Introduktion til virksomhedens bogføring og regnskab

1. © Andersen, Rohde & Willert 2020 1
Virksomhedens bogføring og regnskab
Kapitel 8:
Balancens typeposter og krav til
bogføringen
Introduktion til virksomhedens bogføring og regnskab
5. udgave 2020
Michael Andersen, Carsten Rohde og Jeanette Willert

2. Kapitlets formål og fokusområder
© Andersen, Rohde & Willert 2020 2
• De principielle posteringstyper på balancekonto
• Begreberne direkte og indirekte likvide beholdninger
• Opbygningen af balancekonti med underkonti afledt af varestrømme
• Opbygningen af balancekonti med underkonti afledt af kapacitetsomkostningerne
• Aktiver og passiver, der ikke er afledt af virksomhedens primære drift
• Opgørelse af virksomhedens vareforbrug med udgangspunkt i primo og ultimo lagre samt
periodens varekøb

3. Virksomhedens balance
© Andersen, Rohde & Willert 2020 3
Debet-konti Kredit-konti

4. Balancen
- Fire grundlæggende posteringstyper – figur 8.2
© Andersen, Rohde & Willert 2020 4

5. Direkte og indirekte likvide beholdninger – figur 8.3
© Andersen, Rohde & Willert 2020 5
• Det er ofte begrænset,
hvor mange direkte
likvide beholdninger
virksomheden ligger
inde med
• Indirekte likvider har
form af bevilgede
trækningsrettigheder i
en bank (typisk en
kassekredit)
• Kassekredit:
Virksomheden får
råderet over en del af
bankens likvide
beholdninger, med et
begrænset loft
• Kassekreditten er i dette
tilfælde en passivkonto
A: Virksomheden hæver kontanter til sig selv på kassekreditten
B: Virksomheden indsætter kontanter på kassekreditten
C: Virksomheden betaler en omkostning, fx husleje, ved at trække på kassekreditten
D: Salg på kredit
E: Kunde indbetaler ved at overføre direkte til kassekreditten
Bogføring af posteringer vedrørende kassekreditten

6. Aktiver og passiver afledt af varestrømmen
© Andersen, Rohde & Willert 2020 6
PASSIVER
• Konto for varekreditorer med underkonti
AKTIVER
• Konto for varelager af handelsvarer med underkonti
• Konto for lager af materialer med underkonti
• Konto for lager af komponenter med underkonti
• Konto for lager af færdige varer med underkonti
• Konto for varedebitorer med underkonti
De væsentligste beholdningsregistre for varetransaktioner

7. Opgørelse af vareforbrug ud fra opgørelse af lager primo og
ultimo samt periodens varekøb
© Andersen, Rohde & Willert 2020 7
Lager primo (50)
Køb (80+40+
50+30 = 200)
+
Lager ultimo (30)
-
= Vareforbrug (220)
Lager
Primo
Periodens
varekøb
Disponible
varer
Lager
ultimo
Periodens
Vareforbrug
Hvis formålet er fx at identificere
periodens vareforbrug rykkes der
rundt på formlen
+ = = +

8. Aktiver og passiver afledt af kapacitetsomkostninger
© Andersen, Rohde & Willert 2020 8
• Anlægsaktiver med underkonti
• Fx. maskiner, inventarer, patenter, biler
• Anlægskreditorer med underkonti
• Fx. maskinleverandører, bilforhandler
• Omkostningskreditorer med underkonti
• Fx. el-selskaber, tele-selskaber, it-leverandører, tankstationer (eller
alle andre eksterne udbydere af kapacitet)
• Forudbetalte og skyldige kapacitetsomkostninger
• Fx. forudbetalt forsikring, skyldig feriepenge, skyldig revision

9. Bogføring af afskrivninger på anlægsaktiver – figur 8.5
© Andersen, Rohde & Willert 2020 9
Når et anlægsaktiv afskaffes, opgøres anlægsaktivets restværdi (anskaffelsessummen
minus akkumuleret afskriver), og evt. gevinst eller tab bogføres i resultatopgørselen
under omkostningsgruppen anlægsomkostninger.

10. Bogføring af forudbetalte og skyldige omkostninger
– figur 8.6
©Andersen,Rohde&Willert2020
10
Forudbetalte
omkostninger
Skyldige
omkostninger
Ind primo
- fra forrige periode
Ud ultimo
- til næste periode
Tilbageført primo
- fra forrige periode
Parkeres ultimo
- til næste periode

11. Passiver i form af fremmedkapital, som ikke er afledt
af virksomhedens primære drift – figur 8.7
© Andersen, Rohde & Willert 2020 11
Prioritetsgæld og de heraf afledte resultatposter
(bogføring af banklån foregår på same måde)
A: Optagelse af lån (bestående af
omkostninger og likvider)
B: Betaling af terminsydelse
(bestående af afdrag og renter)
C: Konto for prioritetsgæld

12. Virksomhedens egenkapital
© Andersen, Rohde & Willert 2020 12
Egenkapitalens to principielle
hovedbestanddele:
• Selvfinansiering med
kapitalindskud
• Selvfinansiering med
overført resultat
Egenkapitalen kan reduceres på tre måder:
• Tilbagebetaling af indskudskapital
• Udbetaling af større udbytter
end indtjent overskud
• Underskud på driften
Egenkapitalen i forskellige virksomhedsformer:
• Aktieselskab: Indskudskapital står bogført
som aktiekapital. De indtjente midler
fremgår som reserve
• Anpartsselskab: Indskudskapital står
bogført som anpartskapital
• Enkeltmandsvirksomheder: Den bogførte
egenkapital vil fremgå som en kapitalkonto.
Der skelnes således ikke mellem
indskudskapital og indtjente midler
• Interessentselskabet: Minder om
enkeltmandsvirksomheden, blot med den
forskel at der vil være en kapitalkonto pr.
interessent

13. VIGTIGT !
© Andersen, Rohde & Willert 2020 13
Figur 8.8
Sammenhængen
mellem
resultatkonto og
balancekonto
ved regnskabs-
afslutningen