Inspirations materiale gamle danske husdyrracer

1. INSPIRATIONSMATERIALE
Gamle danske husdyrracer
Af Østjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum ◦ 2015

2. Indhold
1. Om dette materiale
2. De gamle danske husdyrracer
3. Kvæg
Jysk Kvæg
Sortbroget Dansk Malkerace
Rød Dansk Malkerace
Malkekorthorn
4. Dansk Landracesvin
5. Dansk Landfår
6. Dansk Landraceged
7. Hvid Dansk Landkanin
8. Danske Landhøns
9. Den Danske Landgås
10. Den Danske Landand
11. Den Brune Bi
12. Hvor kan jeg erhverve dyrene?
13. Hvor kan jeg søge flere
oplysninger?

3. 1. Om dette materiale
Dette materiale er til dig, der vil vide mere om og måske arbejde med avl af gamle
danske husdyrracer. Vi fokuserer på de husdyrracer, som har en særlig tilknytning
til Østjylland og kunne have interesse for østjyske fødevarevirksomheder. Desuden
oplyser vi, hvor du kan få mere at vide og erhverve de forskellige husdyrracer.
Materialet her er udgivet i forbindelse med projektet Østjyllands Spisekammer, hvor et af målene er at
udbrede kendskabet til de gamle danske husdyrracer hos mindre og mellemstore fødevarevirksomheder i
Østjylland. Vi håber, at øget kendskab giver flere østjyske råvareproducenter og forarbejdnings-
virksomheder lyst til at arbejde med husdyr, som er knyttet til Østjylland eller tidligere var udbredt og
almindeligt anvendt i områdes fødevareproduktion.
Dyrene, som omtales i dette materiale, er tilpasset den lokale geografi og klimaet og har særlige
egenskaber, når det handler om smag, sundhed, ernæring mm. Desuden har mange af dem ofte en
spændende historie knyttet til lokaliteter, personer, oprindelse og anvendelse.

4. 2. De gamle danske husdyrracer – og Østjylland
Ingen af de husdyrracer, som gennem tiden har været
brugt til fødevareproduktion, stammer oprindeligt fra
Østjylland. Til gengæld har en del af de gamle
landracer været avlet og almindeligt udbredt i området.
Derfor står deres tilknytning til det østjyske stærkt.
Østjylland har altid haft gunstige betingelser for
husdyrproduktion samt forarbejdning og afsætning af
de animalske produkter på grund af en frodig og
varieret jordbund, befolkningstætheden og en
velfungerende infrastruktur.
I dette materiale fortæller vi om de gamle danske
husdyrracer, som har været avlet i Østjylland fra
begyndelsen af 1800-tallet til 1950-60’erne, hvor nye
højtforædlede racer vandt indpas i husdyrproduktionen.

5. 3. Kvæg – Jysk Kvæg
Det Jyske Kvæg stammer fra det oprindelige sort- og gråbrogede kvæg, som var almindelig udbredt og
avlet i Jylland fra slutningen af middelalderen til midten af 1800-tallet. Oprindelig var dyrene meget
uensartede, når det handler om farve og størrelse, og herfra udviklede avlere både en kødtype og en lidt
mindre malketype.
I begyndelsen af 1900-tallet blev der udviklet en egentlig malkerace, hvis avlsmål lå tæt på det hollandske
brogede kvæg. Farven og aftegningerne blev også standardiserede, idet man avlede sig bort fra det
gråbrogede til det sortbrogede.
I 1949 blev det besluttet, at krydsninger mellem Jysk Kvæg og Hollandsk Kvæg kunne optages i samme
stambog. Konsekvensen blev, at størstedelen af det renracede Jyske Kvæg langsomt forsvandt.
Racen er god til at omsætte et mere strukturrigt og grovere foder end moderne racer. Den yder også på
mager og slet græs. Desuden er racen god til fedning, da kødet er fint og smagfuldt. Fedtmarmoreringen
er anderledes end på andet oksekød, hvilket betyder, at der kan opnås en bedre smag og mere mørt
oksekød.
I øvrigt vurderes racen til at have særlig gode egenskaber, når det gælder naturpleje og græsning af enge
og overdrevsarealer.
Det Jyske Kvæg har været den mest udbredte kvægrace i Østjylland indtil midten af 1900-tallet.

6. 3. Kvæg – Sortbroget Dansk Malkerace
Sortbroget Dansk Malkerace opstod, da man fra
1949 begyndte at krydse det Jyske Kvæg med
Hollandsk Kvæg. Denne kombinationsrace, som
blev meget udbredt frem til slutningen af
1960’erne, er kendetegnet ved en god mælkeydelse
og en fin slagtekvalitet.
Racen var den mest udbredte i Østjylland fra ca.
1950 til ca. 1970. Herefter blev den internationale
og højtydende malkerace Holstein Friesland
dominerende.
Racen kan være interessant i kommerciel
produktion i Østjylland, idet kødet og mælken har
en anden smag og andre egenskaber end de
moderne racer.

7. 3. Kvæg – Rød Dansk Malkerace
Den Røde Danske Malkerace (RDM) blev fremavlet i
anden halvdel af 1800-tallet og blev især udbredt på den
gode jord på de danske øer og i visse dele af Østjylland.
Til langt op i 1950’erne udgjorde racen omkring 70 % af
Danmarks kvægbestand og i visse områder af Østjylland
udgjorde RDM op mod halvdelen af malkekvægs-
besætningerne.
Som det fremgår af racens navn, er dyrene røde, om
end brogede dyr kan forekomme. Der er først og
fremmest tale om en malkerace, der imidlertid har gode
kødproduktionsegenskaber.
Siden 1970, hvor man begyndte at krydse racen med
Amerikansk Brunkvæg, har RDM været i stærk
tilbagegang. Få avlere har dog holdt fast ved de
oprindelige racerene dyr.
RDM kan være interessant i forhold til kommerciel
produktion, da kødet og mælken har andre
smagskvaliteter og sundhedsegenskaber i forhold til
moderne racer. Dette betinges dog i en vis grad af, at
kvæget kan røgtes som førhen, hvor hø udgjorde
hovedbestanddelen af grovfoderet, når dyrene kom på
stald om vinteren. Græsning var vigtigste foderindtag,
når dyrene var på marken om sommeren.

8. 3. Kvæg – Malkekorthorn
Vidste du...
at du på Dansk
Landbrugsmuseum
kan se de fleste af de
gamle danske
husdyrracer i levende
live?
Racen stammer oprindelig fra England, men har
siden slutningen af 1800-tallet været udbredt i
Danmark, især i Jylland. I Østjylland fik
Malkekorthorn en vis udbredelse, men den blev
fortrængt i 1950’erne. Den stamme af racen,
som er mest kendt i dag, er Lyngestammen,
som er bevaret i ganske få besætninger.
Korthornskvæget har eksisteret som både
kødrace og malkerace.
For en moderne produktion kan racen være
interessant for avlere, der ønsker at arbejde med
mindre besætninger, hvor mælken og kødet
forarbejdes og anvendes lokalt. Det kunne være
interessant at afprøve, i hvor høj grad forskellige
græsningsarealer og fodertyper kan aflæses i
færdige fødevareprodukter fra dyrene.

9. 4. Dansk Landracesvin
Dansk Landracesvin anno 1970
Det danske landracesvin blev fremavlet i begyndelsen af 1900-tallet
med henblik på baconproduktionen til det engelske marked. Racen er
fremavlet på baggrund af den type svin, som tidligere var udbredt i
Jylland, og der er tale om et svin med langstrakt kropsbygning og store
hængende ører i modsætning til svinene på øerne, der frem til 1800-
tallet var små, tætbyggede og med opretstående ører.
Dansk Landracesvin er ensfarvet hvid og har veludviklede skinker og en
let bov. Kødet er mørkere og mere mørt og smagfuldt end kødet fra
den moderne Danske Landrace, der fra 1970 blev indkrydset med
andre fremmede racer. Formålet var at øge væksten, foderudnyttelsen
og frugtbarheden samt at fremavle andre kødtyper end bacon.
Sortbroget landracesvin
Racen stammer fra de gamle danske landsvin, som var sort- og
hvidbroget. Racen er også blevet indkrydset med den engelske
Glouchester Old Spot, som blev importeret fra 1930’erne. De små
halstitter – brusklapper på halsens underside – er et særligt kendetegn
hos racen.
Sortbroget Landracesvin har imidlertid ikke været særlig udbredt i
Danmark i 1900-tallet, da den var uegnet til baconproduktion. Kødet er
også mere rødt og mørkere end hos andre racer. Fedtet beskrives som
nøddeagtigt og sødt i smagen.
Søerne har gode moderegenskaber. Desuden er racen hårdfør og
dermed velegnet til udendørs opdræt.

10. 5. Dansk Landfår
Landfåret fandtes oprindelig som to typer: hede- og
klitfår. Allerede i 1600-tallet blev den danske
fårebestand tilført blod fra spanske merinofår, og i
1800-tallet blev landfåret indkrydset med engelske
får af racen Leicester.
Selvom landfåret har en særlig evne til at klare sig
under vanskelige betingelser, er det alligevel blevet
udkonkurreret af nye importerede fåreracer.
Racen er tilpasset til at kunne leve på magre jorder
med sparsomt plantedække uden nogen form for
tilskudsfoder. Det er et får med gode moder-
egenskaber, der har let ved at lemme. Mere end 90
% af lammene er levendefødte og efter to måneder
er godt 95 % af de levendefødte lam fortsat i live.
På baggrund af racens egenskaber kunne det være
interessant at iværksætte en østjysk kødproduktion –
eksempelvis i forbindelse med naturpleje.

11. 6. Dansk Landraceged
Landracegeden er en malkeged af middelstørrelse med en tæt og forholdsvis langhåret pels. Racen blev for
cirka 200 år siden forædlet med Saanengeden og Harzgeden.
Selvom der først og fremmest er tale om en malkeged, anvendes kødet også. Mælkeproduktionen ligger
mellem 500 og 1000 kg pr. år. Kødet beskrives som velsmagende saftigt og mørt.
Racen er robust og hårdfør, og landracegeden er et intelligent og samarbejdsvilligt dyr med et livligt
temperament.
I dag kunne landracegeden finde anvendelse til mælke- og kødproduktion i østjyske fødevarevirksomheder,
hvor der er mulighed for at anvende dyrene til naturpleje – for eksempel til græsning af magre
overdrevsarealer, strandenge, heder og lignende.

12. 7. Hvid Dansk Landkanin
Racen er fremavlet i Danmark i slutningen af
1800-tallet – blandt andet ved indkrydsning af
Hvid Belgisk Kanin.
Der er tale om en hurtigtvoksende race, hvor
kvaliteten af såvel skindet som kødet er helt i
top.

13. 8. Danske Landhøns
Racen har været udbredt i Danmark siden jernalderen
og var indtil 1800-tallet den eneste hønserace i
landet.
Landhønen forekommer i forskellige varianter, for
eksempel i Dværg- og Luttehøne.
Hos hønen er farven brun med spraglede fjer i
farverne hvid, sort, gråtavlet, sølvhalset og
guldhalset. Hanen er mere farvestrålende med gylden
hals og metalglinsende halefjer. Begge køn har en
tydelig hvid kindplet.
Racen har et lille foderforbrug, og hønen lægger i
gennemsnit 151 æg om året.
Landhønen kan beskrives som lidt sky af natur, flittig,
fødesøgende og med tilbøjelighed til flyvelyst. Den er
hårdfør og modstandsdygtig overfor sygdomme.
Kyllingerne har en lav dødelighed.

14. 9. Den Danske Landgås
Landgåsen findes i to farvevarianter: den rene grå og den grå- og hvidbrogede. Den stammer fra de vilde
gåsearter, som findes på den nordlige halvkugle.
Landgæs regnes for nøjsomme og energisk fødesøgende fugle. De er i øvrigt gode til at tilpasse sig
omgivelserne.
Slagtekroppen er fedtfattig, hvilket skyldes den relativt langsomme vækst. Kødet er mørt og saftigt.
Gåsen har stor rugelyst og ynglevillighed med fremragende forældreegenskaber. Desuden er den en habil
ællingefører, der har kontrol over kuldet.

15. 10. Den Danske Landand
Landanden har sin oprindelse i området omkring
Østersøen. Den findes i tre farvevarianter: hvid,
vildtfarvet og sort med hvidt bryst.
Der er tale om en hurtigtvoksende race med rigtig
god kødsætning. Kødet er hvidt og beskrives som
saftigt og velsmagende.

16. 11. Den Brune Bi
Den Brune Bi er den oprindelige bi i Norden. Den er
nu efterhånden helt fortrængt af den mere produktive
Gule Bi, der stammer fra Sydeuropa og kom til
Danmark i begyndelsen af 1900-tallet.
I dag er dele af Læsø henlagt som reservat for Den
Brune Bi, som også findes i de øvrige nordiske lande
og i England.
Den Brune Bi kendetegnes af en mørkere
pigmentering og et mere fløjlsagtigt og ”tungt”
udseende end Den Gule Bi.
Den Brune Bi er nøje tilpasset det nordiske klima: den
har udviklet en robusthed, der sætter den i stand til
at modstå vinterkulden og vintersygdomme. Den er i
øvrigt mere modstandsdygtig overfor parasitter end
bier, der stammer fra varmere lande.
Honningproduktionen er lidt mindre end hos Den
Gule Bi.

17. 12. Hvor kan jeg erhverve dyrene?
I Danmark findes der en del private og offentlige avlere, der arbejder med de gamle danske husdyrracer i større og mindre besætninger.
De fleste avlere indgår i forskellige samarbejder – eksempelvis i avls- og raceforeninger, der gerne henviser interesserede til, hvor husdyrene
kan erhverves, og giver gode råd. Her har vi samlet oplysninger om offentlige myndigheder, foreninger, offentlige aktører og avlere, der ofte
har dyr til salg – en del af dem med relation til Østjylland.
Bevaringsudvalget for de gamle danske husdyrracer
Udvalget er nedsat af Fødevareministeriet og på dets hjemmeside kan man blandt andet læse om tilskudsmuligheder, særlige satsningsområder,
mødereferater mm.
http://fvm.dk/landbrug/indsatsomraader/genetiske-ressourcer/husdyrgenetiske-ressourcer
Foreningen Danske Husdyr
En landsdækkende forening af avlere af de gamle danske husdyrracer. På hjemmesiden findes information om de gamle husdyrracer og oplysninger om
husdyr til salg, ligesom man finder kontaktoplysninger på bestyrelsesmedlemmer, avlere m.fl.
http://www.dkhusdyr.dk
Foreningen Gamle Danske Husdyrracer
En landsdækkende forening af avlere af de gamle danske husdyrracer. På hjemmesiden findes information om de gamle husdyrracer, kontaktoplysninger på
bestyrelsesmedlemmer og avlere mm.
http://www.gamle-husdyrracer.dk
Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup
Museet har en stor bestand af danske husdyrracer, blandt andet Jysk Kvæg, RDM, Dansk Landfår, Danske Landracegeder, Hvide Danske Landkaniner og
Danske Landhøns. Fra tid til anden har museet dyr til salg. Kontakt museets landmand Christian Svanholm Vingborg for yderligere oplysninger og
henvisning til andre avlere på tlf. 86 48 34 44 eller mail dlm@gl-estrup.dk.
Kalø Økologisk Landbrugsskole
Landbrugsskolen arbejder med de gamle danske husdyrracer og står gerne til rådighed med viden om dyrenes pasning mv. I øvrigt har skolen indimellem
dyr til salg. For yderligere information kontakt forstander Kim Qvist på tlf. 40 36 03 09 eller kq@kalo.dk .
http://www.kalo.dk
Randers Regnskov
Attraktionen er engageret i bevaringsarbejdet og har en stor del af året dyr gående til græsning i Vorup Enge tæt ved Regnskoven. For yderligere
oplysninger kontakt kurator Ole Sommer Bach på tlf. 87 10 99 79 eller mail osb@regnskoven.dk.
Ole Mols
En af landets største private husdyravlere, der ofte har dyr til salg eller kan formidle kontakten videre til andre avlere. Kontakt ham på tlf. 75 38 33 06 eller
mail om@kgh.dk.

18. 13. Hvor kan jeg søge flere oplysninger?
Er du interesseret i at finde ud af mere om husdyrenes kulturhistorie, er der mange muligheder for at finde
flere oplysninger og gode historier.
Foruden hjemmesiderne, som er omtalt på forrige side, er biblioteket et godt sted at starte. Gennem tiden
er der samlet og udgivet en del litteratur, der beskriver de mest betydningsfulde husdyrracer – blandt andet
kvæg, får og høns.
Andre vigtige kulturhistoriske oplysninger findes i form af ubearbejdet materiale rundt omkring i forskellige
offentlige arkiver – blandt andet i det omfattende Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Arkiv, som
findes hos Erhvervsarkivet i Aarhus og er en sand guldgrube, når det gælder oplysninger om den tidlige
husdyravl.
I øvrigt er du velkommen til at henvende dig til Dansk Landbrugsmuseums faglige medarbejdere, som
gerne bistår med hjælp i form af henvisning til litteratur og andre kilder.

19. Indhold og lay out: Dansk Landbrugsmuseum
Udgivet med støtte fra: