Præsentation af skalalæren

1. Præsentation afPræsentation af
skalaerskalaer
Hvordan vores dur-mol skalasystemHvordan vores dur-mol skalasystem
er skruet sammen.er skruet sammen.

2. Lidt repetitionLidt repetition
 Stamtonernes navneStamtonernes navne
var:var:
 A h c d e f gA h c d e f g
 De afledte tonersDe afledte toners
navne dannedes vednavne dannedes ved
at skrive # og b vedat skrive # og b ved
stamtonernestamtonerne
 Det kaldes så efterDet kaldes så efter
den tone, de er afledtden tone, de er afledt
fra ved at sættefra ved at sætte
henholdsvis –is og –henholdsvis –is og –
es bagpå.es bagpå.

3. Hele tonerækkenHele tonerækken
samlet.samlet.
 Hele tone rækken hedder så:Hele tone rækken hedder så:
 A ais/b h c cis/des d dis/es e f fis/ges gA ais/b h c cis/des d dis/es e f fis/ges g
gis/asgis/as
 Spiller man den fra start til slut, får manSpiller man den fra start til slut, får man
en skala, der består af lutter halvtonetrin.en skala, der består af lutter halvtonetrin.
 Det kaldes den kromatiske skala.Det kaldes den kromatiske skala.

4. StamtonerneStamtonerne
 I ”alfabetisk” rækkefølge danner stamtonerneI ”alfabetisk” rækkefølge danner stamtonerne
en ren molskalaen ren molskala
 a h c d e f g (a)a h c d e f g (a)
 Starter man fra c og går til næste c, danner detStarter man fra c og går til næste c, danner det
en durskalaen durskala
 c d e f g a h (c)c d e f g a h (c)
 Den tone, som skalaen begynder ogDen tone, som skalaen begynder og
ender på, kaldes dens grundtone.ender på, kaldes dens grundtone.
 Skalaen har navn efter den tone, så viSkalaen har navn efter den tone, så vi
har her en a-mol og en c-durskala.har her en a-mol og en c-durskala.

5. Skalaernes mønstreSkalaernes mønstre
 Den kromatiske skala bestod af lutterDen kromatiske skala bestod af lutter
halvtonetrin.halvtonetrin.
 Dur og mol består af en blanding af halv-Dur og mol består af en blanding af halv-
og heltonetrin.og heltonetrin.
 Durs mønster:Durs mønster:
 1 1 ½ 1 1 1 ½1 1 ½ 1 1 1 ½
 Mols mønster:Mols mønster:
 1 ½ 1 1 ½ 1 11 ½ 1 1 ½ 1 1

6. Skalaernes mønstreSkalaernes mønstre
 Vi hører nu stamtonerne spillet fra g til g.Vi hører nu stamtonerne spillet fra g til g.
 Det lyder godt nok som en dur skala,Det lyder godt nok som en dur skala,
men det sidste trin er et heltonetrin, så vimen det sidste trin er et heltonetrin, så vi
må hæve f til fis for at det skal passe.må hæve f til fis for at det skal passe.
 Så G-dur ser sådan ud:Så G-dur ser sådan ud:
 g a h c d e f# gg a h c d e f# g

7. Skalaernes mønstreSkalaernes mønstre
 Vi laver nu det samme med d til d.Vi laver nu det samme med d til d.
 Nu lyder det nærmere som en molskala, fNu lyder det nærmere som en molskala, f
er for lavter for lavt
 Desuden ligger 7. trin, c’et, også for lavt.Desuden ligger 7. trin, c’et, også for lavt.
 Så vi må hæve f til fis og c til cis.Så vi må hæve f til fis og c til cis.
 Så D-dur ser sådan ud:Så D-dur ser sådan ud:
 d e f# g a h c# dd e f# g a h c# d

8. Skalaernes mønstreSkalaernes mønstre
 Vi vil prøve det med F.Vi vil prøve det med F.
 Det lyder stort set som en durskala, menDet lyder stort set som en durskala, men
afstanden mellem a og h er for stort.afstanden mellem a og h er for stort.
 Derfor sænker man h til hb, kaldet b.Derfor sænker man h til hb, kaldet b.
Så F-dur ser sådan ud:Så F-dur ser sådan ud:
 f g a b c d e ff g a b c d e f

9. Skalaernes mønstreSkalaernes mønstre
 Vi kan lave det samme i mol, vi prøver nuVi kan lave det samme i mol, vi prøver nu
at høre e til e.at høre e til e.
 Det lyder godt nok som mol, men der erDet lyder godt nok som mol, men der er
kun et halvt tonetrin fra e til f.kun et halvt tonetrin fra e til f.
 Så f hæves til f#Så f hæves til f#
 E- mol ser sådan ud:E- mol ser sådan ud:
 e f# g a h c d ee f# g a h c d e

10. Skalaernes mønstre.Skalaernes mønstre.
 Vi har prøvet fra d til d, det lød jo godtVi har prøvet fra d til d, det lød jo godt
nok som mol.nok som mol.
 Men afstanden mellem a og h er for stort,Men afstanden mellem a og h er for stort,
så h sænkes til b.så h sænkes til b.
 D-mol ser sådan ud:D-mol ser sådan ud:
 D e f g a b c dD e f g a b c d

11. ParalleltonearterParalleltonearter
 Af de skalaer, vi har hørt, så havde c-dur og a-mol ingen afledteAf de skalaer, vi har hørt, så havde c-dur og a-mol ingen afledte
toner.toner.
 G-dur og e-mol havde f# tilfællesG-dur og e-mol havde f# tilfælles
 F-dur og d-mol havde b tilfælles.F-dur og d-mol havde b tilfælles.
 En dur og mol med de samme afledte toner kaldesEn dur og mol med de samme afledte toner kaldes
paralleltonearter.paralleltonearter.
 De har i det hele taget de samme toner, bare i forskelligDe har i det hele taget de samme toner, bare i forskellig
rækkefølge.rækkefølge.
 Den parallelle mol til en durtoneart findes ved at gå tre tonetrinDen parallelle mol til en durtoneart findes ved at gå tre tonetrin
ned fra grundtonen, her er så parallelmols grundtone.ned fra grundtonen, her er så parallelmols grundtone.
 Eksempel: D-dur, vi går ned D C# H, så det er H-mol, der erEksempel: D-dur, vi går ned D C# H, så det er H-mol, der er
paralleltoneart.paralleltoneart.

12. Durs betydningDurs betydning
 Durskalaens 7. trin, i c-dur er det h, lederDurskalaens 7. trin, i c-dur er det h, leder
op til grundtonen c.op til grundtonen c.
 Det er med til at gøre c-dur melodisk.Det er med til at gøre c-dur melodisk.
 Det formede en hel del af musikidealetDet formede en hel del af musikidealet
fra omkring 1600 til vor tid.fra omkring 1600 til vor tid.

13. Konsekvenser for molKonsekvenser for mol
 Man ville bare også gerne bruge mol forMan ville bare også gerne bruge mol for
dens bløde, mørke klang.dens bløde, mørke klang.
 Den havde så bare ikke det halveDen havde så bare ikke det halve
tonetrin til sidst, der ledte så naturligttonetrin til sidst, der ledte så naturligt
opad.opad.

14. To andre molskalaer.To andre molskalaer.
 For at afhjælpe det, lavede man to andreFor at afhjælpe det, lavede man to andre
molskalaer.molskalaer.
 Den harmoniske mol.Den harmoniske mol.
 Den bruges mest til harmonier. Man hæverDen bruges mest til harmonier. Man hæver
det 7. trin en halv tone, altså i a-mol g til g#det 7. trin en halv tone, altså i a-mol g til g#
a h c d e f g# aa h c d e f g# a
Mønster: 1 ½ 1 1 ½ 1½ ½Mønster: 1 ½ 1 1 ½ 1½ ½

15. To andre molskalaerTo andre molskalaer
 Den melodiske mol.Den melodiske mol.
 Den harmoniske mol havde så det syvendeDen harmoniske mol havde så det syvende
trin, der ledte op, men i melodierne blevtrin, der ledte op, men i melodierne blev
springet mellem 6. og 7. trin for højt.springet mellem 6. og 7. trin for højt.
 Så man hævede 6. trin en halv tone nårSå man hævede 6. trin en halv tone når
melodien gik opad, i a-mol f til f#melodien gik opad, i a-mol f til f#
 a h c d e f# g# a g f e d c h aa h c d e f# g# a g f e d c h a
 Mønster: 1 ½ 1 1 1 1 ½Mønster: 1 ½ 1 1 1 1 ½
 Nedadgående er den som den rene mol.Nedadgående er den som den rene mol.

16. Skalaernes mønstre.Skalaernes mønstre.
 Dur:Dur:
 1 1 ½ 1 1 1 ½1 1 ½ 1 1 1 ½
 Ren mol:Ren mol:
 1 ½ 1 1 ½ 1 11 ½ 1 1 ½ 1 1
 Harmonisk mol:Harmonisk mol:
 1 ½ 1 1 ½ 1½ ½1 ½ 1 1 ½ 1½ ½
 Melodisk mol:Melodisk mol:
 1 ½ 1 1 1 1 ½, nedad som ren mol.1 ½ 1 1 1 1 ½, nedad som ren mol.

17. Antal afledte tonerAntal afledte toner
 Vi har hørt, at afstanden mellem to toner,Vi har hørt, at afstanden mellem to toner,
kaldet interval, af samme navn kaldes enkaldet interval, af samme navn kaldes en
oktav, det er otte toners afstand.oktav, det er otte toners afstand.
 En afstand på fem toner kaldes en kvint.En afstand på fem toner kaldes en kvint.
Kvinten fra C er G.Kvinten fra C er G.
 På grundlag af kvintafstanden laver manPå grundlag af kvintafstanden laver man
kvintcirklen.kvintcirklen.

18. Antal afledte tonerAntal afledte toner
 Kvintcirklen starterKvintcirklen starter
med c øverstmed c øverst
udenpå og a øverstudenpå og a øverst
indeni, og går så enindeni, og går så en
kvint op til næste trin,kvint op til næste trin,
og det bliver ved til.og det bliver ved til.
 For hvert trin medFor hvert trin med
uret lægges et # til.uret lægges et # til.
 For hvert trin modFor hvert trin mod
uret lægges et b til.uret lægges et b til.

19. Lidt nyttige facts omLidt nyttige facts om
kvintcirklen.kvintcirklen.
 Mol skalaerne indeni cirklen er parallellen tilMol skalaerne indeni cirklen er parallellen til
den ydre durskala i samme position.den ydre durskala i samme position.
 Antallet af afledte toner er her gjort efter denAntallet af afledte toner er her gjort efter den
rene molskala.rene molskala.
 Når man når til H, så er afstanden til f en halvNår man når til H, så er afstanden til f en halv
tone for lav til en kvint. Derfor f#.tone for lav til en kvint. Derfor f#.
 Kvintcirklen bruges også til at finde akkorder tilKvintcirklen bruges også til at finde akkorder til
tonearterne, men det er en anden historie.tonearterne, men det er en anden historie.

20. Andre skalaerAndre skalaer
 Vil man spille gamle folkemelodier,Vil man spille gamle folkemelodier,
etniske melodier, blues og rock, såetniske melodier, blues og rock, så
bruges ofte femtoneskalaen, denbruges ofte femtoneskalaen, den
pentatone skalaer.pentatone skalaer.
 Vil man spille middelaldermelodier, bådeVil man spille middelaldermelodier, både
kirkelige og verdslige, så bruges derkirkelige og verdslige, så bruges der
udover vores dur og mol fem andreudover vores dur og mol fem andre
skalaer.skalaer.

21. Pentatone skalaerPentatone skalaer
 Dur-pentaton:Dur-pentaton:
 I d-dur: c d e g a cI d-dur: c d e g a c
 Mønster: 1 1 1½ 1 1½Mønster: 1 1 1½ 1 1½
 Mol-pentaton:Mol-pentaton:
 I a-mol: a c d e g aI a-mol: a c d e g a
 Mønster: 1½ 1 1 1½ 1Mønster: 1½ 1 1 1½ 1
 Bluesskalaen tilføjer tonen mellem d og eBluesskalaen tilføjer tonen mellem d og e
 A c d d# e g aA c d d# e g a
 Mønster: 1½ 1 ½ ½ 1½ 1Mønster: 1½ 1 ½ ½ 1½ 1

22. KirketonearterKirketonearter
 Disse middelalderlige tonearter bruges også i jazzimprovisation.Disse middelalderlige tonearter bruges også i jazzimprovisation.
 Jonisk og aeolisk er som dur og ren mol.Jonisk og aeolisk er som dur og ren mol.
 Dorisk: spil fra d til d på stamtonerneDorisk: spil fra d til d på stamtonerne
 Mønster: 1 ½ 1 1 1 ½ 1Mønster: 1 ½ 1 1 1 ½ 1
 Frygisk: spil fra e til e på stamtonerne.Frygisk: spil fra e til e på stamtonerne.
 Mønster: ½ 1 1 1 1 ½ 1 1Mønster: ½ 1 1 1 1 ½ 1 1
 Lydisk: spil fra f til f på stamtonerne.Lydisk: spil fra f til f på stamtonerne.
 Mønster: 1 1 1 ½ 1 1 ½Mønster: 1 1 1 ½ 1 1 ½
 Mixolydisk: spil fra g til g på stamtonerne.Mixolydisk: spil fra g til g på stamtonerne.
 Mønster: 1 1 ½ 1 1 ½ 1Mønster: 1 1 ½ 1 1 ½ 1
 Lochriansk: spil fra h til h på stamtonerne.Lochriansk: spil fra h til h på stamtonerne.
 Mønster: ½ 1 1 ½ 1 1 1Mønster: ½ 1 1 ½ 1 1 1

23. HeltoneskalaenHeltoneskalaen
 Som der er den kromatiske skala medSom der er den kromatiske skala med
lutter halvtonetrin, sådan er der ogsålutter halvtonetrin, sådan er der også
skalaer med kun heltonetrin.skalaer med kun heltonetrin.
 Den kan i lighed med den kromatiskeDen kan i lighed med den kromatiske
begynde hvor som helst.begynde hvor som helst.
 Der er to:Der er to:
 C d e f# g# a# cC d e f# g# a# c
 C# d# f g a h c#C# d# f g a h c#