1. 1
Musikken og kunsten skal
spejle levende mennesker
Den klassiske sangerinde Elisabeth Hanke fortæller her i et meget
dybt og personligt interview, hvordan , man som fortolker af kunsten
kan opleve såvel en taknemlighedsbølge som indvendig rengøring
Det ser ud som om, at du gør meget for at fortælle folk, hvad du står
for. Er det vigtigt for en klassisk kunstner
at give folk et helstøbt indtryk af en.
-Ja, det er en verden, som er meget
mangfoldig, har mange forkellige
udtryksmåder, og jeg synes, det er vigtigt at
være så meget så muligt sig selv og være fri
til at skabe sin kunst, sin sang, for det er
det personlige udtryk, publikum betaler for
og bliver rørte over. Jeg kan ikke synge med
hjertet, hvis jeg ikke kender mig selv, og så
rører det ikke ved noget hos publikum.
Hvad er det, der gør, at du har valgt at udtrykke dig gennem klassisk
musik
Jeg startede faktisk med at optræde med sang og guitaspil da jeg gik i 5. klasse
- senere sang jeg rock i et par bands, og det er hårdt for stemmen når ma n ikke
har så megen teknik, og jeg opsøgte en sanglærer
som fik mig til at åbne øjne og ører for poesien og
skønheden i den klassiske musik, operaens
verden. Det var fordi, jeg skulle lære, hvordan jeg
skulle synge så det kunne holde. Nu har jeg det
sådan, at jeg er rigtig god til at skabe en stemning
med min sang, både når jeg er alene og også med
pianist og musikere. det kan være stille sange,
eller musical eller Wagneroperaer, så længe jeg
har noget på hjerte, fortæller min historie, så
bærer det. Anmeldere har hele tiden pointeret min
evne til at være stemningsskabende, og det synes
jeg jeg er, når jeg udtrykker mig gennem klassisk
musik.
Hvad er det, der efter din mening, får
klassisk musik og fortolkning til at overleve
gennem generationer.
-Det er de følelser der vækkes når man lytter eller synger selv eller er del af et
stort ensemble der løfter i flok. Vi har alle sammen brug for både de store følelser

2. 2
og også de små, hvis jeg må kalde dem sådan, for alle følelser er vigtige. det er
glæden ved at skabe, opleve at udøvende kunstnere er glade for at gøre det de
gør, at kunne synge "hjertesang", at være generøs fra scenen, at give liv til en
melodi, at skabe en udgave af "stille hjerte, sol går ned" så billederne bliver
malet i publikums hoveder, at få en mail fra en dame der har hørt "Påskeblomst" i
min udgave og aldrig vil kunne synge den salme uden at tænke på mig, det er
følelserne der bærer det videre, det der blev skabt i lige netop det øjeblik hvor
det foregik. Vi har brug for forløsning, at le og græde, at få energi fra scenen, at
få varme ved kunst og musik, at blive rykket i vores forestillinger, at nogle stiller
spørgsmålstegn ved alting, at forarges og forundres over livet og musikken, at
fortolke på en måde som er min, som spejler vores samf und. Når jeg synger
Carmen, bygger jeg en moderne kvindekarakter op, som lever nu, og ikke en
med hånden i siden og blomst i håret, nærmere en pige i militærbukser som er
moderne nu, med de problemer og frustrationer der er i vores samfund nu, for
musikken og kunsten skal spejle levende mennesker, der er her nu, og musikken
er for dem der lever nu. medmindre man bevidst sætter et nostalgisk trip i scene
fra det forrige århundrede, og det er selvfølgelig også sjovt, for der er det aspekt
at vi selvfølgelig også bygger på det der var der før.
Er de dramaer, man udspiller som klassisk
sanger f.eks. udtryk for de dramaer, der
foregår i ens indre?
-Dramaerne er måske foregået på et tidligere
tidspunkt i ens liv - man kan ikke drage sin
egen personlige sorg ind i en rolle på samme
tid som man synger den, så græder man jo,
også kan man ikke synge! Jeg gør det, at jeg
bruger mig selv, mine personlige erfaringer,
temperament, min evne til at nuancere, at
være åben i mit følelsesregister og tage den
stemning der kommer udaf de ord jeg synger
sammen med den musik der er tilstede ligeher
og nu, det er at skabe i situationen, at have
forberedt sin karakter og rolle så grundigt at
man kan tage en indånding også mærke at
sandet er varmt under Carmens fødder - vi er i
stand til at gøre utrolig mange ting med
fantasien, og i operaen er der store
hjælpemidler, for der er både musik, tekst,
situationer, og så skal man bare leve sig ind i
det. Føle det, er nok den korteste måde at sige
det på. At synge Sulamiths sange af Lange-
müller og carmen er dybest set det samme, for jeg er formidleren af henholdsvis
Sulamith og Carmen. Der er altid balancer at tage vare på, jo bedre man kan sine
ting, jo større udtryk kan man slippe afsted med. Jeg oplever det altid som en
stor forløsning at kunne få lov til at spille og synge en anden end den jeg er, for i
Carmens cirkel, f.eks., kan hun jo gøre mange flere ting end jeg Elisabeth som
privatperson kan gøre, og det er bare helt vildt fedt at være istand til og få lov til
at synge på den måde. Jeg har lige indsunget en plade med en Frugtbarhedsvise,
hvor jeg havde 12 forskellige roller, og de kunne rigtig mange ting! Så de
dramaer, der foregår, er oplevede oplevelser i ens eget liv, eller det er en
forestilling om noget, der fremkalder den føle lse hos én selv, som bærer den
rigtige stemning frem. Emilia i Otello måtte i 4. akt sidste scene forestille sig sin
søn på vej ud under en lastbil for at få et udtryk som instruktøren var tilfreds
med. Altså jeg måtte forestille mig det i Emilias skikkelse. Og det er selvfølgelig
ikke særlig sjovt at skulle gøre det, det er kun nødvendigt at tage den seje tur en

3. 3
gang, for så er der baner en motorvej inde i ens hoved, også skal man bare køre
af vejen sener hen.
Hvad er et godt job for dig Vil du
fortælle om et af de bedste, du har
haft.
-Alle mine jobs har været de bedste! At
synge Schwertleite i "Valkyrien" under
Kent Naganos ledelse, er dog en af de
største oplevelser jeg i senere tid har
været med til, den flyvetur varede længe
bagefter, at synge med Göteborgs
Symfoniorkester og en af verdens bedste
dirigenter i Wagners Valkyrieridt var
fantastisk. At synge Stille Hjerte til en begravelse acapella ved siden af kisten er
også fantastisk. Det er en anden bølge der bærer, en taknemlighedsbølge.
-Jeg har det sådan, at jeg altid er dybt taknemmelig når nogen vil høre mig
synge.
En anden koncert som også var rigtig god, var en hjertesangskoncert på
Østervang plejehjem i København, hvor jeg virkelig formåede at kommunikere fra
mit hjerte til de gamle mennesker, og alle var dybt taknemmelige og glade, og vi
vidste ikke rigtigt hvorfor, men stemningen var bare så utrolig!
Et godt job er også når man bliver vel modtaget, og hvis man skal arbejde i et
fremmed land så er det dejligt hvis der er sørget for et sted at bo osv.
At synge Fantine i "Les Miserables" var også et fantastisk godt job, for der blev
jeg også total formidler og tænkte overhovedet ikke på Elisabeth før flere timer
efter - det var som en indvendig
rengøring!
Kan du fortælle, hvornår en
perfomance er dårlig for en klassisk
sanger?
-Hvis rummet er for tørt, hvis klaveret
ikke stemmer, hvis man ikke har
ordentlige prøveforhold, hvis der er alt
for megen røg i lokalet, får publikum ikke
de bedste, sange de har hørt, hvis folk er
ligeglade og larmer og snakker, hvis man
ikke kan få sin musik igennem pgr.
uenighed med dirigent eller andre
sangere eller skuespillere.
Du formidler såvel Carmen som Kai Normann Andersen. Er det ikke et
stort spænd for en klassisk sanger. Der er, mener jeg, vel langt fra Det
kg. Teater og så ud på cabaretscenerne - eller hvad?
-Nej, der er faktisk ikke så langt! Jeg formidler hele tiden en historie, jeg synger
PH viser på en anden måde en Habanera fra Carmen, selvfølgelig gør jeg det,
men hele tiden er jeg i en karakter, en historie.

4. 4
Du har ifølge dit CV oplevet meget som
klassisk fortolker. Hvad vil du ger´ne nå
mere?
-Jeg vil gerne opleve at få lov til at synge nogle
flere af altpartierne i Wagners "Ring". Jeg vil
meget gerne opleve at formidle Erda, Moder Jord
engang - det ønsker jeg mig. Og at synge i nogle
store opsætninger, hvor alting foregår, med
mange mennesker på scenen, stort orkester, jeg
elsker liv og glade dage, generøsitet, især fra
scenen, og også i livet.
Er der sket en udvikling af behovet for
klassisk operasang gennem årene?
-Ja, og vi kan nå et større publikum med
kammerudgaverne af operaerne. De små
ensembler der kan gå på gulvet i enhver sammenhæng synes jeg vi skal lave
mere af. Hvis nu de herrer der er gået i krig fik afløb for deres følelser gennem
musik ville der nok være fred på vor jord. Os der kan, må i hvertfald forsøge at
klarlægge de magtfrustrationer, der er i
vores verden, så det kan få en ventil - det er
det jeg mener med at spejle, vi har en
funktion, og jeg er ikke bange for at udleve
de grimme følelser på en scene - det er en
gave at jeg kan, tak for den, og jeg kan
ændre noget ved at vise det. Jeg fik en
anmeldelse engang for min udgave af
memory fra "Cats": Elisabeth Hankes udgave
af Memory fra "Cats" er et klangligt
stormvejr der renser sjælen. Hun er en
personificering af den udlevede tragik":
Når man får sådan en, tænker jeg, at her er
noget, jeg kan i forhold til mange, der ikke
kan, at vise en tragik fra scenen som
publikum tror på. Det er også noget med
ikke at blive sindssyg selv, for hvis det ikke
kommer ud konstruktivt, går det jo indad,
også er det knap så sjovt i de perioder, jeg
ikke kan komme af med den energi.