This document discusses various examples of artistic activism around the world that aim to raise awareness and create positive social change. Some of the examples mentioned include Monstrations which use giant puppets and costumes to protest issues, Traffic Mimes who attempt to improve road safety and reduce congestion through humorous interventions, and Y'en A Marre which is a hip hop movement in Senegal that challenges authoritarianism. The overall message is that art and creativity can be used as effective tools for activism and social commentary.
Este documento describe los pronombres objetos en inglés. Explica que los pronombres objetos como me, him, her, it, us, you, them siempre van detrás del verbo. También pueden ir detrás de preposiciones o en comparativos como "as" o "than". Incluye ejemplos de cómo usar correctamente estos pronombres objetos en diferentes contextos gramaticales como oraciones con verbos, preposiciones o comparativos. Por último, ofrece ejercicios de práctica para reforzar el uso de estos pronombres.
Este documento presenta varias herramientas digitales que pueden ser útiles para profesores e innovación en el aula, incluyendo PIL Network que ofrece recursos para profesores, Work Telescope que permite explorar el espacio, Wan Drive para compartir y organizar archivos, y Microsoft Office 365 que incluye aplicaciones de Office y herramientas de comunicación y colaboración en la nube.
12 RULES FOR CONTENT MARKETING CARNIVORESMike Houle
Let Big Rex walk you though his Twelve Rules for Content Marketing. No matter what your species, you're bound to pick up an idea or two that will boost your social media presence.
Vommikrober, fodermidler og management. Drøvtyggere er værdifulde landbrugsdyr. Desværre bøvser de energi i form af metan svarende til en halv liter dieselolie om dagen. Der er både god økonomi og klimaeffekt i at mindske tabet. "Klimavenlig mælkeproduktion" er udarbejdet i Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II.
This document discusses various examples of artistic activism around the world that aim to raise awareness and create positive social change. Some of the examples mentioned include Monstrations which use giant puppets and costumes to protest issues, Traffic Mimes who attempt to improve road safety and reduce congestion through humorous interventions, and Y'en A Marre which is a hip hop movement in Senegal that challenges authoritarianism. The overall message is that art and creativity can be used as effective tools for activism and social commentary.
Este documento describe los pronombres objetos en inglés. Explica que los pronombres objetos como me, him, her, it, us, you, them siempre van detrás del verbo. También pueden ir detrás de preposiciones o en comparativos como "as" o "than". Incluye ejemplos de cómo usar correctamente estos pronombres objetos en diferentes contextos gramaticales como oraciones con verbos, preposiciones o comparativos. Por último, ofrece ejercicios de práctica para reforzar el uso de estos pronombres.
Este documento presenta varias herramientas digitales que pueden ser útiles para profesores e innovación en el aula, incluyendo PIL Network que ofrece recursos para profesores, Work Telescope que permite explorar el espacio, Wan Drive para compartir y organizar archivos, y Microsoft Office 365 que incluye aplicaciones de Office y herramientas de comunicación y colaboración en la nube.
12 RULES FOR CONTENT MARKETING CARNIVORESMike Houle
Let Big Rex walk you though his Twelve Rules for Content Marketing. No matter what your species, you're bound to pick up an idea or two that will boost your social media presence.
Vommikrober, fodermidler og management. Drøvtyggere er værdifulde landbrugsdyr. Desværre bøvser de energi i form af metan svarende til en halv liter dieselolie om dagen. Der er både god økonomi og klimaeffekt i at mindske tabet. "Klimavenlig mælkeproduktion" er udarbejdet i Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II.
Plast - materialet der er kommet for at blivePlastindustrien
Kan vi forestille os en verden uden plast? Og er det et ønskværdigt scenarie? Vores velfærdssamfund tager i høj grad udgangspunkt i at tilbyde os løsninger, hvor plast spiller en afgørende rolle. Det gælder hospitalsbesøg, klimasikring, vedvarende energi, transport, emballering af mad, etc. Men vores anvendelse af plast stiller os overfor en række miljøudfordringer, så hvordan sikrer vi os en bæredygtig anvendelse af plast i fremtiden? Er løsningen at finde nye materialer som bionedbrydelig plast eller skal vi satse på mere plastgenanvendelse?
I Helle Fabiansens indlæg på konferencen ”Plastic – a sustainable solution” afholdt af Ingeniørforeningen IDA den 27. januar fortalte hun om, hvorfor plast er et miljørigtigt og bæredygtigt materiale, men adresserede naturligvis også de miljøudfordringer, vi som industri og samfund står overfor og hvordan vi kan tackle dem.
Højskoleforedrag på Fejø - del 1
"Tis og lort - fra bord til jord"
Hvis nogle belæste læsere efter gennemgang af del 1 og del 2, og nøje læsning af usynlig skrift mellem linjerne, skulle få associationer til scenarier langt bedre beskrevet til grin og gråd af Franz Kafka i "Processen" og "Slottet", kan det ikke afvises, at dette kunne være berettiget og endda af oplægsholderen tilsigtet
https://www.linkedin.com/.../urn:li:activity.../
#foredrag #højskole #oplæg #rådgivning #økologiskbyggeri #økosamfund #kolonihaver #vandfrietoiletter #vandbesparelse #kildesorterendetoiletter #muldtoiletter #komposttoiletter #pileanlæg #afløbsfrit #åbneland #kommune #tilladelser #plan #regler #lovgivning #bæredygtighed #verdensmål #kredsløb #innovation #vision #Kafka #Processen #Slottet
Hvad med slammet? Biogødning er meget mere end fosfor
Sune Aagot Sckerl, BGORJ/HedeDanmark
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål, BGORJ, arbejder for øget anvendelse af biogødning (slam) i jordbruget. I oplægget kommer Sune blandt andet ind på, at biogødning er meget mere end fosfor, og hvorfor kulstof i jord er så vigtigt. Han stiller også spørgsmålet: Biogødning versus struvit, fup eller fakta?
I det økologiske sædskifte er der en række virkemidler, som bidrager til stabilitet i markdriften og til tilfredsstillende udbytter, og som hindrer opformering af ukrudt og sygdomme. Tilrettelæggelsen af sædskiftet er helt central for at opnå tilfredsstillende resultater i marken. I denne håndbog præsenteres den mest centrale viden til optimering af sædskiftet ift. afgrødevalg, gødning, samt brug af grøngødning og efterafgrøder. Alle er helt afgørende parametre for at
tilføre og producere gødning på markniveau, undgå udvaskning af næringsstoffer og mindske ukrudtsproblemer i den økologiske planteavl. God læselyst!
Præsentation fra Netværksdagen 2019 v. Thomas Drustrup, adm. direktør og Chri...Plastindustrien
Første del af præsentationen: Velkommen til Netværksdagen 2019 v. Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien.
Anden del af præsentationen: Fremtidens cirkulære plastemballage v. Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien
Plast - materialet der er kommet for at blivePlastindustrien
Kan vi forestille os en verden uden plast? Og er det et ønskværdigt scenarie? Vores velfærdssamfund tager i høj grad udgangspunkt i at tilbyde os løsninger, hvor plast spiller en afgørende rolle. Det gælder hospitalsbesøg, klimasikring, vedvarende energi, transport, emballering af mad, etc. Men vores anvendelse af plast stiller os overfor en række miljøudfordringer, så hvordan sikrer vi os en bæredygtig anvendelse af plast i fremtiden? Er løsningen at finde nye materialer som bionedbrydelig plast eller skal vi satse på mere plastgenanvendelse?
I Helle Fabiansens indlæg på konferencen ”Plastic – a sustainable solution” afholdt af Ingeniørforeningen IDA den 27. januar fortalte hun om, hvorfor plast er et miljørigtigt og bæredygtigt materiale, men adresserede naturligvis også de miljøudfordringer, vi som industri og samfund står overfor og hvordan vi kan tackle dem.
Højskoleforedrag på Fejø - del 1
"Tis og lort - fra bord til jord"
Hvis nogle belæste læsere efter gennemgang af del 1 og del 2, og nøje læsning af usynlig skrift mellem linjerne, skulle få associationer til scenarier langt bedre beskrevet til grin og gråd af Franz Kafka i "Processen" og "Slottet", kan det ikke afvises, at dette kunne være berettiget og endda af oplægsholderen tilsigtet
https://www.linkedin.com/.../urn:li:activity.../
#foredrag #højskole #oplæg #rådgivning #økologiskbyggeri #økosamfund #kolonihaver #vandfrietoiletter #vandbesparelse #kildesorterendetoiletter #muldtoiletter #komposttoiletter #pileanlæg #afløbsfrit #åbneland #kommune #tilladelser #plan #regler #lovgivning #bæredygtighed #verdensmål #kredsløb #innovation #vision #Kafka #Processen #Slottet
Hvad med slammet? Biogødning er meget mere end fosfor
Sune Aagot Sckerl, BGORJ/HedeDanmark
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål, BGORJ, arbejder for øget anvendelse af biogødning (slam) i jordbruget. I oplægget kommer Sune blandt andet ind på, at biogødning er meget mere end fosfor, og hvorfor kulstof i jord er så vigtigt. Han stiller også spørgsmålet: Biogødning versus struvit, fup eller fakta?
I det økologiske sædskifte er der en række virkemidler, som bidrager til stabilitet i markdriften og til tilfredsstillende udbytter, og som hindrer opformering af ukrudt og sygdomme. Tilrettelæggelsen af sædskiftet er helt central for at opnå tilfredsstillende resultater i marken. I denne håndbog præsenteres den mest centrale viden til optimering af sædskiftet ift. afgrødevalg, gødning, samt brug af grøngødning og efterafgrøder. Alle er helt afgørende parametre for at
tilføre og producere gødning på markniveau, undgå udvaskning af næringsstoffer og mindske ukrudtsproblemer i den økologiske planteavl. God læselyst!
Præsentation fra Netværksdagen 2019 v. Thomas Drustrup, adm. direktør og Chri...Plastindustrien
Første del af præsentationen: Velkommen til Netværksdagen 2019 v. Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien.
Anden del af præsentationen: Fremtidens cirkulære plastemballage v. Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien
2. MADSPILDMADSPILD –– mad, som kunne væremad, som kunne være
spist - råvarer eller tilberedt madspist - råvarer eller tilberedt mad
I Danmark smidesI Danmark smides 540.000 tons540.000 tons
spiseligt mad ud hvert årspiseligt mad ud hvert år..
Svarende til mindst 8,4 milliarder kr.Svarende til mindst 8,4 milliarder kr.
pr. år.pr. år.
Spild opstår i alle led - fra jord til bordSpild opstår i alle led - fra jord til bord
Tal fra FVM.dk SIDE 2
3. Det skjulte ressourceforbrugDet skjulte ressourceforbrug
= De ressourcer og det affald, der skabes under
produktionen af maden
Ressourceforbruget for madspild fra en
dansk enfamilie-bolig er ca. 880 kg
ressourcer om året.
~ for hvert kg madspild bliver der forbrugt og spildt
8 kg ressourcer
Tal fra Copenhagen Ressource Institute
SIDE 3
4. Tal fra FVM.dk SIDE 4
I Danmark: årligt ca. 303.000 ton
madspild i processen fra
produktion til salg
- primærproduktionen,
fødevareindustrien, detailhandlen og
storkøkkener -
2011-tal fra fvm.dk
5. Primærproduktionen
Madspildet især for frugt og grønt,
pga. efterspørgsel på bestemte
størrelser ~ frasortering
Fødevareindustrien
Bagerne smider MEGET brød ud, -
svært at beregne aftaget af brød.
SIDE5
6. Detailhandlen- stort udsmid af godestort udsmid af gode
madvarermadvarer
- fejlmærkning af fødevarer,
-forventninger om friske varer altid
-- dansk forbud mod videregivelse af gode
fødevarer, der har overskredet ”Mindst-
holdbar-til” mærkningen
-indirekte indflydelse på mængden af madspild
hos forbrugere og leverandører
SIDE6
7. private husholdninger:
Madspild fra forbrugere er på ca.
250.000 ton om året ~ 45 kg pr.
person pr. år.
En dansk husstand smider i
gennemsnit ca. 105 kg mad ud om
året, ~ ca. 3.200 kr.
en familie bruger ca. 2.268 kr om
måneden til mad
Tal fra CRI SIDE 7
8. 105 kg fordelt på madgrupper:
57 kg vegetabilsk mad, ikke forarbejdet. Fx hel
frugt, grøntsager, brød og chokolade.
17 kg er vegetabilsk mad, der er gjort noget ved.
Fx kogte kartofler, kogt pasta og kogte ris.
16 kg er animalsk mad, ikke har behandlet. Fx
kødpålæg.
15 kg er animalsk mad, behandlet. Fx
middagsrester med kød.
SIDE 8
9. EMBALLAGE
Det danske emballageforbrug er i alt ca.
885.000 tons pr. år, svarende til ca. 160
kg pr. dansker.
Ca. 50% i husholdningerne og 50% hos
virksomhederne.
• gode indsamlingssystemer til
genanvendelse af fx pant- og retursystemet
til øl og sodavandsemballage.
•andre emballagetyper er indsamling og
genanvendelse relativt begrænset.
SIDE 9
10. Plastemballage er en særlig udfordring
I Danmark blev 10,5%
plastemballage fra
husholdningerne genanvendt i
2011.
Danmark er dermed et af de lande i
EU, der genanvender mindst
plastemballage.
Mulig forklaring: forbrænding i Danmark og producentansvar for
genanvendelse i andre lande
SIDE 10
11. Strategien for affaldshåndtering i
Danmark
2022: genanvende 50 % af affaldet fra
husholdningerne.
I dag: genanvendes 22 %. En stor del af dette affald
er emballageaffald.
Ventet: strategi for affaldsforebyggelse
Fokus: mindske ressourcebelastningen
emballagerne skal i kredsløb - genbruges eller
indsamles for at indgå i nye produkter.
SIDE 11
12. Forbedrings potentiale
• designfasen hos emballageproducenterne
• indsamling, sortering og behandling til
genanvendelse og ikke forbrændingen.
• nemmere at adskille materialerne i emballagen,
så de kan genanvendes
• producenter og detailhandlen stiller krav til
varernes emballage.
Eks. Projekt i Københavns Kommune -
vejledning til indkøberne om emballagekrav
ved vareindkøb.
SIDE 12
13. ”Nespressobekendtgørelsen”
Mulighed for at virksomheder kan tage egne
produkter tilbage, når de er blevet til affald
Motivere virksomhederne til design af deres
produkter, så de nemt genanvendes
Efter EU-notifikation tænkes regelændring,
så emballage fra produktet også kan
tilbagetages.
INDSÆT FOOTER: >VIS >SIDEHOVED & SIDEFOD >APPLICÉR PÅ ALLE, STORE BOGSTAVER SIDE 13