge. Centralt i cartalismen står altså, at penge ikke blev skabt spontant på et marked. 9 Cartalisme (chartalism, eng.) som ord stammer fra det latinske ’charta’, der betyder ’billet’ eller ’symbol’. Det var den tyske pengeteoretiker Georg Friederich Knapp (1842-1926), der i sit værk Staatliche Theorie des Geldes (1905) formulerede teorien om, at penge udelukkende er et statsligt produkt. Teorien blev meget indflydelsesrig for især Keynes, hvis økonomiske teori er baseret på ideen om fiatpenge (Keynes i Bjerg 2014:101).
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme
Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme

Recommended

Speciale Cand.merc.jur. Magnus Vagtborg
Speciale Cand.merc.jur. Magnus VagtborgSpeciale Cand.merc.jur. Magnus Vagtborg
Speciale Cand.merc.jur. Magnus Vagtborg
Magnus Dahl Vagtborg
 
Surrealismens virkemidler og impulser i moderne medier (medievidenskabligt sp...
Surrealismens virkemidler og impulser i moderne medier (medievidenskabligt sp...Surrealismens virkemidler og impulser i moderne medier (medievidenskabligt sp...
Surrealismens virkemidler og impulser i moderne medier (medievidenskabligt sp...
Per Bloch Andersen
 
Aarbog 13 1983_hansen_og_torpe_demokratiet_i_danmark_socialdemokratisk_set
Aarbog 13 1983_hansen_og_torpe_demokratiet_i_danmark_socialdemokratisk_setAarbog 13 1983_hansen_og_torpe_demokratiet_i_danmark_socialdemokratisk_set
Aarbog 13 1983_hansen_og_torpe_demokratiet_i_danmark_socialdemokratisk_set
SFAH
 
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?
Klaus Riskær Pedersen
 
Aarbog 19 1989
Aarbog 19 1989Aarbog 19 1989
Aarbog 19 1989
SFAH
 
Meddelelser 41 1993
Meddelelser 41 1993Meddelelser 41 1993
Meddelelser 41 1993
SFAH
 
Aarbog 13 1983_wilhjelm_diskussionen_i_vs_om_demokrati_og_socialisme
Aarbog 13 1983_wilhjelm_diskussionen_i_vs_om_demokrati_og_socialismeAarbog 13 1983_wilhjelm_diskussionen_i_vs_om_demokrati_og_socialisme
Aarbog 13 1983_wilhjelm_diskussionen_i_vs_om_demokrati_og_socialisme
SFAH
 
Fadøl og Faglighed
Fadøl og FaglighedFadøl og Faglighed
Fadøl og Faglighed
Trine Viskum
 

Recommended

Speciale Cand.merc.jur. Magnus Vagtborg
Speciale Cand.merc.jur. Magnus VagtborgSpeciale Cand.merc.jur. Magnus Vagtborg
Speciale Cand.merc.jur. Magnus Vagtborg
Magnus Dahl Vagtborg
 
Surrealismens virkemidler og impulser i moderne medier (medievidenskabligt sp...
Surrealismens virkemidler og impulser i moderne medier (medievidenskabligt sp...Surrealismens virkemidler og impulser i moderne medier (medievidenskabligt sp...
Surrealismens virkemidler og impulser i moderne medier (medievidenskabligt sp...
Per Bloch Andersen
 
Aarbog 13 1983_hansen_og_torpe_demokratiet_i_danmark_socialdemokratisk_set
Aarbog 13 1983_hansen_og_torpe_demokratiet_i_danmark_socialdemokratisk_setAarbog 13 1983_hansen_og_torpe_demokratiet_i_danmark_socialdemokratisk_set
Aarbog 13 1983_hansen_og_torpe_demokratiet_i_danmark_socialdemokratisk_set
SFAH
 
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?
Kronik Politiken 24 April. Er borgerinddragelse blevet politisk avantgarde ?
Klaus Riskær Pedersen
 
Aarbog 19 1989
Aarbog 19 1989Aarbog 19 1989
Aarbog 19 1989
SFAH
 
Meddelelser 41 1993
Meddelelser 41 1993Meddelelser 41 1993
Meddelelser 41 1993
SFAH
 
Aarbog 13 1983_wilhjelm_diskussionen_i_vs_om_demokrati_og_socialisme
Aarbog 13 1983_wilhjelm_diskussionen_i_vs_om_demokrati_og_socialismeAarbog 13 1983_wilhjelm_diskussionen_i_vs_om_demokrati_og_socialisme
Aarbog 13 1983_wilhjelm_diskussionen_i_vs_om_demokrati_og_socialisme
SFAH
 
Fadøl og Faglighed
Fadøl og FaglighedFadøl og Faglighed
Fadøl og Faglighed
Trine Viskum
 
2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot
Marius Sescu
 
Everything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTEverything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPT
Expeed Software
 
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsProduct Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Pixeldarts
 
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
ThinkNow
 
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfAI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
marketingartwork
 
Skeleton Culture Code
Skeleton Culture CodeSkeleton Culture Code
Skeleton Culture Code
Skeleton Technologies
 
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
Neil Kimberley
 
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
contently
 
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
Albert Qian
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Kurio // The Social Media Age(ncy)
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Search Engine Journal
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
SpeakerHub
 
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
Clark Boyd
 
Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next
Tessa Mero
 
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentGoogle's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Lily Ray
 
How to have difficult conversations
How to have difficult conversations How to have difficult conversations
How to have difficult conversations
Rajiv Jayarajah, MAppComm, ACC
 
Introduction to Data Science
Introduction to Data ScienceIntroduction to Data Science
Introduction to Data Science
Christy Abraham Joy
 
Time Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesTime Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best Practices
Vit Horky
 
The six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementThe six step guide to practical project management
The six step guide to practical project management
MindGenius
 
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
RachelPearson36
 

More Related Content

Featured

How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
ThinkNow
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Kurio // The Social Media Age(ncy)
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Search Engine Journal
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
SpeakerHub
 

Featured (20)

2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot
 
Everything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTEverything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPT
 
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsProduct Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
 
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
 
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfAI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
 
Skeleton Culture Code
Skeleton Culture CodeSkeleton Culture Code
Skeleton Culture Code
 
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
 
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
 
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
 
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
 
Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next
 
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentGoogle's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
 
How to have difficult conversations
How to have difficult conversations How to have difficult conversations
How to have difficult conversations
 
Introduction to Data Science
Introduction to Data ScienceIntroduction to Data Science
Introduction to Data Science
 
Time Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesTime Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best Practices
 
The six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementThe six step guide to practical project management
The six step guide to practical project management
 
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
 

Penge - Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme

  • 1. Københavns Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Sociologisk Institut Kandidatspeciale Penge Et sociologisk studie af penge, demokrati og kapitalisme Forfatter: Astrid Martinus Dalsgaard Vejleder: Jeff Smidt Afleveret: Maj 2015 Antal Tegn: 191.618 Antal tegn i fodnoter: 13.728
  • 2. 2 Indhold Abstract................................................................................................................................3   Indledning...........................................................................................................................4   Penge..............................................................................................................................................................6   Videnskabsteoretisk  ståsted ..................................................................................................7   Magt ................................................................................................................................................................8   Stat  og  marked ...........................................................................................................................................9   Specialets  disposition ............................................................................................................ 11   Det  store  skisma..............................................................................................................12   Neoliberalismens  tankegods:  Adam  Smiths  usynlige  hånd ...................................... 12   Neoliberalismen .....................................................................................................................................14   Hvad  gik  forud  for  neoliberalismen?.............................................................................................15   Hvordan  legitimerede  neoliberalismen  sig  selv?.....................................................................17   Demokratisk  kapitalisme  i  krise........................................................................................ 20   Delkonklusion .......................................................................................................................... 23   Penges  rolle  i  det  store  skisma ..................................................................................24   Myten  om  byttehandel........................................................................................................... 25   Cartalisme .................................................................................................................................................28   Kreditteori.................................................................................................................................................29   Så  godt  som  penge  i  banken..............................................................................................................30   Post-­politics............................................................................................................................... 33   Bretton  Woods ........................................................................................................................................34   Reifikation ................................................................................................................................. 39   Delkonklusion .......................................................................................................................... 45   Diskussion:  Er  en  demokratisering  af  pengesystemet  muligt?.......................46   Streeck:  Muligheden  for  et  europæisk  Bretton  Woods .............................................. 46   Bjerg:  Muligheden  for  et  bankvæsen  med  fuld  reserve ............................................. 49   Bitcoin:  Muligheden  for  penge  uden  banker  og  stater ............................................... 54   Konklusion........................................................................................................................58   Litteraturliste...................................................................................................................61   Rapporter ..................................................................................................................................................62   Medieartikler ...........................................................................................................................................63   Websider....................................................................................................................................................63   Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige min vejleder Jeff en særlig stor tak for hjælpen og den store imødekommenhed i processen. Desuden fortjener min kæreste Mathias og min mor Anna også tak for deres støtte og opbakning.
  • 3. 3 Abstract This thesis takes as its point of departure a development, which can be described as a ‘the needlessness of politics’. Democratically elected politicians of today’s nation states seem to have very little room for manoeuvre where fundamental and systemic economic questions are concerned. This development is by the German sociologist Wolfgang Streeck described as a splitting of democracy from capitalism through a splitting of economy from democracy, as he is arguing that capitalism did not always evade democratic control, but was in fact during the post-war era part of a compromise between democracy and capitalism. Apparently this compromise has, according to Streeck, been falling apart ever since the economic crisis of the 1970s and the advent of neoliberalism. Simultaneously with this development I argue, along with the Danish sociologist Ole Bjerg, that the monetary system has been subject to significant changes. In opposition to what most people believe, most money in our society are in the present not made by central banks but by private banks. This implies that nation states and central banks have in fact lost control with national money supply. A control that I argue was vital for the post-war compromise between democracy and capitalism, where money seemed to be an important instrument for influencing capitalism. In stark contrast to the post-war years, money in the present appears to be a-political. Thus I argue that this post-political approach to money has its origin in how we as individuals and society understand money and money creation. Central to this understanding is that we genuinely understand money as being merely things. This view of money can be seen as a wholly reified view on money as being objects, which appear not to be man-made and thus lie outside the possibilities of democratic control. On this background I apply a constructivist approach to analyze how a reification of money plays a part in the splitting of democracy from capitalism that Streeck describes. In conclusion I find that the reification of money means that money seem to be located outside a political and human domain, thus transforming the monetary politics of nation states into a purely administrative task best handled by politically independent central banks. The reification of money is in this thesis viewed as being able to prevent a re-thinking and re-shaping of the monetary system in ways that could ensure more democratic influence on money creation and capitalism. The analysis leads to a discussion of the democratic potential in three alternative and de-reified ways of money creation: A European Bretton Woods, full reserve banking and Bitcoin. From this discussion it is made clear that the state or democracy ought to play a central role in money creation.
  • 4. 4 Indledning At det demokratiske valg af politisk lederskab tilsyneladende ikke længere har altovervejende betydning for samfundsudviklingen i USA synes ovenstående citat af den tidligere direktør for den amerikanske centralbank, The Federal Reserve, Alan Greenspan, at vidne om - og her hjemme er professor i økonomi, Henrik Jensen, på linje med denne betragtning, som det fremgår af det andet citat (Greenspan i Streeck 2014:91; Jensen 4. februar 2015). Greenspan og Jensen giver således udtryk for noget, man kunne kalde ’politikkens tiltagende unødvendighed’, idet de overordnede linjer og mål for de nationale demokratiers politikere synes at være givet af de globale markedskræfter. En udvikling, som efterlader de valgte politikere med tiltagende mindre manøvrerum og indflydelse på større og mere fundamentale politiske spørgsmål, som går ud over de rent fordelingsmæssige spørgsmål om finanslovens indretning, som Jensen henviser til. Ifølge den tyske sociolog Wolfgang Streeck (2011;2014), har de demokratisk valgte regeringer, især i den vestlige verden, dog ikke altid ladet sig diktere af de vilkår, som markedet giver. Tværtimod var efterkrigstiden ifølge Streeck præget af et kompromis mellem demokrati og kapitalisme, hvor kapitalismen i langt højere grad underlagde sig en demokratisk kontrol og regulering, end tilfældet er i dag, hvor kapitalen synes We are fortunate that, thanks to globalization, policy decisions in the US have been largely replaced by global market forces. National security aside, it hardly makes any difference who will be the next president. The world is governed by market forces. Alan Greenspan, amerikansk nationalbankdirektør 1987-2006 De små uenigheder, der er mellem rød og blå politik, bliver fuldstændig overskygget af den økonomiske udvikling i Europa. Danske politikere fifler måske lidt med nogle milliarder på finansloven i den ene eller anden retning - men det er kun for at være tro overfor deres vælgere. Det er ikke det, der rykker økonomien på den korte bane. Økonom og professor på Københavns Universitet, Henrik Jensen
  • 5. 5 at være løsrevet fra demokratisk kontrol. Netop kapitalens løsrivelse fra denne demokratiske kontrol er indenfor sociologisk litteratur velbeskrevet som fremkomsten af neoliberalismen som idé og som et klasseoprør (Jf. David Harvey 2005 & 2006; Luc Boltanski & Eve Chiapello 2007; Michael Hardt & Antonio Negri 2003). I specialet argumenterer jeg således for, at den grundlæggende neoliberale ide om det frie marked, som netop er frit fra demokratisk regulering, baserer sig på en teoretisk ide om et skisma mellem stat og marked. Det store skisma, som jeg kalder det i specialet, er således udtryk for en metodologisk adskillelse af stat og marked, der konstituerer markedet som værende underlagt sine egne lovmæssigheder, som derfor uhindret bør have lov at råde. Jeg anser dermed den neoliberale mobilisering af dette skisma for at være medvirkende til, at markedet og kapitalen i stigende grad er blevet immuniseret og isoleret fra demokratisk kontrol. En væsentlig konsekvens af denne udvikling kan med Streeck siges at være, at nationalstater i stigende grad synes at være underlagt markedets kontrol, idet markedet nu skal overbevises om det rimelige i at bidrage til finansiering af velfærd for statens borgere. For at opretholde rimelige niveauer af velfærd må staterne ofte gældsætte sig og, især siden den seneste økonomiske krise, konsolidere sig. Altså sikre sig markedets tillid ved at signalere, at staten er ansvarlig og rentabel. Således udtalte Statsminister Helle Thorning-Schmidt sig om formålet med at Danmark, som medlem af eurosamarbejdet, tiltrådte Finanspagten i marts 2012 som værende at: Danmark sender et klokkeklart signal til finansmarkederne om, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik ved at tiltræde EU’s finanspagt (Thorning-Smith 1. marts 2012). Finanspagtens sigte er således at opnå bedre kontrol med den offentlige gæld i eurozonen i kølvandet på den økonomiske krise, som ramte markedet i sensommeren 2008. Da krisen ramte, blev det uhyre vigtigt for især medlemsstaterne i EU at signalere til markederne, at de kunne udvise kontrol med de offentlige finanser, da staternes fortsatte velfærd afhang af netop markederne. Krisen, der havde det amerikanske boligmarked som sit epicenter blev hurtigt døbt ’finanskrisen’. Men da krisen for alvor ramte Europa, fik den også tilnavnet ’gældskrisen’, fordi det hurtigt viste sig, at flere af eurozonens medlemsstater havde gældsat sig i en sådan grad, at de kun knebent eller slet ikke – som i Grækenlands tilfælde – kunne betale, hvad de skyldte (Berg & Beck 2009:17;89; DR Nyheder 24. januar 2015). Krisen i Europa kom således til i høj grad at handle om gæld og konsolidering, hvilket med Streeck kan siges, at udgøre et demokratisk problem, idet især økonomisk politik bliver omdannet til ren lovmæssighed og nødvendighed. Resultatet af kapitalens løsrivelse fra demokratiet, kan dermed med Streeck forstås som en de-demokratisering af kapitalismen gennem en de-økonomisering af demokratiet. Med andre ord kan der med Streeck argumenteres for, at Greenspan og Jensen i de ovenstående citater giver udtryk for en splittelse mellem demokrati og kapitalisme, gennem en splittelse af økonomi fra demokrati (Streeck 2014:5). Det er denne splittelse, samt de dybere årsager til den, som jeg i det følgende vil beskæftige mig med. Jeg vil dog med sociolog Ole Bjerg (2013; 2014) argumentere for, at den dybere årsag til splittelsen mellem demokrati og kapitalisme skal findes i vores pengesystem.
  • 6. 6 Penge Når det kommer til samfundets kriser, er selve diagnosticeringen og italesættelsen af disse kriser afgørende for den kur, der kan ordineres. Har man således italesat en krise som en ’finanskrise’, synes det naturligt rent politisk at argumentere for at krisens løsning skal findes på de finansielle markeder. Har man diagnosticeret en krise som en ’gældskrise’ er kuren derimod at betale af på gæld og konsolidere sig. Med Bjerg vil jeg dog i det følgende se den nuværende krise som en monetær krise, som finans- og gældskrisen er symptomer på (Bjerg 2013:60). Forståelsen af den nuværende krise – som også kan forstås som demokratiets krise – går således igennem en forståelse af penge og af vores samfunds måde at skabe penge på. Vores pengesystem har parallelt med den udvikling, som jeg med Streeck beskriver som kapitalens løsrivelse fra demokratisk kontrol, undergået store forandringer. I modsætning til hvad de fleste mennesker tænker, dannes hovedparten af vores penge i Danmark ikke af Nationalbankens seddelpresse, men af private banker. Nationalbanken danner alle kontanter mens alle virtuelle penge, som vi benytter, når vi bruger vores dankort eller tager et lån i banken, skabes af banken selv. Kontanter udgjorde i juli måned 2014 således kun fire procent af vores samlede pengemængde (Danmarks Nationalbank 2014:68). Med det, som kan kaldes en privatisering af pengedannelsen, har staten og demokratiet således lidt et kontroltab til markedet, idet det med Hardt og Negri kan siges, at monetære mekanismer synes at være de vigtigste mekanismer til at kontrollere netop markedet (Hardt og Negri 2003:327). Penge og pengepolitik synes således i nutiden at være præget af en post-politisk tilgang, som bestyrker borgere og demokratisk valgte regeringer i, at pengene og deres dannelse synes at ligge udenfor et politisk og menneskeligt virkefelt. Jeg vil i det følgende argumentere for, at denne post-politiske tilgang til penge og pengepolitik har sin rod i den måde, vi som individer og samfund forstår penge på. Centralt i denne forståelse ligger, at penge opfattes som ting. Med udgangspunkt i Peter L. Berger og Thomas Luckmanns (1999) reifikationsbegreb argumenterer jeg dermed for, at penge fremstår som en reifikation – som tingsliggjorte – og dermed som et system af genstande, der ikke er menneskeskabte, og som dermed står udenfor demokratisk kontrol. På denne baggrund vil jeg argumentere for, at vores måde at danne penge på, såvel som den måde vi forstår penge på, er medvirkende til at skabe den splittelse mellem demokrati og kapitalisme, som Streeck beskriver. Det ligger desuden implicit i reifikationsbegrebet, at der også kan være tale om muligheden for det, der kaldes de-reificering. Altså en mulig erkendelse af, at de tingsliggjorte penge er menneskeskabte og dermed kan blive genstand for politisk diskussion og bestemmelse. Det kan således tænkes, at netop løsningen på demokratiets krise, som del af en monetær krise, skal findes i vores pengesystem. I forlængelse heraf lyder specialets problemformulering således: Det er således specialets mål at afklare reifikationens virkemåde indenfor det store skisma mellem stat og marked, som i specialet fungerer som den overordnede ramme, som splittelsen mellem demokrati og kapitalisme, såvel som forandringerne i vores pengesystem, skal forstås indenfor. Specialets sigte er således også at diskutere mulighederne for en re-demokratisering af pengesystemet, idet en sådan re-demokratisering synes at rumme muligheden for at overkomme splittelsen Hvordan bidrager reifikation af penge til den splittelse mellem kapitalisme og demokrati, som Streeck beskriver? Og hvilke demokratiske potentialer ligger der i penge?
  • 7. 7 mellem demokrati og kapitalisme gennem erkendelsen af, at penge og marked er menneskeskabte institutioner. Videnskabsteoretisk ståsted Jeg vil i dette afsnit søge at præcisere mit videnskabsteoretiske ståsted og ved samme lejlighed fremkomme med indledende afklaringer af begreber, som står centralt i specialet. Jeg vil dog under alle omstændigheder løbende redegøre for begreber og sammenhænge, når dette er nødvendigt. I dette speciale abonnerer jeg på et konstruktivistisk perspektiv på den sociale virkelighed. Det gør jeg ud fra en betragtning og antagelse om, at det sociale er grundlaget for al viden og erkendelse (Esmark, Bagge Laustsen & Åkerstrøm Andersen 2005:11). Den analysestrategi som det konstruktivistiske perspektiv med Esmark et al kan siges at lægge op til, er således grundlaget for at kunne gøre rede for, hvordan den sociale virkelighed konstrueres gennem anvendelsen af bestemte iagttagelsesledende begreber. Disse begreber former et udsnit af den sociale virkelighed og leder også til konstruktionen af denne virkelighed (Ibid:12). Dermed er mine analytiske begreber med til at give virkeligheden form, fordi det netop ligger i det konstruktivistiske perspektiv, at virkeligheden ikke beder om at bliver iagttaget på én bestemt måde. Jeg er således selv i dette speciale med til at konstruere den virkelighed, jeg gerne vil iagttage. Dermed er det dog ikke sagt, at den følgende analyse er udtryk for mit blik alene: Med Esmark et al kan det netop siges, at ’det handler om at konstruere det sociale, så det fremstår som under konstruktion’ (Ibid.). For netop at klarlægge den sociale konstruktion af den virkelighed – demokrati og pengedannelse – som er genstand for specialet, henter jeg visse iagttagelsesledende begreber fra Herbert Blumers symbolske interaktionisme (1985) og Berger og Luckmanns Den Samfundsskabte Virkelighed (1999). Med valget af disse to perspektiver, åbnes der op for et blik på virkeligheden, som værende skabt af de definitioner, som vi mennesker anlægger gennem vores fortolkninger af den. Blumer forklarer således, at mennesker handler i forhold til de ting, der omgiver dem på baggrund af den mening, som tingene har for dem. Den mening som tingene har for individet, skabes ifølge Blumer gennem interaktion med andre individer, og sluttelig håndteres og modificeres denne mening gennem en fortolkende proces, som alle personer indgår i, når de håndterer de ting, de møder (Blumer 1985:304). Set gennem den symbolske interaktionismes briller, anskues den mening som ting har, for både den enkelte og for grupper af individer, ikke for at stamme fra tingenes iboende egenskaber og ej heller udelukkende fra individets psykologiske dispositioner. Nej, meningen opstår i den proces, der finder sted, når personer interagerer. Med Blumer kan det således siges, at mening er et socialt produkt, der formes gennem grupper af menneskers definerende aktiviteter (Ibid:306). Den sociale verden, som eksisterer for mennesker og de grupper, som de indgår i, er i den symbolske interaktionisme sammensat af ’objekter’, som er produkter af social interaktion. Ifølge Blumer er et objekt alt hvad der kan indikeres, omtales og peges på. Med andre ord er objekter både deciderede ting, så som en stol, abstrakte begreber, så som moralske principper samt personer (Ibid:311). Igen forstår individet objekterne på baggrund af den mening, de har for den enkelte, og denne mening bestemmer derfor den enkeltes handlinger i forhold til objektet. I denne sammenhæng er det en vigtig pointe, at meningen for den enkelte opstår i forhold til den måde, som de mennesker, som den enkelte interagerer med, definerer objektet. Objektets betydning afhænger netop af de mennesker, som individet omgås.
  • 8. 8 Gennem en interaktionsproces med gensidige definitioner af en stol som en stol, og en skolelærer som en skolelærer, opstår der dermed en fælles forståelse af objekter for en bestemt gruppe af mennesker (Ibid:312). Dette betyder dog også, at det i høj grad er muligt for forskellige grupper at have forskellige definitioner af objekter, og at disse grupper, side om side, kan leve i forskellige verdener (Ibid.). Objekter har dog ifølge Blumer ikke nogen fast status for forskellige menneskelige grupperinger, netop fordi den meningsgivende proces, som de skabes igennem, aldrig ender, men må siges, at finde sted kontinuerligt. I denne udstrakte proces formes, vedligeholdes og transformeres objekterne. En stjerne på himlen er således ifølge Blumer ikke længere det samme for en moderne astrofysiker, som den var for en bibelsk hyrde. Menneskers liv og handlinger forandrer sig i takt med de forandringer, der finder sted i den verden af objekter, som de bor i (Ibid:313). Med denne beskrivelse af udviklingen af gruppers fælles fortolkninger af bestemte objekter, synes det tydeligt, at Blumer sigter til, hvad der med Berger og Luckmann kan kaldes institutionsdannelse. Institutionsdannelse forstås netop af Berger og Luckmann som en fælles koordination af gentagende handlinger på baggrund af den fælles mening, som handlingerne har for de deltagende individer. At institutioners udvikling aldrig fuldt og helt stopper, forklares af Berger og Luckmann netop ved at institutionernes mening må vidergives til kommende generationer af deltagere i den sociale virkelighed, der muligvis ikke vil finde institutionen så meningsfuld som dens oprindelige deltagere (Berger & Luckmann 1999:79). Blumer forklarer da også, at fremkomsten af fælles og gentagende handling i grupper af mennesker er et resultat af en fortolkende proces på samme måde som helt nye handlingsmønstre, der udføres for første gang. De betydninger, som handlingerne foretages på baggrund af, er således konstant udsat for pres fra modstridende eller afvigende meninger, som kan give anledning til forandring af fælles handlinger og meninger (Blumer 1985:318). Den afgørende pointe er altså, at vores meninger og fortolkninger af verden, former vores handlinger og dermed også den sociale verden i sig selv, såvel som de genstande, vi omgiver os med. I dette speciale anskuer jeg derfor den sociale verden og de institutioner, der præger den, såsom penge, marked og stat, for at være sociale produkter. Om end Blumer samt Berger og Luckmann synes at være på linje med hinanden i dette spørgsmål, rummer Berger og Luckmanns beskrivelse af fremkomsten af sociale institutioner dog et aspekt, som ikke kommer til udtryk hos Blumer. Dette aspekt omhandler magten til at definere den sociale virkeligheds mening, samt den magt, som disse menneskeskabte institutioner kan få over deres skabere, menneskene. Magt Om end sociale institutioner som stat, marked og penge fremstår for mennesket som objektive fakticiteter, er der altså med Blumer og Berger og Luckmann tale om menneskelige produkter, der er skabt på baggrund af menneskelig aktivitet (Blumer 1985: 319; Berger & Luckmann 1999:79). Ifølge Berger og Luckmann er der dog et dialektisk forhold mellem mennesket som producent af den sociale verden og den sociale verden som produkt. Det vil altså sige, at menneskets producerede virkelighed i form af sociale institutioner med tiden kommer til at fremstå som objektive og uomgængelige, idet de synes at eksistere uafhængigt af de individer, der oplever dem og lader sig påvirke af dem. Det kan hermed siges, at menneskenes frembragte institutioner virker tilbage på menneskene selv (Berger & Luckmann 1999:79). Med andre ord kan det i forhold til Blumer siges, at udlægningen af menneskelige fællesskaber som arnestedet for fælles meninger synes rimelig, men at
  • 9. 9 han sidenhen ikke tager højde for, at det ikke nødvendigvis altid ligger lige for at ændre sociale institutioner igen, selv ved fremkomsten af modsatrettede meninger. Sociale institutioner, der for samfundets individer fremstår som en objektiv virkelighed, som de tilsyneladende ikke har været med til at skabe, har ifølge Berger og Luckmann et kontinuerligt behov for legitimering. Det vil sige, at den institutionelle verden må retfærdiggøres og forklares for hver ny generation, fordi denne verden vil fremstå som en tradition snarere end en personlig erindring for hver generation (Berger & Luckmann 1999:80). Der må altså udvikles specifikke mekanismer, der skal gøre nye generationer i et samfund bekendt med dets institutioner. Disse mekanismer er ifølge Berger og Luckmann en form for social kontrol, fordi der med nye generationer kan opstå lydighedsproblemer, da det kan være fristende at fremsætte nye definitioner af en institutionel orden, som vil føles som en udefrakommende entitet. Netop derfor indføres også mulighed for sanktioner mod dem, der ikke efterlever en given institutions regler (Ibid:81). Der kan dermed forekomme modstridende meninger og virkelighedsdefinitioner, der kan udfordre de bestående institutioner og dermed de meninger, der underbygger dem. Ydermere kan disse kolliderende virkelighedsdefinitioner med Berger og Luckmann siges at være udtryk for interessemodsætninger, som kæmper om at definere et udsnit af den sociale virkelighed til egen fordel. Her påpeger Berger og Luckmann, at decideret voldelig magt kan være en hovedfaktor i udfaldet af konfliktuerende virkelighedsdefinitioner (Ibid:129). At magt altså har en plads i Berger og Luckmanns samfundsskabte virkelighed bliver på implicit vis også tydeligt igennem beskrivelsen af begrebet reifikation: Det paradoksale i at mennesket er i stand til at producere en verden, som det efterfølgende opfatter som noget andet end et menneskeligt produkt (Ibid: 79;108). Dermed kan der være tale om, at institutionelle ordener, som eksempelvis brugen af penge, kan ende med at tage magten fra de mennesker, der alene i deres omgang med penge kontinuerligt bekræfter og reproducerer dem som social institution. Penge fremstår i sin nutidige form som en objektiv realitet. Som genstande, der ikke er menneskeskabte og ikke kan påvirkes af mennesker. I dette ligger der det, som jeg i specialet kalder en ’tingsliggørelse af penge’. Og det er netop betydningen af denne tingsliggørelse - eller reifikation - af penge for den omtalte splittelse mellem demokrati og kapitalisme, som jeg i specialet fokuserer på. Ved at benytte mig af de her præsenterede iagtagelsesledende begreber åbner jeg op for at beskue institutioner som økonomi, marked og penge, der selv for den økonomiske videnskab og de mennesker, der deltager i dem, forekommer som domæner, der virker i kraft af egen lovmæssighed uden om menneskelig deltagelse i dem. Dermed kan en specifikt sociologisk refleksion generere viden, som kan bidrage til en ny forståelse af netop disse domæner som menneskelige konstruktioner og institutioner, der i høj grad defineres og kan redefineres af mennesker. Afslutningsvist vil jeg forholde mig til et andet essentielt begrebspar, nemlig ’stat og marked’, der som beskrevet i indledningen udgør en konceptuel ramme, som splittelsen mellem demokrati og kapitalisme forstås indenfor. Stat og marked Begreberne ’stat og marked’ kan sammen med reifikationsbegrebet siges at stå som centrale iagtagelsesledende begreber i min analyse af splittelsen mellem demokrati og kapitalisme. Som det vil blive klart på de kommende sider, anskuer jeg netop splittelsen mellem demokrati og kapitalisme for at være forbundet med et eksisterende konceptuelt eller idemæssigt skisma mellem stat og marked. Der er således tale om en ide om en adskillelse af stat og marked, som jeg, med
  • 10. 10 udgangspunkt i et konstruktivistisk perspektiv, anser for at være særdeles virkningsfuld definition og fortolkning af virkeligheden - og dermed af forholdet mellem stat og marked. At skismaet mellem stat og marked i specialet anses for at være en konstruktion, som dog med det neoliberale paradigmeskifte får en vis virkelighed, baserer sig på antagelsen om, at stat og marked er ét hele eller som minimum to institutioner præget af en dyb intern afhængighed af hinanden. I denne antagelse støtter jeg mig til særligt en enkelt passage i Antonio Gramscis Fængselsdagbøger (1999), hvori Gramsci skriver, at ideen om et ’frit marked’ baserer sig på en teoretisk fejlslutning, da staten og civilsamfundet – hvor markedet antageligt befinder sig - er ’et og det samme’ (Gramsci 1999:371). Markedet må grundlæggende ses som et socialt eller statsligt produkt, mens der hos Boltanski og Chiapello såvel som hos Hardt og Negri kan findes den observation, at hvis kapitalismen som system skal være velfungerende, må den underlægge sig en vis form for regulering fra statens side. Ligeledes ses det hos Harvey, hvordan staten bliver en aktiv medspiller i netop at skabe et ’frit marked’ under det neoliberale paradigmeskifte (Boltanski & Chiapello 2005:6; Hardt & Negri 2003:293; Harvey 2005:79). Ikke desto mindre bæres især det neoliberale paradigmeskifte frem af ideer om et frit marked, forstået som fri for statslig intervention, som jeg i specialet referer til som frimarkedstænkning. Som det med Berger og Luckmann ovenfor blev beskrevet, kan der bag enhver virkelighedsdefinition – eller konstruktion - ligge interesser, der ser det fordelagtige i at benytte sig af magt for at gennemtvinge bestemte virkelighedsdefinitioner, som eksempelvis adskillelsen mellem stat og marked. Dermed bliver det også i dette speciale relevant at belyse, hvordan netop konstruktionen af et skisma mellem stat og marked er kommet i stand, samt hvilke interesser denne konstruktion bæres frem af. Med min hovedteoretiker, Streeck, anser jeg skismaet mellem stat og marked for at være domineret af tre aktører: Staten, kapitalen og lønmodtagerne. Der er således tale om et perspektiv, som tilskriver særligt kapitalen agens, så denne optræder som en kollektiv aktør, der har sin egen vilje og egne interesser (Streeck 2014:21). Dette aktørperspektiv deles af Boltanski og Chiapello såvel som af Harvey, der beskriver kapitalister og kapitalismen som en klasse med økonomisk råderum til at investere deres indkomster med henblik på at få profit, og samtidig sender de ulemper og begrænsninger, som disse aktiviteter giver, videre til lønmodtagere og staten (Boltanski & Chiapello 2005:6; Harvey 2005:19). Kapitalen er som sådan strategisk og i stand til at kommunikere. Men ifølge Streeck er den også uberegnelig og kan blive utilfreds med de rammer, som staten sætter for markedet, og kan dermed også udtrykke sig selv derefter. Kapitalen kan således sætte den moderne stat under pres, sådan som det blev beskrevet i indledningen, idet kapitalen kan undlade at investere i nationale økonomier eller helt undlade at ville finansiere velfærdsstater gennem udlån. Det ’aktørperspektiv’ på kapitalen, som jeg mener bør finde anvendelse i specialet, udelukker imidlertid ikke, at et perspektiv på kapitalismen som et samfundssystem ikke fortsat skulle eksistere, lige som det udbytningsforhold som Marx identificerede mellem lønarbejderen og ejeren af produktionsmidlerne, kapitalisten. Ifølge Bjerg kan det kapitalistiske system, som Marx skrev under, betegnes som ’industriel kapitalisme’, mens det nuværende system kan kaldes ’finansiel kapitalisme’. Under den industrielle kapitalisme var kapitalisten i stand til at tjene penge gennem akkumuleringen af merværdi skabt gennem udbytning af arbejdskraften. Denne form for udbytning finder fortsat sted, men med Bjerg kan det siges, at denne måde at tjene penge på udelukkende refererer til en ulige fordeling af eksisterende penge, som allerede cirkulerer i pågældende samfundsøkonomi (Bjerg 2014:252).
  • 11. 11 I den nuværende finansielle kapitalisme er den profit, som i finansverdenen tjenes på at skabe penge og sende dem i cirkulation, en af de vigtigste kilder til skabelsen af merværdi. I den finansielle kapitalisme kan ’gammeldags industrielle kapitalister’ således også bliver ofre for udbytning (Ibis:254). Klassemodsætninger ophører derfor ingenlunde i den finansielle kapitalisme, men er fortsat bestemt af individets forhold til produktionsmidlerne. Altså i dette tilfælde det finansielle netværk, hvori penge dannes og sendes i cirkulation (Ibid:265). Der kan således ved siden af de hidtidige klasser af lønmodtagere og kapitalister i denne sammenhæng tales om klasser af kreditorer og debitorer. Kreditorerne kendestegnes ved ikke blot at kunne tjene penge på merværdi af producerede varer, men rent faktisk at tjene penge på det at skabe penge. Debitoren derimod har ikke muligheden for at selv at skabe penge, og må derfor, sat på spidsen, betale penge for at kunne bruge penge gennem banker (Ibid.). En sådan debitorrolle kan nationalstaterne således siges at indtage i nutiden. En rolle, der i det følgende vil vise sig at være afgørende for den de-demokratisering af kapitalismen, som er dette speciales fokus. På trods af at jeg i dette speciale ikke har nogen intention om at påtage mig en marxistisk funderet analyse, synes det ikke muligt at reflektere over problematikker, der i hovedsagen stammer fra det nuværende kapitalistiske system, uden netop at berøre centrale elementer og begreber i marxistisk teori. På denne baggrund omtaler jeg i specialet de omtalte finansielle og kapitalistisk-klassebetonede interesser på de finansielle markeder som markedet eller kapitalen. Samtidigt refererer jeg til staten, når jeg tænker på statsapparatet og de demokratisk valgte regeringer, som repræsenterer sine borgere. Specialets disposition Specialet indledes med et kapitel som installerer den overordnede ramme for specialet, det store skisma mellem stat og marked som idé og som historisk virkelighed i form af det neoliberale paradigmeskifte. Desuden stiller jeg det neoliberale paradigme i modsætning til det kompromis mellem demokrati og kapitalisme, som prægede efterkrigstidens samfund. Derefter følger et kapitel hvor jeg argumenterer for, at vores pengesystems historiske indretning og forandring var medvirkende til det neoliberale paradigmeskifte og til splittelsen mellem demokrati og kapitalisme, idet staten mistede kontrol med samfundets penge. Dette kapitel leder således til den egentlige analyse af reifikationens rolle i muliggørelsen af splittelsen mellem demokrati og kapitalisme. En analyse, som munder ud i en diskussion af de demokratiske potentialer i tre forskellige alternativer til det nuværende pengesystem.
  • 12. 12 Det store skisma I dette kapitel skal det ses, hvordan det store skisma mellem stat og marked som ide er fremkommet. Som beskrevet indledningsvist anser jeg netop denne ide for at have været særlig virkningsfuld, idet den har medvirket til konstruktionen af det frie marked som ide og som historisk virkelighed. På linje med Ha-Joon Chang argumenterer jeg dog for, at ideen om det frie marked frem for alt er en politisk ide, og at der ikke eksisterer et marked som en præ-statslig naturtilstand, man kan søge at vende tilbage til. Det store skisma synes i høj grad at være promoveret af frimarkedstænkere (free marketeers), som ifølge antropologen David Graeber (2011) og idehistorikeren Heinz Lubasz (1995) har en tendens til at hænge deres ideer om det frie markeds mulige eksistens og statens begrænsende rolle op på Adam Smiths tanker i dennes hovedværk The Wealth of Nations. Dog kan det med Lubasz argumenteres for, at ideen om det frie marked som kun drevet af markedskræfter, er baseret på en forfejlet læsning af Wealth of Nations. Dette er en vigtig pointe at belyse, fordi ideen om, at det skulle være til alles fælles bedste at lade de frie markedskræfter råde, med Harvey kan siges at stå centralt i neoliberalismen, der som politisk og økonomisk praksis vandt frem i 1970’erne. Neoliberalismen kan således med Streeck siges at have afløst det kompromis mellem demokrati og kapitalisme, som prægede efterkrigstiden. Neoliberalismen har dermed erstattet det, som Streeck netop kalder en splittelse mellem demokrati og kapitalisme, idet skismaet mellem stat og marked, som den bærende tanke i neoliberalismen, forårsager en de-demokratisering af kapitalismen gennem en de- økonomisering af demokratiet. Neoliberalismens tankegods: Adam Smiths usynlige hånd The free market doesn’t exist. Every market has some rules and boundaries that restrict freedom of choice. A market looks free only because we so unconditionally accept its underlying restrictions that we fail to see them. How free a market is cannot be objectively defined. It is a political definition. Ha-Joon Chang, 23 Things They Don’t Tell You About Capitalism
  • 13. 13 Ifølge Graeber kan ideen om skismaet mellem stat og marked føres tilbage til Adam Smith, der i sit hovedværk Wealth of Nations fra 1776 introducerede økonomi som et videnskabeligt felt i sin egen ret. Smith anså dermed økonomien for at være styret af sine egne love og principper og distingverede sig som forskningsfelt ved netop ikke at være bestemt af etik eller politik. Smith var inspireret af liberale filosoffer som John Locke, der havde argumenteret for, at staten opstod ud fra et behov om at beskytte den private ejendomsret, og i øvrigt ikke burde påtage sig andre funktioner end at yde denne beskyttelse. På baggrund af dette argumenterede Smith, ifølge Graeber, således for, at markedet, penge og privat ejendomsret eksisterede forud for politiske institutioner, og at disse sågar var fundamentet for det menneskelige samfund – idet det ligger i menneskets natur at ville bytte varer med hinanden med henblik på profit (Graeber 2011:24). Ifølge Graeber skal det således have været Smiths intention at underdrive statens medvirken til markedets dannelse på trods af, at det allerede på hans egen tid syntes velkendt, at staten bidrog til markedets opståen gennem lovgivning, politi og monetær politik (Ibid:45). Smith ønskede altså ifølge Graeber tværtimod at vise, at økonomien blev drevet af sine egne guddommelige love, der, hvis de fik lov til at råde uhindret, ville sikre, at alle individer på markedet kunne følge deres egeninteresser til alles fælles bedste (Ibid:44). Når Graeber har valgt at fremhæve Smith på netop den måde, som han gør det, hænger det snævert sammen med den historiske kontekst som Smith er blevet læst og fortolket i siden 1970’erne. I sit forord til Lubasz tekst om Smith, skriver Stephen Copley (1995), at 200-året for Smiths udgivelse af Wealth of Nations faldt sammen med store politiske forandringer i Storbritannien og USA, der producerede højreorienterede frimarkeds-fremmende regeringer i 1980’erne. Altså det skift som jeg med Harvey kalder ’neoliberalistisk’ (Copley 1995:1; Harvey 2005). Copley bedyrer også, at meget af den økonomiske og sociale politik i 1980’ernes Storbritannien og USA blev retfærdiggjort med henvisning til Adam Smith. Eksempelvis sagde –Storbritanniens daværende premierminister Margaret Thatcher offentligt, at Adam Smith havde inspireret hende til den førte politik. Eller gennem fremkomsten af organer som Adam Smith-Instituttet1 (grundlagt i England i 1977) som et indflydelsesrigt center for fremførelsen af frimarkedsdoktriner (Ibid:2). Ikke desto mindre er denne udlægning af Smiths tanker ifølge Lubasz dybt problematisk. Ifølge Lubasz er Smith igennem årtier blevet fremhævet som et sandhedsvidne af fortalere for et frit marked. Et sandhedsvidne for at den usynlige hånd, der blev udlagt som værende ’de frie markedskræfter’, skulle have lov til at råde. Det er dog grundlæggende vigtigt at forstå den historiske kontekst og det økonomiske system, som Smith levede i og i høj grad forholdt sig kritisk til. Smith skal selv have kaldt dette økonomiske system for ’det merkantile system’, hvor merkantile og entreprenante interesser fik lov at dominere på en måde, der ifølge Smith ikke var til hele samfundets bedste. Smiths Wealth of Nations er således ikke en bog, der udelukkende handler om markedet som abstrakt størrelse, men derimod en bog, der handler om forskellene mellem et markedssystem, domineret af merkantile interesser og en fuldt ud åben økonomi, hvor alle, der har lyst og en smule kapital har en chance for at deltage. Dermed handler Wealth of Nations ifølge Lubasz ikke om stat versus marked som tema. 1 Ifølge instituttet selv: “The Adam Smith Institute is one of the world's leading think tanks. Independent, non-profit and non-partisan, it works to promote libertarian and free market ideas through research, publishing, media commentary, and educational programmes. The Institute is today at the forefront of making the case for free markets and a free society in the United Kingdom” ( The Adam Smith Institute 6. maj 2015).
  • 14. 14 Når Smith ønskede statens rolle begrænset, var det fordi staten som en central del af Smiths analyse blev set som en vigtig brik i promoveringen af merkantile interesser – til fordel for de få og til stor ulempe for de mange (Lubasz 1995:52). Men hvis Smith ikke mente, at staten eller specifikke klasser af købmænd burde bestemme markedets bevægelser, hvad burde så? Det er i denne sammenhæng, at Smith kommer frem til sit meget berømte svar: Den usynlige hånd. Hvad er da denne hånd? Ifølge Lubasz kommer Smith frem til et meget tidstypisk svar (Smith skriver netop i oplysningstiden): Det er naturen i form af et konstant begær efter handel og berigelse i det individuelle menneske, der fører den usynlige hånd. Det er således forfejlet at læse en ide om ’frie markedskræfter’ ind i begrebet om hånden, som netop dækker over særlige menneskelige dispositioner. (Lubasz 1995:61-62). Disse menneskelige dispositioner, kan det dog ud fra et sociologisk synspunkt synes rimeligt at omgærde med en vis skepsis. Graeber fremkommer således også med en kritik af Smiths udlægning af menneskets natur, der skal vise sig at være vigtig for min senere argumentation vedrørende den tingsliggørelse – reificering – af penge, som jeg indledningsvist spørger til. Jeg vil derfor ved flere lejligheder på de følgende sider vende tilbage til Smith, hvis konstruktion af feltet politisk økonomi, baseret på en konceptuel adskillelse af stat og marked, netop også får stor betydning for senere tiders opfattelse af penges konstruktion og konstitution. Ifølge Lubasz er Smith vitterligt blevet brugt som en form for logo for det frie marked, der skulle forstærke de ideer, som dette marked burde hvile på, ved at påkalde sig Smiths navn. Dette må dog siges at være et usikkert fundament for tankerne om det frie marked, idet der, som indikeret ovenfor, er en kløft mellem Smiths oprindelige tanker og den måde, frimarkedstænkere som eksempelvis Friederich Von Hayek og Milton Friedman med flere har læst ham (Lubasz 1995:46). At frimarkedstænkere har fået ideen om det store skisma mellem stat og marked fra Adam Smith, kan der imidlertid ikke herske tvivl om. Lubasz bemærker således i tråd med Copley, at Smith i slutningen af 1970’erne synes at have fået så enorm en popularitet, at han opnåede kult-status blandt de politikere og teoretikere, der bistod især Ronald Reagans præsidentembede. Og dette i så høj en grad, at disse hjælpende ånder rent faktisk begyndte at bære slips med billeder af Smith (Ibid:45).2 Neoliberalismen Fortællingen om et frit marked må ses som værende en vigtig forudsætning for neoliberalismens fremkomst i slutningen af 1970’erne. Her betragtes det frie marked som fraværet af en stærkt intervenerende stat – og som troen på, at det vil være til alles fordel, hvis individet overlades til sig selv og frit må forfølge sin egen lykke på markedet. Harvey definerer netop neoliberalismen som: … in the first instance a theory of political economic practices that proposes that human well-being can best be advanced by liberating individual entrepreneurial freedoms and skills within an institutional framework characterized by strong private property rights, free markets, and free trade (Harvey 2005:2). Som det blev gjort klart tidligere kan et ’frit marked’ være mange ting. Og der er således stor forskel på hvordan - og især for hvem - noget opfattes som værende et frit marked. Smith var paradoksalt nok meget optaget af at forhindre forretningsmænd i at forfølge deres egne interesser på antisociale måder, men blev af frimarkedstænkere tillagt præcist det modsatte synspunkt; nemlig at markedet bør 2 Den sigende historie om Adam Smith-kulten stammer angiveligt fra Ronald Reagans tidligere assistent og taleskriver Peggy Noonans memoirs.
  • 15. 15 være så frit som muligt for netop de entreprenante typer, hvis aktiviteter Smith i realiteten ønskede at tøjle. Med den neoliberale tilbagerulning af statens intervention på markedet og de krav, som staten på et tidligere tidspunkt har stillet til kapitalismen, kan der derfor med Harvey – og til dels Smith – spørges til, i hvis interesse det er, at staten tager et neoliberalt standpunkt? Med tanke på citatet af Ha-Joon Chang i indledningen af dette kapitel kan det netop siges, at selv det ikke at blande sig i et marked, eksempelvis ved deregulering, i høj grad må ses som et udslag af politisk beslutningskraft, der gavner visse samfundsgrupper mere end andre (Harvey 2006:145). Ifølge Harvey kan neoliberalismens historie anskues på to måder: ’Enten som et utopisk projekt, der ønsker at komme med en teoretisk skabelon for en reorganisering af international kapitalisme; eller som et politisk projekt, der vil reetablere vilkårene for kapitalakkumulation (forøgelse af værdier) og genoprettelse af klassemagt’ (Ibid:149). Ifølge Harvey har neoliberalismen ikke haft videre succes med en revitalisering af den globale kapitalakkumulation, men er til gengæld lykkedes med en tilbagevenden til klassemagt. På denne baggrund argumenterer Harvey for, at det teoretiske grundlag for neoliberalismen – adskillelsen af stat og marked – i højere grad har fungeret som en måde at legitimere og retfærdiggøre, hvad end der skulle til for at genskabe klassemagt (Ibid.). Ifølge Harvey er den neoliberale stats rolle således at skabe og bevare en institutionel ramme til at sikre det frie markeds funktion. Eksempelvis skal staten sikre og håndtere kvaliteten og troværdigheden omkring nationens penge og sikre den private ejendomsret gennem retslige instanser, militær og politi . Desuden bør staten skabe markeder på områder, hvor de ikke i forvejen eksisterer. Eksempelvis indenfor felter som uddannelse, sundhed og social sikkerhed. Men ud over disse opgaver bør staten – og dennes folkevalgte regeringer - ikke intervenere i markedet. Her er det netop antaget, at staten aldrig vil have nok information til at kunne regulere markedet på fornuftig vis. Dette klarer markedet bedre selv. Samtidigt antages det, at de magtfulde sociale interesser, der kan komme til udtryk gennem demokratiske processer, kan forvrænge statslige interventioner, så interventionerne kun tjener disse interesser og ikke motivet om mest mulig profit (Ibid:145). Der ligger således i neoliberalismen en antagelse om, at folkevalgte demokratier kan fremme og promovere borgeres stærke interesser i at stille krav om del i den kapitalakkumulation, der finder sted på markedet. Ved at begrænse de områder som staten – og demokratiet – kan få indflydelse på, sikrer markedet sig dermed mod borgeres krav. For nærmere at forklare, hvordan neoliberalismen opstod og sidenhen legitimerede sig selv, er det nødvendigt med et tilbageblik på den økonomiske og historiske periode, der gik forud for opblomstringen af frimarkedstænkningen og den egentlige neoliberalisme i slutningen af 1970’erne. Hvad gik forud for neoliberalismen? Det økonomiske system, der gik forud for neoliberalismen, prægede hele efterkrigstiden og er af Harvey kaldet ’embedded liberalism’3 (Harvey 2005:11). Harvey forklarer, at termen dækker over et kompromis mellem de klasseinteresser, 3 Harvey kalder i sin artikel ”Neo-liberalism as Creative Destruction” (2006) begrebet for ”embedded capitalism”, men benævner det i sin bog ”A Brief History of Neoliberalism” (2005) for ”embedded liberalism”. Jeg har valgt at skrive ”embedded liberalism”.
  • 16. 16 som henholdsvis arbejderklassen og kapitalejere repræsenterede. Kompromisset indebar, at nationalstater i demokratiske lande i høj grad intervenerede i deres hjemlige markeder med det erklærede formål at sikre en permanent høj beskæftigelse, økonomisk vækst og generel trivsel hos befolkningerne. At Harvey vælger at beskrive efterkrigstidens politiske økonomi som et kompromis mellem klasseinteresser vidner om, at Harveys teoretiske udgangspunkt er marxistisk. Det kompromis, der prægede efterkrigstidens forhold mellem kapitalisme og de stater, der intervenerede på markederne i stor stil, er til gengæld af Streeck blevet kaldt ’demokratisk kapitalisme’. Begrebet dækker over efterkrigstidens vidt udbredte antagelse om, at for at kapitalisme på nogen måde skulle være kompatibel med et demokratisk samfund, måtte kapitalismen underlægges demokratisk kontrol i bred forstand for at undgå, at demokratiet i sig selv ville blive begrænset i forsøget på at skabe ’frie markeder’. Streeck karakteriserer således demokratisk kapitalisme som en ”politisk økonomi, der ledes af to modstridende principper eller regimer, for fordeling af ressourcer: Det ene opererer i forhold til marginalproduktivitet, eller hvad der viser sig at være givet af ’markedskræfternes frie spil’. Det andet baserer sig på sociale behov og rettigheder, som godkendes på baggrund af kollektive valg i demokratisk politik. Under demokratisk kapitalisme skal regeringer i teorien honorere begge principper på trods af, at disse substantielt set aldrig kommer til at flugte” (Streeck 2011:7). Forskellen på Harveys og Streecks udlægning af efterkrigstidens store kompromis, kan således være at finde i deres holdning til, i hvilken grad det er muligt at kontrollere kapitalismen på demokratisk vis. Her vil Harvey med al sandsynlighed have en tendens til at mene, at kapitalismen som sådan står i vejen for et sandt demokrati. Til gengæld anerkender Streeck den dybereliggende spænding mellem de to poler, men mener, at de kan sameksistere under demokratisk kapitalisme, og at begge rent faktisk er ønskelige. På trods af disse forskelle mellem Streecks og Harveys forventninger til demokratiets formåen, er den mekanisme de refererer til – forstået som et kompromis mellem markeds- og statsinteresser - i store træk ens. Det store kompromis mellem markeds - og statsinteresser fungerede på baggrund af en begrænsning af kapitalens globale bevægelser, idet de stærkt intervenerende nationalstater - med klare reminiscenser om 1930’ernes depression og den efterfølgende verdenskrig – ønskede at sikre en fredelig verdensorden, der ikke skulle give anledning til yderligere verdenskrige. Eftersom kapitalismen op til udbruddet af 2. verdenskrig havde fået lov til at agere med en høj grad af frihed fra statslig indblanding, ansås den uhæmmede kapitalisme (såvel som rendyrket kommunisme) i efterkrigstiden for at have fejlet i at sikre en fredelig og økonomisk bæredygtig verdensorden. I tiden efter 2. verdenskrig forekom den eneste måde at sikre en ny og fredelig verdensorden på at være en blanding af marked og demokratiske institutioner. Vejen var således banet for keynesiansk økonomisk politik, der ved at omgærde finansielle institutioner, entreprenører, firmaer og generelle markedsprocesser med politisk bestemte begrænsninger, sikrede opbygningen af især de europæiske velfærdsstater (Harvey 2005:10). Det er her værd at indskyde, at datidens løsning på de problematikker, der var forbundet med den uhæmmede kapitalisme, blev fundet i tidens pengesystem eller rettere i konstruktionen af et nyt. Kompromisset mellem kapitalen og arbejderklassen – eller stat og marked – blev konstrueret gennem etableringen af Bretton Woods-aftalen i 1944, samt andre internationale institutioner såsom Den Internationale Monetære Fond (IMF), de Forenede Nationer (FN) og Verdensbanken. Bretton Woods-systemet bevirkede, at nationalstater verden over fik langt større mulighed end tidligere for at intervenere i og kontrollere deres egne markeder med en såkaldt ’aktiv pengepolitik’, der kunne bruges til at svække eller
  • 17. 17 styrke et lands konkurrenceevne internt og eksternt, eksempelvis gennem lønforhandlinger internt og devalueringer af landets valuta eksternt (Harvey 2005:10). Jeg vil vende tilbage til dette punkt i næste kapitel, hvor pengenes rolle i det store skisma mellem stat og marked behandles. Det store kompromis mellem stat og marked var altså ifølge Harvey et sæt af internationale såvel som nationale begrænsninger af kapitalismen. Den vækst, der blev skabt under dette system via staternes intervention, blev udnyttet til politisk definerede formål. Kompromisset mellem marked og stat syntes i efterkrigsårene at være en holdbar succes. Som bekendt betragtes efterkrigsårene – navnlig 1950’erne og 1960’erne - som en økonomisk guldalder præget af høj vækst og betydelig fremgang i levestandard for befolkningerne i den vestlige verden. Imidlertid varede den økonomiske vækst ikke ved. 1970’erne var ifølge Harvey, i modsætning til efterkrigsårene, præget af høj ledighed og stigende inflation, hvilket resulterede i faldende produktion (såkaldt stagflation). Som en følge af de dårlige konjunkturer faldt skatteindtægterne samtidigt med, at de nyligt etablerede velfærdsstaters udgifter steg. Det så således ud til at keynesianismen ’ikke længere virkede’, som Harvey siger (Harvey 2005:12). 1970’ernes økonomiske udvikling pegede således i retning af, at kompromisset mellem marked og stat – hvad end man kalder det ’embedded liberalism’ eller ’demokratisk kapitalisme’ – var under pres. Nationalstaterne måtte ifølge Streeck og Harvey i stigende grad kæmpe for at opfylde de keynesianske løfter om velfærd og velstand, som de gennem efterkrigstiden havde givet deres borgere. På den anden side måtte de også tilfredsstille markedernes ønsker om profit og høje vækstrater (Streeck 2011:12; Harvey 2005:12). Ifølge Streeck er der i det store kompromis mellem marked og stat netop tale om to modstridende principper, og således også en underliggende spænding. Der vil altid være en spænding til stede, om end i perioder mere latent end i andre, når kompromisset indgås. Streeck påpeger således, at efterkrigstidens gyldne år, hvor markedet og staten tilsyneladende levede med og i høj grad af hinanden, må ses som en afvigende periode, der ikke kan betegnes som normaltilstanden for demokratisk kapitalisme. Et sådant kompromis mellem markedsinteresser og demokratiske interesser vil ifølge Streeck altid være styret af en rodfæstet konflikt mellem de to modpoler. Det er altså denne iboende konflikt, der viste sig igen, da efterkrigstidens økonomiske vækst brændte ud i 1970’erne (Streeck 2011:5-6). Især hen mod slutningen af 1970’erne gryede en interesse for at finde alternativer til det gældende kompromis mellem stat og marked. Et alternativ var drømmen om det frie marked, der ikke var underlagt samme demokratiske begrænsninger, som det havde været tilfældet siden 2. verdenskrig. Det neoliberale projekt kan således ifølge Harvey og Streeck, siges at omhandle kapitalismens – eller markedets – kamp for at bryde fri af disse demokratiske begrænsninger (Harvey 2005:11, Streeck 2014:19). Men frimarkedstænkerne havde ikke frit spil, da der på dette tidspunkt var flere tendenser, især på den politiske venstrefløj, der pegede i den modsatte retning: Mod yderligere statslig kontrol med markedet. Så hvordan gik det til, at neoliberalismen som ide endte med at stå alene som svaret på, hvordan kompromisset mellem stat og marked skulle håndteres fremover? (Harvey 2005:12). Hvordan legitimerede neoliberalismen sig selv? 1950’ernes og 1960’ernes vækst havde i både politiske og videnskabelige kredse, ifølge Streeck, befordret et syn på økonomi som et entydigt teknisk anliggende. Økonomien blev således betragtet som en mekanisme, der rent politisk kunne styres, så den kørte som et vækstfremmende og krise-frit maskineri. Man led med andre ord af såkaldt Steuerungsoptimismus (Streeck 2014:13). Som det også indledningsvist
  • 18. 18 blev beskrevet, qua dette speciales fokus på den agens, som en kollektivitet af kapitalistiske aktører kan udvise, kan et rent funktionalistisk blik på det økonomiske og kapitalistiske system ikke retfærdiggøres. Streecks, og til dels Harveys, beskrivelse af kapitalismens agens, må siges at være uhyre vigtig for at forstå, hvorfor neoliberalismen i slutningen af 1970’erne viste sig som svaret på, hvordan man kunne få fornyet vækst gennem et opgør med den intervenerende stat. Kapitalen viste sig nemlig, ifølge Streeck og Harvey, at være sig sine egne interesser bevidst, da det under 1970’ernes krise ikke længere var muligt at opretholde vækstrater, der kunne tilfredsstille borgeres krav om velfærd såvel som markedets krav om profit (Streeck 2014:18; Harvey 2006:148). 1970’ernes krise påvirkede således de fleste mennesker i de vestlige samfund med høje ledighedstal og voldsom inflation. Derfor groede også en stemning af utilfredshed og misfornøjelse frem i de fleste avancerede kapitalistiske samfund, der gav anledning til på ny at diskutere efterkrigstidens fornuftsægteskab mellem staten og markedet. Disse diskussioner fandt i høj grad sted på den politiske venstrefløj hvilket mundede ud i forskellige socialistiske alternativer til den eksisterende samfundsorden (Harvey 2006:148). Samtidigt vandt sociale og kommunistiske partier frem i Europa, og ifølge Harvey begyndte stærke stemmer i USA at tale for markedsreformer, der skulle give staten endnu videre kontrol, som eksempelvis at kræve bedre beskyttelse af lønmodtagere og miljø. Ifølge Harvey var dette en klar politisk og økonomisk trussel mod ’de herskende klasser’. Det neoliberale projekt voksede således frem på baggrund af den kapitalistiske klasses forsøg på at genindtage sin magt over markedet og samtidigt frigøre sig rent politisk fra statens intervention (Ibid.). Men hvordan formåede kapitalismen at legitimere sig selv på ny? Harvey påpeger, at enhver ideologi for at være virksom må appellere naturligt til vores instinkter, værdier og begær – såvel som til de muligheder vores sociale verden synes at tilbyde. Neoliberalismen valgte at anvende politiske idealer og værdier som ’individuel frihed’ og ’frihed’ som urørlige og hellige værdier i vores samfund. Her gjorde fortalere for et frit marked, fri handel og ingen statslig indblanding et klogt valg, ifølge Harvey (Harvey 2006:146). Der var netop her tale om værdier, som siden de sene 1960’ere havde været meget præsente i avancerede kapitalistiske samfund verden over – især med studenteroprørerne i 1968, som ifølge Harvey, var drevet af krav om større ytringsfrihed og flere individuelle valg (Ibid.). Som et modsvar til 1960’ernes og 1970’ernes vidstrakte tanker om antiimperialisme og dæmoniseringen af kapitalismen, bragte frimarkedstænkere værdier som ’frihed’ og ’individuelle valg’ i spil, idet man argumenterede for, at disse værdier var truede af alle former for statslig intervention. Statslig intervention ansås for at true frie individers rettigheder til selv at vælge og erstatte dem med kollektive vurderinger. På denne baggrund slog frimarkedstænkerne således fast at uden den diffuse magt, der lå i privat ejendomsret og markedet med fri konkurrence, ville det ikke være muligt at have et samfund, hvor frihed effektivt kunne sikres (Ibid.). Man kan således tale om, at kapitalismen i sin søgen efter en ny legitimitet, strategisk benyttede sig af værdier, som den befolkningsgruppe, man søgte at påvirke, var lydhør overfor og i høj grad selv var skabere af. Med andre ord kan det siges, at kapitalismen genvendt ny legitimitet ved at spille på sine kritikeres banehalvdel. Denne pointe er på ingen måde ny, men formuleret mere nuanceret i Boltanski og Chiapellos værk The New Spirit of Capitalism (2007), samt i Hardt og Negris værk Imperiet (2003). Begge værker er omfattende og rummer mange iagttagelser og antagelser. Det vil derfor ikke i dette speciale være muligt at redegøre fyldestgørende for deres respektive teoriapparater. Tilstrækkeligt er det i denne sammenhæng at
  • 19. 19 uddrage en af de mest essentielle pointer, nemlig at der i denne kritiske periode opstod et sammentræf af sociale kampe, der på trods af deres forskellighed alle var rettet mod kapitalens internationale, disciplinære regime (Hardt & Negri 2003:253). Boltanski og Chiapellos samt Hardt og Negris nuancering af, hvordan kapitalismen formåede at spille på sine modstanderes banehalvdel, fortjener imidlertid plads, fordi de formår at eksplicitere, hvordan en given historisk epokes kapitalistiske system altid må legitimeres gennem skiftende ideologier og normative formationer (Boltanski & Chiapello 2007:10). Enhver epoke har ifølge Boltanski og Chiapello sit eget sæt af normative formationer der integrerer samfundet, og indenfor hvilke kapitalismen må søge retfærdiggørelse (Ibid:22).4 Boltanski og Chiapello forklarer videre, at overgange mellem forskellige epokers måder at retfærdiggøre deltagelse i kapitalismen på, ofte sker på baggrund af kritik, som kapitalismen er nødt til at lytte til for at overkomme. Der er med andre ord tale om det, Hardt og Negri kalder et paradigmeskifte indenfor det kapitalistiske system: Kapitalismen vil foretage systemiske forandringer, når den er tvunget til det, grundet manglende profit (Hardt & Negri 2003:258). Her fokuserer Boltanski og Chiapello, ligesom Harvey, især på studenteroprøret i 1968. Som udgangspunkt en kapitalismekritik, som kapitalismen måtte søge at overkomme, for at sikre sin videre overlevelse (Boltanski & Chiapello 2007:169).5 Men med Hardt og Negri kan det dog siges, at arbejderklassen i høj grad indgik i den akkumulation af kampe, som udfordrede datidens kapitalistiske regime. Således opfinder proletariatet, ifølge Hardt og Negri, de sociale og produktive former, som kapitalen i fremtiden er tvunget til at indføre (Hardt & Negri 2003:258). Her tænker Hardt og Negri både på de stigende krav om øget velfærd, som også blev nævnt ovenfor, men også på en ny form for subjektivitet og livsform, affødt af netop sociale kampe om velfærd, men også om det udførte arbejdets karakter. For den tids unge mennesker forekom udsigten til at arbejde ved et fordistisk samlebånd hele livet at være en form for død, og en bølge af unge mennesker nægtede at påtage sig lønarbejde. Andre elementer af industrisamfundets organisering blev også fornægtet, såsom kernefamilien og forbrugersamfundet (Ibid:259). Den samlede bevægelse, der således rummede intellektuelle som arbejdere, syntes at værdsætte ’mere fleksibel og dynamisk kreativitet, og det man kan betragte som mere immatrielle former for produktion’ (Ibid:263). Det kapitalistiske paradigmeskift, som i specialet kaldes neoliberalistisk, blev således ifølge Hardt og Negri samt Boltanski og Chiapello drevet frem af en arbejderklasse og en intellektuel masse, der ønskede fleksibilitet og opvurderede intellektuelt og kreativt arbejde på bekostning af det traditionelle industrielle arbejde. Det kan således siges, at kapitalen ikke havde behov for selv at finde et nyt produktionsparadigme. Snarere 4 Hertil hører er en baggrundstese, som Boltanski og Chiapello ikke diskuterer i nævneværdig udstrækning: At penge ikke er nok til at lokke folk til at deltage i kapitalismen. Deres tanker om 1968 støtter tesen. ”Some young people go so far, that they prefer begging or poverty to the factory line”. Et eksempel på at økonomiske motiver ikke er nok. Man skal have andre former for spænding for at deltage og knytte sig til produktionen. Det lykkedes kapitalismen at skabe denne interesse for at tage del i produktionen gennem lovning på selvrealisering og autonomi. 5 Studenteroprøret i 1968 var ifølge Boltanski og Chiapello del af en social bølge, der formede to forskellige typer af kapitalismekritik: En social kritik, der kritiserede produktionsrelationer og arbejderes arbejdsvilkår, og en artistisk kritik, der var udformet af akademikere og bohemer, og kritiserede de manglende muligheder for at finde mening, ansvar og selvrealisering på efterkrigstidens industrielle arbejdsmarked (Boltanski & Chiapello 2007:170). Ved at lytte til – og inkorporere den artistiske kritik, beskyttede kapitalismen sig selv fra en radikal social kritik, og fik på denne måde effektivt kvalt den sociale kritik (Ibid:185).
  • 20. 20 skulle kapitalen dominere en ny sammensætning af lønmodtagere, som allerede var blevet produceret, og som ifølge Hardt og Negri samt Boltanski og Chiapello indeholdt et nyt forhold til natur og arbejde, der kan karakteriseres som præget af værdier som mobilitet, fleksibilitet og viden (Hardt & Negri 2003:265; Boltanski & Chiapello 2007:190). Med disse sociale og værdimæssige forandringer har man under neoliberalismen, ifølge Boltanski og Chiapello, set en deregulering af arbejdsmarkedsrelationer, der har gjort disse relationer mere usikre, eftersom lønmodtagere i de lavtlønnede samfundslag i højere grad veksler mellem midlertidigt arbejde og ledighed, og lønmodtagere i højtlønnede lag går fra projekt til projekt, mens de konstant leder efter det næste (Boltanski & Chiapello 2007:354-55). Der var således i tiden omkring 1968 og frem et krav om autonomi og frihed til at udfolde og udleve sig selv, der blev udnyttet til et øget fokus på individuel performance på bekostning af et krav om social sikkerhed på markedet. Sikkerheden blev dermed kraftigt reduceret i den nye politiske virkelighed, der viste sig i slutningen af 1970’erne (Ibid:190). I Boltanski og Chiapellos samt Hardt og Negris analyse kan det ses, hvordan idealet om frihed blev brugt til udformningen af en kapitalismekritik, der blev imødekommet af kapitalismen og dermed resulterede i en ny legitimering af engagement i det kapitalistiske system. Med Harvey kan det siges, at det netop var denne relegitimering af det kapitalistiske system, der bevirkede, at idealet om personlig autonomi – og forfølgelsen af denne på et frit marked –blev iscenesat af neoliberale frimarkedstænkere som løsningen på tidens store problem: Den manglende vækst. I det følgende afsnit skal det med især Streeck ses, hvordan konstruktionen af det store skisma og den medfølgende splittelse mellem demokrati og kapitalisme får den konsekvens, at hvor det i efterkrigstidens kompromis mellem demokrati og kapitalisme har været rimeligt at forvente, at det ville være kapitalismen, der skulle retfærdiggøre, at den var værd at deltage i, kan der nu opstå legitimationskriser med modsat fortegn; forstået på den måde, at det i den nuværende konfiguration af kompromisset mellem stat og marked, er staten og dens borgere, der skal retfærdiggøre deres sociale behov overfor markedet og dets klasse af finansfolk og kapitalejere (Streeck 2014:21). Demokratisk kapitalisme i krise Den neoliberale drejning har ifølge Streeck givet anledning til et omslag i den tilstand af permanent konflikt, der hersker mellem stats- og markedsinteresser i demokratisk kapitalisme, idet udviklingen siden 1970’erne og frem har båret i retning af, at det i høj grad er staterne, der i tidens politiske klima må føje markedsinteresserne på bekostning af ikke alene borgeres sociale sikkerhed; men i høj grad også borgeres og staters mulighed for rent demokratisk at definere og føre en økonomisk - og i mange tilfælde - en finansiel politik, der ikke føres på markedets vilkår (Streeck 2014:19). Streeck anskuer rent analytisk den langstrakte krise i demokratisk kapitalisme i tre forskellige faser, der er sammenfaldende med tre forskellige veje, staterne overordnet set har forsøgt at generere vækst på (Ibid:43). På baggrund af disse tre faser, hvori staterne på forskellig vis forsøgte at generere vækst og finansiere de offentlige udgifter, definerer Streeck tre korresponderende statstyper, idet hver periode også er lig med modificerede forhold mellem staten, borgerne og markedet. Disse tre perioder kalder Streeck for ’skattestaten’ (tax state), ’gældsstaten’ (debt state) og ’konsolideringsstaten’ (consolidation state) (Ibid: xvii, 72, 97). Mens dette
  • 21. 21 afsnit tjener til at opridse den overordnede udvikling af de tre statstyper og deres sammenhæng med den tidligere nævnte de-demokratisering af økonomien, vil det dog hurtigt blive klart, at de dybere årsager til de-demokratiseringen skal findes, i hvad man kan kalde rent ’pengetekniske mekanismer’. Disse mekanismer, og de muligheder og begrænsninger de kan udgøre for en demokratisk indflydelse på kapitalen, vil jeg dog først for alvor behandle i næste kapitel. Jeg læser Streeck således, at skattestaten må ses som udtryk for den konfiguration af stat og marked, der prægede efterkrigstidens demokratiske kapitalisme. Som det ligger i navnet, er der i høj grad tale om en stat, der finansierer sine udgifter via skatteindtægter fra borgere og virksomheder. Den demokratiske stat er altså i dette tilfælde både regeret og finansieret af sine borgere og det marked, som i denne periode netop er underlagt en vis demokratisk kontrol gennem den store mængde af regulering, der med Bretton Woods indgåelse i 1944 kom til at præge finansmarkederne. Gældsstaten opstår derimod når statens finansiering ikke længere udelukkende afhænger af borgere, men i høj grad også af kreditorers tillid (Streeck 2014:80). Som gældsstatens kreditorer, kan kapitalen ikke nødvendigvis gå i stemmeboksen og vælte en regering, der ikke opfylder sine forpligtelser overfor kapitalen før sine forpligtelser for borgere. Men den kan, som indledningsvist beskrevet, undlade at investere i den nationale økonomi og undlade at ville finansiere staten gennem udstedelse af lån (Ibid:81). Den afgørende forskel på finansieringen af de offentlige udgifter i skattestaten og gældsstaten kan med Streeck siges at ligge i metoden til at tilvejebringe de penge, som skal bruges. Streeck forklarer, at efterkrigstidens kompromis mellem demokrati og kapitalisme i slutningen af 1960’erne og op igennem 1970’erne begyndte at komme under pres. Som det også blev forklaret ovenfor, opstod en periode med stigende lønkrav og krav om velfærdsydelser fra statens borgere, men samtidig en vis afmatning af den buldrende vækst, der sås i tiden efter 2. verdenskrig. Grundet den fortsatte strenge regulering af finanssektoren og markedet gennem massedemokratiet og staten, havde staten på dette kritiske tidspunkt mulighed for at søge at forlænge efterkrigstidens vækst gennem det, Streeck kalder Keynes’ money illusion: Ved at lade centralbankernes seddelpresser køre, sendte staterne i disse år flere penge ud i økonomierne for derved at skabe en fornemmelse af større rigdom, der skulle give et nyt forbrugsfremstød. Hagen ved gennem længere tid drastisk at øge samfundets pengemængde gennem statens seddelpresse er dog, at dette resulterer i inflation. Pengenes værdi falder over tid, hvilket kan hindre nye investeringer og forbrug (Streeck 2014:33). Som nævnt ovenfor stod skattestaterne derfor i flere vestlige demokratier verden over i slutningen af 1970’erne i en situation præget af stagflation: Inflation kombineret med dalende økonomisk vækst. Bretton Woods-samarbejdets endelige sammenbrud i 1973 betød dog, uhyre kort fortalt, at der blev mulighed for en deregulering af den finansielle sektor, hvilket åbnede nye veje til at finansiere nationalstaterne. Muligheder, som med Streeck kan siges at lede til dannelsen af gældsstaten. Det politiske kursskifte i starten af 1980’erne til højreorienterede, frimarkedsfremmende regeringer – med det neoliberale paradigmeskifte – betød, at det store skisma mellem stat og marked blev et ledende princip for den førte politik. Kapitalmarkederne – og markedet generelt – burde følgeligt være selvregulerende. Statslig intervention blev dermed anset for unødvendig, og potentielt set direkte skadelig (Streeck 2014:39). Denne tankegang førte i flere lande til et opgør med de begrænsninger, der i efterkrigstiden var lagt på kapitalbevægelser, således at kapitalen friere kunne bevæge sig samt akkumulere, hvor det syntes mest profitabelt. Ifølge Streeck var denne strategi nødvendig i flere lande – herunder Reagans USA –
  • 22. 22 for at rejse den nødvendige kapital i private pengeinstitutter, så de kunne imødekomme staternes behov for at låne penge til finansiering af offentlige udgifter. Den anden metode til at forlænge vækst og finansiering af staten var således brugen af offentlig gæld. Tilvejebringelsen af midler til velfærd gennem offentlig gæld har ifølge Streeck på sin vis samme funktion som tilvejebringelsen af penge gennem inflation, da den genererer ressourcer til offentligt forbrug. En særdeles vigtig detalje for hele dette speciales centrale argument vedrørende årsagerne til splittelsen mellem demokrati og kapitalisme, kan dog siges at ligge i forskellen på de to metoder til at finansiere staten på. Gennem brugen af inflation (med de ulemper denne metode ellers kan forbindes med), var det staten selv, der skabte penge til sin egen finansiering eller til at sende direkte ud i samfundsøkonomien, mens det i tilfældet med finansiering gennem offentlig gæld var private banker, som skabte de penge, som blev lånt til stater som kredit (Ibid: 36). Staterne står dermed i en gældsrelation til et marked af private banker, hvis tillid til statens betalingsevne må bevares. Med tanke på det indledende citat af Helle Thorning-Smith6, kan det med Streeck siges, at gældsstatens opståen betyder at det, der anses for politisk nødvendigt (at sikre markedets tillid), er et perfekt match med det mest ønskelige set fra et neoliberalistisk synspunkt (Streeck 2014:38). Ifølge Streeck fortsatte gældsstaterne op til midten af 1990’erne med at finansiere de offentlige udgifter gennem skatter og offentlig gæld. Her begyndte finansmarkederne og staternes politikere dog at være i tvivl om mange staters – herunder USA’s – betalingsevne, da den voksende andel af gæld på de offentlige budgetter vakte bekymring. Ifølge Streeck satte den daværende amerikanske præsident Bill Clinton således ind overfor gælden og den voksende mistillid gennem nedskæringer i velfærd, og de fleste lande i den vestlige verden fulgte Clintons eksempel. Spareøvelserne betød ifølge Streeck, at der var en overhængende risiko for at sænke hustandsindkomster og den generelle efterspørgsel så meget, at staternes legitimitet ville være truet. Svaret på den lurende legitimitetskrise blev således det, Streeck kalder privatized keynesianism, som i bund og grund erstatter offentlig gæld med privat gæld gennem yderligere dereguleringer af den finansielle sektor. Dette træk resulterede i stejl stigning i privat gæld. Gennem forøgelsen af den private gæld, kan efterspørgslen i princippet stimuleres på samme vis, som hvis staten optager et lån og efterfølgende bruger lånet på velfærdsydelser. Risikoen ved lånoptagelsen ligger blot nu hos borgeren selv. Fra 1990’erne og frem steg den private gæld således fortsat i USA og Storbritannien, men også i Skandinavien (Streeck 2014:38-39). Gennem udviklingen af skattestaten og gældsstaten, har staterne således benyttet tre forskellige monetære politikker for at generere vækst og penge til at dækker huller i de offentlige budgetter: Inflation, offentlig gæld og privat gæld (Streeck 2014:43). Streecks sidste statstype, konsolideringsstaten, ses vokse frem på baggrund af den seneste økonomiske krise. Med et politisk fokus på problematikkerne omkring den store offentlige - og private gæld, som de fleste gældstater i USA og i eurozonen havde opbygget siden 1980’erne, blev det staternes opgave at konsolidere sig selv. Det vil sige, at staterne, eksempelvis via Finanspagten, forpligter sig til at undgå underskud på de offentlige budgetter, og må i denne forbindelse betale deres gæld tilbage. En politik, der også må siges at være ført på markedets vilkår, idet politikken er udtryk for, at det synes rimeligt, at private kreditorer får deres penge tilbage, og at nationalstaternes (ødsle) borgere spænder livremmen ind. Denne politik blev ifølge Streeck i høj grad formuleret og pålagt særligt forgældede nationalstater som Grækenland, Spanien, Portugal og Irland. Disse stater fik tilbudt 6 ”Danmark sender et klokkeklart signal til finansmarkederne om, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik ved at tiltræde EU’s finanspagt”.
  • 23. 23 lån via institutioner som Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Monetære Fond (IMF), der kun finansierer økonomisk nødhjælp til stater (i form af lån til tilbagebetaling af lån), der indvilliger i at gennemføre hårde besparelser på deres offentlige budgetter. Konsolideringsstaten er således ifølge Streeck en udvikling mod de-nationalisering af økonomisk politik, der til gengæld fastlægges efter overnationale regler i institutioner som netop Den Europæiske Centralbank og IMF, der ikke er demokratisk regulerede. Med overgangen til gældsstaten og siden til konsolideringsstaten er der tale om det, jeg tidligere har kaldt et kontroltab til markedet i og med, at det ikke længere er muligt at kontrollere de finansielle markeder og finanssektoren, som staterne og deres borgere står i gæld til. Ydermere bliver de overordnede økonomiske målsætninger og politikker i eurozonen fastlagt på overnationalt niveau og har som eksempelvis Finanspagten fra marts 2012 karakter af en budgetlov, som skal indføjes i den nationale lovgivning. De nationale demokratier kan således højst forholde sig til det, der kan kaldes rent fordelingsmæssige spørgsmål og vedtage finanslove, som udviser ansvarlighed og vækker finansmarkedernes tillid. Dermed fremstår den økonomiske politik, herunder finans – og pengepolitikken, i de enkelte nationalstater, især i eurozonen, som værende uden alternativ for den demokratiske masse, der skal lægge stemmer til politikken. Delkonklusion Det store skisma, defineret som en konceptuel adskillelse mellem stat og marked, er på de forudgående sider blevet præsenteret som først og fremmest en ide, om end en særdeles virkningsfuld en, som indtager en væsentlig rolle i det tankegods, der bar det neoliberale paradigmeskifte frem. Politik ført på neoliberale præmisser kan således ses som værende med til at gøre det store skisma til en virkelighedsdefinition, der kan retfærdiggøre mindre demokratisk indflydelse på statens intervention i markedet – eller i høj grad – mangel herpå. Det store skisma som ide, hentet fra en intetanende Adam Smith, kan ses som værende medvirkende til en naturalisering af markedet, der kommer til at fremstå som sakrosankt og som drevet af naturkræfter, som hverken kan eller bør styres af staten eller en demokratisk masse. Denne naturalisering af markedet kan dermed siges at have bidraget til at omsætte neoliberalismens tanker til praksis. En praksis, der har medført en splittelse mellem økonomi og politik, idet nationalstater og deres borgere i stigende grad har tabt kontrollen med den finansielle sektor og markedet generelt, der nu stærkt modsætter sig enhver regulering. Som indikeret flere steder, anser jeg i dette speciale forandringer i vores pengesystem, forstået som måden at danne penge på samt forståelsen af hvad penge er, for at spille en væsentlig rolle i splittelsen mellem demokrati og kapitalisme. Jeg vil derfor i næste kapitel lokalisere pengenes rolle i konstruktionen af det store skisma.
  • 24. 24 Penges rolle i det store skisma Som indikeret i forrige kapitel, spiller forandringer i vores pengesystem en væsentlig rolle i den demokratiske krise, som med Streeck blev beskrevet som en splittelse mellem demokrati og kapitalisme. Jeg vil således i det følgende argumentere for, at penge grundlæggende forstås – og i samfundet konstrueres - som værende ting og dermed også i de tusinder af transaktioner, som hver dag finder sted i et samfund, bliver anvendt som ting, der udveksles for varer. Med Bjerg og Graeber vil jeg dog argumentere for, at denne tingsliggørelse af penge tjener som en ideologi, der får vores nuværende pengesystem til at fungere. Penge bruges og betragtes muligvis af individet som ting. Men som nævnt i indledningen baserer vores nuværende pengesystem sig stort set kun på virtuelle, banksskabte penge, og derfor er penge også andet og mere end ting. Samtidigt med at funktionen af vores nuværende pengesystem sikres gennem denne ideologiske tingsliggørelse, sløres nemlig også de forskelle, der er på penge skabt af private banker, og penge skabt af stater. Dermed sløres også bankers og staters roller i den nutidige pengedannelse. Roller, som er drastisk forandrede i kølvandet på det neoliberale paradigmeskifte og mobiliseringen af konstruktionen af det store skisma mellem stat og marked, som det også blev synliggjort i forrige kapitel. Jeg vil således i det følgende vise, hvordan konstruktionen af penge som ting opstår synkront med ideen om det store skisma, og hvordan penge med det neoliberale paradigmeskift undergår en de-politisering, som er medvirkende til den de- demokratisering af økonomi og kapitalisme, som Streeck italesætter. Dette kapitel sigter således efter at vise, hvordan konstruktionen af penge som ting, giver anledning til en grundlæggende reifikation af vores pengesystem, der synes at være underlagt markedets love, og dermed udenfor et menneskeligt og politisk virkefeldt. Med tanke på ovenstående citat af den berømte bankmand Rothschild, kan det siges, at han synes at have været forud for sin tid, da det med Bjerg kan siges, at den væsentligste vej til profit og magt i den finansielle kapitalisme ligger i muligheden for at danne penge (Rothschild i Bjerg 2014:253). Denne mulighed ligger i det nuværende pengesystem hos private aktører på de finansielle markeder, der, som det sås i forrige kapitel, formår at amputere nationale demokratiers muligheder for at kontrollere markedet og kapitalen. Let me issue and control a nation’s money and I care not who writes the laws Mayer Amschel Rothschild (1744-1812)
  • 25. 25 Myten om byttehandel For at vise hvordan konstruktionen af penge som ting tjener som ideologisk fundament for moderne penge, synes det rimeligt først at skildre, hvordan denne tingsliggørelse og konstruktion er kommet i stand. Som lovet i forrige kapitel, kræver dette en kortvarig tilbagevenden til Adam Smith og hans konstitution af den politiske økonomi, idet Smith, ifølge Graeber og Bjerg, også gav anledning til en de mest gængse opfattelser af penges væsen. Der er tale om en opfattelse og definition af penge, som man endnu i dag finder i de fleste standardiserede tekstbøger til økonomifaget. Hvis man eksempelvis åbner Economics af Gregory Mankiw og Mark Taylor (2006) finder man, at penge er defineret ved tre forskellige egenskaber eller slet og ret funktioner: Penge ses som et ’udvekslingsmedium, en målestok for værdi; penges værdi angives i eksempelvis kroner og euro, samt en opbevaring af værdi’ (medium of exchange, a unit of account og store of value) (Mankiw & Taylor 2006:589).7 Ifølge Graeber vil de fleste tekstbøger, og dermed økonomer, fremhæve især den første egenskab som den primære: At penge er et udvekslingsmedium. Dette kommer af, at det lægges til grund for disse funktioner, at penge er opstået som en vare med universel bytteværdi. Derfor forklares penges fremkomst i disse typer af bøger også ud fra en grundlæggende antagelse om, at der på et tidspunkt har været en historisk tidsalder, hvor der ikke fandtes penge, og hvor økonomiske transaktioner var en byttehandel. Gennem, hvad Graeber og ligeledes Bjerg kalder, rene tankeeksperimenter, guides læserne af disse økonomiske tekstbøger til en forestilling om, hvordan forbrugere i en moderne økonomi uden penge, men med mange specialiserede leverandører af varer, er nødt til at gennemgå en brydsom proces, for at komme til at bytte sig til de ting, de mangler. Denne proces kaldes indenfor fagsproget the problem of the coincidence of double wants8 og handler om, at en byttehandel først kan finde sted, når én person som eksempelvis ønsker at bytte sig til en ny seng, men til gengæld har et skab for meget, finder en person som faktisk har en seng for meget, men til gengæld mangler et skab. Og ja, siger såvel Graeber som Bjerg: Man kan levende forestille sig hvor besværlig vores verden ville være uden penge. På baggrund af denne indsigt når de økonomiske tekstbøger frem til, at penge må være opstået som en praktisk løsning på et praktisk problem i udvekslingssituationer på et fortidigt marked, der dog i det store og hele minder om nutidens (Graeber 2011:23; Bjerg 2014:9-11). Imidlertid er denne fortælling om opfindelsen af penge som en udelukkende praktisk løsning på et praktisk problem ikke helt ukontroversiel. Både Graeber og Bjerg 7 Ifølge Mankiw og Taylor er et penge defineret som et ’medium of exchange’, hvilket vil sige, at penge er genstand som købere giver til sælgere, når de køber varer og tjenester. Penge er ligeledes defineret som et ’unit of account’, hvilket vil sige, at penge er den målestok mennesker benytter til at prissætte varer og angive gæld. Eksempelvis koster en sandwhich 10 kr. mens en café latte koster 20 kr. Her udtrykkes priserne i kroner som målestok for værdi, på trods af at man også kunne sige, at en sandwhich koster ’en halv café latte’. Sluttelig defineres penge som en ’store of value’; en genstand som mennesker bruger til at overføre købekraft fra nutiden til fremtiden. Når caféejeren modtager 10 kr. for en sandwhich, kan de 10 kr. bruges i en fremtidig handel, mens at få en liter mælk i bytte er upraktisk eftersom mælken må bruges her og nu. 8 Termen ”the coincidence of double wants” stammer fra den britiske økonom William Stanley Jevons og optrådte i bogen Money and the Mechanism of Exhance fra 1876. Indenfor økonomien anses ’the coincidence of double wants’. for at være et udtryk for en såkaldt transaktionsomkostning – altså omkostninger forbundet med ejerskifte på et marked.
  • 26. 26 beretter, at antropologer og historikere i årevis har bidraget med tungtvejende evidens for, at der ikke har eksisteret – eller eksisterer sådanne kulturer eller lande, hvor der findes avancerede bytteøkonomier på den måde, som det beskrives i økonomibøger (Graeber 2011:28). Der kan med andre ord tales om det, som kritikere af økonomifagets egen tilgang til hvad penge er, kalder ’the myth of barter’ – myten om byttehandel (Graeber 2011:23; Bjerg 2014:100). Men hvorfra stammer denne myte? Ifølge Graeber og Bjerg stammer myten fra Adam Smiths Wealth of Nations. Smith skal således have været den første, som formelt introducerede tankegangen om, at der må have været en tid, hvor penge ikke eksisterede, og at penge blev opfundet på markedet for at overkomme et praktisk problem. Dette skyldtes ifølge Graeber, at Smith bevidst ønskede at argumentere for, at penge ikke kunne være et produkt af nogen former for politisk institution; men at han derimod ønskede at argumentere for, at penge opstod som varer, som eksempelvis guld, der havde særlige kvaliteter, hvilket ville få alle til at ønske at modtage det i bytte for deres varer. Ifølge Graeber blev historien om bytteøkonomi således en grundlæggende fortælling i den økonomiske videnskab, da den byggede på en ide om, at der var en økonomi, der var underlagt sine egne love, separat fra det politiske og moralske liv i samfundet (Greaber 2011:27). På markedet anså Smith, som nævnt i forrige kapitel, den usynlige hånd for at være en form for menneskelig drift, der sikrede den fortsatte trang til at handle og udveksle varer mellem mennesker. Derved adskiller mennesker sig også fra dyr, da der ifølge Smith, aldrig er set en ’hund der frivilligt og fair byttede sit kødben med en andens hunds kødben’ (Smith i Graeber 2011:25). Menneskelig civilisation ses af Smith som værende drevet af denne dybe stræben efter at bytte ting og få mest muligt ud af handlen. Denne stræben giver derfor ifølge Smith også anledning til arbejdsdeling. Graeber gengiver en passage fra Smith, hvor denne er tilbage i tiden til noget, der minder om et indianersamfund, der har fået specialiserede wigwam- magere og bue-magere. Når denne arbejdsdeling har fundet sted, vil de implicerede opdage, at det er problematisk udelukkende at bytte varer. Dermed begynder alle ’fornuftige’ handlende at tage en vare på lager, som de mener, at de færreste vil afslå at få i bytte for deres varer. Smith kommer således rundt om, hvordan alt fra guld, salt, tobak og muslingeskaller har været anvendt som en sådan vare med universel bytteværdi i forskellige samfund verden over. Af praktiske hensyn er disse varer blevet til de mere portable og let genkendelige penge, som vi kender i dag. Her kan staten allernødigst agere som en mellemmand, der sikrer pengenes værdi og påtager sig arbejdet med at printe sedler og præge mønter (Smith i Graeber 2011:27). Smiths teori om pengenes oprindelse har givet anledning til at anskue penge som en ting. Penge er i denne fortælling frem for alt opstået på et marked i forbindelse med byttehandler og er udtryk for en vare, der har universel bytteværdi. Derfor kaldes denne teori også ’commodity theory’. Jeg vil i det følgende kalde teorien for ’vareteori’ (Bjerg 2014:90). Det spørgsmål, som vareteorien – og andre teorier om penge - søger at besvare, er hvordan det kan være, at mennesker vil acceptere penge i bytte for deres varer? Med blikket rettet mod de udgaver af penge, som gennem historien har været lavet af ædelmetaller, ligger svaret for vareteoretikere som Smith lige for: De objekter, der bruges som penge må have en iboende værdi fra det guld eller sølv, som de er lavet af. Dermed kan et pengesystem netop ses som værende et avanceret byttesystem, da man jo fortsat bytter varer: Guld for brød. (Ibid.). Det kan her kort nævnes, at også Marx ifølge Bjerg lagde en sådan vareteori til grund for sin analyse af penge. I sin analyse af fremkomsten af kapital, er et vigtigt skridt, fremkomsten af en ’generel
  • 27. 27 ækvivalent’, som producenten af en vare kan modtage i bytte for denne. Penge bliver altså et sådant standardmål for værdien af varer. Marx peger på guld som den vare, der udvælges til at blive en sådan generel ækvivalent: Den standard som værdien af alle andre varer måles mod (Ibid:92). Den østrigske økonom Karl Menger (1892) er siden blevet kendt for at systematisere vareteorien yderligere, dog uden fokus på det element af udbytning der er forbundet med kapital, som Marx i sin analyse fokuserer på. Menger systematiserer dog ideen om penge som varer indenfor den etablerede økonomiske videnskab, idet han med matematiske formler og kerneøkonomiske begreber som ’transaktionsomkostninger’, ekspliciterer og institutionaliserer de økonomiske videnskabers ide om, at pengene er opstået på et marked. Ideen om det fortidige marked, der kun fungerer ved hjælp af byttehandel, har han, og stort set samtlige efterfølgende økonomer, ifølge Graeber, således overtaget fra Smith (Graeber 2011:28). Ifølge Menger ønsker aktørerne på et marked, præget af udelukkende byttehandel, at overkomme problemet, der ligger i at opnå the coincidence of double wants. Dette sker dog kun, fordi individuelle aktører handler i overensstemmelse med deres egne interesser uden tanke for, hvad de kollektive interesser hos deres handelspartnere eller på markedet generelt kunne tænkes at være: Men have been led, with increasing knowledge of their individual interests, each by his own economic interests, without convention, without legal compulsion, nay, even without any regard to the common interest, to exchange goods destined for exchange (Menger 1892:248). Ved udelukkende at forfølge egne interesser, vil disse mennesker opdage, at visse varer er lettere at sælge end andre, og disse varer vil derfor udvikle sig til regulære udvekslingsmedier: Varer, der kun handles med henblik på videresalg (Ibid: 254). Det er altså med henvisning til menneskets egen interesse i at gøre en god handel – den natur, der ifølge Smith, ligger bag den usynlige hånd, at Menger også ender med at slå fast, at penge er opstået på et marked. Det er også værd at bide mærke i, at Menger samtidig kommer med en total afvisning af fælles institutioner, der kan gå forud for dannelsen og udbredelsen af penge. Mengers er således præget af en metodisk individualisme, der ignorer fælles sociale institutioners rolle i pengedannelsen. Dette skal også vise sig at være en særlig problematik forbundet med vareteorien, idet det er svært at redegøre for, hvordan en vare som eksempelvis guld er blevet et standardmål for andre vares værdi, hvis der ikke kan refereres til allerede eksisterende systemer, der kan bestemme værdien af guld: Med andre ord kan guld sagtens tænkes at fungere som en standard, der bestemmer værdien af andre varer. Men dette kan ikke lade sig gøre uden at der på forhånd eksisterer en standard, der kan vurdere værdien af guld i sig selv. For hvordan skal værdien af guld fastsættes? Og hvorfor kan guld netop blive forbundet med penge? Smith taler ifølge Bjerg om ’uimodståelige årsager’ til, at mennesket lige præcis udvælger guld som den vare, der skal fungere som penge, mens Marx ifølge Bjerg skriver om de ’æstetiske egenskaber’ ved guld og sølv, som ’gør dem til det naturlige materiale for luksus, pynt, pragt og fest’, og som får metallerne til at fremstå som ’et lys, der spontant bryder frem fra underverdenen’. Det er således de nærmest magiske egenskaber ved guld og sølv, der ifølge vareteorien gør metallerne til varerne over alle varer og dermed en målestok for værdi (Bjerg 2014:93). Guld ophøjes i vareteorien således til at være penge på baggrund af de tilsyneladende virkelige kvaliteter i metallet, hvilket gør penge til et begæret objekt. Men med Bjerg kan det således siges, at guld i vareteorien fungerer som penge ved at være både en vare som enhver anden og samtidigt en special vare. Guld kan bruges til pynt og til at
  • 28. 28 signalere rigdom, mens guld samtidigt må være en helt særlig vare uden den store brugsværdi, for netop at blive og fungere som penge (Ibid:96). Guld har i mangel på et værdisystem, der kan prissætte det ikke nogen pris i vareteorien: Rent tautologisk kan det således med Bjerg siges, at et kilo guld er et kilo guld værd. Guld har tilsyneladende en værdi, der ligger udenfor guldets brugsværdi (Ibid:98). Med Bjerg og Graeber kan det siges, at der er flere forskellige problemer forbundet med vareteorien om penge. Som antydet ovenfor er et af de største problemer, at teorien simpelthen er historisk ukorrekt. Den fremstilling af penge, som er opstået spontant på et marked, præget af en specialiseret arbejdsdeling, er ifølge historisk, antropologisk og sociologisk forskning uden hold i virkeligheden (Bjerg 2014:100; Graeber 2011:23). Et andet problem med myten om byttehandel og vareteorien er dog især, at den giver et indtryk af penge som værende intet andet end en genstand, der fungerer som mellemled mellem ærlige og fornuftige købmænd og handlende på et marked. Myten om byttehandel og vareteori kan således med Bjerg siges at sløre den rolle, som magt og regeringer (stater) spiller i skabelsen af penge (Bjerg 2014:100). Samtidigt kan det siges, at myten også spiller en central rolle i konstruktionen af det store skisma mellem stat og marked, idet penge og marked kommer til at fremstå som underlagt sine egne love og noget, der er opstået uafhængigt af en stat eller regering. Cartalisme Cartalismen er en teori om penge, der basalt set anskuer penge for at være skabt gennem lovgivning, såkaldte fiatpenge (Bjerg 2014:101). Ifølge Bjerg er det netop det forhold, at vareteorien slører statens rolle i skabelsen af penge, som byder cartalismen9 mest i mod. Hvad der gør fiatpenge til penge, er således ikke pengenes iboende værdi, sådan som det ses i vareteorien, men derimod den symbolske betegnelse af et hvilket som helst objekt som værende penge. Fiatpenge udstedtes før i tiden af konger og i nutiden af stater. Dermed er cartalismen også i høj grad en teori om moderne penge. Den reneste form for fiatpenge findes således i den i moderne nationalstat, idet værdien bag pengene, som her udstedes, udelukkende er symbolsk: Pengene modtages udelukkende i bytte for varer, fordi de kan bruges i fremtidige udvekslinger, men anses ikke i sig selv for at være noget værd (Ibid.). Ifølge cartalismen har dog selv penge lavet af ædelmetaller som guld og sølv, behov for et element af cartalisme for at fungere. Guld kan således ikke fungere som penge, før en suveræn autoritet har dekreteret, at guldet er penge indenfor et lovmæssigt geografisk område (Ibid:102). Et vigtigt element ved cartalismen er dog også det element af magt, der indgår ved dekretet om, at et eller andet objekt – ofte guld eller papirsedler – nu er penge. Det er nemlig ikke nok at staten blot befaler, at objektet er penge. Staten skal også anerkende brugen af penge som betalingsmiddel i transaktioner med netop staten selv: Den må opkræve de penge, som den selv har opfundet og sendt i cirkulation som skatter. Ifølge Cartalismen er årsagen til at mennesker vil modtage i udgangspunktet værdiløse sedler og mønter i bytte for varer, at de generelt ikke er interesserede i at blive fængslet for ikke at betale deres skatter i det betalingsmiddel, som staten befaler, som Bjerg siger det (Ibid:103). Ved at kræve betalinger som skatter, leje, told og bøder i de penge som staten selv har skabt, skaber staten samtidig ifølge Graeber en efterspørgsel efter disse penge. Centralt i cartalismen står altså, at penge ikke blev skabt spontant på et marked. 9 Cartalisme (chartalism, eng.) som ord stammer fra det latinske ’charta’, der betyder ’billet’ eller ’symbol’. Det var den tyske pengeteoretiker Georg Friederich Knapp (1842-1926), der i sit værk Staatliche Theorie des Geldes (1905) formulerede teorien om, at penge udelukkende er et statsligt produkt. Teorien blev meget indflydelsesrig for især Keynes, hvis økonomiske teori er baseret på ideen om fiatpenge (Keynes i Bjerg 2014:101).