1. Kognitiv og System Ergonomi
System ergonomi
Fysisk ergonomi
Biomekanik
Kognitiv ergonomi
Billet automater til bus, parkometre til biler og cykler, hunde pose automater en hver
i sært et element af et system og også sammen en del af et fælles trafik system.
1
2. Syntese mellem funktioner, teknik,
brugerhensyn og æstetik
Ergonimidesign
(1969) i Stockholm
er de førende
industrielle
designer, når det
gælder at inddrage
ergonomi i
produktudviklingen.
www.ergonomidesign.com
Defineret på et Oxford møde i 1949 som ” Den tværfaglige forskning, som
beskæftiger sig med studiet af samspillet mellem mennesket og dets arbejde i den
hensigt at gøre det muligt at forslå ændringer i arbejdet, der kan tilgodese
menneskets sikkerhed, helbred og trivsel’
Fra ’Ergonomi krop og belastning’ Maiken Böcher og Marianne Jakobsen 2006
3. System-ergonomi
I systemteorien handler det om at forstå individer i lyset af deres
handlinger, muligheder og begrænsninger i det system, som de
er en del af. Den enkelte aktør påvirker og påvirkes af systemet.
Udgangspunktet for forebyggelse af skader eller ulykker er
observationer af virksomhedens/ organisations som helhed:
fysiske rammer, ledelse strukturer, kommunikation –
vidensdeling.
Relationer mellem delene i systemet, det enkelt menneskes
forhold til andre - respekt og anerkendelse af dets arbejde.
Individets arbejdsplads indretning, indflydelse på arbejdes
tilrettelæggelse, arbejdsstillinger, belastninger fysiske,
aflæseligheden af maskine og produkters brug, det sociale og
psykiske miljø.
3
4. Arbejdsmiljøet
Faktorer af betydning
for arbejdsmiljøet eller
retter arbejdshygiejne
Fysioterapeut Anne
Mathiesen
Arbejdshygiejne
defineres som kunst og
videnskab, der er helliget
forudsigelsen,
erkendelsen, vurdering
og kontrol af de faktorer
og belastninger som
hidrøre fra arbejdet og
som forårsager sygdom
og forringet
helbredstilstand m.m.
Første lov af arbejdsbeskyttende karakter er fra 1873:
”om børn og unge menneskers arbejde i fabrikker og fabriksmæssig drevne
værksteder samt det offentliges tilsyn med disse”
Den nuværende Arbejdsmiljølov er fra 1977
5. Hvorfor system-ergonomi ?
Systemets adfærd er et udtryk for
nogle interne processer som
ledelse og medarbejder kan
udvikle bl.a. ved at fokuser på
relevant feedback.
Det er et ledelses og medarbejder
ansvar.
Mange mennesker er samlet
regelmæssigt, så et stort antal
menneskers daglige aktiviteter kan
påvirkes.
Såvel fysiske som sociale miljøer er i
høj grad bevist planlagt, hvilket medfører
gode muligheder for at ændre på dem.
Statens arbejdsmiliøinstitutt
5
6. System-ergonomi
Omhandler
Virksonsheds indretning
Organisasionsstruktur
Organisasionsprosesser
Vidensformidling
Teknisk arbejdshygiejne eller
arbejdsmiljøet
Der er fokus
Helheder
Relationer mennesker imellem
og mellem mennesker og maskiner
Forståelse af adfærds mønstre og
sammenhænge
Induvider særlige situation/vilkår Rud Rasmussens
Snedkerier a/s
6
7. Produktionsprocessens elementer
Arbejdsgenstanden =
de materialer der bearbejdes
fx stålplader til presning og skæring
Arbejdsmidler =
De værktøjer og maskiner hvormed
genstanden bearbejdes
Arbejdskraft =
De arbejder der indgår i produktions
processen.
Arbejdsorganisation =
Den måde hvorpå arbejdsfunktioner
fordeles mellem arbejdskraften
Teknisk Arbejdshygiejne I p. 23
Det først overblik over den samlede produktionsproces kan fås ved at beskrive
arbejdsgensatandens forløb gang fra råvarer til færdigt produkt.
8. Konvergent - Divergent
Konvergent produktionsforløb
Divergent produktionsforløb
Teknisk Arbejdshygiejne I p. 23
Analyse af produktionsprocesser
Produktions processen kan have konvergent forløb, et divergent forløb eller en
blanding af de to.
Idet det konvergente forløb bringes råvarer og halvfabrikata sammen i processen til
det færdige forløb.
Idet det divergente forløb startes med en arbejdsgenstand, der i løbet af processen
opdeles i en række forskellige dele.
9. Gentage monoton bevægelser
VTI - Vinderup træindistri
2 eksempler på monoton gentagen og den ene til med i en yderstilling.
9
10. Krav til et rækkevidden
Arbejdsområde angiver
de afstande inden for
hvilke vi let kan nå og
se tingene.
Det er ikke kun armene
men også ben og fødder
der giver afstande.
’Ergonomi’ af Leif E. Andresen 2001 www.if.dk
Bilhåndbogen nr. 31 Arne Forsberg Carlsen p. 43-45
Arbejdsområder:
1 Begge hænder arbejder tæt sammen: montagearbejde, her kan emner tages op.
2 Udvidet arbejdsområde: begge hænder kan nå dette området.
3 En-hånds arbejdsområde: er til lagring af materiel, værktøj, som kan gribes med
en hånd.
4 Udvidet en-hånds arbejdsområde: er det yderste brugbare arbejdsområde.
10
11. Psyko-sociale faktorers indflydelse
på udviklingen af besvær
Nakke
– antal timer med deadlines / uge
– mindre støtte fra overordnede
– øget arbejdspres
– oplevet mangel på indflydelse på
beslutningsprocesser
(Tittiranonda et al. 1999)
11
12. Psyko-sociale faktorers indflydelse
på udviklingen af besvær
Hånd
– antal timer med deadlines / uge
– uens arbejdsbyrdefordeling over dagen
– oplevelse af at overordnet finder
ergonomi uvæsentligt
– høje krav til
informationsbearbejdning
Tittiranonda et al. 1999
12
13. Fokus på systemet som helhed
ET HOSPITAL
Fysisk
miljø
Sosialt system Teknisk system
Ambulancechauffør ambulanser rammer
sygeplejere datamaskiner
læger operasionsudstyr
kokke køkkenudstyr
fysioterapeuter træningsrum
input prosesser output
f.eks. f.eks.
syge friske personer
pasienter
f.eks.
hente med ambulanse,
registrere, undersøge,
dianostisere, operere,
bespise, rehabilitere
13
14. System-ergonomi udadtil
Målgruppe: ældre og enlige
Tiltag:
Skridsikre gulve
Bredde gange og kasseomårde
God belysning (der ikke flimre)
Tinbræt ved høje skabe
Synlig skiltning
Ringeklokke til personale
Kaiser’s supermarked
Andreasstrasse i
Friedrichshain, Berlin
Focus.retrail-institute.dk – Focus 11-6-2008
’Supermarked for ældre hitter blandt alle aldersgrupper’ af Bjarke Svendsen, Retail
Institut Scandinavia
14
15. Arbejdsplads indretning
En god indretning af arbejdspladsen tager fx højde
for:
Gode pladsforhold, således at der kan arbejdes
i gode arbejdsstillinger,
Mulighed for indstilling af arbejdshøjder, f.eks.
gennem højdeindstillelige arbejdsborde,
rengøringsmaskiner,
God placering af hylder, således at
arbejdshøjder ligger tæt på midtlår – og
albuehøjde, når der skal håndteres tungere
ting, Rum til
God plads mellem opstillede genstande, når aflæsnings af
der skal arbejdes med/imellem dem. tids måler.
NEUFERT
Neufert architects’ data
15
16. Prioritering af brugerhensyn arbejde
Ergonomi til
arbejdssituationen
• Er der plads til at bevæge
sig på?
• Er lyset tilpasset den givne
arbejdssituation?
• Er temperatur og støj-
niveau afstemt, så de giver
optimale arbejdsvilkår?
Arbejdsarealet beskrives som den plads der er nødvendig for at udføre et arbejde,
mens de personlige behov er underlagt en række forskellige normer for territoriale
områder. Disse normer afhænger af race, køn, ’kemi’ og andre faktorer.
Eksempelvis beregnes et kontorlandskab som 9 m2
16
17. Arbejdsplads indretning
Dårligt indrettede arbejds-pladser
medfører en øget risiko for udvikling
af bevægeapparatbesvær.
En vigtig faktor, der synes at have
betydning for bevægeapparatbesvær i
forbindelse med computerarbejde ser ud
til at være -
hvordan man alt i alt er tilfreds med
arbejdspladsens indretning
Punnett & Bergqvist 1997
17
18. Volumen for arbejde ?
Mindste rumhøjde sidde pladerser Udgør aktiviteten eller
overbelastningen en fare?
Byggerelementet skal respekteres
’Lag rom på loftet’ En faktaserie fra Byggforsk 2006
18
19. System ergonomi
Systemergonomer tilstræber:
1. At finde det rette job til en person eller til en maskine.
2. Sikre at operatøren har det rette værktøj til jobbet.
3. Fastslå, at arbejdsmiljøet er i orden.
4. Checke at ledelses-standard og holdning støtter de ansatte.
5. - og konstatere, at der er tilstrækkelig motivation.
System ergonomi koncentrerer sig om at varetage menneskets
interesser i et system, og dets tilpasning i systemet for at sikre, at
menneskets kvaliteter og svagheder prioriteres først – frem for at sætte
maskinens egenskaber i højsædet.
19
20. Reduktion af manuelt arbejde
Nettos fuldautomatiske centrallager I Køge
Forsyner 350 Nettobutikker med varer
Leverandører fra Paller varerne står på skal
Danmark og det meste være i god stand, så de ikke
af Europa aflevere vare går i stykker, når kranerne
på den ene side af løfter pallerne ind på laget.
tørvarelageret
Størrelse og vægt grænser
skal overholdes.
Gode arbejdsstillinger ?
45.000 m2 lager og terminal bygninger + 7.500 m2 administration til ca. 500 mill kr.
Ingeniøren 3, Automatisering fredag den 30.0.04.
20
21. Køkkenrullens vej i lageret
Hvis en infrarød måling at
størrelse på varen afviger
fra pallens må chaufføren
trykke lidt på køkkenrullen.
Arbejdshøjden ?
Lagerhøjden er 24,2 m og betjenes af
14 kraner der køre 250 m/min. vandret
Lager er leveret af og 63 m/min. lodret.
Daifuku, Japan og
Rambøll har stået for Nødplan ?
bygge styringen.
21
22. Køkkenrullens vej gennem lageret
Varen bliver hentet fra
lageret med kran og
placeret på en ’Sorting
Transport Vehicle’, der
bringer pallen hen til
sorteringsanlægget. En ’Layerpicker’ løfter lag
efter lag af pallen ved
hjælp af undertryk.
22
23. Køkkenrullens vej i lageret
Arbejdsareal ?
Er arbejds-
genstanden
bor den skal
bruges?
Når ’butikken og varen’
passer sammen vipper
er platform varen af De 56 sliske i sorterings hallen sørger
transport båndet. hver for varende til én Nettobutik ad
gangen.
23
24. Køkkenrullens vej i lageret
Varerne til de enkelte Vognmandens chauffør kører
butikker er stablet og selv pallerne ind i vognen
beviklet med film. Derefter
får de en stregkode og er
så klar til at blive kørt ud til
de ventende lastbiler.
Stress faktorer?
24
26. Fra udendørs til indendørs
Arbejde, der ikke af sin art er udendørs skal udføres indendørs, i
rum der er isolerede imod udefra kommende fugt, kulde, varme, støj
og vibrationer.
HTH køkken standardiserede EJ Badekabiner der udgør
delkomponenter som leveres ind integrerede dele af
i konstruktionen. Aptering efter konstruktionen. Monteres
konstruktionen er lukket. udendørs som færdige enheder.
27. Temperatur og kuldeeffekter
Frost og lagerrum for bakterie
kulturer hos Chr. Hansen.
Chr. Hansen producere fødevare
kulturer.
2000 mobile bure med plads til 400
kg i hver.
- 55 o celsius
’de går på job i minus 55 grader’ Arbejdsmiljø 3-2006
28. Temperatur og kuldeeffekter
Akkumulator
Man-down-radio sender et
nødsignal, hvis den
kommer i vandret stilling.
Handskerne er el opvarme
motorcykelhandsker
Termodragt og
åndedrætsværn Bjørnejægerstøvler
’de går på job i minus 55 grader’ Arbejdsmiljø 3-2006
29. Ergonomisk forebyggelse!
En ergonomiske indsats fra medarbejderne kræver
Indstillet på ændringer i arbejdes tilrettelæggelse,
Kollegial opbakning
Fysisk træning er et universelt middel med mange
gunstige ”bivirkninger” og bør indgå i samspil med
ergonomiske interventioner,
Tag hensyn og hav tillid.
Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg
Hospital og NFAhttp://www.jobogkrop.dk/service-menu/Om-
kampagnen/~/media/Files/MSB/PDF/Ole-Steens-oplaeg-web.pdf
29
30. Betydningen af kondition
A) Tilstrækkelig tid mellem
belastningerne, til at
støtte og muskelvæv kan
dannes.
B) Belastes vævet for tidligt
igen svækkes og
nedslides vævet.
Fra ’Ergonomi krop og belastning’ Maiken Böcher og Marianne Jakobsen 2006 p. 62
Inaktivitet vil medføre, at vævet svækkes, og dermed bliver sårbart over for selv
små belastninger. Stor overbelastning (overbelastning) medføre risiko for
traumatiske skader. Små overbelastninger kan have en træningseffekt, hvis
restitutionsperioden er lang nok.
30
31. God løftestilling
Øverst tilladte grænse
for bæring går ved
• 20 kg, hvis man bære
tæt til kroppen
•12 kg, hvis man bære i
underarmsafstand
• 6 kg, hvis man bære i
¾ arms afstand
Bæring på trapper er
mere belastende end på
plant underlag.
’Arbejdsmiljø – sundhed, sikkerhed og arbejdsteknik’ Charlotte Hjort & Annette
Søndergaard 2004 p.27
31
32. Antropometri
Hoved
Nakke
Skulderblad
Kraveben
Overarm
Brystkasse
Underarm
Bækken
Iliopelvic
Hånd
Lår
Skinneben
Fod
Kroppens ledsystem
Human Dimension & interior Space af Julius Panero & Martin Zelnik
32
33. Illustrer person tilpasningen
Skabelon i brug hos Deisig Design
Wolfgang Deisig Berlin forklar stolens kvaliteter
33
34. Henry Dreyfuss ’Humanscale’
Henry Dreyfuss oprindelig fra ’Designing for People’ 1955 og i ’Mennesket mål’ 1959 Industrial
Design A-Z
Henry Dreyfuss Associastes, The meansure of man & woman revised edition.
Leonardo da Vonci, le Corbusier, Kaare Klint og Ankerblom er nogle af de første der systematisk
opmålte kroppen
34
35. Antropometri – middel mål
Normal fordeling p. 141 i ’Universal Principes of Design’ Willam Lindwell m.f. 2003
35
36. Funktionstest
Undersøgelse af hvordan ryggen
og armen flytter sig når stolens
ryglæn fældes bag ud.
Pilene marker omdrejnings punkter
ManTo ved Allan Ranch, Andreas Hammershøj Olesen, Kristian Villadsen, Thais Pedersen og Thomas Broen
Ryglænet forskydes opad og bluse trækkes op.
36
37. Opmåling i funktions model
Spørgeskema:
Når du er helt rykket tilbage i sædet
gælder da følgende:
Kan dine fødder nå jorden?
Er dine knæhaser fri af sædet?
Bibeholder lænden sit svaj?
Undgås generende tryk på
skulderbladene?
Modvirker siddestillingen at
overkroppen falder sammen?
Hviler hovedet naturligt uden støtte?
Hvis du slapper af i kroppen, Funktionsmodel (Allan Bjerre)
bibeholder din krop da stillingen?
Ryg/sæde placering:
Rød indiker mand 5 % fraktil
Blå indiker mand 50 % = middel
Grøn indiker mand 95 % fraktil
Suitable ved Allan Bjerre, René Borup-Jensen, Casper Falden, Jens Nørgaard, Christoffer Mørch Sørensen
37
38. Rengøring og servering
Sekundær bruger rengøring og serverings personel
Neufert Architect’s Data p. 16
38
39. Princip for god ergonomi
Det helt overordnede princip for
god ergonomi er:
at arbejdet og arbejdspladsen,
herunder maskiner og red-
skaber er godt tilpasset og
indrettet.
at tung manuel håndtering
undgås.
at der er varierede arbejds-
stillinger igennem dagen.
at man sørger for at have en
god kondition, at man varmer
musklerne op, inden man starter
dagen på fulde omdrejninger.
Er opfyldt
Hvad kan gå galt alligevel ???
’Arbejdsmiljø – sundhed, sikkerhed og arbejdsteknik’ Charlotte Hjort & Annette
Søndergaard 2004 p.19
’Arbejdsteknik for sygeplejerpersonale’ Margrethe Stege og Kathrine Stege
Philepsen
Patient er ved at falde og hjælperne lade patienten falde, men afbøde at patienten
slå sig frem for at for søge at trække vedkommende op og selv pådrage sig en
skade. P.71
39
40. Prioritering af brugerhensyn ryg
Ergonomi til ryggen
• Kan man gennem
produktets design undgå en
overbelastning af ryggen?
• Hvordan sikres en
fleksibilitet i ryggens
bevægelse ved
stillesiddende arbejde?
• Hvordan sikres ryggen
optimale vilkår?
Skot i vandtanke kan hinder at væskens bevægelse forstærke belastningen
40
43. Muskelfunktion under forkortelse
Arbejdet udføres under
forkortelse (koncentrisk), når
personen spænder en
muskel/muskelgruppe og over
vinder vægten af armen og
kuglen for at bevægede den
opad dvs. mod tyngdekraften.
Enarmet ligevægt med akse i albueledet
Moment kugle: 30 cm x 10 kg x 9.81 m/s2 = 2943 Ncm
Moment muskel: 5 cm x 60 kg x 9.81m/s2 = 2943 Ncm
Hængselled
Anatomi og bevægelse af Lise Ahkmann 1996 p. 22
Synergist er betegnelse på de muskler, der indgår i arbejde
Kommer af syn = sammen med og ergo = arbejde
43
44. Muskelfunktion under forlængelse
Under forlængelse (excentrisk) der
optræder når personen forhindre
kuglen i at hamre i bordet dvs. når
den stilles på et underlag.
Uligearmet vægtstang:
Hvor stor en massekraft i kg skal musklen yde?
Anatomi og bevægelse af Lise Ahkmann 1996 p. 20
Enarmet ligevægt med akse i albueledet
Moment ligevægt kugle: 30 cm x 10 kg x 9.81 N/kg = 2943 Ncm= 4cm x F kg x 9.81
N/kg
F = 75 kg
Antagonist er betegnelse på de muskler, der modvirker eller bremser en bevægelse.
Kommer af anti = imod og ergo = arbejde
44
45. Rygsøjlens uægte led
Uægte led er ledforbindelse uden ledhule,
hvor knogler holdes sammen af bindevæv
og brusk.
Ryggen har sådanne led med
fiberbryskskiver med en blød, forskydelig
kerne i midten.
Ryggen har mange små knogleled der indbyrdes kun har ringe bevægelighed,
men i kraft af deres stor antal opnås en stor bevægelighed i alle retninger
Anatomi og bevægelse af Lise Ahkmann 1996 p. 15
45
46. Rygsøjlens kritiske led
De fleste belastningsskader sker i ledet
mellem korsbenet (S1) og nederste
lændeknogle (L5) eller med nederste
og næste nederste lændeknogle (L4)
(L4)
(L5)
(S1)
Anatomi og bevægelse af Lise Ahkmann 1996 p. 15
46
47. Biomekanik
Ryggens belastning under løft med
bøjet ryg (A) og ret ryg (B)
Simplificerende antagelse:
Kropsvægt K sættes til 75 kg, hvor af
65 % antages at være over korsbenet.
Dvs.
B = K x 0,65 x g
= 75 kg x 0.65 x 9,81kg/N = 478 N
Personen løfter W = 250 N
Det antages at afstanden fra rygsøjlens diskos til musklen der tager
trækket er 6 cm og at hældningen af overkroppen er 300
A Guide to Human Factor and Ergonomics, Martin Helander anden udgave 2006 p.
190-193
47
48. Biomekanik bøjet ryg
Moment armene
b = 26 cm
w = 40 cm
ES = 3658 N
F = 4306 N
S = 364 N
A Guide to Human Factor and Ergonomics, Martin Helander anden udgave 2006 p.
190-193
ES er trækket yders i rykken og F er trykket inders hvor den bløde diskus er.
48
49. Biomekanik bøjet ryg
Moment armene
b = 18 cm
w = 35 cm
ES = 3658 N Kroppen hælder 300
F = 4306 N
S = 364 N ES = 2892 N
F = 3540 N
S = 364 N
Lasten på ryggen reduceres med 18% ved at
bøje i knæene frem for ryggen.
Knogle vævet tåler en sammen presning på
2000 kg/cm2 og deformeres 2% men det
porøse væv deformeres 7% ved samme last.
A Guide to Human Factor and Ergonomics, Martin Helander anden udgave 2006 p.
190-193
49
50. Kognitiv ergonomi
Kognitiv ergonomi handler om den fysiologiske modtagelse af
information, og hvorledes den giver os en oplevelse af omgivelserne.
Omhandler
Mentale prosesser (hukommelse,
motorisk respons, persepsion og
resonering)
Interaksion mellem menneske og
teknologi (Menneske –maskin systemer)
Psykososiale faktorer (stress,
jobkontrol)
Knut Inge Fostervold psykologisk institut,
Oslo Universitet
50
51. Kognitiv perception
VISUEL PERCEPTION
det sete KONTEKST
AUDITIV PERCEPTION KOGNITIV PERCEPTION
det hørte det fortolkede signal
HAPTISK PERCEPTION EGNE ERFARINGER
det følte
SUBLIMAL PERCEPTION
Den ubevidste reaktion
Baggrund kontekst: R=180, G=230 og B=220
Subliminal = underbevist
51
52. Visuel perception
Design
Antonii
Gaudi
Indstillingsknappens skala
Toke Ploug Henriksen Er organiseret
’hall of fame volume 2 - design for a better quality of life’ p. 70
‘Udvikling af æstetiske betonoverflader’ Projekt af: Line Kramhøft, tekstildesigner.
Det æstetiske skal bestå af faste egenskaber ved produktet eller dets samspil med
brugeren/beskueren. Peer F. Bundgård begrunder dette således [9]: ’Der er intet i
vejen for, at der findes andre lovmæssigheder, stabilitets- og
sammenhængsprincipper end de rent beregnelige. For så vidt der findes faste
egenskaber ved æstetiske genstande, for så vidt disse egenskabers eksistens kan
udledes af en beskrivelse, og for så vidt det er muligt at tilskrive udtrykket
»egenskab« eller »struktur« et reelt kategorisk indhold, så kan man sagtens tale
om objektiv viden’
52
54. Haptisk perception
Keramisk rivejern
Kyocera
Ceramics, Materials for Inspirational Design 2003 af Chris Lefteri p.52
Dammsugare – städning och electrolux teknisk museet 2002 p. 128
54
55. Kognitiv perception
Termostat, sideaflæsning Thermodan
Kognitiv perception bases på evnen til at fortolke signaler fra en eller flere af vore
scanser og den bygger på vore kend skab vore kontekst koder.
Lars Dybdal
Axel Bruel. 'Thermodan' cofee set. Six pieces, designed in 1957. Coffepot: H. 27.3
cm; sugar bowl: H. 7 cm; four cups and saucers: H. 6.7 cm. Made by
Porcelaensfabrikken Danmark, Lyngby. Double-walled porcelain, glazed, white.
Marked: Maker's mark.
55
56. Kontekstens koder
ampelmann
Berlin
Kognitiv perception bases på evnen til at fortolke signaler fra en eller flere af vore
scanser og den bygger på vore kend skab vore kontekst koder.
Lars Dybdal
Axel Bruel. 'Thermodan' cofee set. Six pieces, designed in 1957. Coffepot: H. 27.3
cm; sugar bowl: H. 7 cm; four cups and saucers: H. 6.7 cm. Made by
Porcelaensfabrikken Danmark, Lyngby. Double-walled porcelain, glazed, white.
Marked: Maker's mark.
56
57. Steretyper
Kognitiv ergonomi beskæftiger sig med så vanskelige spørgsmål som hvorvidt,
der eksisterer stereotype befolkninger.
Stereotypi er, hvad de fleste forventer i en given situation, og dette er en stor
del af ergonomers arbejdsområde. Hvis man ønsker at svinge til højre, drejer
man rattet til højre. Det modsatte kunne give alvorlige problemer. Det er en
almindeligt accepteret ergonomi-regel for en designer ikke at fravige det
stereotype.
Betydning: drej til højre, fare for sten skred, skrap kant, stop
Det kan være svært at klarlægge, hvad stereotypi i virkeligheden er: De fleste fra
den vestlige verden kan enes om, at rødt lys betyder stop eller fare - men hvor
denne regel ikke gælder, kan det skabe problemer.
Kognitive ergonomer bidrager også til forståelse for motivationsfaktoren, og hvordan
ansatte forholder sig til deres firmastruktur. Hvorledes påvirkes vi af
skifteholdsarbejde, og hvor længe ad gangen kan vi udføre krævende opgaver uden
at miste koncentrationen?
57
58. Funktionsfaldebetragtning
Norman Forster
Eskild Tjalve: De ydre funktionsflader er flader, der har en aktiv funktion
overfor omverdenen.
Et produkts indre funktionsflader er flader, der har en aktiv
Kastevej 17, 9000 Aalborg for andre dele/elementer i produktet.
funktion over
I et produkt der er opbygget af mindst 2 adskilte formelementer, finders der to slags
funktionsflader, nemlig ydre og indre
De ydre funktionsflader er flader, der har en aktiv funktion overfor omverdenen,
ifølge Eskild Tjalve. Det kan være et håndtag eller understøtnings flade.
Et produkts indre funktionsflader er flader, der har en aktiv funktion over for andre
dele/elementer i produktet.
58
59. Fysisk og Kognitiv ergonomisk
Contrast Mug - Royal Blue Canteen, Bodum Design Group
H.C. Gjedde
Offentlig design ståbi, Meyer Andersen, Jens Bernsen og Jørn Damsgaard
1993
Gribefalden er forsynet med blødt gummibånd der ligger i en fordybning.
Vandret rette rifling der yderligere til gode ser skridsikkerheden.
59
60. Kognitiv ergonomi
Donald A. Nordman`s har udviklet en aflæsnings model, for om muligt at
registrere hvad brugeren rent faktisk gør, for også at få ubevidste handlings
mønstre registreret, på følgende vis mens brugen afprøver produktet
• Formuler målet - Hvad vil du opnå?
• Formuler intentionen – Hvordan vil du nå målet?
• Specificer en aktion – Hvad skal du gøre/hvilke handlinger vil du udføre?
• Udfør aktionen/handlingen – Hvad gør brugerne rent faktisk under aktionen?
• Føl og fornem produktet/systemet – Hvilken forvandling/ændringer oplever
brugeren produktet/systemet undergår under aktionen?
• Tyd aktionen (om muligt i kontekst) – Hvad var resultatet af aktionen?
• Evaluer resultatet – Gav aktionen overraskende resultater?
(Spørgsmålene tilpasses undersøgelsen)
Donald A. Nordman The Design of Everyday Things
60
