1. Hævnporno
- Sex, vold og magt
17-12-2015
RUC
Louise Sørensen, Amanda Juul Bredal, Bolette Brüel Andersen, Katja Elk & Steffen Harms

2. 1
Institut: Kultur og identitet (CUID)
Kultur - og Sprogmødestudier
Efterårssemesteret 2015
Vejleder:
Kirsten Holst Pedersen
Gruppemedlemmer
Katja Elk, K2
Studienummer: 37920
Mail: kelk@ruc.dk
Steffen Harms, K2
Studienummer: 54005
Mail: sharms@ruc.dk
Amanda Juul Bredahl, K2
Studienummer: 46555
Mail: ajuulb@ruc.dk
Bolette Brüel Andersen, K1
Studienummer: 45104
Mail: bruel@ruc.dk
Louise Sørensen, K2
Studienummer: 46348
Mail: lobrso@ruc.dk
Antal tegn: 162.000

3. 2
Resumé
This report's focal point is the phenomenon of non-consensual pornography, better known as
’revenge porn’. Every year thousands of women across the world become victims of this
crime, which is why we want to uncover the reasons behind the existence of the phenomenon.
Even though the phenomenon is a world known issue we mainly concern ourselves with
revenge porn in a Danish context. We wish to gain insight in revenge porn by investigating
theories of gender in a poststructuralist context, which is why this project’s epistemology is
based on Michel Foucault’s notions of power and knowledge. This project is an analysis of
the ambivalent discourses of gender, power and sexuality appearing in revenge porn. In the
investigation of the gendered aspects of revenge porn we mainly employ the works of Gayle
S. Rubin and Catharine McKinnon. Rubin places emphasis on the notion of sexuality as a
matter of exercising mutual consent and autonomy, while McKinnon places emphasis on the
notion that sexuality is located within discourses of male dominance and therefore places
women as subordinated actors. To further deepen our analysis we also apply the works of
Ernst Schraube and Mary Anne Franks, who are both concerned with the implications of the
technology. As a basis for the analysis we have used empirical data, including questionnaires
regarding sexuality and equality. Furthermore we have analysed sites of revenge porn and
statements from official authorities such as the Police, Red Barnet and recognised Danish
debaters. This project discusses responsibility and makes suggestions regarding social
change. We have drawn the conclusion that revenge porn is based on androcentric structures
that, on religious foundations, favor male domination and that the internet serves as a catalyst
of revenge porn thus making the implications of this practice even more harmful than sexual
harassment in real life.

4. 3
Indholdsfortegnelse
Resumé .................................................................................................................................. 2
1 Indledning ....................................................................................................................... 5
1.1 Problemfelt............................................................................................................... 5
1.1.1 Hævnporno i Danmark........................................................................................ 6
1.2 Problemformulering................................................................................................... 7
Arbejdsspørgsmål: ............................................................................................................... 7
1.3 Introduktion til feltet.................................................................................................. 7
1.3.1 Begrebsafklaring af hævnporno............................................................................ 7
1.3.2 Motiver: Hævn, porno og penge........................................................................... 8
1.3.3 Konsekvenser .................................................................................................... 9
1.3.4 Lovgivning i Danmark...................................................................................... 10
1.3.5 Online chikane................................................................................................. 10
1.4 Afgrænsning........................................................................................................... 11
2 Metode.......................................................................................................................... 13
2.1 Dekonstruktion som metode ..................................................................................... 13
2.2 Metodologi og empiriske overvejelser........................................................................ 14
2.2.1 Folder fra Red Barnet ....................................................................................... 14
2.2.2 Interview med Sørine Gotfredsen og Emma Holten .............................................. 15
2.2.3 Empiri fra hævnpornositet MyEx.com ................................................................ 15
2.2.4 Etiske overvejelser ........................................................................................... 16
2.2.5 Metodiske refleksioner omkring spørgeskemaer................................................... 16
2.2.6 Svarmuligheder................................................................................................ 17
2.2.7 Validitet.......................................................................................................... 18
3 Videnskabsteori ............................................................................................................. 19
3.1 Subjektforståelse og den sociale virkelighed ............................................................... 19
3.2 Magt...................................................................................................................... 20
3.3 Poststrukturalisme og dekonstruktion......................................................................... 21
3.4 Konsistens mellem videnskabsteori og teorier............................................................. 22
4 Teoretisk udgangspunkt .................................................................................................. 23
4.1 Catherine McKinnon ............................................................................................... 23
4.1.1 Patriarkatet...................................................................................................... 23
4.2 Gayle Rubin ........................................................................................................... 25

5. 4
4.2.1 Den kristne seksualarv ...................................................................................... 26
4.2.2 Rubins adskillelse fra Mckinnon ........................................................................ 27
4.3 Martha Nussbaum - objektificering............................................................................ 27
4.4 Mary Anne Franks - Cyberspace ............................................................................... 28
4.5 Ernst Schraube - teknologi og non-humane aktører...................................................... 29
5 Analyse......................................................................................................................... 31
5.1 Analysedel 1 - teoretiske perspektiver på hævnporno................................................... 31
5.1.1 Hævnporno - en straf for illegitim kvindelig seksualitet ........................................ 31
5.1.2 Positive og negative objektificeringer - en nuancering........................................... 37
5.1.3 Internettets og teknologiens rolle i hævnporno ..................................................... 38
5.1.4 Delkonklusion.................................................................................................. 43
5.2 Analysedel 2: Empirisk analyse................................................................................. 44
5.2.1 Exposed as sluts............................................................................................... 44
5.2.2 Objektificering af kvinder ................................................................................. 45
5.2.3 Kvinden som gave til manden............................................................................ 49
5.3 Hævnporno som magtanvendelse .............................................................................. 50
5.3.1 Den skamfulde kvindekrop................................................................................ 52
5.4 Kobling mellem ufrivillig avatars og virkelige personer ............................................... 54
5.5 Victim blaming........................................................................................................ 55
5.5.1 Har du været nøgen på nettet?............................................................................ 56
5.5.2 En samfundsholdning ....................................................................................... 57
5.5.3 Risikofyldt adfærd............................................................................................ 58
5.5.4 Skyldfølelse..................................................................................................... 60
5.5.5 Kønnet magtulighed ......................................................................................... 60
5.6 Delkonklusion......................................................................................................... 62
6 Diskussion .................................................................................................................... 64
6.1 Internettet er virkelighed .......................................................................................... 64
6.2 Hvem har ansvaret? - Et vigtigt skel .......................................................................... 65
6.3 Kan man komme hævnporno til livs?......................................................................... 67
6.4 Et opgør med misogynitet......................................................................................... 69
7 Konklusion.................................................................................................................... 71
8 Litteraturliste ................................................................................................................. 73
8.1 Bøger..................................................................................................................... 74
8.2 Internetkilder .......................................................................................................... 74
8.3 Opslag ................................................................................................................... 77

6. 5
1 Indledning
1.1 Problemfelt
Hævnporno er, når en person deler seksuelt eksplicitte billeder eller videoer af en person,
uden dennes samtykke. De sidste par år er fænomenet blevet stadig mere omtalt i danske
medier (Politiken, Jørgensen; MX, Weber & Hansen; Berlingske, Jakobsgaard; TV2,
Christensen; Information, Thorup).
Hævnporno blev for alvor et internationalt fænomen, da Hunter Moore oprettede
hjemmesiden www.IsAnyOneUp.com, hvor han delte et fotografi af en af tidligere partner,
hvilket fik hjemmesidens besøgstal til at stige og reklameindtægterne til at eksplodere. Flere
hævnpornoofre sagsøgte ham i 2014, og han er senere blevet anholdt for at hacke fremmede
kvinders computere, stjæle nøgenbilleder på computere, og for at lægge dem op på sin
hjemmeside (TV2, fra The Guardian).
Efterfølgende er lignende tjenester oprettet, som også har til formål at viderebringe
fotografier af kvinder: ”… der er taget i intime og trygge situationer og aldrig tiltænkt
uvedkommendes øjne” (Information, Thorup).
Hvad går sådanne hjemmesider ud på? Følgende er et manifest fra et hævnpornosite:
“Once a whore’s picture is uploaded on the internet, there’s no going back,
your exposure can’t be undone, all women, girls, sluts, cunts and whores,
should always be exposed shared and objectified, exposed often. Expose early,
doing this will allow her exposure to last, throughout her entire adult life and
allow everyone to enjoy the slut. No part of the body is private, all private
experience of pleasure, and exploration are to be shared, make the fantasy
REAL. Real full names, e-mail, phone any and all info or personal details
should be used, continue the cycle, it’s YOUR job to download, repost, share,
and of course jack off to the photos.Download, repost, share, enjoy”
(Thefilmschoolrejects, Beggs).

7. 6
Som ovenstående også antyder, er det oftest kvinder der er ofre, og CCRI’s1
undersøgelse
viser, at 90% af hævnpornoofre er kvinder (End Revenge porn). Ovenstående manifest viser
også, at hævnporno handler om mere end at dele seksuelt eksplicitte fotografier uden
samtykke fra personen på fotografiet. Det lader til, at den sociale praksis kan være forbundet
med stalking, slut shaming og seksuel krænkelse af kvinder. Desværre er mange aspekter ved
fænomenet stadig ubelyst, og der mangler viden og forskning på området.
1.1.1 Hævnporno i Danmark
I Danmark bliver fænomenet stadig mere omfattende. I en periode på 10 år er anmeldelserne
af hævnporno steget med 130% (Jyllands Posten, Pedersen):”Siden 2004 er anmeldelserne til
politiet steget fra 27 til 62, mens sager, hvor der er rejst tiltale, er steget fra kun fire styk i
2004 til 32 i 2014, viser tal fra Rigsadvokaten.” (ibid.).
Desuden kan der være en mængde mørketal, hvorfor problemet kan være underrepræsenteret
i statistikken. En undersøgelse fra YouGov fra januar 2015 viser, at 8% af unge mellem 18-
39 år har oplevet, at deres fotografier er blevet delt uden deres samtykke (MX, Weber &
Hansen). Fænomenet afgrænser sig heller ikke til deciderede hævnpornosites, hvilket Viborg-
mappe sagen fra marts 2015 er et eksempel på. Her blev fotografier af hel og halvnøgne piger
fra viborgområdet, uden deres samtykke, delt i hele landet. Nogle af pigerne skulle, ifølge
Erik Hykkelberg fra Viborg Politi, være helt ned til 13 år. Ligesom på hævnpornosites er en
del af fotografierne suppleret med kontaktinformation, såsom navn, alder, telefonnummer,
adresse og lignende (DR, Jensen, Frederiksen & Korsgaard).
En del af motivationen for indeværende undersøgelse har været at belyse og meningsudfylde
det komplekse og mangefacettede fænomen ud fra allerede eksisterende teorier om køn,
teknologi og internettet. Hævnporno er åbenlyst et fænomen, som er stadigt voksende, og
viden på området er både nødvendigt og relevant for det danske og for det internationale
samfund. Vores primære erkendelsesinteresse har været at undersøge, hvad hævnporno består
af, og hvad det er et udtryk for, hvorfor vi er interesserede i hvilken betydning seksualitet,
teknologi og internettets muligheder har for fænomenets eksistens og udbredelse.
Vi forholder os i undersøgelsen både til hævnporno i udlandet såvel som i Danmark. De
udvalgte teorier anvendes til at belyse empiri fra internationale hævnpornosites, da
fænomenet og hævnpornogerninger transcenderer nationale grænser. Hævnpornosites
1
Cyber Civil Rights Initiativ.

8. 7
anvendes af personer fra mange lande til at ydmyge ofre på tværs af nationale grænser,
hvorfor hævnporno ikke kan afgrænses nationalt. Dette er det danske hævnporno offer Emma
Holten et eksempel på, da hendes fotografier blev lagt op på et hævnpornosite, hvor kvinder
fra hele verden bliver udstillet (Friktion, Holten).
Dog retter vi også fokus mod hævnporno i en dansk kontekst gennem en undersøgelse af
københavnske gymnasieelevers syn på seksualitet og ligestilling – to emner, som kan være
relevante i forhold til vores teoretiske perspektiver på hævnporno. Slutteligt har vi fundet
forskellige medierepræsentationer relevante for måden, hvorpå hævnporno konstrueres
diskursivt.
Ovenstående munder ud i følgende problemformulering og arbejdsspørgsmål:
1.2 Problemformulering
- Hvordan kan fænomenet hævnporno meningsudfyldes ud fra et kønsteoretisk
perspektiv, og hvad muliggør fænomenet?
Arbejdsspørgsmål:
- Hvad er hævnporno et udtryk for?
- Hvilken rolle spiller objektificering i hævnporno?
- Hvilken betydning har teknologien og internettet for hævnporno?
1.3 Introduktion til feltet
Da hævnporno er et nyt fænomen med mange nuancer, uddybes disse i følgende afsnit. Den
definitionen af hævnporno der anvendes i indeværende undersøgelse udfoldes, og der
redegøres for forskellige motiver til og lovgivning omkring hævnporno i Danmark.
1.3.1 Begrebsafklaring af hævnporno
Der er flere definitioner på hævnporno, men den som anvendes i indeværende projekt er
følgende:
“Revenge porn, or “involuntary pornography,” involves the distribution of nude or
sexually explicit photographs or videos of an individual without that individual’s
consent” (Cecil 2014: 2520).
Andre definitioner inddrager køn og relationer mellem offer og krænker, og beskriver
hævnporno som en praksis, der udøves af tidligere mandlige partnere, hvis ønske er at hævne

9. 8
sig på deres tidligere kvindelige partner (ibid.). Typisk er det private fotografier2
, der er delt
mellem to personer, som manden efterfølgende deler med andre (Cecil 2014: 2520, 2525).
Holly Jacobs3
kritiserer begrebet hævnporno for at være upræcist, og mener at det er opfundet
og anvendt af medierne, fordi det har chok-værdi og tiltrækker læsere. CCRI anvender i
stedet begrebet nonconsentual pornografi4
, der flytter fokus fra hævn til mangel på samtykke
(Vimeo, Allmann, Hilly & Harris, min: 3.15-3.37).
I nærværende projekt anvendes førstnævnte definition. Uanset hvem fotografiet er taget af, og
hvilken relation krænkeren har til offeret, er der tale om hævnporno, når fotografiet
offentliggøres uden den affotograferedes samtykke.
1.3.2 Motiver: Hævn, porno og penge
Vi har ovenfor redegjort for hvad hævnoporno er, og vil i det følgende dekonstruere
fænomenet og redegøre for hvad det består af.
Hævnpornogerningen er forudsat en forudgående sexting-korrespondance, som består af at:”
udveksle personlige billeder og tekster med et seksuelt indhold. Det er en sammentrækning af
ordene ’sex’ og ’texting’” (Bilag 2: 3).
Kan hævnporno forklares som involuntary pornography, hvis det ikke længere kun handler
om porno? Hævnporno adskiller sig fra porno på flere områder, men især doxxing er
karakteristisk for hævnporno, hvilket indebærer at offentliggøre offerets navn, alder, bopæl,
mobilnummer og andre kontaktinformationer, således at personen hurtigt kan identificeres og
lokaliseres i virkeligheden. Doxxing gør altså beskueren opmærksom på, at det er ikke er en
pornoskuespiller, der optræder på fotografierne, hvilket adskiller porno fra hævnporno.
Mange personer er uvidende om, at deres intime fotografier er offentliggjort, indtil de
modtager hadefulde og/eller stødende beskeder eller opringninger fra fremmede (Berlingske,
Faber). Doxxing medfører en risiko for, at ofrene kan optræde ved en Google-søgning på
offerets navn, foretaget af eksempelvis familie, arbejdsgiver eller andre, som vil opdrive
oplysninger om vedkommende (Franks 2011: 14). Nogle ofre oplever også at blive afpresset
til at sende flere nøgenbilleder (Cecil 2014: 2523; MX, Weber & Hansen).
2
Herfra dækker ordet fotografier både over bevægende og stillestående billeder.
3
Grundlægger af Cyber Civil Civil Rights Initiativ (CCRI).
4
I denne rapport kursiveres alle engelske termer.

10. 9
Er motivet så udelukkende et spørgsmål om hævn over en tidligere partner, der ikke har
opført eller handlet som personen ønskede? Hævnporno kan være motiveret af hævn, hvis en
person føler sig forsmået efter et brud. Flere ofre har dog også oplevet, at deres computer
eller telefon er blevet hacket, hvorefter private fotografier er havnet på et hævnpornosite
(Cecil 2014: 2520, 2522). Her er der ikke nødvendigvis nogen personlig, følelsesmæssig eller
direkte relation mellem offer og krænker, hvorfor hævnmotivet ej heller alene kan
meningsudfylde fænomenet. Emma Holten er et eksempel på, at den personlige hævn ikke er
årsagen til, at intime fotografier endte på internettet, da hun blev hacket (Berlingske, Faber).
Hævnporno er således ikke kun motiveret af hævn. Der kan også ligge økonomiske motiver
bag, da hævnporno har udviklet sig til et marked, hvor personer på nogle sites skal købe
adgang for at se og lægge fotografier op, hvormed bagmændene tjener penge på
brugerbetaling og reklameindtægter. Eksempelvis skulle Hunter Moore, manden bag
hjemmesiden IsAnyoneUp.com der er vurderet til at have 30.000 hits månedligt, angiveligt
have tjent et sted mellem 13.000 og 20.000 pund om måneden (Fiedler 2015: 159).
Hævnporno handler altså om mere end hævn, porno og penge, hvorfor vi gennem teoretiske
perspektiver vil udfolde og meningsudfylde fænomenet.
1.3.3 Konsekvenser
De efterfølgende skader et offer for hævnporno konfronteres med, kan være så omfattende, at
nogle vælger at begå selvmord, hvilket var tilfældet for en blot 13-årig svensk pige i 2013
(Information, Thorup; Daily News, Stebner; Xojane, Laws). Amanda Todd er et andet
eksempel på, at hævnporno resulterede i selvmord, da hun tog livet af sig i 2012, efter en
mand havde overtalt hende til at sende sig nøgenbilleder. Thomas Ploug fra Etisk Råd, der
beskæftiger sig med etik på internettet, udtaler:
”Der er ingen tvivl om, at det at blive udstillet på den måde over for venner, familie,
arbejdsgivere, arbejdsrelationer, medstuderende og lignende vil være meget
krænkende [...] Det er en af de måder, man kan gøre maksimal skade på et andet
menneske uden at øve fysisk vold. Et blåt øje kan man komme sig over, men den
skade, man udøver her, kan forfølge et menneske og deres pårørende hele livet”
(Jyllands Posten, Pedersen).
Konsekvenserne for hævnporno ofrene kan være fatale, men konsekvenserne for krænkeren
er derimod ofte minimale.

11. 10
1.3.4 Lovgivning i Danmark
I Danmark kan hævnporno dømmes efter paragraf 264 i Straffeloven:”Den, der uberettiget
videregiver bl.a. billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder, der
åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.” (Retsinformation). Straffen kan være op
til seks måneders fængsel (ibid.). Ploug mener, at strafferammen bør sættes op, eftersom
risikoen for at blive stigmatiseret, chikaneret og diskrimineret stiger i takt med, at flere og
flere får adgang til fotografier og information om offeret (Information, Thorup). Når først
man er blevet offer for hævnporno, er det desuden meget vanskeligt at få fotografierne slettet.
Lars Jung, efterforskningsleder for personfarlig IT-kriminalitet udtaler:”Det er begrænset,
hvad vi kan gøre” og ”når billederne først er kommet på nettet, så ligger billederne ikke bare
på en enkelt pornoside og så er det som udgangspunkt helt umuligt at få dem væk igen” (MX,
Weber & Hansen).
Vi kan altså konstatere at lovgivningen findes, men er svær at eksekvere.
1.3.5 Online chikane
Hævnporno er ikke den eneste form for chikane på internettet. Følgende online fænomener
har alle til formål at skade, chikanere eller ydmyge en person offentligt: trolling5
,
cyberbullying6
, cyberstalking7
, og slut shaming8
.
Hævnporno kan som fænomen, ses som en del af den bølge, der er fulgt med den
teknologiske udvikling. Ploug påpeger følgende om internettet: ” … det er en ny virkelighed,
og det, der sker mellem to mennesker og en smartphone, er potentielt tilgængeligt for hele
verden” (Kristeligt Dagblad, Nielsen). I samme åndedrag gør han opmærksom på, at
nøgenhed i langt højere grad er blevet en normal måde at gøre sig attraktiv på overfor andre.
Denne udtalelse understøtter Jonas Ravn fra Center for Digital Pædagogik, som siger:”… det
[er] foruroligende, at de unge har en konsensus om, at det er normalt at sende og modtage
nøgenbilleder” (Kristeligt Dagblad, Nielsen - vores tilføjelse).
Onlineadfærd er en kompleks størrelse der indebærer flere former for chikane, hvoraf
hævnporno er en af disse.
5
A person who makes a deliberately offensive or provocative online post.
6
The use of electronic communication to bully a person, typically by sending messages of an
intimidating or threatening nature.
7
The repeated use of electronic communications to harass or frighten someone, for example by
sending threatening emails.
8
The action or fact of stigmatizing a woman for engaging in behavior judged to be promiscuous or
sexually provocative.

12. 11
1.4 Afgrænsning
Vi afgrænser os til at meningsudfylde hævnporno i forhold til kvindelige ofre i alle aldre i
vestlige samfund. Dette valg er truffet, fordi 90% af ofrene er kvinder, ifølge en amerikansk
undersøgelse (Information, Thorup). Der er ikke blevet lavet tilsvarende undersøgelser i
Danmark, men en undersøgelse fra YouGov fra januar 2015 påviser, at 8% af unge mellem
18-39 år har oplevet, at deres fotografier blevet delt uden deres vidende eller samtykke (MX,
Weber & Hansen). Endvidere har 24% af de mandlige respondenter i vores egen
undersøgelse videresendt fotografier af andre, mens kun 13% af de kvindelige har gjort det
samme (Bilag 1, 1).
Vi vil dog ikke underkende, at også mænd udsættes for hævnporno, da vi også har set
eksempler på dette, der havde til intention at straffe manden for utroskab. Der er dog, når
man kigger på hævnporno, der rammer manden, en udtalt tendens til at udskamme mænd, der
er transvestitter, cross-dressing9
, homoseksuelle i ægteskab (der er blevet opdaget af deres
kone) eller på anden måde bevæger sig uden for de heteronormative rammer (Myex.com).
Selvom vi af og til støder på ord som man whore, er det en sjældenhed sammenlignet med de
seksuelt ladede ord, der påhæftes hævnpornoramte kvinder. Det er således forholdsvis
sjældent, at mænd alene udskammes for antallet af (kvindelige) partnere, eftersom det er den
seksualitet, der ikke henvender sig mod kvinder, der anskues som amoralsk.
Afgrænsningen til kvinder afspejler sig også i vores valg af teori, der har til formål at belyse
den kønnede skævvridning. Desuden har vores valg af teori medført, at vi ikke kan forholde
os til hævnporno udenfor vestlige samfund, da da disse tager afsæt i en vestlig kontekst.
Vores afgrænsning til kvinder betyder endvidere, at vi afgrænser os fra andre relevante
forhold herunder: mandlige ofre, klasse, race og etnicitet.
Vi har valgt ikke at inddrage mandlige hævnpornoofre fordi der ville være risiko for, at vi
negligerer det faktum, at kvindelige ofre er overrepræsenterede i statistikkerne. Ydermere har
mediernes interesse for fænomenet især været orienteret mod kvindernes medansvar,
offerrolle og håndtering. En af de anvendte teoretikere, Catherine McKinnon10
har rødder i
marxismen og forholder sig til social klasse, som hun fremhæver som en bærende del af vores
samfunds skjulte strukturer. Det ville derfor være relevant at undersøge hævnporno i forhold
til sociale klasser, men da det næsten er umuligt at definere og adskille sociale klasser, ville
9
Dækker over det at bære tøj og andre ting, der normalt associeres med det modsatte køn i et givent
samfund (Bullough 1993: 1)
10
Catharine Mckinnon har taget sin PhD i Political Science ved Yale University og er professor ved
Harvard Law school (University of Michigan).

13. 12
vores undersøgelse være svær at validere efterfølgende. Denne afgrænsning er truffet, fordi
en inddragelse af disse sociokulturelle parametre ligeledes ville kræve en omfattende
empirisk indsamling - eksempelvis en undersøgelse af ofres eller spørgeskema informanters
socioøkonomiske situation og race. I meningsudfyldelsen af selve fænomenet har vi fundet
køn mere relevant, da dette sociokulturelle parameter øjensynligt har stor betydning for
fænomenet og dets eksistens. På de hævnpornosites, som vi har observeret, har race ej skilt
sig ud som et parameter, der umiddelbart har relevans for fænomenet.
Vi har valgt ikke at medtage fotografier af kvinderne i vores analysemateriale, da dette kan
have etiske komplikationer, hvilket uddybes nedenfor.

14. 13
2 Metode
I det følgende afsnit præsenteres vores udvalgte data, producerede empiri og metode
overvejelser, hvorefter vi forholder os kritisk til vores metodologiske valg. Behandlingen af
empirien i denne undersøgelse er naturligvis bestemt af vores teoretiske valg og
videnskabsteoretiske ståsted. Dette værende sagt er det nødvendigt, at vi tydeliggør vores
arbejdsproces, da denne har betydning for måden, hvorpå vi læser og implementerer empirien
i en meningsfyldt analyse.
2.1 Dekonstruktion som metode
I denne undersøgelse vil en stor del af vores empiriske analyse bære præg af den
dekonstruktivistiske tankegang. Dette er en skole inden for litterær læsning, som er udviklet
af Jacques Derrida tilbage i 1966 (Hastrup 2005: 184). Dekonstruktion er i sin grundtanke et
modtræk til strukturalismen, som Derrida fandt for snæver i sin filosofiske horisont (ibid.).
En af de bagvedliggende pointer i dekonstruktion er, at al tekst er opbygget af dikotomier,
hvor eksempelvis lys/mørke, dydig/syndig, legitim/illegitim er et udtryk for en hierarkisering,
hvor ét af elementerne vil blive set som værdimæssigt overlegent (Hastrup 2005:186).
Dekonstruktionen forsøger at udvide den filosofiske horisont og mulighederne for at foretage
litterære analyser ved at dekonstruere disse hierarkiske, strukturalistiske forståelser, og
derved se bagom den skrevne tekst (Dahlerup 1991: 40). I nærværende opgave er
dekonstruktion relevant, da vi ser på flere forskellige former for tekst - alle tydeligt opbygget
af modsætningspar. Vi har valg dekonstruktiv læsning, da vi netop er interesserede i den
bagvedliggende betydning af teksterne, hvilket indebærer at vise og/eller afsløre noget, som
er skjult. Ved en dekonstruktiv læsning af tekster finder man frem til, at teksten siger noget
andet end det faktisk skrevne. I denne sammenhæng er ‘udsigelse’ et vigtigt begreb, da det
skal forstås som det budskab, der ligger bag et udsagn. Modsætningsforholdet mellem
udsigelsen og indholdet tydeliggøres gennem dekonstruktion. Denne metode anvendes
eksempelvis i Red Barnets folder, som inddrages som empiri. Folderen giver sig ud for at
ville ’passe på kvinder’, men fastlåser dem i stedet i en offerrolle (jf.5.5.1). Desuden er den
dekonstruktive tankegang veletableret inden for feministisk forskning (Dahlerup 2005: 71).
Vi lægger os altså op af den feministiske tradition, hvilket bidrager til konsistensen mellem
vores valg af metode og teori.
Et af argumenterne for dekonstruktion i tekstlæsning er, at en sådan læsning gør, at:”…
teksten bliver utrolig meget rigere” (Salusinszky ifølge Dahlerup 1991: 40). Ved at de-

15. 14
konstruere tekster kan vi, ifølge Dahlerup, komme dybere ned i betydningen af teksten, og
således foretage en analyse af meningen bag. Selve ordet dekonstruktion ligger i sin faktiske
betydning langt tættere op ad den oprindelige betydning af ordet ‘analyse’, som
”…etymologisk betyder ”at opløse” – et virkeligt synonym for ”at de-konstruere”…”
(Dahlerup 1991: 41). Med dekonstruktiv litterær læsning har vi mulighed for at fokusere på
betydning og indhold i vores udvalgte empiri.
2.2 Metodologi og empiriske overvejelser
I det følgende afsnit vil vi gennemgå vores indsamling af og overvejelser i forhold til vores
empiri. Vi vil også her forholde os kritisk til materialet og de fremanalyserede slutninger vi
drager i undersøgelsen. Vi er bevidste om, at der også er nogle etiske aspekter når man
arbejder med noget, der betragtes som privat, hvorfor der også vil være et afsnit om etiske
overvejelser.
2.2.1 Folder fra Red Barnet
Vi har valgt at inddrage folderen ’Har du været nøgen på nettet?’, som Red Barnet i
samarbejde med ‘Den Europæiske Union’, ‘Medierådet for Børn og Unge’ og ‘Center for
Digital Pædagogik’ har udgivet i juni 2015. Red Barnets formål med at udgive folderen er, at
informere omkring risikoen ved sexting, samt give værktøjer til at komme videre fra
hævnporno. Red Barnet skriver selv, at materialet endvidere er rettet mod: ”at forebygge, at
børn og unge kommer til at dele billeder, som de senere fortryder” (Red Barnet). Materialets
intenderede målgruppe er unge mellem 10-16, hvilket også tydeligt fremgår af illustrationer
og formuleringer, da indholdet er let tilgængeligt for folkeskole- og gymnasieelever (Red
Barnet; bilag 2). Folderen er derfor også distribueret til landets folkeskoler, samt tilgængelig
på Red Barnets hjemmeside (Red Barnet). Derudover henvises der i folderen til
hjemmesiderne sikkerchat.dk, chatrådgivningen Cyberhus samt Sexlinjen. Disse er alle foraer
og hjælpelinjer rettet mod unge, som søger svar på spørgsmål vedrørende nøgenhed på
internettet.
Vi har valgt folderen som empiri, da den er udgivet af Red Barnet, der anses for at være en
indflydelsesrig og troværdig organisation, der har har en vis offentlig autoritet, og fordi
materiale er landsdækkende, da den er målrettet hele Danmarks ungdom mellem 10-16 år. Vi
tager forbehold for, at folderen fra Red Barnet ikke er en statslig udgivelse, og ikke er en del

16. 15
af seksualundervisningen i folkeskolen. Vi mener dog, at udgivelser som denne er
medvirkende til at oplyse og meningsdanne, hvorfor den er relevant.
2.2.2 Interview med Sørine Gotfredsen og Emma Holten
Emma Holten er en offentligt kendt dansk person i forhold til området hævnporno. Hun er
debattør, foredragsholder og beskæftiger sig med, hvordan samfundet forholder sig til
samtykke og seksuelle overgreb (Friktion, Holten). Holtens vinkler på hævnporno er vigtige,
ikke blot fordi hun selv har været udsat for hævnporno, men også fordi hun har formået at
tage til genmæle og genvinde styringen over debatten omhandlende sin nøgenhed på nettet.
Holten læser litteraturvidenskab og er redaktør på det feministiske onlinemagasin Friktion
(Information, Holten) og er i kraft af sin egen historie relevant.
Sørine Gotfredsen er sognepræst, journalist og samfundsdebattør, og er en hyppigt og
velkendt stemme i de danske medier. Gotfredsen er i klar opposition til Holten. Disse to
kvinder giver derfor, i kraft af deres meget forskellige holdninger, et tydeligt billede på de
moralske kompleksiteter i hævnporno. Vi har valgt at transskribere et interview, hvor disse
kvinder debatterer hævnporno som empiri (Bilag 3). Vi har transskriberet interviewet for at
give læseren og os selv mulighed for at læse interviewet i sin helhed og for at tydeliggøre
sammenhængen mellem de udvalgte citater. Vi har valgt at foretage en meningskondensering
af dette interview, hvorfor vi ikke har lagt vægt på detaljeret at transskribere pauser, men
hovedsageligt har nedskrevet den primære ordlyd. Vi har læst hele interviewet og har fået en
fælles forståelse af helheden, hvorefter vi har fundet frem til forskellige vigtige
meningsenheder og temaer. Vi problematiserer disse temaer ud fra undersøgelsens fokus, og i
forhold til de teoretiske pointer vi har fundet frem til (Kvale 2008: 228).
2.2.3 Empiri fra hævnpornositet MyEx.com
Empirien hentet fra hævnpornosites er en vigtig kilde til at forstå hævnporno som fænomen.
Vi har valgt at kun at inddrage empiri fra et hævnpornosite fordi kun dette var gratis. Vi ikke
er interesserede i at blive registrerede og betale for at få adgang til de lukkede hjemmesider,
idet vi ikke ønsker at bidrage økonomisk.
De udvalgte dele fra hævnpornositet har ikke til formål at give et fyldestgørende billede af
hævnporno. Derimod har det til formål at vise, hvordan hævnporno er et transnationalt
fænomen, som er svært at indkapsle, samt at give os mulighed for at inddrage kommentarer
som er rettet imod hævnpornofotografierne og ofrene. Vi er klar over, at dette kan have
forhindret os i at se andre perspektiver udspille sig. Den hjemmeside, vi anvender, er
www.myex.com, som ikke har en tydelig udgiver. Vi er bevidste om, at de screenshots, som

17. 16
vi har inddraget og analyseret på, ikke er udtryk for en statisk virkelighed, men derimod et
kortvarigt indblik i en virkelighed i konstant forandring. Vi har i denne sammenhæng udvalgt
28 screenshots, som vi mener er repræsentative for det der sker på hævnpornositet. Vi har
ikke ønsket at analysere den specifikke hjemmeside, men bruger den udelukkende til at
eksemplificere, hvad hævnporno indebærer. Vi har valgt at gøre det på denne måde, da vi
finder, at fænomenet i sig selv er mere interessant end de enkelte sager.
2.2.4 Etiske overvejelser
Der er flere grunde til, at vi ikke vil foretage en decideret analyse af de fotografier der er
tilgængelige på www.myex.com. Fotografierne er i sig selv ikke relevante for os, da vi ikke
er interesserede i at afgøre, hvorvidt fotografierne er skamfulde, dydige, pæne eller ‘egnede’
til at sende videre. Vi vil heller ikke vurdere i hvilken grad fotografierne er seksuelt
eksplicitte, da disse seksualiseres, også i de tilfælde, hvor de fotograferede er påklædte. En
anden og meget væsentlig grund til, at vi ikke medtager fotografierne i analysen, er, at vi
finder det problematisk, at disse fotografier atter engang deles og ses uden kvindernes
samtykke og/eller viden herom. Vi mener, at det ville kunne betegnes som endnu et overgreb,
hvorfor fotografierne ikke er at finde i bilagene, men kun kommentarerne. Netop for at sikre
og respektere kvindernes anonymitet og ret til privatliv har vi også valgt at sløre alle
informationer, der kan bidrage til identificering af de pågældende. Dette inkluderer også
nøjagtige henvisninger til de sider, hvorfra kommentarerne stammer. Google har aktivt truffet
et valg om at forsøge at bekæmpe hævnporno ved at fjerne links og hævnpornobilleder, når
de bliver opmærksomme på dem. Ofre kan kontakte Google når de bliver opmærksomme på
at de er blevet udstillede, hvorefter Google hjælper dem ved at forhindre at fotografierne
dukker op gennem en googlesøgning (Google Public Policy Blog, Singhal). Da hævnporno i
de fleste lande er ulovligt, kan man argumentere for, at vores offentliggørelse af denne sides
eksistens kan anses for etisk problematisk, i og med at nærværende rapport bliver offentlig
tilgængelig. Dog kan man argumentere for at hævnpornositet allerede er offentligt
tilgængelig, da vi selv fandt den via en google-søgning. Vi har vurderet, at en henvisning til
www.myex.com, hvorfra vores empiri er indhentet, kun akkurat er etisk forsvarligt, omend
nødvendigt i forhold til nærværende projekts troværdighed.
2.2.5 Metodiske refleksioner omkring spørgeskemaer
Vi har endvidere valgt at foretage en spørgeskemaundersøgelse blandt 160 gymnasieelever,
som ligger i forlængelse af Red Barnets aldersgruppe, således vi kan opnå indsigt i et større
segment af den danske ungdoms forhold til seksualitet. Følgende afsnit vil redegøre for den

18. 17
anvendte spørgeskemametode, der tager udgangspunkt i Tom Teasdale og Henriette
Svendsens artikel ‘Spørgeskemaer’ i belysningen af netop dette. Besvarelserne har vi afkodet
ved hjælp af statistikprogrammet SurveyXact, som har hjulpet os til at lave udregninger og
procentsatser.
Vi har valgt at anvende en kombination af traditionelle spørgeskemaer, hvor vores
informanter skal besvare spørgsmål. Derudover har vi anvendt selvrapporteringsskemaer,
hvor informanterne skal forholde sig til bestemte udsagn (Teasdale & Svendsen 2005: 57).
Ifølge Teasdale og Svendsen har spørgeskemaer både fordele og ulemper, idet man på den
ene side kan nå ud til et væsentligt større antal informanter ved hjælp af spørgeskemaer, men
til gengæld ikke har mulighed for at have et lige så dybdegående fokus, som ved eksempelvis
personlige kvalitative interviews. Vi havde dette in mente, da vi lavede spørgeskemaerne, da
vi både formulerede lukkede spørgsmål, og kun gav informanterne mulighed for at svare
indenfor de 5 multiple-choice variable (Bilag 1). Vi gav informanterne tid og ro til at besvare
spørgsmålene i deres eget tempo på et anonymt grundlag (Teasdale & Svendsen 2005: 58-
59). Dog har vi taget med i vores overvejelser, at svar baseret på spørgeskemaer kan mangle
fleksibilitet, da de tager udgangspunkt i på forhånd definerede svarmuligheder, hvilket kan
være begrænsende for informanternes svar. Dette er til gengæld en fordel, når man ønsker at
foretage en statistisk analyse af svarene, hvilket var vores hensigt med undersøgelsen
(Teasdale & Svendsen 2005: 58-60).
Vi udvalgte vores informanter til spørgeskemaundersøgelserne udfra en socialt defineret
målgruppe i form af unge gymnasieelever, da hensigten med undersøgelsen var at få indblik i
denne aldersgruppes syn på køn og seksuel ligestilling. Eftersom vi foretog undersøgelserne
på gymnasieklasser, gjorde vi vores hensigt med undersøgelsen klar for eleverne gennem
mundtlig orientering. Derudover gjorde vi opmærksom på, at deltagelsen var frivillig
(Teasdale & Svendsen 2005: 59).
2.2.6 Svarmuligheder
Spørgeskemaer indhentede svar om demografiske oplysninger, som alder, køn og uddannelse
(Teasdale & Svendsen 2005: 61). Vi målrettede spørgsmålene i spørgeskemaerne til vores
målgruppe, ved at undgå for specifikke fagtermer og ledende spørgsmål (Teasdale &
Svendsen 2005: 61). Vi har ligeledes bestræbt os på at formulere ikke-forudindtagede

19. 18
spørgsmål, med multiple choice svarmuligheder, der også indeholder muligheden for en
neutral stillingtagen til spørgsmålet (ibid.).
2.2.7 Validitet
Teasdale og Svendsen anbefaler, at relevante spørgsmål for undersøgelsen med fordel kan
inspireres af anden forskning på feltet (Teasdale & Svendsen 2005: 60). Vi har derfor fundet
inspiration i Thomas Johanssons’11
undersøgelse:’ The Transformation of Sexuality - Gender
and Identity in Contemporary Youth Culture’ fra 2007. Johanssons undersøgelse er ligeledes
foretaget af gymnasieelever med udgangspunkt i seksuel ligestilling. Da Danmark og Sverige
ikke befinder sig langt fra hinanden hverken geografisk, historisk eller kulturelt, kan
undersøgelsernes resultater siges at være sammenlignelige.
Endvidere har vi undersøgt vores spørgeskemaers begrebsvaliditet ved at se på, om vores
resultater fra spørgeskemaet stemmer overens med, hvad der eksisterer af viden på det
pågældende felt (Teasdale & Svendsen 2005: 65-66). Dette har vi gjort ved at sætte os ind i
kønsteori på området og ladet os inspirere heraf. Vi er bevidste om, at der ikke er tale om en
repræsentativ undersøgelse af unges forhold til køn og seksualitet, men at der snarere er tale
om en stikprøve, som kun kan give os et indblik i københavnske gymnasieelevers
forestillinger. Dette understreger igen vigtigheden af den svenske undersøgelse, som kan
være med at validere repræsentativiteten af vores langt mindre omfattende
spørgeskemaundersøgelse.
11
Thomas Johanssons er professor i Social Psychology på Göteborgs universitet i Sverige og deltids
professor i Social Psychology på RUC i Danmark.

20. 19
3 Videnskabsteori
I det følgende redegøres for projektets videnskabsteoretiske position, hvorefter vi redegør for
konsistensen mellem genstandsfelt, videnskabsteori, de anvendte teorier og metoder.
Overordnet set er videnskabsteori et interdisciplinært område, hvor videnskaberne har sig
selv som genstandsfelt.
Nærværende projekts videnskabsteoretiske position tager afsæt i Michel Foucaults teoretiske
ramme og videnskabsteoretiske position, hovedsageligt udfoldet gennem værket ‘Viljen til
Viden’ (1976). Foucault anvender termen epistemé, altså en anden måde at betegne den
videnskabsfilosofiske forståelsesramme, hvor tilegnelsen af viden og erkendelse centraliseres.
Det er en udfordring at placere Foucault indenfor én videnskabsteoretisk ramme, eftersom
han konsekvent nægtede at definere sin egen position (MacDonald 2002: 264). Alligevel kan
man i læsningen af hans værker argumentere for, at hans position - afhængig af hvilket af
hans værker, man beskæftiger sig med - kan læses som både poststrukturalistisk og
socialkonstruktivistisk. I det følgende vil vi vi uddybe vores videnskabsteoretiske
udgangspunkt ved at opridse de elementer af Foucaults apparatus og verdensbillede, som vil
gennemstrømme dette projekt.
3.1 Subjektforståelse og den sociale virkelighed
For Foucault er den sociale virkelighed en konstruktion, der konstitueres og (for)handles
gennem diskursive kampe:
“By ‘discourse’ Foucault refers to ‘a system of possibility for knowledge’. It is the
body of rules which define and limit the sort of statements that we can make; it is the
sum of ‘the set of discursive rules which allow the formation of group of statements’
that have meaning for us. However, the rules of the discourse are not the rules of
grammar that we learn. They are not a method that we consciously learn within a
system or language, but rather form ‘the necessary preconditions for the formation of
statements” (Phelan 1990: 422).
Citatet beskriver, at subjektets position er afgørende for den information og dermed de
diskursive sandheder, som individet får adgang til. Sandhed skal her forstås som de
normative idéer, tanker og mønstre, der findes inden for enhver diskurs - det vil sige en form
for ideologi. Selvom Foucault ikke benytter sig af ordet ideologi, er det et begreb, som flere

21. 20
af vores teoretikere, der tager deres teoretiske afsæt i Foucault, bruger. Det skal i denne
sammenhæng forstås sådan, at vores brug af ordet ideologi ikke forudsætter en universel
sandhed, men tværtimod bruges til at beskrive den normativitet, som Foucault refererer til
som sandhedsregimer. Ideologi skal altså forstås som de normative idéer, tanker,
adfærdsmønstre og positioner, som kendetegner en given diskurs. Det oplevede og erfarede
liv leves gennem ideologien, mens diskurs’ fokus ligger på det skabende sprog, omend vi
selvfølgelig ikke kan adskille sprog og handling, da relationen er indbyrdes forbundet (Purvis
& Hunt 1993: 479). Dét, som udtrækkes af disse overvejelser er, at det er gennem diskursen,
at individet bliver kaldet til ideologien, hvormed individet konstitueres (Purvis & Hunt 1993:
483).
Foucault stiller sig kritisk over for det klassiske, humanistiske subjekt som et autonomt,
reflekterende og selvbevidst individ, der oplyst agerer og træffer valg. Foucault mener
tværtimod, at subjektet må anskues som en del af en større genealogisk kompleksitet, fordi
subjektet er diskursivt konstrueret og positioneret i grænselandet mellem libidinale kræfter12
og sociokulturelle praksisser (Peters & Burbules 2004: 19).
3.2 Magt
Subjektets skæbne er dog ikke determineret på forhånd. Ved at navigere mellem de diskursivt
tilgængelige positioner kan subjektet handle og agere. Således er subjektet både en historisk
og social konstruktion, hvis handlerum betinges af de magtrelationer, det er positioneret i og i
forhold til.
”This form of power applies itself to immediate everyday life which categorizes the
individual, marks him by his own individuality, attaches him to his own identity,
imposes a law of truth on him in which he must recognize and which others have to
recognize him. It is a form of power which makes individuals subjects” (Foucault
1982: 781).
Ovenstående citat definerer Foucaults forståelse af subjektet. I tråd med denne definition
forstår vi subjektet som et produkt og medskaber af det moderne samfund (Foucault 1982:
778). Magt er et brændpunkt i Foucaults arbejde, og magtanalyse vil også være et udtalt
element gennem dette projekts analyse og diskussion. I denne sammenhæng er det væsentligt
12
Her tænkes særligt på psykoanalysen, der anskuer de seksuelle kræfter som en primær, om end
ofte ubevidst del af mennesket. Den tillægges en hel del dystre egenskaber.

22. 21
at bemærke, at magt ikke er en negativ og repressiv størrelse, men snarere noget skabende og
produktivt, der gennemstrømmer og influerer alle relationer (Foucault 1982: 788). Alle
relationer er derfor magtrelationer. Magt er ikke noget, man kan have eller besidde, men
tværtimod noget man gør og kan (Foucault 1982: 782). Netop dette syn på magtrelationer vil
også udgøre et kardinalpunkt for vores forståelse af fænomenet hævnporno, hvilket vil blive
uddybet i analysen.
3.3 Poststrukturalisme og dekonstruktion
Poststrukturalismen består af en bred vifte af teorier og intellektuelle praksisser, der alle
stammer fra strukturalismen. Ordet ‘post’ i poststrukturalisme indikerer et paradigmeskift i
forhold til strukturalismen. Poststrukturalismen afviser ikke strukturalismen, men udpeger
kritisk det, den betragter som blinde punkter i strukturalismen, der må udfoldes og
undersøges (Caplan 1989: 265). Strukturalismen har rødder i lingvistikken, hvor meningen i
sproget forudsættes af indforståede sprogkoder (Caplan 1989: 265-267). Det er dog ikke blot
sprog, men også kulturer, der formes af disse, hvorfor udefrakommende ikke kan begribe
disse lukkede systemer. Poststrukturalismen skal ses som et opgør med, eller måske snarere
en udvidelse, af disse tanker. Poststrukturalismen afviser idéen om stabilitet, helhed, lukkede
systemer, fikserede essenser, binariteter, særligt privilegerede positioner, der tilbyder
universel sandhed, og gør desuden opmærksom på flere og mangetydige fortolkninger.
Således forholder poststrukturalismen sig åbent til alt, bortset fra idéen om en entydig og
universel sandhed. Det er derfor begreber som dekonstruktion og flertydighed, der
kendetegner det epistemologiske, poststrukturalistiske ståsted. (ibid.)
Gennem projektet benytter vi os også, som nævnt, af dekonstruktion som metode.
Dekonstruktion er en poststrukturalistisk retning, som bl.a Foucault kan anskues som en
repræsentant for. Den regnes for at være en af de mest effektive metoder i forhold til at
afsløre de svagheder og blinde punkter, som strukturalismen kritiseres for (Caplan 1989:
267). Nærværende projekt er således metodisk funderet i et poststrukturalistisk ståsted,
hvorfor vi er bevidste om, at vi ikke kan opnå indsigt i en større, hel sandhed, eftersom en
sådan størrelse ikke eksisterer. Vi kan dog, i forhold til vores genstandsfelt, få indsigt i visse
diskursive tendenser i samfundet, omend vi anerkender, at også betragtningen af disse
tendenser influeres af vores egen position og de diskurser, vi selv bevæger os i.

23. 22
3.4 Konsistens mellem videnskabsteori og teorier
Michel Foucault, Cathrine McKinnon og Rubin Gayle og Martha Nussbaum er alle
poststrukturalistiske tænkere, og de mener, at tanker, idéer og diskurser er afhængige af tid og
sted, hvorfor disse er relative og kontekstuelle. Cathrine McKinnon, Gayle Rubin og Martha
Nussbaum er inspireret af Foucault, men bidrager til genstandsfeltet på forskellige måder.
Visse af Foucaults pointer inddrages også i analysen, da hans teori og genealogi kan
meningsudfylde hævnporno, som supplement til de øvrige teoretikere, uden undersøgelsen
mister sin konsistens. Omend der er områder, hvor vores teoretikere er uenige - som
eksempelvis i forståelsen af objektificering, eller hvorvidt seksualitetsopfattelser i dag er
formet af marxismen eller af kristne dogmer - er der konsistens mellem de
videnskabsteoretiske udgangspunkter, som vi medtager gennem projektet.
Som supplement til den poststrukturalistiske position har vi valgt at inddrage Ernst Schraubes
teorier om objekter og deres materialiserede handling til ligningen (Schraube 2009). Det gør
det muligt for os at tale om teknologi og objekters indvirkning på mennesker og derigennem
belyse teknologiens rolle i hævnpornofænomenet. Schraubes ontologi baseres på antagelsen
om, at teknologi er en materiel del af menneskers hverdag, hvorfor den gensidige relation
mellem ting og mennesker er en realitet. Schraube indskriver sig i en poststrukturalistisk
epistemologi, da intet er stabilt, helt, lukket eller fikseret i hans perspektiv. Dette udleder vi
da han beskriver hvordan menneskets og tingenes agens konstant og kontinuerligt påvirker
hinanden. Schraube er således ikke i uoverestemmelse med de øvrige teoretikere, men tilføjer
et fokus som de andre perspektiver ikke kan bidrage med i forståelsen af hævnporno.
Vi kan gennem Franks apparatus forstå hvordan internettet, fuldstændig som den fysiske
verden, kan forstås som forskellige arenaer, gennem hvilke der flyder mangeartede og
mangefacetterede diskurser med tilhørende handlingsrum og ideologier. Det er altså i Franks
perspektiv, den ontologiske grundantagelse, at internettet kan betragtes og analyseres som en
del af den fysiske verden. Hverken Foucault, Rubin eller McKinnon beskæftiger sig med den
virtuelle verden, hvorfor Franks nuancerer vores projekt væsentligt. Franks konkrete begreb
om ufrivillige avatars hjælper os til at forstå hvordan og hvorfor objektificering over
internettet kan anskues som endnu mere problematisk end det er i det virkelige liv.

24. 23
4 Teoretisk udgangspunkt
I følgende afsnit redegøres der kort for de teorier, som anvendes i projektets analyse og
diskussion. Afsnittene indledes med begrundelser for valg af teorien, hvorefter en redegørelse
for teoriernes relevante pointer præsenteres. I analysen og diskussionen udfoldes de dele af
teorierne, som vi har fundet relevante og anvendelige i besvarelsen af genstandsfeltet. Denne
opbygning hvor teori anvendes når den er relevant, er valgt for at undgå gentagelser, gøre
teorien relevant og gøre analyse og diskussion mere levende.
Vi er bevidste om at vores udvalgte teoretikere, Catherine McKinnon, Michel Foucault,
Gayle Rubin og Martha Nussbaum tager udgangspunkt i en anden tid og en anden
samfundsmæssig kontekst. Dog mener vi ikke, at dette har en altafgørende betydning for
deres anvendelighed i forhold til vores genstandsfelt, da vi går genealogisk til værks gennem
tidligere forståelser af seksualitet og disses betydninger for forståelsen i dag. Vi har inddraget
relativt nye teorier om teknologi, som kan belyse internettets og teknologiens rolle for
fænomenet hævnporno. Vi undersøger altså i indeværende projekt seksualitet i en nutidig
kontekst i besvarelsen af problemformuleringen.
Internettets ikke- nationalt afgrænsede karakter har betydet, at vi har valgt ikke at afgrænse os
kontekstuelt. Vi har dog afgrænset os til at tale om vestlige samfund, ligesom vores
teoretikere også gør.
4.1 Catherine McKinnon
Catherine McKinnon er radikal feminist, og har bl.a beskæftiget sig med seksualitet i et
feministisk perspektiv. Da seksualitet er helt centralt i fænomenet hævnporno13
, har vi fundet
det relevant at anvende et sådant perspektiv i undersøgelsen af genstandsfeltet. McKinnons
teori om seksualitet er inddraget, fordi dette teoretiske perspektiv kan være med til at belyse
selve fænomenets eksistens, den kønnede skævvridning i krænkere og ofre, som fænomenet
er karakteriseret af, samt bidrage med en forklaring på hvorfor krænkerne handler, som de
gør.
4.1.1 Patriarkatet
I McKinnons optik kan man argumentere for, at fænomenet hævnporno er et udtryk for en
forståelse af, at der er en ulig magtrelation mellem kønnene, som er afspejlet i den
genealogiske tid, vi befinder os i. Ifølge Mckinnon er seksualitet den sociale proces, der
13
Seksualitet indgår i selve definitionen af hævnporno (jf.1.3.1)

25. 24
kønner individet, og dermed afgør individets magtposition i den heteroseksuelle struktur, i
hvilken kvinden er underlagt manden (McKinnon 1982: 516). Den kønnede, biologiske
forskel mellem mand og kvinde bliver den største differentieringsmekanisme, der afgør
fordelingen af magt i samfundet, og forklarer kvindens position som underlagt mandens.
Dette fokus på seksualitet udspringer af en samfundsmæssig praksis, hvor kvinder oplever
seksuel kontrol på alle niveauer. Disse praksisser identificerer Mckinnon som: ”… abortion,
birth control, sterilization abuse, domestic battery, rape, incest, lesbianism, sexual
harassment, prostitution, female sexual slavery, and pornography” (Mckinnon 1982: 529).
Hun argumenterer for, at ovennævnte sociale praksisser er udtryk for misogyni, som afleder
seksuel vold mod kvinder, der - set gennem samfundets øjne - ikke lever op til de
forventninger, der stilles til kvindekønnet (Mckinnon 1989: 336). Disse seksuelle praksisser,
hævder Mckinnon, er et udtryk for, at kvinden er et objekt, som manden er berettiget til at
bruge i tilfredsstillelsen af sit eget, seksuelle behov. McKinnon skriver således:
Specifically, "woman" is defined by what male desire requires for arousal and
satisfaction and is socially tautologous with "female sexuality" and "the female sex."
In the permissible ways a woman can be treated, the ways that are socially
considered not violations but appropriate to her nature, one finds the particulars of
male sexual interests and requirements. (Mckinnon 1989: 318-319).
Den mandlige dominans er, ifølge McKinnon, seksualiseret og mænd seksualiserer hierarkiet
mellem kønnene (McKinnon 1989: 316). Således kan seksualitet ikke defineres uden at
inddrage ulighed mellem kønnene, da den mandlige seksuelle rolle er centreret omkring
aggressiv indtrængen over for individer med mindre magt end dem selv (ibid.). Hun tilføjer,
at studier af mænds seksuelle krænkelser af kvinder peger på, at dominerende handlinger ikke
bare opleves bare som seksuelt ophidsende, men som sex (ibid.). Magten er selve målet for
mænds seksuelle begær, og magt er helt centralt i både maskulinitet og femininitet:
“Masculinity is having it; femininity is not having it.” (McKinnon 1989: 318). I tråd med
dette identificerer Mckinnon kvindekønnet ud fra nogle særlige karakteristika, der alle er
forbundet med det seksuelle: ” (...) docile, soft, passive, nurturant, vulnerable, weak,
narcissistic, childlike, incompetent, masochistic, and domestic, made for child care, home
care, and husband care” (McKinnon 1982: 530).
Mænd har dermed hjemmel til at udøve seksuel kontrol for at genoprette den kulturelle orden,
når kvinder afviger fra deres biologiske køn. Seksualitet er derfor indbegrebet af den magt,

26. 25
som er indlejret i det socialt konstruerede køn, hvorigennem den heteroseksuelle orden
institutionaliserer seksuel kontrol og vold mod kvinder, da kvinden i dette syn er til for
mandens skyld (McKinnon 1982: 537). Ser man hævnporno i denne optik, kan man
argumentere for, at de kvinder, der bliver ofre for hævnporno ofte anskues af krænkeren, som
kvinder, der har “forbrudt sig” mod et patriarkalsk syn på kvindelighed. Hævnporno kan
således ses som en magtudøvelse, som krænkeren foretager i forsøget på at få kvinden til at
(gen)indtage en passende position i et patriarkalsk samfund.
McKinnon forklarer altså, hvordan vestlige samfund konstruerer og konstituerer patriarkatet.
Hun mener, at kvinder i denne struktur underlægges en form for androcentrisme, hvormed de
fratages deres humanistiske subjektivitet og menneskelighed (McKinnon 1982; Mckinnon
1989). McKinnon påviser sammenhængene mellem kønnet ulighed og ulige seksuelle
privilegier i det moderne vestlige samfund, hvorfor ovenstående vil anvendes i analysen til at
kaste lys over, hvad hævnporno er, og årsagerne til, at fænomenet eksisterer.
4.2 Gayle Rubin
Den liberale feminist Gayle S. Rubin (1949) er amerikansk antropolog, der har forsket i
seksualitet og køn, og i særdeleshed kendes som aktivist for seksuelle minoriteters
rettigheder. Desuden er Rubin professor på universitet i Michigan, hvor hun underviser i
kvindestudier (University of Michigan).
Rubin anser seksualitet for at være en flydende størrelse og gør derfor op med forståelser af
seksualitet, der fokuserer på den heteronormative seksuelle hierarkiske orden, som hun mener
er dominerende i samfundet (Rubin 1984: 164). Hun beskæftiger sig med et anderledes
perspektiv på seksualitet og køn end de radikale feminister, inklusiv McKinnon, og er
inddraget i indeværende undersøgelse, fordi hun kan meningsudfylde hævnporno ud fra nogle
andre præmisser. Rubins teoretiske perspektiv kan facilitere en diskussion af hvad seksualitet
er, og dermed også belyse aspekter ved hævnporno og årsager til dets eksistens med et andet
fokus, nemlig den kristne seksualarv (Rubin 1984: 143). Desuden tilbyder hun et perspektiv
på samtykke og nydelse i forhold til seksualitet som modsvar til de kristne dogmatikker om
seksuel legitimitet (Rubin 1984: 154).

27. 26
4.2.1 Den kristne seksualarv
Rubin beskæftiger sig med samfundet og dets seksualitetsforståelse, og anlægger et kritisk
perspektiv på seksuel kontrol, som hun mener bliver udløst af politisk og økonomisk
usikkerhed, fordi korrekt seksuel adfærd har:” immense symbolic weight.” (Rubin 1984: 143)
for opretholdelsen af civilsamfundet. Hun sammenligner dette behov for seksuel kontrol med
behovet for religiøs kontrol, som har eksisteret gennem århundreder (ibid.).
Ifølge Rubin har den kristne dogmatik resulteret i, at de eneste legitime seksuelle handlinger
er de, som har reproduktion som mål (Rubin 1984: 150). Denne seksualitetsforståelse mener
Rubin er videregivet til den medicinske, fysiologiske og psykologiske tradition, hvor det
heteroseksuelle monogami stadig er idealet (Rubin 1984: 144). Seksualitet og sex er på den
måde blevet et moralsk spørgsmål, som civilsamfundet forsøger at kontrollere ved at
kriminalisere afvigende køns - og seksualitetsopfattelser, der generelt er gennemsyret af sex-
negativity (ibid.). Rubin mener, at dette er en konsekvens af fortidens seksualmoral, da : ” …
the moral paroxysms are still with us. They have left a deep imprint on attitudes about sex,
medical practice, child-rearing, parental anxieties, police conduct, and sex law” (Rubin
1984: 144).
De konservative politiske kræfter, har til formål at forhindre samfundets degeneration og
nedbrydning, gennem opretholdelsen af den heteronormative orden, hvorfor seksualitet og
sex underlægges den lovgivende magt (Rubin 1984: 148). En stor del af
seksualitetslovgivningen i dag, mener Rubin, bærer præg af det 19. århundredes religiøse og
moralske kodeks og bandlysning af ”usunde” praksisser som eksempelvis masturbation
(Rubin 1984: 143-144).
I 1950’erne sker der i USA et skift i synet på usunde seksuelle praksisser. Begrebet
‘sexforbryder’ bliver nu anvendt af politiet, efterretningstjenester og lovgivningen til at
omfatte seksualakter af usamtykkende såvel som samtykkende karakter (Rubin 1984: 168).
Denne diskursændring betød, at samtykke fik mindre betydning for jagten på ‘seksuelle
afstikkere’ (Rubin 1984: 145). Ifølge Rubin har denne panik over seksuelle afstikkere
ligeledes været udslagsgivende for lovgivningen af børnepornografi, og heksejagten på
pædofile, som hun anser som hysterisk, misledende og ikke mindst overtrædende for
seksuelle civile rettigheder (Rubin 1984: 146-47). Førhen var homoseksualitet det seksuelt
afvigende, men ved skiftet på synet af usunde seksuelle praksisser kan heteroseksualitet
ligeledes kategoriseres som seksuelt illegitimt (Rubin 1984: 168).

28. 27
4.2.2 Rubins adskillelse fra Mckinnon
Grunden til at Rubins syn på seksualitet adskiller sig fra McKinnons, er, at de har hvert deres
udgangspunkt i forklaringen af seksuel kontrol. McKinnon bygger sin teori på marxistisk
klassetænkning og Rubin på religiøse dogmer. Rubin identificerer kilden til den immanente
sex-negativitet i samfundet fra den kristne seksualmoral, da hun skriver:”... sexual ideology is
… made up of ideas of sexual sin” (Rubin 1984: 150), hvorimod Mckinnon forklarer hvordan
seksuel kontrol udøves repressivt:”Sexuality is to feminism what work is to marxism: that
which is most one’s own, yet most taken away” (Mckinnon 1982: 515). Sammen kan de
forklare hvorfor og hvordan nogle af de internaliserede mekanismer vedrørende sex og
seksualitet fungerer.
4.3 Martha Nussbaum - objektificering
Martha Nussbaum beskæftiger sig indgående med begrebet objektificering og har specificeret
syv forskellige måder, hvorpå the objectifier kan objektificere the objectified (Nussbaum
1995: 257) Ved at inddrage denne teori til at belyse vores genstandsfelt, bliver det muligt at
se hævnporno, som handlinger der har seksuel objektificering som formål, men også at
undersøge hvilke former for seksuel objektificering der forekommer i projektets empiri.
Teorien giver os mulighed for at diskutere de mest åbenlyse forskellige motiver for
hævnporno - hævn, had og økonomi (jf. 1.3.2), og herigennem diskutere de forskellige
nuancer, som findes i vores empiri.
Endeligt inddrages Nussbaum, fordi hendes konceptualisering af objektificering adskiller sig
fra øvrige feministiske konceptualiseringer af begrebet, hvilket er med til at meningsudfylde
fænomenet på en anden måde end eksempelvis McKinnon. Denne nuancering af
handlingerne kan i indeværende undersøgelse anvendes til at adskille den seksuelle
objektificering, der sker i hhv. sexting og hævnporno.
En objektificering indebærer, at the objectifier udfører én eller flere af følgende handlinger:
1. Instrumentality: The objectifier treats the object as a tool of his or her purposes.
2. Denial of autonomy: The objectifier treats the object as lacking in autonomy and self-
determination.
3. Inertness: The objectifier treats the object as lacking in agency, and perhaps also in
activity.

29. 28
4. Fungibility: The objectifier treats the object as interchangeable (a) with other objects of
the same type, and/or (b) with objects of other types.
5. Violability: The objectifier treats the object as lacking in boundary-integrity, as something
that it is permissible to break up, smash, break into.
6. Ownership: The objectifier treats the object as something that is owned by another, can be
bought or sold, etc.
7. Denial of subjectivity: The objectifier treats the object as something whose experience and
feelings (if any) need not be taken into account (Nussbaum 1995: 257-258).
Ovenstående kriterier kan ved første øjekast forekomme ret abstrakte. Vi vil dog, gennem
analysen konkretisere ovenstående kriterier gennem vores empiri.
4.4 Mary Anne Franks - Cyberspace
Mary Anne Franks, der er professor i jura ved University of Miami School of Law.
Derudover underviser hun i og arbejder med online chikane, ytringsfrihed, privatliv og
diskrimination (University of Miami School of Law). Derudover har hun skrevet et udkast til
et lovforslag i forbindelse med bekæmpelsen af hævnporno, der er basis for
hævnpornolovgivningen i Utah og Wisconsin (Daily Dot, Collier). Hendes syn på dette
fænomen er derfor særligt relevant for vores projekt.
Derudover forholder hun sig til internettets muligheder og begrænsninger i forhold til
diskrimination og chikane - en kategori, som hævnporno må siges at høre under.
Hævnporno eksisterer hovedsageligt på internettet, hvorfor vi har fundet det relevant at
belyse problemformuleringen gennem hendes perspektiver.
Franks kritiserer cyberspaceidealismens utopiske forestilling om at internettet er et frigørende
rum (Franks 2011: 1). Hun forholder sig specifikt til forskellige krænkelser og
chikaneformer, som foregår på internettet. Cyberspaceidealismen har avataren – den virtuelle
selvrepræsentation – som byggesten i argumenterne for den utopiske fremstilling af
internettets muligheder (ibid). Franks er enig med cyberspaceidealismen i, at den virtuelle
verden åbner nye muligheder, som har frigørende potentiale, men kritiserer også idealismen
for at negligere, at der samtidig åbnes nye rum og muligheder at diskriminere allerede
diskriminerede grupper på nye og mere skadelige måder (Franks 2011: 3). Dette sker
eksempelvis ved at skabe avatarer på vegne af andre. Ufrivillige avatars er:

30. 29
“...when individuals are not in control of their online embodiment. What if one
is embodied against one's will, in places that one never chose to enter, in ways
one never consented to be shown, in graphic and vicious detail for all the world
to see and which may be impossible to erase?” (Franks 2011: 7).
Endnu en pointe, som Franks bidrager med til forståelse af fænomenet hævnporno, er, at
online chikane kan være mere skadelig og langvarig end den kvinder oplever uden for
internettet, på grund af følgende fire karakteristikker ved cyberspace: Anonymitet,
forstærkning, Permanens/vedvarenhed og Offentlighed og visuelt fangenskab (Franks 2011:
14).
Internettet er, i Franks optik, derfor blot endnu et middel til at objektificere og diskriminere
kvinder. Begrebet om ufrivillige avatars gør det muligt at diskutere det usamtykkende aspekt
ved objektificering i forhold til de muligheder, som internettet tilbyder.
4.5 Ernst Schraube - teknologi og non-humane aktører
Ernst Schraube er ekstern lektor ved Roskilde Universitet, og er inspireret af kritisk psykologi
(Roskilde Universitet).
Schraube er inddraget i nærværende projekt, fordi hans perspektiv bidrager med et perspektiv
på internettets og teknologiens rolle i hævnpornofænomenet. Hans teori anvendes i
diskussionen af hævnpornos forbundethed med internettet, samt siger noget om de
handlinger, som er materialiseret i teknologien, og objekter som computere og telefoner.
Han beskæftiger sig med forholdet mellem mennesker og teknologi, som han kalder socio-
materialitetens kompleksitet (Schraube 2009: 297). Han kritiserer opfattelser af teknologi
som noget abstrakt og som noget, der er adskilt fra mennesket, men som mennesket skaber og
bruger aktivt som middel til at skabe sig selv (Schraube 2014: 1933). Schraube forstår
teknologi som menneskeskabte artefakter, systemer og teknikker (ibid.) Det vil sige, at han
både taler om materielle fysiske ting som computere, kameraer, telefoner og fotografier, men
også teknikker såsom internettet, telefonnettet og lignende. Schraube mener dog, at en
instrumentel årsag-virknings forståelse af teknologi og teknologiske artefakter, hvorigennem
disse tilskrives neutralitet, er et utilstrækkeligt perspektiv (ibid.). Teknologi er mere end blot
et middel til et mål (Schraube 2009: 296), men også:”... powerful sociopolitical “forms of
life” (…) “materialized action” (…) constituting human activities and relations and
fundamentally transforming the fabric of everyday life.” (Schraube 2014: 1934) Mennesker

31. 30
påvirkes ikke bare af teknologien, for relationen mellem teknologi og mennesket er dialektisk
(ibid.). Hvis mennesket og teknologien fortsat forstås som adskilte størrelser, overses
sammenhængen mellem socialitet og materialitet, hvilket betyder, at teknologien ikke kan
kritiseres (Schraube 2009: 296). Ting har, ifølge Schraube materialiseret handling, men kun
fordi mennesket har givet dem denne. Dette er væsentligt fordi det bliver tydeligt at
mennesket har ansvar for de konsekvenser som objekters materialiserede handling kan
medføre (Schraube 2009: 305).
Objektificering er også et begreb i Schraubes teori, men han betydningstilskriver det ganske
anderledes end ovenstående teoretikere. Objektifikations-processen i hans terminologi er det
der sker, når mennesker producerer materielle ting eller teknologi: ”The production process
is initiated by concrete historical experiences, needs, ideas, interests, and so on, while these
various aspects of agency and human subjectivity (or the attempts to overcome them) flow
into the construction of the products” (Schraube 2009: 298).
Materialiseret handling sidestilles derfor ikke med menneskelig handling, der er
bevidst/ubevidst, oplevet, følt, etc. (Schraube 2009: 301). Denne proces kalder Latour
handlingsprogrammering, fordi ting bliver inscribed med programs of action i produktionen
(Schraube 2009: 304).
Slutteligt er Schraube også inspireret af Holzkamps teorier om kausale kæder, og mener at
den moderne teknologis objektificeringsproces har betydet, at teknologi er magtfulde
objekter, der både skaber verden og subjekter. Teknologiens materialiserede handlinger har
konsekvenser som man ikke kan forudse eller forestille sig (Schraube, 2009: 307). Hvis ikke
vi konfronterer teknologiens ambivalens, mener Schraube, at vi lukker øjnene for den rolle
teknologien spiller i forhold til magt, undertrykkelse og diskrimination (ibid.).

32. 31
5 Analyse
I analysens første del vil vi forsøge at meningsudfylde fænomenet hævnporno gennem vores
valgte kønsteoretiske perspektiver. I den første del af analysen vil hævnporno derfor
udelukkende konceptualiseres gennem et teoretisk fokus, for at opnå klarhed over hvordan
vores valgte teoretikere ville meningsudfylde og anskue fænomenet. Hertil vil analysedel to
forsøge at eksemplificere og udfordre denne teoretiske konceptualisering ved at holde vores
indsamlede empiri op imod disse forståelser. Dette vil slutteligt udmunde i en diskussion af
vores fremanalyserede slutninger i del ét og to i udfoldelsen og placeringen af fænomenet i en
større samfundsmæssig relevans.
5.1 Analysedel 1 - teoretiske perspektiver på hævnporno
I denne første del af analysen er det vores intention at udfolde hævnpornobegrebet ved hjælp
af de valgte teoretiske perspektiver. Forskellige teoretiske perspektiver på seksualitet, kobles
med fænomenet hævnporno og belyses på forskellige måder. Ydermere inddrages teorier om
teknologiens agens og internettets rum i diskussioner omkring hvad hævnporno er, hvordan
hævnporno muliggøres og hvad teknologien gør ved mennesker.
5.1.1 Hævnporno - en straf for illegitim kvindelig seksualitet
Hævnporno omhandler seksualitet, eftersom seksualitet er et helt centralt aspekt af selve
hævnpornofænomenets eksistens. Hævnporno er per definition deling af seksuelt eksplicitte
fotografier, hvorved seksualitet bliver omdrejningspunktet for den sociale praksis.
De seksuelt negativt værdiladede ord, der ofte anvendes om kvinder i forbindelse med
hævnporno, som eksempelvis “whore”, “slut”, “cunt” (jf. 1.1); spiller alle på kvindens
seksualitet. Ordene naturaliserer kvindelig seksualitet som noget degraderende og
positionerer kvindekroppen som seksuelt tilgængelig for manden.
Som forklaret i afsnit 4.2.1, anser Rubin den seksuelle kontrol, der eksisterer i samfundet, for
udløst af den religiøse kontrol, der har eksisteret gennem århundreder. Denne religiøse
kontrol har, ifølge Rubin, været katalyserende for måden, sex stadig underlægges suspicion
og betragtes som syndigt og farligt. Den kristne dogmatik har på den måde været med til at
portrættere sex som syndigt, destruktivt og farligt i henhold til Paulus (Rubin 1984: 148), som
skrev: ”Hold dig fra utugt!” (1.Kor 6:18). Derfor skal mennesket leve i cølibat, eller gifte
sig, hvis kødets lyst er for brændende. Seksualitet og sex bliver derfor kun acceptabelt i

33. 32
reproduktive formål indenfor monogamiets legitimerende rammer. Udover almindelig
sædvane og den almene offentlige mening, blev de seksuelle praksisformer, indtil slutningen
af 1800-tallet, styret af tre omfattende instanser, nemlig kanonisk ret, kristen pastorale og
civil lovgivning (Foucault 1976: 46). Disse tre apparater fastlagde grænserne mellem det
tilladelige og det ikke-tilladelige. Fælles for disse var, at de lagde vægt på ægteskabet, den
ægteskabelige pligt, frugtbarhed/ufrugtbarhed, unyttige eller upassende kærtegn, hyppighed
og sjældenhed (ibid.). Foucault forklarer at: “Det ægteskabelige forhold var det mest
betrængte arnested for tvangen, og det var det mest omtalte, det måtte bekende alle detaljer”
(ibid.). Det blev betragtet med fordømmelse, hvis man brød ægteskabets sakramente, som var
indstiftet af Gud, hvorfor dette ikke måtte krænkes (Mark 10, 6-9). Ej heller måtte man søge
besynderlige glæder andetsteds (Foucault 1976: 47). I løbet af det 18. og 19. århundrede
tenderede det heteroseksuelle monogami henimod det normative, og man forlangte ikke
længere at få del i dets hemmeligheder. I stedet undersøgte man andre former for seksualitet;
børnenes, de kriminelles, de sindssyges, de homoseksuelles osv. De perifere seksualiteter, der
ikke havde reproduktion som mål, blev betragtet som naturstridige og perverse (Foucault
1976: 48). Selv den dag i dag italesættes sex på en ganske særlig måde, og man indtager en
“ganske bestemt attitude” (Foucault 1976: 19). Foucault anskuer den nutidige italesættelse af
sex som et forsøg på at tale magten imod ved at sige sandheden og dermed bryde fri af de
seksuelle repressionsrammer, som vi stadig betragter seksualitet gennem (ibid.). I forhold til
fænomenet hævnporno kan vi gennem denne genealogi, argumentere for, at kvinder, der
udsættes for hævnporno bliver udstillet og skændet, fordi de ikke holder sig inden for de
kristne dogmatikker. Afvigelsen består i, at kvinderne ikke længere udlever deres seksualitet
indenfor de religiøst stadfæstede diskurser og legitimitetsrammer, da det at tage seksuelt
eksplicitte fotografier ikke har reproduktive formål. Kvinder bør skjule deres seksualitet,
fordi: ”Sexual activities often function as signifiers for personal and social apprehensions”
(Rubin 1984: 163).
Man kan udlede af ovenstående, at kvinder kan vise seksuel agens inden for det
heteroseksuelle monogami, da parforholdet yder en form for seksuel beskyttelse. Hvis
kvinden efterfølgende ønsker at forlade forholdet, kan manden bruge fotografierne til at
degradere hende. Seksuelle fotografier, som kvinder sender til deres partner eller partnere,
kan af manden bruges som ammunition, og derigennem udstille hende som seksuelt
afvigende. Gennem disse perspektiver er hævnporno altså en måde at eksponere afvigende
kvindelig seksualitet. Diskrepansen ligger nemlig i før/efter parforholdet. Når kvinden tager

34. 33
fotografierne inden for parforholdets legitime rammer er handlingen ikke afvigende, men når
forholdet brydes iscenesættes selvsamme handling som illegitim. Udenfor parforholdet bør
hun slet ikke være seksuel, hvorfor hun bliver skændet på hævnpornosites. At den seksuelle
handlings betydning forandres når konteksten ændres, er en pointe, som vi vender tilbage til i
afsnittet 5.1.2.
Ifølge Rubin oplevede homoseksuelle i 1970’erne lignende eksponering på grund af deres
seksualitet, der blev opfattet som afvigende, som resulterede i: ”... less protection from
unscrupulous or criminal behaviour, less access to police protection, and less recourse to the
courts” (Rubin 1984: 160). Noget tyder på, at hævnpornoofre idag står i en lignende
situation, hvor retslig lovgivningen ikke kan beskytte dem, fordi den for politiet er vanskelig
at håndhæve (jf. 1.1.1).
Foucault bemærker at “vor epoke indvarsler den seksuelle heterogenitet” (Foucault 1976:
46). Denne udlægning af Foucault er i tråd med Rubins beskrivelse af den politiske heksejagt
på seksuelle afvigere, som beskrevet i afsnit 4.2.1. Dette afstedkom en diskursændring, hvori
jagten på seksualforbrydere resulterede i, at spørgsmålet om samtykke i seksuelle handlinger
fik mindre betydning (Rubin 1984: 144-147). Dette leder til spørgsmålet om kontekst, som vi
senere vil diskutere i forhold til Nussbaum. Følgende afsnit vil inddrag Rubins fokus på
samtykke og nydelse, som har betydning for hævnporno.
5.1.1.1 Hvordan afgøres seksuel legitimitet?
Rubin foreslår, at enhver seksuel handling udelukkende bedømmes ud fra, hvorvidt den er
samtykkende og nydelsesfuld, og aldrig bør vurderes ud fra en forestilling om et universelt og
hegemonisk seksuelt moralsk kodeks (Rubin 1984: 154). Denne forståelse og stigmatisering
af bestemte former for seksuel aktivitet er endvidere under konstant udvikling og forandring
(Rubin 1984: 155). Hendes fokus på samtykke og nydelse giver et spinkelt håb til de mange
kvinder, som fortsat bliver skændet grundet afvigende seksualitet, da kvindens seksualitet
ligeledes kan ændre status fra kættersk til ortodoks. Så længe bedømmelseskriterierne for
seksuelle handlinger vurderes ud fra de dominerende moralske kodekser, må kvinder ikke
offentligt vise deres seksuelle lyst, hvorfor de lever med denne selvundertrykkelse på linje
med andre seksuelt stigmatiserede grupper. Det nuværende seksuelle system kan siges at
udgrænse kvindens seksualitet, hvorfor indholdet i hævnpornofotografier overtræder de
diskursive grænser for korrekt seksuel adfærd. Da fotografierne eksplicit afbilleder kvindens
seksuelle lyst, bryder det med dogmet om, at lyst og initiativ er forbeholdt manden, da:”Part

35. 34
of the modern ideology of sex is that lust is the province of men, purity that of women”
(Rubin 1984: 170).
Rubin forklarer hvordan civilsamfundet, medierne og politikerne, som hun kategoriserer
under det sociale system, underminerer spørgsmålet om samtykke ved illegitime seksuelle
handlinger (Rubin 1984: 153, 168). Overført til hævnporno betyder dette, at kvinden vurderes
til at afvige så meget fra den heteroseksuelle forventning, at hun ikke kan være andet end
psykisk ‘ustabil’. Det omkringliggende samfund sygeliggør seksuel adfærd, som afviger fra
den heteronormative seksualitetsforståelse, da det ellers ikke er i stand til at forklare og forstå
fænomenet (Rubin 1984: 163). De kvindelige ofre for hævnporno umyndiggøres og fratages
deres vilje til samtykke og klassificeres derfor som non compis mentis, altså ude af sind
(Rubin 1984: 169). Kvindernes egen forståelse af samtykke negligeres, da de ikke menes at
kunne vurdere dette på et oplyst grundlag (ibid.).
McKinnon adskiller sig fra Rubins fokus på samtykke, som det væsentlige i vurderingen af
hvorvidt en seksuel handling kan betegnes som et overgreb. McKinnon ville mene, at enhver
relation, der indebærer fotografering af den nøgne kvindekrop med henblik på
videresendelse, er undertrykkende for kvinden, idet kvinden objektificeres og underkaster sig
mandens lyst (Mckinnon 1989: 318-319). Her ville Rubin erklære sig uenig, idet enhver
videresendelse af nøgenbilleder, som udtryk for en seksuel handling, bør legitimeres og
anerkendes, så længe samtykke og nydelse er tilstedeværende. For Rubin er det derimod
problematisk, at samfundet ikke anerkender kvindens vurdering af, hvorvidt der er samtykke
eller ej. Man kan argumentere for, at hun derfor ville anskue McKinnons udlægning som
bidragende til denne umyndiggørelse af kvinden. Rubin forholder sig således yderst kritisk
overfor McKinnons snævre distinktion mellem nydelse og undertrykkelse. Rubin plæderer
for, at det levede seksualliv ikke bør underlægges andres seksuelle præferencer eller andre
former for moralske restriktioner eller sanktioner (Rubin 1984: 153). Med afsæt i Rubin, ville
man derfor kunne argumentere for, at hævnporno ikke bør accepteres som en moralsk
forsvarlig seksuel handling, idet der ikke eksisterer samtykke eller nydelse fra begge parter.
Alene på baggrund af manglende samtykke og nydelse, der er selve præmissen for
hævnporno, vil Rubin mene, at man kan klassificere hævnporno som et seksuelt overgreb.
5.1.1.2 Hævnporno som seksuel inkvisition
Som fastslået ovenfor er seksualitet et nedslagspunkt for at udøve kontrol og magt over
seksuelle afvigere. Ifølge Foucault har seksualitet fungeret som en måde, hvorpå magthavere

36. 35
har kunne kontrollere og udøve magt over mindre magtfulde grupper i samfundet (Foucault
1976: 14). Denne magtudøvelse har blandt andet fundet sted gennem samfundsstrukturerne,
som er udmøntet i familiære strukturer, medicinske praksisser og pædagogiske forholdsregler
(ibid.). For McKinnon er det centralt, at gøre opmærksom på magtstrukturer i vores samfund,
som er med til at fastholde kvinder i en undertrykt position. Patriarkatet er for McKinnon helt
fundamental for forståelsen af vestlige samfunds opbygning, da den mandlige dominans i
patriarkatet præger de samfundsstrukturer, vi ser i dag (jf. 4.1.1).
Ifølge Mckinnon kan man, ved at genforhandle traditionelle autoritære magtstrukturer, ændre
de eksisterende magtforhold (McKinnon 1982: 515). Disse magtstrukturer kommer, ifølge
Foucault, til udtryk gennem repressionshypotesen og den pastorale magt. Det repressive
forhold til sex skulle efter sigende censurere og formane til tavshed i forbindelse med sex
(Foucault 1976: 26-27). Foucault mener dog, at til trods for, at der fandtes
anstændighedsregler og en slags ‘udsagnenes politi’, er der i løbet af de sidste tre århundreder
sket en ‘diskursiv eksplosion’ hvad angår sex (Foucault 1976: 26). I denne sammenhæng taler
Foucault om den katolske pastorale magt og bodssakramentet, hvor man i bekendelsesritualet
forsøgte at udvise både diskretion og tilbageholdenhed i forbindelse med gennemgangen af
den seksuelle udførelse. Netop forsøget på at anstændiggøre seksualiteten har øget
opmærksomheden på alt, der kunne falde uden for ortodoks seksuel aktivitet (Foucault 1976:
28). Gennem dette perspektiv kan hævnpornosites anskues som en instans, der har overtaget
kirkens rolle, der tidligere har afgjort stridsspørgsmål vedrørende ortodoks og kættersk tro (jf.
5.1.1.1). Disse sites fungerer idag som en seksuel inkvisition, der vurderer legitim og
illegitim seksualitet og sex. Disse er fortsat moralske spørgsmål, som civilsamfundet forsøger
at kontrollere ved at stigmatisere afvigende køns - og seksualitetsopfattelser. Hævnpornosites
kan således siges at fungere som et offentligt forum, hvor manden udleverer kvinder, der
afviger fra de seksuelle normer, som er indstiftet af Kristendommen. Dette ses blandt andet,
da der ofte er tydelige referencer til kristne dyder, hvilket ses i beskrivelsen til et
hævnpornofotografi på MyEx.com:
”She is a preachers daughter who tells everyone she is ‘very good christian woman’
who has a close walk with god but lies ALL the time and likes to do drugs, drink and
have sex with 20 guys by the age of 25 and divorced twice and cheats while married.
(….) and does not know how to ‘clean’ herself properly!...” (Bilag 4, 11 - vores
fremhævelser).

37. 36
Disse sites bliver på den måde et sted, hvor manden bekender at være faldet i kløerne på en
syndig og amoralsk forførerske, som i religiøs forstand burde straffes. Samtidig indeholder
hævnpornosites også mange elementer af praleri i forhold til erobring af kvinder. Det er dog
ikke uset, at disse opslag med fotografier af kvinder indeholder både bekendelse og praleri på
én og samme tid. Om end disse sites er alt andet end diskrete og tilbageholdende, indeholder
konceptet altså dele af en bekendelseskultur, idet de bliver fora for bekendelse af synd.
Ovenstående konceptualisering indeholder dermed to elementer. På den ene side bruges
hævnpornosites som et overgangsritual, hvor manden gennemgår en rensning af sig selv og
fralægger sig kvindens urenhed, hvilket indebærer en tankegang om kvindens inkorporerede
synd, som er nedarvet fra Kristendommen (1.mos 3:16). På den anden side bruges disse sites
til at ophøje mandens egen status i det androcentristiske samfund, da der også står skrevet
følgende i Bibelen:”Du [kvinden] skal begære din mand og han skal herske over dig” (1.mos
3:16 - vores tilføjelse). Denne forklaring ligger i tråd med Rubin, der mener, at mænd
historisk har opfattet kvinder, som seksuelt tilgængelige for manden, da han har brugsretten
over hendes krop (Rubin 1975: 174-175).
5.1.1.3 Seksualitet er magt og kontrol
At offentliggøre et fotografi uden samtykke, er en dominerende handling. Netop det
dominerende aspekt ved handlingen, vil være centralt i McKinnons perspektiv på, hvorfor
hævnporno eksisterer som fænomen, da dominans er grundlæggende for forholdet mellem
mænd og kvinder (McKinnon, 1989: 318). Mandlig dominans er, med McKinnons
perspektiv, seksuel, og selve drivkraften i seksualiteten er ophidselsen ved at nedgøre en
person til noget mindre end et menneske. Altså kan man argumentere for, at motiverne bag
denne shaming af kvinder udløses af seksuelle lyster (ibid.).
De institutionaliserede seksuelle praksisser skal derfor, mener McKinnon, bekæmpes da sex
er det patriarkalske samfunds udøvende magtorgan, der samtidig reproducerer og konstituerer
den kønnede ulighed. Den mandlige dominans er, ifølge McKinnon, seksualiseret og mænd
seksualiserer hierarkiet mellem kønnene (McKinnon 1989: 316). Hævnporno kan, gennem
denne optik, ses som en af disse institutionaliserede seksuelle praksisser, som skaber kønnet
ulighed, da det handler om mandlig dominans. Det vil sige at den seksuelle dominans-
undertrykkelses-dynamik, er et værktøj til at opnå, og dermed også årsag til, kønnenes ulige
magtpositioner (McKinnon 1989: 318). Altså er hævnporno én af de praksisser, som ligger til

38. 37
grund for kønnet ulighed generelt. For at opnå lighed mellem kønnene, kan man argumentere
for at hævnporno er en af de praksisser som er nødvendige at afskaffe, ifølge McKinnon.
5.1.2 Positive og negative objektificeringer - en nuancering
McKinnon forholder sig kun til seksuel objektificering af kvinder, som en undertrykkende
praksis (McKinnon 1982: 531, 538), eksempelvis når hun skriver:“Sexual objectification is
the primary process of the subjection of women”(Mckinnon 1982: 541). Heri går der, ifølge
Nussbaum, nogle nuancer tabt, fordi al objektificering ikke nødvendigvis er negativ
(Nussbaum 1995 266-267).
Nussbaum stiller sig kritisk over for de radikale fortolkninger af objektificering, og opsætter
en ikke-værdiladet definition af seksuel objektificering, som lyder:“… the objectification of
one person by another, the seeing and/or treating of someone as an object” (Nussbaum 1995:
251).
Ydermere tillægger Nussbaum konteksten betydning, idet hun siger:”… context is
everything” (Nussbaum 1995: 270). Hun argumenterer for, at det ikke er objektificeringen,
der er moralsk problematisk i sig selv, da den moralske karakter af objektificering afhænger
af konteksten og om hvorvidt de implicerede har samtykket til handlingen (Nussbaum 1995:
270). Konteksten og konsensus er derfor afgørende i alle relationer, også i tilfælde, som
senere udvikler sig til hævnporno.
Hun udbygger sin forståelse af den tilladte objektificering, når hun forklarer, hvordan parter i
en nær seksuel relation frivilligt kan lade sig objektificere for at opnå seksuel tilfredsstillelse
(Nussbaum 1995: 266). Det betyder, at objektificering kan finde sted på en uproblematisk
måde, hvis det indebærer en afgrænsning i tid og rum, hvor en af parterne frivilligt lader sin
autonomi og subjektivitet udeblive. Problematikken opstår først, når en af parterne primært
anser den anden for et instrument. Vi læser det sådan, at kvindens garanti for ikke at forblive
et objekt ligger altså i den tætte personlige relation og i dennes forhandling, gennem hvilken
delingen af fotografier er indlejret i en kontekst af gensidig konsensus, respekt og
anerkendelse (Nussbaum 1995: 251). Når relationen mellem parterne skifter karakter ved
eksempelvis et brud, bliver relationen udfordret. Den tidligere partners besiddelse af disse
fotografier udgør herefter en risikofaktor, der potentielt kan fratage kvinden hendes
autonomi, hvilket er afgørende at besidde for at beholde sin menneskelighed (Nussbaum
1995: 260).

39. 38
Samtykket er givet i en specifik kontekst og er afgrænset til denne. Grundstenen i hævnporno
er netop, at der ikke er givet samtykke til deling af det seksuelle fotografi. I denne
sammenhæng vil Nussbaum sige, at objektificeringens moralske karakter forandres, i det
øjeblik fotografiet offentliggøres, da konteksten ændres. Samme fotografi og samme
objektificering bliver nu moralsk problematisk, fordi den fotograferede ikke har givet sit
samtykke i objektificeringen i denne kontekst.
5.1.3 Internettets og teknologiens rolle i hævnporno
Det er ikke tilstrækkeligt udelukkende at forholde sig til personer, der enten udfører eller er
ofre for hævnporno, hvis man ønsker at nærme sig en forståelse af fænomenet, eftersom
objekter som telefoner, kameraer, computere og teknologien også udgør en stor del af selve
fænomenet.
Teknologi og objekter er, ifølge Schraube, en forlængelse af og en objektificeret form af os
selv, hvorfor vi er nødt til at forstå teknologi som noget, der også gør ved mennesker
(Schraube 2009: 300) Teknologiens materialiserede handling må erkendes, da eksempelvis
internettet er så komplekst at det ikke længere udelukkende kan betegnes som et
instrumentalt redskab med et formål om at udvide menneskets muligheder og subjektivitet
(ibid.). Uden den teknologiske udvikling forud for internettet, var hævnporno ikke blevet så
stort et fænomen, som det er i dag. Man må medregne de risikofaktorer internettet indebærer,
da dets uigennemsigtighed kan indeholde uintenderede eller uforudsigelige konsekvenser
(Schraube 2009: 307). Teknologien og internettet er det middel, hvorigennem hævnporno
oftest udføres, spredes og muliggøres, hvorfor det bidrager til at konstruere og konstituere
kønshierarkier. Vi er derfor nødt til at erkende, at internettet, computere og telefoner er non-
humane aktører, der er medskabende for fænomenet og anvendes som middel til at chikanere
og undertrykke kvinder.
5.1.3.1 Fotografiernes handling forandres - Unknown actions
“... things are more than just (…) socially conceived and produced items. They
always materialize, in addition, an unknown action, something coincidental,
unplanned, and their decisive power and efficacy can frequently be located just in
what had not originally been imagined or intended.” (Schraube, 2009: 306)
Ovenstående cementerer, hvorfor vi bliver nødt til at anerkende tingenes agens og magt, og
undersøge hvordan tingenes handlen formår at materialisere sig, da tingene ikke kan opfattes
som blotte instrumenter for mennesket (Schraube 2009: 300). Det er disse unknown actions,

40. 39
som er interessante for forståelsen af hævnporno. Et eksempel på dette er telefonen.
Telefonen har udviklet sig til at påvirke mennesker og menneskelige relationer, fordi den
blandt andet nedbryder distinktionen mellem offentlig og privat (Schraube 2009: 306). Dette
har givet mulighed for at etablere nye former for relationer på tværs af tidligere barrierer,
hvilket man ikke havde forudset (ibid.). Det er selve teknologiens uforudsigelighed, der er
omdrejningspunktet. I dag bruges mobiltelefonen eksempelvis også til at tage fotografier af
sig selv og andre. Disse fotografier behøver ikke fremkaldelse, men lagres på mobilen, et sted
på internettet eller overføres automatisk til en computer, og kan sendes til andre personers
mobiltelefoner eller deles på sociale medier. Denne teknologiske udvikling slører om noget
grænsen mellem offentlig og privat, hvilket har relevans for eksistensen og for omfanget af
hævnporno. Det er blevet let at tage, opbevare og dele egne eller andres fotografier, fordi
telefoner og computere og teknologien i dag er handlingsprogrammerede til at opnå disse
tilsigtede mål. En uintenderet konsekvens af dette er dog, at teknologien også muliggør at
mennesker udnytter midlerne til eksempelvis at udføre hævnporno, eller eksempelvis hacke
sig ind på hinandens computere eller telefoner og dermed få adgang til private informationer.
En anden distinktion, som Schraubes udlægning af objekters inscribed actions (jf. 4.5), kan
tydeliggøre i forhold til hævnporno er, at der sker noget med de seksuelt eksplicitte
fotografiers såkaldte handlingsprogrammeringer i dét øjeblik, de tages ud af deres oprindelige
kontekst.
Når en kvinde sender en partner et seksuelt fotografi af sig selv, indskriver hun en handling i
fotografiet. Det har et formål og en handling at udføre; nemlig at ophidse eller stimulere
partneren seksuelt. I det øjeblik, hvor partneren uploader det på et hævnpornosite, forandres
handlingen i fotografiet. Fra at være rettet imod en bestemt person med intentionen om at
ophidse vedkommende, er det nu rettet imod flere personer. Det interessante er imidlertid, at
fotografiets selvsamme indhold, der i den ene kontekst sandsynligvis konnoterede noget
samtykkende og frækt, i den anden kontekst aflæses og repræsenteres fotografiet som noget
syndigt, skamfuldt eller beskidt. Noget tyder på, at værdisætningen af den kvindelige
seksualitet afhænger af den kontekst, den optræder i - den private eller den offentlige sfære.
Det, som Schraubes teori tilføjer er, at det selv samme objekt kan ændre karakter og
betydning, fordi det handlingsprogrammeres til noget andet end det i første omgang var
tiltænkt. Man kan argumentere for, at det manglende samtykke er medvirkende til, at
handlingsprogrammeringen forandres, når et fotografi uploades på et hævnpornosite, og
dermed også er med til at forme reaktionerne på fotograferet. Brugere af hævnpornorummet

41. 40
er klar over, at den affotograferedes samtykke ikke er givet, da dét er en del af sporten i
hævnporno. Derfor forandres objektets betydning og handling også, fordi et af formålene med
konteksten er at ydmyge de fotograferede. Fotografiets materialiserede handling er muligvis
stadig rettet imod seksuel ophidselse af beskuere i den nye kontekst, men intentionen er også
at få udenforstående til at stalke, chikanere og skrive degraderende beskeder til den
pågældende på fotografiet (jf. 1.3.2).
Teknologien muliggør mange unknown actions, der overgår menneskets egen
forståelsesramme, som hævnpornoofre eller andre ikke længere er i stand til at begrænse eller
kontrollere. Selv Politiet, som man så i sagen med Viborg-mappen, måtte erkende, at det
kompromitterende materiale sandsynligvis var downloadet til utallige computere
internationalt, og flyttet til nye rum på internettet, hvorfor Politiet måtte opgive sagen (jf.
1.1.1).
5.1.3.2 Internettet - Et frit eller fængslende rum?
Internettet opfattes af cyberspaceidealismen udelukkende som et frigørende rum, hvor lighed
er muligt at opnå, fordi hverken det sociale, historiske eller fysiske behøver at begrænse
personers deltagelse, som det gør i ’den virkelige verden’ (Franks 2011: 1).
Gennem reference til Lockes distinktion mellem ’a state of liberty’ og ’a state of license’,
argumenterer Franks for, at internettet ikke er frigørende, da et sådant ikke bør kunne bruges
til at skade andre. Dette udelukker a state of liberty, da dette konnoterer lighed og
uafhængighed (Franks 2011: 3). Hævnporno og andre former for online-chikane af kvinder er
eksempler på, at kvinder ikke behandles som ligestillede samfundsborgere, og at internettets
nye muligheder anvendes til at indskrænke kvindernes frihed. Det vil sige, at den
teknologiske udvikling af internettet har betydet, at den kvindeundertrykkelse, som allerede
eksisterede forud for internettet, kan udføres i et nyt rum; et rum, der i cyberidealisternes
utopiske forestilling ville bringe kvinder nye muligheder for at undgå netop denne
diskrimination og undertrykkelse (Franks 2001: 1). Dette, mener vi, er et tydeligt eksempel
på, hvordan teknologien og den materialiserede handling, som det besidder, har indflydelse
på menneskers subjektivitet og hverdagsliv, som igen påvirker menneskers handlinger (jf.
4.5).
Når det er sagt, viser både Schraubes og Franks’ tekster, at teknologien og internettet
sandsynligvis ikke er udviklet, som et middel til at undertrykke allerede marginaliserede eller
undertrykte grupper i samfundet. I denne forbindelse pointerer Schraube at skabelsen af et