Slides til en fællesforelæsning på Pædagoguddannelsen Københavns Professionshøjskole for de meritstuderende på GK2-forløbet. Slides til forelæsningen

4. 28. maj 2020
Forfatters navn

5. ERVING GOFFMAN -
STIGMA
28. maj 2020
Forfatters navn

6. Københavns Professionshøjskole6
Program
1. Velkommen (kl. 13.00 – 13.15)
2. Om at læse værker (Kl. 13.15 – 13.25)
3. Centrale begreber i Stigma (Kl. 13.25 – 14.00)
4. Par-arbejde – begrebstræning (Kl. 14.00 – 14.15)
5. Plenum – om caseopgaven (Kl. 14.15 – 14.20)
6. I grupper –casearbejde m. Goffman (Kl. 14.20 – 14.55)
7. Afrunding (Kl. 14.55 – 15.00)
28. maj 2020

7. Erving Goffman

8. Københavns Professionshøjskole8
Erving Goffman (1922-1982)
Født i Canada
- B.A. Universitetet i Toronto 1945
- Ph.D. Universitetet i Chicago i 1949/53
- Rundet af bla. chicagoskolen
- Hans arbejde rubriceres under retningerne
- Mikrosociologi
- Symbolsk interaktionisme
- Socialpsykologi
28. maj 2020

9. Københavns Professionshøjskole9
Om at læse værker
Hvorfor læse værker? – ‘Readers’ og lærebøger vs. originaltekster.
Hvordan læse et værk?
- Før læsningen. Angrib teksten udefra (bagside, indholds-
fortegnelse, forord)
- Under læsningen. Angrib teksten et selektivt (tjek søgeord
(digitalt), indeks, gå ud fra læseformål/-spørgsmål)
- ‘Syntetisér’ – find definitioner af og relationer mellem begreberne på
og mellem linjerne.
Særligt for værklæsning: Tænk kontekst. Hvornår er det skrevet, for
hvem, på skuldrene af hvilken tænkning? etc.
28. maj 2020

10. Københavns Professionshøjskole10
USA i starten af 1960erne
Raceadskillelseslovene (segregation laws) var stadig i vigør i
Sydstaterne
Borgerrettighedsbevægelsen (Civil rights movement) var på sit
højeste og banede vejen for:
Civil rights act, vedtaget i 1964. Forbød diskrimination pba. Race,
hudfarve, national baggrund, religion og køn.
Raceadskillelseslovene blev ophævet i 1965.
28. maj 2020

11. Københavns Professionshøjskole11
‘Stigma – om afvigerens sociale identitet’
Vigtige værker af Goffman før Stigma
1959: The Presentation of Self in Everyday Life.
1961: Asylums: Essays on the Social Situation of Mental Patients
and Other Inmates
1963: Stigma: Notes on the Management of Spoiled Identity.
28. maj 2020

12. Københavns Professionshøjskole12
Hvorfor ‘Stigma’?
Hvorfor denne udgivelse?
- Fordi der er et samfundsmæssigt behov. ”Mennesker, der tidligere er blevet
frataget deres identitet gennem institutionel indlæggelse, har vanskeligt ved at
opbygge en ny (Goffman 1957). Det er netop denne oplevelse, som Stigma
konkretiserer og udbreder til hverdagslivet uden for den psykiatriske institution.”
(fra forordet i Goffman et al. 2009, s. 15)
- Fordi der er et videnshul omkring temaet. ”Forskerne har .. ikke gjort sig de
store anstrengelser for at beskrive de strukturelle forudsætninger for stigma og
har end ikke forsøgt at opstille nogen definition af selve begrebet.” (Goffman et
al. 2009, s. 43)
28. maj 2020

13. Centrale Begreber

14. Københavns Professionshøjskole14
Centrale begreber i ‘Stigma’
- Social identitet
- Stigma
- Stigmatiserede og normale
- Miskrediteret og potentielt miskrediteret
- Stigmaformer
- Stigmateori
- Blandede kontakter – ‘egne’, ‘kloge’
- Moralsk karriere
28. maj 2020

15. Københavns Professionshøjskole15
Social identitet
Social identitet – vs. social status
”.. eftersom der er tale om personlige egenskaber som for
eksempel "hæderlighed" såvel som strukturelle som for
eksempel "erhverv”
Social kategori
”for eksempel en bestemt aldersgruppe, et bestemt køn, et
bestemt erhverv”
28. maj 2020

16. Københavns Professionshøjskole16
Social identitet
Faktisk social identitet
"den kategori, [et individ] rent faktisk kan henvises til, samt de
egenskaber, han rent faktisk kan påvises at besidde”
Tilsyneladende social identitet
”forhåndsforestillinger om, hvordan det pågældende individ
burde være."
28. maj 2020

17. Københavns Professionshøjskole17
Stigma
fænomen, der rammer en person, som
"besidder en egenskab, der skiller ham ud fra andre personer i
den kategori, hvori han kunne tænkes indplaceret, og det af
en mindre ønskværdig slags”
Og som
”… indebærer en særlig uoverensstemmelse mellem den
tilsyneladende og den faktiske sociale identitet”
28. maj 2020

18. Københavns Professionshøjskole18
De normale
"De af os, som ikke afviger negativt fra de specielle forventninger, der gælder
ved en given lejlighed”
”Begrebet ”det normale menneske” har muligvis sin oprindelse i det
lægevidenskabelige syn på menneskeheden eller i en tendens inden for
store bureaukratiske organisationer (som fx nationalstaten) til i visse
henseender at behandle alle mennesker som lige. Uanset hvordan denne
forestilling er opstået, synes den at have forsynet nutidens lægmand med
den grundlæggende billedverden, hvorpå han bygger sin opfattelse af sig
selv.
28. maj 2020

19. Københavns Professionshøjskole19
Miskrediterede
Den miskrediterede
Et begreb om et individ, der "tager .. det for givet, at hans
særpræg allerede er kendt eller er umiddelbart synligt”
Den potentielt miskrediterede
Et begreb om et individ, der "tager det for givet, at de
tilstedeværende hverken kender til hans særpræg eller
umiddelbart lægger mærke til det"
28. maj 2020

20. Københavns Professionshøjskole20
Stigmaformer
1. Fysiske misdannelser
2. Karaktermæssige fejl
• Viljesvaghed, dominerende eller unaturlige lidenskaber,
forræderiske og kompromisløse overbevisninger, eller
uhæderlighed;
• psykisk sygdom, fængselsophold, stofmisbrug,
alkoholisme, homoseksualitet, arbejdsløshed,
selvmordsforsøg eller politisk radikalisme.
3. Tribale stigma
• begreb for diskrimination pba. hudfarve, race, religion,
national baggrund
28. maj 2020

21. Københavns Professionshøjskole21
Stigmateori
” Vi opstiller en stigmateori, en ideologi for at forklare [den
miskrediteredes] underlegenhed og overbevise os selv om
den fare, han udgør. I nogle tilfælde rationaliserer vi en
modvilje, som i virkeligheden udspringer af andre skel, for
eksempel sociale klasseforskelle.”
28. maj 2020

22. Københavns Professionshøjskole22
Interaktionen mellem normale og
stigmatiserede – blandede kontakter
De egne
Når den stigmatiserede befinder sig blandt mennesker med samme
stigma, kan han "organisere sit liv på grundlag af sit handicap”
De kloge
"personer, som er normale, men hvis specielle situation har medført,
at de er blevet intimt fortrolige med den stigmatiseredes hemmelige
liv og er sympatisk indstillede over for dette, og som derfor nyder en
vis accept fra de stigmatiseredes side"
28. maj 2020

23. Københavns Professionshøjskole23
Moralsk karriere
Begreb for det forhold, at "mennesker, som har et bestemt stigma, plejer
at gøre sig de samme erfaringer i forsøget på at finde sig tilrette med
situationen", og at "de gennemgår de samme faser i udviklingen af deres
selvopfattelse”
To faser:
1. hvor den stigmatiserede lærer og tilegner sig de normales
standpunkt, hvorved han også tilegner sig de identitetsforestillinger,
som råder i samfundet som helhed, samt et generelt billede af,
hvordan det ville være at være behæftet med et bestemt stigma.
2. hvorigennem han lærer, at han har et bestemt stigma, denne gang
med et mere detaljeret indblik i, hvilke konsekvenser det medfører
28. maj 2020

24. Københavns Professionshøjskole24
Moralsk karriere – 2 faser
1. hvor den stigmatiserede lærer og tilegner sig de normales
standpunkt, hvorved han også tilegner sig de identitetsforestillinger,
som råder i samfundet som helhed, samt et generelt billede af,
hvordan det ville være at være behæftet med et bestemt stigma.
2. hvorigennem han lærer, at han har et bestemt stigma, denne gang
med et mere detaljeret indblik i, hvilke konsekvenser det medfører
28. maj 2020

25. Københavns Professionshøjskole25
Moralsk karriere – 4 mønstre
Medfødt stigma
1. Mennesker med et medfødt stigma, som tilpasser sig deres
ufordelagtige situation allerede, mens de lærer og tilegner sig de
normer, som de ikke kan leve op til (eks. – et forældreløst barn)
2. Den beskyttende kapsel. Familiens og det lokale samfunds evne til
at danne en slags beskyttende kapsel omkring sine unge. På et
tidspunkt går det op for barnet
Stigma senere i livet
3. det menneske, som bliver stigmatiseret senere i livet,
4. dem, som fra begyndelsen har tilpasset sig et fremmed miljø, inden for eller uden for det
normale samfunds geografiske grænser, men som senere må lære en anden levevis, som
af omgivelserne betragtes som den virkelige og rigtige.
28. maj 2020

26. Københavns Professionshøjskole26
Goffmans begreber, - som flashcards
https://quizlet.com/509714906/goffman-1963-stigma-om-
afvigerens-sociale-identitet-flash-cards/
28. maj 2020

27. CASE-ARBEJDE

28. Københavns Professionshøjskole28
Casearbejde – i grupper
1) To muligheder:
a) egen case
b) Vælg 1 af casesne her: bit.ly/2casesgoffman
2) Tag stilling til flg.:
1) Hvilken stigmaform er der tale om?
2) Hvor befinder den stigmatiserede sig i sin moralske karriere?
3) Analysér casen ud fra Goffmans øvrige begreber
28. maj 2020

29. Københavns Professionshøjskole29
Litteratur
Baron, R. A., Byrne, D., & Suls, J. (1989). Attitudes: Evaluating the social world.
Baron et al, Social Psychology. 3rd edn. MA: Allyn and Bacon, 79-101.
Gammeltoft, O., Larsen, S., Pedersen, I. & Abrahamson, P. (2011). Sociologisk
leksikon. Kbh: Hans Reitzel.
Goffman, E., Gooseman, B., Dinesen, K., Jacobsen, M. & Kristiansen, S.
(2009). Stigma : om afvigerens sociale identitet. Frederiksberg:
Samfundslitteratur.
Goffman, E. (1971 [1959]). The presentation of self in everyday life.
Harmondsworth: Penguin.
Kyhn, J., Matthiesen, M., Svendsen, A., Larsen, M. & Matthiesen, J. (2018). Skriv
opgaver på pædagoguddannelsen. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
28. maj 2020