Skoletjeneste på Rigsarkivet i Danmark

1,159 views

Published on

Anders Dalsager præsenterede på seminar i Malmø Rigsarkivets planer for en skoletjeneste.

Published in: Education
0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,159
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
67
Actions
Shares
0
Downloads
5
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide
  • Det er noget, der er værd at bide mærke i. Også eftersom det i en række år, bl.a. af Ulf Kyneb har været foreslået, at vi begynder at formidle vores fantastiske samling her på arkivet til grundskolen. I det efterfølgende vil jeg derfor gennemgå de vilkår og gode muligheder, der er for at opstarte undervisningstilbud og skoletjeneste her på Rigsarkivet. Et projekt, jeg har arbejdet på de seneste måneder, og som jeg er ansvarlig for. Først vil jeg pege på det behov for historieformidling fra arkivverdenen til danske skoleelever, som jeg allerede før jeg startede her på stedet bemærkede. Dernæst vil jeg gennemgå den plan for et konkret undervisningstilbud her på stedet, som jeg har udarbejdet, og som skal føres ud i praksis fra februar næste år.
  • Det er nemlig sådan, at eleverne i dag møder meget større krav til deres arbejde med metode i folkeskolens historieundervisning end tidligere. De skal kunne arbejde intensivt med kildekritik og være i stand til at skelne mellem forskellige typer af kilder. Baggrunden er, at de i dag har adgang til mange flere informationskilder, end dengang f.eks. Jeg selv gik i skole. Jeg kan selv huske, når jeg fik en opgave for i f.eks. Geografi, og så slog op i leksikonet og fandt et lille opslag om emnet, som jeg så skulle vride op i størrelse for at få det til at fylde. I dag kan eleverne gå til tusinde forskellige websider via google for at finde information – men iflg. Bl.a. en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut – så udvikles deres evne til at skelne mellem troværdige og utroværdige kilder i dag ikke tilstrækkeligt, bl.a. ikke i den vigtige udskoling, altså 7. 8. og 9. klasser. I den forbindelse er historiefaget tiltænkt en vigtig rolle i at udstyre eleverne med kildekritiske redskaber, de kan bruge i flere fag.
  • Problemet er bare, at folkeskolerne har svært ved at honorere disse krav. Mange historietimer dækkes i dag af lærere, der ikke har historie som linjefag, og de har iflg. de seneste vurderinger fra Skoletjenesten i København meget vanskeligt ved at forstå hvad kildekritik egentlig er samt formidle de klassiske kildekritiske begreber, når der gennemgås stof og emner i historie. Ligesom det også er en stor udfordring for dem at forberede elevernes eksaminer – historie er blevet et eksamensfag – hvor de skal finde originale kilder frem, som eleverne skal kunne vurdere hver for sig i eksamenslokalet. I den forbindelse er det også et problem lige nu, at det reelt kun er få kulturformidlende institutioner, der tilbyder undervisning, der handler om historiske emner og metode.
  • Hvis vi så oven på disse konstateringer vender blikket indad og ser på nogle af de opgaver, vi påtager os her i huset, så drejer det sig om, at: Rigsarkivet bevarer de mest centrale kilder til Danmarks historie Rigsarkivet udvikler en stærk historiefaglighed Rigsarkivet arbejder aktivt for åbenhed over for nye grupper og for at formidle værdierne i den arkivalske kulturarv Og dermed ligger arbejdet med også at rette vores kompetencer til at fungere i forhold til formidling til skoleelever lige til højrebenet. Ikke fordi det er let, men fordi det er vigtigt – og en fantastisk mulighed for at aktualisere den arkivaliske kulturarv. (Arkivlovens formålsbeskrivelse: § 4. Statens Arkiver har til formål at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder, 2) at sikre muligheden for kassation af ikkebevaringsværdige offentlige arkivalier i samarbejde med de myndigheder, der er omfattet af denne lov, 3) at stille arkivalier til rådighed for borgere og myndigheder, herunder til forskningsformål, 4) at vejlede borgere og myndigheder i benyttelse af arkivalier, 5) at udøve forskning og udbrede kendskabet til forskningens resultater.)
  • Det er dog også vigtigt her at understrege, hvordan og hvorfor skoleklasser fra udskolingen kan få en unik læringsoplevelse ud af at besøge Rigsarkivets kommende undervisningsfaciliteter på Slotsholmen i København. ” Mød originalerne” : Værdien af et besøg på Rigsarkivet vil først og fremmest bestå i mødet med de originale kilder, som trækkes direkte ud af historien, så eleverne i forbindelse med gruppearbejde kan få lov at betragte og fortolke dem. Dette vil kunne give eleverne en vigtig oplevelse af at være såvel historieskabte som historieskabende jvf,. beskrivelserne i ”Fælles Mål”. Prøv dig selv af som historiker/journalist/detektiv : Opklar mysterier fra arkivet ” Oplev arkivet – historie i kasseform”: Besøget på arkivet kan også inkludere en kort tur gennem magasinerne, hvilket vil give et indtryk af, hvilken værdi arkiverne har som historiebevarende og –formidlende kulturinstitutioner.
  • P.t. har jeg udarbejdet et længere forslag, hvor skoleklasser kan komme på besøg og arbejde med originalkilder til viden om nogle bestemte, koncentrerede historiske begivenheder eller forløb. Det går på, at besøgende skoleklasser oven på evt. forberedelse derhjemme får udleveret 3 særligt tilpassede ” arkivpakker” med originaldokumenter (eller kopier af originaldokumenter) samt enkelte, sigende genstande og medfølgende opgaver ved besøg på RA/LAK’s læsesal. Gennem arbejdet med disse udvidede kildesæt skal eleverne præsenteres for konkrete historiske forløb såvel som øvelser i kildekritisk fortolkning og andre historisk orienterede arbejdsmetoder.Hver af de 3 tilpassede arkivpakker skal endvidere være tilknyttet en bestemt, fiktiv karakter - en ”historiker”, en ”slægtsforsker” og en ”journalist”. Dermed vil RA/LAK’s undervisning kunne understøtte opfyldelsen af trin- og slutmålene for folkeskolens historieundervisning fra 6. klassetrin og opefter. Her kræves det nemlig, at ”Undervisningen lægger op til fortsat at styrke elevernes kritiske sans og forudsætninger for at bedømme forskellige informationskilder” og samt at den afspejler den anvendelse af historien, der finder sted i samfundet. Målgruppen er udskolingen, hvor arbejdet med kildekritik i folkeskolen er særligt intenst, og hvor eleverne også har fået et tilstrækkeligt abstraktionsniveau til at forholde til kildekritik og historiske begreber. At få dem hertil vil kræve noget benarbejde, men gennem aktive henvendelser og gratis adgang vil vi kunne nå målet.
  • Ved den senere ankomst til RA/LAK’s læsesal bydes skoleklassen herefter velkommen i ekspeditionen af en særligt oplært underviser. Herefter føres klassen til RA/LAK’s undervisningslokale, hvor studenterunderviseren gennem en powerpoint-præsentation og fremvisning af originale, århundredegamle dokumenter introducerer de opgaver, eleverne skal løse. Herudover får hver gruppe tildelt en særligt tilpasset ”arkivpakke”, der hører til karakteren (i form af en alm. arkivkasse) der dels indeholder en samling på 3-4 (gerne indbyrdes modstridende) skriftlige kilder (veludførte kopier med tilhørende transskriptioner af al tekst i med nutidige bogstaver), om valget i 1848 – og dels to små genstande i form af en fjerpen og billede, der er vedlagt for at stimulere børnenes fascination. Herefter vil de forskellige grupper af elever – med støtte fra studenterunderviseren og deres lærere - arbejde med hver deres missioner i en klokketime. Når der er gået 40, samles i eleverne så, og hver gruppe fremlægger kort deres resultater. Herefter diskuterer studenterunderviseren så fremlæggelserne og kildernes vidneværdi med eleverne.
  • Som udgangspunkt kan de her foreslåede, konkrete aktiviteter ifm. RA/LAK’s kommende undervisningstilbud – med arkivpakker, karakterer, gruppearbejde og opgaver – knyttes til forskellige historiske emner og perioder. Det er dog vigtigt at bemærke, at den såkaldte ”Historiekanon” har haft stor betydning for undervisningen i folkeskolen i de seneste år. For bedst muligt at kunne indpasses i folkeskoleklassers undervisning bør de emner, som RA/LAK’s tilbud tager op, derfor kunne knyttes an til et eller flere af kanonpunkterne (se bilag 2). Selve sammensætningen af folkeskolens historiekanon samt bredden i RA/LAK’s samlinger betyder imidlertid, at der er flere muligheder for nedslag i historien, hvor RA/LAK vil kunne understøtte kanon-formidlingen. De specifikke emner, der i den forbindelse kan tages op ifm. de første undervisningstilbud til 7.-9. klasse skal i forlængelse af dette både give mulighed for indlæring af viden om bestemte perioder samt kildekritisk diskussion af det, som arkivernes samlinger kan fortælle. Derudover skal emnerne ligge inden for det 19. og 20. århundredes historie, da disse perioder som regel er i fokus i historieundervisningen i udskolingen.
  • Skoletjeneste på Rigsarkivet i Danmark

    1. 1. Skoleundervisning på Rigsarkivet Skoleelever som historiedetektiver - arbejde med Rigsarkivets originale dokumenter i 7.-9. klasse
    2. 2. Undervisning på Rigsarkivet <ul><li>Målsætninger: At levere undervisning, der: </li></ul><ul><ul><li>Forøger elevernes indsigt i historiske emner </li></ul></ul><ul><ul><li>Stimulerer kreativitet og kritisk sans i tilgangen til kilderne </li></ul></ul>
    3. 3. Arkivet skal være et historisk eksperimentarium! <ul><li>Vi skal: </li></ul><ul><ul><li>Facilitere elevernes arbejde med kilderne </li></ul></ul><ul><ul><li>Bringe vores samlinger OG historiefaglighed i spil </li></ul></ul><ul><ul><li>Tilpasse vores tilbud til: </li></ul></ul><ul><ul><ul><li>Elevernes livsverden og forståelseshorisont </li></ul></ul></ul><ul><ul><ul><li>Trinmål og kanonpunkter i folkeskolen </li></ul></ul></ul>
    4. 4. Indhold af oplæg: <ul><li>Behovene for historietilbud i 7.-9. klasse </li></ul><ul><li>Rigsarkivets kompetencer </li></ul><ul><li>Vores undervisningstilbud – punkt for punkt </li></ul><ul><li>Vores inspirationskilder og faglige identitet </li></ul>
    5. 5. Historieundervisningen i folkeskolen <ul><li>Folkeskolen stiller højere krav til elevernes metodekundskab </li></ul><ul><li>I dag er store informationsmængder tilgængelige, eleverne skal kunne vurdere dem kritisk </li></ul><ul><li>Eleverne skal ved eksamen i 9. klasse kunne: </li></ul><ul><ul><li>” Definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik” </li></ul></ul><ul><ul><li>Vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, der gives af fortiden” </li></ul></ul><ul><ul><li>( Fælles Mål 2009 – Historie , s. 6-9). </li></ul></ul>
    6. 6. Historieundervisningen i folkeskolen <ul><li>Mange folkeskoler har vanskeligt ved at opfylde kravene om metodekundskab </li></ul><ul><ul><li>Mange historietimer dækkes af lærere uden historie som linjefag </li></ul></ul><ul><ul><li>Mange lærere har vanskeligt ved at gennemskue historisk metode og mangler kilder til eksamensopgaver </li></ul></ul><ul><ul><li>Få kulturinstitutioner tilbyder undervisning, der både handler om historiske emner og metode </li></ul></ul>
    7. 7. <ul><li>Hvad kan Rigsarkivet? </li></ul>
    8. 8. Tre af Rigsarkivets vigtige opgaver <ul><li>Rigsarkivet bevarer de mest centrale kilder til Danmarks historie </li></ul><ul><li>Rigsarkivet udvikler en stærk historiefaglighed </li></ul><ul><li>Rigsarkivet arbejder aktivt for åbenhed over for nye grupper og for at formidle værdierne i den arkivalske kulturarv </li></ul>
    9. 9. Planer om undervisningstilbud på RA <ul><li>Mulighed for unikke læringsoplevelser på RA: </li></ul><ul><ul><li>Kom tæt på historien (originaldokumenter) </li></ul></ul><ul><ul><li>Hjælp historikeren – opklar mysteriet (opgave) </li></ul></ul><ul><ul><li>Prøv dig af som historiedetektiv (rollespil) </li></ul></ul><ul><ul><li>Diskutér med eksperten (mød historikeren (studerende) </li></ul></ul>
    10. 10. Planer om undervisningstilbud på RA <ul><li>Eleverne vil kunne arbejde med originale kilder til koncentrerede historiske forløb </li></ul><ul><li>Undervisningstilbuddet indebærer </li></ul><ul><ul><li>Evt. forberedelse i klassen </li></ul></ul><ul><ul><li>Undervisning og opgaveløsning hos RA </li></ul></ul><ul><ul><li>Udlevering af kildesæt, der kan arbejdes videre med </li></ul></ul><ul><li>Målgruppen er udskolingen (7.-9. klasse – på sigt gymnasiet) </li></ul><ul><li>Det bliver gratis! </li></ul>
    11. 11. Undervisningstilbud – punkt for punkt <ul><li>Helt konkret: 2 eller 3 x 45 min. </li></ul><ul><ul><li>Forberedelse (valgfri, 45 minutters arbejde med det historiske emne, besøget fokuserer på) </li></ul></ul><ul><ul><li>Ankomst til RA (10 min.) </li></ul></ul><ul><ul><li>Tur i magasinet – originalkilder findes frem og vises! </li></ul></ul><ul><ul><li>Studenterunderviser præsenterer et mysterium , eleverne skal løse vha. kilderne, og udleverer to-tre kilder i kopi og transkription (20 min). </li></ul></ul><ul><ul><li>Eleverne arbejder i grupper på 2-3 elever (30 min.) </li></ul></ul><ul><ul><li>Elevgrupper fremlægger løsninger og diskuterer med klasse og studenterunderviser (30 min.) </li></ul></ul>
    12. 12. Planer om undervisningstilbud på RA <ul><li>Folkeskolens historiekanon + SA's brede samlinger = rige muligheder for egnede opgaver/mysterier til eleverne </li></ul><ul><li>3 eksempler: </li></ul><ul><ul><li>Slavernes oprør (Kanonpunkt: Slavehandlen) </li></ul></ul><ul><ul><li>Hvorfor startede slaveoprøret på St. Jan i 1733? Hvem var med? Kilder: Sagsakter fra domfældelsen af oprørerne </li></ul></ul><ul><ul><li>Demokratiet – kun for de rige og dannede? (Kanonpunkt: Grundloven 1849) </li></ul></ul><ul><ul><li>Hvorfor var der modstand imod valget af den første arbejder, Hans Hansen, til en lovgivende forsamling i Danmark i 1848? Hvem var imod valget? Kilder: Rigsdagsjournalen 1848 plus dagblade </li></ul></ul><ul><ul><li>Hvem saboterede Forum-hallen i København i 1943? (Kanonpunkt: Augustoprør og jødeaktion 1943) </li></ul></ul><ul><ul><li>Hvem saboterede Forum – og hvorfor? Forhørte politiet sabotørerne uden at vide, at de var de skyldige? Kilder: Politirapporten med billeder og udklip fra forhør samt illegalt blad. </li></ul></ul>
    13. 13. Planer om undervisningstilbud på RA <ul><li>Tidsplan: </li></ul><ul><ul><li>August-oktober : Idéoplæg og undervisningsplan foreligger, møder med Skoletjenesten </li></ul></ul><ul><ul><li>November-december : Finpudsning af planer og oplæg, etablering af lærerpanel </li></ul></ul><ul><ul><li>december-februar : Færdiggørelse og test af første undervisningstilbud </li></ul></ul><ul><ul><li>Marts: Første undervisning udbydes </li></ul></ul>
    14. 14. Vores inspirationskilder <ul><li>Arkivformidling: </li></ul><ul><li>Arkivkufferten! (Skåne, Jämtland) </li></ul><ul><li>Skoleformidling i National Archives </li></ul>
    15. 15. Vores inspirationskilder <ul><li>Erik Lund, ”Historiedidaktik”, 2003 </li></ul><ul><ul><li>” vide at” og ”vide hvordan” er lige vigtigt! </li></ul></ul><ul><ul><li>Ved at forstå bl.a. metodiske nøglebegreber og historie som ”a form of knowledge” øges også elevers evne til at forstå historiens ”body of knowledge”, selve det emnemæssige indhold. </li></ul></ul><ul><ul><li>HUSK: Kildekritik skal læres skridt for skridt, og kildekritisk fokus er modintuitiv . </li></ul></ul>

    ×