Sfah rapport 1986

.
ARBE JDERERINDRINGER
OG
ARBEJDERHISTORIE
RAPPDRT m sms SEMINAR ,
ANDEBBLLEUNGDOMSHØJSKOLE
8-10 NM. 1985
SFAH 1986

i/
FORORD.
Tilslutningen til SFAHs seminar i november 1985 viste,
at temaet for seminariet ARBEJDERERINDRINGER 0G ARBEJDER-
HISTORIE stadig havde stor interesse. For at følge denne
interesse op, har vi samlet seminaroplæggene i deres
fulde længde i foreliggende rapport.
rå seminariet kom det frem, at der er vældig grøde og
aktivitet inden for lokal-arbejderhistorie. Derfor vil
der i Arbejderhistorie nr.28 være en oversigt over disse
aktiviteter.
Seminartemaet lagde i særlig grad op til et tværviden-
skabeligt udvalg af oplæg. Det er vores forhåbning at
disse oplæg, repræsenterende fagene dansk, etnologi,
litteraturhistorie samt historie, samlet i en rapport,
på ny vil give inspiration og ideer på tværs af fag-
grænserne.
Seminarudvalget :
Ulla Kleisdorff, Keld Dalsgaard Larsen, Karen Jansson.
Januar 1986.

INDHOLDSFORTEGNELSE.
ANNE FREDERIKSEN :
Arbejdererindringer og arbejderhistorie. En præsen-
tation af nogle områder i diskussionen af arbejder-
erindringer.
KELD DALSGAARD LARSEN :
Om brug af erindringer i arbejdspladshistorie, fag-
foreningshistorie og til belysning af privatlivet.
LISBETH HAASTRUP :
Analyse af tjenestepigeerindringer som eksempel på
en tekst- og bevidsthedshistorisk indfaldsvinkel
til arbejderkvinders livssammenhæng og bevidsthed.
LYKKE PEDERSEN :
Fattigdom og opfindsomhed. En arbejderkvindes livs-
historie som udgangspunkt for en etnologisk analyse
af arbejderkvinders livssammenhæng og livsforløb i
slutningen af forrige århundrede.
MARIANNE ROSTGÅRD :
Indsamling af erindringer -
formål og brug.
SVEND AAGE ANDERSEN 2
Arbejdererindringer og dagliglivshistorie -
med
særlig henblik på nyere tyske metode- og teori-
diskussioner.
RICHARD
LARSEN.:
En arbejdsmands erindringer. Problemer med udgivelse
af egne erindringer.
HANNE CASPERSENZSØRENFEDERSPIEL :
Arbejderhistorie på video. ABAs videoprojekt.
PRÆSENTATION AF FOREDRAGSHOLDERNE
16
35
47
59
68
86
92

ARBEJDERERINDRINGER_OG ARBEJQEBÆLëIORIE:
EN PRÆSENTATION AF NOGLE OMRÅDER l
DISKUSSIONENwâf ARBEJDERERINDRINQEB
v/ Anne Frederiksen.
l. PRÆSENTATION.
Baggrunden for at jeg holder oplæg her i aften er. at
jeg i sin tid skrev speciale med titelen ”ARBEJDERERIN*
BRINGER SOM KILDE. Teori og metode omkring indsamling og
benyttelse af arbejdererindringer, eksemplificeret ved
en vurdering af indsamlingen i Horsens 1980-82.”
Forud for specialet lavede jeg sammen med 5 andre hiStO*
riestuderende fra Århus Universitet to opgaver, nemlig
et lokalhistorisk projekt: "Damearbejde i Horsens i 30-
erne” og en radioudsendelse: ”Tobakken i Horsens”. Begge
disse opgaver var bl.a. baseret på interviews, vi selv
havde foretaget.
Dels var det naturligvis spændende at interviewe andre
mennesker og anvende deres erindring om deres eget liv
som en kilde til historien. Derudover fandt jeg, at der
var en masse teoretiske og metodisk/kildekritiske pro-
blemer forbundet med disse erindringer, som vi i forbin-
delse med de to førnævnte opgaver
-
bl.a. på grund af
tidspres omkring eksamen -
ikke tog op. Jeg valgte der-
for at arbejde videre med dette emne i mit speciale.
Samtidig hermed myldrede det med indsamlingsprojekter
rundt omkring i landet og jeg så her en mulighed for at
sammenligne egne erfaringer med resultatet af nogde af
disse indsamlinger.
Jeg har valgt her til i aften at koncentrere mig om to
områder, nemlig erindringer som kilde til historieskrivr
ning og formidling/fremstilling med erindringer. Men før
jeg kommer ind på disse områder, vil jeg kort definere
begrebet erindring.
Il. DEFINITION AF BEGREBET ERINDRING.
Når jeg fremover bruger ordet erindring, anvender jeg
det som samlet begreb for såvel den skrevne som den for-
talte erindring. Jeg er klar over, at der er en væsent-
lig forskel i de to processer: at skrive sin erindring
og fortælle den. Når jeg alligevel vælger'at se stort på
forskellen, hænger det sammen med, at min,primære inter-

_
8 _
esse er det færdige resultat -
erindringen
-
og de em-
ner, den kan være kilde til. Det er således de to for-
mers fælles elementer, der har min primære interesse,
nemlig det subjektive billede, den enkelte fortæller gi-
ver af sin opfattelse af sin daglige tilværelse og sin
omverden.
Det er således min opfattelse, at erindringen er en sub-
jektiv kilde og bestemt ikke kan eller skal presses til
at være objektiv. Erindringer er påvirket af senere op-
levelser, erindringsforskydninger, fejloplysninger, etc.
Det medfører ikke, at vi skal afvise at anvende dem,
tværtimod må vi gøre os klart, hvad de kan anvendes til
og hvornår deres formåen standser.
For mig er to aspekter i forbindelse med anvendelsen af
erindringerne centrale, nemlig som kilde til historie-
skrivningen og
-
i forlængelse heraf -
til formidling af
historie.
111. ERINDRINGERS MULIGHEDER.
a. Kilde til historieskrivningen,
I forbindelse med de to ovennævnte opgaver anvendte vi
primært erindringerne som illustration. Det er min op-
fattelse, at erindringer kan anvendes til sandsynliggø-
relse som egentlig dokumentation.
Hvad jeg mener hermed, kan jeg bedst forklare ved kort
at redegøre for mit teoretiske grundlag for at beskæfti-
ge mig med arbejdererindringer som kilde.
Ved at analysere denne kildegruppe mener jeg, at vi kan
etablere en viden, der kan være at supplement til og en
uddybning af den marxistiske analyse og begrebdannelse
på det abstakte plan.
Frem til 80ernes begyndelse havde en stor del af den
kritiske, marxistiske historieforskning koncentreret sig
om de større samfundsmæssige sammenhænge. Herigennem
blev der vundet en vigtig indsigt i samfundets drivkræf-
ter. Problemet var, at denne viden ikke var tilstrække-
lig, idet den koncentrerede sig om arbejderbevægelsens
politiske kamp. Her var det mit udgangspunkt, at vi må
tilføje et andet, lige så væsentligt led, nemlig arbej-
derklassens sociale historie. En viden om disse for-
hold er en vigtig baggrund for at forstå f.eks. arbej-
derbevægelsens opkomst og dens frem- og tilbagegang i-
gennem historien.

l diskussionen af dette område er det blevet fremført,
at vi ved at fordybe os i arbejderklassens sociale hi-
storie let kommer til at skrive afpolitiserende histori-
e. Det finder jeg er en falsk modsætning. Det er efter
min mening vigtigt, at vi fastholder og videreudvikler
indsigten i arbejderbevægelsens historie, samtidig med
at vi udvider det videnskabelige genstandsfelt med
forskningen i arbejderklassens sociale historie. Her er
det, at arbejdererindringerne efter min mening kommer
ind i billedet. Jeg finder, at en af de mest spændende
muligheder, erindringer frembyder, er at det herigennem
bliver muligt at analysere de sociale forhold på bag-
grund af den enkelte fortællers opfattelse af dem. Per-
spektivet er beskrivelsen af den konkrete virkelighed
kombineret med den mulighed, erindringerne giver os for
at beskrive og analysere, hvorledes det enkelte menneske
vælger sin måde at gennemleve denne virkelighed.
b. Formidling af historie.
Det andet centrale felt for min interesse for arbejdere-
rindringer som kilde var deres placering i diskussionen
af, hvorledes historie kan formidles. Denne diskussion
drejede sig bl.a. om. hvordan vi som historikere kunne
være med til at slå bro over kløften mellem på den ene
side de resultater. som forskningen på historie kom frem
til og på den anden side det behov, der er for en histo-
risk viden og indsigt i samfundet. Her fandt jeg
-
som
nærmere beskrevet senere
-
at erindringerne med fordel
kunne anvendes i ”demokratiseringen af historien.”
Når jeg har valgt her i aften at koncentrere mig om e-
rindringerne som kilde til historieskrivningen og for-
midling/fremstilling med erindringer, er det således -
i
forlængelse af ovennævnte
-
fordi jeg herved ser mulig-
hed for at vi her kan diskutere såvel tilblivelsen af e-
rindringer som konkrete eksempler på anvendelsen af dem.
IV. INDSAMLINGER AF EELNQBINGER.
Som et eksempel på forskellige tilgange til indsamling
af erindringer vil jeg redegøre for Oral History bevæ-
gelsen i USA og England. ›
Oral History ideen har i USA sit udspring tilbage i 1948
hvor Allan Nevins startede det første Oral History pro-
jekt ved University of Columbia 1 New York. De første
projekter var rettet mod betydningsfulde amerikanere og

-10-
det har siden været karakteristisk for udviklingen i
denne del af Oral History bevægelsen i USA, at den var
eliteorienteret og koncentrerede sig om at interviewe
kendte personer.
Men orienteringen mod betydningsfulde personer hænger
også sammen med hOVedintentionen med overhovedet at
starte indsamling af erindringer. Det var Nevins tanke,
at med det 20. årh.'s moderne kommunikationsmidler ville
der simpelthen komme til at mangle kildemateriale for
fremtidens historikere. Skriftlig kommunikation er ble-
vet erstattet af mundtlig, bl.a. muliggjort af telefo-
nen. Derfor mente Nevin, at et nyt arbejdsfelt for hi-
storikeren måtte være at skabe kildemateriale for frem-
tidige historikere ved at gå ud og interviewe betyd-
ningsfulde personer.
Specielt 1 de senere år har Oral History bevægelsen i
USA også udviklet sig i andre retninger og taget andre
emner op end de første mange års interview af politike-
re. Som udtryk for et ønske om at vende interessen fra
de styrende til dem, der blev styret, kan nævnes Studs
Terkes bog: ”Hard Times” fra 1970, der beskæftiger sig
med, hvordan den økonomiske krise i mellemkrigstiden
blev oplevet af de mennesker, der levede dengang.
Disse to tilgange, på den ene side Columbia University's
indsamlinger af kilder omkring politiske ledere, omkring
militæret, rumfart og industri og på den anden side ek-
sempler som ”Hard Times” er ikke alene udtryk for for-
skellige emnemæssige tilgange. Der er også tale om
forskellige kildemæssige intentioner. De forskellige
indsamlinger af erindringer af samme karakter som Colum-
bia University's ser det som deres primære formål at e-
tablere kildemateriale til et arkiv til brug for sene-
re tiders historieforskning. I modsætning hertil star
projekter som Studs Terkels, hvor der samles erindringer
til brug for skrivning'om et bestemt emne.
Studs Terkels og andre, der arbejder på samme måde, kri-
tiseres af ”Columbia-skolen” for manglende objektivitet.
”Columbiaskolen” mener nemlig, at en person, der samler
erindringer for et arkiv, sandsynligvis er mere objek-
tiv, end den forsker, der indsamler til sin egen bog,
specielt når denne har en tese at påvise. Columbia Uni-
versity folkene mener, at deres egen interviewmodel,
hvor intervieweren blot indsamler og ikke bearbejder,
medfører, at et emne belyses både ”for” og ”imod” og at
man derved indhøster et materiale, som er brugbart på
mange felter, hvorimod et materiale indsamlet til et gi-

-
11 _
vent forskningsprojekt sjældent eller aldrig kan bruges
af andre.
Kritikken af de målrettede indsamlinger for snæverhed i
emnebehandling kan fra en overfladisk betragtning synes
relevant. Men Columbia University folkenes indsamling
rummer en fare for, at man focuserer på fakta og under-
prioriterer eller undlader bevidsthedsdokumentation. På
dette felt har de målrettede indsamlinger sandsynligvis
bedre muligheder.
I Europa er det specielt i England, at Oral History be-
vægelsen har vundet fodfæste, men først rigtig for alvor
fra l960ernes slutning. Den engelske Oral History tradi-
tion kan karakteriseres ved at have en social- og lokal-
historisk tilgang. Samtidig adskiller den engelske bevæ-
gelse sig også fra den amerikanske ved en stor interesse
for at tage emner_op fra arbejderbevægelsens historie.
Et eksempel på den socialhistoriske tilgang er Depart-
ment of Sociologi ved University of Essex, grundlagt i
1971, som et centrum for engelsk Oral History. Blandt
meget andet kan nævnes det store indsamlingsprojekt "Fa-
mily Life and Work Experience Before 1918”, som har le-
veret kildematerialet til Paul Thompsons bog: ”The Ed-
wardians: the Remaking of British Society”.
Af lokalhistoriske tilgange kan næynes de mange lokale
gruppers arbejde med udgivelser, der fortæller om lokal-
samfundets fortid og de mennesker, der har oplevet den
tid. Jeg vil her specielt fremhæve to udgivelser fra 10-
kalhistoriegruppen Peoples Autobiography of Hackney Gro-
up (kvarteret Hackney ligger i det nordøstlige London),
nemlig ”The Island”, der handler om et nu forsvundet ar-
bejderkvarter i bydelen, og ”Working Lives”, hvor for-
skellige arbejdere fortæller om deres liv og arbejde.
Med til billedet af Oral History i England hører også de
mange selvbiografiske udgivelser, som f.eks. de fleste
af bøgerne udgivet af lokalgruppen QueenSpark i Brigh-
ton.
Også indenfor History Workshop gruppen har erindringer
været af betydning såvel for forsøget på at skrive ar-
bejderbevægelsens og -klassens historie som i arbejdet
med at tage nye emner for historieskrivningen op, som
f.eks. kvindehistorie.
Den væsentligste forskel mellem på den ene side Columbia
University folkene i USA og Oral History -
og herunder
History Workshop
-
i England ligger i formålet med at

-12-
indsamle erindringer. Hvor man fra Columbia University
ser det som sit primære formål at skabe kilder, der er
Oral History i England udtryk for et ønske om at demo-
kratisere historien ved at lade ”manden på gulvet” kom-
me til orde som en modvægt mod offentliggjorte erindrin-
ger fra politiske, sociale og intellektuelle ledere. Man
kan udtrykke forskellen mellem de to Oral History til-
gange meget kort ved at sige, at hvor Columbia Universi-
ty ser det som sit formål at at lave kilder til fremti-
dens historikere, der vil Oral History folkene i England
skabe kilder til at ændre historieskrivningens tilgangs-
vinkel i dag.
Der er naturligvis også tale om en modsætning på det
politiske plan mellem disse to tilgange, idet ideen med
at demokratisere historien er et udtryk for en bevidst
socialistisk intention om at synliggøre de undertryktes
historie '
V. FORMIDLING MED ERINDRINGER.
Jeg mener, at vi kan skelne mellem to forskellige til-
gange i anvendelsen af erindringer som kilde i fremstil-
linger, nemlig den socialhistoriske og den bevidstheds-
historiske.
Den socialhistoriske tilgang kan karateriseres ved at
arbejdererindringer opfattes som en kilde til en udvi-
delse og nuancering af socialhistoriens område. Her er
det således erindringernes faktuelle indhold om histo-
riske sagsfohold, der prioriteres højest og interessen
er rettet mod hxag der fortælles.
Den bevidsthedshistoriske tilgang forsøger at trænge ned
i et dybere lag i erindringen end det umiddelbare ind-
hold og definere nogle strukturer, som kan fremanalyse-
res her. Der etableres her ansats til en bevidsthedshi-
storisk tilgang, idet interessen rettes mod, hvordan
der fortælles.
Disse to tilgange forekommer ikke mig at stå i modsæt-
ning til hinanden, men anvender arbejdererindringerne
til en analyse på hvert sit plan. Samtidig er det fælles
for begge tilgange, at man ønsker at udvide historie"
forskningens ommråde, dels med yderligere viden om soci-
alhistoriske forhold, dels ved at analysere socialise-
ring og historiebevidsthed.
En anden anvendelse af erindringer i fremstillinger, som
jeg finder går på tværs af de to ovennævnte, er den 10-

-15-
kalhistorie. Netop fordi arbejdererindringer giver mu-
lighed for at flytte hovedvægten i historieskrivningen
fra den overordnede, generelle analyse til en fremstil-
lingsform, hvor det centrale er de enkelte individers
opfattelse af deres liv. er det relevant at undersøge de
problemer, der forbinder sig med en sådan tilgang til
historien.
Som nævnt bliver det ved at anvende erindringer i histo-
,rieskrivningen muligt at ændre forskningsperspektivet i
retning af en orientering mod dagligdagen og arbejder-
kulturen, sådan at det bliver muligt at begribe og frem-
stille den totale livssituation frem for dele af den.
Arbejdererindringer åbner netop for at studere dagligliv
og kultur ud fra en række nye tilgangsvinkler. Samtidig
giver den lokalhistoriske tilgang mulighed for at nuan-
cere den entydighed, en generel rigshistorie fremstil-
ler. En lokalhistorisk tilgang gør det muligt for os at
begribe dynamik og modsætninger i arbejderklassen og
-
bevægelsen, samtidig med at det enkelte menneske som le-
vende og handlende individ kan inddrages i historien.
Dertil kommer, hvad jeg vil kalde erkendelses- og hand-
lingsperspektiveti at de enkelte individer igennem en
lokalhistorisk fremstilling får mulighed for at erkende
deres egne livssammenhænge som del i en større sammen-
hæng og ud fra den erkendelse se de aktionsmuligheder,
de selv besidder. Det bliver muligt at erkende, at de
hændelser, der fremstilles i lokalsamfundets historie,
også er begivenheder, der har betydning for den enkelte.
Der er således tale om et opgør med den tilskuerrolle,
som fremmes af den overordnede historieskrivning af så-
vel borgerlig som marxistisk art. Argumentationen for en
lokalhistorisk tilgangsvinkel med inddragelse af arbej-
dererindringer som kilde har således et dobbelt sigte,
nemlig såvel en udvidelse af det videnskabelige gen-
standsområde som en pædagogisk dimension! at formidle
historie bedre.
Ingen af disse to felter er dog uproblematiske. Jeg har
tidligere været inde på problemet med at interessen for
arbejderklassens mange specielle elementer rummer fare
for, at arbejderbevægelsens betydning lades ude af syne.
Men også det andet felt, det pædagogiske sigte, der lig-
ger i at erkende og beskæftige sig med sin egen eller
andres livshistorie, rummer problemer. Her skelner jeg
mellem to hovedsynspunkter: et, der hævder, at selve
processen med at udforske sin egen historie er et udtryk
for et opgør med det kapitalistiske konsumentsamfunds

n
_
14 _
passificering af den enkelte, og et andet synspunkt, der
nok tillægger processen betydning, men også hævder, at
indholdet i det færdige resultat er relevant i en større
sammenhæng.
Disse to synspunkter kan bl.a. findes hos to forskellige
historikere tilknyttet det engelske History Workshop og
Federation of Worker Writers and Community Publishers.
Disse to , Ken Worpole og Jerry White har begge deltaget
aktivt i nyudviklingen af engelsk lokalhistorie i
1970erne.
Givetvis i høj grad inspireret af egne aktiviteter og
erfaringer ser Worpole selve arbejdsprocessen og den 10-
kale aktivitet omkring udformningen af arbejdererindrin-
ger som et væsentligt moment i forhold til en større og
mere udviklet politisk forståelse.
Ken Worpole ser udviklingen af de lokalt baserede pro-
jekter som et led i etableringen af et meget bredere ko-
ordineret klasseunderlag for en bevægelse omkring arbej-
dernes historie og han peger på en række punkter, som
han finder væsentlige i denne sammenhæng.
For det første finder han, at de lokale projekter er et
vigtigt element i at etablere et mødested, hvor arbejde-
re har mulighed for at beskæftige sig med deres egen
livshistorie. For det andet finder han, at de lokale
projekter, netop fordi de er erklæret socialistiske, gi-
ver arbejderklassen en mulighed for en permanent selvor-
ganisering som led i den langsigtede kamp for socialis-
me. For det tredje fremhæver han det gennemslag, de pub-
licerede erindringer har haft i forhold til lokalsamfun-
det. Bøgerne er blevet læst af mange og er også blevet
anvendt i undervisningen på lokale skoler. Endelig frem-
hæver han de vigtige erfaringer, mange har opnået igen-
nem såvel det konkrete arbejde med at skrive historie
som ved deltagelsen i produktionen af den færdige bog.
Med andre ord er det vigtigt at afprofessionalisere hele
produktionsprocessen omkring fremstilling af kultur.
Ken Worpole understreger, at det væsentlige for ham at
se er, at denne måde at arbejde lokalhistorisk med e-
rindringer på lægger en stor vægt på selve produktions-
processen og de bevidshedsmæssige skred, den medfører.
Jerry White tager udgangspunkt i, at ændringerne på det
mere overordnede plan afspejles på det lokale plan. Han
finder derfor, at den socialistiske lokalhistorie har
til opgave at give indsigt i lokalsamfundets ændringer.

H
_15;
Denne indsigt er en integreret og væsentlig del i en sc*
cialistisk forståelse af vores nutid. White underkender
ikke den bevidstgørelsesproces, der ligger i, at den en-
kelte bliver bevidst om sin fortid. Men han betoner, at
erindringen per definition ikke kan fange de lag og 10-
ve, der ligger ud over den individuelle erfaring. White
efterlyser i stedet en socialistisk lokalhistorie, der
fastholder de værdier, der er forbundet med at skrive og
arbejde med erindringer, men som derudover fører frem
til en kritisk forståelse af det kapitalistiske samfund.
Jeg finder, at der er vigtige udfordringer at finde i
disse synspunkter. Der er næppe tvivl om, at de engelske
lokalhistoriske erindringsudgivelser har haft bevidst-
hedsmæssige følger for såvel deltagerne i projekterne
som for dem, der bor i lokaliteten. Det må være et væ"
sentligt perspektiv at formidle historie på en sådan må-
de, at andre kan lære af det færdige resultat.
V1. AFSLUTNING.
Hvad jeg kunne tænke mig, at vi diskuterer her i aften,
er etableringen af kildematerialet, dvs. indsamlingen.
Med eksemplerne fra den amerikanske og engelske Oral
History så vi dilemmaet imellem enten at samle så bredt
ind som muligt, eller at etablere emneorienterede erind-
ringer, der fortæller andet og mere end trivialiteter.
Herhjemme har man forsøgt at tilgodese begge tilgange
ved både at samle bredt ind og foretage egentlige emne-
indsamlinger.
Perspektivet for fremtidige indsamlinger må derfor være,
at vi her udveksler erfaringer om, hvorledes erindrin-
gerne kan anvendes i historieforskningen og -formidlin-
gen, og koordinerer denne viden med de problemer, der
opstår i indsamlingsprocessen. En løbende udveksling af
erfaringer på begge felter vil styrke vekselvirkningen
imellem at etablere bedre erindringer og udvide erfarin-
gerne med at bruge dem. I den forbindelse vil jeg atter
understrege den dobbelte mulighed. der ligger i arbejde-
rerindringer som kilde, nemlig at de dels kan være med
til at ændre perspektivet i historieforskningen, men og-
så være med til at styrke udviklingen af en mere social
bevidst historieskrivning.

_
16 -
0M BRUG AF ERINDRINGER I ARBEJDSPLADSHISTORIE, FAGFORENINGS-
HISTORIE OG TIL BELYSNING AF PRIVATLIVET.
Af Keld Dalsgaard Larsen.
Forudsætninger S12.
Foredraget vil tage udgangspunkt i det faktum, at arbejder-
erindringer er en eneståendexog_selvstændig kilde til belys-
ning af arbejderklassens historie.
Erindringerne er eksempelvis de bedste kilder (ofte de eneste)
til belysning af så vigtige områder som
hverdagslivet og
arbejdslivet. Hverdagslivet handler bl.a. om boligen, maden,
familiens arbejdsdeling, arbejdet med at få husholdningsøkono-
mien til at løbe rundt. Arbejdslivet handler bl.a. om et utal
af arbejdsprocesser, om arbejdets organisering, om kammeratskab
og magtforhold.
Erindringer kan også virke som inspiratorer og spørgsmåls-
stillere til den almindelige forskning i arbejderklassens'
historie. Gennem erindringerne kan man få belyst områder som :
splittelsen i klassen, håbets betydning, overenskomster og
andre generelle bestemmelsers praktiske gennemførsel, om
opposition eller samhørsfølelse til samfundet. Og meget andet.
Erindringer er også en måde at "synliggøre" arbejderne.
Arbejderne har -
hvad mange inklusiv de selv ofte ikke tror -
en historie at fortælle, som både er informativ, spændende og
ofte morsom i kraft af dens livsnærhed.
At arbejde med erindringer er fagligt nødvendigt i forsk-
ningen af arbejderklassens historie, personligt spændende og
dragende, men samtidig absolut ikke uden videnskabelige
problemer.
Min baggrund for emnet er et flerårigt lokalhistorisk arbejde
i Silkeborg (og Horsens), hvor arbejdererindringer har været
et vigtigt element i dette lokalhistoriske arbejde. Mit
erindringsarbejde har bestået i interview/samtaler med ca.
100 arbejdere i Silkeborg og ca. 30 arbejdere i Horsens. Der
er her tale om "selvskabte" mundtlige kilder og ikke nedskrevne
erindringer.

_
17 -
De indsamlede erindringer kan inddeles efter, hvilke
projekter de er indgået i :
-
håndværkere, tømrere, snedkere, fagforening, mænd.
-
arbejdsplads, Silkeborg Papirfabrik, ufaglærte, mænd og
kvinder.
'
-
blandet, gamle håndværkere, tekstilarbejdere, arbejdsmænd,
mænd og kvinder.
-
arbejdsmænd, fagforening, mænd. (Horsens).
-
bolig, papirfabrikkens boliger, mænd og kvinder.
-
kooperation, mænd.
I alle tilfælde har jeg arbejdet med såvel hverdagslivet som
arbejdslivet dog med en noget varieret prioritering. På denne
baggrund vil jeg skitsere to emnekredse i foredraget :
Emnekredse.
Arbejdererindringer og arbejdspladshistorie. I 1982-85 skrev
jeg en bog om papirarbejdernes liv og virke på Silkeborg
Papirfabrik. Selve arbejdsprocessen, arbejdsforholdene og
kammeratskabet blev belyst gennem erindringer. Jeg vil ved
eksempler gennemgå mine erfaringer hermed. Blandt andet :
-
i hvilken udstrækning kan erindringer give "objektive"
oplysninger om "hvordan det faktisk var" ?
-
udvælgelse af interviewpersoner.
-
om at være akademiker blandt arbejdere. i
-
om mulighederne for at trænge bag pral, fortielse og
fortrængninger.
-
prioriteringen af det "dagligdags" og det "specielle" på
arbejdspladsen.
Arbejdereringringer og privatlivet. Jeg vil prøve at give
en fremstilling af en arbejderfamilies hverdagsmiljø og
husholdningsøkonomi ud fra_erindringer. Herved er der mulighed
for at undersøge arbejderfamiliens "overlevelsesspektrum".
I forbindelse med privatlivshistorie vil jeg kort omtale
og kommentere følgende tendenser hos interviewpersonerne :

-
18 _
-
meddeleren vil gerne normalisere sin egen barndom.
-
meddeleren indpasser hverdagslivet efter, hvad der
ser "pænt" ud i eftertidens øjne.
-
tendens til at "indhuske" senere perioders liv til
tidligere.
-
glemme ens egen særprægede hverdag og henholde sig
til "traditionen".
-
ønske om at bagatallisere fattigdommen(hvis man da ikke
ligefrem "praler" af den).
-
ønske om ikke at forstyre eftertiden i dens "fordomme"
om fortiden.
Afslutning.
At indsamle og arbejde med erindringer er ikke blot og
bart "teknik" og "videnskabelighed". Selv om vi på SFAHs
seminar 1985 hovedsagligt er samlet for at diskutere de
"videnskabelige" og "kildekritiske" aspekter ved benyttelse
af arbejdererindringer, så må det ikke glemmes, at arbejdet
afhænger meget af individuelle "takter", så det er umuligt
at lave een videnskabelig skabelon for arbejdet.
Derfor vil jeg gerne bringe følgende citat fra professor
Henning Poulsen i dennes behandling af emnet i 1968 :
"taktfølelse er lige så vigtig som metode".
Men det indebærer dog samtidig at metode(r) og diskussion
heraf også er vigtig og nødvendig.

-19-
FOREDRAGET.
Indsamlede, selvskabteI erindringer.
De erindringer, jeg vil omtale og diskutere i dette fore-
drag er alle indsamlede, selvskabte, erindringer. Hermed
menes, at det er erindringer, som jeg personligt har ind-
hentet, bearbejdet og udgivet i forskellige sammenhænge.
Disse selvskabte erindringer har for mig at se flere
Selvindlysende fordele :
-
man kan gå i dybden med udsagn, der ellers står uklart.
-
man kan få svar på netop de spørgsmål, som man selv
synes er relevante efter de givne omstændigheder.
-
man kan udvælge "meddelere" mere demokratisk. Det vil
sige inddrage mennesker, der ellers aldrig kunne finde
på at skrive deres erindringer eller uopfordret fortælle
dem på anden vis.
-
man har mulighed for ved mere eller mindre standard-
spørgsmål at lave sammenligninger med andre erindringer.
-
det er muligt ved de selvskabte erindringer -
hvis det
rette tillidsforhold mellem meddeler og interviewer er
tilstede -
at få flere nære oplysninger, som vedkommende
ellers aldrig kunne få sig til at sætte på skrift selv.
De selvskabte erindringer har også flere faldgruber i
forhold til f.eks. nedskrevne erindringer. Og det svage
led er intervieweren, som ved disse erindringer har en
enestående mulighed for manipulering, udelukkelser og
almindelig uduelighed.
-
det er intervieweren, som bestemmer "temaerne" i vid
udstrækning.
-
det er ofte intervieweren, som udgiver erindringerne, og
herved opstår muligheder for diverse udelukkelser.
-
intervieweren kan også mangle simple forudsætninger for
at indsamle og forstå erindringerne; det være sig menneske-
lige som faglige forudsætninger.

-20-
I denne forbindelse vil jeg gerne særlig understrege
problemet med historikerens (interviewerens) egne forud-
indtagede meninger og mere eller mindre velformulerede
målsætning med erindringsindsamlingen. Intet vil være let-
tere end i solidaritetens navn at nedton eller helt slette
usolidariske tendenser i klassens historie. ,
Eksempel : Petrea Laursen fortæller bl,a. følgende om sin
tid som ungarbejder på Silkeborg Papirfabrik først i 1920'erne:
"Vi unge strejkede en gang, kan jeg huske. Det var selvfølge;
lig de store drenge, som satte det i værk. Vi piger fik blot
at vide, at nu var der strejke -
og hvis vi ikke gik hjem,
fik vi tæsk. Det var jo ikke så godt. Nå, jeg pakkede mit
forklæde og mine træsko og gik hjem. Da jeg kom hjem, sagde
jeg til min far : "Vi strejker". "Hvad går I ? Kan du se at
komme på arbejde igenå" Ak, far blev*gal, men hvis jeg gik
derop igen, ville jeg få tæsk. Jeg gik op til driftsbestyr-
eren og spurgte, om det blev til noget med den lønforhøjelse.
Svaret var nej. Nå, sagde jeg, så kunne jeg jo ligeså godt
go i arbejde igen og gik ind. De andre gjorde det samme -
og vi fik ingen tæsk. Bagefter ville fabrikken have at vide,
hvem der havde været formænd for strejken, men det nægtede
vi at sige. Vi sagde, at det var vi lige gode om -
ellers
ville vi da slet ikke kunne have været for dem, de store
drenge." Denne beretning indbyder til med ganske få udeladel-
ser (f.eks. fra "ellers ville vi ..") glorificere solidariteten
hos disse ungarbejdere først i 1920'erne. Prøv selv.
Faldgruberne i de selvskabte erindringer skal der selv-
følgelig tages højde for. Her skal der ikke gives univer-
sielle løsninger, men en kort omtale af, hvordan jeg har
forsøgt at takle problemerne :
-
ved samtalerne er det en selvfølge, at den interviewede
selv få lov og lejlighed til at køre "frihjul" ved siden

-
21 -
af de på forhånd udarbejdede spørgsmål. Herved gives
mulighed for at interviewpersonen kan få inddraget
vigtige forhold, som ellers ikke var med i spørgsmålene.
-
jeg har altid forelagt den bearbejdede erindring til
godkendelse hos interviewpersonen for at undgå en tendens-
fremlæggelse fra min side. Plus : at det giver såvel den
interviewede som mig en stor sikkerhed for, at der ikke
utilsigtet er indsneget sig fejl/misforståelser.
Den bearbejdede erindring.
Den bearbejdede erindring -
hvad er nu det for noget ? Det
skal forståes på den måde, at jeg aldrig ordret har gengivet
og udgivet interviewpersonernes udsagn fra ord til andet med
øh'er, host, pauser, indre modsigelser, vrøvl, gentagelser,
ukorrekt sprog m.m. Jeg forsøger at fange tonen og særlige
vendinger i udsagnene, men ellers er hovedformålet at gøre
udsagnene tydelige og tilgængelige for andre.
Bearbejdede erindringer har selvsagt deres problemer, og
det er nødvendigt at tage den tid, der skal til for at få
klarlagt årsagen til øh'erne, hostningen, pauserne, de indre
modsigelser, vrøvlet osv. Der må arbejdes med interviewet
mellem den interviewede og intervieweren indtil udsagene
står klart for begge parter.
Og Slutteligt forelægger jeg den bearbejdede erindring til
diskussion, ændring og godkendelse. Det her med de bearbejd-
ede erindringer kan måske falde nogle for brystet, men det
er min klare erfaring, at såvel den interviewede er glad for
denne bearbejdning -
"det lyder jo helt fornuftigt og flot" -
som det er så afgjort en nødvendighed for eftertiden, hvis
udsagnet skal kunne opfanges og bruges af eftertiden.
Eksempel : Jeg havde følgende oplevelse ved mit arbejde
for arbejdsmændene i Horsens : Til belysning af arbejdslivet

_
22 _
hos arbejdsmændene i byen havde jeg selv indsamlet og be-
arbejdet ca. 30 erindringer, men derudover havde jeg ind-
draget to erindringer fra den store industriarbejder-
erindringsundersøgelse i byen. Disse to erindringer voldt
mig megen besvær, men efter en smule tillempning med tegn-
sætning og sådan inddrog jeg dem til bogen. Nu gennemlæste
to ansatte i fagforeningen korrektur på bogen, og de faldt
begge over netop disse to erindringer, som de absolut krævede
taget ud eller omarbejdet.(2)
Emnekreds l -
arbejdspladshistorie.
Erindringer er en uvurderlig kilde til arbejdslivets
historie. Jeg har i flere tilfælde haft mulighed for at
belyse arbejdslivet udfra erindringer, men i det følgende
vil jeg tage udgangspunkt i mit arbejde med papirarbejdernes
historie i Silkeborg.
Papirarbejdernes Fagforening i Silkeborg havde bestilt
bogen, og de var også i starten bindeled mellem de gamle
papirarbejdere og mig. Det foregik på den måde, at fagfore-
ningen på Sin årlige julefest for pensionister omtalte, og
de havde bedt mig komme og præsentere mig selv og det fore-
stående arbejde. Fagforeningen havde endvidere henvist mig
til en bestemt gammel papirarbejder, Holger Madsen, som
kunne vejlede mig, hvis der var behov for det. Til julefesten
fik jeg kontakt og aftale med flere gamle papirarbejdere, og
jeg kunne nu udfærdige en plan over interviewpersoner og
over hvilke personer (arbejdsgrupper), som jeg endnu ikke
havde interviewpersoner til.
Papirfabrikken er opdelt i 7-8 forskellige arbejdsområder,
hvilket gjorde det naturligt, at jeg søgte at få sat 5-4 per-
soner på hvert område. Fagforeningen havde givet mig en
liste over nogle navne, Holger Madsen nævnte andre og efter-
hånden henviste de gamle jeg besøgte til andre igen. Jeg
tilstræbte inden for alle arbejdsområder at få et interview

_
25 -
med de mennsker, der havde ældst anciennitet på netop dette
område. Det er ikke altid, at disse personer er det bedste
meddelere, men de giver intervieweren en vis vægt over for
andre. Hvis ikke disse gamle veteraner er hørt, så lyser
det langt ud af folk, at de mener, at man ikke gør sit arbejde
›
ordentligt. Derefter inddrages dem med næstældst anciennitet
osv. indtil at netop dette arbejdsområde er dækket ind. Jeg
har dog også sikret mig, at det ikke kun er personer, der er
ansat før 1950, som fortæller hele historien frem til f.eks.
1960. Det er vigtigt, også at inddrage personer ansat f.eks.
i 1940 til at fortælle om denne periode..
Jeg har slet ikke taget udgangspunkt i de personer, som
ønskede at fortælle deres historie. Dem har jeg selvfølgelig
også medtaget, men jeg har udvalgt efter områdekriterier,
anciennitet og spredning i ansættelsestidspunktet. Flere gange
gav udvælgelsen sig selv f.eks. ved kludasalsmadammerne før
1940 -
her fandtes kun een, Clara Rasmussen, og hun er iøvrigt
død nu.
Erindringer er ikke "kun" subjektive kilder, men også kilder
med generel sandhedsværdit En arbejdsgang kan opfattes sub-
jektivt, men den er i store træk en objektiv kendsgerning,
som det er muligt at få beskrevet ved hjælp af erindringerne.
I dette arbejde har jeg følt det som en fordel at være
akademiker, fordi netop arbejdet med at afdække arbejdsgangen
næsten kræver en ukyndig på området, da arbejderne selv ud-
mærket ved, hvordan arbejdsgangen var eller er, men det er
så indforstået, at mange nødvendige detaljer udelades, hvis
de selv skulle beskrive det. Det skal dog tilføjes, at ar-
bejdet hele tiden skal foregå i tæt samarbejde med en eller
flere "af deres egne". Jeg har således gang på gang interview-
et om arbejdsgangen, og derefter med mine egne ord over for
den gamle prøvet at give en beskrivelse af arbejdsgangen ud-
fra de givne oplysninger. Herved bliver "hullerne" pinlig
synelige og kan derfor rettes.
Arbejdsgangene på de forskellige arbejdsområder få jeg så

; 24 _
fortalt 2-3-4 gange af forskellige personer, og jeg forhører
mig ved de forskellige om de andres arbejdsgangsbeskrivelser.
Når jeg efterhånden selv forstår det og får mere og mere
enslydende beskrivelser (eller ikke mere nyt) betragter jeg
afdækningen af arbejdsgangen ved hjælp af erindringer på
dette specielle område for afsluttet. Dette er igen en be-
arbejdet kilde, men det har været en nødvendighed for at
få arbejdsgangens historie.
Brugen af erindringer i forbindelse med en arbejdsplads
med flere arbejdsområder har en indbygget alsidigheds-
sikring, der har stor betydning for det samlede resultats
sandhedsværdi og troværdighed. De forskellige arbejdsområder
"sladrer" slet og ret om hinanden. Eksempelvis var Holger
Madsen bøttemager, og han fortalte glad og korrekt om dette
nu afdøde håndværk, men først fra anden side fik jeg be-
retninger om, at bøttemagerne var snobbede og følte sig
hævet over de øvrige ansatte på fabrikken. De kaldte sig
f.eks. ikke papirarbejdere men papirmagere eller bøttemagere.
Det skal nævnes, at Holger Madsen og de øvrige bøttemagere
kategorisk benægtede, at de skulle føle sig "finere" end
de andre.
i
4
Fra kvindeside kunne jeg også få oplysninger om, at mændene
var modstandere af kortere middagspause, hvorimod kvinderne
kæmpede hårdt for den, fordi det gav dem tidligere fri og
dermed mulighed for bedre at varetage deres andet job :
familien. Den oplysning ville jeg næppe have fået fra nogen
mand.
i
Det faktum,at de forskellige meddelere ved, at jeg får
oplysninger flere steder fra både inden for netop deres
arbejdsområde og fra andre,gør, at der lægges en automatisk
dæmper på pralet. Sådan har jeg ihvertfald oplevet det. Jeg
har under alle omstændigheder meget lettere ved at gennem-
skue det.
En yderligere facon/metode til at få neddæmpet pralet er
ved suggesive spørgsmål, således at man åbner op for mulig-
heden af, at nederlag af forskellige slags kan omtales.

-
25 -
Diverse problemer og deres mulige løsning.
Det er et stort problem ved anvendelse af erindringerne
til belysning af arbejdsforholdene, og det er, at meddeleren
langt hellere vil fortælle om det specielle frem for den
dagligdags rutine. Hvis man ikke passer gevaldigt på, så
kan man let få en meget farverig skildring af arbejdet og
kammeratskabet, hvor alt har været fryd og gamme. Det er både
morsomst at fortælle og at læse. Men det vil give en ukorrekt
historie.
Jeg har prøvet at løse dette umulige problem ved :
-
at sætte så megen focus på den faktiske arbejdsgang og
arbejdsdag.
-
indirekte og direkte at spørge om det.
-
ladet personerne fortælle om, hvad de selv personligt
har oplevet.
V
-
spørge om forholdet til de overordnede især med hensyn
til "angst" for vedkommende.
Hvis man blot har et nogenlunde langt interview eller har
flere så vil meddeleren næsten altid selv direkte eller
indirekte komme ind på forhold som kedsommelighed (og mulig-
hederne for at undgå den), frygten for de overordnede,
jalousi mellem arbejderne og den indbyrdes konkurrence. De
har oftest ingen bevidst ønske om at udelukke disse oplys-
ninger, men de er bare ikke det første, der falder ind.
Det er utroligt, hvor meget folk gerne vil fortælle både
om glæder og sorger i deres arbejdsliv. Men alligevel er
der forhold, som ikke er lette at få frem, og da slet ikke,
hvis udsagnet skal offentliggøres med navnsnævnelse.
Et problem er druk. Flere vil gerne fortælle, at andres
koner stod uden for porten på lønningsdagen for at redde
noget af lønnen, men de kunne aldrig finde på at fortælle,
at deres egen kone har måttet gøre det. En anden variant er,
at de alle fortæller, at drikkeri var et virkeligt stort
problem før de blev ansat. Men det siger både den 80-årige,
den 70-årige og den 60-årige osv. Jeg har forsøgt at løse
problemet i min papirarbejder bog ved dels at tage udgangs-

-
26 -
punkt i en jubilæumssang fra 1935, hvori fagforeningens
(og arbejdspladsens) førende mænd skildres genkendeligt,
og det er ofte på drukken, dels ved at een, Fini Nielsen,
gerne ville træde frem og fortælle.
Et andet problem kan være tyveri -
et ordmde aldrig selv
kunne finde på at anvende i den sammenhæng -
på arbejdspladsen.
Et tredie problem kan være fusk og omgåelse af arbejds-
løshedskassen. Her lykkedes det mig i min bog "Arbejderliv
og faglig organisering i Silkeborg 1840-1940" at få flere
til at fortælle frit herom. Det var almindeligt med anden
indtægt under arbejdsløshed. Det var en simpel nødvendighed.
Problemer er der således nok af, der skal tages højde for.
Og der er flere end de ovennævnte. Her til sidst i emnekreds
1 vil jeg nævne følgende problem : de fleste af interview-
personerne til papirarbejderbogen har alt i alt haft det
så rimeligt med Silkeborg Papirfabrik, at de har fortsat
dér og været ansat i en årrække og ofte pensioneret fra den.
Men alle dem som har følt arbejdet,tkammeratskabet m.m. u-
lideligt og hurtigt har forladt fabrikken, deres oplevelser
er det sværere at få inddraget. Det er beklageligt, fordi
de sandsynligvis har nye tilgangsvinkler til emnet, dog
uden at deres er reglen og sandheden nødvendigvis.
To
hovedregler.
Jeg har to hovedregler -
som dog af og til kan brydes -
at jeg kun vil viderbringe selvoplevede hændelser, og at
erindringerne udgives med udtrykkelig angivelse af, hvem
der fortæller, Herved håber jeg at få et så sandhedsnært
billedersom muligt, hvor direkte løgne og overdrivelser
udelades. Og nok så vigtig arbejderne synliggøres. For at
efterleve disse hovedregler må man arbejde lidt ekstra for
at overvinde nogle af de problemer, som er omtalt ovenfor.
Men det er min erfaring, at folk gerne vil stå ved, hvad
de har sagt.

Emnekreds 2 -
privatlivets historie.
Jo mere jeg har arbejdet med erindringer til at få
belyst arbejderklassens historie, desto tydligere er det
for mig, at arbejdslivet og den her erhvervede løn kun er
den ene side af arbejderklassens økonomiske vilkår. Den
anden side -
det vi kan kalde for privatlivet -
med hvordan
økonomien forvaltes er lige så væsentlig til belysning af
klassens vilkår.
Den centrale person i forvaltningen af familiens økonomi
var arbejderhustruen, men også familiefaderen og børnene
havde deres funktioner i at få strakt familieøkonomien så
langt som muligt.
Kvinden stod for madlavningen, syning af en del af børn-
enes tøj og reperering af tøjet, samlede kvas, passede evt.
høns og andre husdyr og havde ofte et mindre rengørings-
arbejde.
Børnene forestod kvasindsamlingen, fiskeri og indkøb i
de butikker, hvor det nok ikke var så fint at komme f.eks.
på svineslagteriet og på kurbadet. Det var børnene, der
groft sagt stod for "tiggeriet". Endvidere havde mange af
børnene budpladser.
Manden indkøbte eller fremskaffede de store brænde, kløv-
ede og stablede det. Derudover passede han haven og koloni-
haven inklusiv diverse husdyr. Ofte havde manden ekstra-
arbejde f.eks. som lejetjener, billetør på Hjejlebådene,
kanonfotograf osv.
Familien kunne således være tilnærmelsesvis selvforsynende
med kartofler, brændsel, æg, fisk m.m. Mange byfamilier havde
et ekstra sikkerhedsnet i og med, at de ofte havde familie
på landet, så når det kneb kunne de ofte få kød, smør, ost
og andet herfra.
Arbejdet for det daglige brød var således langt fra slut
med faderens (eller/og moderens) 8-lo timers lønarbejde.

_
28 _
Hverdagsmiljøet kan man få et ganske udmærket indblik i
gennem erindringerne. Det følgende stammer fra nogle inter-
views jeg havde til belysning af papirarbejdernes boliger,
De gamle længer, frem til 1925. Her kun nogle hovedtræk.
Hverdagslivet var i høj grad et udeliv. Børnene og manden
befandt sig sjældent i boligen, som da heller ikke var stor :
to værelser med et lille køkken ialt 26 kvm. Lejligheden var
sparsomt møbleret : et spisebord, spisebordsstole, en sofa,
et dækketøjsskab, en kurvestol (måske) og et sybord. Der
var ingen gulvtæppe på gulvene. Sengene blev udnyttet bedre
end i dag, da børnene sov to eller flere i hver seng. Ofte
var børnesengene hjemmelavede. Køkkenets vigtigste inventar
var komfuret, køkkenbordet med en hylde til gryder og skåle
m.m, tallerkenrækken og brændekurven. _
I flere tilfælde havde familier indrettet en "fin stue" i
det mindste af værelserne. Ellers blev det benyttet til sove-
værelse.
Maden varierede selvsagt meget, og den var afhængig af,
hvad familien kunne fremskaffe selv eller billigt. Men det
er min erfaring, at husfaderen altid fik kød eller fisk til
kartoflerne, og børnene og moderen også fik det, men hvis
der var smalhals, så kunne de nøjes med kartofler, grød, sovs
eller rugbrød. Morgenmaden og skolemaden var altid sukker-
madder eller fedtemadder. Sukkermadder udgjorde i det hele
taget en stor del af kosten, og til gengæld benyttede de
aldrig tandbørste endsige gik til tandlæge.
Fodtøjet var altid træsko ude og kludesko inde. Lokummet
var
selvfølgeligt i gården, og der var ingen vand lagt ind
i huset. Vandet skulle hentes fra en fælles pumpe.
Fremgangsmåden i beskrivelSen af'dette hverdagsmiljø er
nogenlunde lig beskrivelsen af arbejdsprocessen. Man har
en god chance for -
ved flere interview og bearbejdning -
at få et nogenlunde objektivt billede af f.eks. boligforhold-

-
29 _
ene, ekstraarbejdet m.m.m. Alligevel er det som om, der skal
arbejdes mere nænsomt ved afdækningen af hverdagsmiljøet. De
gamle er tit meget på vagt for ikke at være illoyale over
for deres barndomshjem og forældrene.
Var der problemer med at få afdækket drikkeriet på arbejds-
pladsen, så er de endnu større i privatlivet. Jeg har sjældent
været ude for, at de gamle har fortalt, at faderen drak alle
pengene op, tævede konen og børnene. På spørgsmålet om drik-
keri svares ofte : "ikke mere end det var almindeligt dengang",
hvilket dog også var noget, kan man forstå. At problemerne
var der, kan man let få oplyst af andre, som gerne vil "sladre"
om de andre . Flere husmødre har også fortalt mig, at de
græd deres bitre tårer, da de skulle flytte op på'Smedebakken,
et andet af papirfabrikkens boligkvarter, fordi Smedebakken
havde ry på sig for meget drikkeri.
Tendenser i erindringer om
privatlivet.
I det udsendte papir (forudsætninger,emnekredse og afslut-
ning) har jeg opremset en række faldgruber eller tendenser
hos interviewpersonerne i forbindelse med privatlivs-
historie. Dem vil jeg her kort kommentere :
A. Meddeleren vil gerne normalisere sin egen barndom.
Eksempel : hvis moderen arbejder ude, så var det normalt.
Og omvendt.
hvis forældrene var skilt, så var det ikke
ualmindeligt.
,hvis man gik til skolebespisning, så gjorde
alle det. Eller omvendt.
B. Meddeleren har en tendens til at indpasse historien efter,
hvad der ser pænt ud i eftertidens øjne.
Eksempel : bedre sammenhold, bedre naboskab, ingen tæsk,
ingen bøllestreger eller slagsmål.
Noget af en myte hos de gamle og i byen var således, at
der var så vældigt et naboskab i de gamle længer. Men jo

mere jeg fik uddybet dette spørgsmål, des mere stod det
mig klart, at familierne faktisk levede utroligt isolerede.
Børnene legede aldrig inde hos hinanden, forældrene gik
1
ikke på besøg hos hverandre osv.
Tendens til at indhuske senere perioders liv til tidligere.
Eksempel : pæn stue senere i livet, men ikke på længen.
man indlægger vand i længerne, for sådan har
man jo "altid" haft det.
Glemmer ens egen særprægede hverdag og henholder sig til
det normale.
Eksempel : En gammel dame fortalte længe og inderligt
om, hvor dygtig hendes moder var til at lave
mad, også medens de boede på længen. Men plud-
selig kommer det frem, at moderen grundet er-
hvervsarbejde ikke har kunnet påtage sig den«
daglige madlavning, men købte den hos et pen-
sionat.
Et ønske om ikke at forstyrre eftertiden i dens fordomme.
Eksempel : tæsk i skolen, mange børn, fædre altid ivrige
socialdemokrater.
En tendens til at afpasse svarene til, hvad han/hun tror
intervieweren forventer. Og meget går på myten om de gode
gamle dage.
-
i de gode gamle dage var der sammenhold og solidaritet.
-
i de gode gamle dage kom man hinanden ved.
-
i de gode gamle var familien sammen.
-
i de gode gamle dage vidste man, hvordan man skulle op-
føre sig. osv. Men det er myter, som dog hurtig forduf-
ter ved et grundigere og/eller flere interviews. For
der er jo ingen, der ønsker disse gode gamle dage til-
bage. Eksempelvis fremgår det af erindringerne, at
faderen oftest var en meget fjern og uvirkelig person,
som de først lærte at kende, da de selv blev ældre og
faderen pensionist.

_
Afslutning.
Dette foredrag har holdt sig til at behandle erindringer
i deres anvendelse til beskrivelse af fortidige "objektive"
forhold. Disse "objektive" forhold giver også en del af for-
klaringen på, hvordan arbejderfamilierne faktisk kunne over-
leve lave lønninger, arbejdsløshed og sygdom.
Derimod har jeg ikke inddraget erindringernes oplagte
muligheder for at belyse de mere bevidsthedsmæssige forhold
i arbejderklassens historie som et selvstændigt emne. Men
her er også rige muligheder.
Jeg håber det er lykkedes mig at præsentere nogle anVendelse-
muligheder for arbejdererindringer i arbejderklassens historie
og fremlagt forskellige faldgruber og deres mulige løsning.
Men selv om erindringerne er unikke, så er det min personlige
overbevisning, at erindringerne kun er en af mange kildetyper,
til belysning af arbejderklassens historie. Erindringer alene
gør det ikke. Ligesom arbejderhistorie uden inddragelse af
erindringsmateriale er livsfjern.
-
o -
o -
o -
o -
o -
o -
o -
Noter :
1. De første tre sider med afsnittene forudsætninger, emne-
kredse og afslutning blev udsendt til seminardeltagerne
før seminariet. Da denne "foromtale" af selve foredraget
er en naturlig del af foredraget er den medtaget her.
2. Dette eksempel gav anledning til nogle kommentarer på se-
minariet. Nogle spurgte om de to "SID"eres krav ikke ud-
sprang af ønsket om "censur". Hertil er at sige, at det
slet ikke var problemet. De to benyttede erindringer fra
industriindsamlingen var slet og ret dels for lange dels
svært læselige. Og vi må jo huske på, at der foregår et
medieskrift ved at føre det talte 0rd over til skreven
tekst. Disse båndudskrevne interviews vil være vanskelige
at benytte direkte i form af gengivelse i bogform.
Yderligere problematisk er det, at Anne Frederiksen i sit

-
32 _
speciale (p.59ff) nævner en række problemer ved udskriv-
ningen sammenholdt med selve bandet: Det vil i sandhed
.være en katastrofe, hvis det viser sig, at de indsamlede
erindringer mere eller mindre kun kan benyttes af den/dem
som har indsamlet dem.
Den omtalte papirarbejderbog er : Papirarbejdernes historie
i Silkeborg 1844-1982. Silkeborg 1983.

-33-
FOREDRAG VED SFAHS SEMINAR DM ARBEJDERERINDRINGER OG ARBEJDER-
W
Cand. mag. Lisbeth Haastrup
ANALYSE AF TJENESTEPIGEERINDRINGER SOM EKSEMPEL PÅ EN TEKST-___________________________________________________________
DG BEVIDSTHEDSHISTURISK INDFÅLDSVINKEL TIL ARBEJDERKUINDERSW
LIVSSAMMENHÆNG OG BEVIDSTHED.
Det nyere danskfag har interesseret sig For teksthistorie og
bevidsthedshistorie, og denne interesse har en oplagt parallel
til historiefagets nyere interesse For mentalitetshistorie og
socialhistorie.
Jeg tror imidlertid at en øget Formidling og et udvidet samar-
bejde mellem Fagtraditionerne ville være
Frugtbart, og et kon-
kret og afgrænset område som erindringer kan være et udmæn*
ket udgangspunkt.
Jeg vil her prøve at Fortælle om
danskFagets tekst- og diskurs-
begreb og de perspektiver der ligger i danskfolks måde at be-
skæftige sig med erindringer, med tjenestepigeerindringer og
tjenestepigeinstitutionen som eksempel.
Desuden vil jeg pege på nogle at de samarbejdsmuligheder jeg ser
mellem dansk og historie på erindringsområdet.
Med danskfagets nye tekstbegreb bliver tekster defineret bredt
som alle sproglige ytringer.
Tekster Forståes som en Form For kommunikation. Kommunikation
ud Fra den sociale og historiske kontekst den befinder sig i,
og også med den.
HistorieFaget og danskfaget har lavet en
arbejdsdeling hvor his-
torie mest har studeret sammenhængene uden om teksterne, mens
.
danskFaget har studeret teksterne og deres måde at indgå i dia-

-
34 -
log med denne kontekst. Et meget tættere samarbejde vil være
nødvendigt for at forstå både historien, samfundet Eg teksterne
i deres indbyrdes sammenhæng.
Tekster er altid organiseret inden for institutioner med regler
og normer for hvem der kan sige hvad på hvilken måde.
At tale om subjektive og objektive tekster er derfor meningsllst.
Disse institutioner er historisk og samfundsmæssigt bestemt, og
en vigtig del af arbejdet med at lave tekst- og bevidsthedshis-
torie må blive at undersøge disse institutioner og hvordan de
er blevet skabt, opretholdt og ændret.
Alt dette vil jeg her kalde en
diskursanalyse.
Tager man erindringsgenren som
udgangspunkt, kan man se at den
bliver en udbredt genre for ca. 200 år siden, samtidig med bor-
gerskabets opkomst og den ny opdagelse af og satsning på indivi-
det. Forfatterne var borgerskabets mænd, og interessant nok også
mange borgerskabskvinder. Da bønderne begyndte at komme op som
samfundsklasse begyndte de også at skrive om sig selv -
først
almanakker, så dagbøger og endelig erindringer der blev udbredte
fra sidste halvdel af Forrige århundrede. Dog med en tendens til
at mændene skrev før kvinderne.
Arbejderne begyndte også at skrive erindringer da de var etab-
leret som klasse fra omkring århundredeskiftet. Også her med en
klar tendens til at mændene var hurtigere ude end kvinderne.
De tjenestepigeerindringer jeg vil beskæftige mig med er alle
fra efter 1900 og handler om perioden omkring århundredeskiftet.
Ved at se på genren historisk ser man at den har indgået i og
indgår i en klasse- og kønsbestemt sammenhæng. Der foregår aHäå
i erindringsdiskursen en stadig kamp om hvilke regler og normer

_
35 -
som skal gælde, og hvem der skal definere dem og bestemme hvem
der skal have lov til at komme ud til en større offentlighed
med deres tekster.
Johnny Kondrup har i Levned og tolkninger lavet en definition
af den skriftlige genre, som kan bruges til at tydeliggøre de
regler og normer der gælder for erindringer.
Han mener at en selvbiografi skal have en udsigelsesstnuktur
hvor der er sammenfald mellem fortæller, forfatter og hovedper-
son. En retrospektiv 'synsvinkel, en episk fremadskridende form
og skrevet i første person.
Endeligskal forfatterens eget livsløb før skrivetidspunktet,
være emnet for teksten og der skal være lagt vægt på de forhold
der har haft eksistentiel betydning.
Denne definition kan være nyttig at have for øje, men man må
tænke på at det er den dominerende definition, og at den ikke
nødvendigvis er dækkende eller fordelagtig for alle.
Dette varierer f. eks. efter erindringernes produktions- distri-
butions- og konsumtionsforhold. Blot en grov typologisering af
de tjenestepigeerindringer jeg har arbejdet med, vil vise hvor
mange faktorer der må tages højde for og hvor mange nuancer der
er selv inden for en enkelt genre.
En erindring er ikke bare en erindring!
Den type erindringer der kommer Kondrupsdefinition nærmest er
den gruppe der kan kaldes karriere- eller arbejderleder erind-
ringer. Erindringerne er skrevet af tjenestepiger som kommer fra
arbejderklassen5men ender i anden og højere social position.
Eksempler på denne type er Karoline Jensen: Jomfru Jensens erin-
dringer, om en karriere op gennem tjenestepigehierarkiet til
pladser i kongehuset og diplomatiet.

2.
-36-
Desuden Marie Christensen: Erindringer. Et Livs Indsats For danske
Husassistenter.
Her beskrives dannelsen af og arbejdet med tjenestepigernes Fag-
lige organisering, som Marie Christensen stod i spidsen For.
En anden type erindringer skrives i litterær Form. Forfatterne
kommer Fra, eller er på skrivetidspunktet placeret i,andre klasser
end arbejderklassen. Romanen eller de novelleagtige episoder er
genrer der giver muligheder For at tage mere
problematiske, men
'også mere utopiske elementer op i teksten. Desuden henvender disse
tekster sig til en anden del af offentligheden og et delvist andet
publikum.
Eksempler på sådanne tekster er Helene Strange: Inger Prier I + II
og Rosa Berg: En Tjenestepiges Erindringer.
En tredje type tjenestepigerindringer er brudstykker af livserin-
dringer ofte skrevet mens
tjenestepigerne er midt i deres tjeneste-
pigetid, skrevet til F. eks. Tjenestepigernes Blad og læst aF tje-
nestepiger.
Endelig Findes der en type tjenestepigeerindringer indsamlet af
og skrevet på opfordring af forskere, arbejderbevægelsen e.l.
Der er ofte Forskel i klasse og køn mellem indsamler og erindringe-
skriver, og erindringen skrives til en sammenhæng som er defineret
af indsamleren og hvor der ofte er lagt vægt på nogen sider af
tjenestepigernes liv på Forhånd.
Her er erindringernes udformning i høj grad lagt i hænderne på
indsamleren Før og efter skrivetidspunktet, men er desuden bestemt
af erindringsskriverens opfattelse af indsamleren og indsamlingen.
Eksempler på sådanne er Raske Fjed. Ti arbejdende Kvinders Livs-
erindringer. Ved P.S. Desuden Karoline Graves : En Almuekvindes Liv.

A.
B.
-
37 _
For hver aF disse typer må man spørge til produktions- distribu-
tions- og konsumtionsForhold, og overveje hvad disse har betydet
For teksten og dens placering i hele
erindringsdiskursen.
Det er vigtigt at holde Fast ved at den sociale og historiske kon-
iMod,tekst og de diskurser som teksten skriver sig ind i og op
kan ses på alle niveauer i teksten.
Med en strukturel tekstanalysetilgang vil jeg vise at der er mange
niveauer i en
erindringstekst, og præsentere nogle aF de spørgs-
mål og problemområder man kunne tage op hvis man studerer tjeneste-
pigeerindringer.
Det er Først og Fremmest ment som et problemkatalog som kan virke
til inspiration og især vække Forståelse For erindringsteksters
kompleksitet.
En strukturel tekstanalyses mål er et Finde et eller Flere sys-
temer i teksten, hvorudFra man kan Forstå alle dens elementer
hver For sig og i Forhold til hinanden.
Systemenre kan være på Forskelligt niveau og.organisere Forskellige
lag i teksten. Men niveauerne kan ikke Forstås uden hinanden og
analysen skal bl.a. vise sammenhængen, og/eller brudFladerne mellem
disse niveauer. At skrælle nogle aF disse væk vil altså både re-
ducere teksten og vores mulige Forståelse aF den.
Den tekstinterne strukturelle analysemetode operer med tre niveauer:
Den narrative, aF tekstens handlingsplan.
Den tematiske, aF de tematiske dybdestrukturer og deres indbyrdes
relationer, samt deres værditillægninger i teksten.
En
udsigelsesanalyse som ser på hvordan det sagte siges.

_
38 -
Under den narrative analyse kan det være spændende at se på hvor-
dan tjenestepigerne opdeler eller periodiserer deres liv.
Det vil til trods For at alle mennesker gennemgår de samme lvis-
stadier være køns- og klassespeciFikt, hvilke livsannit man vælger
at skrive om i sine erindringer og hvilken betydningdisse annit
tillægges.
Det er F.eks. typisk For tjenestepiger -
men også For kvinder i
almindelighed -
at de stopper deres beretning når de bliver giFt.
Måske Fordi tjenestepigetiden så er slut, måske Fordi de opFatter
at deres "eget liv" nu i træder i baggrunden til Fordel For Familien?
Kvinder og arbejdere har sjældent en karriere der viser en stigen-
de kurve parallelt med deres stigende alder. Kvinder og arbejdere
er på toppen i ungdommen Fysisk og socialt.
Hvilke konsekvenser Får det For beskrivelsen aF et helt
livsForlnb?r
Hvordan kan man skildre sit liv når man ikke kan bruge "livet- som-
karriere" modellen?
Hvilke modeller, værdier eller prioriteringer bruger tjenestepigerne
i stedet til at Forstå deres liv indenFor?
Nogle bud kunne være selvstændigheden i arbejdet, de personlige
relationer til herskaberne, kærlighed, moderskab.
Kan den
borgerlige- mandlige karrieremodel medvirke til en tolkning
aF tjenestepigelivet som mislykket?
Ud over at analysere hvilke livsperioder tjenestepigerne beskæFti-
ger sig med
Hderes erindringer, må man se på hvilke livsområder
og hvilke miljøer, personer og situationer de tager op.
Tjenestepiger er særligt spændende Fordi sammenhængen mellem de
Forskellige livsområder hos den1er så tydelig.
De arbejder og bor det samme sted, og deres arbejde er det hus-
arbejde og de sociale relationer vi ellers har så svært ved at
Få noget at vide om.

-
..
Spørgsmålet om livssammenhæng er derfor lettere at besvare for
tjenestepiger end for andre arbejdere, men kan måske inspirere til
spørgsmål til andre erindringstyper, eller tydeliggøre mangler eller
prioriteringer i
disse?
Endelig må man se på hvordan disse forskellige dele kædes sammen.
Tekstens komposition kan være kronologisk, episodisk, tematisk
osv. , bl.a. afhængigt af hvilke af de førnævnte forhold der vægtes.
Men kompositionen kan også være mere eller mindre konsekvent. Der
kan være uformidlede dele, eller dele der springes over -
afsnit
af livet som betragtes som
uvæsentUge,eller som så problematiske
at de fortrænges.
Rosa Berg skriver f. eks. ikke om sin kæreste i en årrække hvor
de har problemer, hvorefter han så pludselig dukker op igen og alt
er lutter idyl.
Det der ikke er med er også interessant!
En lineær komposition kan hænge sammen med et liv der passer til
erindringen som
karrierebeskrivelse, men også være præget af en
skriftlig og borgerlig måde at komponere tekster i det hele taget.
I nogle tjenestepigeerindringer kan man se en mere sideordnet og
episodisk komposition, hvor det at fortælle en række gode histo-
rier er vigtigere end det
strikte livsforløb.
Her videreføres måske en mundtlig fortælletraditions kompositions-
form i den skriftlige erindring?
Hden narrative analyse kan man altså se på udvælgelse i forhold
til livsforløb, livssammenhæng. Kender man andre fremstillinger
af erindringsskriverens liv, kan det være spændende at sammenligne.
Desuden kan man se på hvordan tekstens elementer komponeres i for-
hold til hinanden i teksten, samt i forhold til de normer og regler
som gælder for diskursen på området.

B. I den tematiske analyse kan man finde ud af ud fra
hvilken struktur
eller systematik teksten er bygget op ud fra,på det indholdsmæssige
plan. Samt undersøge hierarkier, koplinger og valoriseringer af og
mellem temaer.
Tjenestepigeerindringer skrives i høj grad om tjenestepigeinsti-
tutionen. Her mødes klasser og køn på en kompliceret måde, i en
konflikt som er central på samfundsniveau.
Arbejderkvinder og småborgerskabs- og borgerskabskvinder mødes
her omkring husarbejdet i den private familie. Arbejdet og stedet
er fælles kvindeområder, men er også et arbejde og et sted hvor
klasseforskelle og klasseundertrykkelse og klassekamp findes.
Patriarkalske og kapitalistiske klasserelationer og arbejdsforhold
brydes i tjenestepigeinstitutionen, men at håndtere dette i de tætte
daglige relationer var ømtåeligt i den private familie,som
i den borgerlige selvforståelse var en sfære hvor alle var frie,
lige og fredelige. Det var vanskeligt at erkende at produktions-
sfærens økonomiske og sociale strukturer også fandtes i familien -
både for herskab og tjenestefolk, i en periode hvor de to sfærer
netop syntes af fjerne sig fra hinanden.
Men hvordan opfattede tjenestepigerne tjenestepigeinstitutionen?
Hvordan bearbejdes disse strukturer i deres erindringer?
Det viser sig hurtigt at man for at kunne besvare disse spørgsmål
må gøre en indsats for at forstå deres måde at tænke, deres begre-
ber og kategorier.
Det er altid vanskeligt at analysere på bevidstheder som er for-
skellige fra ens egen i tid, kultur eller køn og klasse -
men det
er også uhyre vigtigt at være bevidst om sin egen historiske og
samfundsmæssige betingethed når man gør det.
Å
Vores sprog, vores begreber er gode steder at blive opmærksomme
på forskelle.

_
41 _
F. eks. er begreber som arbejdsliv over For hverdagsliv menings-
løse For tjenestepigernes situation. Deres liv er netop en enhed
aF arbejde For reproduktion aF herskaberne og hende selv.
Skellet mellem arbejde og Fritid er også aF begrænset værdi For
tjenestepiger,som meget sjældent havde det vi Forstår ved Fri tid.
Vores arbejdsbegreb har også vanskeligt ved at dække alle tjeneste-
pigens aktiviteter. Vi trænger altså til nye og udvidede begreber
For arbejde og For arbejdets placering i livssammenhængen.
Vores opFattelse aF modstandsFormer og klassebevidsthed, som har
vor tids mandlige FagForenings- og partikamp som mønster har også
kun begrænset værdi For tjenestepiger, ja det kan oven i købet
være med til at usynliggøre og nedvurdere de modstandsFormer som
har været der,men går på helt andre leder.
Tjenestepigernes bevidsthed er nenüig Først og Fremmest dannet ud
Fra hendes liv og arbejde inden For Familien, med husarbejdet og
med de sociale relationer som Findes i denne sFære. Hendes bevidst-
hed er overvejende præget aF patriarkalske strukturer, hvilket be-
tyder at hun i høj grad tænker i personlige og moralske termer.
De væsentlige temaer i
erindringerne,bliver hvordan tjenestepigens
menneskeværd og kvindeværd kan skabes ogxopretholdes i den tjene-
stepigeinsitution,som systematisk prøver at undertrykke og usyn-
liggare hende som
menneske, samtdig med at hun ikke kan undværes
hverken som arbejder eller menneske.
Tjenestepigen oplever en dobbelthed aF væren- og ikke væren menneske,
som giver en usikker identitet og oFte mindreværdsFølelse.
Inden For tjenestepigeinstitutionen var der to hovedstrategier til
opnåelse aF menneskeværd. Den ene og mest udbredte, var en strategi
beregnet på at klare sig i de de tætte personlige patriarkalske
Den patriarkalske strategi gik ud på at Få herskabet til at acceptere

-
42 -
og respektere tjenestepigen så hun blev "en del af familien".
Den anden strategi som kan kaldes den kapitalistiske, gik ud på
at få herskabet til kun at se tjenestepigen som lønarbejder og
holde de personlige udvekslinger på et minimum. I denne strategi
indgik krav om højere løn, mere fritid, mens tjenestepigerne ud
'
fra den patriarkalske strategi først og fremmest ønskede respekt,
omsorg og sociale og følelsesmæssige belønninger.
Det er mellem disse to måder at forholde sig til og opfatte tje-
nestepigeinstitutionen at mange erindringer er
spændt ud. Det kan
aflæses som konflikter pg værditillægninger på det
tematiske niveau
i teksterne.
Men disse patriarkalske reproduktionssfærestrategier kan man kun
få øje på hvis man prøver at forstå tjenestepigernes egen måde
at tænke på, sådan som denne viser sig for os i tekstens struktur.
Desuden kræver det at man overhovedet beskæftiger sig med denne
del af samfundet og livet. Det er i høj grad kvindeforskningens
fortjeneste at der nu findes ansatser til en teori om disse om-
råder og at man er begyndt at stille spørgsmål til dem.
I tjenestepigeinstitutionen er disse ting så tydelige, men jeg
mener at bevidstheder og modstandsformer dannet i reproduktions-
sfæren og i personlige afhængighedsforhold , i
;,ikke
alene er vigtige i studiet af tjenestepiger, men er helt uundvær-
lige i studiet af kvinder og arbejdere i det hele taget!
De er med
til at vise at klassekampen og kønskampen foregår i andre
sfærer og på andre måder end i fagforeningen og partiet.
Denne tematiske analyse bevæger sig på et meget abstrakt plan, hvor
teksterne er reduceret og kun dybdestrukturen står tilbage.
'Analyseprocessen må imidlertid starte med de komplekse tematiske
sammenhænge i hver enkelt tekst -
men denne analyse viser forhå-
bentlig også at det på et vist abstraktionsniveau er muligt at

C.
_
43 _
uddrage kollektive bevidsthedsstrukturer med gyldighed For en hel
række tekster og mennesker.
Går man videre til udsigelsesanalysen, kan man stille sig selv det
spørgsmål, hvordan en gruppe kvinder med denne slags baggrund og
bevidsthed- og oFte ringe selvbevidsthed -
overhovedet har kunnet
skrive erindringer?
Erindringen er jo en genre der kræver et selvbevidst subjekt, der
mener at det selv er interessant For andre.
Faktisk er der meget Få tjenestepiger der har skrevet deres erind-
ringer spontant, og de der har tilhører som vi har set den gruppe
der er steget op socialt eller har været politisk og organisatorisk
aktive.
I de erindringer de har skrevet,sætter kvinderne ikke sig selv i
centrum. Tjenestepiger og kvinder i det hele taget skriver mere om
andre og deres relationer til andre,end mænd.
På den måde nærmer mange kvindeerindringer sig memoieren eller
biograFien.
Usikkerheden på eget værd og personlighed kan vise sig i Fortæller-
Forholdet, som langt Fra altid er så simpelt som Kondrups deFinition.
Flere tjenestepiger dækker Fortælleren ind i en
Fiktionsramme, som
adskiller Fortæller, ForFatter dg hovedperson. En del skriver ano-
nymt eller under pseudonym, og atter andre Fortællere er splittede
eller Forvirrede.
I synsvinklen kommer selvopFattelse og den måde man orienterer sig
i tid, rum og socialt miljø også ind.
Har man en Familiesynsvinkel eller en klassesynsvinkel, ser man
nedeFra og ud eller oppeFra og ned?
I nogle aF disse valg har nogen villet bedømme graden aF klasse-
bevidsthed og samFundsForståelse, men det er vigtigt snarere et

.'44-
se det som
Forskellige sfæreplaceringer og organisationstyper -
bl.a. bestemt af køn og kønsarbejdsdeling.
1 sprog og stil kan man se sammenstød mellem Forskellige diskurser.
Mange tjenestepiger uden nævneværdig uddannelse, har haft svært
ved at opfylde normerne for den borgerlige erindrings sprog.
Det kan giVe sig udslag i forsøg på at markere borgerlig dannelse
ved at bruge enkelte fremmedord, for derefter at gå tilbage til en
mere jævn og mundtlig præget fortælleform.
Eller det kan vise sig i usikkerhed overfor hvordan man finder
på en titel til sin erindring, som i Anna Sellerups erindring som
Lykke Pedersen skriver speciale om.
Anna Sellerup starter med: "Familiebog" fra "den gamle Tid".
På næste side står så: "Fra Huskeposen" og nederst på siden:
Et Fattigvæsensbarn fortæller "i smaa Træk" om en"Svunden" Tid.
Her står så på række forslag til titler -
tilsammen giver de et
fint og dækkende billede af erindringens indhold og mål, men formen
er usædvanlig. Ligeså er brugen af gåseøjne som bryder med tegn-
sætningsnormen og signalierer måske usikkerhed, måske en selvstæn-
dig brug af tegnene til at fremhæve det hun synes er det væsent-
lige'
Ved disse usikkerheder, brud, problemer bliver diskursen synlig.
Dens grænser træder frem når de bliver overtrådt, og de præmisser
den bygger på og de forhold den udgrænser eller undertrykker bliver
tydeligere.
Udsigelsesanalysen kan altså vise at også tekster eller lag #tek-
ster som ellers er blevet betragtet som af dårlig litterær kvalitet,
eller som "støj" i kommunikationen er interessante og vigtige.
De viser at diskursen gælder på alle niveauer og klasse- og køns-
kampen ligeså.
Men når man skal forstå erindringer som genre for tjenestepiger,
må man også kende de andre former for diskurser som tjenestepiger
indgik ieller havde til rådighed.
'
Det var mest mundtlige tekstformer og udtryk gennem arbejdet -
en kulturel og social kommunikation i den måde hun udførte arbejdet:
strøg skjorterne, serverede maden, udsmykkede sit værelse.
Hendes udtryksformer var stort set tvunget til at være indirekte
og foregå på præmisser andre havde sat. Desuden blev de udtrykt
i en privat sammenhæng.
Det at skrive i sig selv, at abstrahere over sit eget og sine nær-

-
45 -
mestes liv, at udtrykke dem i en diskurs som var uvant og derefter
offentliggøre dette, har været mange fremmedartede aktiviteter på
en gang. Ikke kun for tjenestepiger men for arbejdere og mange
kvinder i det hele taget.
At skrive erindringer kan, måske især for disse grupper, imidlertid
også være
identitetsbekræftende, føre til nye erkendelser og måske
handlinger. Men det er værd at huske at der også er barrierer at
overvinde når man opfordrer folk til at skrive eller lade sig inter-
vieue.
Jeg mener det er vigtigt at vide noget om hvilke diskurser som
findes og hvilke af dem arbejderkvinder bruger, og ikke mindst
hvordan de bruger dem på deres måde. Mere eller mindre offensivt
i forhold til en kamp for at ændre og udvide grænserne for hvem
der kan sige hvad på hvilken måde, men altid en proces.
Når man skal vurdere tjenestepigers og arbejderes brug af diskurserne
er det nødvendigt at kende de dominerende diskurser. Ligesom det
er nødvendigt at kende borgerskabet for at forstå arbejderklassen
og mændene for at forstå kvinderne.
Jeg har prøvet at vise at sprog og tekster ikke er enkle størrelser
og slet ikke uskyldige.
Dette viser sig imidlertid først når man for alvor går ned i erind-
ringerne som tekster. Det viser sig da at der er mange lag i dem
og at de forholder sig til til den sociale kontekst for tekster i
almindelighed og verden i det hele taget på en kompliceret, men
også utrolig spændende måde.
For at få det hele med er det nødvendigtthave alle niveauer i
den enkelte tekst med i sin analyse.
Dernæst må man se teksten i forhold til diskursen for netop denne
teksttype.
Derefter til diskurserne i det hele tagetsi den sociale
og histo-
riske kontekst teksten er skrevet i.
Til sidst må den analyserede tekst ses i den kontekst den 22 ind-
går i, bl.a. i analysesituationen.
Den tekstinterne analyse som indtil nu er blevet vægtet, må altså
kombineres med en tekstekstern, og denne sammenkobling er meget
vigtig og også det springende punkt.

-45-
For hvordan er Forholdet mellem basis og overbygning, samFund og
bevidsthed, individ og klasse/kønsgruppe?
Her kommer et tværfagligt samarbejde til som en nødvendighed.
Hvad danskFaget kan tilbyde er nogle redskaber til i hvert Fald
at præcisere og konkretisere disse Forhold mest muligt.
På den måde kan man være bevidst om hvad det er man gør når man
bruger tekster -
hvilket de Fleste Fag jo gør.
Bevidst om hvilke tekster der Findes, hvordan man har valgt ud i
Forhold til den eksisterende og relevante tekstmasse, eller i For-
hold til den mændge aF diskurser som den gruppe mennesker man vil
studere har benyttet sig aF. Bevidst om hvad der karakteriserer
den enkelte teksttype og hvad man derFor kan Få ud aF den i det
konkrete Forskningsprojekt man arbejder med.
Alle disse perspektiver og niveauer er svære at holde Fast i sam-
tidig og i et konkret projekt vil jeg Foreslå en bevidst aFgræns-
ning. Her har jeg imidlertid villet vise bredden og ,
mulighe-
derne.
Men en så omFattende analyse er umulig at køre igennem på et stort
materiale -
og jeg tror heller ikke det er specielt Frugtbart.
Hellere Få grundige dybdeanalyser end store overFladiske kvantita-
tive.
Det er i gennemarbejdningen aF et begrænset materiale, som F.eks.
et par erindringer, et individ eller hushold, en "oase" at komplek-
siteten og alle spørgsmålene viser sig. Det er her vi Får mulighed
Får nüanoerede og sammenhængende studier som også kan give grund-
laget For udviklingen aF nye metoder og teorier.
Når man kommer så tæt på bliver man nogen gange også mere synlig
For sig selv som historisk og samFundsmæssigt individ og det mener
jeg er nyttigt -
det er en aF Forudsætningerne For at udvikle en
sprog-, begrebs- og tekstbevidsthed.

-
47 _
LYKKE PEDERSEN:
FATTIGDOM OG OPFINDSOMHED
-
en arbejderkvindes livshistorie som udgangspunkt for en etnologisk analy-
se7årbejderkvinderslivssammenhæng og livsløb i slutningen af forrige århun-
drede.
I det følgende vil jeg med udgangspunkt i et igangværende projekt)skitsere
nogle synspunkter på, hvordan etnologer bruger og har brugt erindringsmate-
riale i forskningen.
i
Når etnologer talerom kultur, er det hverdagens kulturformer, man studerer.
Kultur er her forstået bredt som alt det selvfølgelige og "naturlige",
folk tænker og gør og som har en mening i den sammenhæng, tilværelsen dan-
ner. På den måde har alle en kultur, men alle har ikke samme kultur. Hvordan
man systematisk kortlægger indholdet i den enkelte kultur og hvordan forSkel-
lige kulturer afgrænser sig i forhold til hinanden, har været og er stadig
etnologers hovedopgave. Hvordan forskerneskelnede mellem kulturelle varia-
tioner har ændret sig med tiden. I grove træk kan man sige at fra at lade
genstande (elementer) danne skel mellem kulturer er man nu nået frem til
at det er en sammenhængende struktur, der er sat sammen på en ganske bestemt
måde, der skal indfanges i analysen og at uden denne helhed forstår man hel-
ler ikke enkelthederne. Omdrejningspunktet i denne analysemåde, livsforms-
analysen, er begrebsparret livsformen og livsformens eksistensbetingelser,
hvor de forskellige livsformer skelnes ved hjælp af produktionsmådebeg
Integrationen af en kultur- og samfundsanalyse åbner op for vide perspektiver,
men stiller samtidig store krav til analyserammens spændvidde. Haom senere.
Etnologi blev først universitetsfag i1959 og hed dengang "Materiel folkekul-
tur". Det var en uddannelse, der udsprang af museernes behov for faglært
personale til at indsamle, bevare og dokumentere genstande, deres brug og
udbredelse. Det var hovedsaglig interessen for den før-industrielle bonde-
kultur, der stod i centrum og i arbejdet med at dokumentere arbejdsprocesser,
indgik naturligt nok optegnelser med mennesker, der kunne fortælle om gen-

-
48 -
standenes alder, fremstilling og brug i dagligdagen. De arbejdsprocesser,
man var interesseret i at få belyst, var i høj grad de typer af arbejde, som
var forsvundet med industrialiseringen,og som man nu måtte se at få reddet
for eftertiden. I denne redningsproces overså kulturforskerne at studere
deres egen samtid, fremvæksten af arbejderklassen og industrikulturen.
Forrige århundredes museumsarbejde kom på den måde til at handle mere om
de indsamlendes egen romantiske opfattelse af, hvad der var en ægte "folke-
kultur" end en egentlig systematisk indsamling af dagliglivets genstandeê)
Denne opfattelse rykkede med ind i universitetsverdenen, dog kun for en
kortere periode. I løbet af 1960erne og 1970erne begyndte forskerne at
interessere sig for studier af de sammenhænge, genstandene indgik i mere
end selve genstandene. Ved hjælp af interviews, feltarbejde og deltager-
observation rykkede etnologerne, som det nu kom til at hedde, ud i det omgi-
vende samfund og studerede lokalsamfund. Helhedsperspektivet blev det afgø-
rende i disse år. I interviews spurgte man således ikke kun til selve arbej-
det, men også til den sociale organisation, arbejdet blev udførtunder,
Der blev spurgt til husholdets sammensætning, forholdet til naboer og 10-
kalsamfund. Gennem den lille, lokalt afgrænsede enhed ville man trænge dybe-
re ned i hverdagslivets facetter og kvalitative indhold. Lokalsamfundene
var dog fortrinsvis rurale områder med en Økonomi knyttet til udnyttelsen
af lokale ressourcer, landbrug og fiskeri. Først i midten af 1970erne udbre-
des studierne til at omfavne lokalområder i byerne, boligområder og koloni-
haver. Svaghederne ved lokalsamfundsstudierne var at i selve den metodiske
afgrænsning havde man afskåret sig fra at inddrage en forklaringsramme,
der lå udenfor lokalsamfundet. Studierne blev i høj grad harmoniske studier
af småsamfund i ligevægt, hvor beboerne stod som repræsentatnter for en
ægte og uspoleret kultur, hvor industrisamfundet endnu ikke havde nået at
nedbryde.
En svaghed var manglen på at studere arbejderkulturen i byerne. Først i

-49-
1950erne begyndte Nationalmuseet, inspireret af svenske indsamlinger af
samme karakter, at indsamle arbejder- og håndværkererindringer. Det var de
mandlige arbejderes oplevelser, der iSær bleVáindtamlet. Først i slutningen
af 1970erne og begyndelsen af l980erne genoptages denne interesse på univer-
sitetet, hvor studiet af sociale grupperinger og magtforhold vinder frem.
I modsætningerne mellem forskellige kulturer fandt forskerne nu de Skærings-
punkter, der blev genstand for analyse. Nøgleordene hertil blev "kultur-
møde" og "kulturkonfrontationer".4)Inspirationer blev hentet fra udlandet,
engelske kulturalister og tyske socialisationsforskere og etnologer.
I 1980erne øgedes interessen for studiet af mænd og kvinders forskellige
kulturer, ikke som enhedskulturer, men som forskelle indenfor livsformerne.
Fælles for alle de udviklingstrin, etnologien har gennemløbet, er en inte-
"resse for almindelige menneskers dagligliv, som de selv oplever det. I
dette arbejde har brugen af erindringer, hvad enten det er i form af inter-
views eller nedskrevne personlige papirer af enhver art, indtaget en central
rolle. Indenfor den etnologiske fagtradition har der således ikke fundet
noget nybrud sted i brugen af erindringer; den afgørende forskel ligger i
i hvilke problemer, der er søgt løst, om det drejer sig om den geografiske
udbredelse af høstleer eller symboler og dragtformer blandt storbyens ung-
domsgrupper.
Nedenfor skal jeg prøve at skitsere, hvordan erindringsmateriale ved hjælp
af en biografisk metode kan medføre en ny tilgang til de allerede eksiste-
rende kilde-typer. Det er endvidere nødvendigt at arbejde med en samlet
analyseramme for at skabe orden og sammenhængi de megetkomplekse sammen-
hænge mellem adskilte niveauer. Afgrænsningen åbner rum for ikke bare en
rekonstruktion af et livsforløb, men for dybere indsigt i sammenhængende
kulturmønstre, hverdagslivets materielle og ideologiskepraksisformer.

FATTIGDOM OG OPFINDSOMHED -en livshistorie
Med udgangspunkt i en hidtil upubliceret, håndskreven erindring med titlen
"Et fattigvæsensbarn fortæller i "smaa Træk" om en svunden tid", forsøger
jeg at anlægge et etnologisk perspektiv på, hvad man kunne kalde en tidlig
arbejderlivsform, at se denne "indefra" og i samspil med andre livsformer.
Erindringsskriveren, Anna Andersen Sellerup, har nedskrevet sine erindringer
i årene 1938-1939, hvor hun som gammel kvinde skuer tilbage på sit og sin
families liv i årene 1850-1880. Hverdagslivet står i centrum for skildringen
som den tog sig ud for en enlig mor med 4 børn: fattigvæsenshjælp, arbejde,
familieforhold, skolegang, foreningsliv og fester. Der gives et detailleret
ogomfangsrigt billede af en kultur, som ikke har efterladt sig synlige spor
på anden vis. Anna Andersen Sellerup nævner selv i indledningen, at skil-
'
dringen er dækkende for andre menneskers fortidige livsvilkår og at hun på
skrivetidspunktet er en af de få, som er tilbage til at huske denne tid.
Motiveringen til nedskrivningen skal findes dels i dette faktum, dels i
et forsøg på at skabe orden for sin egen skyld: "Det er i Forventning
og Haab om at blive forstaaet.. at jeg her har benyttet min egen Barndom
som-"Eksempel for Mange" For at skrive og fortælle, som jeg gerne vilde, om
Tiden, der svandt" --"til Belæring, Underholdning og, til Udløsning af in-
destængte tanker"...
Den egne historie rækker udover den private og personlige historie til at
være manges historie, en socialgruppes historie. De "fattiges" liv var ikke
så fattigt, hvad angik overlevelsesevne og fantasifuldhed.
Forestillingen om tilstedeværelsen af en interesseret læser spiller også ind;
Bogen bliver benævnt "Familiebog om den gamle Tid" og læsekredsen er i første
omgang hendes egne efterkommere, selvom bogen indirekte (form og indhold)
tydeligt håber på en større læserskare.
Historiens vigtighed er med til at overvinde nogle af de barrierer, der er
med at håndtere en skriftlig form. Denne energi er den drivende kraft, ikke

_
5]_ _
ønsket om at beherske en korrekt og fuldendt teknik. I indledningen tages
der også forbehold overfor disse problemer og der undskyldes med:
"Ethvert, nok saa ubetydeligt Menneske har oplevet en Del.. der for Andre
kan have Interesse at læse. Maatte da denne Bog være af Interesse..at "læse"
som den for mig-i stille Tider har været... at "nedskrive".
Mit udgangspunkt har ikke været at vurdere disse "mangler", men at se hele
teksten som et kreativt og personligt udtryk. Analysen skal finde frem til
hvilke mønstre, disse brudflader og normbrud er udtryk for, ikke udmunde i
en kvalitetsbedømmelse udfra litterære, borgerlige normer. Noget helt andet
er at disse normer for erindringsskrivning er gode at kende, netop for at
kunne afgøre, hvor disse arbejdertekster adskiller sig.
Udfra dette grundsyn er Anna Andersen Sellerups bog et højst utraditionelt
'og selvstændigt værk, sammensat af manges historier: egne oplevelser, for-
ældres barndomsskildringer, søskendes erfaringer som tjenestepiger og lære-
drenge, naboers og kammeraters skæbner. Den over 300 sider lange erindrings-
bog indeholder også smådigte, citater, sanglege for børn og voksne.
Arbejderkvinde-erindringer fra denne periode udgør en forsvindende lille
del af arbejdererindringernei alle europæiske lande, hvad der er søgt for-
skellige grunde tilf Selve erindringsgenren, der lægger op til den enkeltes
enestående udviklingshistorie strider måske mod den tradtionelle kvinderolles
"orientering-mod-andre". Således er det også karakteristisk for de få erin-
dringer, der findes,at deres indhold udgøres afsociale relationer (familie
og venner, forholdet til arbejdsgivere) -sjældent af deres eget liv som
voksne kvinder. Således lægger Anna Andersen Sellerup også vægten på at
fortælle om sin barndom og sin position som datter i familien, ligesom
moderens rolle i familien betones stærkt.
Som smagsprøve på Anna Andersen Sellerups skrivning gives følgende uddrag,
der stammer fra indledningen:

_
52 -
"Indledning
Efter Krigen 1848 var der, har Mor fortalt Mangel på
Lejligheder. Mine Forældre, der var nygifte, kunde ik-
ke faa selvstændig Lejlighed mennaæáe dele med en an-
den Familie og, flyttede ind paa "Hoppens Længe" nu
Hindegade, med fælles Køkken.
Ubehagelighederne herved viste sig ogsaa f. Ekp. da Mor
en Dag kogte Suppe med Kødboller og, den anden Kone
Grønkaal. Bollerne havnede i Grønkaalen. Mor spejde-
dede forgæves efter dem i Suppegryden. Og, meget an-
det, der ikke taltes om."
Nævnte lille uddrag kan bruges til at få oplysninger på mange niveauer:
1. Erindringsskriveren lader sin egen historie begynde ved at skildre
familiens etablering gennem forældrenes giftemâl.
2. Uddraget indeholder også et konkret, kulturhistorisk niveau. Der
gives oplysninger om, hvilken type mad, der blev tilberedt og spist
i Københavns fattigkvarterer omkring 1850. Der antydes, hvordan fat-
tige husholdningers lejligheder var
indrettet.
3.De sociale relationer omkring husarbejdet-her madlavningen- skitseres.
Det er de voksne kvinder, der står for tilberedningen af den varme
middagsmad. For hvert komfur er der to husholdninger, to spisefælles-
skaber, to
gryder. Kvindefællesskabet antager her form af en konflikt
om ressourcer, hvor det ene hushold kan siges at klare mangelsituationen
på en uformel og opfindsom måde, men uacceptabel for andre.
4. Der gives også en fremstilling af, hvordan det overbefolkede København
betyder dårlige lejligheder for den fattigste del af befolkningen..
Trussel om epidemier fører til en ændret boligpolitik, hvor f.eks.
"Lægeforeningens Boliger" etableres udenfor voldene som en af de før-

_
55 -
ste planlagte bebyggelser for arbejdere. (Denne familie flytter som en
af de første familier ind i denne bebyggelse i 1857 og bor her frem til
1898). Urbaniseringsprocessen skildres således fra en subjektiv vinkel.
Som anekdote indgår fortællingen fra mor til datter som en "familie-histo-
rie: der sikkert har været fortalt i utal af gange. Fortællingenheraf
1 en humoristisk tone til andre, har været med til at opløse den konflikt,
der også ligger i indholdet: harme over mangel på mad og lejligheder, der
her antager karakter af en konflikt mellem individer.
Moderen har fortalt datteren historien som en morsomhed og som en livser-
faring;den har på den måde indgået som et sammenbindende led mellem gene-
rationerne. I denne genfortælling har det ingen interesse, om det var
grønkålssuppe eller grønlangkål, der blev serveret -om historien er
"sand" eller ej. Historiens funktion ligger i samværet.
Idet anekdoten bliver nedskrevet og får en form, der bevarer den langt
udover tilblivelsestidspunktet, kan den indgå i nye sammenhænge og nå;et
ukendt publikum.
Således er der flere lag i erindringsmaterialet, der alle er lige vigtige:
1.
2.
3.
Et subjektivt og personligt lag, hvor teksten danner en sammenhængende
meningsstruktur for skriveren, en livshistorie.
Et delkulturelt niveau, hvor fælles vilkår for en gruppe skildres.
I dette tilfælde en arbejderkvinde-kultur eller fattigdomskultur.
Et socio-økonomisk niveau, hvor arbejderklassens vilkår som sådan
træder frem, opsplitningen af hverdagen under den tidlige urbanisering,
industrialisering og kapitalisering. Men også hvordan denne opsplitning
søges imødegået på individniveau eller i familien og andre kollektiver.l-

_
54 -
Hvor hver fagtradition før har taget sig af hver sin del, litteraturhistorike-
re og psykologer af det subjektive niveau, historikere og etnologer af det
historiske og kulturhistoriske indhold,har sociologerog andre samfundsviden-
Skaber beskæftiget sig med det "overordnede" niveau.
Hvor etnologerne før har været anset for at være dem, der tog sig af "boller-
ne på suppen", når alle de andre havde taget deres del -vil etnologers arbej-
de med at videreudvikle en sammenkobling af en kultur-og samfundsanalyse
kunne bidrage til atløse nogle af de problemer, som mange fag står i. Inden-
for alle videnskabelige grene er der i de senere år sket et Opbrud eller per-
spektivskifte, hvor man er klar over vigtigheden i at kunne se helheder og
sammenhængefrem for en opsplitning, hvor det subjektive niveau opfattes
som en modsætning til det strukturelle niveau.
En erindring vil altid udgøre en specifik og unik cocktail. F. eks. boede
alle Københavns arbejdere ikke i "Hoppens Længe" eller "Lægeforeningens Bo-
liger" -men alle arbejdere boede et sted, de ikke selv havie planlagt. De
var UHdeVlagt nogle fælles betingelser: arbejdspladsen lå adskilt fra
boligen -husarbejdet blev udskilt som et ubetalt "ikke-arbejde",som foregik
privat og ulønnet osv. Ved at fastholde en enkelt familie i en "skrue-stik"
vil det være muligt at trænge dybere ned i, hvordan den opsplittede hverdag
'
havde indflydelse på mange livsområder. Det er faktisk kun en erindring, der
som kilde kan danne udgangspunkt for en sådan kortlægning af en enhed,
bestående af vidtforskellige sektorer eller livsomrâder. Næste afsnit vil
vise, hvordan forskellige kildetyper kan kombineres udfra et biografisk per-
spektiv.
FATTIGDOM OG OPFINDSOMHED -det manglende kildemateriale opvejes af en kva-
litativ indfaldsvinkel
Som antydet er det socialhistoriske kildemateriale fra slutningen af forri-
ge århundrede spredt og sparsomt og omhandler sædvanligvis kun afgrænsede

-
55 _
relationer, f.eks. "de fattige" som klienter under fattigvæsenet, som ankla-
gede og forbrydere i politiets arkiver eller som smittefarlige patienter
i lægevidenskabelige undersøgelser. Disse spredte og punktvise , kilder er
uegnede til at rekonstruere det hele liv. Da arbejdere, som nævnt, ikke i
særlig høj grad har skrevet om sig selv, har den socialhistoriske rekonstruk-
tion været baseret på disse kilder, der er
skrevet af grupper med en anden
kulturel baggrund,end arbejdernes. Endvidere er de skrevet i en ganske bestemt
hensigt,oftest en eller anden form for kontrol. Disse kilder afslører derfor
meget lidt om, hvad de "omtalte" selv anså for vigtigt og centralt i deres
liv og hvilke handlinger, der udsprang heraf. Derimod kan kilderne.sige en
del om producenterne heraf og det politiske og kulturelle system, også ar-
bejderne måtte forholde sig til.
Disse mangler er det vigtigt at forholde sig bevidst til i forskningsprocessen.
I stedet for at fortvivle over manglerne, bør man gøre en dyd heraf, "vende
bøtten" og gøre de således kortlagte huller til en pointe. Herunder er det
vigtigt ikke udelukkende at benytte de skriftlige kilder, der knytter sig
til myndighedernes hukommelse, men at anse alle kildetyper for lige rigtige.
Problemet ligger i at anlægge en helhedsramme, hvorunder forskelle og nuan-
cer fremdrages mellem kilderne, men samtidig med at sammenhænge og helheder
understreges.
I mit projekt med at undersøge den tidligste arbejderkultur i København har
jeg gjort følgende overvejelser, om de kilder, jeg anvender:
1) Nødvendigheden af at udvide kildebegrebet til at omfatte alle kildety-
per:
-private papirer som erindringer, attester og fotografier.
-private arkiver i privat eje. Her har jeg f.eks. fremdraget registre-
'
ret og brugt Østerbro Husholdsningsforenings arkiv, der giver et ind-
blik i foreningsliv og indkøb af madvarer.
-genstande som kildemateriale. Her har jeg forsøgt at efterlyse de

-
56 _
dragte, Københavns Fattigvæsen udleverede til klienterne som en del af hjæl-
pen. Disse almindelige hverdagsklæder er ikke bevaret for eftertiden på
noget museum, hvad der siger en del om museernes indsamlingspolitik!
-nuværende boligmiljøer, byplaner og lejlighedsplaner, f.eks. er Lægefore-
ningens Boliger bevaret med de originale bygningsdele. Denne bydel er eksem-
plarisk hvad angår de tanker, borgerlige filantroper og videnskabelige hygi-
ejnikere havde om, hvordan man i boligmiljøet skulle rette op på fattigdoms-
problemet.
-debatlitteratur er glimrende til at trænge ned i den borgerlige ideologi,
dens begreber og kategorier, der lå bag samtidens initiativer til at løse
arbejdsklassens problemer og den politiske trussel, den kunne antages at
udgøre.
-rådgivningsbøger for arbejderklassen- om husholdning ›
›; viser hvordan
de borgerlige skribenter anså deres egne familienormer som generelle.
-romaner kan bidrage med subjektive og stemningsmættede skildringer, ligesom
"pinlige" emner skildres. F.eks. Martin Andersens Nexøs erindringer fra
Lægeforeningens Boliger, der er næsten samtidige med Anna Andersen Sellerups.
2) Nødvendigheden af at problematisere de "gamle" arkiv-masser og læse dem
på en ny måde, f.eks. under en kulturanalytisk synsvinkel-rMan kunne spørge,
hvilke kulturelle briller, der ligger bag kontrollen? Er formålet at
ændre arbejdernes livsform og›i givet fald på hvilken måde? Hvem har "ret"
til at
kontrollere huge Hvilket system har brug for denne type af oplag-
ring af information?Hvilke normer reproduceres gennem hvilke ingjtutioner?
3) Nødvendigheden af at kombinere kildetyper på en kvalitativ måde. I mit
projekt har jeg anvendt et biografisk greb, hvor erindringen har "udpe-
get" kildegrupper fra adskilte sfærer. Hermed har jeg fået indblik i en
fortidig livssammenhæng og fået samlet oplysninger "på tværs". Dette gi-

.-
57 -
ver et overblik, som den enkelte kilde ikke i sig selv ville give.Herved
opnås et nuanceret og finmasket net af informationer, som jeg så kan rette
forskellige spørgsmål til.
I socialhistoriske oversigter har man lagt vægt på de fattiges "fattige liv",
deres økonomiske mangelsituation og forklaret deres liv under §n_etikette
som "undertrykte", hvad de også var. Men de var også noget andet, og gennem
mit "feltarbejde"i de historiske kilder har jeg søgt at lægge vægt på at
rekonstruere et liv, hvor handlinger og kreative strategier ikke lades ude.
Alle har en kultur, også fattige. At finde mønsteret heri og at skildre
hverdagskulturen som en helhed på en solidarisk måde må være kernepunktet i
en etnologisk analyse af arbejderkultur. Det har været mit mål at give et
nuanceret billede af en kultur, der udsprang af arbejdet; både lønarbejdet
udenfor familien og arbejdet i familien. I focus har været en kortlægning
af kvindernes arbejde, og hvordan de som aktive forvaltere udnyttede de få
mulignabr i et til tider ganske overraskende og kreativt mønster. Disse
hverdagens rutiner krævede kundskaber, overblik og indsigt -
en samlet for-
holden sig til tilværelsen -hvortil vi nu kun har erindringernes indhold
som rekonstruktionsmateriale.
Et sådant punktstudie kan være med til at oparbejde en viden om historiske
livsformer og hermed trænge ned i forhold, man ikke har tænkt sig på forhånd.
Ved at lægge vægten på samspil og processer mellem forskellige niveauer og
ikke lade sig nøjes med en ensrettet årsag-virkningsforklaring, får livshis-
torierne en ny Dthdning i udforskningen af hverdagens kulturmønstre.

-58-
mTER
1. Eksenpleme stæner fra mit igangværendekonferens-speciale ved Institut for folkelivs-
forskning, Brede.
2. I de senere år har studiet af livsfonrer og livsformsanalyse meget etnologi-faget i
Darmark.
se for en næmere præsentation heraf
Thcmas Højrup: Det gle'rrte folk. Livsfomer 0g Centraldirigering. 1983
- -
:Begrebet livsform. En formspecificerende aalysemådeanvendt på nutidige vest-
europæiske samfund. i Fortid og Nutid 1984.
3. 011 etnologifagetog nuseemes indsanlingspolitik:
Stoklund, Bjarne : Signalenerrt af en epoke il"Det forsønte århundrede",Arv og Eje 1976
- -
: EuropæiskEtnologi. Særtryk af"Københavns Universitet 1479-197 L' 1979.
4. Frykman,Jonas og Orvar Lfgren: Den kultiverade människan . Lund 1979.
"Kultur och Klass". Nord Nytt nr. 13. Nordisk tidsskrift for folkelivsforskning
"Kvindekultur" Nord Nytt 16/17 1983.MMisk tidsskrift for folkelivsforskning.
5. For en diskussion heraf se blandt andet
Vincent, David: Bread, Knowledge&Freedcm. A Study of Nineteenth-Oentury WorkingClass
Autobiography.New York 1981 p 8-9.

Sfah rapport 1986

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Sfah rapport 1986

Similar to Sfah rapport 1986 (20)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Sfah rapport 1986