3. FFOORROORRDD
Vi ønsker i forbindelse med denne rapport først og
fremmest at takke hjemmeplejeafdelingen Ellelunden for
personalets engagement og lyst til at deltage som
empirisk udgangspunkt for denne undersøgelse.
Først og fremmest vil vi rette en speciel tak til
gruppelederen Diana på hjemmeplejeafdelingen. Hun har
fra starten været åben og hjælpsom i vores undersøgelse
og vist stor interesse for vores projekt. Endvidere har hun
udvist et betydeligt overskud og en rummelig fleksibilitet i
forhold til vores ønsker, på trods af hendes travle
arbejdsdag.
Dernæst vil vi gerne takke de 13 hjemmehjælpere, der har
indvilliget i at deltage i vores fokusgruppeinterview og
derigennem delt deres arbejdsrelaterede oplevelser,
holdninger og erfaringer med os. Uden jer ville vi ikke
have været i stand til at undersøge de ting vi ønskede, og
konkludere de ting vi gør i denne rapport.
Afslutningsvis vil vi gerne rette en særskilt tak til vores
vejleder Rasmus Willig, som udover sin vejledning i vores
projekt og sine gode råd, har bidraget med en inspiration
til emnet og vores valg af indgangsvinkel.
4. AABBSSTTRRAACCTT
This project takes point of departure in the Danish domiciliary care
sectors modernization since the 1980’ties, which in accordance with
the rest of the Danish Welfare States restructuration, has been
guided by the neoliberal idea of a competitive, deregulated and
privatized public sector. The critiques of this development and the
demographic challenges in the future with an increased elder burden
and a growing demand for educated care workers, has made us
question the current state of the domiciliary care sector, hence what
concrete consequences has the neoliberal management had on the
domiciliary care workers work? We have based our study on empirical
data from three focus group interviews at one institution. Thus, we
have identified that the concrete elements of neoliberalism can be
described with the use of George Ritzers McDonalization of Society.
The dimensions of his theory is according to our data also dominating
the domiciliary care sector, this being; Control, Efficiency, Calculability
and Predictability. The consequences of this approach has been, that
the neoliberal idea of management has caused non‐human
technology and standardization to dominate the daily care workers
work, which according to our study and supported by Ritzer has had
the irrational effect of dehumanizing the sector. This has left the care
worker in the dilemma between meeting the requirements of a
standard service to the elderly and her/his moral and professional
codec’s of qualified care.
6. KAPITEL IV
MODERNISERING AF HJEMMEPLEJESEKTOREN.......................................... 31
Tankegangen bag tiltagene i hjemmeplejen................................................................32
Fire tiltag i hjemmeplejen ........................................................................................33
Delkonklusion – De neoliberale tiltag .....................................................................35
KAPITEL V
ANALYSE ................................................................................................... 36
ANALYSEDEL I – EMPIRISK KATEGORISERING .............................................................36
Det gode ved arbejdet i hjemmeplejen ......................................................................36
Kritikken af de strukturelle rammer...........................................................................38
Tidspresset i hverdagen ...............................................................................................39
Vejtid ‐ En to minutters cykeltur..............................................................................40
Dokumentation – journalføring på syv minutter .....................................................43
Delkonklusion – Det normative tidspresset............................................................45
Tidsstyring ....................................................................................................................46
Tidsstyring som kontrol............................................................................................47
Følelsen af mistilliden...........................................................................................48
Hvordan påvirker PDA’en hjemmehjælpernes autonomi?......................................49
Den kollegiale autonomi ......................................................................................49
Individets autonomi .............................................................................................51
Minuttyranniets totale kontrol ................................................................................52
Kritikken af minuttyranniet..................................................................................53
Delkonklusion – Standardisering og minuttyranni..................................................54
ANALYSEDEL II – TEORETISK ANALYSE........................................................................55
Teoretiske refleksioner ................................................................................................55
En McDonaldiseret hjemmepleje? .............................................................................57
Kontrol..................................................................................................................58
Kalkulerbarhed .....................................................................................................58
Effektivitet............................................................................................................59
Forudsigelighed....................................................................................................60
Opsamling.............................................................................................................60
Rationalitetens irrationalitet......................................................................................61
Borgersikring med modsat fortegn......................................................................61
Et toiletbesøg = fem minutter..............................................................................62
Er der tid til omsorg?............................................................................................63
Når arbejdet giver dårlig samvittighed ................................................................64
De små daglige oprør ...........................................................................................65
Overgreb – og andre sundhedsreducerende tendenser......................................66
Delkonklusion – Umenneskeliggørende tendenser i hjemmeplejen......................68
ANALYSEDEL III – ANALYSETISKE REFLEKSIONER ........................................................69
Fremtidens hjemmepleje ...........................................................................................69
Hjemmehjælperen i ældreplejen ‐ anno 2023.............................................................72
Generelle tendenser.....................................................................................................73
Side 2 af 89
7. KAPITEL VII
KONKLUDERENDE REFLEKSIONER.............................................................. 76
KAPITEL VIII
VALIDITET OG RELIABILITET....................................................................... 79
Validitet ........................................................................................................................79
Reliabilitet ....................................................................................................................80
KAPITEL IX
PERSPEKTIVERING..................................................................................... 81
Kritik..........................................................................................................................81
KAPITEL X
LITTERATURLISTE ...................................................................................... 86
APPENDIKS A – SPØRGEGUIDE
APPENDIKS A1 – FOKUSGRUPPEINTERVIEW TRANSSKRIPTION I
APPENDIKS A2 – FOKUSGRUPPEINTERVIEW TRANSSKRIPTION II
APPENDIKS A3 – FOKUSGRUPPEINTERVIEW TRANSSKRIPTION III
APPENDIKS A4 – ENKELTINTERVIEW MED GRUPPELEDEREN
APPENDIKS B – PDA
APPENDIKS C – VENTILER
Side 3 af 89
8. KKAAPPIITTEELL II
IINNTTRROODDUUKKTTIIOONN
MMeennnneesskkeessyynneett ii æællddrreepplleejjeenn -- aannnnoo 22002233
– en historie inspireret af den igangværende udvikling
Else Jensen på 87 år bliver vækket af en høj alarm. Fra højtalerinstallationen bliver alarmen
efterfulgt af en behagelig kvindestemme, der i stewardessevendinger informerer om, at
dagens måltid er en laksesandwich i pilleform, som vil ankomme klokken 12:00.
Bivirkningerne er to sure opstød tre minutter efter indtagelse. Den daglige pille findes i ti
forskellige varianter fyldt med vitaminer, mineraler og næringsstoffer, der er personligt
afvejet i en sådan grad, at fem minutters sollys ville være en overdosis af D‐vitamin. Hun
vender sig og trækker hendes specialdesignede robotpelskæledyr, den hvide nuttede
sælunge Luffe, ind til sig. Hun lukker øjnene og udskyder mødet med dagen yderligere et par
minutter.
Kort tid efter vækkes hun af den forprogrammerede rengøringsrobot, der tøffende gør sin
entré ind gennem de automatiske skydedøre for at støvsuge rummet. ”En daglig støvsugning
minimerer som bekendt risikoen for støvmideallergi”, havde sagsbehandleren informeret
hende om, da hun stillede spørgsmål ved enkelte dele i den pakke, der fulgte med i hendes
nye ”eget hjem” på Rynkebycentret afsnit B. Hun rejser sig op fra sengen og sætter sig i den
automatiske kørestol, ikke fordi hun er dårligt gående, men stolen var også en del af pakken,
der fulgte med i ”boligtilbuddet” – og så kan man jo lige så godt bruge den. Tilbud er måske
så meget sagt, da hun på trods af sit frie valg om hvorvidt, hun ville bo på forskellige
ældrehjem i Jylland, på Fyn eller Sjælland fik den samme pakke tilbudt alle stederne.
Centrene er det nyeste tiltag i en strategi, der skal minimere omkostningerne for den
offentlige ældresektor gennem stordriftsfordel – således har man på nuværende tidspunkt
10.304 beboere. De modtager alle præcis samme services gennem det fuldautomatiske
”boligtilbud” i deres nye ”eget hjem”. Her kan man rigtig nyde sit otium – som det lyder i den
lokkende pjece fra centeret.
Side 4 af 89
9. I dag er en dag, hun har set frem til. Hun afventer sit ugentlige besøg fra hjemmehjælperen,
der er den eneste person, hun møder i løbet af sin uge. Dog ved hun godt, at det bliver et
kort besøg. Hun er nemlig kun visiteret til at få sin hylde til venstre for fladskærmen støvet
af, som der meget præcis står på visitationslisten. De tekniske hjælpemidler i denne nye
elektroniske tidsalder er en stor hjælp til praktiske gøremål, fordi de delvis erstatter det
ueffektive menneskelige omsorgarbejde. Derfor er det også robotpelsdyret Luffe, hun
støtter sig til, når hun føler sig alene og trist i livets efterår.
Klokken 12.02 ringer det på døren, som det gør hver uge. I dag er det en ny hjemmehjælper,
der som alle de andre også har travlt; hun vandrer bare ind, går uden øjenkontakt hen til
hylden og scanner den stregkode, der bliver registeret af kommandocentralen. Her bliver
tiderne på hjemmehjælperens arbejdsopgaver nøje noteret til intern sammenligning ved
valg af månedens bedste og dermed mest effektive medarbejder. Efter scanningen begynder
hjemmehjælperen sit arbejde med at tørre den hvide hylde af med en medbragt
microfiberklud. Else, der lige har indtaget sin delikate laksepille, afventer nu de sure opstød,
som stemmen i morges informerede om. De kommer bare aldrig, for da den nye
hjemmehjælper er to‐tredjedele gennem afstøvningen af hylden, mærker Else en tør
fornemmelse i munden og en svimmelhed, hun aldrig har oplevet før. Der lyder et hult bump
da hun falder forover og rammer gulvet med panden først.
Alice kigger op fra hendes monotone afstøvningsarbejde. Hun var gået direkte hen til hylden,
da hun vidste præcis, hvor den hang. Hun havde på nuværende tidspunkt støvet 45 af den
slags af i løbet af sin vagt, og derfor kigger hun først nu hen på den ældre, der bor i boligen.
Lyden, der forstyrrede hende i arbejdet, måtte være kommet, da den ældre ramte gulvet.
Alice kigger på uret og går hen for at høre, om den ældre stadig trækker vejret. Det gør hun.
Alice har direkte kontakt til kommandocentralen i Indien via hendes headset, således bliver
hjemmehjælperne fuldstændig fri for at tage stilling til noget uden for deres klart definerede
visiteringsopgaver. Der er derfor forbindelse til den anden side af jorden, i det øjeblik hun
spørger: ”Kan jeg få byttet den tredjedel af hylden, jeg mangler i hus B203, for et aflåst
sideleje til den ældre?”.
Side 5 af 89
10. MMoottiivvaattiioonn
Vi har alle et ønske om at leve længe – spørgsmålet er hvilken fremtid, man som ældre kan
se frem til? Den lille indledende historie eksemplificerer mulige konsekvenser i fremtidens
hjemmepleje, og vi mener at det er en vigtig samfundsmæssig problemstilling, fordi vi ser
lignende tendenser i vores empiri. Vi ser en række udviklingstendenser på det strukturelle
niveau, der rykker i det menneskesyn som velfærdssamfundet bygger på; nemlig at
befolkningen ikke alene skal sikres økonomiske og materialistiske, men i høj grad også
sociale rettigheder i form af et socialt sikkerhedsnet og omsorg. Udviklingen bygger på ideen
om, at alle medborgere skal have præcis de samme ydelser, når de opfylder visse forudsatte
krav. I hverdagen er det hjemmehjælperen, der skal sørge for denne service, og det er derfor
interessant at undersøge hjemmehjælpernes arbejde. Motivationen i dette projekt skal
derfor findes i de forandringsprocesser, vi ser i struktureringen af hjemmeplejesektoren, og
hvordan de ansatte i sektoren påvirkes.
PPrroobblleemmffeelltt
Siden 1980’erne har den offentlige sektor været underlagt en massiv modernisering med
strukturændringer og reformer af samtlige offentlige institutioner, eksempelvis kommunal
reformen i 2006 som den seneste (Larsen & Andersen 2009:1‐24, Andersen & Carstensen
2009:77‐93). Det dominerende syn på den offentlige sektor var op gennem 1980’erne, at
sektoren var ufleksibel, ineffektiv og uøkonomisk. Denne kritik førte til et ændret syn på
hvordan den offentlige sektor bør fungere, herunder også den konkrete relation til borgeren.
Det ændrede syn førte til en moderniseringsproces, som i starten tog udgangspunkt i det
noget udhulede begreb New Public Management. Siden har dette moderniseringsbegreb
gået under flere forskellige udtryk, såsom stærk ledelse, og er senest blevet betegnet som
neoliberalisme1
– en ideologi eller tankegang, der ligesom liberalismen ser statslig
1
Neoliberalismen dækker den markedsøkonomiske modernisering af den offentlige sektor i sin helhed. De to
forrige begrebers forbindelse til neoliberalismens kan ses ud fra perspektivet, at termen New Public
Management, var en administrativ tankegang, der dominerede 1980’ernes reformer af den offentlige sektor,
hvilket førte til en mere kontrakt og resultatorienteret styring af sektoren (Hood 1995:93‐97). Og termen
”stærke ledere”, beskriver perioden i slut firserne hvor markedsøkonomiske management termer for alvor blev
en realitet i den offentlige sektor, hvilket kan ses i rækken af administrative tiltag, som blev begrundet ud fra
Side 6 af 89
11. intervention som frihedsreducerende. Derudover hævder neoliberalisme, at økonomien er
et område, som kræver minimal indgriben, og at markedet er den optimale mekanisme til at
organisere produktionen, og udveksle varer mest effektivt og retfærdigt. En ideologi der har
gjort de økonomiske teorier om markedsliggørelse, deregulering, privatisering og
konkurrencedygtighed til de dominerende rationaler i de vestlige stater (Taylor‐Gooby
2001:17,20, Navarro et.al. 2004:133, Harvey 2005:64‐78).
Men trods sin succesfulde udbredelse har denne neoliberale ideologi ikke vundet frem uden
kritik. Neoliberalismens postulater om markedsliggørelse og konkurrence, er af flere
kritikere blevet anset som skadelige i visse dele af samfundet (Ritzer 2004, Bourdieu 2001,
Andersen 2006, Andersen 2001).
Pierre Bourdieu argumenterer for, at den neoliberale styring og dens modernisering af den
franske velfærdsstat, har betydet indførslen af den private sektors profitmaksimerende
tankegang. Han forklarer, hvordan den moderne stat har udviklet sig til et bureaukratisk felt
med interessekonflikter om administrering af offentlige ydelser, markedsorienterede
interesser og de socialt‐varetagende interesser. Udviklingen har, ifølge ham, medført
negative konsekvenser for den offentlige socialarbejder, som ofte oplever modsætninger i
de endeløse opgaver og de virkemidler, der bliver stillet til rådighed. Samtidig hævder
Bourdieu, at de offentlige ansatte oplever, at de bliver holdt ansvarlig for sektorens
ineffektivitet (Bourdieu 1999:183+186).
Dette projekt tager udgangspunkt i neoliberalismens indflydelse på den danske offentlige
sektor (Larsen & Andersen 2009:1‐24). Siden 1980’erne har intentionerne bag
moderniseringen, som tidligere nævnt, været at gøre op med omkostningstunge udgifter i
den offentlige sektor og derved imødekomme den kritik, som blev fremført og at sikre den
danske konkurrencedygtighed på det internationale marked (Andersen & Nielsen 2006:11,
Bundesen 2005:2, Navarro et.al. 2004:133). Derfor har de skiftende regeringer siden
målet om, at effektivisere produktionen af offentlige ydelser (Mathiesen 2000:12). I den resterende del af
projektet vil udtrykket neoliberalisme derfor blive anvendt som den samlede betegnelse på disse
moderniseringstendenser og mere konkret vil den neoliberale styring blive benyttet som betegnelse på den
styringsform som disse tendenser har forsaget.
Side 7 af 89
12. 1980'erne forsøgt at skabe en moderniseret offentlig sektor med høj effektivitet2
, service og
gennemsigtighed til borgerne, som de primære tilsigtede mål. Centralt i denne nye ændring,
står ønsket om at sikre høj kvalitet og god service, mens man samtidig søger at minimere
udgifterne (Mathiesen 2000:4‐9, Henriksen & Vetlesen 2000:23).
På samme måde som andre offentlige institutioner, har plejesektoren også undergået
reformer. Denne reformering kan blandt andet skyldes den demografiske udfordring, som
forsat forudsiger flere ældre i Danmark, samt det negative ry og den store offentlige
utilfredshed, som sektoren har været underlagt; en utilfredshed som har præget
mediebilledet i flere år (Andersen & Nielsen 2006:12+103, Greve 2006:28, Taylor‐Gooby
2001:23, Esping‐Andersen 1996:2+7, Lewis 2002:335). Denne reformering har især været
tydelig indenfor hjemmeplejesektoren3
. Der er, igennem de sidste 10‐15 år, foretaget en
omfattende strukturel ændring med det overordnede formål at effektivisere, øge
hjemmeplejens kvalitet og sikre borgerens retssikkerhed. I denne forbindelse er
lommeholdte computere, PDA’ere4
, for eksempel begyndt at blive en del af dagligdagen for
mange hjemmehjælpere i Danmark. Disse bruges til at indtaste hvornår hjemmehjælperen
ankommer hos en borger og til at registrere, når de har udført en given ydelse, med det
formål at skabe en mere effektiv daglig drift, samt at sikre modtagelsen af de ydelser
borgeren har krav på (Nielsen 2008:5).
Disse ændringer bliver dog på forskellig vis kritiseret af både hjemmehjælpere, ældre
borgere og eksperter. De mener at sektoren er blevet præget af for meget bureaukrati,
stress, for lidt tid til den enkelte borger og for store besparelser (Wied 2009, Sønderup 2009,
Szlavik 2009, Ældre Sagen 2009). En nylig udgivet FOA‐undersøgelse viser at
hjemmehjælpere føler, de bruger for meget tid på at registrere og dokumentere, samt at det
til dels er en unødvendig del af deres arbejde. Derudover svarer over halvdelen af de
2
I denne sammenhæng, kan begrebet effektivitet, forstås som værende ”… levering af den samme eller en
større mængde produkter og tjenester på grundlag af et mindre input” (du Gay 2007:160).
3
Se kapitel 4: Modernisering af hjemmeplejen, for yderligere forklaring
4
Personal Digital Assistent ‐ Brugen af PDA’ere er en del af et stort digitaliseringsprojekt i hjemmeplejen, hvor
regeringen har bevilget omkring 320 millioner kroner med henblik på at effektivisere og dokumentere
hjemmehjælpsydelserne. I 77 ud af de i dag eksisterende 98 kommuner, benytter SOSU‐medhjælperne PDA’ere
i deres daglige arbejde (Nielsen 2008:5‐6). Se mere om PDA’en i Appendiks B
Side 8 af 89
13. adspurgte, at de er utilfredse med PDA’en, og at de ikke føler dokumentering og registrering
giver mening i deres arbejde med de ældre (FOA 2009:2‐3). Ligeledes påpeger en
undersøgelse af hjemmeplejen i Københavns Kommune, at hjemmehjælperne ikke føler at
forandringerne i deres arbejde har været positive (Christiansen et.al. 2002:6). Af anden kritik
fremhæves det, at kontakten mellem hjemmehjælperen og borgeren er vigtig for den ældres
velbefindende, og at dette derfor skal prioriteres (Bunnage 2001:118). I denne forbindelse
hævdes det, at det er stærkt problematisk at sætte økonomiske hensyn og effektivitet op
imod arbejdet med mennesker (Henriksen & Vetlesen 2000:24‐25).
Den kritik hjemmehjælperne giver udtryk for i de forskellige undersøgelser underbygger en
hypotese om, at deres arbejdsforhold er kritisable. Deres kritik er, foruden plejen af
borgeren, rettet mod arbejdsmiljøet, som forskere ligeledes har påvist kan forbedres
gennem for eksempel mere medindflydelse, trivsel og større mening i arbejdet (NFA
2007b:7). Med en forsat demografisk stigning i antallet af ældre i Danmark kan man kun
forvente, at efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft i plejesektoren stiger, men ligesom
resten af ældreplejen, oplever hjemmeplejesektoren i dag store problemer med at
rekruttere og opretholde arbejdskraft (NFA 2007b:6). Ønsker sektoren forsat at kunne
rekruttere og fastholde hjemmehjælpere, er det nødvendigt med en hjemmepleje hvor ikke
blot leveringen af ydelserne er i høj kvalitet, men hvor arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet
også er tilfredsstillende. Hjemmehjælpernes kritik er i denne forbindelse højst interessant og
relevant, da de dagligt befinder sig i ude ’marken’ og derfor, formentligt bedst af alle, kan se
hvad der fungerer og ikke fungerer i praksis.
Dette projekt vil derfor undersøge, hvorledes den neoliberale styring konkret kommer til
udtryk i hjemmeplejesektoren, samt hvilke konsekvenser denne styring forsager. Da vi
mener at dette bedst illustreres gennem hjemmehjælpernes egne udtalelser, holdninger og
erfaringer, vil projektet tage udgangspunkt i en gruppe hjemmehjælperes konkrete oplevelse
af deres arbejdsplads og de ændrede styringstiltag.
Side 9 af 89
14. PPrroobblleemmffoorrmmuulleerriinngg
Dette leder videre til den problemformulering som er udgangspunktet for dette projekt:
Hvordan kommer den neoliberale styring konkret til udtryk i hjemmeplejen, og hvilke
konsekvenser har styringen for de strukturelle rammer og hjemmehjælpernes
arbejdsforhold?
HHyyppootteesseerr oogg aarrbbeejjddssssppøørrggssmmååll
Projektets problemformulering bygger på flere hypoteser vedrørende hjemmeplejen og den
neoliberale styring i projektets empiri. Vi mener det er essentielt at præsentere disse i en
overskuelig struktur:
Hjemmehjælperne oplever øgede krav om dokumentation og registrering som et
negativt element i deres arbejdsdag, fordi det fjerner deres tid til kerneydelser.
Hjemmehjælperne har ingen indflydelse på de strukturelle rammer for deres
arbejdsmæssige forhold.
Hjemmehjælperne oplever meget kontrol i hverdagen og føler derigennem et
mistillidsbånd mellem dem og ledelsen.
Gennem neoliberale styringsredskaber fratages hjemmehjælperne deres autonomi i
forhold til arbejdsfordelingen.
Endvidere har vi udarbejdet nogle arbejdsspørgsmål for at skabe overblik over
undersøgelsen, og den retning som vores projekt skulle henstå. Følgende arbejdsspørgsmål
er blevet benyttet til at strukturere og guide vores undersøgelse frem mod
problemformuleringen:
Er de mange tiltag i hjemmeplejesektoren inspireret af den neoliberale tankegang?
Hvilke elementer i hjemmehjælpernes arbejde kan kategoriseres som ”det gode ved
hjemmeplejen”?
Hvorledes føler hjemmehjælperne at ledelsens krav kan efterleves i virkeligheden og
hvordan føler de sig påvirket af disse krav?
Føler hjemmehjælperne en reduktion af autonomi og oplever de et kontrollerende
element i deres arbejde?
Side 10 af 89
15. KKAAPPIITTEELL IIII
MMEETTOODDOOLLOOGGII
AAffggrræænnssnniinngg
Indenfor enhver akademisk opgave, ligger der op til flere områder som ville være relevante
at belyse, men som vi af forskellige grunde har valgt at afgrænse os fra at undersøge
yderligere. I forhold til denne undersøgelse, vil disse perifere områder nu blive gennemgået.
For det første vil vi ikke gå ind i problemstillinger, der direkte omhandler modtageren af
hjemmehjælpen. Dette betyder, at vi ikke ønsker at gå i dybden, med hvorledes plejens
kvalitet er blevet påvirket af de nye styringsmæssige strukturer, eller hvordan borgeren
opfatter den øgede registrering.
For det andet vil vi ikke undersøge det økonomiske aspekt af denne problemstilling. Det vil
sige, at vi ikke er interesserede i, hvordan budgetter og økonomiske forhold påvirker
hjemmeplejen. Hvis man havde et direkte fokus på hvordan plejen blev påvirket, ville det
være relevant at undersøge om økonomiske besparelser var blevet foretaget på området. Da
vi derimod undersøger hvordan hjemmehjælperen er blevet påvirket af den øgede
dokumentering, bliver det mindre relevant at undersøge dette økonomiske aspekt.
Derudover er vi ikke interesserede i at foretage en sammenligning af hjemmeplejesektoren,
hverken kommunalt, regionalt eller nationalt. Et sådant fokus ville igen være muligt hvis man
anvendte en økonomisk eller kvantitativ analyseramme, men siden vi har indsamlet vores
egen specifikke empiri, bliver det svært at sammenligne denne med anden kontekstuel
sekundær empiri. Det kunne være interessant at foretage fokusgruppeinterviews i for
eksempel to forskellige kommuner og sammenligne disse, men det har vi ikke ønsket.
Det skal også gøres klart, at vi kun har tænkt os at beskæftige os med hjemmehjælpere,
hvilket vil sige den del af plejepersonalet som enten ved hjælp af bil eller cykel kører ud til
borgere og leverer pleje i deres hjem. Dette skyldes at sekundære kvantitative undersøgelser
Side 11 af 89
16. antyder, at hjemmehjælpere, på grund af deres transport mellem borgernes boliger, i højere
grad føler et tidspres på grund af øget registrering (FOA 2007:6). Afslutningsvis spillede vores
ønske om et simplificeret, specificeret og dybdegående fokus ligeledes ind på denne
beslutning.
Ydermere har vi valgt at lave en afgrænsning indenfor personalet i hjemmeplejesektoren. De
ansatte i hjemmehjælpen spænder over mange forskellige uddannelser, som for eksempel
SOSU5
‐medhjælpere6
, SOSU‐assistenter7
, sygeplejersker og endvidere også ufaglærte. I en
undersøgelse udført af Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), Psykisk arbejdsmiljø i ældreplejen
(2005), fastslås det, at SOSU‐medhjælpere og ufaglærte er den del, af hjemmehjælpens
faggrupper, der oplever de største negative følger af den øgede dokumentering og
registrering (AMI 2008:5, 11, 14). Derfor har vi primært valgt at fokusere på SOSU‐
medhjælpere og ufaglærte i hjemmeplejen. Dette betyder, at når vi i resten af rapporten
eksempelvis skriver ’hjemmehjælperne mener...’, så henviser vi til denne afgrænsede
gruppe.
Endeligt skal det fremhæves, at vi ikke vil undersøge kønsperspektivet indenfor
hjemmeplejen. Vi er ikke interesserede i at studere, hvorledes mænd og kvinder reagerer i
denne problemstilling. Vi er opmærksomme på at det er et kvindedomineret fag, men dette
5
SOSU er en forkortelse for social‐ og sundhed, og er den betegnelse der bruges om de to typer korte
uddannelser er blevet brugt inden for Social‐ og Sundhedssektoren siden 1991, nemlig Social‐ og
sundhedsmedhjælperen og overbygningsuddannelsen Social‐ og Sundhedsassistenten. De to uddannelser blev
implementeret med det formål at reducere det brede antal af faggrupper som havde eksisteret inden for
området tidligere. Og samtidig blev udspecificeret hvilke opgaver de forskellige faggrupper kan varetage (Høeg
2003:14).
6
SOSU‐medhjælperuddanelsen, som varer et år og to måneder, veksler mellem praktik og skole hvor
undervisningen i sidstnævnte blandt andet indebærer dansk og social‐ og samfundsfag. Det kræves at man har
gennemført social‐ og sundhedsgrundforløbet på ca. 20 uger, eller har mindst 1 års relevant erhvervserfaring
eller uddannelse over grundskoleniveau (folkeskole) for at starte på SOSU‐medhjælperuddannelsen.
Uddannelsen giver adgang til at arbejde i ældreplejen eller læse videre til social‐ og sundhedsassistent.
7
SOSU‐assistentuddannelsen varer et år og otte måneder, og det kræves at man enten har taget social‐ og
sundhedsmedhjælperuddannelsen, eller har mindst 14 måneders relevant erhvervs‐ eller
uddannelseserfaring. Denne uddannelse består ligeledes af en blanding af praktik og skole hvor sidstnævnte
blandt andet indeholder engelsk, sundheds‐ og sygeplejefag og medicinske fag. Som social‐ og
sundhedsassistent kvalificeres man til at arbejde på sygehuse eller i psykiatrien. Derudover kan man blive
teamleder i ældreplejen og samtidig giver uddannelsen adgang til at læse sygeplejerske.
Side 12 af 89
17. vil ikke have nogen umiddelbar indflydelse på hverken vores indsamling af empiri eller
analyse.
VViiddeennsskkaabbsstteeoorrii
Indledningsvis skal det siges, at vi er inspireret af den kritiske teori8
– således har vores
grundlæggende forforståelse og selve formålet med projektet en karakter, der er under
kraftig inspiration af denne videnskabsteoretiske retning. Dette vil vi i det følgende afsnit
forklare.
Kritisk teori er kort fortalt kritisk i forhold til den umiddelbare fremstilling af virkeligheden,
og de gældende teoretiske forståelsesrammer og ideologier. Den kritiske teoretiker søger
derfor efter dybtliggende strukturer, der producerer undertrykkende mekanismer i
samfundet. Derfor arbejder denne videnskabsteori med at identificere de faktiske
betydende elementer i et kaotisk, fordrejet og uudfoldet net af kendsgerninger og
begivenheder. Frankfurterskolen arbejder her med en kritik af falsk bevidsthed, hvor de
ønsker at fremvise den virkelige verden for de implicerede grupper. Et centralt
arbejdsprincip i denne videnskabsteori er derfor også, at man udarbejder teori i tæt samspil
med de personer, hvis genstandsfelt man undersøger (Elling 2004:207‐215).
Kritisk teori arbejder ud fra et grundlæggende kritisk syn på kapitalismens fremmarch i de
mere sociale dele af vores liv, ud fra omdrejningspunktet: ”Hvorfor gør mennesket ikke oprør
mod kapitalismens undertrykkende og tingsliggørelse af mennesket og de sociale
relationer?” (Elling 2004:210). Især efter Anden Verdenskrig er dette blevet et centralt tema
i Frankfurterskolens forskning. Den kritiske teori har en elementær forventning til at de
undertrykte grupper, der holdes passivt eller fragmenteret hen af samfundets institutioner,
kan rejse sig og modvirke denne udviklingstendens. Den kritiske fornuft er normativt
forankret og har til formål at virke frigørende i denne proces. Kritisk teori er altså en kritik af
det kapitalistiske samfunds fremmedgørelse og splittelse af samfundets individer, samt en
8
Kritisk teori er forankret i Institut fur Sozialforschung, der blev grundlagt i Frankfurt am Main i 1923 – kritisk
teori er i dansk kontekst synonym med denne Frankfurterskole.
Side 13 af 89
18. kritik af tingsliggørelsen og rationaliseringen i samfundet, som er vundet frem gennem
effektvisering af økonomi og forvaltning (Elling 2004:207‐215). Desuden skal det nævnes at
kritisk teori i nyere tid forholder sig til sandhedsidealet som intersubjektivt9
og dette
værende forankret i de pragmatiske hverdagseksempler. Jürgen Habermas abonnerer blandt
andet på dette sandhedsideal (Fuglsang & Olsen 2004:36).
Ontologi og epistemologi
Vi ønsker som sagt at belyse, om kritisable arbejdsvilkår præger hjemmeplejesektoren i
Danmark. Formålet er at sætte de strukturelle forhold og systemer i hjemmeplejen under
vores kritiske perspektiv, og derigennem opnå indsigt i dybereliggende strukturer. Vores
ontologiske fokus er på hjemmehjælperens psykiske arbejdsmiljø i sociologisk forstand.
Således ønsker vi at fremhæve, hvordan systemets rammer påvirker den enkeltes arbejdsliv.
Vi er interesseret i individernes oplevelse af virkeligheden, i form af hverdagserfaringer i
konteksten af systemets strukturer, da dette giver et sigende billede af virkeligheden i
sektoren. Epistemologisk arbejder vi derfor med udgangspunkt i erfaringsbaserede
udtalelser fra ansatte i én hjemmeplejegruppe. Deres oplevelser blev formidlet via tre
fokusgruppeinterviews. Vi sætter deres oplevelse af virkeligheden under lup, og trækker
centrale problemstillinger ud, i forhold til den overordnede problematik vi opererer ud fra.
Ved denne fremgangsmåde forsøger vi at leve op til den kritiske teoris målsætning om at
udarbejde en rekonstruktion af virkeligheden, og derved udfordre de eksisterende
forståelser og ideologier omkring feltet.
Vi ønsker altså at kradse i overfladen, undersøge om der er sket en neoliberalisering i
sektoren, og hvad dette i givet fald har betydet for hjemmehjælpernes oplevelse af deres
arbejde. Med denne kritiske vinkel, kan vi få indblik i, om der er noget der ikke fungerer i
denne sektor, og derved bidrage til at skabe en debat om de strukturelle vilkår for
personalet indenfor hjemmehjælpssektoren. Det normative og frigørende element, der står
centralt i den kritiske teori, ser vi også som værende et vigtigt element i vores projektforløb.
Vi har i denne forbindelse arrangeret med Ellelunden10
, at vi kommer på besøg mellem
9
Individets egen opfattelse og fortolkning i forhold til en fælles viden om genstandsfeltet
10
Den institution vi undersøger. Se mere i Hjemmeplejeinstitutionen, Ellelunden
Side 14 af 89
19. afleverings‐ og eksamensdatoen og holder et foredrag. Formålet med dette foredrag er af
emancipatorisk karakter, da vi ønsker at informere om de eventuelle ændringer der kan
være sket i de ansattes arbejdsliv. Ydermere vil vi udarbejde et notat til fagforeningen FOA,
med henblik på at dette bliver publiceret i deres medlemsblad, således at vi kan bidrage til
den igangværende debat på området.
Analysestrategi
Vi har i startfasen af vores projekt arbejdet eksplorativt, da vi ønskede at finde en
problemstilling, vedrørende hvorvidt den neoliberale tankegang har konsekvenser for
medarbejdere i en erhvervssektor under offentligt regi. I den forbindelse opstillede vi en
række hypoteser vi ville tage analytisk udgangspunkt i. Da vi gennem vores første møde med
empirien erfarede, at der var hold i hypoteserne, har vi arbejdet på at underbygge,
fremhæve og forstærke disse via en analytisk kategorisering af empirien. Vi har således
arbejdet induktivt i processen, forankret i empiriindsamlingen, og gennem denne
kategorisering forsøgt at lave en rekonstruktion af den virkelighed vi undersøger. Denne
rekonstruktion af hjemmehjælpernes virkelighed via deres hverdagserfaringer vil som sagt
være fundamentet i de sidste dele af vores rapport. Mere konkret er vores analyse er blevet
opdelt i tre hovedafsnit, hvor vi analytisk har valgt at operere ud fra; en empirisk
kategorisering, en teoretisk analyse og en analytisk refleksion. I denne forbindelse skal det
nævnes, at vi med udgangspunkt i empirien har fundet en række interessante teoretiske
terminologier, hvorefter vi har udvalgt én som særligt behandler og nuancerer de tendenser,
vi ser som værende centrale i empirien. I denne proces har vi således arbejdet induktivt, da
hele vores undersøgelse har taget udgangspunkt i denne primære empiri. I sidste del af
rapporten, analytiske refleksioner, vil vores blik hæve sig fra det mikrosociologiske niveau, til
et makroniveau omkring hvilke rationaler og grundsyn, der præger denne sektor, og hvilken
fremtid vi ser, at hjemmeplejesektoren går i møde.
Side 15 af 89
21. EEmmppiirrii
I følgende afsnit vil vores overvejelser og refleksioner vedrørende valget af empiri og empiri‐
indsamlingsmetoder udlægges, samt de ulemper og fordele som metoderne indebærer. Vi
har valgt at gøre brug af fokusgrupper og et enkeltinterview som primær empiri og rapporter
og bøger som sekundær empiri.
Primær empiri
I projektet gør vi som nævnt brug af fokusgruppeinterviews som den primære metode og
kilde til empiri, men som pilot‐metode benyttede vi et uformelt enkeltinterview med
Ellelundens gruppeleder, Diana11
(Appendiks A4). Her igennem ønskede vi at etablere et
forstærket vidensgrundlag omkring netop denne afdelings struktur, sammensætning og
praktiserende normsæt. Ud fra oplysningerne fra enkeltinterviewet har det været muligt at
konstruere en mere kontekstuel spørgeguide til vores fokusgruppeinterviews, hvilket er en
fordel da vi har været i stand til at spørge ind til ting, der relaterer sig direkte til
interviewpersonernes arbejdsdag.
Enkeltinterview
Enkeltinterviewet med gruppelederen Diana blev udført i et mødelokale på institutionen. Vi
havde på forhånd forberedt en semi‐struktureret interviewguide, med det formål at skabe
en tillidsvækkende og fortrolig følelse mellem os og gruppelederen. Derfor stillede vi få, for
det meste, afklarende spørgsmål, hvilket gav plads til at gruppelederen selv kunne fortælle
os om institutionen som helhed, hjemmehjælpernes arbejde, de problemer hun stødte på
som leder og hendes forsøg på at håndtere dem. Hun introducerede os til vigtige
fagbegreber i hjemmeplejen og viste os hvordan kørelisterne12
blev administreret.
Afslutningsvis bragte hun et problem‐træ på banen, som hun og tre af hjemmehjælperne
11
Dianas rigtige identitet er kendt af projektgruppen
12
Kørelister i papirform er et skema over de besøg man skal foretage i løbet af dagen, med fastelagte opgaver
hos den pågældende borger og dertilhørende fastlagte tider. Disse kørelister er indrettet således, at der er
mulighed for hjemmehjælperen til, at overskue den enkelte arbejdsdag nemt og hurtigt, selv at ændre i
rækkefølgen af besøgene, og at bytte besøg internt i gruppen.
Side 17 af 89
22. havde udarbejdet i samarbejde med en arbejdsmiljøkonsulent. Her havde de tre
hjemmehjælpere brainstormet på temaer og emner, som de ønskede forbedret på deres
arbejdsplads, og sammen med gruppelederen havde de efterfølgende udvalgt tre problemer
som derefter skulle diskuteres med resten af hjemmeplejegruppen. Enkeltinterviewet har
som pilot‐interview givet os mulighed for at pejle os ind på det konkrete fokus for vores
analyse, ved hjælp af gruppelederens ytringer og temaerne fra problem‐træet som samtidig
har guidet os i opbygningen af spørgeguiden til de efterfølgende fokusgruppeinterviews.
Fokusgruppeinterviews
Vi har valgt at benytte fokusgruppeinterviews til at belyse den neoliberale styrings effekt på
hjemmehjælpernes forhold til deres arbejde. Dette skyldes at brugen af
fokusgruppeinterviews leverer en mere tilgængelig indsigt i en speciel gruppes holdninger og
erfaringer til et givent emne, uden at forskeren fremstår påtrængende overfor denne gruppe
(Halkier 2008:14). Derudover kan fokusgruppeinterviews styrke produktionen af komplekst
data, da deltagerne diskuterer hinandens erfaringer og udtalelser ”… ud fra en kontekstuel
forforståelse, som man ikke har som forsker” (Halkier 2008:14). Netop derfor er
fokusgruppeinterviews velegnet til undersøgelsen af vores problemstilling, hvor vi ønsker at
undersøge hjemmehjælpernes erfaringer og tanker omkring forholdene i deres daglige
arbejde, som vi ikke selv er i stand til at opleve, da vi besidder en mindre kontekstuel
forforståelse.
Bente Halkier nævner i sin bog ’Fokusgrupper’ (2008), at fokusgruppeinterviews er bedre til
at afdække gruppers sociale interaktioner, fortolkninger og normer end til at producere
viden om individernes livsverden (Halkier 2008:13). Det er dog begrænset hvor direkte
interesseret vi er i hjemmehjælpernes interaktion, men derimod vil vi undersøge
hjemmehjælperens oplevelse af og deres fortolkninger af dokumentation og registrering i
arbejdet. Det vil altså sige, at vi er interesseret i at belyse deres livsverden i forhold til deres
arbejde. Endvidere var det en fordel, at vi gennem vores enkeltinterview allerede var sat ind
i forskellige faglige termer og derfor ikke behøvede at bruge lang tid på at
Side 18 af 89
23. interviewpersonerne skulle forklare sig når de anvendte fagbegreber som for eksempel en
AVI13
, PDA’en og kørelister14
.
Spørgeguiden
I udførelsen af spørgeguiden til fokusgruppeinterviewene byggede vi mange af vores
overvejelser på Halkiers Fokusgrupper (2008). Heriblandt valget om hvorvidt man vælger den
løse‐, stramme‐ eller tragtmodel (Halkier 2008:38‐39). Valget faldt på den sidstnævnte, der
fungerer som en blanding af de to førstnævnte modeller. I denne model startes
fokusgruppeinterviewet med brede åbne spørgsmål og afsluttes med mere stramme og
strukturerede spørgsmål, hvor forskeren i større grad tager styringen. Denne model var
inkorporeret i vores spørgeguide, hvor startspørgsmålet ”Hvornår har en arbejdsdag været
”dum”?” (Appendiks A:1) lagde op til at interviewpersonerne selv kunne bestemme
retningen15
. Senere i fokusgruppeinterviewet fremførte vi mere strukturerede påstande,
som: ”Jeg føler mig som en robot der ikke har medbestemmelse i mit arbejde” (Appendiks
A:2), hvori retningen og emnet, var mere tydeligt og styret i og med at vi henviser direkte til
medbestemmelse i arbejdet.
Konstruktionen af spørgeguiden var som nævnt i overstående afsnit inspireret af Halkiers
tragtmodel. Derudover forsøgte vi os med en metode inspireret af vignette‐metoden, som er
bredt anbefalet i litteraturen vedrørende aktivitetsorienteret spørgsmål til
fokusgruppeinterviews (Halkier 2008:46, Bloor 2001:44‐45, Colucci 2007:7). Kort fortalt
omhandler denne metode en strategi, hvor man udleverer et stykke papir med et bestemt
scenario eller case. Herefter beder man deltagerne om at tage stilling til eller forklare, hvad
de ville gøre hvis denne hypotetiske situation var reel (Halkier 2008:46, Bloor 2001:44‐45).
Denne metode redigerede vi, ved at udskifte scenarioerne med påstande. Påstande som vi
13
En måde at kommunikere på, et notat til for eksempel aftenvagten omkring en borgers tilstand.
14
Kørelister i papirform er et skema over de besøg man skal foretage i løbet af dagen, med fastelagte opgaver
hos den pågældende borger og dertilhørende fastlagte tider.
15
Indledende spørgsmål: Hvornår har en arbejdsdag været ”dum”? Påstand 1: Der er nogle arbejdsforhold jeg
finder kritisable, men jeg går ikke til ledelsen da jeg ikke tror det vil ændre noget. Påstand 2: Jeg føler ikke jeg
kan udfører mit arbejde godt nok, fordi jeg bruger meget tid på dokumentering og registrering! Påstand 3: Jeg
føler mig som en robot der ikke har medbestemmelse i mit arbejde Påstand 4: Jeg har haft dårlig samvittighed
over at have efterladt en borger. Påstand 5: ”Jeg føler ikke jeg bliver hørt, derfor går jeg hjem og råber af min
mand!”
Side 19 af 89
24. på samme måde fremviste i fokusgrupperne og bad deltagerne om at tage stilling til – først
og fremmest hvorvidt påstandene var sande eller ej og dernæst i hvor stort et omfang. Dette
medførte en løs diskussion vedrørende påstandene. For at sikre denne diskussion havde vi til
hver påstand forberedt et beskedent antal suppleringsspørgsmål, der kunne stimulere
diskussionen hvis den gik i stå.
Udvælgelse af fokusgruppeinterviewene
Udvælgelsen af deltagere til fokusgruppeinterviewene blev foretaget gennem gruppelederen
på Ellelunden. Fælles for de tre fokusgruppeinterviews var, at de alle bestod af fire til fem
hjemmehjælpere, der alle havde forskellig anciennitet, alder og uddannelsesbaggrund. Det
første fokusgruppeinterview varede omtrent to timer, hvorimod de to andre kun varede
omkring en time. Alle tre interviews fandt sted på Ellelunden; to af dem i et mødelokale og
det sidste i Dianas kontor. Det første fokusgruppeinterview var udvalgt af gruppelederen
uden nogen indblanding fra vores side. Vi blev siden hen informeret om, at hun bevidst
havde tilbudt de mere stille medarbejdere at deltage i dette fokusgruppeinterview. De to
andre fokusgruppers udvælgelse foregik lidt anderledes. Dagen efter det første
fokusgruppeinterview besøgte vi Ellelunden og fremlagde overfor hele
hjemmeplejegruppen, hvad vi undersøgte og hvordan de kunne hjælpe. Vi indsamlede
navnene, på dem som ønskede at deltage, og overgav dem til gruppelederen der dernæst
arrangerede de to resterende fokusgruppeinterviews. Til forskel fra det første blev disse
gennemført under hjemmehjælpernes frokostpause og tydeligvis under et langt større
tidspres end det første. Dette fremgik af det faktum, at nogle af hjemmehjælperne kom for
sent, samtidig med at nogle gik tidligere. Tidspresset bevirkede en langt mindre afslappethed
men samtidig havde det ingen synlig effekt på vores fokusgruppeinterviews, da de alle
virkede engagerede og snaksaglige.
Som nævnt tidligere var vi hovedsageligt interesseret i at tale med SOSU‐medhjælpere og
ufaglærte16
. Dog fik vi i en af fokusgrupperne en SOSU‐assistent. Dette viste sig at være
styrkende, i forhold til de argumenter vi bruger i vores afgrænsning, da hun kunne berette
16
Se Afgrænsning for forklaring og uddybning
Side 20 af 89
25. om langt større indflydelse på for eksempel visitationsprocessen end de andre
hjemmehjælpere17
(Appendiks A2:4).
Gate-keeper og nøgleinformant
Det er vigtigt at bemærke de mulige konsekvenser som kan være affødt af det faktum, at
gruppelederen var indblandet i udvælgelsen af interviewpersonerne og dermed fungerede
som vores gate‐keeper og nøgleinformant. Denne position som gate‐keeper og
nøgleinformant, mellem os og hjemmehjælperne, har udstyret gruppelederen med
muligheden for at influere hvilke personer vi fik lov at tale med (Bryman 2004:518). Dette
lagde lederen heller ikke skjul på, da hun fortalte om udvælgelsen af de mere stille
medarbejdere til første fokusinterview. På trods af et umiddelbart tillidsforhold mellem os
og gruppelederen valgte vi af metodiske overvejelser at influere udvælgelsen direkte ved at
kontakte hjemmehjælperne personlig til deres morgenmøde som illustreret i overstående
afsnit.
Endvidere er det vigtigt at reflektere over den eventuelle indvirkning, som en gate‐keeper
har på retningen af ens projekt (Bryman 2004:518‐519). Gruppelederen har i dette tilfælde
haft en relativt stor indflydelse, da interviewet med hende fungerede som pilot‐interview og
derfor delvis bestemmende for, hvad fokusgruppeinterviewene skulle omhandle. Dog har
dette ikke ændret den overordnede problemstilling og oprindelige motivation for dette
projekt. Allerede da vi præsenterede projektet for gruppelederen, udviste hun stor interesse
og entusiasme for at medvirke til udførslen af rapporten. Derfor har vi ingen grund til at tro,
at hun på nogen måde har forsøgt at formidle eller påvirke et budskab, som vi ikke allerede
var interesserede i at fremhæve.
Afvikling af fokusgruppeinterviews
Set retrospektivt kan det argumenteres at udførelsen af specielt det første
fokusgruppeinterview, på trods af at vores spørgeguide var konstrueret ifølge tragtmodellen,
mere blev til en omvendt tragtmodel hvis ikke mere et gruppeinterview frem for et
fokusgruppeinterview. Dette skyldes ikke afvigelse fra spørgeguiden men derimod at vi som
17
Her refereres til SOSU‐medhjælpere og de ufaglærte
Side 21 af 89
26. moderatorer blev tvunget til at agere mere offensivt og styrende, i form af mange
tillægsspørgsmål da interviewpersonerne forholdt sig meget passivt og kortfattet i starten.
Interviewpersonernes passivitet skyldes i høj grad tre faktorer. For det første var deltagerne,
som nævnt i udvælgelsen, udvalgt af gruppelederen og var de mere stille medarbejdere på
afdelingen. For det andet forbrød vi os på anbefalinger fra litteraturen (Halkier 2008:38), der
fortaler to til tre forskere at deltage da hele projektgruppen, grundet nysgerrighed og
entusiasme, endte med at deltage. Det faktum at fem personer fungerede som interviewere,
og heraf to til fire af dem ivrigt stillede spørgsmål kan meget vel have fremkaldt en
intimiderende og dermed lammende effekt overfor interviewpersonerne, der i øvrigt talte
det samme antal. Opsætningen var heller ikke velovervejet, da vi sad samlet på den ene
halvdel af bordet og hjemmehjælperne på den anden halvdel. Denne opsætning ændrede vi
i de resterende to fokusgruppeinterviews, hvor vi først og fremmest kun deltog to til tre
studerende og satte os spredt rundt om bordet, således at vi integrerede os selv i gruppen.
I vores efterfølgende refleksioner i forbindelse med vores første fokusgruppeinterview blev
vi opmærksomme på en ”frygt” vi selv besad – nemlig frygten for pinlig tavshed. Denne
tavshed var vi blevet advaret om i litteraturen (Bloor 2001:50‐52), og det var tydeligt, og
desværre muligvis også hæmmende for interaktionen, at vi underbevidst forsøgte at
forhindre tavsheden med spørgsmål. Dette havde desværre den effekt at vi ikke tillod
interviewpersonerne særlig lange tænkepauser, hvilket resulterede i at de kom med hurtige
kortfattede svar i stedet for længere dybdegående tilbagemeldinger.
Efter cirka trefjerdele var to fra projektgruppen nødsaget til at forlade det første
fokusgruppeinterview. Herefter udviklede interviewet sig mere løst; hjemmehjælperne blev
mere snaksaglige, og vi blev mere tilbageholdende og afslappede. Dette skyldes formentlig
også at deltagerne var blevet talt varme og følte sig mere trygge i situationen. I denne
forbindelse skal det nævnes, at vi i de to andre fokusgruppeinterviews oplevede en langt
hurtigere tryghedsfølelse og snaksaglighed, hvor vi kun deltog to til tre undersøgere – og
desuden var en erfaring klogere med hensyn til tænkepauser. Den førstnævnte årsag blev
analogisk med de andre bekræftet i de resterende to fokusgruppeinterviews, hvor vi
generelt oplevede interviewpersonerne meget mere snaksaglige, diskuterende og
selvstyrende – og dette på langt kortere tid end det første fokusinterview.
Side 22 af 89
27.
Bearbejdning af fokusgrupper og enkelinterview
Efter at have transskriberet interviewet med Diana besluttede vi at afprøve en anderledes
fremgangsmåde i forhold til de tre fokusgruppeinterviews. Efter at have lyttet til
interviewene flere gange fandt vi de vigtigste passager som vi transskriberede, og derudover
skrev vi kronologisk om de emner, der blev talt om med vores formuleringer. Disse
”transskriptioner” fungerede igennem vores analysearbejde som almindelige
transskriptioner, hvorfra vi kunne identificere forskellige temaer og arbejde ud fra dem.
En interessant ting som vi bemærkede ved de tre fokusgruppeinterviews, var at enkelte
sætninger og udtryk som vi havde brugt overfor hjemmehjælperne i det første
fokusgruppeinterview, blev brugt af hjemmehjælperne i specielt det tredje
fokusgruppeinterview. Dette drejer sig om vores påstand vedrørende robotten – en påstand
som vi selv fandt provokerende og usandsynlig at de ville bruge. I starten af det tredje
fokusgruppeinterview nævner en af deltagerne at ”… det er jo mennesker man har med at
gøre, ikke robotter” (Appendiks A3:1). Det kan forekomme mærkeligt, at hun brugte dette
udtryk om borgerne da det er et hårdt udtryk. Selvom det ikke er i samme betydning som vi
fremførte det i vores påstand, kan det antyde muligheden af, at vores spørgsmål mellem
fokusgruppeinterviewene er blevet diskuteret internt på institutionen.
Etiske overvejelser
Etiske overvejelser er yderst relevante, når man direkte arbejder med andre mennesker. Det
er derfor vigtigt i indsamlingen af data, at man ikke skader eller udsætter andre for fare –
som for eksempel repressalier. Grundet dette tilbød vi alle der deltog i vores
empiriindsamling fuldstændig anonymitet. I rapporten ønskede vi at fremhæve alle
hjemmehjælpernes kritikpunkter, og en frygt for repressalier ville derfor have været en
hæmning for dataindsamlingen. Derfor bliver alle medvirkende omtalt med et andet navn,
ligesom institutionen er blevet omdøbt. Endvidere vil vi ikke præcisere afdelingens
kommunale placering men blot referere til den på regionalt plan. Dette retfærdiggøres ved
at vi ikke foretager et casestudie men ønsker at påvise en generel tendens inden for
hjemmehjælpssektoren gennem en eksemplificering. Til sidst har vi valgt ikke at vedlægge
optagelserne af fokusgruppeinterviewene, da navne ofte nævnes.
Side 23 af 89
28.
En anden overvejelse der er nødvendig at diskutere er hvorvidt, vi har misledt eller
fejlinformeret den institution og de medarbejdere, vi har haft kontakt til. Vi har i vores
samtaler både med gruppelederen og de ansatte været åbne og ærlige om vores projekt,
den kritiske vinkel, intentionen om at udstille uholdbare elementer og målet med at påpege
hvorledes de ændrede styringsredskaber påvirker hjemmehjælpernes arbejde med deres
afdeling som eksempel. Som nævnt tidligere har vi aftalt med institutionen at afholde en
mindre præsentation omkring vores rapport i begyndelsen af det nye år. Dette er også et
forsøg på at sikre åbenhed, således at der er en mulighed for dem til at kommentere og
kritisere vores konklusioner og påstande. Vi er interesserede i at formidle deres erfaringer,
således at hjemmehjælperne kan nikke genkendende til deres beskrevne oplevelser i
projektrapporten.
En betænkning vi gjorde før fokusgruppeinterviewene, og som muligvis kan have haft
indflydelse på vores empiri, er intimiteten i nogle af de punkter vi igennem
fokusgruppeinterviewene ønskede belyst – eksempelvis påstanden: ”Jeg føler ikke jeg bliver
hørt, derfor går jeg hjem og råber af min mand!” (Appendiks A:2). I denne påstand
dirigerede vi samtalen fra arbejdspladsen ind på privatsfæren, hvilket muligvis har afficeret
nogle af deltagerne. Med resultaterne fra empirien redegjort stod det klart for os, at
samtalen under denne påstand hurtigt skiftede emne. Dette kan desværre have resulteret i,
at vi er gået glip af nogle af hjemmehjælpernes relevante erfaringer og oplevelser. Ligeledes
spurgte vi ikke hjemmehjælperne direkte, hvorfor de var hjemmehjælpere, men i stedet
hvad de så som det gode ved deres arbejde. Dette blev gjort, for at undgå at udstille, at
nogle af hjemmehjælperne måske valgte denne profession grundet få andre arbejdsmæssige
muligheder.
Sekundær empiri
Til supplering af vores primære kvalitative data har vi benyttet sekundær empiri i form af
publikationer fra både offentlige institutioner og fagforeninger samt artikler og bøger
vedrørende hjemmeplejen og neoliberalismen. Disse informationskilder har været nyttige
for at skabe et mere nuanceret og fyldestgørende billede af vores genstandsfelt.
Side 24 af 89
30. betyder, at kørslen ud til og mellem borgerne foregår på cykel. Et par af hjemmehjælperne
benytter dog grundet deres alder deres private bil til kørslen og får deres transport udgifter
dækket af Ellelunden (Appendiks A4:8). Ellelunden yder hjemmehjælp til cirka 400 borgere
og dækker et geografisk område, der svarer til 1/8 del21
af den kommune Ellelunden ligger i
(Appendiks A4:2). Gruppen består af cirka 40 hjemmehjælpere med forskellig
uddannelsesbaggrund; alt fra ufaglærte, til de forskellige SOSU uddannelser til
sygeplejersker22
. Gruppen består ligeledes af mennesker med forskellig alder, køn og
anciennitet. Ud af disse deltog 13 i vores undersøgelse. Ellelunden har to
gruppekoordinatorer tilknyttet som varetager mange af de administrative opgaver for
hjemmehjælperne, eksempelvis administrationen af kørelister om morgenen samt hjælp til
journalføring for hjemmehjælperne. Derudover har gruppelederen fra starten af det nye år,
fået tildelt ressourcer til en ekstra medarbejder som skal fungere som hendes
sparringspartner. Dermed kan hun, som hun selv forklarer bruge mere tid på kommunens
prioriteter, hvilket ifølge hende er arbejdsmiljøet for enheden. Desuden er det relevant at
notere at hjemmeplejegruppen, ganske kort tid før vi kontaktede dem var startet på
implementeringen af PDA’en. Under empiriindsamlingen var PDA derfor stadig i
indkøringsfasen, hvilket kan være med til at forklare nogle af problemer, som
respondenterne påpeger, samt det fokus som den fik i fokusgruppeinterviewene.
Vi besøgte Ellelunden flere gange i forbindelse med vores empiriindsamling og deltog også i
et af deres morgenmøder for at præsentere vores projekt. Disse møder finder sted hver dag
klokken 7:30, og det er her, hjemmehjælperne får udleveret dagens køreliste, får en kop
kaffe og snakker med kollegaerne, før dagens arbejde starter. Den pågældende dag var der
ligeledes morgenbrød; en gestus som dog ikke skyldtes vores besøg, men i stedet at nogle
elever var færdige med deres ophold på Ellelunden. På trods af det tidlige tidspunkt var der
godt gang i samtalerne – hjemmehjælperne sad alle ved det aflange bord, der også bruges
når de spiser frokost, og snakkede om løst og fast. Rummet ligger ud til en gårdsplads, og
store vinduer afslørede, at det var her, hjemmehjælperne havde parkeret alle deres cykler,
21
Ellelundens yderområder ligger i en max afstand på cirka 4,8 til 5,1 kilometer
22
Til sammenligning består en typisk hjemmeplejeenhed af 20‐30 medarbejdere med én tilknyttet gruppeleder,
og evt. en medarbejder, der overvejende har koordinerende opgaver og som planlægger og virker som
stedfortræder for gruppelederen (Rambøll 2009:44‐45).
Side 26 af 89
31. og der stod cirka 15‐20 klar til afgang. I den ene ende af rummet var et skrivebord med en
computer hvor gruppens sekretær sad og arbejdede med dagens kørelister. Skærmen
lignede umiddelbart én stor farvekollage, men efter en forklaring fra sekretæren stod det
klart, at de forskellige farver repræsenterede de forskellige borgere. Vi fik forklaret at man
eksempelvis kan se, at en hjemmehjælper skal hjælpe en borger fra 8:00‐8:25 –
repræsenteret ved en blå blok. Derefter følger en lille hvid boks der repræsenterer
transporttiden imellem besøgene, og efterfølgende endnu en større rød blok der indikerer
endnu et borgerbesøg. På denne måde kunne man visuelt danne sig et overblik over en
hjemmehjælpers dag: nogle besøg (blokke) var længere end andre, når hjemmehjælperen
for eksempel skulle opfylde flere ydelser, mens andre blokke var smallere, da
hjemmehjælperen måske kun skulle foretage en kort støvsugning. Da kørelisterne blev delt
ud gjorde vi en interessant observation: en hjemmehjælper modtog sin køreliste skimmede
denne og brokkede sig derefter højlydt i retning af sekretæren; hun følte, hun havde fået for
meget arbejde den pågældende dag og ønskede dette ændret. Så vidt vi forstod, blev dette
ønske imødekommet. Når hjemmehjælperne generelt ønsker at få bevilget mere tid til
borgerne, kan det enten ske ved, at de eksterne visitatorer kommer og vurderer den enkelte
borger, eller ved at hjemmehjælperne grundigt dokumenterer og derefter ansøger om, at de
bruger ekstra tid hos en bestemt borger, og derfor skal have mere tid stillet til rådighed.
TTeeoorreettiisskk ttiillggaanngg
I analysen af arbejdsforholdene på Ellelunden bliver der draget på et par forskellige teorier
og teoretiske perspektiver. Det er dog vigtigt at pointere, at dette projekt er stærkt forankret
i den konkrete empiri. Analysen tager derfor sit primære udgangspunkt i empirien fra
Ellelunden, da vi søger at opnå en kontekstuel forståelse af forholdene for
hjemmehjælperne på denne institution. Derfor vil teorierne kort blive inddraget, hvor de er
relevante, som en måde at forklare, underbygge, reflektere over og forstå hvordan
neoliberale styringselementer påvirker hjemmeplejesektoren og den enkelte
hjemmehjælper. Konkret betyder dette, at vi ikke vil foretage en lang redegørelse af de
forskellige teorier, men i stedet forklare dem kort når de bliver fremhævet i analysen og
inddraget i tolkningen af empirien.
Side 27 af 89
32. KKAAPPIITTEELL IIIIII
TTEEOORREETTIISSKK
FFOORRSSTTÅÅEELLSSEESSRRAAMMMMEE
Følgende kapitel gennemgår en kort redegørelse for den neoliberale ideologi, dens
udbredelse i de vestlige stater og dens indflydelse på den danske velfærdsstats
modernisering. Da neoliberalismen er et vidt begreb, der som tidligere nævnt er blevet kaldt
mange forskellige ting, er det relevant at klargøre, hvilke konkrete makrotendenser der er
sket som konsekvens af denne ideologi. Dette skyldes, at det er den eneste måde at skabe
en mere håndgribelig forståelse for, hvad det er der refereres til, og hvad det indebærer når
det påpeges, at noget skyldes neoliberalismen.
DDeenn nneeoolliibbeerraallee IIddeeoollooggii
Neoliberalismen er inspireret af den klassiske liberale ideologi, som har præget den vestlige
verdens industrialisering. En ideologi som bygger på principperne om individualisme, frihed,
rationalitet og ideen om, at et frit marked fungerer bedst uden statslig indgriben – Laissez‐
faire kapitalisme (Heywood 2007:45). Men selvom neoliberalismen bygger på de samme
principper, er den først og fremmest en politisk økonomisk ide med markedet og individet
som dens to grundsten. Som en opdateret udgave af klassisk politisk økonomi, fordrer den
ideen om det frie markeds udbredelse og dets overordnede formål er, at sikre individets
frihed og; ”roll back the frontiers of the state” (Heywood 2007:52).
Teoretisk set skal en neoliberal stat prioritere en stærk privat ejendomsret, opretholdelse af
loven og institutioner med frit fungerende markeder og fri handel, da dette er de
institutionelle ordninger, som er vægtet essentielt for, at sikre individets frihed. Derfor
prioriterer den neoliberalistiske ideologi også kontraktstyring mellem individer på markedet,
privatisering, deregulering og konkurrence (Harvey 2005:64). Sektorer som tidligere har
været styret eller reguleret af staten, skal overdrages til den private sfære og frigøres fra
statslig indgriben. Ligeledes bliver konkurrence imellem individer, firmaer, og territoriale
Side 28 af 89
33. organisationer, både regionalt og internationalt, set som en fordel. Rationalet bag denne
tilgang er, at privatisering og deregulering sammen med konkurrence styrker effektivitet,
vækst og produktion. Ligeledes forbedrer det kvaliteten samt, at det reducerer
omkostninger, både direkte for forbrugeren, gennem billigere varer og ydelser, og indirekte
gennem den reducerede skattebyrde som privatiseringen medfører (Harvey 2005:64‐65,
Heywood 2007:51).
Neoliberalismens udbredelse
I praksis brød den neoliberale ideologi frem som en politisk økonomisk ide i slutningen af
1970'erne, og er kommet til udtryk på forskellig vis i de vestlige stater. Dens ideologiske
succes kan ses i det monopolstatus, den har opnået efter kommunismens sammenbrud,
hvor neoliberalistiske principper har haft en verdensomspændende effekt, som blandt andet
har medført et generelt skift fra en stats‐ til markedsorienteret form for organisering både
globalt og regionalt (Bourdieu 1999:183, Heywood 2007:52). Den har især haft stor
indflydelse i USA og England i 1980'erne, hvor den blev fremlagt som henholdsvis
Reaganisme og Thatcherisme (Heywood 2007:51‐52, Harvey 2005:57‐63). Professor Peter
Hall’s skelsættende studie23
redegør for, at neoliberalismen som politisk økonomisk ide har
haft en direkte kausal sammenhæng med Englands paradigmeskift i 1980'erne fra det
keynesianske til monetarismen (Larsen & Goul Andersen 2009:1‐3). Pierre Bourdieu
argumenterer for, hvordan neoliberalismens postulater om markedsliggørelse og
nedskæring af offentlige ydelser i Frankrig har bevirket, at private firmaer blev set som
økonomisk effektive og moderne, og den offentlige sektor som ineffektiv og forældet. Dette
var med til at forandre strukturen for den offentlige sektor, hvor man er gået fra et
kundebaseret til et mere rettighedssikrende og effektivt bruger‐service‐system.
Konsekvensen blev, at begrebet modernisering blev forbundet med en overdragelse af den
private sektors profitmaksimerende tankegang til den offentlige sektor (Bourdieu 1999:183).
Det samme skift og tendenser gør sig gældende for den danske velfærdstats modernisering,
som har undergået en reformering i den offentlige sektor med privatisering og et mere
23
Policy Paradigms, Social Learning and the State: The Case of Economic Policymaking in Britain (1993)
Side 29 af 89
34. konkurrence baseret system som resultat (Andersen & Carstensen 2009:71‐72).
Moderniseringen af den offentlige sektor er foregået i flere faser, hvor det første
moderniseringsprogram blev lanceret i 1983 under Schlüter‐regeringen, hvor der blev
fokuseret på decentralisering af ledelse og ansvar, bedre betjening af brugerne og
personaleudvikling. Poul Nyrup Rasmussen videreførte mange elementer, hvor udlicitering
og andre markedselementer fortsat blev brugt som et middel til effektivisering (FTF 2006a:2,
Mathiesen 2000:7‐10). Kristian Albrekt Larsen og Jørgen Goul Andersen redegør i deres
artikel24
for, hvordan neoliberalismen som styringsredskab, ligesom i England, har haft en
kausal sammenhæng med den Socialdemokratiske regerings reformer i årene 1993 til 2001.
De fremhæver, hvordan Socialdemokratiet gennemførte velfærdsreformer, som både var i
modstrid med deres tidligere langsigtede perspektiver og kernevælgere, og konklusionen er,
at regeringen, i de gennemførte reformer, til dels lænede sig op af neoliberalismens
økonomiske perspektiver og rationaler (Larsen & Andersen 2009:1‐24). VK–regeringen har
siden 2001 sat fornyet fokus på markedselementer som redskab til at effektivisere den
offentlige sektor, hvor konkurrenceudsættelse og valgfrihed for borgerne har været centrale
punkter. Derudover er der blevet gennemført strukturændringer, som
kommunesammenlægningerne er et eksempel på, der har til formål at sikre effektive
enheder i den offentlige sektor. Andre begrundelser for strukturændringerne har været et
ønske om at udnytte stordriftsfordele til at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige
kommuner og regioner (FTF 2006a:4). Strukturreformen medfører først og fremmest
centralisering, og de store kommuners hovedopgaver bliver at iværksætte den nationale
politik, hvilket med andre ord vil sige en decentralisering af driften og en centralisering af
styringen (FTF 2006a:5).
24
How New Economic Ideas Changed the Danish Welfare State: The Case of Neoliberal Ideas and Highly
Organized Social Democratic Interests (2009)
Side 30 af 89
35. KKAAPPIITTEELL IIVV
MMOODDEERRNNIISSEERRIINNGG AAFF
HHJJEEMMMMEEPPLLEEJJEESSEEKKTTOORREENN
Redegørelsen for neoliberalismens indflydelse på den danske velfærdsmodel strækker sig
også til hjemmeplejesektoren. I dette kapitel vil fokus være at beskrive de overordnede
moderniseringstendenser og de bagvedliggende rationaler, der har præget hjemmeplejen
siden 1980’erne. Således vil der blive fokuseret på de overordnede styringsmekanismer, der
influerer på hjemmehjælperens arbejdsliv. Vi vil eksemplificere denne udviklingstendens ved
at gennemgå fire konkrete og aktuelle politiske reformer. For at give et generelt billede vil vi
begynde afsnittet med at præsentere nogle fakta om hjemmeplejesektoren.
Hjemmeplejen er en ganske stor del af den offentlige sektor, der står for cirka 70.000
fuldtidsstillinger og koster årligt omkring 16 milliarder kroner (Andersen & Nielsen
2006:14+94). En rapport fra Strukturkommissionen fra 2004 viser, at der er sket en vækst i
antallet af danskere, der modtager hjemmehjælp fra 118.000 i 1977 til godt 200.000 i
begyndelsen af det nye århundrede (Andersen & Nielsen 2006:12). Hvis man foretager en
søgning på Danmarks Statistik, finder man ud af, at ca. 183.000 i dag modtager
hjemmehjælp. Ældreplejesektoren har specielt været i en stor vækst i perioden fra midten af
1970’erne og frem til 2005 – i denne periode steg antallet af fuldtidsstillinger fra ca. 50.000
til ca. 100.000 (Andersen & Nielsen 2006:103). Det vil sige, at både antallet af
hjemmehjælpsmodtagere og ansatte hjemmehjælpere er steget markant. Hvorvidt antallet
af borgere og hjemmehjælpere stemmer overens, er, på grund af blandt andet
socioøkonomiske og demografiske regionsforskelle, svært at afklare på makroniveau, men i
vores analyse af hjemmehjælpernes opfattelse af den strukturelle styring vil vi på
mikroniveau belyse, hvorvidt hjemmehjælperne føler, at der er en fornuftig sammenhæng
mellem dem og antallet af borgere.
Side 31 af 89
36. Tankegangen bag tiltagene i hjemmeplejen
På trods af at hjemmeplejesektoren er en af de tungeste udgifter på det offentlige budget, er
det den offentlige serviceinstitution, som af befolkningen vurderes mindst velfungerende. I
denne forbindelse har der traditionelt heller ikke været nogen synlig sammenhæng mellem
kommunale udgifter og tilfredshed; nogle kommuner kunne bruge mange ressourcer på
hjemmehjælpen og efterfølgende modtage dårlige tilbagemeldinger, mens andre kommuner
oplevede det modsatte. Derfor har en af hovedårsagerne bag den ændrede styring været
ønsket om en mere afbalanceret økonomisk velfungerende hjemmeplejesektor (Andersen &
Nielsen 2006:11‐12).
Ud fra denne problemstilling virker det tydeligt, at hjemmeplejen ikke tidligere har været
ordentligt organiseret og struktureret. Dette har medført en ændret politisk kurs, der siden
1980’erne har søgt at få rettet op på disse forhold. Som vi senere skal se ved gennemgangen
af de fire politiske reformer, har det overordnede politiske ønske været at sikre:
• Større gennemsigtighed i sektoren
• Ensartet og bedre service
• Større valgfrihed
• Retssikkerhed for borgerne
Gennemsigtigheden skal sikre, at de brugte økonomiske midler, og de konkrete resultater i
kommunerne stemmer overens. Den ensartede og bedre service hænger sammen med
retssikkerheden for borgeren. Alle skal sikres den samme pleje således, at borgere der er
visiteret til samme ydelse, også modtager den samme hjælp fra hjemmehjælperen.
Derudover skal den større valgfrihed sikre, at borgeren kan benytte sig af eksempelvis en
privat udbyder af hjemmehjælp.
Bag disse politiske mål er der et grundlæggende ønske om en mere effektiv hjemmepleje,
hvor man før havde en diskrepans mellem udgifter og resultater, ønsker man nu en større
grad af effektivitet blandt medarbejderne, der skal være med til, at sikre de ovenstående
politiske mål (Andersen & Nielsen 2006: 198‐200).
Side 32 af 89
37.
Fire tiltag i hjemmeplejen
I det følgende vil fire omfattende og indflydelsesrige tiltag i hjemmeplejesektoren blive
præsenteret; Fælles Sprog (1998), Fleksibel hjemmehjælp (2000), Bestiller‐Udfører‐Modtager
modellen (BUM‐modellen) (2003) og Fritvalgsordningen (2003).
Fælles Sprog25
blev etableret i 1998 og handler grundlæggende om at etablere en række af
fælles standarder og kvaliteter i hele ældreplejen. Som navnet antyder, er der desuden fokus
på, at etablere et fælles sprogbrug, der skal sikre en mere ensartet standard indenfor
hjemmeplejen (Hansen & Vedung 2005:69‐70). For at sikre at alle modtager den rigtige
hjælp, opererer Fælles Sprog med forskellige former for inddelinger af modtagerne. Der er
for eksempel en kategori kaldet funktionsniveau, der inddeler borgere i fire forskellige
kategorier26
, hvilket derefter er med til at bestemme, hvilke ydelser borgeren skal modtage
(Petersen & Schmidt 2003:35‐36, Andersen 1999:135‐136). Ligeledes er der en kategori, der
omhandler borgerens psykiske ressourcer, en kategori der omhandler personens
kontrovelbefindende i almindelighed, samt flere andre27
. Det som Fælles Sprog konkret har
medført, er en mere kvantificeret opdeling af arbejdsopgaverne og den tid, der er til
rådighed i forhold til de enkelte arbejdsopgaver. For at sikre en ensartet standard er det
blevet opgjort i præcise minutter, hvor lang tid det tager eksempelvis, at vaske gulv, gå ud
med skraldet eller tage opvasken – arbejdsdagen for en hjemmehjælper er således blevet
mere skemalagt og fastlagt på et minuttal. Dette er sket for at sikre, at alle modtager den
samme kvalitet af hjemmehjælp (Hansen & Vedung 2005:132‐133, Andersen & Nielsen
2006:41).
25
Fælles Sprog er en tekst som kan fortolkes relativt frit af de enkelte kommuner. Dette resulterer i at de
forskellige kommuner kan have implementeret Fælles Sprog i større eller mindre grad (Petersen & Schmidt
2003:39).
26
1) Borgeren kan tage vare på sig selv, 2) borgeren er den aktive part, men har behov for let støtte, 3)
Borgeren har vanskeligt ved selvstændigt at tage vare på sig selv, men kan med hjælp deltage aktivt i
varetagelsen af egne behov, 4) borgeren er ude af stand til at tage vare på sig selv.
27
1) Personlig pleje, 2) spise og drikke, 3) mobilitet, 4) daglig husførelse, 5) aktivitet, 6) socialt samvær,
ensomhed, netværk, 7) mental og psykisk tilstand, 8) akut/kroniske sygdom/handicap, og 9) boligens
indflydelse på borgerens samlede funktionsevne (Bunnage 2001:34‐36).
Side 33 af 89
38. En vigtig reformændring fandt sted i 2002, da regeringen implementerede den såkaldte
Ældrepakke. Denne pakke medførte to vigtige strukturelle ændringer i sektoren. For det
første måtte kommunerne foretage en adskillelse mellem de kommunale myndigheds‐ og
leverandørfunktioner for at sikre, at ansvarsfordelingen mellem instanserne blev klar. Dette
betød i praksis, at et hjemmehjælpscenter ikke som tidligere både måtte visitere
hjemmehjælpsydelser til borgeren, og ligeledes levere disse ydelser. I stedet blev BUM‐
modellen en realitet. Modellen medførte, at visiteringen blev pålagt andre instanser, mens
hjemmeplejen kun skulle koncentrere sig om at levere ydelserne (Andersen & Nielsen
2006:35‐36). Det kan i princippet være alle faggrupper, der foretager visitationen, men på
Ellelunden foretrækker gruppelederen sygeplejersker til denne opgave. Disse skridt blev
taget for blandt andet at sikre borgerens retssikkerhed, skabe klarhed om
ansvarsfordelingen og ultimativt sikre en bedre service (Ankestyrelsen 2004:5). Derudover
blev Fritvalgsordningen indført med det formål, at borgeren skulle have mulighed for at
vælge enten en kommunal eller privat leverandør af hjemmeplejeydelserne. Målet med
denne ordning var ”… at sætte borgeren i centrum og skabe bedre rammer for en
ældrepolitisk indsats baseret på kontinuitet, selvstændighed, værdighed og respekt for de
ældre og for deres individuelle ønsker og behov” (Eskelinen et.al. 2004:21). Denne ordning
skulle resultere i en øget konkurrence imellem udbyderne af hjemmehjælp og dermed også
bedre service for borgeren (Andersen & Nielsen 2006:203, Regeringen 2004:21‐22).
Modsat Fælles Sprog står reformen om Fleksibel Hjemmehjælp der blev implementeret i
2000 (Hansen & Vedung 2005:61). Grundtanken med Fleksibel Hjemmehjælp var at skabe en
mere løst struktureret hjemmehjælp, hvor borgerne har mulighed for at bytte visiterede
ydelser; hvis en hjemmehjælpsmodtager eksempelvis ønsker at få tørret støv af i stedet for
en gulvvask, skal dette kunne efterleves af udbyderen af hjemmehjælpen (Regeringen
2004:24‐25). Da reformen blev implementeret var det kun de praktiske opgaver, som kunne
byttes, men fra juli 2002 kunne modtagerne af hjælpen også vælge at bytte ydelser der lå
indenfor den personlige pleje (Hansen & Vedung 2005:61).
Side 34 af 89
