Et af projekterne i faget "Bæredygtighed og livscyklusvurdering" på DTU

1.
Miljøforbedringer
af
vægsystem
5
-­‐
Quantis
Suite
Eksamensopgave 3
Bashir Jamal Isse
Kathrine N. Brejnrod

2. Titel
side
Titel: Miljøforbedringer af vægsystem 5 - Quantis Suite
Undertitel: Eksamensopgave 3
Opgave: Opgave 3 (modul 3)
Udført af: Bashir Jamal Isse [s130183]
Kathrine N. Brejnrod [s143732]
Kursus: 11997 Bæredygtighed og livscyklusvurdering
Undervisningssted: Danmarks Tekniske Universitet
Dato: 7. december 2014
Omfang: 4,3 normalsider (á 2400 anslag)

3. Miljøforbedringer af vægsystem 5 - Quantis Suite Side 2
Bashir Jamal Isse og Kathrine N. Brejnrod
Indholdsfortegnelse
1
Introduktion
..........................................................................................................................
3
2
Metode
.................................................................................................................................
4
2.1
Generelle
antagelser
....................................................................................................................
4
2.2
Inventory
analyse
........................................................................................................................
5
2.3
Antagelser
ved
input
i
Quantis
Suite
............................................................................................
5
3
Resultater
..............................................................................................................................
6
4
Diskussion
.............................................................................................................................
7
4.1
Sammenligning
med
tidligere
resultater
.......................................................................................
8
5
Konklusion
............................................................................................................................
9
6
Referencer
.............................................................................................................................
9

4. Miljøforbedringer af vægsystem 5 - Quantis Suite Side 3
Bashir Jamal Isse og Kathrine N. Brejnrod
1 Introduktion
Følgende rapport er en vurdering af miljøpåvirkningerne af et vægsystem med en opbygning som illustreret i
Figur 1. På baggrund af en livscyklus analyse vil de mest miljøbelastende komponenter og livscyklusstadier
for vægsystemet blive identificere, og på baggrund heraf vil indsatsområder for miljøforbedringer af
vægsystemet blive anbefalet. Slutteligt vil resultaterne blive sammenholdt med resultaterne for
eksamensopgave 1, hvor samme vægsystem blev vurderet på et simplere beregningsgrundlag.
Alle input og resultater tager udgangspunkt i et 2m2
udsnit af vægsystemet, og forudsætninger antaget for
vægsystemet i eksamensopgave 1, er så vidt muligt blevet fastholdt i denne opgave.
Figur 1 Opbygning af vægsystem 5
Vægsystem 5:
108mm mursten, kalkmørtel
240mm papiruldsisolering, murbindere pr 600mm
108mm mursten
12mm lerpuds, kalket

5. Miljøforbedringer af vægsystem 5 - Quantis Suite Side 4
Bashir Jamal Isse og Kathrine N. Brejnrod
2 Metode
For vægsystemet er identificeret seks livscyklusstadier samt relevante input/output i disse, se Figur 2. Det ses
af figuren at der er to typer input, ressourcer og energi. Dette er ikke ensbetydende med at der ikke er andre
input det er blot de input der er medregnet her, og enslydende for output.
Til vurdering af miljøeffekterne benyttes beregningsværktøjet Quantis Suite 2,0.
2.1 Generelle antagelser
Vægsystemet vil fungere som klimaskærm i et parcelhus i Lyngby, og antages at have en levetid på 75år. I
livscyklusanalysen er antaget vedligehold i løbet af væggens levetid samt ressourcespild ved opførsel af
væggen, se Figur 3.
Vedligehold
Kalkning Hver 3.år
Lerpudsning Hvert 5.år Svarende til 1/3 af den samlede lerpudstykkelse – 4mm
Udskiftning af
ffuger
Hvert 15.år Svarende til 5% af fugerne
Spild i konstruktionsfasen
Kalk 2%
Ler 0% Da afskaffelse af ler ikke er medregnet
Fuger/kalkmørtel 2%
Murbindere 0%
Papiruld 2%
Figur 3 Antagelser for vedligehold i brugsfasen og spild i konstruktionsfasen
Figur 2 Livscyklusstadier for vægsystemet
Materialer
Opførsel
Transport
Brug
Nedbrydning
Afskaffelse
Ressourcer
Energi
Ressourcer (spild)
Energi
Energi Ressourcer Energi Energi
Emissioner
Ressourceoptag
Emissioner
Deponi affald
Emissioner Emissioner Emissioner
Deponi affald
Ressourceoptag
(Emissioner)

6. Miljøforbedringer af vægsystem 5 - Quantis Suite Side 5
Bashir Jamal Isse og Kathrine N. Brejnrod
2.2 Inventory analyse
Af Figur 4 ses en opgørelse over inputs i de forskellige livscyklusstadier udført på baggrund af de listede
antagelser i afsnit 0. Under transport er al tranport i hele vægsystemets levetid samlet, da påvirkningerne fra
transport i eksamensopgave 1 var særskilt og en sammenligning af de to analyser forenkles derfor. Ved
energi til nedbrydning er også medregnet energi brugt til materialenedbrydning i levetiden, så det således
baserer sig på den totalt mængde materiale brugt igennem hele levetiden.
Materialer Opførsel Brug og vedligehold
Kalk 5,2 kg Elektricitet 3,5 MJ Fuger/kalkmørtel 30,9 kg
Lerpuds, 12mm 64,8 kg Forbrænding (spild) Kalk 130 kg
Tegl, 2x108mm 572,8 kg Papiruld 0,3 kg Lerpuds 324 kg
Fuger/kalkmørtel 123,6 kg Vejfyld/genbrug (spild)
Murbindere 0,16 kg Kalk 0,1 kg
Papiruld, 240mm 14,4 kg Tegl 28,6 kg
Fuger/kalkmørtel 2,5 kg
Nedbrydning1
Afskaffelse Transport
Kalk 1,1 MJ Forbrænding Kalk 3 tkm
Ler 3,1 MJ Papiruld 14,4 kg Ler 39 tkm
Tegl 4,5 MJ Vejfyld/genbrug Tegl 341 tkm
tkm
km
Fuger/Kalkmørtel 1,2 MJ Kalk 135,2 kg Fuger/Kalkmørtel 74 tkm
Murbindere 0,001
33
MJ Tegl 572,8 kg Murbindere 2 tkm
Papiruld 10 MJ Fuger/kalkmørtel 154,4 kg Papiruld 5 tkm
SUM 10 MJ Murbindere 0,16 kg SUM 463 tkm
Figur 4 Inventory analyse fordelt på livscyklusstadier
Yderligere uddybning af mængderne i de forskellige livscyklusstadie kan ses af bilag 2.
2.3 Antagelser ved input i Quantis Suite
I den fri tilgængelige version af Quantis Suite er der ikke adgang til alle materialekategorier, det er dog
muligt at se de EF-data der kun er tilgængelige i den fulde version. Kategorierne i den fulde version er derfor
benyttet at finde kategorier med enslydende EF-data i den tilgængelige version i tilfælde hvor en retvisende
kategori ikke er fundet. Se bilag 1 for uddybning af antagelserne.
1
0,22 liter diesel per ton nedbrydningsprodukt (SBI,2010)

7. Miljøforbedringer af vægsystem 5 - Quantis Suite Side 6
Bashir Jamal Isse og Kathrine N. Brejnrod
3 Resultater
Resultaterne er præsenteret fordelt på livscyklusstadier, Figur 5, og på komponenter, Figur 6. Ved
præsentationen af komponenternes indflydelse i påvirkningskategorierne, Figur 6, er komponenternes
påvirkning i alle livscyklusstadier (inkl. transport) samlet for at kunne vurdere hvilken komponent der samlet
set bidrager mest til væggens miljøpåvirkning.
Fra Figur 5 fremgår det at ressourcefasen er den mest miljøbelastende fase i alle fem påvirkningskategorier
og varierer fra ca. 40% i Ecosystem quality til ca. 75% i Water withdrawel. Resourcefasen ses efterfulgt af
Brugs- og vedligeholdsfasen samt Transportfasen. Opførsels- og nedbrydningsfasen ses ikke at have nogen
synlig indflydelse på de fem kategorier.
Hvis der i stedet ses på de enkelte komponenters indvirkningen, Figur 6, ses tegl og kalkmørtel samlet at
bidrage med mellem 80 og 95% i de fem kategorier. Herefter ses papiruld at have en indflydelse varierende
mellem 5 og 20% i de fem kategorier, og murbindere og ler ses ikke at have nogen betydelig indvirkning.
Der tegner sig således et klart billede af at yder- og indermuren af tegl og mørtel har meget stor indflydelse
på vægsystemets samlede miljøpåvirkning.
Figur 5 Livscyklusstadiernes indvirkning på de fem påvirkningskategorier

8. Miljøforbedringer af vægsystem 5 - Quantis Suite Side 7
Bashir Jamal Isse og Kathrine N. Brejnrod
4 Diskussion
Miljøprofilen bygger på antagelser omkring systemafgrænsning samt på LCA-data fra databasen EcoInvent,
og skal derfor ikke betragtes som endegyldige. Vægsystemet er placeret i Lyngby-Danmark, men grundlaget
for EcoInvent databasen er primært baseret på Schweiziske data, hvilke kan bidrage til afvigelser pga.
anderledes energi-mix, produktionsmetoder, resourcetilgængelighed etc. Analysen giver dog stadig et
detaljeret billede af væggens miljøprofil inden for disse afgrænsninger og kan benyttes til at identificere
indsatsområder overfor reduktion af miljøpåvirkninger.
Som beskrevet i afsnit 3 er det tydeligt at inder- og ydermuren af tegl (inkl. mørtel) har den største
indvirkning på vægsystemets miljøprofil. Dette stemmer overens med at ressource fasen er identificeret som
det mest indflydelsesrige livscyklusstadie. At tegl (inkl. mørtel) har den største indvirkning på væggens
miljøprofil var forventeligt, dels fordi teglen bidrager til cirka 90% af væggens samlede masse men også
fordi produktet er meget energiintensivt på grund af en omkostningsfuld brændingsproces.
Hvis vægsystemets samlede miljøpåvirkning ønskes reduceret, anbefales det derfor at fokusere på at fjerne
eller reducere mængden af tegl. Som anbefalet i eksamensopgave 1, kan dette ske i form af at fjerne teglen
helt fra systemet eller ved at erstatte de nye sten med brugte. Fjernes teglen helt kan de eksempelvis erstattes
med træ både som bærende system og som klimaskærm. Alternativt kan den udvendige teglmur erstattes af
Figur 6 Komponenternes indvirkning på de fem påvirkningskategorier. Transport er medregnet under de enkelte komponenter.

9. Miljøforbedringer af vægsystem 5 - Quantis Suite Side 8
Bashir Jamal Isse og Kathrine N. Brejnrod
træbeklædning og den indvendige forblive som bærende element men erstattes af brugte teglsten i stedet for
nye.
Når de optimerede vægsystemer vurderes i forhold til det nuværende er det nødvendigt at se på de totale
påvirkninger fra hver af de fem kategorier for, se Tabel 1 for de totale værdier for det nuværende system.
Tabel 1 miljøpåvirkninger i de fem påvirkningskategorier
Water withdrawel
[m3
]
Resources
[MJ]
Human health
[DALY]
Ecosyst. quality
[PDF.m2.y]
Climate change
[kg CO2 eq]
Vægsystem 5 1,4*101
4,1*103
1,6*10-4
5,0*101
4,2*102
4.1 Sammenligning med tidligere resultater
I det følgende sammenlignes de aktuelle resultater og anbefalinger med de tilsvarende i eksamensopgave 1,
hvor beregnings arket ”Simplified LCA building materials ver 2,8” dannede beregningsgrundlaget.
Resultaterne fra eksamensopgave 1 kan ses af bilag 4.
Overordnet set er anbefalingerne på baggrund af begge analyser enslydende: Tegl inkl. mørtel bidrager
absolut mest til vægsystemets samlede miljøpåvirkning, og udskiftning af teglen er nødvendig for at reducere
systemets miljøpåvirkning.
Hvis de to analyser betragtes lidt nærmere, ses det dog at billedet varierer. Eksempelvis ses papiruld at have
en større negativ indflydelse på det samlede resultat i den nærværende analyse ved Quantis Suite end den
tidligere fra Eksamensopgave 1. Dette kan skyldes, at papiruld ved den nærværende analyse er medregnet
som genbrugt avispapir, hvor dette ikke var muligt i den tidligere analyse hvor papiruld i stedet blev
medregnet som den mængde træ der indgik i produktionen af papiret. Derudover ses transport at have en
noget større indvirkning på det samlede resultat i den nærværende analyse, hvor den ses at variere fra 3% i
Water withdrawel til omkring 40% i Ecosystem quality, hvorimod transport i den tidligere analyse kun sås at
udgøre 1% af den samlede påvirkning.
Generelt har Quantis Suite gjort det muligt at øge detaljeringsgraden af input og derved også output af
analysen sammenlignet med ”Simplified LCA building materials ver 2,8”, både i form af opdeling på
livscyklusstadier samt i form af egentligt materiale input. I Quantis Suite er kalk (til kalkning) medregnet i
modsætning til i den tidligere analyse, hvor dette ikke var et muligt input og det derfor blev udeladt.
Detaljeringsgraden af input for Papiruld er ligeledes højnet, da det er medregnet som genbrugt avispapir hvor
det tidligere blot blev medregnet som mængden af primær træ til papirproduktion.

10. Miljøforbedringer af vægsystem 5 - Quantis Suite Side 9
Bashir Jamal Isse og Kathrine N. Brejnrod
5 Konklusion
Opsummerende på ovenstående annalyse med Quantis Suite 2,0 er det tydeligt at ressourcefasen er den mest
miljøbelastende fase i alle fem påvirkningskategorier. Herunder bidrager tegl og kalkmørtel samlet med
mellem 80 og 95%, mens papiruld kun bidrager med mellem 5 og 20% i de fem kategorier. Det anbefales
derfor at udskifte teglestenen med alternativer som træ for at nedbringe væggens miljøpåvirkning.
Når resultaterne fra den nærværende analyse sammenholdes med resultaterne fra eksamensopgave 1 ses det
at begge analyser udmunder i samme anbefalinger. Det ses dog at nærværende analyse bidrager til en større
detaljeringsgrad af både input og output. Blandt andet ses transportbidraget i de forskellige kategorier at
spille en større rolle i de forskellige kategorier i nærværende analyse sammenlignet med den tidligere hvor
transporten kun sås at udgøre en meget lille del
6 Referencer
(SBI, 2010) - Erfaringer fra nedrivning af boligblok i Rødbyhavn – SBI meddelelse 120, Statens
Byggeforsknings Insitut, Søren Skibstrup Eriksen, Klaus Hansen og Hanne Krogh, Hørsholm, 2010