Ht3 komit-rapport

Busola, Mie, Emma-Amalie og Mia
LTG 3.KDE
13-10-2013
Kommunikation/It Rapport

LTG 3.KDE
Kommunikation/IT A Rapport over HT3
Side 1 af 37
Indholdsfortegnelse
Indledning (Busola).....................................................................................................................................................................2
Opgaven.........................................................................................................................................................................................2
Formål.............................................................................................................................................................................................3
Rollefordeling.............................................................................................................................................................................3
Valg af idé .....................................................................................................................................................................................5
Kommunikationssituationen (Busola).............................................................................................................................7
Annoncør/afsender...........................................................................................................................................................7
Medie..........................................................................................................................................................................................7
Eksponeringssituation ....................................................................................................................................................8
Støjkilder .................................................................................................................................................................................8
Modtager..................................................................................................................................................................................9
Reaktion...................................................................................................................................................................................9
Planchen som medie (Mie)...................................................................................................................................................10
Design (Mie)..................................................................................................................................................................................11
Konceptet...................................................................................................................................................................................11
Roughs.........................................................................................................................................................................................12
Layoutforslag – fordele og ulemper..........................................................................................................................13
Overfaglighed (Emma-Amalie)..........................................................................................................................................14
Interaktivitet............................................................................................................................................................................14
Appellering til intelligenserne......................................................................................................................................15
Planchen (Emma-Amalie).....................................................................................................................................................16
Farver...........................................................................................................................................................................................16
Designprincipper og –love..............................................................................................................................................18
Formulering (Mie)................................................................................................................................................................19
Typografi....................................................................................................................................................................................19
Komposition.............................................................................................................................................................................21
Messestanden (Mia).................................................................................................................................................................21
Videoobservation og kvantitative undersøgelser (Mia) ....................................................................................23
Konklusion (Mia)........................................................................................................................................................................26
Forløbet (Emma-Amalie) ......................................................................................................................................................29
Litteraturliste ...............................................................................................................................................................................30
Bilag....................................................................................................................................................................................................31
Bilag 1 - Tidsplan...............................................................................................................................................................31
Bilag 2 – Spørgeskema:..................................................................................................................................................32

LTG 3.KDE
Side 2 af 37
Bilag 3 - Referater fra gruppemøder:.................................................................................................................32
Tirsdag d. 17-09-2013..................................................................................................................................................32
Fredag d. 20-09-13.........................................................................................................................................................33
Mandag d. 23/9-2013...................................................................................................................................................34
Tirsdag d. 24/9-2013....................................................................................................................................................34
Onsdag d. 25/9-2013....................................................................................................................................................35
Torsdag d. 26/9-2013..................................................................................................................................................35
Fredag d. 27/9-2013.....................................................................................................................................................36
Lørdag d. 28/9-2013.....................................................................................................................................................36
Bilag 4 – Undersøgelsesmetoder:..........................................................................................................................37
Indledning (Busola)
Opgaven
Som del af HT3 fik vi i kom/IT til opgave at fremstille et produkt til videreformidling af et
videnskabeligt projekt. Produktet kunne være ét af mange ting; videnskabelig planche,
læringsobjekt, stop-motion-film, brugermanual, Google SketchUp eller andre medier, der ville
klæde det endelige formål. Dette endelige medieprodukt skulle så løse en
kommunikationsorienteret problemstilling, der havde at gøre med den teknikfaglige
problemstilling.
Uanset mediet var det et krav at gøre sig overvejelser vedrørende interaktivitet. Mediet skulle
kunne inkorporere elementer, der opfordrede til interaktivitet hos folk med udvalgte
intelligenser – der er her tale om Gardners 8 intelligenser. Dette er en teori der beskæftiger
sig med, hvorledes man udmærker sig på forskellige områder, fx matematisk eller sprogligt,
og hvorledes dette har indflydelse på det pågældende individs interesser.
Ydermere var en del af opgaven at dokumentere processen fra det
kommunikationsorienterede koncept og til det færdige medieprodukt. Herunder var det
muligt at benytte tidsplan, logbog eller videologbog. Dette var ikke kun til senere brug i
evalueringen, men også fordi det videnskabelige eksperiment udviklede sig over ca. 4 dage, og

LTG 3.KDE
Side 3 af 37
mediet løbende skulle stemmes af efter dette. Processen i sig selv var derfor endnu mere i
fokus end normalt.
Formål
Vores gruppe skulle formidle den teknikfaglige problemstilling: At bygge et knudepunkt, ud
fra selvproducerede AutoCAD-tegninger. Ud fra dette skulle vi selv beskrive en
kommunikationsorienteret problemstilling hvortil løsningen ville være formålet med
medieproduktet og den indbefattede kommunikation i denne sammenhæng.
Et problem vi alle kunne genkende fra vores egen tid som 1. og 2.G’ere var forvirringen
omkring teknikfagene. På tredje år har man et teknikfag, dette er et A-fag på kun et enkelt år,
hvorfor man derfor har syv timer ugentligt. I enkelte teknikuger endda 5 timer om dagen.
Faget kommer derfor til at fylde meget af ens sidste år på HTX, men der er ikke tilstrækkeligt
med konkret information om, hvad de tre teknikfag indebærer. I tilfældet med Byggeri og
Energi er der mange, der slet ikke ved, at dette er fagets egentlige navn, og i stedet refereres
der til faget som ”Byg og Hyg” – dette bliver selvsagt ikke forvekslet som det rigtige navn, men
flere kender kun dette kaldenavn til faget. Problemet ligger i at mange risikerer en brat
opvågning på tredje år, når de selv sidder til undervisningen. Det viser sig for mange her, at
selvom det ikke er et meget svært fag at bestå, kræves en god indsats for gode karakterer. Vi
ønskede med vores messestand generelt og planchen i særdeleshed at give 1. og 2.G’erne et
mere realistisk indblik i faget Byggeri og Energi, men uden at mindske deres eventuelle
motivation for at vælge faget.
Rollefordeling
Til dette forløb har vi ikke uddelegeret faste roller. Vi traf dette valg, fordi forløbet var kort og
intenst, og det derfor var uhensigtsmæssigt i vores tilfælde at have en overordnet leder,
hvilket hurtigt kunne blive en flaskehals frem for en motivator. I stedet har vi valgt at dele os
op i to hold af to gennem langt det meste af teknikugen. Disse tomandshold havde forskellige
ansvarsområder ud fra, hvilke kompetencer og midler vi hver især besidder.
Dette betød i praksis:
 Planchedesigner: Mie havde hovedansvaret for at lave sætte planchen sammen i
Publisher

LTG 3.KDE
Side 4 af 37
 Infocirkler: Mie og Emma-Amalie skrev infocirklerne, der skulle på konstruktionen,
mens farverne blev bestemt i fællesskab.
 Snittegner: Busola stod for at finpudse AutoCAD-tegningen og sørge for at farverne
stemte overens med farverne på boblerne.
 Spørgeskemaer: Busola udarbejdede spørgeskema til dokumentation af målgruppens
respons.
 Administrator: Mia sørgede at alle dokumenter var tilgængelige for alle gruppens
medlemmer og havde overblik over de enkelte elementer som et sammenhængende
produkt.
 Referant: Mia og Emma-Amalie stod i høj grad for skrivning af referat og logbog, dog
suppleret af de øvrige gruppemedlemmer fra tid til anden.
Fravalget af en dediceret leder og tilvalget af en forholdsvis skarp opdeling af opgaverne
skyldes to ting. Vi er i vores gruppe alle naturlige leder, i den forstand at vi i andre
gruppesammensætninger enkeltvis oftest ender som leder og har forskellige tilgange til et
projekt. Dette kunne naturligvis skabe en tilnærmelsesvis fjendtlig gruppedynamik, hvis vi
alle følte trang til at bestemme. Men det er ikke tilfældet hos os, fordi vi alle kender
hverandres kompetencer og har set hvor vellykkede deres projekter normalt er. Mie kunne til
dette projekt arbejde i Publisher, og arbejder normalt på at dække alle elementer i et produkt
godt, især tekst og grafik og så derefter mekanikken med køligt overblik. Mia går op i at
dokumentere og nedskrive processer og diskussioner gennem hele projektet og er altid meget
ordentlig, hvad angår referater og øvrige formelle projektdele. Emma-Amalie er alt-mulig-
kvinde i den forstand at kun både skriver og designer og er meget ihærdig, når det kommer til
at lære nye programmer i forbindelse med et projekt. Busola er meget grafisk orienteret og
lavpraktisk. Hun kan få meget ud af simple programmer og finder som regel en fungerende
løsning, selvom den måske ikke er den simpleste. Derfor er der en indbyrdes tillid og respekt,
der gør det muligt for os at arbejde rigtig konstruktivt sammen. Denne tillid er også, hvad der
har gjort opgaveopdelingen mulig. Vi havde alle et meget tydeligt defineret fælles mål, som vi
arbejdede henimod. Vi brugte mest tid sammen hele gruppen i ideudviklings- og
konceptfasen, hvor vi fik defineret det entydige mål, hvilket så gav os mulighed for at dele
arbejdet op og dermed effektivisere hele processen. Vi kommunikerede slevsagt stadig i
gruppen og diskuterede forskellige elementer og alternativer, når vi stødte på problemer. Med

LTG 3.KDE
Side 5 af 37
Mia som administrator var hun det tætteste på en leder, men uden at være den bestemmende.
Hun sørgede for at der var sammenhæng i de forskellige elementer, således at en ændring det
ene sted også blev overført til de andre dele, samt at vi havde alt vores arbejde samlet ét sted
online, hvor alle havde adgang til det. Med den ekstra tid vi havde de sidste dage, pga. vores
arbejdsfordeling kunne vi finpudse detaljerne og produktet.
Valg af idé
På baggrund af vores formål og målgruppe udvalgte vi én af en række ideer, som vi havde
brainstormet i fællesskab. Oprindeligt regnede vi med at lave to plancher, en logbogsplanche
og en uddybende planche. Pointen her var at den ene skulle dokumentere byggeforløbet,
mens den anden skulle forklare om konstruktionens enkelte dele mere sagligt. Ud fra dette fik
vi hurtigt tegnet en række mini-roughs til den uddybende planche. Disse roughs indledte en
gruppediskussion, hvor ideer blev vendt og drejet og nye forslag kom til.
Med målgruppen i tankerne fastslog vi, at planchen og ”standen” som helhed skulle være sjov
og overskuelig i sin formidling af det videnskabelige projekt. Vi valgte herpå at inddrage vores
fysiske produkt, tagfoden, i standen. Med det fysiske produkt som en del af standen, håbede vi
for en øget lyst fra modtagernes side til at tage aktivt del i formidlingen. Dette skulle ske ved,
at vi lavede infocirkler på tagfoden, så man kunne læse sig til de enkelte deles funktion i
konstruktionen. Med infocirklerne besluttede vi at disse skulle tilvejebringe den uddybende
information om tagfoden, og at vi så kun lavede én planche, som skulle fokusere på selve
processen.
Vi ønskede at planchen skulle videregive information i øjenhøjde. Det kan vise sig
udfordrende at lave et produkt, der taler til modtageren i øjenhøjde fremfor i en nedladende
tone. Vi skriver altså til den uvidende men begavede modtager. Vi valgte til at starte med at
lave planchens layout inspireret af et sørøverskattekort. Ideen udsprang af ønsket om et
layout med nogle organiske former. Vi har efterhånden haft tid til at blive fortrolige med
mange designprincipper og –love, og med et organisk design fik vi mulighed for at bruge, hvad
vi har lært på nye og spændende måder. De organiske former skulle også bidrage til
benyttelsen af Webers lov, der foreskriver, at der dannes et hierarki i et medieprodukts
elementer ud fra deres forskellighed. Ved at bruge en masse organiske former, og så have

LTG 3.KDE
Side 6 af 37
vores AutoCAD-tegning som det eneste kantede, vil folk se først tegningen og derefter de
øvrige ting. På den måde har vi som afsender på forhånd bestemt hierarkiet for
synsrækkefølgen.
Byggeprocessen kan ses som at følge et skattekort: Man har et udgangspunkt, en plan til
hvordan man skal nå til skatten og en rimelig god ide om, hvad man kan forvente af skatten.
Alligevel er intet sikkert. I tilfældet med vores konstruktion havde vi først et snit, der i løbet af
ugen udviklede sig efter lærernes diktering og vores egen fornuft. Oprindeligt var det
meningen, at layoutet skulle ligne et skattekort og ikke bare være inspireret af konceptet. Vi
havde planer om at have runde billeder, der dokumenterede processen ved slutningen af de
mest essentielle faser, således at konstruktionen vokser for øjnene af planchens beskuere.
Mellem billederne skulle der så være nogle af de værktøjer og materialer, vi havde brugt i den
pågældende fase. Det viste sig dog hurtigt, at værktøjerne ville
gøre planchen rodet, og i virkeligheden benyttede vi kun tre
værktøjer og skruer og søm til langt det meste af konstruktionen,
og alle disse blev brugt i alle faserne. Meningen med værktøjerne
ville derfor ikke understøtte ideen om, at det var en rejse eller en
proces.
Hele skattekortideen var udover at være en metafor for bygge-
processen også en elegant måde at inkorporere vores
billedlogbog af teknikugen, da denne var et krav til planchen, og
ligeså var kvalitetssikringen. Vi tog ikke kvalitetssikringen med i
vores overvejelser i idefasen, fordi vi først blev gjort opmærksomme på den senere hen. Noget
vi besluttede i idefasen var også snittets placering. Som billedet viser, havde vi oprindeligt
planer om at placere snittet i baggrunden, gerne med lavt mættede farver, således at det ikke
virkede forstyrrende. Dette fravalgte vi hurtigt, fordi vi hellere ville gøre brug af farvekodning
på snittet til at skabe sammenhængen mellem planchen og den fysiske konstruktion.
Rough af skattekort-layoutet

LTG 3.KDE
Side 7 af 37
Kommunikationssituationen (Busola)
Til at analysere vores produkt ud fra et kommunikativt perspektiv, har vi valgt at benytte
Shannon og Weaver’s kommunikationsmodel. Dette skyldes at netop denne model inkluderer
eksponeringssituationen, hvilket er yderst relevant for vores projekt.
Kilde: http://www.xn--medieplanlgning-6lb.dk/?attachment_id=33
Annoncør/afsender
Vi havde til opgave at formidle et videnskabeligt eksperiment fra vores teknikfag, og vi som
afsender repræsenterede derfor de ”virkelige” byggerielever, og nærmere bestemt de elever,
der stræbte efter de høje karakterer og derfor ikke kender faget som Byg og Hyg. Samtidig
ønskede vi ikke at fremstå for nørdede eller nedladende mod de andre elever med lavere
ambitionsniveau.
Medie
Som medie benyttede vi den videnskabelige planche. Den videnskabelige planche har til
opgave at formidle ofte komplekse videnskabelige emner på en overskuelig og letforståelig
måde.
Det færdige medieprodukt skulle udstilles på TEC-dagen der kan sammenlignes med en
konference eller messe, idet der er mange, der fremviser noget på ét sted og mange til at se
det, men hverken hos afsender eller modtager i denne situation, kan det garanteres at der er
en reel interesse i emnerne, som præsenteres.
Med mange plancher på lidt plads, risikerer man hurtigt at ens egen drukner, men planchen
var kun en del af vores medieprodukt. Vi lagde stor vægt på at der skulle være en tydelig
sammenhæng mellem planchen og konstruktionen vha. Gelstaltlovene, herunder loven om
lighed og loven om tæthed. Vi gjorde både konstruktionen og planchen sorte og hang
planchen så tæt på konstruktionen som muligt. Konstruktionen med infocirklerne havde også

LTG 3.KDE
Side 8 af 37
til formål at informere, og dette inviterede målgruppen til at tage aktivt del i
kommunikationen. Infocirklerne vækkede nysgerrighed og opfordrede til interaktivitet, da
modtagerne skulle åbne bobler for at læse indholdet. Ligheden mellem info-boblerne og
planchen skabte en forbindelse, der førte nysgerrigheden fra inforcirklerne over på planchen
og bevirkede at folk læste planchen frem for blot at kigge på den.
Eksponeringssituation
I eksponeringssituationen var vores planche – på trods af sit anderledes udseende – blot én af
mange, men vores messestand som helhed skilte sig ud pga. dens helhed. Der var et hav af
plancher, men kun vores messestand havde en smilende repræsentant fra projektet og
spørgeskemaer til vores primære målgruppe. Planchen og konstruktionen blev en helhed,
fordi de benyttede samme farvekodning, og fordi konstruktionen i sig selv og med sine
infocirkler bidragede til informeringen af modtagerne.
Støjkilder
I den eksponeringssituation, TEC-dagen skabte, var der adskillige potentielle støjkilder. De
mange plancher risikerer at overvælde modtageren, således at denne slet ikke ser de enkelte
plancher. Fordi der er mange flere plancher end konstruktioner indenfor i lobbyen, risikerede
vi også, at modtageren ikke opfangede sammenhængen mellem konstruktion og planche. Vi
har i vores design og planlægning forsøgt at komme alle disse potentielle støjkilder til livs
efter bedste evne.
Der var desværre også støjkilder, som vi ikke havde mulighed for at undgå. TEC-dagen bruges
til at vise forældre og andre bekendte, hvad vi laver på HTX. Det var derfor slet ikke sikkert, at
vores målgruppe (1.g og 2.g’erme) kom ned til lobbyen, hvor vi stod, eller at de havde tid til at
se vores produkter. Denne støjkilde gør sig gældende for alle potentielle modtagere. Alle
skolens elever havde deres egne projekter, som de skulle præsentere og forklare om, højst
sandsynligt i flere omgange gennem hele dagen. Derudover havde nogen til opgave at
repræsentere skolens forskellige klubber o.l., og andre skulle guide ture rundt på skolen.
Forældre og andre udefrakommende brugte derfor meget af deres tid på skolen på disse
forskellige ting.

LTG 3.KDE
Side 9 af 37
Modtager
Modtageren og målgruppen er to forskellige ting. Når vi her benytter ordet modtager skal det
dog ses som et synonym for målgruppen, da vi her beskriver den teoretiske situation hvor
vores målgruppe rent faktisk bliver modtagerne af budskabet.
I dette tilfælde var den primære målgruppe 1. og 2.g’ere, der havde fået et misvisende indtryk
af, hvad faget Byggeri og Energi indebærer. Skolen huser et meget broget udvalg af elever og
der var derfor ikke mange fælles interesser eller holdninger, vi kunne tage udgangspunkt i til
at appellere til målgruppen. Vi antog dog alligevel følgende om den primære målgruppe: De
fleste var mellem 15 og 19 år, begavede og interesserede i deres uddannelse.
Den sekundære målgruppe var forældre og bekendte af den primære målgruppe. Disse
varierede selvsagt meget i alder og interesser, da der både var mindre og større søskende og
bedsteforældre med. Det var dog de, der tilhørte ældre generationer end vores primære
målgruppe, som vi definerede mere specifikt som vores sekundære målgruppe. Vi fravalgte at
inkorporere elementer, der konkret henvendte sig til den sekundære målgruppe. Dette
skyldtes at denne i et stort omfang ville være beskæftiget med at blive vist rundt, hilse på
undervisere og se deres egne børns projekter på TEC-dagen.
Reaktion
Vi ønskede at gøre målgruppen opmærksom på det valg de snart står overfor, når de skal
vælge teknikfag og give dem nogle redskaber til bedre at kunne vurdere, om det er Byggeri og
Energi, de vil vælge. Vi forventede ikke, at planchen ville kunne give alle svarene, men dette
skulle også være med til at motivere målgruppen til selv at undersøge de forskellige teknikfag.
Tendensen til selvundersøgelse skal optimalt sprede sig til hele deres studie og således sænke
antallet af elever, der skifter studieretning i løbet af året eller i værste fald dropper ud, fordi
de først fik et realistisk indtryk af studieretningen, efter de var startet.
Den ønskede reaktion hos den sekundære målgruppe var blot at vække interessen for, hvad
deres børn foretager sig i skolen, og hvad de ville kunne forvente i fremtiden og derved starte
en dialog med deres børn om dette. Den sekundære målgruppes formål er således at fungere
som endnu en måde at gøre den primære målgruppe opmærksom på fagets indhold såvel som
valget af fag.

LTG 3.KDE
Side 10 af 37
Planchen som medie (Mie)
Planchen har som alle andre slags medier både fordele, ulemper og udfordringer. Når man
skal til at vælge sit medie, er det netop disse udfordringer, man skal have i tankerne, og
selvfølgelig med sin målgruppes behov og vaner i baghovedet.
En videnskabelig planche er en slags plakat i stort format, som oftest indeholder tekst-,
billede- og grafikelementer i samspil med hinanden. En videnskabelig planche indeholder
saglige elementer, hvor en simpel reklame-planche som ses f.eks. i busstoppesteder
udelukkende har til formål at sælge et produkt og derfor er meget subjektiv. Den
videnskabelige planche skal derfor gerne præsentere undersøgelser og forsøg af noget
videnskabeligt, som ønskes at blive formidlet videre.
Hvis en planche er vellykket, er dens største fordel at kunne formidle information hurtigt og
enkelt til modtageren, helst på under 5 minutter.1 Planchens største fordel og virkemiddel er
muligheden for at kunne udtrykke sig visuelt på en kreativt tiltalende måde til forskel fra
f.eks. mundtlige oplæg og skriftlige udgivelser. Planchens store format gør det også muligt at
indfange modtagerne på lang afstand, hvilket er en væsentlig fordel. Pointen med at bruge en
videnskabelig planche er at kunne præsentere et ”snapshot” af sit arbejde til modtageren, og
kunne påvirke modtageren på en eller anden måde. Som forfatterne af ’Ten Simple Rules for a
Good Poster Presentation’, Erren og Bourne, skriver: “What do you want the person passing
by to do?”, hvilket svarer til AIDA-modellens Action-del.
Under udformningen af planchen skal man være opmærksom på den relation mellem
modtager og afsender, man ønsker at skabe. Skal man være i øjenhøjde? Eller skal afsender
fremstå autoritativt? Dette kan man gennem grafiske, sproglige og måske endda interaktive
virkemidler som afsender bestemme.
Den største udfordring ved en videnskabelig planche ved en messe er, at der er mange andre
konkurrerende plancher også. Man bør derforskille sig ud fra mængden og tænke over sine
virkemidler for at kunne fange modtagernes opmærksomhed; altså skabe sig ”attention”
ligesom AIDA-modellen dikterer. Man siger, at man som tommelfingerregel max har 10
sekunder til at fange opmærksomheden, og ellers går personen videre, idet folk nu til dags
generelt har en slags firewall over for alt, der virker som spam.
Der er forskellige virkemidler til at kunne skabe opmærksomhed til planchen og skabe
1 http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=336

LTG 3.KDE
Side 11 af 37
balance, overskuelighed og variation: Overskrift, farver og layout har en betydning. En god
overskrift skal helst være nysgerrighedsappellerende, kort og præcis og henvendt til
målgruppen. F.eks. kan et spørgsmål, hvor man inkluderer ordet ”du” i være
opmærksomhedsskabende og interessant, da det er et spørgsmål kombineret med direkte
henvendelse. En påstand, der lyder urealistisk, som titel, kan også være
nysgerrighedsvækkende, hvis påstanden er provokerende eller besynderlig nok. Hvad farver
angår kan man benytte teorier om forskellige slags farvekontraster til at skabe
opmærksomhed og støtte op om layoutet. Layoutet er nemlig også en meget vigtig komponent
i planchen, hvis ikke den vigtigste. Layoutet er med til at danne helhedsindtrykket hvad orden
og organisering angår. Brugeren skal også kunne gennemskue læserækkefølgen af
elementerne, hvilket man f.eks. kan gøre klart i form af hierarki af elementerne. Eye-track-
undersøgelser har bevist, at læsere ikke udelukkende læser fra venstre mod højre, men at
billeder og store overskrifter fanger opmærksomheden som det første. Man kan som afsender
også med vilje lave et rodet layout, hvis man f.eks. ønsker at udtrykke kaos. På den måde kan
layoutet støtte op omkring både budskabet, og hvem man er som afsender.
Man har ikke en god planche, hvis man kun fokuserer på enkelte elementer af planchen og
lader resten op til tilfældighederne. Derudover skal man også huske ”alt med måde”. F.eks.
kan det være for overvældende og fremstå uoverskueligt, hvis man benytter et hav af
uorganiserede kontrastfarver sammen, hvilket dermed også kan ødelægge layoutets ellers
simple opsætning. Det er derfor vigtigt at have i tankerne, hvordan ens udformningsmæssige
virkemidler supplerer og forstærker hinandens effekter, så planchens budskab kommer til
udtryk.
Især i tilfældet med videnskabelige plancher er det også vigtigt at man som afsender fremstår
pålidelig og troværdig, så planchen må derfor gerne fremstå professionel og besidde
appelformen ethos.2
Design (Mie)
Konceptet
2 Erren, Thomas C. & Bourne, Philip E.: “Ten Simple Rules for a Good Poster Presentation”, PLoS Computational
Biology, volume 3, issue 5, e102, May 2007

LTG 3.KDE
Side 12 af 37
Vores planches designmæssige koncept tager udgangspunkt i programmet AutoCAD, hvori vi
tegner plantegninger, snittegninger, facadetegninger osv. i faget Teknik: Byggeri og Energi.
AutoCAD er et program, vi bruger rigtig meget, og som professionelle arkitekter også bruger
til daglig, så på den måde udtrykker det også seriøsitet og professionalisme, hvilket sammen
med bl.a. farvevalg kompositionen understøtter vores budskab om, at byg ikke er hyg. Brugen
af AutoCAD som grundlag kommer allermest til udtryk i farvevalget på planchen, og bl.a. vores
alternative sorte baggrund var valgt på baggrund af programmet AutoCADs layout, som også
har sort baggrund.
Konceptet ift. budskab og layout ses i planchens overskrift; ”Fra tegning til virkelighed”, fordi
vi ønskede at vise en faglig udvikling fra start til slut, og derudover var logbog på planchen
også en del af kravet fra teknikfagets side. Den faglige udvikling der ses i billederne støtter op
om vores formål med planchen om, at byg ikke er hyg, idet billederne er af seriøst arbejde.
Roughs
Inden vi udarbejdede den endelige planche, tegnede vi nogle såkaldte roughs, som er
eksempler på, hvilke idéer vi i den første idéfase har til planchens udformning. De
nedenstående forslag til layout bygger på tanken om, at AutoCAD-tegningen skal være
hovedelement og konceptet for planchen, da som før nævnt, AutoCAD er et professionelt
program, som dermed udtrykker seriøsitet, og vi derigennem kan vise, at Byggeri og Energi er
et seriøst fag. Vi tænkte på at fortælle om de forskellige elementer på tegningen ved at lave en
form for bobler eller tekstbokse ud fra de tilsvarende dele på tegningen. Vi kiggede både på at
lave fuldtoptrukne linje, stiplede linjer, bobler og endda udelukkende benytte os af
farvekodning. Det eneste, vi ikke havde i tankerne, som ellers var meget essentielt, var at der
skulle indgå en slags logbog over teknikugens forløb og derudover en kvalitetssikring. I
roughs’ene har vi udelukkende fokuseret på formidling af viden om selve
bygningen/tegningen.

LTG 3.KDE
Side 13 af 37
Den første er et forslag på at farvekode elementerne på tegningen, så hver bygningsdel havde
sin egen farve, og så lave bobler med beskrivelser i de tilsvarende farver. Den anden følger lidt
samme princip, men idéen med boblerne føres en tand videre og der er desuden mere plads
til uddybende tekst. Den tredje og fjerde går ud på at farvekode med samtidigt at skrive de
beskrivende tekster inde i selve tegningen. Vi gik ret hurtigt væk fra den idé, da det ville
fremgå meget rodet og let kan virke uoverskueligt med tekst, farver og streger i ét virvar oven
i hinanden. I den femte er idéen med boblerne helt droppet, og der præsenteres streger og
farvekoder i simpelhed.
Da det kom til den endelige planche holdt vi fast i idéen om bobler, da bobler kan forstås som
tankebobler og dermed skal symbolisere en udviklende tankegang i takt med projektets
fremgang.
Layoutforslag – fordele og ulemper
Inden selve udformningen af planchen gjorde vi os også nogle tanker ang. planchens
elementers opsætning, dvs. planchens layout.
Vi udarbejdede derfor 3 forskellige forslag til placeringen af elementerne på planchen:

LTG 3.KDE
Side 14 af 37
1. 2. 3.
Det endelige valg faldt på forslag nr. 2, da den udtrykker mest balance mellem fotografierne,
snittegning og kvalitetssikringen. I den første er der en uligevægt mellem billedernes tyngde
til højre og tegning og kvalitetssikring, der begge er med sort baggrund og derfor luftige til
venstre. I det tredje forslag fremstår opsætningen rodet, da der veksles mellem læseretningen
af billederne først mod højre og så mod venstre. I det andet forslag er der til gengæld både
balance og overskuelighed i form af diagonalen af billeder, der går fra øverste venstre hjørne
til nederste højre hjørne. Billedernes forskudthed bringer også liv til planchen, men da vi
skulle indsætte billedtekster til de resterende billeder, blev det desværre mere rodet at se på,
og vi lagte derfor en mere lige linje diagonal. Størrelseskontrasten mellem billederne blev
også senere ændret.
Overfaglighed (Emma-Amalie)
Interaktivitet
I hele vores proces har det være et centralt fokuspunkt at nå ud til så mange ”intelligenser”
som muligt. Gardners 8 intelligenser, som der er tale om er: musikalsk/kreativ,
sproglig/verbal, kropslig/kinetisk, logisk/matematisk, visuel/spatial, interpersonel,
intrapersonel og den naturalistiske intelligens. De 8 intelligenser daterer tilbage til 1983, da
bogen ”Frames of the mind: The theory of multiple intelligences” udkom. Den var skrevet af
Howard Gardner, uddannet psykolog. De otte intelligenser var en ny definitionsmodel som
beskrev og arbejder med kognitive undersøgelser ang. hvordan vi fungerer i forskellige

LTG 3.KDE
Side 15 af 37
sammenhænge, og hvordan vi lærer bedst. Det blev også kaldt for læringsteorien. Det var ret
kontroversielt, da denne nye teori kom på banen, idet man før havde troet, at man havde én
dominerende intelligens og ikke en hel række intelligenser på samme tid.
For at få et hurtigt overblik over, hvad de forskellige intelligenser bliver karakteriseret ved,
kommer forklaringen her:
 Musikalsk/kreativ: Man har en god fornemmelse for toner, sang, lyde, rytmer og musik.
Personer med musikalsk/kreativ intelligens kan synge, komponere musik og spille
instrumenter. Man opfatter læring generelt som værende nemmere, når man f.eks.
lærer noget gennem musik eller rytmer.
 Sproglig/verbal: Her har man en høj lingvistisk intelligens, hvor man er god til sprog,
ord og at memorere tekster med f.eks. datoer osv.
 Kropslig/kinetisk: Med høj kropslig/kinetisk intelligens har man langt bedre føling,
bevægelse, reaktionsevne og kan håndtere objekter med større præcision. Det kunne
være dansere, soldater, atleter, skuespillere mf.
 Logisk/matematisk: Det her område har med logik, fornuft, tal, og kritisk tænkning at
gøre. Man har en underliggende forståelse for logiske systemer.
 Visuel/spatial: Man har en stor forståelse på rummelighed og evnen til at visualisere.
 Interpersonel: Dette område har med interaktion med mennesker at gøre. I realiteten
bliver området karakteriseret som, at man er følsom over for andres sindsstemninger,
men det har i lige så stor grad at gøre med, at man arbejder rigtig godt i grupper.
 Intrapersonel: Man befinder sig mere i sit eget univers og er selvreflekterende. Man har
en stor forståelse på selvet, og man er ikke altid den mest sociale.
 Naturalistiske: Når man har en naturalistiske intelligens, har man en høj forståelse for
pleje og hvad vedrører naturen omkring én. Det kunne være, at man klassificerer dyre-
og plantearter, klipper og bjergtyper.
Appellering til intelligenserne
Det kan godt blive lidt tricky, hvis man skal appellere til alle eller store dele af folks
intelligenser. Nogle af dem er ikke relevante at sigte efter, såsom interpersonel, interpersonel
og naturalistisk intelligens i vores tilfælde. Vi udformede derfor vores infocirkler. Ved at have
infocirklerne på vores knudepunkt, kræver det at folk kommer hen og åbner flappen på
cirklerne og derved ”aktiverer” den kropslige/kinetiske intelligens. En bedre forståelse af

LTG 3.KDE
Side 16 af 37
vores projekt og de enkelte dele kunne dermed skabes. Selve vores knudepunkt er i sig selv en
appellering til den spatiale og logiske intelligens, da det kræver en udviklet evne til at
forestille sig vores knudepunkt som værende en del af en helhed eller sætte det i
sammenhæng med virkelige byggerier. Specielt nu da den var bygget i forholdet 1:1. Det kan
være meget forskellige hvordan ens intelligenser er sammensat, og i hvilken grad de bliver
brugt. Det var dog vores hensigt at prøve at være alsidig i form af produkter og udformning af
dem, så så stor en del af vores målgruppe ville få gavn det.
Planchen (Emma-Amalie)
Farver
Der er tusindvis af farver til rådighed, når man skal begynde at vælge til sit produkt. Det er
vigtigt at være omhyggelig med farvevalget, da det har stor betydning for, hvordan
modtageren oplever og forstår ens produkt, og hvorvidt en interesse bliver etableret.
Farverne i sig selv har en stor psykologisk og symbolsk betydning, og når først den bliver sat i
relation til eks. andre objekter, kan man hurtigt skabe bestemte følelser hos modtageren.
F.eks. hvis farven rød bliver sat sammen med en kniv eller pistol, vil man med et samme
tænke på mord, vold, aggression eller vrede. Hvis man derimod sætter den røde farve
sammen med blomster, hjerter eller to mennesker,
der kysser eller går hånd i hånd, vil man associere
farven med kærlighed, ømhed og romantik. Man kan
generelt sige, at farver har en mangfoldig betydning,
og det kommer meget an på, hvor i verden man
befinder sig. Sort bliver normalt koblet til begravelse,
sorg eller hemmeligheder, hvorimod i nogle steder i
Asien og Mellemøsten er det hvid, som bliver båret til
begravelser og som har en mere morbid betydning.
Nu om stunder har farven sort også fået yderligere
betydninger som ikke er så dystre, som før i tiden. Nu
kan farven også betyde elegance, professionalitet og
seriøsitet – tænk bare på ”the little black dress”.

LTG 3.KDE
Side 17 af 37
Til vores planche har vi benyttet os af en sort baggrund. Grunden til dette kommer ud fra to
ting: Tegneprogrammet AutoCAD, som vi bruger i Byggeri og Energi, har en sort baggrund.
Arkitekter og ingeniører bruger dette program til at lave plantegninger, snit og skitser med,
og derfor ville det være ideelt at kunne overføre vores snit direkte til planchen. Den sorte
farve har i dette tilfælde en professionel og seriøs symbolik. Det går i nemlig også i spænd
med vores koncept, at få 1.- og 2. g'ere til at se Byggeri og Energi som værende seriøst og ikke
”byg og hyg.”
Kontraster og nuancer har en lige så stor effekt på, hvordan farven bliver modtaget.
Ændringer på farvens valør kan gøre, at f.eks. et billede bliver modtaget positivt eller negativt
eller hjælpe med til, at budskabet bliver mere klart. Man kan også sige, at jo renere farven er,
des mere gennemslagskraft har den, og hvis den skal kunne have en effekt i et billede, burde
der være mindst tre farver med stor forskel i strålekraft til stede. Det kunne være, at man
satte sort sammen med en primær farve, da sort forstærker og gør den primære farve lysere
og mere skinnende. Det var Johannes Itten, som man nærmest kan kalde grundlæggeren til
alle nutidens farveteorier. Det var ud fra hans studier, at man kunne påvise bl.a. hvordan
farvernes kulør og intensitet kunne forandre sig i forhold til andre farver. F.eks. hvis man
sætter en blå ramme på en rød baggrund, vil den blå farve virke flad og kedeligt. Hvis man
skulle sætte den blå ramme på en grøn baggrund, vil den virke mere levende og lyse op.
Det er derfor, at når man laver grafisk design, skal man være opmærksom på, at mennesker
ikke opfatter farver objektivt, som naturvidenskaben ellers gør.
Det er her den sorte baggrund træder ind og hjælper til med at få den grønne, hvide og
resterende AutoCAD-farver til at træde igennem. Vi havde fra starten villet gennemføre et
farvetema, så farverne fra AuoCAD ville være på vores planche og vores infocirkler på vores
knudepunkt. Vi valgte til sidst at gøre titlen og kvalitetssikringsoverskriften grønne, da
billederne havde meget grønt i sig og derfor skaber en samhørighed mellem billederne og
overskrifterne. Den hvide skrift og skemaet er også med til at understøtte billederne og skulle
symbolisere bl.a. gipsvæggene.
Vores infocirkler har samme farver som AutoCAD. Det var vores intention at bruge samme
farver som AutoCAD bruger, for at skabe slægtskab og sammenhæng mellem vores planche og
produkt. Farverne på snittet på planchen har en funktion, nemlig at vise os hvilken del af
knudepunkt der er tale om, f.eks. om det er en dampspærrer eller isolering. Farvenes funktion

LTG 3.KDE
Side 18 af 37
har vi så overført til selve vores produkt (knudepunktet), hvor der så er uddybende tekst.
Farvekodning hjalp dermed til at gøre standen til en helhed.
Når man taler om farver til print, hvilket vi skulle, skal man være opmærksom på at man
bruger det rette farvesystem. Subtraktiv farveblanding har som primære farver cyan, magenta
og gul, og med komplementærfarver rød, grøn og blå. Dens mætning er sort. Man benytter sig
af subtraktiv farveblanding, når man skal trykke noget på f.eks. en printer eller
trykkemaskine. Farvepigmentets lysfilterfunktion absorberer alt synligt lys. Et eksempel på,
hvordan det fungere kunne være: ”Hvis man blander cyan og magenta fås en blålig farve, hvis
farvenuance afhænger af blandingsforholdet. Ved at blande cyan og magenta absorberes
(subtraktionen!) rødligt og grønligt lys - og kun blåligt lys reflekteres”3.
Designprincipper og –love
Elementer med fælles karaktertræk har en stærkere relation end elementer der ikke har. Hvis
man har en samling af elementer med fælles karaktertræk, vil de stadig virke sammenhørende
selvom at de ikke er tæt pa hinanden. Nogle fælles træk kunne være: farve, form, størrelse og
skrifttype. Dette er loven om lighed, og dette designprincip har vi brugt ang. infocirklerne og
vores snit og cirklerne pa planchen. Ved at bruge samme farve som vi gjorde med
infocirklerne og snittet pa planchen, bliver der skabt en ensartethed, og automatisk kommer
der til at være en samhørighed, som kobler dem sammen. Loven er ”stærkest” nar der er en
mindre variation af elementer. Her kan man f.eks. tage cirklerne med vores logbogsbilleder. Da
de alle er af samme størrelse og form omgivet kun af et rektangulært skema og et snit. Dette
gør, at effekten af ensartethed er størst. Det kan ogsa sammenlignes med knapperne pa siden
af en iPhone. Den øverste er aflang og de to nederste er runde. Selvom afstanden er den
samme, virker det stadig som om, at de runde knapper har en tættere relation til hinanden,
end de har til den aflange knap.4
Det kan til tider være svært at se hvilke ting der hører til hvad. F.eks. hvis man skal tænde lyset
i loftet, og kontakten i væggen ved døren har flere kontakter. Her kan det være sværere at
gennemskue hvilken kontakt, der hører til loftslampen. For at undga sadan en situation ved
vores stand, har vi her brugt loven om nærhed. Cirklerne pa vores planche har et tilhørende
stykke tekst. Teksten er placeret meget tæt pa cirklerne for at skabe en sa stor relation som
3 http://da.wikipedia.org/wiki/Farvesystem
4 http://www.wisler-reklame.dk/20_Designprincipper_udsnit_Ian_W-P.pdf

LTG 3.KDE
Side 19 af 37
muligt. Det er pa den made tydeligt at se, hvilket tekst, der hører til hvilket billedet.
Formulering (Mie)
For at fremstå professionelle, informerende og relativt objektive, var vi bevidst om
formuleringerne til billedteksterne. Det var f.eks. vigtigt for os ikke at bruge ordet ”vi”, idet
planchen udadtil så vil fremstå som en navlekiggende logbog, der ikke er åben over for andre.
Samtidigt er vores budskab jo også, at vi vil fortælle andre om, at byggeri og energi
overordnet som fag ikke er hygge, og det var derfor ikke blot vores egne oplevelser, vi
dokumenterede, men derimod hvad alle elever kan forvente. Eksempel: Ved det første billede,
valgte vi at skrive: ”Når man bygger en væg, gør man det indefra og ud” i stedet for f.eks. ”Da
vi startede med at bygge en væg…” Ordet ”man” virker både mere informativt og er generelt,
så dermed gældende for alle.
Overskrifterne til billedteksterne var også vigtige. De skulle gerne fungere interesse- og
opmærksomhedsvækkende, så modtageren får lyst til at læse den næste tekst. F.eks. har vi
”Fyr ikke for fuglene” i stedet for bare ”Isolering”. Udtrykket, at man ikke skal fyre for fuglene
kender de fleste unge mennesker formentlig fra deres forældre af. Det er et typisk udtryk, der
bliver brugt, når man ikke husker at lukke vinduet med radiatoren tændt for eksempel. På den
måde er det et udtryk, vores målgruppe kan relatere til, og som samtidigt forhåbentlig vækker
nysgerrighed, da det ikke er helt normalt at benytte som overskrift. Det er også en fordel, at vi
har formuleret det i bydeform, således at vi opfordrer modtageren til rent faktisk at følge
udsagnet, hvorimod ”Man skal ikke fyre for fuglene” lyder fraværende.
Typografi
Skrifttypen, linjeafstanden og linjelængden er tre parametre, som pavirker vores indtryk af
teksten og læseligheden af den. Udseendet pa en skrifttype har stor indflydelse pa, hvordan
f.eks. en bestemt malgruppe modtager teksten og hvordan den bliver repræsenteret. Det er
derfor vigtigt at være opmærksom pa, om det skal være pa skrift eller pa skærmen,
modtagerne læser ens tekst. En skrifttype som er blevet standard i de fleste
tekstbehandlingsprogrammer er Times New Roman. Grundet Times New Roman’s seriffer, er
denne god til læsning pa papir. Skrifttyper uden seriffer er bedre til skærmlæsning. Derudover
er den efterhanden blevet slidt og sa almindelig, at den kan være kedelig at læse. Derfor er det
altid en god ide at bruge en anden skrifttype til f.eks. multimedieprodukter. Dette kan gøre at

LTG 3.KDE
Side 20 af 37
man ikke er forudseelig og et evt. overraskelsesmoment opstar.
Nar man skal vælge en skrifttype skal man være opmærksom pa, at teksten bestar af flere
forskellige dele sasom; overskrift, rubrik og brødtekst. Skrifttyper er inddelt i de sakaldte
skriftfamilier, som er med til at give hver sin effekt pa, hvordan teksten skal læses. De to
skriftfamilier er henholdsvis antikva og grotesk. Forskellen pa de to er, at antikva har de
sakaldte seriffer, som er sma tværstreger pa bogstavernes base og top. Grotesk, ogsa kendt
som sans serif eller blokbogstaver) har ikke disse sheriffer. Overskrifter bliver normalt skrevet
med en grotesk skrifttype, da det virker som mere overskueligt og kan virke som et blikfang.
Til brødtekster bruger man normalt antikva skrifter, da de er hurtigere at læse, grundet de
naturlige linjer, serifferne danner for øjet.
Vi har benyttet Copperplate Gothic Light som overskrift. Det er en grotesk skrifttype, som
først blev udgivet i 1901. Skriften viser en usædvanlig kombination af pavirkninger: serifferne
har brede vandrette akse er typisk for victorianske display typer, men resultatet er langt
renere og efterlader en sprød indtryk i bogtryk eller offsettryk. Grundet de klarer og rene
linjer bidrager det til det mere ”clean” look som er et gennemgaende tema pa planchen. Vi
brugte ”light” for at have en variation og undga at overskriften bliver for bastant.
Vores underoverskrift er Arial Rounded MT. Dette er igen en grotesk skrifttype. Det er en
videreudviklet version af den allerede kendte Ariel skrifttype. Kanterne er mere afrundede og
formidler en anderledes følelse til skriften og kan virke mere ”tung”. Dog bliver Arial Rounded
MT brugt til mere formelle tekster end dens modstykke Arial.
Til vores brødtekst har vi valgt Calibri Light. Her har vi brugt en antikva da det nu er en lægere
tekst der skal læses, og derfor ma der gerne ga lidt hurtigere. Man kan hurtigt miste
modtagerens interesse hvis skrifttypen modvirker i, at man nemt kan skimme teksten.
Planchen skal samtidig ikke være fyldt med tekst, sa den tekst der er der, skal gerne være
nemt at overskue og forsta. Calibri ”Light” versionen er valgt for at gennemføre temaet med
overskuelighed og skrifttyperne som er ”lettere” og ikke virke bombastiske.

LTG 3.KDE
Side 21 af 37
Komposition
Selve kompositionen af planchen er opbygget af fem
cirkler som buer fra øverste venstre hjørneog ned til højre
hjørne. Cirklerne gør, at der kommer en ubalance pa
planchen, men med vores snit i højre side gør, ligesom en
vægtstang, genskaber en asymmetrisk balance. Vores
kvalitetssikring (skemaet i nederste venstre hjørne)
hjælper til at giver planchen den sidste ligevægt, sa der
bliver skabt en harmoni. Den første asymmetriske balance
blev udviklet under modernismen i 1920'erne og
1930'erne. Bauhausdesigneren prøvede at lave forskellige
kompositioner, hvor der ikke var en centreret akse. Deres
male med dette var at lave et visuelt design som skulle
afbillede en moderne verden med spænding og dynamik.
Det var vores hensigt at skabe en dynamisk komposition,
som ikke ville gøre det kedeligt at kigge pa, men samtidig heller ikke var uoverskueligt.
Vi fravalgte at bruge hierarki af billederne i form af størrelsen pa dem. Formkontrasten ville
blive for stor og modtagerens fokus vil blive fanget af den forandrede størrelse og starte med
det sidste billede i stedet for det første øverste. Derfor valgte vi at gøre alle billederne samme
størrelse og dermed skabe en diagonal dynamik i stedet, som ogsa giver det et bedre flow
gennem planchen.
Messestanden (Mia)
5Til TEC-Dagen havde vi opstillet en messestand der
inkluderede vores planche, vores knudepunkt som
vi havde bygget i Byg og Energi, vores info cirkler og
et slideshow med billeder fra bygningsprocessen.
Alle disse elementer skulle til sammen gøre standen
interessant for målgruppen, så de ville komme hen
og besøge den. For at beskrive de tiltænkte
5 Det Kommunikerende Menneske, Kommunikation IT A af Claus Bangsholm

LTG 3.KDE
Side 22 af 37
reaktioner anvender vi AIDA-modellen. AIDA-modellen er tiltænkt reklamer og er derfor er
vanskelig at anvende til at beskrive målgruppens reaktioner på vores messestand.
For at appellere til AIDA-modellens første pind Attention, havde vi sørget for et sammenspil
mellem planchens og knudepunktets farver, samt farverne på knudepunktets infocirkler og
AutoCad-tegningen. Derudover havde vi også sat en computer op, der viste et slideshow med
billeder fra vores byggeproces.
For at appellere til AIDA-modellens anden pind, Interest havde vi
stillet os smilende og imødekommende op ved siden af standen.
Dette gjorde vi for at tiltrække de mennesker, der ville stille
spørgsmål til faget.
Ved AIDA-modellens tredje pind, Desire skal modtageren gå hen og
se på konstruktionen og evt. læse infocirklerne.
Ved AIDA-modellens fjerde og sidste pind Action skal modtageren fordybe sig i planchen.
Til TEC-Dagen observerede vi vores primære målgruppe gennemgå vores stand på en måde,
mens vores sekundære målgruppe gennemgik vores stand på en anden måde, og ingen af de
to fremgangsmåder var, som vi havde tiltænkt dem.
Vi måtte opsøge vores primære målgruppe og følge dem hen til standen, fordi 1. og 2.G’er var
optaget af deres egne projekter på TEC-Dagen. De gik standen igennem ved først at læste
planchen slavisk og dernæst danne sig et overblik over planchen, nogle skævede til produktet,
men den fik ikke den store opmærksomhed fra målgruppen.
Vores sekundære målgruppe startede alle sammen med at kigge på vores produkt og så læse
infocirklerne igennem, dernæst stillede de uddybende spørgsmål til både produktet og faget,
og kun nogle stykker læste planchen igennem.
Til trods for målgruppernes overraskendegennemgang af standen, lod alle til at få noget ud af
det. 1. og 2.G’er fik set at byggeri og energi faget ikke kun er hygge og forældrene fik set hvad
deres børn går og laver eller kommer til at lave. Man kan så diskutere, om vores stand var sat
optimalt op i forhold til målgruppen, eller om det overhoved var optimalt at vælge at
Action
I nterest
Attention
Desire

LTG 3.KDE
Side 23 af 37
appellere til 1. og 2.G’er, da de var optaget andet steds på TEC-Dagen. Forældre havde måske
været den optimale målgruppe, da de er meget interesseret i hvad deres børn laver på skolen,
og derfor havde en stor lyst til at vide mere om faget. Vi vurderede dog at forældrene ikke
umiddelbart præsenterede en presserende problemstilling, som vi kunne løse.
Videoobservation og kvantitative undersøgelser (Mia)
Vi anvendte videoobservation og kvantitative undersøgelser på vores primære målgruppe.
Kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder har begge både fordele og ulemper (se bilag
4), specielt i dette tilfælde. Vi valgte at lave en kvantitativ undersøgelse fordi vores målgruppe
ikke havde overskydende tid og fordi dette gør det nemmere for os at sige noget generelt om
målgruppen på baggrund af svarene. Dog kan man ikke gå så meget i dybden, og da denne
undersøgelse som oftest foregår via spørgeskema, kan man ikke efterkontrollere at
modtagerne faktisk svarede, hvad de reelt mente. Vi anvendte spørgeskemaer, men det var en
meget lille del af målgruppen, der besvarede dem. Så det kan diskuteres, hvor validt et
grundlag vi har for vores konklusioner om målgruppen.
Vi bad vores målgruppe om at besvare et spørgeskema. Se bilag 2.
Vi fik i alt 20 besvarelser der samlet ser ud som følgende:
Hvad var dit indtryk af byg som teknikfag?
Meget
useriøst
Useriøst
Midt
imellem
Seriøst
Meget
seriøst
Før 5 11 3
Nu 8 11
Hvad synes du om planchen?
Rigtig
dårlig
Dårligt Ok Godt
Rigtig
godt
Opsætning 4 11 5
Farver 2 4 11 3

LTG 3.KDE
Side 24 af 37
Overskuelighed 1 8 11
Informationsmængde 1 6 8 5
Som helhed 2 14 4
Den første del af spørgeskemaet var til at vurdere, om vi havde opfyldt vores formål. Denne
var at gøre op med tankegangen om Byggeri og Energi, som et fag hvor man ikke laver noget.
Vi ønskede endvidere at informere 1. og 2.G’ere om, hvad de kunne forvente sig af faget.
Vi stillede målgruppen spørgsmålet: Hvad var dit indtryk af Byg som teknikfag?
Dette skulle besvares på en skala, der gik fra meget useriøst til meget seriøst, både før og efter
de havde set standen. Vi fik nogle gode resultater. Alle der besvarede spørgeskemaet havde
enten haft en holdningsændring i den mere seriøse retning, eller så i forvejen Byg og Hyg faget
som et fag midt imellem eller seriøst fag. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at
før målgruppen havde set standen mente 5 ud af 19, at Byg og Hyg var et useriøst fag. Efter de
havde set standen, mente 0 ud af 19 at byg og hyg var et useriøst fag. Før målgruppen havde
set standen mente 3 ud af 19, at Byg og Hyg var et seriøst fag, og efter de havde set standen,
mente 11 ud af 19 at Byg og Hyg var et seriøst fag.
Selvom det umiddelbart ser ud til, at vi har opfyldt vores formål, skal vi være opmærksomme
på nogle usikkerheder i vores undersøgelse. Vi kan kigge på gyldighed og pålidelighed i vores
spørgeskemaer. Vi havde Ugyldighed da vi i vores spørgeskema havde ikke et ”ved ikke” felt,
og mange af de 1.G’er der besvarede skemaet havde ikke stiftet bekendtskab med
teknikfagene, og havde ikke et ”før” udgangspunkt. Og da de ikke kunne svare ”ved ikke”, har
de måtte svare noget andet, kan give afvigelser i vores resultater. Vi har også
pålidelighedsproblemer da vi ud over det manglende felt har sat vores spørgeskema op på
sådan en måde at, vi risikere at ”farve” vores målgruppes respons. I og med vi har et ”Før” og
”Nu” felt, ligger vi op til, at de skal have haft en menings ændring, og når de svare på

LTG 3.KDE
Side 25 af 37
spørgeskemaet, efter de har set standen, kan vi ikke være sikre på at deres ”Før” besvarelse er
rigtig.
Den anden del af spørgeskemaet drejede sig om målgruppens holdning til vores planche. Vi
spurgte dem: Hvad synes du om planchen?
Dette skulle de svare på inden for nogle forskellige kategorier på en skala fra rigtig dårlig til
rigtig god, se bilag 2. Vi fik god respons på vores planche og hoveddelen af målgruppen syntes
godt eller rigtig godt om planchen og dens elementer. Det er svært at diskutere optimering af
planchen ud fra målgruppens besvarelser da overvægten af dem var positive. Vi kan dog
diskutere en optimering af spørgeskemaerne, således at disse blev designet så vi kunne bruge
målgruppens besvarelser til at forbedre planchen. Hvis vi nu lavede spørgeskemaerne med et
felt der hed forbedringsforslag, kunne vi få nogle mere konkrete forbedringsforslag fra
målgruppen.
Ud over de problematikker ved vores spørgeskemaer vi lige har diskuteret, kunne vi have
overvejet at lave endnu et felt, der drejede sig om målgruppens holdning til messestanden
som helhed. På den måde, kunne vi have evalueret, hvorfor målgruppen kun opsøgte planchen
og ikke messestanden som helhed. Endvidere kunne vi til en anden gang overveje at lave
kvantitative og kvalitative undersøgelser der ikke kun henvendte sig til den primære
målgruppen men også til den sekundære målgruppen. Således at vi kunne bruge deres
besvarelser til at se, om vi egentlig ramte dem bedre end vores primære og der ud fra foretage
optimering.
Foruden den kvantitative undersøgelse optog vi vores målgruppe, men der var kun enkelte
dårlige og ellers ingen lyd på optagelserne. Til TEC-Dagen opsøgte vi vores målgruppe, og bad
om lov til at filme deres reaktioner på standen, mange sagde ja. Så vi fik en masse video
materiale til at dokumentere deres reaktioner. I video 1 kan man se tre meget engagerede
unge piger diskutere vores planches opsætning, de virker yderst positive over for planchen. I
video 2 har vi fire drenge henne og se på planchen. De diskuterer den med store
armbevægelser, og de er ikke bange for at sige deres mening. Der kan dog argumenteres for,
at det ikke er målgruppens ”sande” reaktion, vi ser, da vi opsøger dem først. Det er dermed
ikke sikkert, at målgruppen overhovedet ville have kigget på vores stand, hvis ikke vi havde
opsøgt dem.

LTG 3.KDE
Side 26 af 37
Tre piger fra 2.kde vurderer her vores planche.
Konklusion (Mia)
I de to forgangene afsnit er målgruppens reaktion på messestanden og den efterfølgende
brugerundersøgelse blevet beskrevet. Der er bl.a. blevet anvendt AIDA-modellen til
beskrivelse af målgruppens reaktion på messestanden. AIDA-modellen passer ikke rigtig til
forløbet men i stedet kan informationsmodellen fra Tilrettelæggelse af Information af Preben
Sepstrup anvendes.6 Denne model er designet til reklamer med det formål at konkretisere de
processer modtageren løber igennem. Vi anvender informationsmodellen til at konkludere
om vi har opfyldt vores formål ”Formålet er at gøre op med tankegangen at Byggeri og energi
bare er et fag hvor man ikke laver noget. Vi ønsker endvidere at informere 1 og 2 G’ere om hvad
de kan forvente sig af faget”
7
6 Informationsmodellen fra Tilrettelæggelse af Information af Preben Sepstrup
7 Informationsmodellen fra Tilrettelæggelse af Information af Preben Sepstrup

LTG 3.KDE
Side 27 af 37
Denne model tager udgangspunkt i de faser, hvoraf to eller flere (betinget af senderens mål)
skal gennemløbes af modtagerene, hvis en sender med succes skal informere nogle
modtagere. Modtagerens gennemløb af to eller flere af disse faser i informationsprocessen
kan også opfattes som nødvendige betingelse for at senderen når sit mål med at informere.
Hvis ændringen (nr.6 i modellen) er som tilsigtet af senderen, har denne opnået sit mål med
informationen.8
Vi kan nu indsætte vores eget scenarie i modellen:
Sender: vi som afsendere ønskede at gøre op med tankegangen at Byggeri og energi bare er et
fag hvor man ikke lavede noget. Endvidere ønskede vi at informere 1 og 2 G’erne om hvad de
kunne forvente sig af faget.
Modtager:
1. Eksponering (Hvordan kommer modtageren i kontakt med produktet/produkterne):
- Da vores produkt blev udstillet på TEC-Dagen kom vores målgruppe automatisk i
kontakt med det da 1 og 2G’erne selv befandt sig på skolen og gik rundt og så på
andre klassers produkter.
8 Tilrettelæggelse af Information af Preben Sepstrup
Sender
Modtager
1. Eksponering
2. Indledende
opmærksomhed
3. Fortsat opmærksomhed
4. Forståelse
5. Erindring
6. Forstærkning/ændring
Effekt
Senderen afsender information til
en modtager
Hvis modtageren gennemløber
et eller flere af trin 2 til 6,
opstår der en effekt

LTG 3.KDE
Side 28 af 37
2. Indledende opmærksomhed (modtageren bliver opmærksom på informationen):
- Vores indledende opmærksomhed ligger i at vi har vores bygning stående indenfor,
vi har malet den sort så en skiller sig ud fra mængden, vi har neon farvet infocirkler
plastret på vores bygning, vi har en planche hvis farver både stemmer overens med
bygningens sorte farve og infocirklernes neon farver, vi har et dias show med
billeder der skifter og vi står selv ved siden af vores bygning smilende og
imødekommende.
3. Fortsat opmærksomhed (modtageren bliver interesseret i informationen eller dele af
den):
- Vores planche tiltrækker vores primære målgruppe mens det at vi står ved vores
stand tiltrækker vores sekundære målgruppe.
4. Forståelse (modtageren skal forstå informationen der overføres gennem den fortsatte
opmærksomhed):
- Ved at vi stod ved siden af vores produkt og svarrede på spørgsmål fra målgruppen
sikrede vi os at de fik en eller anden form for forståelse da de fleste mennesker der
er i tvivl om noget vil spørge om en forklaring.
5. Erindring (modtageren husker forståelsen):
- Det er i dette tilfælde svært at snakke om erindring da vores målgruppe svarede på
spørgsmål umiddelbart efter de havde set standen.
6. Ændring (en ændring af modtagerens viden og/eller holdninger og/eller adfærd):
- På baggrund af vores spørgeskemaer kan vi konkludere at der har været en
holdningsændring hos den største del af målgruppen.
Denne model er som sagt udviklet til reklamer der prøver at sælge et produkt. Hvis formået er
at sælge et produkt vil man også kunne argumenterer for at der er erindring da målgruppen
skulle have husket reklamen og så købt produktet. Firmaerne kan så måle om der har fundet
erindring sted ved at se om der er blevet solgt flere af deres produkter på baggrund af
reklamen.
Hvis vi tager udgangspunkt i modellen ovenfor kan vi konkludere at vi har opfyldt vores
formål da der var sket en positiv holdningsændring blandt 1 og 2G’erne.

LTG 3.KDE
Side 29 af 37
Forløbet (Emma-Amalie)
Gennem dette forløb stødte vi både på udfordringer og erhvervede os erfaringer. Det var
udfordrende i den forstand at vi skulle bruge tekniske værktøjer som vi endnu ikke havde
eller var veludviklet, f.eks. udførelsen af de tekniske dele af vores knudepunkt. Vi oplevede til
slut tekniske udfordringer i form af plotningen af vores planche, vi blev derfor nødt til at
hurtigt at finde løsning og samarbejde til at få det løst. De erfaringer som vi gjorde os, var
endelig mere en konfirmation af allerede brugte viden. Dette var f.eks. at være i god tid med
de forskellige elementer af vores produkt og rapport, så hvis rettelser var nødvendige, var der
stadigvæk til at lave dem og pudse det af. Alt i alt fungerede både vores samarbejde optimalt
og vi komplimenterede hinanden til fulde

LTG 3.KDE
Side 30 af 37
Litteraturliste
 Tilrettelæggelse af Information af Preben Sepstrup
 http://kommunikationita.systime.dk/index.php?id=336
 Erren, Thomas C. & Bourne, Philip E.: “Ten Simple Rules for a Good Poster
Presentation”, PLoS Computational Biology, volume 3, issue 5, e102, May 2007
 http://da.wikipedia.org/wiki/Farvesystem
 http://www.wisler-reklame.dk/20_Designprincipper_udsnit_Ian_W-P.pdf
 Det Kommunikerende Menneske, Kommunikation IT A af Claus Bangsholm

LTG 3.KDE
Side 31 af 37
Bilag
Bilag 1 – Tidsplan
Vi fulgte forholdsvis godt med, hvad angik de sider, der skulle læses til undervisningen. I
planchens produktionsfase følte vi, vi havde forholdsvis god tid, og der var ikke det store
stress. Da vi først havde lavet layoutet og tema for planchen, skulle vi kun tænke på at tilføje
et billede om dagen, og det var lige til at overskue. Det eneste, der stressede lidt, var
problematikken med AutoCAD-tegningen, da vores computere ikke helt havde styrken til at
omformattere filen til en .jpeg-fil. I sidste ende var det også AutoCAD-tegningen, der var
problemet ved udprintning af planchen, og vi blev desværre nødt til at finde en nødløsning.
Dette hindrede heldigvis ikke alt for meget ved selve TEC-dagen, og vi havde i sidste ende alle
de ønskede elementer ved vores stand: planche, bygning, slideshow og de interaktive
infocirkler. Alt i alt ret vellykket.
Tirs. d.
10/9
Sider skal skimmes i ibogen.
Fre. d.
13/9
Teori: Ten Simpel Rules for a Good Poster Presentation
Tirs. d.
17/9
Teori: Gardner teorier – læringsstileprojekt.
Diskussion af koncept og en interaktiv aktivitet.
Fre. d.
20/9
Kort oplæg om logbog som styringsredskab og vejledning til planche ved Birthe
Fog.
Påbegyndelse på produktion af infocirkler.
Man. d.
23/9
Infocirklerne færdiggøres.
Begynd udarbejdelse af planche.
Tirs. d.
24/9
Udarbejdelse af layoutforslag i Publisher
Arbejde på færdiggørelse af bygningssnittet.
Ons. d.
25/9
Sortering af billeder og udvælgelse
Tors. d.
26/9
Vores snit blev lavet færdigt og sat på planchen og vores planche blev lavet
færdig
Fre. d.
27/9
Vi lavede de sidste rettelser på vores planche og printede den. Vi fik desuden
produceret nogle spørgeskemaer til vores målgruppe og et slide show der viste
vores byggeproces.
Lør. d.
28/9
TEC-Dagen vi opsatte vores stand og svarede på spørgsmål fra de besøgende

LTG 3.KDE
Side 32 af 37
Bilag 2 – Spørgeskema:
Bilag 3 - Referater fra gruppemøder:
Tirsdag d. 17-09-2013
Vi har revideret vores tidligere ide og koncept og ønsker ikke længer at lave to separate
plancher. Vi ønsker dog at lave en planche der sammen med vores produkt og en aktivitet
formidler vore budskab til 1 og 2 G’erne.
Formål:
Formålet er at gøre op med tankegangen at Byggeri og energi bare er et fag hvor man ikke
laver noget. Vi ønsker endvidere at informere 1 og 2 G’ere om hvad de kan forvente sig af
faget.

LTG 3.KDE
Side 33 af 37
Produkter:
Vi har et produkt fra teknikfaget der består af et knudepunkt fra vores sommerhus vi har
bygget. vi ønsker at sætte nogle informationscirkler på vores produkt der kan informere
målgruppen om de enkelte elementers funktion. Foruden planchen og informationscirklerne
vil vi producerer en planche der tager udgangspunkt i vores bygningsproces.
Koncept:
Det overordnede koncept er en ”rejse” eller en ”opdagelse”. På vores planche kan men gå på
opdagelse af processen der ligger bag vores endelige produkt den tager udgangs punkt i en
billedserie der dækker de forskellige trin i vores produkts tilblivelse. På vores produkt kan
man så gå på opdagelse i produktets materialer og deres funktion. Dette sker ved at der på
alle de vigtige materialer hænger en informationscirkel som man kan åbne og så finde ud af
f.eks. materialets funktion i konstruktionen.
For at lave en sammenkobling mellem planche og produkt havde vi tænkt os at arbejde i
bestemte farver og former der så skulle gå igen på både planche og på produktet.
Fredag d. 20-09-13
Infocirkler
Vi har til i dag fået skrevet al teksten til vores info cirkler og handlet kartonen som cirklerne
skal laves af
Busola vil prøve at lave teksten i vores info cirkler runde til mandag
Mia vil lave nogle farvecirkler til teksten
Planche
vi har fået lov af Birthe at lave plancher i A1 og A0 vi har valgt at lave en planche i A1 som skal
plottes
AutoCAD tegning
Vi har problemer med at få lavet et billede af vores snit der kan forstøres op til den størrelse
vi skal bruge uden at blive pixileret
Alle gruppens medlemmer tænker over en løsning til mandag.
Alle gruppens medlemmer tænker over en løsning til mandag.

LTG 3.KDE
Side 34 af 37
Mandag d. 23/9-2013
Infocirklerne
I dag har Emma-Amalie og Mie arbejdet på infocirklerne. De fik fundet farvenuancer, der
passer nogenlunde med farven på kartonen, indsat farverne i cirkler med teksten, og printet
cirklerne.
Teksten i infocirklerne
Ang. tekstens placering havde vi først tænkt, at den skulle have en midterplacering i cirklerne,
men det blev for rodet at se på, og lignede nærmere et digt. Vi vil gerne distancere os fra
skønlitteratur, så tekstens layout skal ikke fremstå som poesi. I stedet gav vi teksten en helt
lige højre- og venstremargen, således at den fremstår en smule firkantet, men det har en fin
kontrast til den runde cirkel.
Alle infocirkler fik sig et ”låg”/flap og blev lamineret, så det er helt færdige nu.
Planchen og overskrift til den
Vi har også i dag fået oprettet et Publisher-dokument med selve planchen. Dog var der ikke så
meget fyld at putte på, bortset fra en overskrift og dagens billede med tilhørende billedtekst.
Forslag til overskrifter var: ”Fra papir til praksis” og ”Fra tegning til virkelighed”. Vi valgte den
sidste, da den er mest konkret. Selvom den første har bogstavrim, som kan være en
tiltrækkende faktor, så er den til gengæld mere ukonkret, og den anden henvender sig derfor
mere til målgruppen, da man har en bedre idé om, hvad man går ind til.
Tirsdag d. 24/9-2013
Vi valgte i dag at hele os op i to grupper fra morgenstunden af, således at Mia og Emma-
Amalie forsatte byggeriet, mens Mie og Busola arbejdede på de grafiske aspekter af projektet.
Planche
Mie begyndte at udarbejde mere detaljerede roughs i Publisher. Disse tager stadig
udgangspunkt i det rough, vi besluttede os for i fredags. Vi blev i går gjort opmærksomme på
at vores planche også skal illustrere en kvalitetssikring, hvilket vi dermed skal inkorporere på
planchen. Vi er endt med tre mulige layouts, der alle indeholder samme elementer, men med
forskellig placering af disse. Busola og Mie hælder mest til at vælge layout nr. 2, da den
indeholder mest balance ift. elementers vægt, men vi har ikke besluttet noget på gruppebasis
endnu.

LTG 3.KDE
Side 35 af 37
Snit
Busola arbejdede videre på snittet, der skulle rettes til efter de ændringer, der blev foretaget
på konstruktionens planen i går.
Snittet har fået nogle af de rigtige farver – således at de passer med info-cirklerne, men dette
er ikke helt færdigt.
Busola har lovet at sende snittet til Emma-Amalie, så hun kan rette skriftstørrelsen og de
resterende farver.
Onsdag d. 25/9-2013
Billeder til planchen
I dag har vi kigget og sorteret billeder igennem. Derudover er endnu et billede til planchen
blevet gjort rundt og med sort baggrund, men det er endnu ikke indsat på planchen. Det næste
billede er også udvalgt, men ikke gjort rundt endnu.
Vi har besluttet, at ud over planchen vil vi have et slideshow kørende med alle billederne fra
ugen, således, at folk kan se på flere end bare de 5 udvalgte billeder til planchen.
TEC-dagen
Vi har fået at vide af lærer Søren, at vores tag fod bliver en af de bygninger, der skal stå
indenfor ved TEC-dagen. Dette er en stor fordel for os ift. at kunne se vores målgruppes
modtagelse af produktet og planchen.
Torsdag d. 26/9-2013
Planchen
I dag har vi lavet planchen færdig! Vi prøvede os lidt frem med enten 5 eller 6 billeder på
planchen, men det endelige valg faldt på 5 billeder, da det gør, den skrå linje på planchen
gennem billederne fremgår bedst, og med 6 billeder virkede det proppet.
Vi fik lavet og skrevet en kvalitetssikring, og denne er også på planchen. Tabellens farver er
grålige, da dette passer til gipspladerne på billedet ovenfor, og samtidigt er det heller ikke en
pang-farve, der tager for meget opmærksomhed og giver hjørnet en for stor tyngde.
Efter meget møje og besvær fik vi endelig lavet AutoCAD-filen af vores snit om til en .jpeg,
men det er dog kun på Mias computer, filen kan åbnes, da den er meget stor. Vi indsatte derfor
billedet og lavede resten af planchen på Mias pc.

LTG 3.KDE
Side 36 af 37
Fredag d. 27/9-2013
Planchen
I dag har vi printet vores planche! Der har dog været en hel del bøvl med det. Billedet af
snittet indsat på planchen er åbenbart for stor, så plotteren kan ikke printe den med på
planchen. Det er kun halvdelen af snittet, der printes, og dette er endda helt forvrænget. Vi har
dog fundet en nødløsning. Vi printede billedet af snittet i A3-format på en af de alm. printere,
hvorefter vi klistrede dette billede over det forvrængede snit på planchen. Det er desværre
ikke det kønneste, men der er ikke andet at gøre.
Spørgeskema
Vi har lavet et spørgeskema, som skal uddeles ved TEC-dagen i morgen. Spørgeskemaet er
henvendt til 1. og 2.g’ere. Vi vil gerne vide, om formålet med vores planche og udstilling er
opfyldt, dvs. om deres opfattelse om ”byg og hyg” er ændret efterfølgende. Den ene halvdel af
spørgeskemaet indebærer derfor 2 parametre om dette. Den anden halvdel af spørgeskemaet
er ang. selve planchen, dets design, farver og helhed, så vi kan se, hvordan vores målgruppe
føler, vi har ramt dem ved brug af de designmæssige virkemidler.
TEC-dagen
Vi har aftalt at mødes i morgen mellem kl. 9 og 10, hvor vi sætter infocirklerne på
knudepunktet og lægger spørgeskemaer parat. Mia står for at huske infocirklerne og tape, og
Busola husker at tage spørgeskemaerne med. Vi prøver at skaffe en æske blyanter fra depotet
i morgen. Mia har computer med til at kunne vise slide-show fra byggeugen. Mie tager kamera
med til at kunne fotografere folks modtagelse af produktet.
Lørdag d. 28/9-2013
I dag viste vi vores stand og planche frem ved TEC-dagen. Både bygningen og planchen blev
positivt modtaget. Infocirklerne vækkede opmærksomhed hos især forældre og TEC-dagens
besøgende, men ikke i samme høje grad hos vores målgruppe. Hvad angik planchen ville vi
gerne vide, hvad vores målgruppe syntes om den, så derfor gik vi aktivt ud og opsøgte 1. og
2.g’ere til at komme hen og kigge på planchen. Vi ville gerne kunne se, om vores planches
layout fungerede ift. læseretning og overskuelighed, så derfor spurgte vi nogle af vores
målgruppe, om vi måtte filme dem. Vi filmede dem og kan se, at de læser oppefra og ned

LTG 3.KDE
Side 37 af 37
(nogen mere omhyggeligt end andre), og til sidst danner de sig et overblik – lige netop som en
planche skal fungere. Vi uddelte også vores spørgeskemaer efter deres kig på planchen, for
netop at se, om deres indtryk af faget Byggeri og Energi er ændret. Vi endte med 20
spørgeskemabesvarelser, så det bør være dækkende og gyldigt nok.
I løbet af dagen tog vi også stillbilleder af de besøgende og af vores stand, så vi har
dokumentation til rapporten.
Til næste kom/IT-time har Mia indskrevet svarene på spørgeskemaundersøgelserne. Vi skal
også samle op på vores oplevelser af TEC-dagen, fordele såvel som ulemper, og vi skal uddele,
hvem der skriver hvad til rapporten.
Bilag 4 – Undersøgelsesmetoder:
Nedenstående er et skema over forskellene på kvalitative og kvantitative undersøgelser.
9
9 Kommunikation/it A af Birthe Fog, Caroline Vogelius Wiener og Henriette Lungholt

Ht3 komit-rapport

Recommended

Recommended

More Related Content

More from jegerbusola

More from jegerbusola (11)

Ht3 komit-rapport