Denne vejledning er baseret på indholdet i den internationale standard, ISO 26000 Guidance on Social Responsibility, samt på
specifikke danske tilføjelser, herunder bl.a. 3 nye principper (8-10), danske eksempler samt initiativer og værktøjer.
Denne publikation indeholder vejledning i de underlæggende principper for samfundsmæssigt ansvar, kerneområder og emner
inden for samfundsmæssigt ansvar (se tabel 1) og i måder, hvorpå samfundsmæssig ansvarlig adfærd kan integreres i en
organisation. Denne vejledning understreger vigtigheden af at opnå resultater og forbedringer af præstationer i relation til
samfundsmæssigt ansvar
Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar - previewDansk Standard
Preview af DS 26001 - Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar.
Denne standard stiller krav og giver vejledning til alle former for organisationer uanset størrelse og geografisk placering om: - Koncepter, termer og definitioner vedrørende samfundsmæssigt ansvar - Baggrund, tendenser og karakteristika for samfundsmæssigt ansvar - Principper og praksis for samfundsmæssigt ansvar - Områder og emner i relation til samfundsmæssigt ansvar - Integration, implementering og fremme af samfundsmæssigt ansvarlig adfærd i hele organisationen og dens indflydelsessfære - Identifikation og involvering af interessenter - Kommunikation (intern og ekstern) af krav, forventninger og præstationer i relation til samfundsmæssigt ansvar – og hermed bidrag til en bæredygtig udvikling - Rapportering af samfundsmæssigt ansvar
Fra ad hoc tilgang til en struktureret csr-indsatsDansk Standard
Under overskriften Kom godt i gang med standarder har vi udgivet en række pixibøger, som giver et overblik over, hvordan du arbejder konkret med et emne i forhold til en standard. Bøgerne giver et overordnet indtryk af emner og metodik.
Pjecerne er skrevet til små og mellemstore virksomheder inden for alle brancher.
Anbefalinger for Danmarks standardiseringsindsatsDansk Standard
Styrket vækst og konkurrencekraft med standarder - Anbefalinger for Danmarks standardiseringsindsats
Nationalt Partnerskab for Standardisering
April 2014
Du har også mulighed for at bestille rapporten i hardcopy. Skriv navn og adresse i en mail. [dansk.standard@ds.dk].
Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar - previewDansk Standard
Preview af DS 26001 - Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar.
Denne standard stiller krav og giver vejledning til alle former for organisationer uanset størrelse og geografisk placering om: - Koncepter, termer og definitioner vedrørende samfundsmæssigt ansvar - Baggrund, tendenser og karakteristika for samfundsmæssigt ansvar - Principper og praksis for samfundsmæssigt ansvar - Områder og emner i relation til samfundsmæssigt ansvar - Integration, implementering og fremme af samfundsmæssigt ansvarlig adfærd i hele organisationen og dens indflydelsessfære - Identifikation og involvering af interessenter - Kommunikation (intern og ekstern) af krav, forventninger og præstationer i relation til samfundsmæssigt ansvar – og hermed bidrag til en bæredygtig udvikling - Rapportering af samfundsmæssigt ansvar
Fra ad hoc tilgang til en struktureret csr-indsatsDansk Standard
Under overskriften Kom godt i gang med standarder har vi udgivet en række pixibøger, som giver et overblik over, hvordan du arbejder konkret med et emne i forhold til en standard. Bøgerne giver et overordnet indtryk af emner og metodik.
Pjecerne er skrevet til små og mellemstore virksomheder inden for alle brancher.
Anbefalinger for Danmarks standardiseringsindsatsDansk Standard
Styrket vækst og konkurrencekraft med standarder - Anbefalinger for Danmarks standardiseringsindsats
Nationalt Partnerskab for Standardisering
April 2014
Du har også mulighed for at bestille rapporten i hardcopy. Skriv navn og adresse i en mail. [dansk.standard@ds.dk].
Blockchain-teknologien har potentiale til at forandre måden, de
fleste brancher styrer deres informationer og data på. Og det er
ikke kun i forbindelse med finansielle ydelser. Se et par eksempler her.
3 skarpe om høreskader:
1. Hvordan kan man bedst sikre sig mod høreskader?
2. Er der sket noget nyt med standarden for lydtryk (DS/EN 50332-3:2017)?
3. Hvad går det danske sekretariat for lydtryk ud på?
Har du styr på de risici der kan udfordre informationssikkerheden i din virksomhed? Vi har listet 6 vaner, medarbejderne har, som kan udfordre sikkerheden i din virksomhed.
Dansk Standard har eksperter i informationssikkerhed efter ISO27001 og holder kurser som matcher dit niveau – Læs mere på ds.dk/risiko.
Byer rundt om i verden bliver i stigende grad udstyret med sensorer, der opsamler data om alt fra trafikmønstre til luftkvalitet. Disse data bruges til at optimere og binde byen sammen. Standarder danner grundlag for denne udvikling.
Vækst+kvalitet magasin om IoT, Smart Cities og Industri 4.0Dansk Standard
Verden står ifølge en lang række eksperter over for den fjerde industrielle revolution, også kaldet Industri 4.0, der vil vende op og ned på den måde, virksomheder tænker og agerer. Nye teknologier som Internet of Things, big data, robotteknologi,
sensorer og droner skaber en ny ramme om vores fremtid. De både udfordrer traditionelle forretningsmodeller og åbner en
helt ny verden af muligheder. For danske virksomheder er
der al mulig grund til at gribe disse nye digitale muligheder:
Højere produktivitet, færre fejl i produktionen og bedre indtjening er bare nogle af gevinsterne ved styrket digitalisering.
Standardiserings direktør Jesper Jerlang om hvorledes standarder og standardiseringsarbejdet understøtter udviklingen af Industri 4.0 og IoT samt detaljer for det nyoprettede Forum for IoT
IoT eller Internet of Things er netværket for fysiske enheder der er forbundet elektronisk så de kan samle eller transformere data via Internettet - vi har lavet en række eksempler
I et udvalg hos Dansk Standard får du adgang til den viden og
de dokumenter, der sikrer dig og din virksomhed indsigt i
standarderne, før de udgives til offentligheden. Du kan
desuden trække på forskellige fagkompetencer, som hjælper
dig med at omsætte denne viden til at få indflydelse på
standarderne. Dit medlemskab er sammensat, så det styrker
jeres indsigt, indflydelse og markedsposition.
Dit medlemskab består af en kerneydelse. Derudover kan du
og udvalget beslutte at tilkøbe en PlusPakke. Udvalget er
defineret til at have et almindeligt eller højt aktivitetsniveau,
afhængig af hvor mange komitéer og arbejdsemner, det følger.
I denne folder kan du læse mere om, hvad udvalgsydelserne
består af, og hvad de koster.
Mangler der faglitteratur inden for netop dit fagområde?
– og har du lyst til at realisere dit formidlingstalent?
Så vil vi gerne høre fra dig.
Som forfatter hos Forlaget Dansk Standard bliver du eksponeret over en bred kreds af aktører i dansk erhvervs- og samfundsliv. Du kan også vælge at bruge din bog til undervisning eller konsulentopgaver.
Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Redaktør Mikkel Hvass, mh@ds.dk, telefon 39 96 61 22
Redaktør Jenni Søndergaard, jso@ds.dk, telefon 39 96 64 12
Iso 9001 - resultat fra spørgeundersøgelseDansk Standard
Vi har spurgt 450 danske ISO 9001 certificerede virksomheder om ISO 9001 har hjulpet dem med bedre resultater - her er deres svar.Læs mere på ds.dk/iso9001 og se hvordan vi kan hjælpe dig videre eller i gang med kvalitetsledelse med ISO 9001 .
Gratis temadag: Sæt standarden for facilities managementDansk Standard
Deltag gratis i temadagen, og hør, hvordan standarder for facilities management kan gøre det lettere for udbydere at sammensætte udbud og samtidig fremme en mere gennemsigtig proces. Tilmeld dig på www.ds.dk/Temadag
Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?Dansk Standard
Mange innovative virksomheder er ikke klar over, hvad standarder kan gøre i forbindelse med produktudvikling, og hvordan man bedst skal benytte sig af standarder. Denne vejledning giver nogle svar på, hvordan man som innovativ virksomhed kan skabe værdi ved hjælp af standarder.
Konference: Hvordan optimerer vi indendørs mobildækning?Dansk Standard
Program for indendørs mobildækning. Gratis seminar den 13 juni hos Dansk Standard.
Se også: http://www.ds.dk/da/standardisering/optimering-af-mobildaekning-i-byggeri
Mange oplever en dårlig mobildækning, når de ringer indendørs. Det skyldes bl.a., at nye bygninger er opført efter energieffektive standarder, og at bygninger energirenoveres med materialer, som radiobølger har svært ved at trænge igennem.
Men hvad kan man gøre ved det? Dette seminar sætter fokus på de forskellige udfordringer, og hvordan mobildækningen kan optimeres.
Seminaret henvender sig til deltagerne i et byggeprojekt,
dvs. arkitekter, bygherrer, developers, bygherrerådgivere,
totalrådgivere og entreprenører.
denne brochure præsenteres du for en oversigt over eurocodes, dvs. de europæiske konstruktionsnormer,
der understøtter den danske lovgivning. På www.eurocodes.dk finder du oversigter
over de nyeste opdateringer af eurocodes, nationale annekser og forkortede udgaver. Her kan du
også gratis downloade de nationale annekser på dansk og engelsk
Dansk Standard inviterer:
Få en status for standarderne (ESS) på et uforpligtende informationsmøde den 5. december kl. 14:00- 16:00 hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund.
Vel mødt.
Du og dine kolleger inviteres til at høre om mulighederne for at få indflydelse på standarder for radio- og telekommunikation i den europæiske standardiseringsorganisation ETSI ved at deltage i et standardiseringsudvalg hos Dansk Standard.
For mere info kontakt konsulent Per Rafn Crety på prc@ds.dk.
På dette endagskursus får du viden om ændringerne i de opdaterede internationale standarder for informationssikkerhed, ISO/IEC 27001 og ISO/IEC 27002. Underviserne har både stor viden om indholdet af standarderne og er desuden vant til at arbejde med informationssikkerhed i praksis.
Tid: Torsdag den 21. november 2013 kl. 10:00-16:00
Sted: Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund
Tilmelding og spørgsmål: www.ds.dk/kurser
Blockchain-teknologien har potentiale til at forandre måden, de
fleste brancher styrer deres informationer og data på. Og det er
ikke kun i forbindelse med finansielle ydelser. Se et par eksempler her.
3 skarpe om høreskader:
1. Hvordan kan man bedst sikre sig mod høreskader?
2. Er der sket noget nyt med standarden for lydtryk (DS/EN 50332-3:2017)?
3. Hvad går det danske sekretariat for lydtryk ud på?
Har du styr på de risici der kan udfordre informationssikkerheden i din virksomhed? Vi har listet 6 vaner, medarbejderne har, som kan udfordre sikkerheden i din virksomhed.
Dansk Standard har eksperter i informationssikkerhed efter ISO27001 og holder kurser som matcher dit niveau – Læs mere på ds.dk/risiko.
Byer rundt om i verden bliver i stigende grad udstyret med sensorer, der opsamler data om alt fra trafikmønstre til luftkvalitet. Disse data bruges til at optimere og binde byen sammen. Standarder danner grundlag for denne udvikling.
Vækst+kvalitet magasin om IoT, Smart Cities og Industri 4.0Dansk Standard
Verden står ifølge en lang række eksperter over for den fjerde industrielle revolution, også kaldet Industri 4.0, der vil vende op og ned på den måde, virksomheder tænker og agerer. Nye teknologier som Internet of Things, big data, robotteknologi,
sensorer og droner skaber en ny ramme om vores fremtid. De både udfordrer traditionelle forretningsmodeller og åbner en
helt ny verden af muligheder. For danske virksomheder er
der al mulig grund til at gribe disse nye digitale muligheder:
Højere produktivitet, færre fejl i produktionen og bedre indtjening er bare nogle af gevinsterne ved styrket digitalisering.
Standardiserings direktør Jesper Jerlang om hvorledes standarder og standardiseringsarbejdet understøtter udviklingen af Industri 4.0 og IoT samt detaljer for det nyoprettede Forum for IoT
IoT eller Internet of Things er netværket for fysiske enheder der er forbundet elektronisk så de kan samle eller transformere data via Internettet - vi har lavet en række eksempler
I et udvalg hos Dansk Standard får du adgang til den viden og
de dokumenter, der sikrer dig og din virksomhed indsigt i
standarderne, før de udgives til offentligheden. Du kan
desuden trække på forskellige fagkompetencer, som hjælper
dig med at omsætte denne viden til at få indflydelse på
standarderne. Dit medlemskab er sammensat, så det styrker
jeres indsigt, indflydelse og markedsposition.
Dit medlemskab består af en kerneydelse. Derudover kan du
og udvalget beslutte at tilkøbe en PlusPakke. Udvalget er
defineret til at have et almindeligt eller højt aktivitetsniveau,
afhængig af hvor mange komitéer og arbejdsemner, det følger.
I denne folder kan du læse mere om, hvad udvalgsydelserne
består af, og hvad de koster.
Mangler der faglitteratur inden for netop dit fagområde?
– og har du lyst til at realisere dit formidlingstalent?
Så vil vi gerne høre fra dig.
Som forfatter hos Forlaget Dansk Standard bliver du eksponeret over en bred kreds af aktører i dansk erhvervs- og samfundsliv. Du kan også vælge at bruge din bog til undervisning eller konsulentopgaver.
Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Redaktør Mikkel Hvass, mh@ds.dk, telefon 39 96 61 22
Redaktør Jenni Søndergaard, jso@ds.dk, telefon 39 96 64 12
Iso 9001 - resultat fra spørgeundersøgelseDansk Standard
Vi har spurgt 450 danske ISO 9001 certificerede virksomheder om ISO 9001 har hjulpet dem med bedre resultater - her er deres svar.Læs mere på ds.dk/iso9001 og se hvordan vi kan hjælpe dig videre eller i gang med kvalitetsledelse med ISO 9001 .
Gratis temadag: Sæt standarden for facilities managementDansk Standard
Deltag gratis i temadagen, og hør, hvordan standarder for facilities management kan gøre det lettere for udbydere at sammensætte udbud og samtidig fremme en mere gennemsigtig proces. Tilmeld dig på www.ds.dk/Temadag
Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?Dansk Standard
Mange innovative virksomheder er ikke klar over, hvad standarder kan gøre i forbindelse med produktudvikling, og hvordan man bedst skal benytte sig af standarder. Denne vejledning giver nogle svar på, hvordan man som innovativ virksomhed kan skabe værdi ved hjælp af standarder.
Konference: Hvordan optimerer vi indendørs mobildækning?Dansk Standard
Program for indendørs mobildækning. Gratis seminar den 13 juni hos Dansk Standard.
Se også: http://www.ds.dk/da/standardisering/optimering-af-mobildaekning-i-byggeri
Mange oplever en dårlig mobildækning, når de ringer indendørs. Det skyldes bl.a., at nye bygninger er opført efter energieffektive standarder, og at bygninger energirenoveres med materialer, som radiobølger har svært ved at trænge igennem.
Men hvad kan man gøre ved det? Dette seminar sætter fokus på de forskellige udfordringer, og hvordan mobildækningen kan optimeres.
Seminaret henvender sig til deltagerne i et byggeprojekt,
dvs. arkitekter, bygherrer, developers, bygherrerådgivere,
totalrådgivere og entreprenører.
denne brochure præsenteres du for en oversigt over eurocodes, dvs. de europæiske konstruktionsnormer,
der understøtter den danske lovgivning. På www.eurocodes.dk finder du oversigter
over de nyeste opdateringer af eurocodes, nationale annekser og forkortede udgaver. Her kan du
også gratis downloade de nationale annekser på dansk og engelsk
Dansk Standard inviterer:
Få en status for standarderne (ESS) på et uforpligtende informationsmøde den 5. december kl. 14:00- 16:00 hos Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund.
Vel mødt.
Du og dine kolleger inviteres til at høre om mulighederne for at få indflydelse på standarder for radio- og telekommunikation i den europæiske standardiseringsorganisation ETSI ved at deltage i et standardiseringsudvalg hos Dansk Standard.
For mere info kontakt konsulent Per Rafn Crety på prc@ds.dk.
På dette endagskursus får du viden om ændringerne i de opdaterede internationale standarder for informationssikkerhed, ISO/IEC 27001 og ISO/IEC 27002. Underviserne har både stor viden om indholdet af standarderne og er desuden vant til at arbejde med informationssikkerhed i praksis.
Tid: Torsdag den 21. november 2013 kl. 10:00-16:00
Sted: Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund
Tilmelding og spørgsmål: www.ds.dk/kurser
2. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
DS 26004:2010
Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
4. DS 26004:2010
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
Indholdsfortegnelse
Forord ............................................................................................................................................................................................................. 7
Indledning ..................................................................................................................................................................................................... 9
Forståelse af samfundsmæssigt ansvar .................................................................................................................................................. 10
Karakteristika for samfundsmæssigt ansvar ................................................................................................................................... 11
Forholdet mellem samfundsmæssigt ansvar og bæredygtigudvikling.............................................................................................. 14
Certificering efter DS 26001 ....................................................................................................................................................................... 15
1 Anvendelsesområde............................................................................................................................................................................ 18
2 Termer og definitioner......................................................................................................................................................................... 19
3 Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar ............................................................................................................................... 26
3.1 Generelle krav .......................................................................................................................................................................... 26
3.2 Principper for samfundsmæssigt ansvar............................................................................................................................. 27
3.3 Områder og emner under samfundsmæssigt ansvar ........................................................................................................ 34
3.3.1 Generelt (gennemgang og prioritering) ................................................................................................................ 34
3.3.2 Organisationsledelse ............................................................................................................................................... 37
3.3.3 Menneskerettigheder .............................................................................................................................................. 44
3.3.4 Arbejdsforhold .......................................................................................................................................................... 59
3.3.5 Miljø ............................................................................................................................................................................ 70
3.3.6 God forretningsskik .................................................................................................................................................. 80
3.3.7 Forbrugerforhold ...................................................................................................................................................... 91
3.3.8 Lokal samfundsinvolvering og -udvikling ............................................................................................................. 104
4 Ledelsens ansvar ................................................................................................................................................................................. 121
4.1 Ledelsens forpligtelser ........................................................................................................................................................... 121
4.2 Interessenter ........................................................................................................................................................................... 122
4.2.1 Identifikation af interessenterne ........................................................................................................................... 124
4.2.2 Prioritering af interessenter ................................................................................................................................... 127
4.2.3 Inddragelse af interessenter .................................................................................................................................. 127
4.2.4 Løsning af konflikter og uoverensstemmelser mellem en organisation og dens interessenter .................. 128
4.3 Udarbejdelse af liste over væsentlige emner ..................................................................................................................... 130
4.3.1 Forholdet mellem en organisations særlige karakteristika og samfundsmæssigt ansvar ........................... 130
4.3.2 Vurdering af relevans af områder og emner ........................................................................................................ 131
4.3.3 Vurdering af væsentlighed af områder og emner ............................................................................................... 132
4.3.4 Vurdering af en organisations indflydelsessfære ............................................................................................... 133
4.3.5 Udøvelse af indflydelse ........................................................................................................................................... 133
4.3.6 Prioritering af emner ................................................................................................................................................ 134
4.4 Politik og planlægning af samfundsmæssigt ansvar ......................................................................................................... 134
4.4.1 Politik for samfundsmæssigt ansvar ..................................................................................................................... 134
4.4.2 Planlægning af målsætninger og mål for samfundsmæssigt ansvar............................................................... 135
4.4.3 Planlægning af ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar ........................................................................ 136
4.5 Ansvar og beføjelser ............................................................................................................................................................... 136
4.5.1 Generelt ..................................................................................................................................................................... 136
4.5.2 Ledelsens repræsentant ......................................................................................................................................... 136
4.6 Ledelsens evaluering .............................................................................................................................................................. 136
4.6.1 Generelt ..................................................................................................................................................................... 136
4.6.2 Input til ledelsens evaluering ................................................................................................................................. 136
4.6.3 Output fra ledelsens evaluering ............................................................................................................................. 137
4.7 Dokumentation ......................................................................................................................................................................... 138
4.7.1 Generelt ..................................................................................................................................................................... 138
4.7.2 Ledelseshåndbog for samfundsmæssigt ansvar ................................................................................................ 138
4.7.3 Styring af dokumenter ............................................................................................................................................. 139
4.7.4 Styring af registreringer .......................................................................................................................................... 139
3
5. DS 26004:2010
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
5 Styring af ressourcer ........................................................................................................................................................................... 140
5.1 Tilvejebringelse af ressourcer ............................................................................................................................................... 140
5.2 Kompetence, uddannelse og bevidsthed ............................................................................................................................ 140
5.3 Infrastruktur.............................................................................................................................................................................. 141
6 Implementering og drift ...................................................................................................................................................................... 142
6.1 Handlingsplaner....................................................................................................................................................................... 142
6.1.1 Præstationsindikatorer............................................................................................................................................ 143
6.2 Udvælgelse af og samarbejde med leverandører .............................................................................................................. 143
6.2.1 Udvælgelse af leverandører ................................................................................................................................... 144
6.2.2 Samarbejde med leverandører .............................................................................................................................. 144
6.3 Driftsstyring .............................................................................................................................................................................. 144
6.4 Nødberedskab og afværgeforanstaltninger ....................................................................................................................... 144
6.5 Kommunikation ........................................................................................................................................................................ 144
6.5.1 Generelt ..................................................................................................................................................................... 144
6.5.2 Information om samfundsmæssigt ansvar ........................................................................................................... 145
6.5.3 Interessentdialog om kommunikation................................................................................................................... 145
6.5.4 Intern kommunikation .............................................................................................................................................. 145
6.5.5 Ekstern kommunikation ........................................................................................................................................... 146
6.5.6 Rapportering ............................................................................................................................................................. 146
6.5.7 Om at øge troværdigheden af rapporter og påstande om samfundsmæssigt ansvar .................................. 147
7 Løbende forbedringer .......................................................................................................................................................................... 148
7.1 Generelt..................................................................................................................................................................................... 148
7.2 Overvågning og måling ........................................................................................................................................................... 149
7.2.1 Interessenters tilfredshed ...................................................................................................................................... 149
7.2.2 Intern audit ................................................................................................................................................................ 149
7.2.3 Evaluering af efterlevelse ....................................................................................................................................... 150
7.3 Analyse af data ........................................................................................................................................................................ 150
7.4 Forbedring................................................................................................................................................................................. 151
7.4.1 Løbende forbedringer .............................................................................................................................................. 151
7.4.2 Afvigelser, korrigerende handlinger og forebyggende handlinger .................................................................. 151
Anneks A Eksempler på initiativer og værktøjer til samfundsmæssigt ansvar ............................................................................. 153
Noter til Anneks A ................................................................................................................................................................................ 155
Tabel A.1 – Eksempler på initiativer og værktøjer på tværs af brancher ........................................................................ 157
Tabel A.2 – Eksempler på brachespecifikke initiativer og værktøjer .............................................................................. 170
Anneks B Vejledning om certificering .................................................................................................................................................. 178
Tabel B.1 – Oversigt over dækning af emner i DS 26001 i de mest anvendte ledelsessystemstandarder................. 179
Tabel B.2 – Tidsforbrug for miljøledelsessystemer ............................................................................................................ 182
Anneks C Forkortede termer ................................................................................................................................................................... 184
Bibliografi ..................................................................................................................................................................................................... 185
4
6. DS 26004:2010
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
Figurer
Figur 1 – Illustration af dækning af krav i DS 26001 vha. ledelsessystemstandarder........................................................................ 16
Figur 2 – Tidsberegning for ekstern audit til brug for certificering efter DS 26001 ............................................................................ 17
Figur 3 – Plan-Do-Check-Act model.......................................................................................................................................................... 26
Figur 4 – De syv områder............................................................................................................................................................................. 35
Figur 5 – Forholdet mellem en organisation, dens interessenter og samfundet ................................................................................ 124
Figur 6 – Et eksempel på et kort over interessenter (stakeholdermap) ............................................................................................... 126
Figur 7 – Matrix over risikobaseret tilgang til interessenter ................................................................................................................. 129
Figur 8 – Integration af samfundsmæssigt ansvar i hele organisationen ........................................................................................... 130
Figur 9 – Vurdering af væsentlighed ......................................................................................................................................................... 132
Tabel
Tabel 1 – Kerneområder og emner under samfundsmæssigt ansvar .................................................................................................. 35
Tekstbokse
Tekstboks 1 – DS 26004 og små og mellemstore organisationer (SMO’er) ......................................................................................... 13
Tekstboks 2 – Komitéen for god Selskabsledelse ................................................................................................................................... 41
Tekstboks 3 – FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne og centrale menneskerettighedsinstrumenter .................. 45
Tekstboks 4 – Ligestilling mellem kønnene og samfundsmæssigt ansvar .......................................................................................... 50
Tekstboks 5 – Børnearbejde ....................................................................................................................................................................... 57
Tekstboks 6 – Den Internationale Arbejdsmarkedsorganisation (ILO) ................................................................................................ 60
Tekstboks 7 – Fællesudvalg for sundhed og sikkerhed .......................................................................................................................... 65
Tekstboks 8 – Eksempler på tiltag i forbindelse med tilpasning til klimaændringer .......................................................................... 77
Tekstboks 9 – FN’s retningslinjer for forbrugerbeskyttelse ................................................................................................................... 92
Tekstboks 10 – Håndtering af klager fra forbrugere ............................................................................................................................... 100
Tekstboks 11 – FN’s 2015-mål ..................................................................................................................................................................... 106
Tekstboks 12 – Bidrag til lokal samfundsudvikling gennem organisationens kerneaktiviteter ....................................................... 107
Tekstboks 13 – Eksempler på dokumenter ............................................................................................................................................... 138
Tekstboks 14 – Ressourcebegrænsninger i SMO’er .............................................................................................................................. 140
Tekstboks A.1 – Certificerbare initiativer og initiativer forbundet med kommercielle og økonomiske interesser ....................... 155
5
7. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
6
DS 26004:2010
8. DS 26004:2010
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
Forord
Denne vejledning er baseret på indholdet i den internationale standard, ISO 26000 Guidance on Social Responsibility, samt på
specifikke danske tilføjelser, herunder bl.a. 3 nye principper (8-10), danske eksempler samt initiativer og værktøjer.
ISO 26000 Guidance on Social Responsibility er en international vejledende standard udviklet i en multiinteressentproces med
deltagelse fra eksperter fra mere end 90 lande og 40 internationale organisationer med forskellig relation til samfundsmæssigt
ansvar. Eksperterne i arbejdsgruppen var opdelt i 6 forskellige interessentgrupper: forbrugere, myndigheder, industri, arbejds-
tagere, ngo’er (non-governmental organizations) og en blandet gruppe inden for service, rådgivning, forskning, undervisning
og andre (på engelsk, Service, Support, Research and Others, SSRO). Derudover var der gjort specifikke tiltag for at opnå en
afbalanceret deltagelse af udviklede og udviklingslande, ligesom en balanceret kønsfordeling i skrivegrupperne også blev
prioriteret.
Gennem det danske standardiseringsudvalg for samfundsmæssigt ansvar, S-397, har de 6 interessentgrupper også været re-
præsenteret i det internationale arbejde, ligesom udvalget har været ansvarlig for udarbejdelsen af DS 26001 og DS 26004.
Udvalget blev nedsat i 2005 og har til og med færdiggørelsen af ISO 26000, DS 26001 og DS 26004 i 2010 været sammensat af
repræsentanter fra alle 6 interessentgrupper.
ISO 26000 er ikke en ledelsessystemstandard, og den er ikke certificerbar. Der er derfor udarbejdet en dansk certificerbar le-
delsessystemstandard, DS 26001, som er baseret på principper, områder og emner samt interessentinddragelse, som beskre-
vet i ISO 26000. DS 26004 giver generel vejledning om samfundsmæssigt ansvar, og den kan bruges selvstændigt hertil. Struk-
turen i vejledningen svarer til den anvendte i DS 26001, og vejledningen kan således også bruges som opslagsværk for de
specifikke kapitler og afsnit i DS 26001.
7
9. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
8
DS 26004:2010
10. DS 26004:2010
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
Indledning
Organisationer og deres interessenter rundt om i verden bliver mere og mere bevidste om behovet for og fordelene ved sam-
fundsmæssig ansvarlig adfærd. Formålet med, at organisationer agerer samfundsmæssigt ansvarligt, er at bidrage til en bæ-
redygtig udvikling.
En organisations præstation i relation til det samfund, hvori den opererer, og dens påvirkning af miljøet er blevet et vigtigt
element i vurderingen af dens samlede præstation og evne til fortsat effektiv drift. Dette er til dels en afspejling af den vok-
sende erkendelse af behovet for at sikre sunde økosystemer, social lighed og god organisationsledelse. I det lange løb af-
hænger alle organisationers aktiviteter af sundheden i verdens økosystemer. Organisationer er underlagt en øget gransk-
ning fra deres interessenter. Både interessenternes opfattelse af og organisationens faktiske præstation med hensyn til
samfundsmæssigt ansvar kan bl.a. påvirke:
a) organisationens konkurrenceevne
b) organisationens omdømme
c) organisationens evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere eller medlemmer, kunder, klienter eller andre brugere
d) de ansattes moralske indstilling, engagement og produktivitet
e) investorernes, donorernes, sponsorernes og finansverdenens syn på organisationen
f) organisationens forhold til virksomheder, regeringer, medier, leverandører, sammenlignelige organisationer, kunder og det
samfund, som organisationen opererer i.
Denne publikation indeholder vejledning i de underlæggende principper for samfundsmæssigt ansvar, kerneområder og em-
ner inden for samfundsmæssigt ansvar (se tabel 1) og i måder, hvorpå samfundsmæssig ansvarlig adfærd kan integreres i en
organisation. Denne vejledning understreger vigtigheden af at opnå resultater og forbedringer af præstationer i relation til
samfundsmæssigt ansvar.
Denne vejledning er ment som et nyttigt værktøj til alle slags organisationer – små som store – i den private, offentlige og al-
mennyttige sektor og i udviklings- og industrilande. Mens ikke alle dele af denne vejledning vil gavne alle typer organisationer
lige meget, er samtlige kerneområder relevante for enhver organisation. Alle kerneområder omfatter en række emner, og det
er den individuelle organisations ansvar at identificere, hvad der er relevant og væsentligt for organisationen gennem egne
overvejelser og gennem dialog med interessenterne.
I de enkelte afsnit indgår ofte punktlister, som i denne danske standard er alfabetiseret fortløbende i det aktuelle afsnit. Her-
ved får brugere af standarden lettere ved at henvise til konkrete punkter i listerne. Denne alfabetisering skal ikke læses som
en prioritering af punkterne i de aktuelle lister.
Statslige organisationer kan på lige fod med andre gøre brug af denne vejledning. Hensigten med standarden er dog ikke at
erstatte eller på nogen måde ændre de enkelte staters forpligtelser.
Alle organisationer opfordres til ved brug af denne vejledning at blive mere samfundsmæssigt ansvarlige.
I erkendelse af at organisationer befinder sig på forskellige stadier af forståelse og integrering af samfundsmæssigt ansvar, er
det meningen, at denne vejledning både kan bruges af dem, der lige er begyndt at arbejde med samfundsmæssigt ansvar og
dem, der er mere erfarne med implementeringen heraf. Begynderen kan læse og anvende denne vejledning som en indføring i
samfundsmæssigt ansvar, mens den mere erfarne bruger kan anvende standarden til at forbedre allerede eksisterende prak-
sis på området, samt til at integrere samfundsmæssigt ansvar yderligere i organisationen.
Referencer til initiativer eller værktøjer i anneks A betyder ikke, at Dansk Standard giver særlig status til disse initiativer eller
værktøjer.
9
11. DS 26004:2010
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
Forståelse af samfundsmæssigt ansvar
Organisationers samfundsmæssige ansvar: Historisk baggrund
Begrebet samfundsmæssigt ansvar blev almindeligt udbredt i begyndelsen af 1970’erne, selvom flere aspekter af samfunds-
mæssigt ansvar allerede tilbage i slutningen af det nittende århundrede, og i visse tilfælde endda tidligere, dannede grundlag
for statslige handlinger og organisationers tiltag.
Opmærksomheden på samfundsmæssigt ansvar har tidligere primært været fokuseret på erhvervslivet. Begrebet “corporate
social responsibility” er stadig mere alment kendt (en virksomheds sociale ansvar) end begrebet ”samfundsmæssigt ansvar”.
Det synspunkt, at samfundsmæssigt ansvar gælder alle organisationer, dukkede frem i forbindelse med, at forskellige former
for organisationer – og ikke blot virksomheder – erkendte, at de også havde ansvar for at bidrage til en bæredygtig udvikling.
De forskellige aspekter af samfundsmæssigt ansvar afspejler samfundets forventninger på et givent tidspunkt og kan derfor
ændre sig. Eftersom et samfunds interesser ændrer sig, ændrer dets forventninger til organisationer sig også som en afspej-
ling af disse interesser.
En tidlig opfattelse af samfundsmæssigt ansvar byggede på filantropiske aktiviteter såsom velgørenhed. Emner som arbejds-
forhold og god forretningsskik dukkede frem for mere end et århundrede siden. Med tiden kom andre emner til som fx menne-
skerettigheder, miljø, forbrugerbeskyttelse og bekæmpelse af korruption, samtidig med at opmærksomheden på disse emner
voksede.
Denne vejlednings kerneområder og emner afspejler den aktuelle opfattelse af god adfærd. Opfattelsen af god adfærd vil
uden tvivl også ændre sig i fremtiden, og flere emner kan blive til vigtige elementer af samfundsmæssigt ansvar.
Seneste tendenser inden for samfundsmæssigt ansvar
Opmærksomheden omkring organisationers samfundsmæssige ansvar er tiltagende af flere årsager.
Globaliseringen og den større mobilitet og voksende tilgængelighed af kommunikationsstrømmen betyder, at det er nemmere
for enkeltpersoner og organisationer rundt om i verden at få indsigt i organisationers beslutninger og aktiviteter både i geo-
grafisk nærliggende og fjerntliggende områder. Disse faktorer giver organisationer mulighed for at lære nye måder at gøre ting
og løse problemer på. Dette betyder, at organisationers beslutninger og aktiviteter er underlagt øget granskning fra diverse
grupper og enkeltpersoner. Forskellige organisationers politikker og praksis kan let sammenlignes over hele verden.
Den globale beskaffenhed af visse miljø- og sundhedsmæssige spørgsmål, erkendelsen af ansvaret for fattigdomsbekæm-
pelse, den voksende finansielle og økonomiske indbyrdes afhængighed samt mere spredte værdikæder betyder, at de em-
ner, som er relevante for en organisation, sandsynligvis rækker længere end til de emner, der eksisterer i organisationens
geografiske nærområde. Det er vigtigt, at organisationer håndterer sit samfundsmæssige ansvar uanset deres sociale eller
økonomiske forhold. Instrumenter som Rio-erklæringen om miljø og udvikling [155], Johannesburg-erklæringen om bæredyg-
tig udvikling [151] og 2015-målene [153] og ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen [54]
understreger den indbyrdes afhængighed på tværs af grænserne.
Gennem de seneste årtier har globaliseringen givet udslag i en øget påvirkning af samfundet og miljøet fra forskellige former
for organisationer, herunder organisationer i den private sektor, ngo’er og regeringer.
Ngo’er og virksomheder leverer i dag mange af de serviceydelser, som normalt er statslige – særligt i lande, hvor regeringerne
har stået over for meget store udfordringer og begrænsninger og ikke har været i stand til at frembringe serviceydelser på
områder som sundhed, uddannelse og velfærd. Efterhånden som regeringers formåen øges, forandrer statslige og private or-
ganisationers roller sig.
I tider med økonomisk og finansiel krise bør organisationer søge at opretholde aktiviteter vedrørende samfundsmæssigt an-
svar. Sådanne kriser påvirker udsatte grupper betydeligt og tilskynder derfor til et større fokus på behovet for øget bevågen-
10
12. DS 26004:2010
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
hed omkring samfundsmæssigt ansvar. Kriser danner også grundlag for særlige muligheder for at integrere samfundsmæssi-
ge, økonomiske og miljømæssige overvejelser mere effektivt i organisatoriske beslutninger og aktiviteter. Myndigheder har en
afgørende rolle i realiseringen af disse muligheder.
Forbrugere, kunder, donorer, investorer og ejere har på mange måder økonomisk indflydelse på en organisation i relation til sam-
fundsmæssigt ansvar. Samfundets forventninger med hensyn til organisationernes præstationer fortsætter med at stige. Sam-
fundets ret til indsigt i mange områder giver almen adgang til detaljerede oplysninger om visse organisationers beslutninger og
aktiviteter. Et voksende antal organisationer kommunikerer med deres interessenter, herunder ved at udarbejde samfundsmæs-
sige ansvarsrapporter for at opfylde interessenternes behov for oplysninger om organisationens præstation på området.
Disse og andre faktorer danner rammen for samfundsmæssigt ansvar og bidrager til nødvendigheden af, at organisationer
udviser samfundsmæssigt ansvar.
Karakteristika for samfundsmæssigt ansvar
Generelt
De grundæggende karakteristika for samfundsmæssigt ansvar er en organisations villighed til at indarbejde samfunds- og mil-
jømæssige hensyn i sine beslutningsprocesser og til at vise ansvar for, hvilken påvirkning af samfundet og miljøet dens beslut-
ninger og aktiviteter har. Dette forudsætter gennemsigtig og etisk adfærd, som bidrager til bæredygtig udvikling, overholder re-
levante lovkrav, og er i overensstemmelse med internationale adfærdsnormer. Det forudsætter også at samfundsmæssigt an-
svar er integreret i hele organisationen, bliver udvist i organisationens forhold og tager hensyn til interessenternes interesser.
En interessent har en eller flere interesser, som kan blive påvirket af en organisations beslutninger og aktiviteter. Denne inte-
resse giver parten en ’andel’ i organisationen og skaber et forhold til organisationen. Dette forhold behøver ikke være formelt
eller anerkendt af interessenten eller organisationen. Interessenter kan refereres til som interesserede parter. Når en organi-
sation vurderer, hvilke interessentinteresser den skal anerkende, bør organisationen overveje lovformeligheden af disse inte-
resser og overensstemmelsen med internationale adfærdsnormer.
Samfundets forventninger
Samfundsmæssigt ansvar omfatter en generel forståelse af samfundets overordnede forventninger. Et grundlæggende
princip for samfundsmæssigt ansvar er respekten for retsstatens betydning og overholdelse af juridisk bindende forpligtel-
ser. Samfundsmæssigt ansvar omfatter dog også handlinger, som strækker sig ud over overholdelse af lovkrav og anerken-
delse af forpligtelser, som ikke er juridisk bindende. Disse forpligtelser opstår ud fra almindeligt anerkendte principper og
etiske værdier.
Selvom forventninger til samfundsmæssigt ansvar varierer fra land til land og fra kultur til kultur, bør organisationer alligevel
respektere internationale adfærdsnormer som fx dem, der er fastlagt i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder [156],
Johannesburg-erklæringen om bæredygtig udvikling [151] og andre instrumenter.
Pkt. 3 behandler kerneområderne inden for samfundsmæssigt ansvar. Under hvert af disse kerneområder indgår flere emner,
som vil hjælpe en organisation til at identificere, hvor den påvirker samfundet mest. Hvert emne beskriver også eksempler på
tiltag til håndtering af disse påvirkninger.
Interessenternes rolle i forbindelse med samfundsmæssigt ansvar
Identificering og involvering af interessenter er et afgørende aspekt af samfundsmæssigt ansvar. En organisation bør fastslå,
hvem der har interesse i dens beslutninger og aktiviteter, således at organisationen kan forstå de påvirkninger, den har, og
hvordan den håndterer dem. Selvom interessenter kan hjælpe en organisation med at identificere de enkelte emners relevans
for organisationen, erstatter interessenterne dog ikke den generelle befolkning i relation til fastsættelsen af normer og for-
ventninger til adfærd. Et emne kan stadig være relevant for organisationens samfundsmæssige ansvar, selvom det ikke er
identificeret specifikt af de interessenter, som organisationen konsulterer. Yderligere vejledning herom kan findes i princip 4
(3.2) og i 4.2 om interessenter.
11
13. DS 26004:2010
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
Integrering af samfundsmæssigt ansvar
Fordi samfundsmæssigt ansvar vedrører de potentielle og faktiske påvirkninger, en organisations beslutninger og aktiviteter
har, udgør organisationens daglige aktiviteter det vigtigste fokusområde. Samfundsmæssigt ansvar bør være en integreret del
af organisationens kernestrategier, og ansvaret bør være uddelegeret på alle passende niveauer i organisationen. Det sam-
fundsmæssige ansvar bør afspejles i beslutningsprocesser og i forbindelse med implementeringen af aktiviteter.
Filantropi (i denne sammenhæng forstået som det at donere til velgørenhedsformål) kan have en positiv påvirkning af samfun-
det. Filantropi bør dog ikke blive en erstatning for integrering af samfundsmæssigt ansvar i organisationen.
En organisations forhold til andre organisationer kan have stor indflydelse på den påvirkning, en organisations beslutninger
eller aktiviteter har. Det kan være nødvendigt for en organisation at samarbejde med andre i håndteringen af dens ansvar. Et
sådant samarbejde kan fx være med sammenlignelige organisationer, konkurrenter (idet der tages hensyn til at undgå konkur-
rencebegrænsende adfærd), andre dele af værdikæden eller en relevant part inden for organisationens indflydelsessfære.
Tekstboks 1 beskriver, hvordan DS 26004 dækker små og mellemstore organisationer (SMO’er).
12
14. DS 26004:2010
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS-vejledning 26004:2010 – Vejledning i samfundsmæssigt ansvar
Tekstboks 1 – DS 26004 og små og mellemstore organisationer (SMO´er)
Små og mellemstore organisationer er organisationer, hvis antal ansatte eller størrelse af de finansielle aktiviteter
falder under en særlig grænse. Denne grænse er forskellig fra land til land. I denne vejledning omfatter SMO’er også
de helt små organisationer, som refereres til som mikroorganisationer.
Integrering af samfundsmæssigt ansvar i en SMO kan gøres via praktiske, simple og omkostningseffektive handlinger
og er ikke nødvendigvis indviklet eller dyr. SMO’er kan på grund af deres mindre størrelse og potentiale for at være
mere fleksible og innovative faktisk danne et rigtig godt grundlag for at skabe muligheder for samfundsmæssigt an-
svar. SMO’er er generelt mere fleksible, hvad angår organisationsledelse, og har ofte tæt kontakt til lokalsamfundet.
Ligeledes har topledelsen normalt en mere direkte indflydelse på organisationens aktiviteter.
Samfundsmæssigt ansvar involverer indførelsen af en integreret metode til at styre en organisations aktiviteter og
påvirkninger på andre. En organisation bør håndtere og overvåge de konsekvenser for samfundet og miljøet, som
dens beslutninger og aktiviteter har på en måde, som både tager hensyn til størrelsen af organisationen og dens på-
virkninger. Det er ikke nødvendigvis muligt for en organisation straks at afhjælpe alle de negative konsekvenser af
dens beslutninger og aktiviteter. Det kan være nødvendigt at prioritere.
Følgende overvejelser kan være til hjælp. SMO’er bør
• age i betragtning, at interne ledelsesprocedurer, rapportering til interessenterne og andre processer kan være
t
mere fleksible og uformelle hos SMO’er end hos større organisationer, forudsat at et passende niveau af gennem-
sigtighed bevares.
• ed gennemgangen af alle syv kerneområder og relevante emner være opmærksom på, at der bør tages højde for
v
organisationens egen kontekst, vilkår, ressourcer og interessentinteresser, idet alle kerneområderne, men ikke alle
emner herunder, er relevante for samtlige organisationer.
• ra begyndelsen fokusere på de emner og påvirkninger, som har størst betydning for bæredygtig udvikling. En SMO
f
bør ligeledes have en plan for, hvordan den håndterer de resterende emner og påvirkninger rettidigt
• øge hjælp hos relevante myndigheder, kollektive organisationer (såsom brancheforeninger og paraplyorganisatio-
s
ner) og eventuelt nationale standardiseringsorganisationer i forbindelse med udviklingen af praktisk vejledning i og
planer for brugen af denne vejledning. Sådanne vejledning og planer bør skræddersys til SMO’ernes og deres inte-
ressenters art og særlige behov.
• vor det er passende, bør der handles i fællesskab med andre sammenlignelige eller brancherelaterede organisatio-
h
ner for at spare ressourcer og øge handlingsevnen. For eksempel kan identificering og involvering af interessenter
nogle gange være mere effektivt for organisationer i samme kontekst og branche, hvis det bliver gjort i fællesskab.
Det vil højst sandsynligt gavne SMO’er at udvise samfundsmæssigt ansvar af grunde, som er nævnt andre steder i
denne vejledning. SMO'er vil måske endda opleve, at andre organisationer, som de samarbejder med, betragter det at
støtte SMO'erne i deres bestræbelser som en del af deres eget samfundsmæssige ansvar.
Organisationer med større kapacitet inden for og erfaring med samfundsmæssigt ansvar kan overveje at støtte
SMO’er i samfundsmæssigt ansvar, herunder med hjælp til at skabe bevidsthed om emner angående god forretnings-
skik, som vedrører samfundsmæssigt ansvar.
I EU opereres med følgende definition:
Kategorien mikroorganisationer, små og mellemstore organisationer (SMO'er) omfatter organisationer, som beskæf-
tiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR og/eller en årlig samlet balance på
ikke over 43 mio. EUR 1.
________
1 Uddrag af artikel 2 i bilaget til henstilling 2003/361/EF
13