SlideShare a Scribd company logo

Digibarn-full-new

•
•
M
Michael Friislund
1 of 20
Download to read offline
Storttillæg omfritidshuse ë Få merepladsmedetanneks ë Sådan udnytter du solvarmen Ó Den ideelle sommerhushave ★★★★★★ MAGASIN Jazz. Genhør med et legendarisk album Svenske digte. 300 siders poetisk magi Mesterværk. Enestående bog om musik Mændibevægelse. Engangstod de på hovedet for at ændre verden. Har mænd lærtaf 70ernes flip? MAGASIN/2-3 Af Mads Kastrup De kirkelige myndigheder i København vejrer nu mor- genluft efter årtiers forgæves bestræbelser på at lukke kirker i hovedstadsområdet. Det er beslutningen om at lukkeDavidskirkenpåØsterbro, der får formanden for det kirke- ligebudgetudvalg iKøbenhavn, TorbenLarsen, tilatstilleyderli- gerekirkelukningeriudsigt. »Menighedsrådets lukning af kirken er exceptionel,« siger TorbenLarsen. Kirkens ledere i Storkøben- havn har ikke hidtil haft større succes med at lukke kirker i hovedstadsområdet, selv om befolkningstal og medlemstal erfaldetdrastiskimangeår. Det har øget behovet for at få rettet op på en skrantende øko- nomi, som skyldes for mange kirkerogformegetpersonale. »Vi kan uden problemer lukke 20 af kirkerne,« siger bud- getformandTorbenLarsen. I Folkekirken er det overladt til de lokale menigheder at ned- lægge deres egne kirker. Kirke- ledelsen i København har længe forsøgt at få menighedsrådene til at indse, at det er bedre med 50 sognebørn i én kirke end ti sognebørn i fem forskellige kir- ker. Med Rosenvænget Sogns beslutningomatlukkeenafsine tre kirker samt en ny forstærket indsats biskop og budgetudvalg imellem, satses der på, at klok- kenerfaldetislag. »Vi er simpelthen nødt til at geare vores organisation,« siger Københavns biskop, Peter Skov- Jakobsen. 20 kirker kan lukkes i København 3X Af Michael Friislund Børn bruger digitale medier som aldrig før, men børnehaverne er uenige om, hvorvidt de skal hoppemedpåbølgenellerværeendigitalfrizone. I fire ud af ti børnehaver må børnene gerne tagederesegenhåndholdtespillekonsolmedhver dag.Detviserenrundspørgeblandt464aflandets børnehaver,foretagetafBerlingskeResearch. UdviklingenvækkerbekymringhoslektorStig Brostöm fra Danmarks Pædagogiske Universitet, somienårrækkeharforsketibørnehavebørn: »Det kan hurtigt blive et modspil til børneha- vens sociale liv. Det er pædagogernes opgave at sikre, at børnene ikke isolerer sig bag skærmen, eller bruger deres digitale legetøj til at købe sig vennerogfåenhøjerestatus,«sigerStigBrostöm. Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen fra Netsundhedsplejerske.dk får jævnligt henvendel- ser fra forældre, som har dårlige oplevelser med Nintendoer i børnehaven, og hun deler forældre- nesbekymring: »Deskabereta-holdogetb-hold,ogforældrene føler sig presset til købe en Nintendo og lade bør- nenetagedenmediBørnehaven,«sigerhun. En tredjedel af landets børnehaver har helt forbudt Nintendoer og lignende spillekonsoller, blandtandetiSkovknoldeniFrederiksværk. »Børneneharfåetlovtilattagedetmedenkelte gange, men det er et meget attraktivt stykke lege- tøj, som skaber stor misundelse blandt dem, som ikke har det. Og så oplever vi også, at det går ud overaktivitetsniveauet.Børnenekanspilleitime- vis, hvis de for lov. Desuden forstår forældrene ikke,atviikkekantageansvarforsådyrtetstykke legetøj,« forklarer Skovknoldens leder, Lene Hes- snerLyk. Ph.d. Klaus Thestrup fra Aarhus Universitet, som til daglig underviser på pædagoguddannel- sen ved VIA University College, er skeptisk over foretforbud. »Der kan være mange gode grunde til at for- byde Nintendoen, men med en fremtid, som vil bydepåendnufleredigitialemedier,ogsåibørne- haven, bør man i stedet undersøge hvilke mulig- heder,dereridem,«sigerKlausThestrup. Nintendoer indtager børnehaven Digital barndom. De håndholdte spillekonsoller deler børnehaverne. Nogle børne- haver lader børnene spille dagligt – andre har forbudt det digitale legetøj. NATIONALT/8-9 FOTO: NIELS AHLMANN OLESEN MAGASIN ‘Kildevæld’eretregistreretvaremærkeforRefreshment ProductsDenmarkApS.Carlsbergeretregistreretvaremærke forCarlsbergA/S.©2010RefreshmentProductsDenmarkApS. KØB EN KILDEVÆLD® OG GIV 3 LITER RENT DRIKKEVAND TIL AFRIKA 3LITERRENTVAND.DK HVILKEN VAND DRIKKER DU? B.DK4 SEKTIONERNR. 110 . TORSDAG 21. APRIL OG FREDAG 22. APRIL 2011 KR. 30,00 . UGE 16 .
Michael Friislund // micfr@berlingske.dk De danske børnehaver går en digital fremtid i møde med børn, som bliver bedre til at bruge digitale medier, og forældre som i stigende omfang sender deres børn i børnehave med de nyeste digitale gadgets. Men allerede nu spilttes børnehaverne i spørgsmålet, om børn må medbringe deres håndholdte spillekon- soller. Det viser en rundspørge blandt 464 børnehaver foretaget af Berlingske Research. Hersvarerentredjedel,atdeheltharbandlyst de populære spillekonsoller. Men i stedet for atfrygtededigitalemedierskaldeblivebedre til at inkoorporere dem i børnehaven, mener KlausThestrup, »Pædagogerne skal se mulighederne i de digitale medier og bruge dem i de pædago- giskelege.RykbørnenemedderesNintendoer ud på legepladsen. Giv dem opgaver, hvor de skal tage billeder af ting og hinanden. Pæda- gogerne er i forvejen uddannede til at udnytte en lang række redskaber til at aktivere børn. De digitale medier er blot endnu et redskab,« siger Klaus Thestrup, som frygter, at børneha- ver,derfuldstændigafviserdigitalemedier,på sigt vil få svært ved at følge med den digitale udvikling. Frygteroverforbrug Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, som står bag siden Netsygeplejerske.dk, er tilhæn- ger af, at børn lærer at bruge digitale medier, men hun undrer sig over, at det skal ske i bør- nehaven. »Det fører nemt til et overforbrug. Børn i den alder bør kun sidde i en time foran en skærm, og de bruger i forvejen megen tid på at spille og se fjernsyn derhjemme. Jeg savner gode argumenter for, hvorfor de også skal spille i børnehaven, som har så meget andet at tilbyde,« siger Helen Lyng Hansen, der får mange henvendelser fra forældre, som føler sig pressede til at købe en Nintendo, fordi de andrebørnibørnehavenharderesmed. Hendes største bekymring ligger imidler- tidikkehosforældrene,menhosbørnene. »Det bliver børnenes ansvar at passe på deres Nintendo, hvilket eralt for tidligt.Børni den alder skal kunne lege frit og uden bekym- ringer for, om deres Nintendo går i stykker, eller deres oplader er blevet væk,« siger Helen LyngHansen. Skoleforberedelse Flere børnehaver giver udtryk for, at børnenes brugafNintendorusterdemtilskolen,hvilket HelenLyngHansenikkeforstår. »Børnene bliver underholdt og får hele tiden en slags ros, når de spiller. Den form for stimuleringkanenskolelærerikkematche.De skulle i stedet øve børnene i at lytte til en vok- sen, som har noget spændende at fortælle,« sigerHelenLyngHansen. Over halvdelen af landets børnehaver sva- rer, at de har en computer, som børnene kan benytte.HerserLektorStigBroström,somhar forsket i børnehevebørn i årtier, langt bedre muligheder, hvis målet er, at børn skal blive bedrerustettilskolestart. »Her kan børnene spille og skrive på skift, og kigge på mens de andre bruger compute- ren. Nintendoerne er et mere isoleret stykke legetøj, hvor børn i højere grad sidder alene ved skærmen, muligvis med en kammerat ved skulderen. Jeg vil mene, at en computer har mere at tilbyde børnene både socialt og teknisk,«sigerStigBroström.B Børnehaver uenige om digital fremtid Digitale børn. Pædagoger og børnehaver skal være bedre til at udnytte de digitale medier, mener forsker. TDetledernemttilet overforbrug.Børniden alderbørkunsiddeien timeforanenskærm, ogdebrugeriforvejen megettidpåatspilleog sefjernsynderhjemme. Jegsavnergodeargu- menterfor,hvorforde ogsåskalspilleibørne- haven,somharsåme- getandetattilbyde. Helen Lyng Hansen. Netsundhedsplejerske Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Forårssolen har allerede brændt hul i sky- erne, og et kig ud gennem vinduet viser børn, som gynger, cykler, løber og leger. Ikke en eneste solstråle har sneget sig ind i børneha- vens opholdstue, hvor de ældste børn sidder på rad og række med hver deres Nintendo i rød,grøn,gul,blå,sortoghvid. »Hver fredag giver vi børnene i den ældste gruppe lov til at tage deres Nintendo med, hvilket har været et stort hit, særligt om vin- teren. Det er blevet så populært, at 15 ud af 19 af de store børn nu har en Nintendo DS,« forklarer Birthe Jørgensen, pædagog i Børne- havenSvaneniGadstruppåMidtsjælland. Børnene får lov til at spille en time om formiddagen og lidt om eftermiddagen. I dag har syv børn deres Nintendo med, mens Marius har glemt sin derhjemme. Han kigger i stedet over skulderen på Silas, som er travlt optaget af sit Star Wars-spil. Efter nogen tid bliver han urolig, men så rejser Lucas sig, som sidderoverfor,oglånerhamsinNintendo. »Børneneergenereltgodetilatdele,ogellers hjælpervidemlidt,«sigerBirtheJørgensen. Der er et overtal af drenge i stuen, men yderst til venstre i sofaen sidder Ida og Liva. Mens Ida og et par af drengene har et mul- tikort i deres Nintendo, hvor der kan være hundredvis af spil på, har Liva kun spillet Zhu ZhuPets,somhunhurtigtblivertrætaf. »Nu vil jeg tegne noget flot,« siger Liva, som hurtigt får lokket Ida med. De to piger tegner på hver deres Nintendo, som er koblet sam- »Her spiller vi kun om fredagen« Spilletid. Nintendoerne hitter i Børnehaven Svanen. Nintendoer i børnehaven? 26.5 pct. har ingen retningslinjer for, hvilke slags legetøj, som må medbringes, eller hvor ofte det må medbringes. Hvor ofte må børnene medbringe deres Nintendo i Børnehaven? Tillader Nintendo hver dag Tillader Nintendo 1-2 gange om ugen Tillader Nintendo sjældenere Tillader ikke Nintendo Har ikke oplyst 26,5 pct. 14,8 pct. 13,1 9,4 31 pct. 4,9 Hvor meget må børnene i snit bruge deres spillekonsol på de dage, hvor de må medbringe deres håndholdte spillekonsoller? Under 1 time 1-2 timer3-4 timer 5-6 timer: 0 Mere end 6 timer: 0 Ønsker ikke at svare Ved ikke Ingen restriktioner 36,9 pct. 27,7 pct. 26,9 pct. 4,6 1,5 2,3 Børn bruger digitale medier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutioner og skoler. Men bruger børnene for meget tid på spillekonsoller og internet eller udnytter vi i virkeligheden slet ikke børnenes potentiale? Berlingske sætter i en ny serie den digitale barndom under lup. Deltag i debatten Er det i orden, at børn tager dyrt digi- talt legetøj med i børnehaven? Deltag i debatten på B.dk. INFOGRAFIK / HANS FÆRCH-JENSEN Bny serie /FOKUS/08. BERLINGSKE / 1.SEKTION / TORSDAG21.04.2011
mengennementrådløsforbindelse,sådekan se,hvaddenandentegner. »Vi sender tegningerne til hinanden. Man skal bare trykke på denne knap,« siger Ida, mens hun prikker løs på sin skærm, så Berlingskes udsendte ikke er i tvivl om, hvor knappensidder. Ida sender en strøm af tegninger af sted til Liva. Nogle er fyldt med krudseduller, mens andreertegningerogsmåord. »Liva,prøvatseher.Nustårmitnavn–bare påenandenmåde,«sigerIda. Et par af drengene, Noah og Mads, har fået øjnene op for pigernes tegneleg og begynder atblandesig. »Nu sender Noah billeder til mig,« udbry- derLivapludseligt. »De er grimme, bare send dem tilbage,« til- føjerIdaefterathavebetragtetNoahstegning ietlillesekund. »Hvordan?,«spørgerLiva,hvorefterIdagri- berhendesNintendoogviserhende,hvordan detskalgøres. Nintendo med måde »Tidligere var der meget snak om, at det var en asocial leg, men hos os har vi oplevet, at børnenehjælperhinandenogspillersammen påtværsafkøn,grupperogalder,«sigerBirthe Jørgensen. Flere af pædagogerne i Svanen har aldrig selv brugt en Nintendo, men føler sagtens, at de kan følge med i, hvordan børnene trives, mens de spiller. Er der problemer med det tekniske, har de en 24-årig pædagog, der selv spillerNintendo,somaltidkanhjælpe. Til trods for de gode erfaringer har børne- haven valgt at begrænse Nintendoerne til om fredagen,somtypiskerdagenmedDisneysjov ogfredagsslik. »Det er jo stillesiddende leg, og det er vig- tigt, at børnene fortsat laver andre ting – som eksempelvis når de er udenfor. Og så er det dejligtforbørneneathavenogetatsefremtil,« forklarerBirtheJørgensen. Selv om børnene har restiktioner på, hvor meget de må spille, er det langt fra dem alle, som spiller, lige så meget som de må. Efter en halv time klapper Ida og Liva deres Ninten- doer sammen og lister ud af lokalet. Et par af drengene følger efter, mens en lille håndfuld bliver siddende, dybt optagede af at styre blikkenslagere over levende svampe eller slå stormtroppermeddereslyssværd. På legepladsen har forårssolen skabt som- merstemning, og mens en hane render rundt og forsøger at holde styr på sine høns, sidder IdaogLivapåkantenafsandkassenog»bager« sandkager.B FredagfåralledeældstebørniBørnehaven Svanen iGadstruplovtilat spille på deres medbragteNintendoer. Fravenstretilhøjre sesLiva,Ida,Lucas,Emil,MadsogNoah. Foto: NIels Ahlmann Olesen Børnehaver, som tillader Nintendoer. I hvilken grad anser du at spillekonsollerne kan bidrage med noget socialt og/ eller pædagogisk, som institutionen ellers ikke ville kunne tilbyde? I nogen grad I ringe grad Slet ikke I høj gradØnsker ikke at svare Ved ikke 15,6 50,8 pct. 23,4 pct. 6,2 3,1 0,8 BERLINGSKE RESEARCH HAR KORTLAGT 464 BØRNEHAVERNES HOLDNINGER TIL NINTENDO, VED AT STILLE DEM EN RÆKKE SPØRGSMÅL. 31,5 pct. 22,3 pct. 36,2 pct. 1,5 pct. 0,8 pct. 7,7 pct. De børnehaver, hvor børnene gerne må tage deres Nintendo med, blev spurgt om, hvilken rolle pædagogerne havde i børnenes spilleleg. Har I på din institution regler for, hvilke spil børnene må spille. Ja vi følger den angivede alders- mærkning på spillet Ja vi foretager en umid- delbar vurdering af spillet fra gang til gang Ja, vi har regler for typen af spil børnene må spille Nej Ved ikke Ønsker ikke at svare I ringe grad Børnehaver, som tillader Nintendoer. I hvilken grad bruger i børnenes spillekonsoller til at lave pædagogstyrede sociale aktiviteter, hvor børnene f.eks. bliver sat til at spille på skift eller sammen med nogle, som de ikke normalt leger med, eller holder spilledag/spillearrangementer, hvor børnene hjælper eller konkurrerer med hinanden. I nogen grad Slet ikke I høj gradØnsker ikke at svare Ved ikke 12,1 28,2 pct. 21,8 pct. 31,5 pct. 3,2 3,2 REDIGERET AFSUSANNE HORSDAL.LAYOUT: FINNMIKALSKI /FOKUS/ .09BERLINGSKE / 1.SEKTION / TORSDAG21.04.2011
Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Digitale krav til børnehaven kan blive en naturlig konsekvens af regeringens planer om at indføre fælles retningslinjer, når børneha- vebørnskalgøresklartilskolegang. »Det er helt relevant også at bruge digitale medier, når personalet i daginstitutionerne arbejder med børnenes læring og udvikling. Jeg har netop nedsat en taskforce, der skal indsamle de gode eksempler og viden om, hvordan børn bedst lærer og udvikler sig. Her vil det være helt oplagt også se på, hvordan digitale medier bruges bedst muligt,« siger socialminister Benedikte Kiær (K)til Berling- ske. Professor Niels Egelund fra DPU, som er formand for taskforcen og derfor skal stå i spidsen for at udarbejde de nye retningslinjer forbørnehaverne,erenigmedministeren. »Det er da oplagt, at vi vil kigge på de digi- tale medier, når vi skal udarbejde landsdæk- kende mål til børnehaven. De nuværende pla- ner er fra 2004. Dengang var der ikke samme fokus på alt det digitale, som vi lever med i dag,«sigerNielsEgelundtilBerlingske. InspirationfraSverige I torsdags kunne Berlingske fortælle, at bør- nehaverne er dybt splittede i spørgsmålet om, hvorvidt børn må medbringe deres hånd- holdte spillekonsoller i børnehaven. Selv om socialministeren åbner for, at digitale medier skal på børnehavernes dagsorden, er det lige såvigtigt,atdetikkekammerover. »Personligtsynesjegikke,atbørnskalhave mulighed for i timevis at isolere sig fra alle andre i daginstitutionerne med en håndholdt spillekonsol,«sigerBenedikteKiær. I Sverige har man allerede valgt at fokusere pådeheltungesbrugafdigitalemedier. »Børnene ved allerede, hvordan de skal navigere rundt på nettet, når de begynder i skole, men de forstår ikke alt det bagvedlig- gende. Derfor starter vi et projekt, som skal sikre, at de seksårige lærer at færdes sikkert på nettet,« forklarer Martina Högberg fra det svenskemedieråd. Konkret foregår det ved, at pædagogerne i forskolen, som svarer til nulte klasse i Dan- mark, instrueres i at undervise børnene i at bruge nettet. Pædagogerne kan læne sig op ad forskelligt storytellingmateriale, eksempelvis en historie, hvor hovedpersonen undrer sig over, hvor mange ben en edderkop har. Hans storebror fortæller ham, at den har seks, mens hans ven siger, at den har otte. Børnene skal derefterdiskutere,hvemdetrorpå. »Børnene lærer at være kildekritiske og tænke over, hvem der er afsenderen af infor- mationerne,«sigerMartinaHögberg. Det svenske medieråd har valgt at fokusere på netop de seksårige, da det er i den alder, børnene viser de første tegn på, at deres brug afnettetændrersig. Selv om mange danske børn allerede bru- ger internet og spillekonsoller i børnehaven, er det ikke noget, der skal laves nationale ret- ningslinjer for, mener formand for Forældre- nesLandsforeningLarsKlingenberg. »De enkelte børnehaver tilrettelægger selv den pædagogik, som de mener er fornuftigt. Det giver eksempelvis frihed til at oprette idrætsbørnehaver,hvilketviermegetpositive overfor,« siger Lars Klingenberg, som i øvrigt er skeptisk over for, hvor meget børn egentlig lærerafatspille. »Jeg tror ikke, at børnene lærer meget om IT ved at sidde og spille på Nintendo. Og jeg er sikker på, at de nok skal lære at bruge en computer, når de begynder i folkeskolen. Jeg mener ikke, at der er behov for nationale ret- ningslinjerpåområdet.« Digital børnehave kan blive et krav Digitale børn. Børnehavebørn skal lære om digitale medier, hvis det fremmer deres udvikling og gør dem skoleklar, mener minister og ekspert. Michael Friislund og Nathalie Ostrynski micfr@berlingske.dk, nao@berlingske.dk Bogstavernewwwerikkelængerevolapykfor de toårige. 43 procent af alle toårige har i dag været på nettet, mens hvert fjerde barn mel- lem to og fem er på nettet mindst én gang om ugen. Det viser en undersøgelse foretaget af det svenske Medierådet blandt svenske børn i2010. »Debutalderen på internettet er faldet markant de seneste fem år. Det er de færreste fireårige i dag, som ikke har været på nettet,« forklarer Martina Högberg fra det svenske Medieråd.I2005visteentilsvarendeundersø- gelse,atbørnigennemsnitvarniårgamle,når de begyndte med at bruge internettet. I 2010 ergennemsnitsalderenfaldettilfireår. Selv om undersøgelsen er lavet blandt svenske børn, kan den sagtens overføres til Danmark. »Det er en generel tendens i de skandina- viske lande, som skyldes den velstand, vi har oplevet i en årrække, men det handler også om vores åbenhed over for digitale medier,« forklarer Dorte Mari Aggergaard fra det dan- skeMedieråd. Forældreskalfølgemed De unge har helt andre forudsætninger for at bruge digitale medier, fordi de er vokset op med dem. Samtidig stiller det forældrene over fornogleudfordringer. »På samme måde, som børn skal lære at gebærde sig i trafikken, skal de lære at færdes pånettet.Selvomdehurtigtlærerattrykkepå derigtigeknapper,erdetvigtigt,atforældrene ermed,«sigerDortheMari. Undersøgelsen viser, at jo yngre foræl- drene er, jo lettere har de ved at følge med og vejlede deres børn. Men uanset alderen skal forældrene ifølge professor Birgitte Tufte fra CBS med speciale i børns medievaner være lige opmærksomme på de små børns klikkeri medmusen. »Det er fint, at børnene bliver fortrolige med et medie, som de alligevel senere i livet skal stifte bekendtskab med. Især hvis de spil- ler forskellige børnespil. Så lærer de at bruge sanserne i forhold til mediet. Men man skal holdeøjemed,atdeikkesidderforlængeforan skærmen, og hvilke hjemmesider de kommer ind på. Det er forældrenes ansvar, for de små børn kan ikke selv være kritiske over for ind- holdet på samme måde, som teenagerne er det,«sigerhun. I Danmark er Medierådet gået sammen med DR og har videreudviklet det velkendte Oline-univers med en introduktionsside for deheltsmåbørnkaldetSikkerNetmedOline. »Det er et oplagt sted at starte for forældre, som gerne vil introducere deres små børn til nettet på en sikker måde«, forklarer Dorte MariAggergaard.B Toårige får debut på nettet Netdebut. De helt små børn er begyndt at få en stigende fortrolighed med nettet. Men det er vigtigt, at foræl- drene holder øje med børnenes forbrug. Børn bruger digitale medier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutioner og skoler. Men bruger børnene for megen tid på spil- lekonsoller og internet, eller udnytter vi i virkeligheden slet ikke børnenes potentiale? Berlingske sætter i en ny serie den digitale barndom under lup. Y Debutalderenpånetteterfaldetdesenereår,såheltnedtiltoårigenuharværetpå,mens mangeafdelidt ældre erpåmindsténgangomugen.Foto: Niels AhlmannOlesen B serie REDIGERETAFSUSANNEHORSDAL. LAYOUT: PIERREBANNASCH/NATIONALT/08. BERLINGSKE / 1.SEKTION / LØRDAG 23.04.2011
BUSINESS / 6-7 Producenterne afdanske designikoner fravælgeristorstilvækstmarkedersom KinaogRusland. Dansk design i slæbegear Succes. På ti år er 80.000 flere indvandrere ogefterkommere kommet i arbejde. BUSINESS/8 Terror. BruceIvinsvarlederafUSAs miltbrandforskning - indtil FBI opdagede engrusomsandhed. GLOBALT /8-9 Debatklima. Danskerne er tilfredse med tonen i udlændingedebatten, viserGallup-måling. NATIONALT/8-9 NATIONALT / 4-5 Michael Friislund Hver tredje pige i 9. klasse er blevet opfordret til at sende frække billeder eller film af sig selv til en fremmed, de tilfældigt har mødt på internettet, og en sjettedel af de unge piger er direkte blevet opfordret til sex. Det viser endnu ikke offentliggjorte delresultater fra en storundersøgelseafungesdigitaletrivsel,som er lavet i samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og Red Barnet. Undersøgel- senbyggerpåsvarfra3.976eleverfra9.klasse. »De unge føler sig bombarderet af ubehage- lige henvendelser fra folk, som de ikke kender. Og selv om de fleste unge forstår, at der er farer vedinternettet,erderenmindredel,somkom- mer rigtig galt af sted. Vi ved ikke, hvem der lokker billeder ud af de unge piger, men i de til- fælde, et bekendtskab udvikler sig til en kræn- kelse under et fysisk møde, er der i langt de fle- stetilfældetaleomjævnaldrendedrenge,«siger KunoSørensen,psykologiRedBarnet. Hos Rigspolitiet genkendes problemet med unge,somopfordrertilogudvekslerfrækkebil- leder på internettet. Og selv i de tilfælde, hvor der kan være tale om almindelig nysgerrighed fra begge parters side, kan det være ulovligt, fastslår politiinspektør Jørn Gravesen, som er chefforRigspolitietsKriminaltekniskeEnhed. »Hvis billederne har karakter af at være utugtige og personen er under 18, så er det ulovligt og skal tages meget alvorligt,« siger JørnGravesen. Landsformand i forældreorganisa- tionen Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte,erkender, at det er forældrene, som står med det største ansvar for at lære de unge om god og sikker færdsel på internettet, men hun påpegersamtidig,atskolerogdaginstitutioner også skal rådgive børn og unge om faldgruber påinternettet. Venstres undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, fastslår, at der kan være behov for, at skolerne i højere grad skal fokusere på unges internetadfærd, og han vil nu tage spørgsmå- letopmedundervisningsministeren. Unge piger bliver krænket på nettet Netsikkerhed. Hver tredje pige i 9. klasse bliver af fremmede opfordret til at sende frække billeder over nettet. De unge skal være bedre til at se internettets farer, fastslår ekspert. FCK-Silkeborg:2-0 FCK vinder igen. Og igen. FFCKbliverden altoverskyggende guldfavoritogsånæ- stesæson.Ognæste. Ognæste.Ogenmere. Måskeenddanum- merfemmed.Deter snorkendekedsom- meligt,jegveddet. Jegvilleønske,jeg kunneselvantænde overalledenervepir- rendemesterskabs- udviklinger,derer påtrappernedekom- mendeår.Menderer ikkeengangengnist. Foto:ClausBech Flemming Fjeldgaard, Berlingskes sportsredaktør Guld & Sølv KØBES LUNDIN Vester Voldgade 21 33 13 21 11 Armbånd, 14 kt. guld med ædelstene. Kr. 52.800,- Design P. Hertz Købmagergade 34·1150 København K·Tlf. 3312 2216·www.phertz.dk HARLEKIN Start dit boligkøb hos Nykredit Ring 70 10 96 13 eller læs mere på nykredit.dk B.DK2 SEKTIONER. KR. 25,00 . UGE 17 .TIRSDAG 26. APRIL 2011 NR. 113 .
»CAROLINE« PÅ 12 årfortæller,athunforenmåneds tidsidenmødteenjævnaldrendepigepågoSupermodel, somhunsnakkedegodtmed.DeblevvennerpåMSNog begyndteattaleompubertet,hvadderskermedenskrop, følelserosv.Carolinevargladforsinnyeveninde,fordide kunnedelederestankerogspørgehinandenomforskellige ting–ligesomCarolinevarpigenogsåenafdefå,derikke havdefåetmenstruationiklassenendnu.Pigenspurgte Caroline,omhunvarbegyndtatfåbryster.Hunvarusikker på,omhendesbrystervarforsmåogvarderfornysgerrig foratvide,hvorstoreCarolinesbrystervar.Hunspurgte Caroline,omhunikkevillevisesigpåwebcam.Carolinevar ogsålidtnysgerrig,såhunsagde,atdebeggekunnetænde fordereswebcam.Pigensagde,athundesværreikkehavde nogetwebcam,menathendesforældrehavdelovetatkøbe etsnart.Carolinetændteforsitwebcam.Pigenspurgte,om hunikkevilletagesinbluseaf,såhunbedrekunnesestør- relsenpåCarolinesbryster,menCarolinesagde,atdetville hunikke–ikkeførhunhavdesetpigenpåwebcam.Bagefter blevCarolineitvivl,omhunkunnestolepå,atpigenvarden hunsagdehunvar.Hunhavdejokunsetetprofilbillede. EN 13-ÅRIG PIGE henvendersigtilrådgivningenogfortæl- ler,athunforetstykketidsidenbegyndteatsnakkemeden drengpånettet.Desnakkedeomungdomsfilm,ogdetviste sig,atdebeggevarmegetinteresseredeidesammefilm. Kontaktenudvikledesigtiletvenskab,ogdebegyndteogså atsnakkesammenpåMSNogudveksledetelefonnumre. Kortefterbegyndtedrengenatforlangenøgenbillederaf pigen,hvilkethundognægtedeatsende.Istedettaltehun medsineforældre,derfikmistankeom,atdetnokvaren voksenmandogikkeenjævnaldrendedreng,hunhavde haftkontaktmed. Pigen er forvirret og forstår ikke, hvordan et menneske, der først kan virke så sød og rar, pludselig forandrer sig og bliversåubehagelig. EN UNG PIGE henvendersigtilrådgivningenogfortæller,at hunfornogentidsidenharmødtenungfyrpånettet,som hunharsnakketmedhverdagogmedtidenerbegyndtat udviklefølelserfor.Fornoglemånedersidensendtepigen etnøgenbilledeafsigselv.Devarbegyndtattaleomatblive kærester,ogidenforbindelsetaltedeogsåomsex,oghan havdeudtryktetstortønskeomatsehendenøgen. Kortefter,athunharsendtbilledet,begynderhanatbede hende om at optræde foran webcam på forskellige seksuelle måder. Da pigen først siger nej, begynder han at true med at lægge nøgenbilledet af hende ud på nettet, så alle kan se det. Pigen begynder at gøre, som han ønsker i håbet om, at han vilslettebilledet,mendetfortsætter.Dapigenhenvendersig har hun gjort op med sig selv, at hun ikke længere vil lade sig udnytte,menhunerbangeforkonsekvenserne.Hunerogså splittet i sine følelser. Hun er både vred og savner samtidig denfyr,hunhavdeforelsketsigi. Må jeg se dine bryster? Webcam. Næsten en tredjedel af pigerne i 9. klasse har oplevet, at fremmede har forsøgt at lokke dem til at sende frække billeder. Hos Red Barnets onlinerådgivning »Buddyguard« får man jævnligt henvendelser fra unge piger eller deres forældre, som har oplevet, at fremmede har bedt om at få tilsendt nøgenbilleder eller ville se den unge pige posere foran et webcam. Bserie Af Michael Friislund //micfr@berlingske.dk For mange voksne er digitale medier blot red- skaber,somletterognoglegangebesværliggør hverdagen. Men for børn og unge er det blevet en inte- greretdelafderesvirkelighed. »Den online- og offline-verden er for de fleste unge vokset sammen gennem brug af Facebook, onlinespil og mobiltelefoner. Hvad der sker det ene sted, påvirker det andet,« for- klarer Kuno Sørensen, som står bag en hidtil ikkeoffentliggjortundersøgelsefra2008,hvor der blev spurgt ind til medievaner hos 3.976 elver i 9. klasse. 43 procent svarer, at de har mødtes med virtuelle bekendtskaber i den fysiskeverden: »Der kan være tale om venner, som har kendt hinanden på nettet i årevis, og hvor alt forløber fint. Men vi ser tilfælde, hvor et virtu- elt bekendtskab udvikler sig negativt, når de mødes,« siger Kuno Sørensen og henviser til de tre procent, som har oplevet at blive seksu- eltkrænketiforbindelsemedetmøde. Nettet erOnline. 43 procent af eleverne i 9. klasse har mødt folk, som de har lært at kende over nettet. De unge skelner ikke længere mellem, hvad der er online og offline, forklarer forskere. INFOGRAFIK / SKOV Hvem vil du henvende dig til, hvis du får ubeha- gelige beskeder over internettet eller mobilen? Skolelærer Forældre Søskende Venner Andre Ikkenogen 6 55 19 59 10 11 Gerne flere svar. Svar i procent: i 9. klasse er inden for det sidste år blevet opfordret af en fremmed til at sende frække billeder eller film af sig selv via internettet. 29% 9% af pigerne af drengene & i 9. klasse er inden for det sidste år blevet opfordret til sex af fremmede. 16% 5% af pigerne af drengene & GODE RÅD TIL FORÆLDRE KOM i gang nu. Jo før du engagerer dig i dine børns brug af digitale medier, jo bedre ruster du dig selv og børnene. ORIENTER dig og følg med. Besøg de sider, de unge besøger – gerne sammen med dem – og find ud af, hvad det egentlig går ud på. TAL med børnene om, hvilke sider de be- søger, hvad de laver der- ude. UNDGÅ forbud – sæt i stedet realistiske græn- ser. LYT til børnene, når de prøver at inddrage dig. REAGÉR på ulovligt indhold eller adfærd. LÆR børnene at bru- ge den sunde kritiske sans. ACCEPTER at medier- ne er en del af børn og unges virkelighed. Det, der sker på nettet, kan være lige så alvorligt for dit barn, som det der sker i skolegården. NATIONALT INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM / SOUSCHEF: JONAS STENBÆK CHRISTOFFERSEN DAGENS AVISANSVARLIGE: JACOB FRIIS TELEFON: 33 75 75 75 / FAX: 33 75 20 20 / INDLAND@BERLINGSKE.DK REDIGERETAFHANNEBROS. LAYOUT: PIERREBANNASCH/NATIONALT/ BERLINGSKE / 1.SEKTION / TIRSDAG26.04.2011
Følg med i dag 2020-forhandlingerne fortsætter. DSB afleverer DSBFirst-redegørelse. Putin besøger Danmark. Dom i fangesagen. b.dk Infoshop Mangler du en artikel? Bestil kopier af artikler, der har været i Berlingske Medias aviser, i INFOshoppens ArtikelService. b.dkET UNIVERS AF NYHEDSOPDATERING, OPLEVELSER OG GODE TILBUD. DØGNET RUNDT Sommerstemning Påsken introducerede sommer- vejret. Se billeder fra Svanemøllen Strand Q b.dk/fotos Debat og blogs Åbne partiregnska- ber? Bare vi ikke bilder hinanden ind, at der kommer fuld åbenhed. For det kommer der aldrig. Og det går såmænd nok alligevel. nielskrause.blogs.berlingske.dk Ballonfest Det var et smukt syn, da 12 varm- luftsballoner i alle farver markerede 200-årsdagen for første ballonflyv- ning i Danmark. b.dk/fotos Q U Børn bruger digitale medier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutioner og skoler. Regeringen fremlagde i onsdags planer om at indføre nationale retningslinjer for skoleforberedelse i børnehaverne. Retningslinjerne kan medføre, at børnehaverne skal lukke digitale medier ind i børnehaven. 43 procent af de toårige har haft deres internetdebut, mens 25 procent af de 2-5 årige bruger internettet én til flere gange om ugen. Det viser en svensk undersøgelse, som ifølge Medierådet også er repræsentativ for Danmark . En sjettedel af de unge piger er direkte blevet opfordret til sex. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed blandt 3.976 elever fra 9. klasse. Y Y Y Y briefing ¤ DIGITAL BARNDOM en del af virkeligheden Det svarer til 1.716 på en samlet 9. klasses årgang eller næsten fem, som bliver seksuelt krænketomdagen. Manglersocialforståelse Lektor fra IT-Universitetet Gitte Stald har i flere år fulgt de unges brug af digitale medier, og hun har bemærket en skæv udvikling i deresforståelseafinternettet. »Jeg er ikke meget for begrebet »de digitale indfødte«, hvilket tilskriver de unge nogle særlige forudsætninger for at gebærde sig på nettet. Selv om de forstår det tekniske, kan de have svært ved det forstå alt det sociale,« siger Gitte Stald, som står bag det danske bidrag til undersøgelsen »EU Kids Online 2010«, hvor europæiske unges medievaner sammenlig- nes. Her skiller Danmark sig ud, da 74 procent af de unge i alderen 9 til 16 har egen adgang til internettet, hvilket er markant højere end de øvrige EU-lande. Til sammenligning kommer Sverigeindpåenandenpladsmed68procent. »Den generelle dannelse smitter af på de ungesinternetadfærd,sådetskalmediopdra- gelsen, hvordan man opfører sig på nettet, og både forældre og skole har et ansvar,« siger GitteStald. Ifølge Kuno Sørensen skal forældre tage mere ansvar og snakke med deres børn om, hvaddeopleverpånettet–joførjobedre. »Vores undersøgelse viser, at de unge, som har svært ved at tale med deres forældre, oftere kommer galt af sted på nettet,« siger KunoSørensen. Landsformand i Skole og Forældre Bene- dikteAskSkotteerkender,atdeterforældrene, somstårmeddetstørsteansvar, »Men det bedste resultat opnås gennem et samarbejdemellemforældreogskolen.Derer nogle ting, som de unge vil snakke med deres forældreom,ogiandresituationervildetvære bedst,hvisdeterenlærerellerpædagog,«siger BenedikteAskSkotte. Stårdettildeungeselv,serdetgerneetøget fokus på unges brug af internettet i skolen, forklarer formanden for Danske Skoleelever, VeraRosenbeck. »Det vil være en rigtig god idé med mere undervisning i internetadfærd,« siger Vera Rosenbeck.B Foto: Linda Henriksen REDIGERETAFHANNEBROS.LAYOUT:PIERREBANNASCH /NATIONALT/.05BERLINGSKE / 1.SEKTION / TIRSDAG26.04.2011
fokus Har du oplevet noget af det følgende i de sidste 12 måneder? Blevetmobbet medsms-beskeder Modtagettrusler via mobilen Modtaget klamme beskederpåmobilen Andrehar spredt rygterellerskrevet ondeting om dig via internettet Andrehar, imod din vilje, lagt frække billederaf dig på internettet Blevetnarret af en falskprofil på nettet 13 4 15 24 15 2 12 12 8 9 1 7 Tal i pct. Drenge Piger Har du selv gjort noget af det følgende i de sidste 12 måneder? INFOGRAFIK / NBF Drillet andre via sms- beskeder Sendt trusler eller klammebeskeder via mobilen Spredtrygtereller skrevetondetingom andrevia mobilen Lagt frække billeder afdigselv påinter- nettet Skrevet eller lagt ubehageligetingpå andres profiler 13 16 5 7 1 3 6 5 2 3 Tal i pct. Drenge Piger Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk og Andrea Luth // anlu@berlingske.dk »Jeg blev beskyldt for at være billig og sælge seksuelleydelser,«siger14-årigeFrejaMagnus- sen og ryster på hovedet. Ved siden af hende sidder Camilla Jensen og Cathrine Norup. De går alle i 8. klasse og har alle oplevet, hvor voldsomt digitalt mobberi kan blive. For få måneder siden vågnede Freja op til en status- opdateringpåenafhendesvennersFacebook- profil. I opdateringen stod der, at Freja solgte visseseksuelleydelser. »Det var så ydmygende. Jeg fik henven- delser fra hans venner, som spurgte hvad de kunnefåfor200kroner.Ogselvomdetikkeer sandt, så har vi hundredevis af fælles venner, som alle kunne læse hans besked, og der var rigtig mange som var inde at kommentere på det, og endnu flere som klikkede »synes godt om«tilopdateringen,«sigerFreja. »Det er bare sådan et lille klik, som gør rig- tigtondt.Detviser,atmanharvalgtside,«siger Camilla,sombådeharoplevetløgneogtrusler påSMSogpånettet. Alle tre piger går på Tre Falke Skolen på Frederiksberg, og her var sladder og løgne på Facebook for et halvt år siden så omfattende, atdetstjalfokusfraaltandet. »JegtjekkedeFacebookiallefritkvarterene af frygt for, at der var nogen, som havde skre- vet noget om mig,« siger Cathrine. Pigerne fra TreFalkeSkolenerlangtfradeeneste,somhar oplevetdigitalmobning. Ennationaltendens NyligtoffentliggjortetalfraStatensInstitutfor Folkesundheds undersøgelse fra 2008 blandt næsten 4.000 9. klasseselever, viser, at digital mobning er udbredt blandt folkeskoleelever –særligtblandtpigerne. 13 pct. af dem, har følt sig mobbet via SMS- beskeder inden for det sidste år, mens det kun gælder fire pct. af drengene. Samtidig har hver syvendepigei9.klassefåettruslerovermobilen, og også internettet kommer i spil, når de unge piger havner i en konflik. Hver syvende pige i undersøgelsen har oplevet, at andre har spredt rygterellerskrevetondetingomdempånettet. »Konflikter mellem piger er oftere verbale, mens drengene bliver fysiske. Derfor ser vi også flere konflikter mellem piger på de digi- tale medier, fordi det bygger på sprog. Det er også bemærkelsesværdigt, at de positioner, pigerne indtager over for hinanden, er så for- anderlige. De kan være bedste veninder den ene dag, og fjender den næste,« forklarer psy- kolog Kuno Sørensen fra Red Barnet, som har tolkettallenefraundersøgelsen. Hos Medierådet for Børn og Unge har man stor fokus på mobning på de digitale medier, og her oplever man også, at pigerne ofte er de størstemobbeofre. »Piger overfører i højere grad måden, de kommunikerer på, til sociale medier og bru- ger i høj grad sociale netværkstjenester til at udveksle holdninger. Drengene bruger oftere dedigitalenetværkstjenestertilmerepraktiske ting som f.eks. computerspil,« siger Camilla WøldikefraMedierådetforBørnogUnge. Hun vurderer dog, at digital mobning de senesteårerblevetreduceretensmule,oghun mener, at det ikke mindst skyldes de mange antimobningskampagner politikere og orga- nisationeriværksatdesenesteår. »Detvisersig,atdetvirkelighjælper,mendet betyderikke,atviskalstoppeher.Derkommer hele tiden nye udfordringer i form af nye digi- talemedier,ogdererbrugforendnumerefokus på området, og ikke mindst er der brug for, at børn og unge selv får en forståelse for, hvordan deskalagerepånettet,«sigerCamillaWøldike. FredpåTreFalkeSkolen Netop de unges forståelse af digitale medier, var nøglen til at standse det voldsommme digitale mobberi på Tre Falke Skole, hvor ano- nyme profiler på Facebook offentliggjorde hemmelighederogløgneomeleverne. »Man kunne sende en besked til profilen, som så efterfølgende offentliggjorde den. Alle kunne se, hvad der blev skrevet, men ingen vidste, hvem beskeden egentlig var fra,« for- klarerCamilla. »Det kunne være din bedste veninde. Man begyndte at mistænke alle, og så sendte mange selv en besked til siden, om dem de mistænkte,«tilføjerFreja. Mobberietbredtesigsomringeivandet,og pludseligtaltemanikkeomandetpåTreFalke Skolen, hvor skoleleder Pernille Fabricius måttebrugetre-firetimeromdagenpåallede problemer,somdeanonymesiderskabte. »De unge kunne slet ikke koncentrere sig om andet end al den sladder. Vi kontaktede Facebookigenogigen,menhvergangvifiken side lukket, var der en, som oprettede en ny. Til sidst valgte vi at gribe fat i de unge, hvilket virkelig hjalp. Vi skrev breve til forældre, gik i dialog med både ofre og dem som mobbede, og satte fokus på ordentlig sprog i undervis- ningen. Jeg er faktisk så heldig, at jeg ikke har haft en eneste mobbesag på mit skrivebord i år,«sigerhun.B Piger mobbes mest på nettet Digital mobning. Langt flere piger end drenge er ofre for mobning over internettet og på mobilen. Samtidig er pigerne også dem, der er bedst til at mobbe andre via de digitale medier. b.dk/WEBTV B DIGITAL MOBNING Hør skoleleder Pernille Fabricius råd om, hvad man stiller op over for digital mobning. Q REDIGERETAFKIRSTEN BLIGAARD. LAYOUT: PIERREBANNASCH/NATIONALT/12. BERLINGSKE / 1.SEKTION / FREDAG 29.04.2011
FRI AftenensChampionsLeague- finaleermødetmellem masochistiske Manchester ogbystatenBarcelona GLOBALT / 24-25 & SPORTEN / 38-39 Giganternes finale NicolajKopernikus– legebarn ogkontrolfreak GLOBALT BUSINESS&NATIONALT GårSarahPalinefter DetHvideHus? Derfor er dommedag så fascinerende Regeringens vækstplan skufferøkonomer Af Michael Friislund På hver fjerde danske folkeskole oplever sko- lelederne,atbørnheltnedibørnehaveklassen får stukket en mobiltelefon i hånden af mor eller far, når de bliver afleveret i skolen. Det viser en rundspørge foretaget af Berlingske Researchblandt325aflandetsskoleledere. »Det er overraskende tidligt, at børnene får mobiltelefon. Jeg troede først, at det begyndte i 1. eller 2. klasse, men hvis forældrene er klar tilatpåtagesigdetansvar,somdeteratgivesit barn en mobiltelefon, så kan jeg ikke se noget problem i, at børnene får lov til at tage telefo- nerne med børnehaveklassen,« siger næstfor- mandiSkolelederforeningenClausHjortdal. Birgitte Holm Sørensen, professor på Dan- marks Pædagogiske Universitet, har gennem flere år forsket i børns medievaner, og hun finderudviklingennaturlig. »Når de yngste børn starter i skole og ser, hvad de større børn har, så vil de have det samme. I løbet af de seneste ti år, er alders- grænsen næsten gået et klassetrin ned hvert år,« fastslår Birgitte Holm Sørensen og peger på, at det kan være en fordel for børn at få en mobiltelefon tidligt: »Små børn er mere mod- tagelige for regler, så det vil være en god idé, hvis man allerede i de små klasser kan lære børnomgodmobiletik,«sigerhun. Danmarks Lærerforening ser ligeledes muligheder i, at de mindste børn begynder at tagemobiltelefonmediskole. »Hvis børnene begynder at medbringe mobiltelefoner,kandetværeengodidéatind- dragedemiundervisningen.Mendetmåvære op til den enkelte skole og lærer,« siger Dorte Lange, der er skole- og uddannelsespolitisk formandiDanmarksLærerforening. Ni ud af ti skoler tillader mobiltelefoner i børnehaveklassen, men de fleste skoler har regler for, hvad telefonen må bruges til, og hvornår den må være tændt. På Alkjærskolen i Ringkøbing har man valgt, at mobilen skal være slukket i hele skoletiden: »Eleverne har intet behov for mobiltelefoner i skoletiden. Forældre kan få videregivet en telefonbesked tildenenkelteelevgennemskolenskontor,og eleverne kan låne skolens telefon. Hvis de alli- gevel medbringer en mobiltelefon, skal den være slukket i hele skoletiden. Derved undgår vi også drillerier og mobning over mobiltele- fonen,«sigerskolelederOleGraversen. En ny Gallupmåling blandt forældre med skolebørn foretaget for Berlingske viser, at halvdelen af alle børn i alderen syv til ti år har en mobiltelefon, og når børnene fylder 11 år harnæstenalleenmobiltelefon. Mobiltelefoner rykker ind i børnehaveklassen Mobil. Børn ned til seks år får i dag mobiltelefoner, og på de fleste skoler må de have telefonerne med. NATIONALT / 4-5 Foto: Søren Bidstrup FRI Få 10%* på alle varer når du handler på søndag *) Rabatten udløses når du handler om søndagen med GULDKORTET. Der udløses ingen rabat hos Føtex samt ved køb af kioskvarer, gavekort og parkering. Skynd dig at få et GULDKORT hos Konto- og Kundeservice på 1. sal eller læs mere på lyngbystorcenter.dk MELD DIG IND MED EN VEN OG BETAL KUN FOR ÉT MEDLEMSKAB FREM TIL 31. JULI 2011 VED INDMELDELSE BETALER I BEGGE 299 KR. I STARTPAKKE.* Skynd jer inden vi fortryder *Regler og vilkår på www.ßtnessdk.dk TRÆN 2 BETAL FOR 1 se mere på www.åblomst.dknaturligvis … TA DET SØDE MED DET SUNDE B.DK4 SEKTIONER. KR. 30,00 . UGE 21 .LØRDAG 28. MAJ 2011 NR. 145 .
Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Hjemme hos familien Frøland har man valgt, atbørnenefårderesførstemobil,nårdefylder otte år. Ligesom tusindvis af andre familier med børn i indskolingsalderen, har de skulle tagestillingtil,hvornårdetvardetrigtigetids- punktatgivederesbørnenmobiltelefon. »Oprindeligt ville vi vente til Astrid var fyldt ti, men da hun nærmede sig sin otte års fødselsdag, kunne vi se, at de fleste fra hendes klasse allerede havde fået en. Vi ville ikke risi- kere,athunvardenenesteudenenmobiltele- fon, så vi gav efter og købte den til hende i fød- selsdagsgave,« forklarer Kirsten Frøland, som er mor til Astrid på ti og August, som lige er fyldt otte. August går i 1. klasse, og selv om der kun er fire andre i klassen, som har en mobil, kan han godt huske, hvor gammel storesøster var, da hun fik sin første, så mor og far gav sig igen.Hanharkunhaftsinmobilifåuger,men haralleredelært,hvaddenkanbrugestil. »Jeg ringer til min mor og far og til Louie, min ven fra 3. klasse. Men jeg bruger den også til at spille spil på henne i skolen, når vi får lov i pauserne. Og så optager jeg små Lego-film, som jeg lægger op på Youtube,« siger August, som er glad for sin mobil, men har et godt øje tilsinmorsXperia. »Jegvillegernehaveensmartphoneselv,så jegkanspilleAngryBirds,«sigerhan. Dendårligstesmartphone Augusts storesøster kan ikke se fidusen ved sinmorsXperia. »Den er lige blevet kåret som den dårlig- ste smartphone,« siger Astrid, som i mod- sætning til sin lillebror slet ikke vil have en smartphone. »Bare den kan ringe, sende SMSer, spille spil,spillemusikogoptagevideoer,såerjegtil- freds,« siger Astrid, som har præcis 524 sange på sin mobil, og hovedsagelig bruger den til at høremusikpå. Det rigtige abonnement Kirsten har sammen med sin mand gjort sig overvejelser om, hvad telefonerne skal kunne, og hvilken type abonnement de skal have. August har et abonnement til 50 kroner om måneden,som giver ham envis mængdetale- tidogdatatrafik. »Der er et loft, så han simpelthen ikke kan bruge mere. Så risikerer vi heller ikke at få nogle uheldige store regninger,« siger Kirsten FrølandtilBerlingske.B Mobil i otte års fødselsdagsgave Som alle de andre. Både August og Astrid fik en mobiltelefon, da de fyldte otte, selvom forældrene ville vente til ti års alderen. »Fordi alle de andre havde fået en,« forklarer børnenes mor. AugustFrølandpåotteårharkun haftsin mobilifå uger,men ønskersigalleredeen smartphone.DettagerstoresøsterAstrid påti mereafslappet:»Baredenkanringe,sendeSMSer,spillespil,spillemusikogoptage videoer, er jeg tilfreds.« Foto: Søren Bidstrup HVORDAN bruges mobilen i lige præcis dine børns hverdag og netværk? HVILKE konsekvenser vil det få, hvis dine børn har/ikke har en mobil til rådighed? HVILKE forventninger har børnene selv? HAR børnenes jævnaldrende mobiler, og hvilke regler har man sat i deres familier? HVAD kan du gøre for at følge med i, hvor- dan og til hvad dit barn bruger mobilen? HVORDAN kan du hjælpe med at sikre, at børnene bruger mobilen rigtigt og ikke til mobning og andre kedelige ting? KILDE: MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE H H H H H H Seks gode spørgsmål H Når barnet skal have en mobil NATIONALT INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM / SOUSCHEF: JONAS STENBÆK CHRISTOFFERSEN DAGENS AVISANSVARLIGE: JACOB FRIIS TELEFON: 33 75 75 75 / FAX: 33 75 20 20 / INDLAND@BERLINGSKE.DK
Af Michael Friislund micfr@berlingske.dk Det starter med Disney og Ramasjang i fjer- synet. Så begynder de at lege med din bærbar. Når de kommer i børnehave, er det Ninten- doen, som er det helt store hit. Men når bør- nene starter i skole, må selv Nintendoen stå i skyggen af den mest eftertragtede digitale gadget. Mobiltelefonen. De fleste forældre med børn i indskolingen kender til spørgsmå- let:Hvornårskalmitbarnhaveenmobil? I et rundspørge blandt 325 skoler svarer hver fjerde skoleleder, at de ser børn helt ned i 0. klasse med mobiltelefoner, og henne omkring tredje og fjerde klasse har de fleste eleverenmobil. »På mange skoler er mobilmobning blevet et stort problem. Små børn er mere modtage- lige for regler, så det vil være en god ide hvis man allerede i de små klasser kan lære børn om god mobiletik. Men det kræver, at pæda- goger og lærere engagerer sig,« forklarer Bir- gitte Holm Sørensen, professor på Danmarks PædagogiskeUniversitet.Huntrordogikke,at detkunerbørnenesønsker,somharsatskubi udviklingen. »Jeg vil ikke mene, at der er tale om et behov. Det handler mere om leg. For børnene er det nok primært ønsket om et legeredskab. For forældrene kan kan det være praktisk i hverdagen, at de altid kan komme i kon- takt med deres børn. Og så ser man det også som en form for sikkerhed, hvis børnene for eksempel selv skal gå hjem fra SFOen, og det hjælperogså,hvisderskallavesaftaler.Såkan børnene lige ringe til forældrene,« siger Bir- gitteHolmSørensen. Medierådet for Børn og Unge har i guiden »Mor,jegvilogsåha’enmobil«enrækkegode råd til forældre, som overvejer, om deres barn skalhavesin førstemobil.Rådet vil ikke sætte en alder på, hvornår børn er klar til deres første mobil, men man råder forældrene til at gøre sig nøje overvejelser, inden de stikker deresbarnenmobiltelefon. »Forældrene kan f.eks. tænke over, hvad deres barn skal bruge mobilen til, og hvilke forventningerbarnetselvhartilatfåenmobil. Hvadvildetbetydeformitbarnshverdag,hvis jeg giver ham en mobil, og hvilke konsekven- ser vil det få, hvis jeg siger nej. Mobilen spiller i dag en vigtig rolle i børns sociale liv, hvorfor detikkeathaveenmobilogsåkanmedføreen oplevelse af være udelukket fra fællesskabet. Som forælder er vigtigst, at man gør sig nogle af disse overvejelser, inden man beslutter, hvorvidt ens barn skal have en mobil eller ej,« siger Camilla Wøldike, projektleder ved MedierådetforBørnogUnge. En dyr fornøjelse. Men forældre skal også være opmærksomme på, at en mobil ikke kun er et stykke legetøj. Langt de fleste mobiler er designet til voksne. Derfor kan børn også hurtigt komme galt af sted. Berlingske skrev i januar om, hvordan en mor fik et kæmpechok, efter at hun havde for- æretsinseksårigesøneniPodTouch,somikke adskiller sig fra en smartphone, bortset fra at manikkekanringeellerSMSepåden. »Jeg var målløs. På 26 minutter havde han brugt over 10.000 kroner,« forklarede Anja Rosseel, som efter en længere kamp fik sine pengetilbage. Hos telefonselskaberne er man opmærk- som på, at børn får deres første mobiltelefon tidligere,ogatdetgodtkanskabeproblemer. »Derforerdetogsåenproblemstilling,som vi tager meget alvorligt og rådgiver kunderne om. Det er en god idé også at spørge sit tele- selskab om, hvilke abonnementer, der passer bedst til børn, – og oplys om, at det er til et barn, når man køber telefonen og abonne- mentet. På den måde kan man få den bedste rådgivning,« siger Jakob Willer, formand for telefonselskabernesbrancheorganisationTI. Han peger på, at det kan være en god ide at lægge et loft på børnenes forbrug, og lave begrænsninger på telefonen, så den kun kan ringeoptiludvalgtenumre.B Tryk på. Tidspunktet for, hvornår børn får deres første mobiltelefon, falder og falder. Helt ned i 0. klasse ser lærere og pædagoger de små SMSe og mobilsnakke. Hvornår skal børn have mobil? Børn bruger digitale medier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutio- ner og skoler. Men bruger børnene for meget tid på spillekonsoller, internet og mobilte- lefoner, eller udnytter vi i virkeligheden slet ikke børnenes potentiale? Berlingske har sat den digitale barndom under lup og har i seriens tidligere dele bl.a. vist følgende: I fire ud af ti børnehaver må børnene gerne tage deres egen håndholdte spille- konsol med hver dag, viser et rundspørge blandt 464 af landets børnehaver, foretaget af Berlingske Research. H Y briefing ¤ Digital Barndom 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. Procentfordeltpåklassetrin: 30 20 10 0 4-6 7-10 11-14 15-18 Procentfordeltpåbarnetsalderiår: 100 80 60 40 20 0 INFOGRAFIK / MJ KILDE / GALLUP OG BERLINGSKE RESEARCH Børn og mobiler Den første mobil Har dit barn en mobiltelefon? På hvilket klassetrin oplever I, at de første elever begynder at få mobiltelefoner? På hvilket klassetrin vurderer I, at størstedelen af eleverne har fået mobiltelefon? Undersøgelse foretaget af Gallup TNS i perioden 12.-17. maj 2011 blandt 1.028 repræsentativt udvalgte forældre med hjemmeboende børn i alderen 4-18 år. Rundspørge blandt 325 af landets skoler foretaget af Berlingske Research. ForsidenafBerlingske 21. april i år REDIGERET AFHANSLARSEN. LAYOUT:LEAKIRSTINE GINDIN /NATIONALT/.05BERLINGSKE / 1.SEKTION / LØRDAG28.05.2011 Følg med i dag Er der stadig E-coli på agurken? Egypten åbner grænsen til Gaza. Naoto Kan er i Bruxelles til Japan-EU-topmøde. b.dk Infoshop Vinguide Mangler du inspiration til nye vine? Søg på vinnavn, type etc. blandt 1.900 vinanmeldelser, og find nemt de bedste vine. b.dkET UNIVERS AF NYHEDSOPDATERING, OPLEVELSER OG GODE TILBUD. DØGNET RUNDT UDebat og blogs Fordelen ved jobbet som politisk profet er faktisk, at ens åbenbar- inger gerne må være forkerte. Man behøver ikke at gå under jorden, når man har påstået, at Jorden går under, men alligevel ikke gør det. kastrup.blogs.b.dk En dårlig tid for onde mænd Ratko Mladic er blot én af flere krigsforbrydere og terrorister, der er blevet fanget, dømt eller dræbt. Vi har samlet et galleri over de værste krigsforbrydere fanget de seneste år. b.dk/fotos Q ORDRUPVEJ 64 CHARLOTTENLUND 39 63 50 51 SKØNNE SKO OG TASKER
Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Hvis dit barn bruger timer foran en tændt computerskærm, har du måske grund til bekymring. Jo mere børn spiller computer, jo størreerrisikoenfor,atdeharpsykiske,fysiske ogsocialeproblemer.Såklarterbudskabetfra professorBjørnHolsteinfraStatensInstitutfor Folkesundhed,efterathanhargennemgåeten række tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2010, somhidtilikkeharværetoffentliggjort. »Viserenøgetrisikoforenrækkehelbreds- mæssige, sociale og trivselsmæssige proble- mer for denne gruppe af unge, som spiller mereendfiretimeromdagen.Vikanligeledes konstatere, at risikoen stiger i takt med, hvor megetdeungespiller.Fordengruppe,somhar sagt, at de spiller mere end syv timer dagligt, er forekomsten af problemer endnu højere,« siger Bjørn Holstein, som på Berlingskes opfodring har krydstjekket en række tal fra undersøgelsen. Undersøgelsenbyggerpåinterviewaf5.000 skolebørn fra 73 af landets skoler i alderen 11, 13 og 15 år, og sammenligner man svarene fra de elever, som siger, at de spiller computer under fire timer, med dem, som spiller over firetimer,findermanensignifikantforskelpå enrækkeområder. Jævnligmobning Hvertiende,somspillermegetcomputer,føler, at de bliver mobbet jævnligt, mens det blot er tilfældet hos hver tyvende, som ikke spil- ler så meget. En række andre tendenser kan ligeledes ses hos de 813, som siger, at de spiller meget. De mobber mere, fungerer dårligere socialt, de har lavere livstilfredshed, sover mindre og viser flere tegn på psykisk og fysisk mistrivsel. »Vi kan ikke se, om det er computerspil- let, som forsårager problemerne, eller om computerspilletbloteretsymptompåproble- mer,somkommerandrestederfra.Jegformo- der, at det kan være begge dele. For nogle kan overdrevent computerspil udvikle sig til en afhængighed, som har store konsekvenser for deresliv,mensdetforandreerenflugtfrapro- blemer,« siger Bjørn Holstein, som peger på, at tilsvarende undersøgelser fra udlandet viser lignendetendenser,bl.a.iNorge,hvormanhar interviewet8.000skolebørnialderen12-17. »Vi kan også konstatere en sammenhæng mellem den gruppe, som spiller meget, og en øget risiko for problemer på en række områ- der,« siger sociolog og ph.d.-studerende Mira Aaboen Sletten fra NOVA – Norsk institut for forskningomopvækst,velfærdogaldring. Den norske undersøgelse konkluderer endvidere, at kun en ud af tyve drenge spiller mereendfiretimerpåhverdage.IDanmarker det hver fjerde dreng, og hos de 15-årige er det hver tredje dreng. Dette er ifølge Bjørn Hol- stein ikke alene grund til, at forældrene skal hivestikketudafsønnenscomputer. »Jeg vil understrege, at computerspil ikke nødvendigviseretproblem.Detkanværegod underholdning for de unge, og det er tilmed bevist,atdetkanfremmereflekseroganalyti- skeevner.Forældreskalikkeværebekymrede forderesbørn,blotfordidespillermegetcom- puter. Men de kan gå ind og se på, om compu- terspillet har udviklet sig til et problem, eller om der er andre symptomer på mistrivsel i barnetsliv,«sigerBjørnHolstein. Afhængigafcomputerspil Hos Center for Ludomani oplever bliver man flere gange om ugen kontaktet af forældre, som er bange for, at deres børn er blevet afhængige: »Vi opfatter det som et tiltagende problem, og typisk er der tale om børn, som spiller online spil. Vi rådgiver dem, som kontakter os, men vi kan ikke tilbyde nogen behandling for det,« forklarer centerlederen, initiativtager til ludomanibehandling i Dan- markMichaelBayJørsel. Tendensen genkendes hos Udviklingshu- set, som tilbyder behandling for computeraf- hængighed. »Det har været støt stigende i en årrække. Det er hovedsaglig folk, som spiller World of WarcraftellerCounterStrike.Ofteveddeikke, atdeharetproblem,førdereskaraktererisko- len er i frit fald, eller de mister deres job eller venner,« siger direktør Michael Rasmussen, som har beskæftiget sig med afhængighed af computerspiloginternetioverfemtenår. »Deopleverenpsykologisk,menogsåfysio- logiskglædevedatopnåtingicomputerspillet. Hver gang, de eksempelvis finder et sjældent sværd, udløses der dopamin i hjernen. Det giver en oplevelse af succes og selvtillid, og der -igennem opstår afhængigheden. For mange udviklerdetsigtilmedtilendepression,«siger MichaelRasmussen.B Mobbeofrene søger ly bag computerskærmene Computerspil. Børn, der spiller meget computer, har højere risiko for psykiske, fysiske og sociale problemer. Det viser hidtil ikke offentliggjorte tal fra Skolebørneundersøgelsen 2010. Computerspil Skepsis. Mange timer foran compu- terskærmen er ikke nødvendigvis et problem, siger forsker. Hun bakkes op af 16- årige Mathias Iversen, som er en af Danmarks bedste computer- spillere. Børn bruger digitale medier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutio- ner og skoler. Men bruger børnene for meget tid på spillekonsoller, internet og mobil- telefoner, eller udnytter vi i virkeligheden slet ikke børnenes potentiale? Berlingske har sat den digitale barndom under lup og har i seriens tidligere dele bl.a. vist følgende: I fire ud af ti børnehaver må børnene gerne tage deres egen håndholdte spille- konsol med hver dag, viser et rundspørge blandt 464 af landets børnehaver, foretaget af Berlingske Research. 43 pct. af de toårige har haft deres internet- debut, mens 25 pct. af de to-fem-årige bruger nettet én til flere gange om ugen. Det viser en svensk undersøgelse, som ifølge Medierådet også er repræsentativ for Danmark. Hver tredje pige i 9. klasse bliver af frem- mede opfordret til at sende frække billeder over nettet, og hver sjette er blevet opfordret til sex. Seks procent har oplevet krænkelser, som oftest kommer fra jævnaldende. H Y Y Y briefing ¤ Digital Barndom Computerspil og mistrivsel INFOGRAFIK / ML KILDE /SKOLEBØRNSUNDERSØGELSEN 2010, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 10Pct.: 20 30 40 50 Børn som spiller over fire timer på hverdage Der er en tydelig sammen- hæng mellem den gruppe, som spiller mere end fire timer computer om dagen, og dem som ikke gør. Her kan du se på hvilke områder. Børn som spiller under fire timer på hverdage 10Pct.: 20 30 40 50 Føler sig mobbet jævnligt Mobber andre jævnligt Mener selv, at deres helbred er dårligt eller nogenlunde Har daglige symptomer som hoved- og mavepine, nervøsitet etc. Selvvurderet lav livstilfredshed Føler sig ofte ensomme Føler sig ikke accepteret af klassekammerater Føler sig presset af skolearbejdet Føler sig altid eller for det meste utryg/bange i skolen. Sover mindre end otte timer forud for en skoledag NATIONALT INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM / SOUSCHEF: JONAS STENBÆK CHRISTOFFERSEN DAGENS AVISANSVARLIGE: JACOB FRIIS TELEFON: 33 75 75 75 / FAX: 33 75 20 20 / INDLAND@BERLINGSKE.DK
Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Det er langt fra alle, som spiller meger com- puter, der bruger computerspillet til at flygte fra problemer i hverdagen. For mange er det en sjov hobby, og for andre bliver det en elite- sport. 16-årige Mathias Ehlers Iversen startede medatspillefodboldspilletFIFAi2009ogblev hurtigt grebet. Halvandet år senere var han med til danmarksmesterskabet i FIFA, hvor hanblandt512spillereblevnummerto. »Jeg tog min fætter med til København. Ingen af os havde tidligere deltaget i en tur- nering. Så flaskede det sig sådan, at vi endte med at spille mod hinanden i finalen,« siger Mathias Iversen, som måtte se sig slået af sin fætter,KasperLindIversen. »Normalt spiller jeg et par timer om dagen, men i månederne efter sad jeg hele dagen i kælderen og spillede, og jeg kom kun op, når dervarmad.Detblevformegetformineforæl- dre, som truede med at trække stikket,« siger MathiasIversen. Børn, som spiller meget computer, har generelt flere helbredsproblemer: Det er dog ikke tilfældet for alle, og slet ikke Mathias og hans fætter. De spiller begge fodbold på elite- niveaupåAGFsu-17ogu-19ligahold. »Jeg går på Rundhøjskolen i Aarhus i en elitesportsklassse og træner fodbold seks gange om ugen. Så det er ikke motion, jeg mangler,«sigerMathiasIversen. Selv om langtfra alle computerspillere dyrkerligesåmegetmotionsomDanmarksto bedste FIFA-spillere, er der mange, som har et fornuftigt forhold til computerspillet, mener Anne Birgitte Brus, som er ph.d.-studerende på RUC. Hun har sammen med Anne Mette Thorhauge, adjunkt på Film og Medieviden- skab fra Københavns Universitet, forsket i børns spillevaner og har fulgt 12 unge, som spilledemegetcomputeroverlængeretid. »Jeg afviser ikke, at der for nogle få børn og unge kan opstå en situation, hvor deres spil- levaner bliver problematiske. Men for mange afdem,jegharinterviewet,ercomputerspillet enfritidsaktivitetpåniveaumedfodboldeller musik på eliteniveau, og her ser vi ikke den samme skepsis, selv om børnene kan bruge mangetimerpådet,«sigerAnnaBruus. »Der behøves ikke at være en sammen- hæng mellem mange timer bag computer- skærmen og problemer i øvrigt i den unges hverdag, Inden man ser computerspillet som et problem, er der måske andre forhold, man bør være opmærksom på. Har barnet ændret adfærd? Klager det over ondt i maven? Vil det ikkeiskole?«sigerAnnaBruus. Mathias har aldrig haft problemer med at passe både skole, idræt og computerspil, og regner også med i fremtiden at kunne passe bådecomputerenogfodbolden. »Efter sommerferien skal jeg starte på en idrætsefterskole, men jeg satser på, at jeg alli- gevelkanfindetidtilDMiFIFAtilseptember,« sigerMathiasIversen. B som elitesport MathiasIversenhargjort karrrierepåAGFsU17-elite- hold.Hanhåberatfåtid til at deltagei DMi computerspillet FIFA til september. Foto: Henning Bagger Følg med i dag Guiness World Records kigger med, når verdens største Paint Party i dag finder sted på Nørrebro i forbind- else med årets Distortion-festival. Det letiske parlament stemmer om præsident Zatlers fremtid. Australsk Dreng i retten for at kaste æg på Justin Bieber. b.dk Infoshop Brancheanalyse: Se her, før du bygger hus Køb adgang til brancheanalyse af 33 producenter af typehuse. b.dkET UNIVERS AF NYHEDSOPDATERING, OPLEVELSER OG GODE TILBUD. DØGNET RUNDT UDebat og blogs I en tid med designer- politik, uld-i-mund, den bløde mellemvare og de afrundede kanter har det været befriende at følge Søren Krarup og Jesper Langballe i Folketinget. nielskrause.blogs.berlingske.dk Havnebadet er åbnet - vandet var kun 14, men det holdt ikke nogen tilbage fra at hoppe i bølgerne. b.dk/fotos Q REDIGERET AFHANSLARSEN. LAYOUT:ANNIE ØLLGAARD /NATIONALT/.05BERLINGSKE / 1.SEKTION / TORSDAG02.06.2011 6YKYW]LQ Ç *OHYSV[[LUSUK Ç ;SM :[YHUK]LQLU Ç /LSSLYW Ç ;SM ^^^S`UNNHHYKNSKZTLKKR
Af Michael Friislund micfr@berlingske.dk Deterefterhåndenmangeårsiden,atinternet- tet var et sted forbeholdt IT-kyndige voksne. I dag synes mulighederne for informationer, underholdning og kommunikation næsten uendelige, og alle lige fra pensionisten til vug- gestuebarnet kan være med. Men hvornår er børn i stand til selv at navigere sikkert rundt pånettet? En undersøgelse, foretaget af Gallup for Berlingske blandt forældre med hjemmebo- ende børn, viser, at seks procent af børnene i alderen fire til seks år har deres egen inter- netforbindelse på værelset, og blandt de syv- til tiårige har næsten hver tredje deres egen internetforbindelse. HjemmehosfamilienElmgreenvarfamili- ens yngste seks år, da hun fik mulighed for at netsurfealene. »Maja fik adgang til internettet på værelset da hun startede i 0. klasse. Hun bruger meget computeren til at spille spil eller se youtube- videoer, mens hendes storesøster Anna er meget på Facebook. Anna oprettede en profil, da hun gik i 2. klasse, og faktisk tror jeg, at alle fra hendes klasse er på Facebook,« siger Hen- riette Elmgreen Frederiksen, mor til Maja på syv og Anna på ti år. Hun mener, at børnene kan administrere internettet, hvis de har fået satderigtigeregler.Ogdeterhunlangtfraden enesteforælder,sommener. Placering af computeren Ifølge formand for Medierådet for Børn og Unge og professor på DPU Birgitte Holms Sørensen skaber placeringen af computeren i børneværelset udfordringer for forældrene, når de skal følge med i barnets internetad- færd. »Forældre må sikre sig, at børnene ikke kommer ind på sider, hvor de kommer galt af sted. Forældrene skal fortælle deres børn, hvad de må eller ikke må. For de helt små kan det være en fordel at placere computeren et centralt sted eksempelvis i stuen, så det er nemmereatfølgemedi,hvaddebrugernettet til, indtil de er store nok til at bruge det selv. Selv børn i syv års alderen, som måske ikke kan læse og stave, kan hurtigt trykke sig ud på nogle sider, hvor de ikke skal være,« siger Bir- gitteHolmSørensen. Ingenaldersgrænse Medierådet har bevidst valgt ikke at opstille en alder for, hvornår børn må bruge nettet, og hvornårdemåværepånettetalene. »Det handler jo meget om, hvad de laver på nettet, og hvor godt rustede de er. Men det er væsentligt, at forældrene er der til at vejlede og sætte regler for børnene i de første par år og gradvist give dem større frihed. For børn på 13 år kan det være et indgreb i børnenes privatliv,hvisderesmorkiggerdemoverskul- deren, mens de er på nettet. Men hos de yngre børnkandetværeenstorhjælp,«sigerBirgitte HolmSørensen. Ifølge lektor på IT-Universitetet Gitte Stald handler det om, at børn skal lære at være på nettet, ligesom de skal lære at færdes i trafik- ken. »Det er ligesom at være alene alle andre steder. Børn skal først opdrages, så de ved, hvordan deskalopføresig.Man kan ikke bare slippe dem løs. Her har forældrene et ansvar. De skal også være opmærksomme på, at det er en større og mere foranderlig verden, som åbnersig.Påfåklikkanmanværeetheltandet sted, end man startede. De kan komme ud på områder, som de ikke kan håndtere,« siger GitteStald,somharståetfordetdanskebidrag til EU Kids Online – en større undersøgelse af europæiskebørnsbrugafinternettet. »Danske børn er de børn i Europa, som førstfårderesegeninternetforbindelse,ogder er i modsætning til mange andre EU-lande ikkeenstærktraditionfor,atmanbrugerfiltre tilatsikrebørnenesfærdpånettet,«sigerGitte Stald. Hjemme hos familien Elmgreen har de ikke instaleret et filter, men i stedet opstillet regler for, hvornår og hvad børnene må bruge computerentil. »De skal spørge om lov, inden de tænder computeren, og de skal komme til os, hvis de oplever noget ualmindeligt. På et tidspunkt kom Anna til mig og fortalte, hun havde fået Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Flereendhvertredjeforældremedbørnialde- ren fire til ti år bruger dagligt eller flere gange om ugen digitale medier til at holde deres børn beskæftiget, mens de har travlt med noget andet. Og mindre end hver sjette foræl- dreafviser,atdefratidtilandenbenyttersigaf »digital pasning«. Det viser en forældreunder- søgelseforetagetafGallupforBerlingske. Ifølge børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen er det ikke nødvendigvis et pro- blem, at forældrene aktiverer deres børn med digitale medier, så længe forældrene fortsat giversigtidtilatværesammenmeddem. »Børn er i forvejen væk fra deres forældre i otte til ti timer om dagen, og mange forældre har travlt med arbejde og andre ting, når de kommer hjem, så der kun er tid til et hej og et kram. Det er problematisk, for børn har brug foratværesammenmedderesforældre,«siger Per Schultz Jørgensen, tidligere formand for Børnerådet og professor ved DPU og KU. Han har forsket i familielivet i flere årtier, og har fulgt hvordan den tiltagende travlhed ofte rammersamværetmellembarnogforældre. »Detkanværesværtatfindetidtilbørnene, men forældre bliver alligevel nødt til at spørge sigselv,ommanforsømmersitbarn.« Ifølge adjunkt i pædagogisk psykologi på DPU, Aarhus Universitet, Eva Silberschmidt Viala, er der ikke tale om et nyt fænomen. Der erblotkommetfleremuligheder. »Tidligerebrugteforældrebørnetimentilat underholdederesbørn,mensdelavedeaftens- Forældre bruger digital pasningBalance. Hver tredje forældre bruger digitale medier til at beskæftige deres børn, mens de har travlt. Helt i orden siger ekspert, så længe de fortsat finder tid til børnene. Små børn alene på internettet Netsurfing. Hvert tredje barn mellem syv og ti år har internetadgang på værelset. Det stiller store udfordringer til forældrene, mener eksperter. FBørnssamværmed forældreneerutrolig vigtigt,ogderforer detproblematisk,hvis forældreoplever,atde ikkekankonkurrere medunderholdningen påRamasjang. Eva Silberschmidt, adjunkt i pædagogisk psykologi på DPU, Aarhus Universitet NATIONALT INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM / SOUSCHEF: JONAS STENBÆK CHRISTOFFERSEN DAGENS AVISANSVARLIGE: CHRISTIAN MOSTRUP TELEFON: 33 75 75 75 / FAX: 33 75 20 20 / INDLAND@BERLINGSKE.DK
Børn bruger digitale me- dier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutioner og skoler. Men bruger børnene for meget tid på spillekonsol- ler, internet og mobilte- lefoner, eller udnytter vi i virkeligheden slet ikke børnenes potentiale? Ber- lingske har sat den digitale barndom under lup og har i seriens tidligere dele bl.a. vist følgende: I fire ud af ti børnehaver må børnene gerne tage deres egen, håndholdte spillekonsol med hver dag, viser et rundspørge blandt 464 af landets børnehaver, foretaget af Berlingske Research. 43 pct. af de toårige har haft deres internetdebut, mens 25 pct. af de to-til femårige bruger nettet én til flere gange om ugen. Hver tredje pige i 9. klasse bliver af fremmede opfordret til at sende frække billeder over net- tet, og hver sjette er blevet opfordret til sex. Seks pro- cent har oplevet krænkel- ser, som oftest kommer fra jævnaldende. På hver fjerde skole oplever man, at børn i 0. klasse begynder at tage mobiltelefoner med i skole. Hver tredje forældre føler sig presset til at købe digitale gadgets, viser en Gallupundersøgelse. Y Y Y Y Y Y briefing ¤ DIGITAL BARNDOM Anna og Maja Elmgreen hygger sig på børneværel- set med internettet. Foto: UffeWeng Følg med i dag Stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande tager fat på et todages topmøde i Bruxelles. Statsminister Lars Løkke Rasmus- sen (V) holder velkomsttale ved sankhansaften i Marienborg Have. b.dk b.dkET UNIVERS AF NYHEDSOPDATERING, OPLEVELSER OG GODE TILBUD. DØGNET RUNDT 1954. Statsminister Hans Hedtoft del- tager i årets Rebildfest. b.dk/dkdanmark Debat og blogs I stedet for at true med kvoter, skulle kvin- der gå i gang med at erhverve sig de rele- vante kvalifikationer og erfaringer. Og indstille sig på, at magten har en pris, som skal betales. – Det skriver Anne Sophia Hermansen. annesophia.blogs.berlingske.dk Belfast. Konflikten mellem protestanter og katolikker er igen blusset op. b.dk/billeder Q endårligbemærkningfraenklassekammerat på Facebook. Så sagde jeg, at hun bare kunne fjerne ham som ven, hvilket hun så gjorde,« forklarer Henriette Elmgreen, som mener, at dethandleromatoverflyttedeleafdensunde fornuft fra den fysiske verden videre til den virtuelle. »De har begge en hotmail, som de bruger til at skrive til venner og familie. Men de ved begge,atdeikkemååbnepostfrafolk,somde ikkekender,«sigerHenrietteElmgreen.B mad. Jeg tror ikke, at det går ud over børnenes trivsel, hvis børn ser TV eller spiller computer engang i mellem. Udfordringen er, at børne- kanaler som Ramasjang og andre digitale medier giver mulighed for at børn kan sidde timevis hver dag, og her skal forældrene være varsomme med, at det ikke tager overhånd. Det er måske blevet lidt for nemt at sætte en film på eller tænde fjernsynet. Forældre skal ikkeværebangeforatderesbørnkedersiglidt engang imellem. Det kan faktisk være meget sundt,«sigerEvaSilberschmidt. Vigtigforældrekontakt »Børns samvær med forældrene er utrolig vigtigt, og derfor er det problematisk, hvis forældre oplever, at de ikke kan konkurrere med underholdningen på Ramasjang. At bar- net måske hellere vil spille computer selv end spille spil med forældrene. Derfor er der for- ældre, som vælger at indføre »spille-fri« dage ellersætterestriktionerpåderesbørnsbrugaf computerogTV,«sigerEvaSilberschmidt. IfølgePerSchultzJørgensenkanforældrene også afsætte tid i den travle hverdag, som er øremærket børnene, men det skal ske på bør- nenespræmisser. »Børn har også behov for at være alene. Det er meget normalt, at børn fiser lige ind på værelset, når de kommer hjem. Men når barnet så kommer ud og vil snakke, så er det vigtigt, at forældrene er nærværende. Heldig- vis har de fleste små børn stadig to forældre, såmankanskiftestilatværederforbørnene.« sigerPerSchultzJørgensen.B U REDIGERETAF ERIK WILHELMSEN.LAYOUT:ANNIE ØLLGAARD .05BERLINGSKE / 1.SEKTION / TORSDAG 23.06.2011 6YKYW]LQ Ç *OHYSV[[LUSUK Ç ;SM :[YHUK]LQLU Ç /LSSLYW Ç ;SM ^^^S`UNNHHYKNSKZTLKKR
NATIONALT INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM / SOUSCHEF: JONAS STENBÆK CHRISTOFFERSEN DAGENS AVISANSVARLIGE: JAKOB WEISS TELEFON: 33 75 75 75 / FAX: 33 75 20 20 / INDLAND@BERLINGSKE.DK /NATIONALT/04. ONLINEOUTLETFORVINELSKERE Prisererkungældendevedonline-køb.Tilbudgældertilogmed24-07-11 Besparelserudregnesiforholdtilvinens1-fl.pris.Forbeholdfortrykfejl. www.philipsonwine.compp VURDERETTIL 144 KR. 4 x 6-STJERNET CRU BOURGEOIS pr. flaske v/12 flasker 59,95 BT KANONVIN TIL SPOTPRIS VINHULEN.DK 97 POINT ANDERS GRØNDAHL VIN-TOP-10.DK Testvinder på finansbureauet.dk, som skrev: “Lamothe-Cissac 2007 er beviset på at Bordeaux vin ikke nødvendigvis behøver at være dyr for at være god. Det er ikke en region der er kendt for at give value for money, og skal man have noget der er til at holde ud at drikke, skal man normalt som minimum runde de 100 kr. Men ingen regel uden undtagelse.At det netop er Philipson der har fundet undtagelsen, er derimod ikke nogen undtagelse. Med sit store netværk og sans for godt købmandskab er han ofte i stand til at præsentere ukendte perler til attraktive priser.Vurdering 144 kr.“ VURDERET TIL 144 KR. FINANSBUREAUET.DK Winelab.dk AOV.dk Midtjyske Medier Rasmus Holmgård Danske regionalaviser Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Der bliver efter mange års kritik skruet op for ambitionerne for fremtidens digitale folke- skole. I følge regeringen skal skolerne være bedre til at udnytte elevernes IT-potentiale, blandt andet ved at tilbyde mere digitalt undervisningsmateriale og bedre IT-facilite- ter. Men allerede nu har skolerne problemer med at tilbyde anvendeligt IT-udstyr, og på mange skoler finder man støtte i, at eleverne selvmedbringerderesbærbarecomputere. I en rundspørge foretaget af Berlingske Researchblandt325skolelederesvarertotred- jedele, at det bidrager positivt, hvis eleverne selv har mulighed for at medbringe en bærbar computer. »Det er fuldstændig naturligt, at vi skal udnytte, at så mange elever medbringer deres egne computere. Med de faldende priser på eksempelvis tablet-PCer, vil vi i fremtiden se endnu flere elever som medbringer deres computere i skolen. Det er en tendens, som skal tænkes ind i folkeskolens IT-strategi,« siger formand for Skolelederne, Anders Balle. Han understreger dog, at der samtidig skal gøres en større indsats for de børn, som ikke harrådtilencomputer. »Hvis man udnytter, at mange har deres egen bærbare computer, kan man i stedet bruge pengene mere målrettet på at købe nyt udstyr, som kan benyttes af dem, som ikke har en bærbar. På rigtig mange skoler står der computere,someroptiltiårgamle,ogdeskal selvfølgeligudskiftes,«sigerAndersBalle. Tekniskstandard under middel Mendetstillerogsåkravtilskolerne,hvisman skal udnytte, at de fleste elever medbringer deresegencomputer. »Den nuværende tekniske kvalitet er mange steder for dårlig. Skolen skal kunne håndtere,atmangeelevertagerderesbærbare, smartphone eller tablet-PC med og logger på skolens netværk. Det er jo en forudsætning, at det virker rigtigt, før elever og lærere vil bruge det,« siger IT-konsulent i Kommunernes Landsforening (KL) Michael Hall, som er med tilatudarbejdekommunernesrammestrategi forITifolkeskolen. Behovet for bedre IT-undervisning er ikke til at komme udenom. Mindre en hver fjerde forældreertilfredsmedIT-undervisningenpå deres barns skole. Det viser en Gallup-under- søgelse blandt forældre til børn, som går i skole.Ogdeterblotfåugersiden,atregeringen ogKLindgikenaftale,somskalstyrkebrugen af IT i undervisningen. Aftalen lægger op til, at der skal afsættes 500 millioner kroner over fire år til at udvikle digitalt undervisningsma- teriale,mensdetbliverkommunernesopgave atgøredeenkelteskolersIT-infrastrukturklar til digitaliseringen ved udgangen af 2014. I IT- branchen ser man forslaget som en fornuftig start,menpåpeger,atlærerneskalværeistand tilatvaretageundervisningen. Mere efteruddannelse »Der er for stor forskel på lærernes IT-kom- petencer. Der vil være behov for, at lærerne bliver bedre uddannet, hvis de skal kunne imødekomme behovet for en bedre IT-under- visning,« siger adm. direktør i IT-Branchen MortenBangsgaard. Formand for Lærerforeningen Anders Bondo Christensen erkender, at også lærerne skal blive bedre til at bruge IT i undervisnin- gen. »DetgenerelleIT-niveauiskolerneeretpro- blem,ogdeternarturligtogsåatsepålærerens rolle. Men lærernes IT-kompetencer skal mål- rettes undervisningen. Det er ikke realistisk, at alle lærere bliver IT-eksperter. Der vil altid være lærere, som bliver mødt af elever, som ved mere om digitale medier og internet, end demselv.Mendetserjegikkesometproblem, blot lærerne kan varetage undervisningen,« sigerAndersBondo.B Elevgadgets skal højne skolernesAmbitioner. Den digitale folkeskole skal udnytte, at elever medbringer deres egne bærbare, mener skolelederne. Men også lærernes IT-kompe- tencer skal højnes.
REDIGERET AFERIKWILHELMSEN.LAYOUT:DILANTAMAC /NATIONALT/.05BERLINGSKE / 1.SEKTION / SØNDAG26.06.2011 Følg med i dag Berlingskes journalister og foto- grafer rapporterer fra optakten til årets Roskilde Festival. Egyptens tidligere indenrigsminis- ter stilles for retten i sag om hvid- vaskning af penge. b.dk Infoshop Køb adgang til alle Jørgen Larsens klummer fra perioden 2003-2011 om Det Gamle København i Berlingskes Infoshop. Klummerne er fyldt med pudsige historier for de københavnske bydele. www.b.dk/infoshop b.dkET UNIVERS AF NYHEDSOPDATERING, OPLEVELSER OG GODE TILBUD. DØGNET RUNDT U Her er BMWs Messi Berlingskes motorjournalist har prøvekørt 135i Cabriolet, som han synes er hysterisk morsom at køre i. Q b.dk/tv Så danser studenterne igen Årets studenter fejrer i denne tid huen. b.dk/fotos Q IT-niveau Af Michael Friislund // micfr@berlingske Endrupskolen i Nordsjælland ligner ikke umiddelbart en af Danmarks førende IT-sko- ler. Udefra ligner bygningerne ombyggede landbrugsbygninger omgivet af græsplæner, skov og marker beliggende ikke langt fra Esrum sø. Indenfor gives der heller ikke ind- tryk af, at skolen siden 90erne har arbejdet målrettet på at inkorporere IT i alle aspekter af undervisningen. Men snakker man med eleverne,lærerneogikkemindstskolelederen, ermanikkeitvivl. »Vi har tidligt haft fokus på, hvordan IT kunne understøtte undervisningen og har opstillet konkrete mål for elevernes IT-kund- skaber,«forklarerskolelederFinnDrabe,mens han viser skolens læreplan for IT- og medie- kundskab frem. Her kan man se, at børn skal kunne betjene sig af elevintranettet, løse simple opgaver på nettet, bruge Word, Paint, PowerPointogExcel.Deskalkunnetagebille- der og optage lyd og lave små fortællinger ved brug af billeder og lyd. Alt sammen inden de gårudaf3.klasse. »IT er blevet en naturlig del af undervisnin- gen og elevernes forberedelse,« forklarer Finn Drabe, mens han viser vej rundt igennem skolensgange.Fleredørestårpåklemogafslø- rer, at samtlige af skolens klasselokaler har et smartboard. Men man kan også se, at største- delen af de ældre elever sidder med en bærbar computer. »De fleste i de ældre klasser tager deres egen computer med. Men ellers har de altid mulighed for at booke en af skolens bærbare eller benytte de computere, vi har opstillet i computerrummene eller herinde,« siger Finn Drabe, mens han åbner døren til skolebiblio- teket – eller det pædagogiske udviklingscen- ter, som det hedder i disse dage. Her ligger der stakkevis af bøger, som er blevet afleveret op modskoleafslutning.ForselvpåenIT-skole,er bøgernestadigennødvendighed. IT indgåri alle store fag Lærerne er selv uddannet til at opfylde kravet om, at IT skal være en del af undervisningen i alle de store fag, men Pædagogisk Udviklings- centertilbyderblandtandetIT-vejledning,når specielle mål skal nås. Som når eleverne i 4.- 6. klasse skal lære at arbejde med styringspro- cessorerafrobotteriLegosMindstorms. Fra udviklingscenteret går turen videre til et af skolens computerlokaler, hvor 7. b. er ved at løse matematikopgaver. Der er flere com- putere, end der er elever, og bag en af compu- terne sidder Camille Holm Hasenfuss og Asta Rubæk Eidemak. De har travlt med at løse en opgave,somdereslærerharlagtudpåskolens intranet. »Det er rimelig nemt. Man markerer bare denne boks og trykker på denne knap,« siger Camille og forvandler et taltungt skema til en flotgraf.PigernearbejderiprogrammetMath- cad, som er en blanding af Excel og Word – et program, hvor man både kan regne og skrive, og som alle skolens elever bruger, når de eksempelvisskalafleverematematikopgaver. »Det giver nogle virkelig flotte matema- tikopgaver, uden alle de kruseduller, som vi kender fra blækregningen,« siger Finn Drabe, menshanskævernedpåpigernesarbejde. Skolensprogrammerkanbrugeshjemmefra Mathcad står ligesom resten af skolens pro- grammertilrådighedforelevernederhjemme, efter skolen i sommeren 2010 indførte et nyt IT-system kaldet Citrix. Systemet virker på alt fraenPC,tilMacbook,iPhone,HTCelleriPad. Efter nogle opstartsvanskeligheder bruger de flesteafdeældreeleversystemet. »Jegbrugerdetfleregangeomugen,nårjeg laver lektier hjemmefra, selv om det godt kan kørelidtlangsomtnoglegange,«sigerAsta. Både Asta og Camille er glade for skolens IT-satsning, som har givet dem mulighed for at lave forskellige projekter, hvor IT spiller en centralrolle. »Vi har blandt andet lavet en multimedie- produktionomAfrika,ogdavoreslærerrejste til Kenya, lavede vi en film om vores hverdag i Danmark.Menvibrugerogsåprogrammerne meget til mindre opgaver,« siger Camille, mens hun logger på skolens intranet og viser nogleafdeopgaver,somhunharværetmedtil atlave. Foruden de mest almindelige Micro- soft-programmer har pigerne som en del af læreplanerne for 7.-9. klasse lært at bruge programmerne Google Sketchup, Geometer, Photostory. De har lært at bruge databaser, logbøger og kildekritiske værktøjer og har lært at opføre sig rigtigt på nettet, mens de sidder i en rigtig arbejdsstilling. Eleverne på Endrupskole har på mange måder lært rigtig meget om computere. Men til hvilket formål? ogtilhvilkenpris? »Viharselvfundetpengeneiskolensdrifts- midler. Det kan godt være svært, men de skal findes. Vores erfaringer viser, at IT i undervis- ningenharværetmedtilathævedetgenerelle faglige niveau. Vi ligger i dag over de skoler, som vi normalt sammenligner os med,« siger FinnDrabe.B »IT hæver det faglige niveau« IT-krav. På Endrupskolen i Nordsjælland har man siden 90erne satset på IT. Der stilles krav til lærernes og elevernes IT-kompetencer, hvilket har hævet det generelle faglige niveau, siger skolens leder. Computere og andre digitale medier er ennaturligdelafundervisningen i7.b påEndrupskolen. Foto: ErikRefner FVoreserfaringer viser,atITiundervis- ningenharværetmed tilathævedetgenerelle fagligeniveau. Finn Drabe, skoleleder på Endrupskolen Debat og blogs Videnskabsfolk ved, hvordan man skaber sædceller af embryo- nale stamceller, og så længe der er nok af dem på lager, er mænd ikke nødvendige for at sikre artens overlevelse. annesophia.blogs.berlingske.dk

Recommended

Skolepjece 2012
Skolepjece 2012Skolepjece 2012
Skolepjece 2012utterslev_skole
 
J_A_Rogers_The_Five_Black_Presidents
J_A_Rogers_The_Five_Black_PresidentsJ_A_Rogers_The_Five_Black_Presidents
J_A_Rogers_The_Five_Black_Presidentskenyasue smart
 
River Barge Competition Complete Jury Portfolio
River Barge Competition Complete Jury PortfolioRiver Barge Competition Complete Jury Portfolio
River Barge Competition Complete Jury PortfolioBianca Guevara
 
Management Business Plan
Management Business PlanManagement Business Plan
Management Business PlanRebecca Melendy
 
Copyright Registration BananaIP
Copyright Registration BananaIPCopyright Registration BananaIP
Copyright Registration BananaIPmybananaip
 
FinalReportWeek4
FinalReportWeek4FinalReportWeek4
FinalReportWeek4Elaine Krebs
 
assignement 2 800717795
assignement 2 800717795assignement 2 800717795
assignement 2 800717795Corry Cincotta
 
Welcome to Institute of Management Studies
Welcome to Institute of Management StudiesWelcome to Institute of Management Studies
Welcome to Institute of Management Studiesamit kumar
 

Recommended

Skolepjece 2012
Skolepjece 2012Skolepjece 2012
Skolepjece 2012utterslev_skole
 
J_A_Rogers_The_Five_Black_Presidents
J_A_Rogers_The_Five_Black_PresidentsJ_A_Rogers_The_Five_Black_Presidents
J_A_Rogers_The_Five_Black_Presidentskenyasue smart
 
River Barge Competition Complete Jury Portfolio
River Barge Competition Complete Jury PortfolioRiver Barge Competition Complete Jury Portfolio
River Barge Competition Complete Jury PortfolioBianca Guevara
 
Management Business Plan
Management Business PlanManagement Business Plan
Management Business PlanRebecca Melendy
 
Copyright Registration BananaIP
Copyright Registration BananaIPCopyright Registration BananaIP
Copyright Registration BananaIPmybananaip
 
FinalReportWeek4
FinalReportWeek4FinalReportWeek4
FinalReportWeek4Elaine Krebs
 
assignement 2 800717795
assignement 2 800717795assignement 2 800717795
assignement 2 800717795Corry Cincotta
 
Welcome to Institute of Management Studies
Welcome to Institute of Management StudiesWelcome to Institute of Management Studies
Welcome to Institute of Management Studiesamit kumar
 
Deepthi-Resume bglr 2015 (1)
Deepthi-Resume bglr 2015 (1)Deepthi-Resume bglr 2015 (1)
Deepthi-Resume bglr 2015 (1)Deepthi G.K
 
JamesMwaipunguR
JamesMwaipunguRJamesMwaipunguR
JamesMwaipunguRJames Mwaipungu
 
suzen's documents
suzen's documentssuzen's documents
suzen's documentssuzen mwila
 
St. James Church - Energy Audit Report
St. James Church - Energy Audit ReportSt. James Church - Energy Audit Report
St. James Church - Energy Audit ReportMichael Clarke
 
Jurnal Kreesna BBS K3 2012 C
Jurnal Kreesna BBS K3 2012 CJurnal Kreesna BBS K3 2012 C
Jurnal Kreesna BBS K3 2012 CKreesna Adi Dharma
 
My job shadow experience and professional interview
My job shadow experience and professional interviewMy job shadow experience and professional interview
My job shadow experience and professional interviewEric Patterson
 

More Related Content

Viewers also liked

Deepthi-Resume bglr 2015 (1)
Deepthi-Resume bglr 2015 (1)Deepthi-Resume bglr 2015 (1)
Deepthi-Resume bglr 2015 (1)Deepthi G.K
 
suzen's documents
suzen's documentssuzen's documents
suzen's documentssuzen mwila
 
St. James Church - Energy Audit Report
St. James Church - Energy Audit ReportSt. James Church - Energy Audit Report
St. James Church - Energy Audit ReportMichael Clarke
 
My job shadow experience and professional interview
My job shadow experience and professional interviewMy job shadow experience and professional interview
My job shadow experience and professional interviewEric Patterson
 

Viewers also liked (6)

Deepthi-Resume bglr 2015 (1)
Deepthi-Resume bglr 2015 (1)Deepthi-Resume bglr 2015 (1)
Deepthi-Resume bglr 2015 (1)
 
JamesMwaipunguR
JamesMwaipunguRJamesMwaipunguR
JamesMwaipunguR
 
suzen's documents
suzen's documentssuzen's documents
suzen's documents
 
St. James Church - Energy Audit Report
St. James Church - Energy Audit ReportSt. James Church - Energy Audit Report
St. James Church - Energy Audit Report
 
Jurnal Kreesna BBS K3 2012 C
Jurnal Kreesna BBS K3 2012 CJurnal Kreesna BBS K3 2012 C
Jurnal Kreesna BBS K3 2012 C
 
My job shadow experience and professional interview
My job shadow experience and professional interviewMy job shadow experience and professional interview
My job shadow experience and professional interview
 

Digibarn-full-new

  • 1. Storttillæg omfritidshuse ë Få merepladsmedetanneks ë Sådan udnytter du solvarmen Ó Den ideelle sommerhushave ★★★★★★ MAGASIN Jazz. Genhør med et legendarisk album Svenske digte. 300 siders poetisk magi Mesterværk. Enestående bog om musik Mændibevægelse. Engangstod de på hovedet for at ændre verden. Har mænd lærtaf 70ernes flip? MAGASIN/2-3 Af Mads Kastrup De kirkelige myndigheder i København vejrer nu mor- genluft efter årtiers forgæves bestræbelser på at lukke kirker i hovedstadsområdet. Det er beslutningen om at lukkeDavidskirkenpåØsterbro, der får formanden for det kirke- ligebudgetudvalg iKøbenhavn, TorbenLarsen, tilatstilleyderli- gerekirkelukningeriudsigt. »Menighedsrådets lukning af kirken er exceptionel,« siger TorbenLarsen. Kirkens ledere i Storkøben- havn har ikke hidtil haft større succes med at lukke kirker i hovedstadsområdet, selv om befolkningstal og medlemstal erfaldetdrastiskimangeår. Det har øget behovet for at få rettet op på en skrantende øko- nomi, som skyldes for mange kirkerogformegetpersonale. »Vi kan uden problemer lukke 20 af kirkerne,« siger bud- getformandTorbenLarsen. I Folkekirken er det overladt til de lokale menigheder at ned- lægge deres egne kirker. Kirke- ledelsen i København har længe forsøgt at få menighedsrådene til at indse, at det er bedre med 50 sognebørn i én kirke end ti sognebørn i fem forskellige kir- ker. Med Rosenvænget Sogns beslutningomatlukkeenafsine tre kirker samt en ny forstærket indsats biskop og budgetudvalg imellem, satses der på, at klok- kenerfaldetislag. »Vi er simpelthen nødt til at geare vores organisation,« siger Københavns biskop, Peter Skov- Jakobsen. 20 kirker kan lukkes i København 3X Af Michael Friislund Børn bruger digitale medier som aldrig før, men børnehaverne er uenige om, hvorvidt de skal hoppemedpåbølgenellerværeendigitalfrizone. I fire ud af ti børnehaver må børnene gerne tagederesegenhåndholdtespillekonsolmedhver dag.Detviserenrundspørgeblandt464aflandets børnehaver,foretagetafBerlingskeResearch. UdviklingenvækkerbekymringhoslektorStig Brostöm fra Danmarks Pædagogiske Universitet, somienårrækkeharforsketibørnehavebørn: »Det kan hurtigt blive et modspil til børneha- vens sociale liv. Det er pædagogernes opgave at sikre, at børnene ikke isolerer sig bag skærmen, eller bruger deres digitale legetøj til at købe sig vennerogfåenhøjerestatus,«sigerStigBrostöm. Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen fra Netsundhedsplejerske.dk får jævnligt henvendel- ser fra forældre, som har dårlige oplevelser med Nintendoer i børnehaven, og hun deler forældre- nesbekymring: »Deskabereta-holdogetb-hold,ogforældrene føler sig presset til købe en Nintendo og lade bør- nenetagedenmediBørnehaven,«sigerhun. En tredjedel af landets børnehaver har helt forbudt Nintendoer og lignende spillekonsoller, blandtandetiSkovknoldeniFrederiksværk. »Børneneharfåetlovtilattagedetmedenkelte gange, men det er et meget attraktivt stykke lege- tøj, som skaber stor misundelse blandt dem, som ikke har det. Og så oplever vi også, at det går ud overaktivitetsniveauet.Børnenekanspilleitime- vis, hvis de for lov. Desuden forstår forældrene ikke,atviikkekantageansvarforsådyrtetstykke legetøj,« forklarer Skovknoldens leder, Lene Hes- snerLyk. Ph.d. Klaus Thestrup fra Aarhus Universitet, som til daglig underviser på pædagoguddannel- sen ved VIA University College, er skeptisk over foretforbud. »Der kan være mange gode grunde til at for- byde Nintendoen, men med en fremtid, som vil bydepåendnufleredigitialemedier,ogsåibørne- haven, bør man i stedet undersøge hvilke mulig- heder,dereridem,«sigerKlausThestrup. Nintendoer indtager børnehaven Digital barndom. De håndholdte spillekonsoller deler børnehaverne. Nogle børne- haver lader børnene spille dagligt – andre har forbudt det digitale legetøj. NATIONALT/8-9 FOTO: NIELS AHLMANN OLESEN MAGASIN ‘Kildevæld’eretregistreretvaremærkeforRefreshment ProductsDenmarkApS.Carlsbergeretregistreretvaremærke forCarlsbergA/S.©2010RefreshmentProductsDenmarkApS. KØB EN KILDEVÆLD® OG GIV 3 LITER RENT DRIKKEVAND TIL AFRIKA 3LITERRENTVAND.DK HVILKEN VAND DRIKKER DU? B.DK4 SEKTIONERNR. 110 . TORSDAG 21. APRIL OG FREDAG 22. APRIL 2011 KR. 30,00 . UGE 16 .
  • 2. Michael Friislund // micfr@berlingske.dk De danske børnehaver går en digital fremtid i møde med børn, som bliver bedre til at bruge digitale medier, og forældre som i stigende omfang sender deres børn i børnehave med de nyeste digitale gadgets. Men allerede nu spilttes børnehaverne i spørgsmålet, om børn må medbringe deres håndholdte spillekon- soller. Det viser en rundspørge blandt 464 børnehaver foretaget af Berlingske Research. Hersvarerentredjedel,atdeheltharbandlyst de populære spillekonsoller. Men i stedet for atfrygtededigitalemedierskaldeblivebedre til at inkoorporere dem i børnehaven, mener KlausThestrup, »Pædagogerne skal se mulighederne i de digitale medier og bruge dem i de pædago- giskelege.RykbørnenemedderesNintendoer ud på legepladsen. Giv dem opgaver, hvor de skal tage billeder af ting og hinanden. Pæda- gogerne er i forvejen uddannede til at udnytte en lang række redskaber til at aktivere børn. De digitale medier er blot endnu et redskab,« siger Klaus Thestrup, som frygter, at børneha- ver,derfuldstændigafviserdigitalemedier,på sigt vil få svært ved at følge med den digitale udvikling. Frygteroverforbrug Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, som står bag siden Netsygeplejerske.dk, er tilhæn- ger af, at børn lærer at bruge digitale medier, men hun undrer sig over, at det skal ske i bør- nehaven. »Det fører nemt til et overforbrug. Børn i den alder bør kun sidde i en time foran en skærm, og de bruger i forvejen megen tid på at spille og se fjernsyn derhjemme. Jeg savner gode argumenter for, hvorfor de også skal spille i børnehaven, som har så meget andet at tilbyde,« siger Helen Lyng Hansen, der får mange henvendelser fra forældre, som føler sig pressede til at købe en Nintendo, fordi de andrebørnibørnehavenharderesmed. Hendes største bekymring ligger imidler- tidikkehosforældrene,menhosbørnene. »Det bliver børnenes ansvar at passe på deres Nintendo, hvilket eralt for tidligt.Børni den alder skal kunne lege frit og uden bekym- ringer for, om deres Nintendo går i stykker, eller deres oplader er blevet væk,« siger Helen LyngHansen. Skoleforberedelse Flere børnehaver giver udtryk for, at børnenes brugafNintendorusterdemtilskolen,hvilket HelenLyngHansenikkeforstår. »Børnene bliver underholdt og får hele tiden en slags ros, når de spiller. Den form for stimuleringkanenskolelærerikkematche.De skulle i stedet øve børnene i at lytte til en vok- sen, som har noget spændende at fortælle,« sigerHelenLyngHansen. Over halvdelen af landets børnehaver sva- rer, at de har en computer, som børnene kan benytte.HerserLektorStigBroström,somhar forsket i børnehevebørn i årtier, langt bedre muligheder, hvis målet er, at børn skal blive bedrerustettilskolestart. »Her kan børnene spille og skrive på skift, og kigge på mens de andre bruger compute- ren. Nintendoerne er et mere isoleret stykke legetøj, hvor børn i højere grad sidder alene ved skærmen, muligvis med en kammerat ved skulderen. Jeg vil mene, at en computer har mere at tilbyde børnene både socialt og teknisk,«sigerStigBroström.B Børnehaver uenige om digital fremtid Digitale børn. Pædagoger og børnehaver skal være bedre til at udnytte de digitale medier, mener forsker. TDetledernemttilet overforbrug.Børniden alderbørkunsiddeien timeforanenskærm, ogdebrugeriforvejen megettidpåatspilleog sefjernsynderhjemme. Jegsavnergodeargu- menterfor,hvorforde ogsåskalspilleibørne- haven,somharsåme- getandetattilbyde. Helen Lyng Hansen. Netsundhedsplejerske Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Forårssolen har allerede brændt hul i sky- erne, og et kig ud gennem vinduet viser børn, som gynger, cykler, løber og leger. Ikke en eneste solstråle har sneget sig ind i børneha- vens opholdstue, hvor de ældste børn sidder på rad og række med hver deres Nintendo i rød,grøn,gul,blå,sortoghvid. »Hver fredag giver vi børnene i den ældste gruppe lov til at tage deres Nintendo med, hvilket har været et stort hit, særligt om vin- teren. Det er blevet så populært, at 15 ud af 19 af de store børn nu har en Nintendo DS,« forklarer Birthe Jørgensen, pædagog i Børne- havenSvaneniGadstruppåMidtsjælland. Børnene får lov til at spille en time om formiddagen og lidt om eftermiddagen. I dag har syv børn deres Nintendo med, mens Marius har glemt sin derhjemme. Han kigger i stedet over skulderen på Silas, som er travlt optaget af sit Star Wars-spil. Efter nogen tid bliver han urolig, men så rejser Lucas sig, som sidderoverfor,oglånerhamsinNintendo. »Børneneergenereltgodetilatdele,ogellers hjælpervidemlidt,«sigerBirtheJørgensen. Der er et overtal af drenge i stuen, men yderst til venstre i sofaen sidder Ida og Liva. Mens Ida og et par af drengene har et mul- tikort i deres Nintendo, hvor der kan være hundredvis af spil på, har Liva kun spillet Zhu ZhuPets,somhunhurtigtblivertrætaf. »Nu vil jeg tegne noget flot,« siger Liva, som hurtigt får lokket Ida med. De to piger tegner på hver deres Nintendo, som er koblet sam- »Her spiller vi kun om fredagen« Spilletid. Nintendoerne hitter i Børnehaven Svanen. Nintendoer i børnehaven? 26.5 pct. har ingen retningslinjer for, hvilke slags legetøj, som må medbringes, eller hvor ofte det må medbringes. Hvor ofte må børnene medbringe deres Nintendo i Børnehaven? Tillader Nintendo hver dag Tillader Nintendo 1-2 gange om ugen Tillader Nintendo sjældenere Tillader ikke Nintendo Har ikke oplyst 26,5 pct. 14,8 pct. 13,1 9,4 31 pct. 4,9 Hvor meget må børnene i snit bruge deres spillekonsol på de dage, hvor de må medbringe deres håndholdte spillekonsoller? Under 1 time 1-2 timer3-4 timer 5-6 timer: 0 Mere end 6 timer: 0 Ønsker ikke at svare Ved ikke Ingen restriktioner 36,9 pct. 27,7 pct. 26,9 pct. 4,6 1,5 2,3 Børn bruger digitale medier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutioner og skoler. Men bruger børnene for meget tid på spillekonsoller og internet eller udnytter vi i virkeligheden slet ikke børnenes potentiale? Berlingske sætter i en ny serie den digitale barndom under lup. Deltag i debatten Er det i orden, at børn tager dyrt digi- talt legetøj med i børnehaven? Deltag i debatten på B.dk. INFOGRAFIK / HANS FÆRCH-JENSEN Bny serie /FOKUS/08. BERLINGSKE / 1.SEKTION / TORSDAG21.04.2011
  • 3. mengennementrådløsforbindelse,sådekan se,hvaddenandentegner. »Vi sender tegningerne til hinanden. Man skal bare trykke på denne knap,« siger Ida, mens hun prikker løs på sin skærm, så Berlingskes udsendte ikke er i tvivl om, hvor knappensidder. Ida sender en strøm af tegninger af sted til Liva. Nogle er fyldt med krudseduller, mens andreertegningerogsmåord. »Liva,prøvatseher.Nustårmitnavn–bare påenandenmåde,«sigerIda. Et par af drengene, Noah og Mads, har fået øjnene op for pigernes tegneleg og begynder atblandesig. »Nu sender Noah billeder til mig,« udbry- derLivapludseligt. »De er grimme, bare send dem tilbage,« til- føjerIdaefterathavebetragtetNoahstegning ietlillesekund. »Hvordan?,«spørgerLiva,hvorefterIdagri- berhendesNintendoogviserhende,hvordan detskalgøres. Nintendo med måde »Tidligere var der meget snak om, at det var en asocial leg, men hos os har vi oplevet, at børnenehjælperhinandenogspillersammen påtværsafkøn,grupperogalder,«sigerBirthe Jørgensen. Flere af pædagogerne i Svanen har aldrig selv brugt en Nintendo, men føler sagtens, at de kan følge med i, hvordan børnene trives, mens de spiller. Er der problemer med det tekniske, har de en 24-årig pædagog, der selv spillerNintendo,somaltidkanhjælpe. Til trods for de gode erfaringer har børne- haven valgt at begrænse Nintendoerne til om fredagen,somtypiskerdagenmedDisneysjov ogfredagsslik. »Det er jo stillesiddende leg, og det er vig- tigt, at børnene fortsat laver andre ting – som eksempelvis når de er udenfor. Og så er det dejligtforbørneneathavenogetatsefremtil,« forklarerBirtheJørgensen. Selv om børnene har restiktioner på, hvor meget de må spille, er det langt fra dem alle, som spiller, lige så meget som de må. Efter en halv time klapper Ida og Liva deres Ninten- doer sammen og lister ud af lokalet. Et par af drengene følger efter, mens en lille håndfuld bliver siddende, dybt optagede af at styre blikkenslagere over levende svampe eller slå stormtroppermeddereslyssværd. På legepladsen har forårssolen skabt som- merstemning, og mens en hane render rundt og forsøger at holde styr på sine høns, sidder IdaogLivapåkantenafsandkassenog»bager« sandkager.B FredagfåralledeældstebørniBørnehaven Svanen iGadstruplovtilat spille på deres medbragteNintendoer. Fravenstretilhøjre sesLiva,Ida,Lucas,Emil,MadsogNoah. Foto: NIels Ahlmann Olesen Børnehaver, som tillader Nintendoer. I hvilken grad anser du at spillekonsollerne kan bidrage med noget socialt og/ eller pædagogisk, som institutionen ellers ikke ville kunne tilbyde? I nogen grad I ringe grad Slet ikke I høj gradØnsker ikke at svare Ved ikke 15,6 50,8 pct. 23,4 pct. 6,2 3,1 0,8 BERLINGSKE RESEARCH HAR KORTLAGT 464 BØRNEHAVERNES HOLDNINGER TIL NINTENDO, VED AT STILLE DEM EN RÆKKE SPØRGSMÅL. 31,5 pct. 22,3 pct. 36,2 pct. 1,5 pct. 0,8 pct. 7,7 pct. De børnehaver, hvor børnene gerne må tage deres Nintendo med, blev spurgt om, hvilken rolle pædagogerne havde i børnenes spilleleg. Har I på din institution regler for, hvilke spil børnene må spille. Ja vi følger den angivede alders- mærkning på spillet Ja vi foretager en umid- delbar vurdering af spillet fra gang til gang Ja, vi har regler for typen af spil børnene må spille Nej Ved ikke Ønsker ikke at svare I ringe grad Børnehaver, som tillader Nintendoer. I hvilken grad bruger i børnenes spillekonsoller til at lave pædagogstyrede sociale aktiviteter, hvor børnene f.eks. bliver sat til at spille på skift eller sammen med nogle, som de ikke normalt leger med, eller holder spilledag/spillearrangementer, hvor børnene hjælper eller konkurrerer med hinanden. I nogen grad Slet ikke I høj gradØnsker ikke at svare Ved ikke 12,1 28,2 pct. 21,8 pct. 31,5 pct. 3,2 3,2 REDIGERET AFSUSANNE HORSDAL.LAYOUT: FINNMIKALSKI /FOKUS/ .09BERLINGSKE / 1.SEKTION / TORSDAG21.04.2011
  • 4. Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Digitale krav til børnehaven kan blive en naturlig konsekvens af regeringens planer om at indføre fælles retningslinjer, når børneha- vebørnskalgøresklartilskolegang. »Det er helt relevant også at bruge digitale medier, når personalet i daginstitutionerne arbejder med børnenes læring og udvikling. Jeg har netop nedsat en taskforce, der skal indsamle de gode eksempler og viden om, hvordan børn bedst lærer og udvikler sig. Her vil det være helt oplagt også se på, hvordan digitale medier bruges bedst muligt,« siger socialminister Benedikte Kiær (K)til Berling- ske. Professor Niels Egelund fra DPU, som er formand for taskforcen og derfor skal stå i spidsen for at udarbejde de nye retningslinjer forbørnehaverne,erenigmedministeren. »Det er da oplagt, at vi vil kigge på de digi- tale medier, når vi skal udarbejde landsdæk- kende mål til børnehaven. De nuværende pla- ner er fra 2004. Dengang var der ikke samme fokus på alt det digitale, som vi lever med i dag,«sigerNielsEgelundtilBerlingske. InspirationfraSverige I torsdags kunne Berlingske fortælle, at bør- nehaverne er dybt splittede i spørgsmålet om, hvorvidt børn må medbringe deres hånd- holdte spillekonsoller i børnehaven. Selv om socialministeren åbner for, at digitale medier skal på børnehavernes dagsorden, er det lige såvigtigt,atdetikkekammerover. »Personligtsynesjegikke,atbørnskalhave mulighed for i timevis at isolere sig fra alle andre i daginstitutionerne med en håndholdt spillekonsol,«sigerBenedikteKiær. I Sverige har man allerede valgt at fokusere pådeheltungesbrugafdigitalemedier. »Børnene ved allerede, hvordan de skal navigere rundt på nettet, når de begynder i skole, men de forstår ikke alt det bagvedlig- gende. Derfor starter vi et projekt, som skal sikre, at de seksårige lærer at færdes sikkert på nettet,« forklarer Martina Högberg fra det svenskemedieråd. Konkret foregår det ved, at pædagogerne i forskolen, som svarer til nulte klasse i Dan- mark, instrueres i at undervise børnene i at bruge nettet. Pædagogerne kan læne sig op ad forskelligt storytellingmateriale, eksempelvis en historie, hvor hovedpersonen undrer sig over, hvor mange ben en edderkop har. Hans storebror fortæller ham, at den har seks, mens hans ven siger, at den har otte. Børnene skal derefterdiskutere,hvemdetrorpå. »Børnene lærer at være kildekritiske og tænke over, hvem der er afsenderen af infor- mationerne,«sigerMartinaHögberg. Det svenske medieråd har valgt at fokusere på netop de seksårige, da det er i den alder, børnene viser de første tegn på, at deres brug afnettetændrersig. Selv om mange danske børn allerede bru- ger internet og spillekonsoller i børnehaven, er det ikke noget, der skal laves nationale ret- ningslinjer for, mener formand for Forældre- nesLandsforeningLarsKlingenberg. »De enkelte børnehaver tilrettelægger selv den pædagogik, som de mener er fornuftigt. Det giver eksempelvis frihed til at oprette idrætsbørnehaver,hvilketviermegetpositive overfor,« siger Lars Klingenberg, som i øvrigt er skeptisk over for, hvor meget børn egentlig lærerafatspille. »Jeg tror ikke, at børnene lærer meget om IT ved at sidde og spille på Nintendo. Og jeg er sikker på, at de nok skal lære at bruge en computer, når de begynder i folkeskolen. Jeg mener ikke, at der er behov for nationale ret- ningslinjerpåområdet.« Digital børnehave kan blive et krav Digitale børn. Børnehavebørn skal lære om digitale medier, hvis det fremmer deres udvikling og gør dem skoleklar, mener minister og ekspert. Michael Friislund og Nathalie Ostrynski micfr@berlingske.dk, nao@berlingske.dk Bogstavernewwwerikkelængerevolapykfor de toårige. 43 procent af alle toårige har i dag været på nettet, mens hvert fjerde barn mel- lem to og fem er på nettet mindst én gang om ugen. Det viser en undersøgelse foretaget af det svenske Medierådet blandt svenske børn i2010. »Debutalderen på internettet er faldet markant de seneste fem år. Det er de færreste fireårige i dag, som ikke har været på nettet,« forklarer Martina Högberg fra det svenske Medieråd.I2005visteentilsvarendeundersø- gelse,atbørnigennemsnitvarniårgamle,når de begyndte med at bruge internettet. I 2010 ergennemsnitsalderenfaldettilfireår. Selv om undersøgelsen er lavet blandt svenske børn, kan den sagtens overføres til Danmark. »Det er en generel tendens i de skandina- viske lande, som skyldes den velstand, vi har oplevet i en årrække, men det handler også om vores åbenhed over for digitale medier,« forklarer Dorte Mari Aggergaard fra det dan- skeMedieråd. Forældreskalfølgemed De unge har helt andre forudsætninger for at bruge digitale medier, fordi de er vokset op med dem. Samtidig stiller det forældrene over fornogleudfordringer. »På samme måde, som børn skal lære at gebærde sig i trafikken, skal de lære at færdes pånettet.Selvomdehurtigtlærerattrykkepå derigtigeknapper,erdetvigtigt,atforældrene ermed,«sigerDortheMari. Undersøgelsen viser, at jo yngre foræl- drene er, jo lettere har de ved at følge med og vejlede deres børn. Men uanset alderen skal forældrene ifølge professor Birgitte Tufte fra CBS med speciale i børns medievaner være lige opmærksomme på de små børns klikkeri medmusen. »Det er fint, at børnene bliver fortrolige med et medie, som de alligevel senere i livet skal stifte bekendtskab med. Især hvis de spil- ler forskellige børnespil. Så lærer de at bruge sanserne i forhold til mediet. Men man skal holdeøjemed,atdeikkesidderforlængeforan skærmen, og hvilke hjemmesider de kommer ind på. Det er forældrenes ansvar, for de små børn kan ikke selv være kritiske over for ind- holdet på samme måde, som teenagerne er det,«sigerhun. I Danmark er Medierådet gået sammen med DR og har videreudviklet det velkendte Oline-univers med en introduktionsside for deheltsmåbørnkaldetSikkerNetmedOline. »Det er et oplagt sted at starte for forældre, som gerne vil introducere deres små børn til nettet på en sikker måde«, forklarer Dorte MariAggergaard.B Toårige får debut på nettet Netdebut. De helt små børn er begyndt at få en stigende fortrolighed med nettet. Men det er vigtigt, at foræl- drene holder øje med børnenes forbrug. Børn bruger digitale medier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutioner og skoler. Men bruger børnene for megen tid på spil- lekonsoller og internet, eller udnytter vi i virkeligheden slet ikke børnenes potentiale? Berlingske sætter i en ny serie den digitale barndom under lup. Y Debutalderenpånetteterfaldetdesenereår,såheltnedtiltoårigenuharværetpå,mens mangeafdelidt ældre erpåmindsténgangomugen.Foto: Niels AhlmannOlesen B serie REDIGERETAFSUSANNEHORSDAL. LAYOUT: PIERREBANNASCH/NATIONALT/08. BERLINGSKE / 1.SEKTION / LØRDAG 23.04.2011
  • 5. BUSINESS / 6-7 Producenterne afdanske designikoner fravælgeristorstilvækstmarkedersom KinaogRusland. Dansk design i slæbegear Succes. På ti år er 80.000 flere indvandrere ogefterkommere kommet i arbejde. BUSINESS/8 Terror. BruceIvinsvarlederafUSAs miltbrandforskning - indtil FBI opdagede engrusomsandhed. GLOBALT /8-9 Debatklima. Danskerne er tilfredse med tonen i udlændingedebatten, viserGallup-måling. NATIONALT/8-9 NATIONALT / 4-5 Michael Friislund Hver tredje pige i 9. klasse er blevet opfordret til at sende frække billeder eller film af sig selv til en fremmed, de tilfældigt har mødt på internettet, og en sjettedel af de unge piger er direkte blevet opfordret til sex. Det viser endnu ikke offentliggjorte delresultater fra en storundersøgelseafungesdigitaletrivsel,som er lavet i samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og Red Barnet. Undersøgel- senbyggerpåsvarfra3.976eleverfra9.klasse. »De unge føler sig bombarderet af ubehage- lige henvendelser fra folk, som de ikke kender. Og selv om de fleste unge forstår, at der er farer vedinternettet,erderenmindredel,somkom- mer rigtig galt af sted. Vi ved ikke, hvem der lokker billeder ud af de unge piger, men i de til- fælde, et bekendtskab udvikler sig til en kræn- kelse under et fysisk møde, er der i langt de fle- stetilfældetaleomjævnaldrendedrenge,«siger KunoSørensen,psykologiRedBarnet. Hos Rigspolitiet genkendes problemet med unge,somopfordrertilogudvekslerfrækkebil- leder på internettet. Og selv i de tilfælde, hvor der kan være tale om almindelig nysgerrighed fra begge parters side, kan det være ulovligt, fastslår politiinspektør Jørn Gravesen, som er chefforRigspolitietsKriminaltekniskeEnhed. »Hvis billederne har karakter af at være utugtige og personen er under 18, så er det ulovligt og skal tages meget alvorligt,« siger JørnGravesen. Landsformand i forældreorganisa- tionen Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte,erkender, at det er forældrene, som står med det største ansvar for at lære de unge om god og sikker færdsel på internettet, men hun påpegersamtidig,atskolerogdaginstitutioner også skal rådgive børn og unge om faldgruber påinternettet. Venstres undervisningsordfører, Peter Juel Jensen, fastslår, at der kan være behov for, at skolerne i højere grad skal fokusere på unges internetadfærd, og han vil nu tage spørgsmå- letopmedundervisningsministeren. Unge piger bliver krænket på nettet Netsikkerhed. Hver tredje pige i 9. klasse bliver af fremmede opfordret til at sende frække billeder over nettet. De unge skal være bedre til at se internettets farer, fastslår ekspert. FCK-Silkeborg:2-0 FCK vinder igen. Og igen. FFCKbliverden altoverskyggende guldfavoritogsånæ- stesæson.Ognæste. Ognæste.Ogenmere. Måskeenddanum- merfemmed.Deter snorkendekedsom- meligt,jegveddet. Jegvilleønske,jeg kunneselvantænde overalledenervepir- rendemesterskabs- udviklinger,derer påtrappernedekom- mendeår.Menderer ikkeengangengnist. Foto:ClausBech Flemming Fjeldgaard, Berlingskes sportsredaktør Guld & Sølv KØBES LUNDIN Vester Voldgade 21 33 13 21 11 Armbånd, 14 kt. guld med ædelstene. Kr. 52.800,- Design P. Hertz Købmagergade 34·1150 København K·Tlf. 3312 2216·www.phertz.dk HARLEKIN Start dit boligkøb hos Nykredit Ring 70 10 96 13 eller læs mere på nykredit.dk B.DK2 SEKTIONER. KR. 25,00 . UGE 17 .TIRSDAG 26. APRIL 2011 NR. 113 .
  • 6. »CAROLINE« PÅ 12 årfortæller,athunforenmåneds tidsidenmødteenjævnaldrendepigepågoSupermodel, somhunsnakkedegodtmed.DeblevvennerpåMSNog begyndteattaleompubertet,hvadderskermedenskrop, følelserosv.Carolinevargladforsinnyeveninde,fordide kunnedelederestankerogspørgehinandenomforskellige ting–ligesomCarolinevarpigenogsåenafdefå,derikke havdefåetmenstruationiklassenendnu.Pigenspurgte Caroline,omhunvarbegyndtatfåbryster.Hunvarusikker på,omhendesbrystervarforsmåogvarderfornysgerrig foratvide,hvorstoreCarolinesbrystervar.Hunspurgte Caroline,omhunikkevillevisesigpåwebcam.Carolinevar ogsålidtnysgerrig,såhunsagde,atdebeggekunnetænde fordereswebcam.Pigensagde,athundesværreikkehavde nogetwebcam,menathendesforældrehavdelovetatkøbe etsnart.Carolinetændteforsitwebcam.Pigenspurgte,om hunikkevilletagesinbluseaf,såhunbedrekunnesestør- relsenpåCarolinesbryster,menCarolinesagde,atdetville hunikke–ikkeførhunhavdesetpigenpåwebcam.Bagefter blevCarolineitvivl,omhunkunnestolepå,atpigenvarden hunsagdehunvar.Hunhavdejokunsetetprofilbillede. EN 13-ÅRIG PIGE henvendersigtilrådgivningenogfortæl- ler,athunforetstykketidsidenbegyndteatsnakkemeden drengpånettet.Desnakkedeomungdomsfilm,ogdetviste sig,atdebeggevarmegetinteresseredeidesammefilm. Kontaktenudvikledesigtiletvenskab,ogdebegyndteogså atsnakkesammenpåMSNogudveksledetelefonnumre. Kortefterbegyndtedrengenatforlangenøgenbillederaf pigen,hvilkethundognægtedeatsende.Istedettaltehun medsineforældre,derfikmistankeom,atdetnokvaren voksenmandogikkeenjævnaldrendedreng,hunhavde haftkontaktmed. Pigen er forvirret og forstår ikke, hvordan et menneske, der først kan virke så sød og rar, pludselig forandrer sig og bliversåubehagelig. EN UNG PIGE henvendersigtilrådgivningenogfortæller,at hunfornogentidsidenharmødtenungfyrpånettet,som hunharsnakketmedhverdagogmedtidenerbegyndtat udviklefølelserfor.Fornoglemånedersidensendtepigen etnøgenbilledeafsigselv.Devarbegyndtattaleomatblive kærester,ogidenforbindelsetaltedeogsåomsex,oghan havdeudtryktetstortønskeomatsehendenøgen. Kortefter,athunharsendtbilledet,begynderhanatbede hende om at optræde foran webcam på forskellige seksuelle måder. Da pigen først siger nej, begynder han at true med at lægge nøgenbilledet af hende ud på nettet, så alle kan se det. Pigen begynder at gøre, som han ønsker i håbet om, at han vilslettebilledet,mendetfortsætter.Dapigenhenvendersig har hun gjort op med sig selv, at hun ikke længere vil lade sig udnytte,menhunerbangeforkonsekvenserne.Hunerogså splittet i sine følelser. Hun er både vred og savner samtidig denfyr,hunhavdeforelsketsigi. Må jeg se dine bryster? Webcam. Næsten en tredjedel af pigerne i 9. klasse har oplevet, at fremmede har forsøgt at lokke dem til at sende frække billeder. Hos Red Barnets onlinerådgivning »Buddyguard« får man jævnligt henvendelser fra unge piger eller deres forældre, som har oplevet, at fremmede har bedt om at få tilsendt nøgenbilleder eller ville se den unge pige posere foran et webcam. Bserie Af Michael Friislund //micfr@berlingske.dk For mange voksne er digitale medier blot red- skaber,somletterognoglegangebesværliggør hverdagen. Men for børn og unge er det blevet en inte- greretdelafderesvirkelighed. »Den online- og offline-verden er for de fleste unge vokset sammen gennem brug af Facebook, onlinespil og mobiltelefoner. Hvad der sker det ene sted, påvirker det andet,« for- klarer Kuno Sørensen, som står bag en hidtil ikkeoffentliggjortundersøgelsefra2008,hvor der blev spurgt ind til medievaner hos 3.976 elver i 9. klasse. 43 procent svarer, at de har mødtes med virtuelle bekendtskaber i den fysiskeverden: »Der kan være tale om venner, som har kendt hinanden på nettet i årevis, og hvor alt forløber fint. Men vi ser tilfælde, hvor et virtu- elt bekendtskab udvikler sig negativt, når de mødes,« siger Kuno Sørensen og henviser til de tre procent, som har oplevet at blive seksu- eltkrænketiforbindelsemedetmøde. Nettet erOnline. 43 procent af eleverne i 9. klasse har mødt folk, som de har lært at kende over nettet. De unge skelner ikke længere mellem, hvad der er online og offline, forklarer forskere. INFOGRAFIK / SKOV Hvem vil du henvende dig til, hvis du får ubeha- gelige beskeder over internettet eller mobilen? Skolelærer Forældre Søskende Venner Andre Ikkenogen 6 55 19 59 10 11 Gerne flere svar. Svar i procent: i 9. klasse er inden for det sidste år blevet opfordret af en fremmed til at sende frække billeder eller film af sig selv via internettet. 29% 9% af pigerne af drengene & i 9. klasse er inden for det sidste år blevet opfordret til sex af fremmede. 16% 5% af pigerne af drengene & GODE RÅD TIL FORÆLDRE KOM i gang nu. Jo før du engagerer dig i dine børns brug af digitale medier, jo bedre ruster du dig selv og børnene. ORIENTER dig og følg med. Besøg de sider, de unge besøger – gerne sammen med dem – og find ud af, hvad det egentlig går ud på. TAL med børnene om, hvilke sider de be- søger, hvad de laver der- ude. UNDGÅ forbud – sæt i stedet realistiske græn- ser. LYT til børnene, når de prøver at inddrage dig. REAGÉR på ulovligt indhold eller adfærd. LÆR børnene at bru- ge den sunde kritiske sans. ACCEPTER at medier- ne er en del af børn og unges virkelighed. Det, der sker på nettet, kan være lige så alvorligt for dit barn, som det der sker i skolegården. NATIONALT INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM / SOUSCHEF: JONAS STENBÆK CHRISTOFFERSEN DAGENS AVISANSVARLIGE: JACOB FRIIS TELEFON: 33 75 75 75 / FAX: 33 75 20 20 / INDLAND@BERLINGSKE.DK REDIGERETAFHANNEBROS. LAYOUT: PIERREBANNASCH/NATIONALT/ BERLINGSKE / 1.SEKTION / TIRSDAG26.04.2011
  • 7. Følg med i dag 2020-forhandlingerne fortsætter. DSB afleverer DSBFirst-redegørelse. Putin besøger Danmark. Dom i fangesagen. b.dk Infoshop Mangler du en artikel? Bestil kopier af artikler, der har været i Berlingske Medias aviser, i INFOshoppens ArtikelService. b.dkET UNIVERS AF NYHEDSOPDATERING, OPLEVELSER OG GODE TILBUD. DØGNET RUNDT Sommerstemning Påsken introducerede sommer- vejret. Se billeder fra Svanemøllen Strand Q b.dk/fotos Debat og blogs Åbne partiregnska- ber? Bare vi ikke bilder hinanden ind, at der kommer fuld åbenhed. For det kommer der aldrig. Og det går såmænd nok alligevel. nielskrause.blogs.berlingske.dk Ballonfest Det var et smukt syn, da 12 varm- luftsballoner i alle farver markerede 200-årsdagen for første ballonflyv- ning i Danmark. b.dk/fotos Q U Børn bruger digitale medier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutioner og skoler. Regeringen fremlagde i onsdags planer om at indføre nationale retningslinjer for skoleforberedelse i børnehaverne. Retningslinjerne kan medføre, at børnehaverne skal lukke digitale medier ind i børnehaven. 43 procent af de toårige har haft deres internetdebut, mens 25 procent af de 2-5 årige bruger internettet én til flere gange om ugen. Det viser en svensk undersøgelse, som ifølge Medierådet også er repræsentativ for Danmark . En sjettedel af de unge piger er direkte blevet opfordret til sex. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed blandt 3.976 elever fra 9. klasse. Y Y Y Y briefing ¤ DIGITAL BARNDOM en del af virkeligheden Det svarer til 1.716 på en samlet 9. klasses årgang eller næsten fem, som bliver seksuelt krænketomdagen. Manglersocialforståelse Lektor fra IT-Universitetet Gitte Stald har i flere år fulgt de unges brug af digitale medier, og hun har bemærket en skæv udvikling i deresforståelseafinternettet. »Jeg er ikke meget for begrebet »de digitale indfødte«, hvilket tilskriver de unge nogle særlige forudsætninger for at gebærde sig på nettet. Selv om de forstår det tekniske, kan de have svært ved det forstå alt det sociale,« siger Gitte Stald, som står bag det danske bidrag til undersøgelsen »EU Kids Online 2010«, hvor europæiske unges medievaner sammenlig- nes. Her skiller Danmark sig ud, da 74 procent af de unge i alderen 9 til 16 har egen adgang til internettet, hvilket er markant højere end de øvrige EU-lande. Til sammenligning kommer Sverigeindpåenandenpladsmed68procent. »Den generelle dannelse smitter af på de ungesinternetadfærd,sådetskalmediopdra- gelsen, hvordan man opfører sig på nettet, og både forældre og skole har et ansvar,« siger GitteStald. Ifølge Kuno Sørensen skal forældre tage mere ansvar og snakke med deres børn om, hvaddeopleverpånettet–joførjobedre. »Vores undersøgelse viser, at de unge, som har svært ved at tale med deres forældre, oftere kommer galt af sted på nettet,« siger KunoSørensen. Landsformand i Skole og Forældre Bene- dikteAskSkotteerkender,atdeterforældrene, somstårmeddetstørsteansvar, »Men det bedste resultat opnås gennem et samarbejdemellemforældreogskolen.Derer nogle ting, som de unge vil snakke med deres forældreom,ogiandresituationervildetvære bedst,hvisdeterenlærerellerpædagog,«siger BenedikteAskSkotte. Stårdettildeungeselv,serdetgerneetøget fokus på unges brug af internettet i skolen, forklarer formanden for Danske Skoleelever, VeraRosenbeck. »Det vil være en rigtig god idé med mere undervisning i internetadfærd,« siger Vera Rosenbeck.B Foto: Linda Henriksen REDIGERETAFHANNEBROS.LAYOUT:PIERREBANNASCH /NATIONALT/.05BERLINGSKE / 1.SEKTION / TIRSDAG26.04.2011
  • 8. fokus Har du oplevet noget af det følgende i de sidste 12 måneder? Blevetmobbet medsms-beskeder Modtagettrusler via mobilen Modtaget klamme beskederpåmobilen Andrehar spredt rygterellerskrevet ondeting om dig via internettet Andrehar, imod din vilje, lagt frække billederaf dig på internettet Blevetnarret af en falskprofil på nettet 13 4 15 24 15 2 12 12 8 9 1 7 Tal i pct. Drenge Piger Har du selv gjort noget af det følgende i de sidste 12 måneder? INFOGRAFIK / NBF Drillet andre via sms- beskeder Sendt trusler eller klammebeskeder via mobilen Spredtrygtereller skrevetondetingom andrevia mobilen Lagt frække billeder afdigselv påinter- nettet Skrevet eller lagt ubehageligetingpå andres profiler 13 16 5 7 1 3 6 5 2 3 Tal i pct. Drenge Piger Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk og Andrea Luth // anlu@berlingske.dk »Jeg blev beskyldt for at være billig og sælge seksuelleydelser,«siger14-årigeFrejaMagnus- sen og ryster på hovedet. Ved siden af hende sidder Camilla Jensen og Cathrine Norup. De går alle i 8. klasse og har alle oplevet, hvor voldsomt digitalt mobberi kan blive. For få måneder siden vågnede Freja op til en status- opdateringpåenafhendesvennersFacebook- profil. I opdateringen stod der, at Freja solgte visseseksuelleydelser. »Det var så ydmygende. Jeg fik henven- delser fra hans venner, som spurgte hvad de kunnefåfor200kroner.Ogselvomdetikkeer sandt, så har vi hundredevis af fælles venner, som alle kunne læse hans besked, og der var rigtig mange som var inde at kommentere på det, og endnu flere som klikkede »synes godt om«tilopdateringen,«sigerFreja. »Det er bare sådan et lille klik, som gør rig- tigtondt.Detviser,atmanharvalgtside,«siger Camilla,sombådeharoplevetløgneogtrusler påSMSogpånettet. Alle tre piger går på Tre Falke Skolen på Frederiksberg, og her var sladder og løgne på Facebook for et halvt år siden så omfattende, atdetstjalfokusfraaltandet. »JegtjekkedeFacebookiallefritkvarterene af frygt for, at der var nogen, som havde skre- vet noget om mig,« siger Cathrine. Pigerne fra TreFalkeSkolenerlangtfradeeneste,somhar oplevetdigitalmobning. Ennationaltendens NyligtoffentliggjortetalfraStatensInstitutfor Folkesundheds undersøgelse fra 2008 blandt næsten 4.000 9. klasseselever, viser, at digital mobning er udbredt blandt folkeskoleelever –særligtblandtpigerne. 13 pct. af dem, har følt sig mobbet via SMS- beskeder inden for det sidste år, mens det kun gælder fire pct. af drengene. Samtidig har hver syvendepigei9.klassefåettruslerovermobilen, og også internettet kommer i spil, når de unge piger havner i en konflik. Hver syvende pige i undersøgelsen har oplevet, at andre har spredt rygterellerskrevetondetingomdempånettet. »Konflikter mellem piger er oftere verbale, mens drengene bliver fysiske. Derfor ser vi også flere konflikter mellem piger på de digi- tale medier, fordi det bygger på sprog. Det er også bemærkelsesværdigt, at de positioner, pigerne indtager over for hinanden, er så for- anderlige. De kan være bedste veninder den ene dag, og fjender den næste,« forklarer psy- kolog Kuno Sørensen fra Red Barnet, som har tolkettallenefraundersøgelsen. Hos Medierådet for Børn og Unge har man stor fokus på mobning på de digitale medier, og her oplever man også, at pigerne ofte er de størstemobbeofre. »Piger overfører i højere grad måden, de kommunikerer på, til sociale medier og bru- ger i høj grad sociale netværkstjenester til at udveksle holdninger. Drengene bruger oftere dedigitalenetværkstjenestertilmerepraktiske ting som f.eks. computerspil,« siger Camilla WøldikefraMedierådetforBørnogUnge. Hun vurderer dog, at digital mobning de senesteårerblevetreduceretensmule,oghun mener, at det ikke mindst skyldes de mange antimobningskampagner politikere og orga- nisationeriværksatdesenesteår. »Detvisersig,atdetvirkelighjælper,mendet betyderikke,atviskalstoppeher.Derkommer hele tiden nye udfordringer i form af nye digi- talemedier,ogdererbrugforendnumerefokus på området, og ikke mindst er der brug for, at børn og unge selv får en forståelse for, hvordan deskalagerepånettet,«sigerCamillaWøldike. FredpåTreFalkeSkolen Netop de unges forståelse af digitale medier, var nøglen til at standse det voldsommme digitale mobberi på Tre Falke Skole, hvor ano- nyme profiler på Facebook offentliggjorde hemmelighederogløgneomeleverne. »Man kunne sende en besked til profilen, som så efterfølgende offentliggjorde den. Alle kunne se, hvad der blev skrevet, men ingen vidste, hvem beskeden egentlig var fra,« for- klarerCamilla. »Det kunne være din bedste veninde. Man begyndte at mistænke alle, og så sendte mange selv en besked til siden, om dem de mistænkte,«tilføjerFreja. Mobberietbredtesigsomringeivandet,og pludseligtaltemanikkeomandetpåTreFalke Skolen, hvor skoleleder Pernille Fabricius måttebrugetre-firetimeromdagenpåallede problemer,somdeanonymesiderskabte. »De unge kunne slet ikke koncentrere sig om andet end al den sladder. Vi kontaktede Facebookigenogigen,menhvergangvifiken side lukket, var der en, som oprettede en ny. Til sidst valgte vi at gribe fat i de unge, hvilket virkelig hjalp. Vi skrev breve til forældre, gik i dialog med både ofre og dem som mobbede, og satte fokus på ordentlig sprog i undervis- ningen. Jeg er faktisk så heldig, at jeg ikke har haft en eneste mobbesag på mit skrivebord i år,«sigerhun.B Piger mobbes mest på nettet Digital mobning. Langt flere piger end drenge er ofre for mobning over internettet og på mobilen. Samtidig er pigerne også dem, der er bedst til at mobbe andre via de digitale medier. b.dk/WEBTV B DIGITAL MOBNING Hør skoleleder Pernille Fabricius råd om, hvad man stiller op over for digital mobning. Q REDIGERETAFKIRSTEN BLIGAARD. LAYOUT: PIERREBANNASCH/NATIONALT/12. BERLINGSKE / 1.SEKTION / FREDAG 29.04.2011
  • 9. FRI AftenensChampionsLeague- finaleermødetmellem masochistiske Manchester ogbystatenBarcelona GLOBALT / 24-25 & SPORTEN / 38-39 Giganternes finale NicolajKopernikus– legebarn ogkontrolfreak GLOBALT BUSINESS&NATIONALT GårSarahPalinefter DetHvideHus? Derfor er dommedag så fascinerende Regeringens vækstplan skufferøkonomer Af Michael Friislund På hver fjerde danske folkeskole oplever sko- lelederne,atbørnheltnedibørnehaveklassen får stukket en mobiltelefon i hånden af mor eller far, når de bliver afleveret i skolen. Det viser en rundspørge foretaget af Berlingske Researchblandt325aflandetsskoleledere. »Det er overraskende tidligt, at børnene får mobiltelefon. Jeg troede først, at det begyndte i 1. eller 2. klasse, men hvis forældrene er klar tilatpåtagesigdetansvar,somdeteratgivesit barn en mobiltelefon, så kan jeg ikke se noget problem i, at børnene får lov til at tage telefo- nerne med børnehaveklassen,« siger næstfor- mandiSkolelederforeningenClausHjortdal. Birgitte Holm Sørensen, professor på Dan- marks Pædagogiske Universitet, har gennem flere år forsket i børns medievaner, og hun finderudviklingennaturlig. »Når de yngste børn starter i skole og ser, hvad de større børn har, så vil de have det samme. I løbet af de seneste ti år, er alders- grænsen næsten gået et klassetrin ned hvert år,« fastslår Birgitte Holm Sørensen og peger på, at det kan være en fordel for børn at få en mobiltelefon tidligt: »Små børn er mere mod- tagelige for regler, så det vil være en god idé, hvis man allerede i de små klasser kan lære børnomgodmobiletik,«sigerhun. Danmarks Lærerforening ser ligeledes muligheder i, at de mindste børn begynder at tagemobiltelefonmediskole. »Hvis børnene begynder at medbringe mobiltelefoner,kandetværeengodidéatind- dragedemiundervisningen.Mendetmåvære op til den enkelte skole og lærer,« siger Dorte Lange, der er skole- og uddannelsespolitisk formandiDanmarksLærerforening. Ni ud af ti skoler tillader mobiltelefoner i børnehaveklassen, men de fleste skoler har regler for, hvad telefonen må bruges til, og hvornår den må være tændt. På Alkjærskolen i Ringkøbing har man valgt, at mobilen skal være slukket i hele skoletiden: »Eleverne har intet behov for mobiltelefoner i skoletiden. Forældre kan få videregivet en telefonbesked tildenenkelteelevgennemskolenskontor,og eleverne kan låne skolens telefon. Hvis de alli- gevel medbringer en mobiltelefon, skal den være slukket i hele skoletiden. Derved undgår vi også drillerier og mobning over mobiltele- fonen,«sigerskolelederOleGraversen. En ny Gallupmåling blandt forældre med skolebørn foretaget for Berlingske viser, at halvdelen af alle børn i alderen syv til ti år har en mobiltelefon, og når børnene fylder 11 år harnæstenalleenmobiltelefon. Mobiltelefoner rykker ind i børnehaveklassen Mobil. Børn ned til seks år får i dag mobiltelefoner, og på de fleste skoler må de have telefonerne med. NATIONALT / 4-5 Foto: Søren Bidstrup FRI Få 10%* på alle varer når du handler på søndag *) Rabatten udløses når du handler om søndagen med GULDKORTET. Der udløses ingen rabat hos Føtex samt ved køb af kioskvarer, gavekort og parkering. Skynd dig at få et GULDKORT hos Konto- og Kundeservice på 1. sal eller læs mere på lyngbystorcenter.dk MELD DIG IND MED EN VEN OG BETAL KUN FOR ÉT MEDLEMSKAB FREM TIL 31. JULI 2011 VED INDMELDELSE BETALER I BEGGE 299 KR. I STARTPAKKE.* Skynd jer inden vi fortryder *Regler og vilkår på www.ßtnessdk.dk TRÆN 2 BETAL FOR 1 se mere på www.åblomst.dknaturligvis … TA DET SØDE MED DET SUNDE B.DK4 SEKTIONER. KR. 30,00 . UGE 21 .LØRDAG 28. MAJ 2011 NR. 145 .
  • 10. Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Hjemme hos familien Frøland har man valgt, atbørnenefårderesførstemobil,nårdefylder otte år. Ligesom tusindvis af andre familier med børn i indskolingsalderen, har de skulle tagestillingtil,hvornårdetvardetrigtigetids- punktatgivederesbørnenmobiltelefon. »Oprindeligt ville vi vente til Astrid var fyldt ti, men da hun nærmede sig sin otte års fødselsdag, kunne vi se, at de fleste fra hendes klasse allerede havde fået en. Vi ville ikke risi- kere,athunvardenenesteudenenmobiltele- fon, så vi gav efter og købte den til hende i fød- selsdagsgave,« forklarer Kirsten Frøland, som er mor til Astrid på ti og August, som lige er fyldt otte. August går i 1. klasse, og selv om der kun er fire andre i klassen, som har en mobil, kan han godt huske, hvor gammel storesøster var, da hun fik sin første, så mor og far gav sig igen.Hanharkunhaftsinmobilifåuger,men haralleredelært,hvaddenkanbrugestil. »Jeg ringer til min mor og far og til Louie, min ven fra 3. klasse. Men jeg bruger den også til at spille spil på henne i skolen, når vi får lov i pauserne. Og så optager jeg små Lego-film, som jeg lægger op på Youtube,« siger August, som er glad for sin mobil, men har et godt øje tilsinmorsXperia. »Jegvillegernehaveensmartphoneselv,så jegkanspilleAngryBirds,«sigerhan. Dendårligstesmartphone Augusts storesøster kan ikke se fidusen ved sinmorsXperia. »Den er lige blevet kåret som den dårlig- ste smartphone,« siger Astrid, som i mod- sætning til sin lillebror slet ikke vil have en smartphone. »Bare den kan ringe, sende SMSer, spille spil,spillemusikogoptagevideoer,såerjegtil- freds,« siger Astrid, som har præcis 524 sange på sin mobil, og hovedsagelig bruger den til at høremusikpå. Det rigtige abonnement Kirsten har sammen med sin mand gjort sig overvejelser om, hvad telefonerne skal kunne, og hvilken type abonnement de skal have. August har et abonnement til 50 kroner om måneden,som giver ham envis mængdetale- tidogdatatrafik. »Der er et loft, så han simpelthen ikke kan bruge mere. Så risikerer vi heller ikke at få nogle uheldige store regninger,« siger Kirsten FrølandtilBerlingske.B Mobil i otte års fødselsdagsgave Som alle de andre. Både August og Astrid fik en mobiltelefon, da de fyldte otte, selvom forældrene ville vente til ti års alderen. »Fordi alle de andre havde fået en,« forklarer børnenes mor. AugustFrølandpåotteårharkun haftsin mobilifå uger,men ønskersigalleredeen smartphone.DettagerstoresøsterAstrid påti mereafslappet:»Baredenkanringe,sendeSMSer,spillespil,spillemusikogoptage videoer, er jeg tilfreds.« Foto: Søren Bidstrup HVORDAN bruges mobilen i lige præcis dine børns hverdag og netværk? HVILKE konsekvenser vil det få, hvis dine børn har/ikke har en mobil til rådighed? HVILKE forventninger har børnene selv? HAR børnenes jævnaldrende mobiler, og hvilke regler har man sat i deres familier? HVAD kan du gøre for at følge med i, hvor- dan og til hvad dit barn bruger mobilen? HVORDAN kan du hjælpe med at sikre, at børnene bruger mobilen rigtigt og ikke til mobning og andre kedelige ting? KILDE: MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE H H H H H H Seks gode spørgsmål H Når barnet skal have en mobil NATIONALT INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM / SOUSCHEF: JONAS STENBÆK CHRISTOFFERSEN DAGENS AVISANSVARLIGE: JACOB FRIIS TELEFON: 33 75 75 75 / FAX: 33 75 20 20 / INDLAND@BERLINGSKE.DK
  • 11. Af Michael Friislund micfr@berlingske.dk Det starter med Disney og Ramasjang i fjer- synet. Så begynder de at lege med din bærbar. Når de kommer i børnehave, er det Ninten- doen, som er det helt store hit. Men når bør- nene starter i skole, må selv Nintendoen stå i skyggen af den mest eftertragtede digitale gadget. Mobiltelefonen. De fleste forældre med børn i indskolingen kender til spørgsmå- let:Hvornårskalmitbarnhaveenmobil? I et rundspørge blandt 325 skoler svarer hver fjerde skoleleder, at de ser børn helt ned i 0. klasse med mobiltelefoner, og henne omkring tredje og fjerde klasse har de fleste eleverenmobil. »På mange skoler er mobilmobning blevet et stort problem. Små børn er mere modtage- lige for regler, så det vil være en god ide hvis man allerede i de små klasser kan lære børn om god mobiletik. Men det kræver, at pæda- goger og lærere engagerer sig,« forklarer Bir- gitte Holm Sørensen, professor på Danmarks PædagogiskeUniversitet.Huntrordogikke,at detkunerbørnenesønsker,somharsatskubi udviklingen. »Jeg vil ikke mene, at der er tale om et behov. Det handler mere om leg. For børnene er det nok primært ønsket om et legeredskab. For forældrene kan kan det være praktisk i hverdagen, at de altid kan komme i kon- takt med deres børn. Og så ser man det også som en form for sikkerhed, hvis børnene for eksempel selv skal gå hjem fra SFOen, og det hjælperogså,hvisderskallavesaftaler.Såkan børnene lige ringe til forældrene,« siger Bir- gitteHolmSørensen. Medierådet for Børn og Unge har i guiden »Mor,jegvilogsåha’enmobil«enrækkegode råd til forældre, som overvejer, om deres barn skalhavesin førstemobil.Rådet vil ikke sætte en alder på, hvornår børn er klar til deres første mobil, men man råder forældrene til at gøre sig nøje overvejelser, inden de stikker deresbarnenmobiltelefon. »Forældrene kan f.eks. tænke over, hvad deres barn skal bruge mobilen til, og hvilke forventningerbarnetselvhartilatfåenmobil. Hvadvildetbetydeformitbarnshverdag,hvis jeg giver ham en mobil, og hvilke konsekven- ser vil det få, hvis jeg siger nej. Mobilen spiller i dag en vigtig rolle i børns sociale liv, hvorfor detikkeathaveenmobilogsåkanmedføreen oplevelse af være udelukket fra fællesskabet. Som forælder er vigtigst, at man gør sig nogle af disse overvejelser, inden man beslutter, hvorvidt ens barn skal have en mobil eller ej,« siger Camilla Wøldike, projektleder ved MedierådetforBørnogUnge. En dyr fornøjelse. Men forældre skal også være opmærksomme på, at en mobil ikke kun er et stykke legetøj. Langt de fleste mobiler er designet til voksne. Derfor kan børn også hurtigt komme galt af sted. Berlingske skrev i januar om, hvordan en mor fik et kæmpechok, efter at hun havde for- æretsinseksårigesøneniPodTouch,somikke adskiller sig fra en smartphone, bortset fra at manikkekanringeellerSMSepåden. »Jeg var målløs. På 26 minutter havde han brugt over 10.000 kroner,« forklarede Anja Rosseel, som efter en længere kamp fik sine pengetilbage. Hos telefonselskaberne er man opmærk- som på, at børn får deres første mobiltelefon tidligere,ogatdetgodtkanskabeproblemer. »Derforerdetogsåenproblemstilling,som vi tager meget alvorligt og rådgiver kunderne om. Det er en god idé også at spørge sit tele- selskab om, hvilke abonnementer, der passer bedst til børn, – og oplys om, at det er til et barn, når man køber telefonen og abonne- mentet. På den måde kan man få den bedste rådgivning,« siger Jakob Willer, formand for telefonselskabernesbrancheorganisationTI. Han peger på, at det kan være en god ide at lægge et loft på børnenes forbrug, og lave begrænsninger på telefonen, så den kun kan ringeoptiludvalgtenumre.B Tryk på. Tidspunktet for, hvornår børn får deres første mobiltelefon, falder og falder. Helt ned i 0. klasse ser lærere og pædagoger de små SMSe og mobilsnakke. Hvornår skal børn have mobil? Børn bruger digitale medier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutio- ner og skoler. Men bruger børnene for meget tid på spillekonsoller, internet og mobilte- lefoner, eller udnytter vi i virkeligheden slet ikke børnenes potentiale? Berlingske har sat den digitale barndom under lup og har i seriens tidligere dele bl.a. vist følgende: I fire ud af ti børnehaver må børnene gerne tage deres egen håndholdte spille- konsol med hver dag, viser et rundspørge blandt 464 af landets børnehaver, foretaget af Berlingske Research. H Y briefing ¤ Digital Barndom 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. Procentfordeltpåklassetrin: 30 20 10 0 4-6 7-10 11-14 15-18 Procentfordeltpåbarnetsalderiår: 100 80 60 40 20 0 INFOGRAFIK / MJ KILDE / GALLUP OG BERLINGSKE RESEARCH Børn og mobiler Den første mobil Har dit barn en mobiltelefon? På hvilket klassetrin oplever I, at de første elever begynder at få mobiltelefoner? På hvilket klassetrin vurderer I, at størstedelen af eleverne har fået mobiltelefon? Undersøgelse foretaget af Gallup TNS i perioden 12.-17. maj 2011 blandt 1.028 repræsentativt udvalgte forældre med hjemmeboende børn i alderen 4-18 år. Rundspørge blandt 325 af landets skoler foretaget af Berlingske Research. ForsidenafBerlingske 21. april i år REDIGERET AFHANSLARSEN. LAYOUT:LEAKIRSTINE GINDIN /NATIONALT/.05BERLINGSKE / 1.SEKTION / LØRDAG28.05.2011 Følg med i dag Er der stadig E-coli på agurken? Egypten åbner grænsen til Gaza. Naoto Kan er i Bruxelles til Japan-EU-topmøde. b.dk Infoshop Vinguide Mangler du inspiration til nye vine? Søg på vinnavn, type etc. blandt 1.900 vinanmeldelser, og find nemt de bedste vine. b.dkET UNIVERS AF NYHEDSOPDATERING, OPLEVELSER OG GODE TILBUD. DØGNET RUNDT UDebat og blogs Fordelen ved jobbet som politisk profet er faktisk, at ens åbenbar- inger gerne må være forkerte. Man behøver ikke at gå under jorden, når man har påstået, at Jorden går under, men alligevel ikke gør det. kastrup.blogs.b.dk En dårlig tid for onde mænd Ratko Mladic er blot én af flere krigsforbrydere og terrorister, der er blevet fanget, dømt eller dræbt. Vi har samlet et galleri over de værste krigsforbrydere fanget de seneste år. b.dk/fotos Q ORDRUPVEJ 64 CHARLOTTENLUND 39 63 50 51 SKØNNE SKO OG TASKER
  • 12. Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Hvis dit barn bruger timer foran en tændt computerskærm, har du måske grund til bekymring. Jo mere børn spiller computer, jo størreerrisikoenfor,atdeharpsykiske,fysiske ogsocialeproblemer.Såklarterbudskabetfra professorBjørnHolsteinfraStatensInstitutfor Folkesundhed,efterathanhargennemgåeten række tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2010, somhidtilikkeharværetoffentliggjort. »Viserenøgetrisikoforenrækkehelbreds- mæssige, sociale og trivselsmæssige proble- mer for denne gruppe af unge, som spiller mereendfiretimeromdagen.Vikanligeledes konstatere, at risikoen stiger i takt med, hvor megetdeungespiller.Fordengruppe,somhar sagt, at de spiller mere end syv timer dagligt, er forekomsten af problemer endnu højere,« siger Bjørn Holstein, som på Berlingskes opfodring har krydstjekket en række tal fra undersøgelsen. Undersøgelsenbyggerpåinterviewaf5.000 skolebørn fra 73 af landets skoler i alderen 11, 13 og 15 år, og sammenligner man svarene fra de elever, som siger, at de spiller computer under fire timer, med dem, som spiller over firetimer,findermanensignifikantforskelpå enrækkeområder. Jævnligmobning Hvertiende,somspillermegetcomputer,føler, at de bliver mobbet jævnligt, mens det blot er tilfældet hos hver tyvende, som ikke spil- ler så meget. En række andre tendenser kan ligeledes ses hos de 813, som siger, at de spiller meget. De mobber mere, fungerer dårligere socialt, de har lavere livstilfredshed, sover mindre og viser flere tegn på psykisk og fysisk mistrivsel. »Vi kan ikke se, om det er computerspil- let, som forsårager problemerne, eller om computerspilletbloteretsymptompåproble- mer,somkommerandrestederfra.Jegformo- der, at det kan være begge dele. For nogle kan overdrevent computerspil udvikle sig til en afhængighed, som har store konsekvenser for deresliv,mensdetforandreerenflugtfrapro- blemer,« siger Bjørn Holstein, som peger på, at tilsvarende undersøgelser fra udlandet viser lignendetendenser,bl.a.iNorge,hvormanhar interviewet8.000skolebørnialderen12-17. »Vi kan også konstatere en sammenhæng mellem den gruppe, som spiller meget, og en øget risiko for problemer på en række områ- der,« siger sociolog og ph.d.-studerende Mira Aaboen Sletten fra NOVA – Norsk institut for forskningomopvækst,velfærdogaldring. Den norske undersøgelse konkluderer endvidere, at kun en ud af tyve drenge spiller mereendfiretimerpåhverdage.IDanmarker det hver fjerde dreng, og hos de 15-årige er det hver tredje dreng. Dette er ifølge Bjørn Hol- stein ikke alene grund til, at forældrene skal hivestikketudafsønnenscomputer. »Jeg vil understrege, at computerspil ikke nødvendigviseretproblem.Detkanværegod underholdning for de unge, og det er tilmed bevist,atdetkanfremmereflekseroganalyti- skeevner.Forældreskalikkeværebekymrede forderesbørn,blotfordidespillermegetcom- puter. Men de kan gå ind og se på, om compu- terspillet har udviklet sig til et problem, eller om der er andre symptomer på mistrivsel i barnetsliv,«sigerBjørnHolstein. Afhængigafcomputerspil Hos Center for Ludomani oplever bliver man flere gange om ugen kontaktet af forældre, som er bange for, at deres børn er blevet afhængige: »Vi opfatter det som et tiltagende problem, og typisk er der tale om børn, som spiller online spil. Vi rådgiver dem, som kontakter os, men vi kan ikke tilbyde nogen behandling for det,« forklarer centerlederen, initiativtager til ludomanibehandling i Dan- markMichaelBayJørsel. Tendensen genkendes hos Udviklingshu- set, som tilbyder behandling for computeraf- hængighed. »Det har været støt stigende i en årrække. Det er hovedsaglig folk, som spiller World of WarcraftellerCounterStrike.Ofteveddeikke, atdeharetproblem,førdereskaraktererisko- len er i frit fald, eller de mister deres job eller venner,« siger direktør Michael Rasmussen, som har beskæftiget sig med afhængighed af computerspiloginternetioverfemtenår. »Deopleverenpsykologisk,menogsåfysio- logiskglædevedatopnåtingicomputerspillet. Hver gang, de eksempelvis finder et sjældent sværd, udløses der dopamin i hjernen. Det giver en oplevelse af succes og selvtillid, og der -igennem opstår afhængigheden. For mange udviklerdetsigtilmedtilendepression,«siger MichaelRasmussen.B Mobbeofrene søger ly bag computerskærmene Computerspil. Børn, der spiller meget computer, har højere risiko for psykiske, fysiske og sociale problemer. Det viser hidtil ikke offentliggjorte tal fra Skolebørneundersøgelsen 2010. Computerspil Skepsis. Mange timer foran compu- terskærmen er ikke nødvendigvis et problem, siger forsker. Hun bakkes op af 16- årige Mathias Iversen, som er en af Danmarks bedste computer- spillere. Børn bruger digitale medier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutio- ner og skoler. Men bruger børnene for meget tid på spillekonsoller, internet og mobil- telefoner, eller udnytter vi i virkeligheden slet ikke børnenes potentiale? Berlingske har sat den digitale barndom under lup og har i seriens tidligere dele bl.a. vist følgende: I fire ud af ti børnehaver må børnene gerne tage deres egen håndholdte spille- konsol med hver dag, viser et rundspørge blandt 464 af landets børnehaver, foretaget af Berlingske Research. 43 pct. af de toårige har haft deres internet- debut, mens 25 pct. af de to-fem-årige bruger nettet én til flere gange om ugen. Det viser en svensk undersøgelse, som ifølge Medierådet også er repræsentativ for Danmark. Hver tredje pige i 9. klasse bliver af frem- mede opfordret til at sende frække billeder over nettet, og hver sjette er blevet opfordret til sex. Seks procent har oplevet krænkelser, som oftest kommer fra jævnaldende. H Y Y Y briefing ¤ Digital Barndom Computerspil og mistrivsel INFOGRAFIK / ML KILDE /SKOLEBØRNSUNDERSØGELSEN 2010, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED 10Pct.: 20 30 40 50 Børn som spiller over fire timer på hverdage Der er en tydelig sammen- hæng mellem den gruppe, som spiller mere end fire timer computer om dagen, og dem som ikke gør. Her kan du se på hvilke områder. Børn som spiller under fire timer på hverdage 10Pct.: 20 30 40 50 Føler sig mobbet jævnligt Mobber andre jævnligt Mener selv, at deres helbred er dårligt eller nogenlunde Har daglige symptomer som hoved- og mavepine, nervøsitet etc. Selvvurderet lav livstilfredshed Føler sig ofte ensomme Føler sig ikke accepteret af klassekammerater Føler sig presset af skolearbejdet Føler sig altid eller for det meste utryg/bange i skolen. Sover mindre end otte timer forud for en skoledag NATIONALT INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM / SOUSCHEF: JONAS STENBÆK CHRISTOFFERSEN DAGENS AVISANSVARLIGE: JACOB FRIIS TELEFON: 33 75 75 75 / FAX: 33 75 20 20 / INDLAND@BERLINGSKE.DK
  • 13. Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Det er langt fra alle, som spiller meger com- puter, der bruger computerspillet til at flygte fra problemer i hverdagen. For mange er det en sjov hobby, og for andre bliver det en elite- sport. 16-årige Mathias Ehlers Iversen startede medatspillefodboldspilletFIFAi2009ogblev hurtigt grebet. Halvandet år senere var han med til danmarksmesterskabet i FIFA, hvor hanblandt512spillereblevnummerto. »Jeg tog min fætter med til København. Ingen af os havde tidligere deltaget i en tur- nering. Så flaskede det sig sådan, at vi endte med at spille mod hinanden i finalen,« siger Mathias Iversen, som måtte se sig slået af sin fætter,KasperLindIversen. »Normalt spiller jeg et par timer om dagen, men i månederne efter sad jeg hele dagen i kælderen og spillede, og jeg kom kun op, når dervarmad.Detblevformegetformineforæl- dre, som truede med at trække stikket,« siger MathiasIversen. Børn, som spiller meget computer, har generelt flere helbredsproblemer: Det er dog ikke tilfældet for alle, og slet ikke Mathias og hans fætter. De spiller begge fodbold på elite- niveaupåAGFsu-17ogu-19ligahold. »Jeg går på Rundhøjskolen i Aarhus i en elitesportsklassse og træner fodbold seks gange om ugen. Så det er ikke motion, jeg mangler,«sigerMathiasIversen. Selv om langtfra alle computerspillere dyrkerligesåmegetmotionsomDanmarksto bedste FIFA-spillere, er der mange, som har et fornuftigt forhold til computerspillet, mener Anne Birgitte Brus, som er ph.d.-studerende på RUC. Hun har sammen med Anne Mette Thorhauge, adjunkt på Film og Medieviden- skab fra Københavns Universitet, forsket i børns spillevaner og har fulgt 12 unge, som spilledemegetcomputeroverlængeretid. »Jeg afviser ikke, at der for nogle få børn og unge kan opstå en situation, hvor deres spil- levaner bliver problematiske. Men for mange afdem,jegharinterviewet,ercomputerspillet enfritidsaktivitetpåniveaumedfodboldeller musik på eliteniveau, og her ser vi ikke den samme skepsis, selv om børnene kan bruge mangetimerpådet,«sigerAnnaBruus. »Der behøves ikke at være en sammen- hæng mellem mange timer bag computer- skærmen og problemer i øvrigt i den unges hverdag, Inden man ser computerspillet som et problem, er der måske andre forhold, man bør være opmærksom på. Har barnet ændret adfærd? Klager det over ondt i maven? Vil det ikkeiskole?«sigerAnnaBruus. Mathias har aldrig haft problemer med at passe både skole, idræt og computerspil, og regner også med i fremtiden at kunne passe bådecomputerenogfodbolden. »Efter sommerferien skal jeg starte på en idrætsefterskole, men jeg satser på, at jeg alli- gevelkanfindetidtilDMiFIFAtilseptember,« sigerMathiasIversen. B som elitesport MathiasIversenhargjort karrrierepåAGFsU17-elite- hold.Hanhåberatfåtid til at deltagei DMi computerspillet FIFA til september. Foto: Henning Bagger Følg med i dag Guiness World Records kigger med, når verdens største Paint Party i dag finder sted på Nørrebro i forbind- else med årets Distortion-festival. Det letiske parlament stemmer om præsident Zatlers fremtid. Australsk Dreng i retten for at kaste æg på Justin Bieber. b.dk Infoshop Brancheanalyse: Se her, før du bygger hus Køb adgang til brancheanalyse af 33 producenter af typehuse. b.dkET UNIVERS AF NYHEDSOPDATERING, OPLEVELSER OG GODE TILBUD. DØGNET RUNDT UDebat og blogs I en tid med designer- politik, uld-i-mund, den bløde mellemvare og de afrundede kanter har det været befriende at følge Søren Krarup og Jesper Langballe i Folketinget. nielskrause.blogs.berlingske.dk Havnebadet er åbnet - vandet var kun 14, men det holdt ikke nogen tilbage fra at hoppe i bølgerne. b.dk/fotos Q REDIGERET AFHANSLARSEN. LAYOUT:ANNIE ØLLGAARD /NATIONALT/.05BERLINGSKE / 1.SEKTION / TORSDAG02.06.2011 6YKYW]LQ Ç *OHYSV[[LUSUK Ç ;SM :[YHUK]LQLU Ç /LSSLYW Ç ;SM ^^^S`UNNHHYKNSKZTLKKR
  • 14.
  • 15.
  • 16.
  • 17. Af Michael Friislund micfr@berlingske.dk Deterefterhåndenmangeårsiden,atinternet- tet var et sted forbeholdt IT-kyndige voksne. I dag synes mulighederne for informationer, underholdning og kommunikation næsten uendelige, og alle lige fra pensionisten til vug- gestuebarnet kan være med. Men hvornår er børn i stand til selv at navigere sikkert rundt pånettet? En undersøgelse, foretaget af Gallup for Berlingske blandt forældre med hjemmebo- ende børn, viser, at seks procent af børnene i alderen fire til seks år har deres egen inter- netforbindelse på værelset, og blandt de syv- til tiårige har næsten hver tredje deres egen internetforbindelse. HjemmehosfamilienElmgreenvarfamili- ens yngste seks år, da hun fik mulighed for at netsurfealene. »Maja fik adgang til internettet på værelset da hun startede i 0. klasse. Hun bruger meget computeren til at spille spil eller se youtube- videoer, mens hendes storesøster Anna er meget på Facebook. Anna oprettede en profil, da hun gik i 2. klasse, og faktisk tror jeg, at alle fra hendes klasse er på Facebook,« siger Hen- riette Elmgreen Frederiksen, mor til Maja på syv og Anna på ti år. Hun mener, at børnene kan administrere internettet, hvis de har fået satderigtigeregler.Ogdeterhunlangtfraden enesteforælder,sommener. Placering af computeren Ifølge formand for Medierådet for Børn og Unge og professor på DPU Birgitte Holms Sørensen skaber placeringen af computeren i børneværelset udfordringer for forældrene, når de skal følge med i barnets internetad- færd. »Forældre må sikre sig, at børnene ikke kommer ind på sider, hvor de kommer galt af sted. Forældrene skal fortælle deres børn, hvad de må eller ikke må. For de helt små kan det være en fordel at placere computeren et centralt sted eksempelvis i stuen, så det er nemmereatfølgemedi,hvaddebrugernettet til, indtil de er store nok til at bruge det selv. Selv børn i syv års alderen, som måske ikke kan læse og stave, kan hurtigt trykke sig ud på nogle sider, hvor de ikke skal være,« siger Bir- gitteHolmSørensen. Ingenaldersgrænse Medierådet har bevidst valgt ikke at opstille en alder for, hvornår børn må bruge nettet, og hvornårdemåværepånettetalene. »Det handler jo meget om, hvad de laver på nettet, og hvor godt rustede de er. Men det er væsentligt, at forældrene er der til at vejlede og sætte regler for børnene i de første par år og gradvist give dem større frihed. For børn på 13 år kan det være et indgreb i børnenes privatliv,hvisderesmorkiggerdemoverskul- deren, mens de er på nettet. Men hos de yngre børnkandetværeenstorhjælp,«sigerBirgitte HolmSørensen. Ifølge lektor på IT-Universitetet Gitte Stald handler det om, at børn skal lære at være på nettet, ligesom de skal lære at færdes i trafik- ken. »Det er ligesom at være alene alle andre steder. Børn skal først opdrages, så de ved, hvordan deskalopføresig.Man kan ikke bare slippe dem løs. Her har forældrene et ansvar. De skal også være opmærksomme på, at det er en større og mere foranderlig verden, som åbnersig.Påfåklikkanmanværeetheltandet sted, end man startede. De kan komme ud på områder, som de ikke kan håndtere,« siger GitteStald,somharståetfordetdanskebidrag til EU Kids Online – en større undersøgelse af europæiskebørnsbrugafinternettet. »Danske børn er de børn i Europa, som førstfårderesegeninternetforbindelse,ogder er i modsætning til mange andre EU-lande ikkeenstærktraditionfor,atmanbrugerfiltre tilatsikrebørnenesfærdpånettet,«sigerGitte Stald. Hjemme hos familien Elmgreen har de ikke instaleret et filter, men i stedet opstillet regler for, hvornår og hvad børnene må bruge computerentil. »De skal spørge om lov, inden de tænder computeren, og de skal komme til os, hvis de oplever noget ualmindeligt. På et tidspunkt kom Anna til mig og fortalte, hun havde fået Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Flereendhvertredjeforældremedbørnialde- ren fire til ti år bruger dagligt eller flere gange om ugen digitale medier til at holde deres børn beskæftiget, mens de har travlt med noget andet. Og mindre end hver sjette foræl- dreafviser,atdefratidtilandenbenyttersigaf »digital pasning«. Det viser en forældreunder- søgelseforetagetafGallupforBerlingske. Ifølge børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen er det ikke nødvendigvis et pro- blem, at forældrene aktiverer deres børn med digitale medier, så længe forældrene fortsat giversigtidtilatværesammenmeddem. »Børn er i forvejen væk fra deres forældre i otte til ti timer om dagen, og mange forældre har travlt med arbejde og andre ting, når de kommer hjem, så der kun er tid til et hej og et kram. Det er problematisk, for børn har brug foratværesammenmedderesforældre,«siger Per Schultz Jørgensen, tidligere formand for Børnerådet og professor ved DPU og KU. Han har forsket i familielivet i flere årtier, og har fulgt hvordan den tiltagende travlhed ofte rammersamværetmellembarnogforældre. »Detkanværesværtatfindetidtilbørnene, men forældre bliver alligevel nødt til at spørge sigselv,ommanforsømmersitbarn.« Ifølge adjunkt i pædagogisk psykologi på DPU, Aarhus Universitet, Eva Silberschmidt Viala, er der ikke tale om et nyt fænomen. Der erblotkommetfleremuligheder. »Tidligerebrugteforældrebørnetimentilat underholdederesbørn,mensdelavedeaftens- Forældre bruger digital pasningBalance. Hver tredje forældre bruger digitale medier til at beskæftige deres børn, mens de har travlt. Helt i orden siger ekspert, så længe de fortsat finder tid til børnene. Små børn alene på internettet Netsurfing. Hvert tredje barn mellem syv og ti år har internetadgang på værelset. Det stiller store udfordringer til forældrene, mener eksperter. FBørnssamværmed forældreneerutrolig vigtigt,ogderforer detproblematisk,hvis forældreoplever,atde ikkekankonkurrere medunderholdningen påRamasjang. Eva Silberschmidt, adjunkt i pædagogisk psykologi på DPU, Aarhus Universitet NATIONALT INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM / SOUSCHEF: JONAS STENBÆK CHRISTOFFERSEN DAGENS AVISANSVARLIGE: CHRISTIAN MOSTRUP TELEFON: 33 75 75 75 / FAX: 33 75 20 20 / INDLAND@BERLINGSKE.DK
  • 18. Børn bruger digitale me- dier som aldrig før, hvilket stiller nye krav til forældre, institutioner og skoler. Men bruger børnene for meget tid på spillekonsol- ler, internet og mobilte- lefoner, eller udnytter vi i virkeligheden slet ikke børnenes potentiale? Ber- lingske har sat den digitale barndom under lup og har i seriens tidligere dele bl.a. vist følgende: I fire ud af ti børnehaver må børnene gerne tage deres egen, håndholdte spillekonsol med hver dag, viser et rundspørge blandt 464 af landets børnehaver, foretaget af Berlingske Research. 43 pct. af de toårige har haft deres internetdebut, mens 25 pct. af de to-til femårige bruger nettet én til flere gange om ugen. Hver tredje pige i 9. klasse bliver af fremmede opfordret til at sende frække billeder over net- tet, og hver sjette er blevet opfordret til sex. Seks pro- cent har oplevet krænkel- ser, som oftest kommer fra jævnaldende. På hver fjerde skole oplever man, at børn i 0. klasse begynder at tage mobiltelefoner med i skole. Hver tredje forældre føler sig presset til at købe digitale gadgets, viser en Gallupundersøgelse. Y Y Y Y Y Y briefing ¤ DIGITAL BARNDOM Anna og Maja Elmgreen hygger sig på børneværel- set med internettet. Foto: UffeWeng Følg med i dag Stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande tager fat på et todages topmøde i Bruxelles. Statsminister Lars Løkke Rasmus- sen (V) holder velkomsttale ved sankhansaften i Marienborg Have. b.dk b.dkET UNIVERS AF NYHEDSOPDATERING, OPLEVELSER OG GODE TILBUD. DØGNET RUNDT 1954. Statsminister Hans Hedtoft del- tager i årets Rebildfest. b.dk/dkdanmark Debat og blogs I stedet for at true med kvoter, skulle kvin- der gå i gang med at erhverve sig de rele- vante kvalifikationer og erfaringer. Og indstille sig på, at magten har en pris, som skal betales. – Det skriver Anne Sophia Hermansen. annesophia.blogs.berlingske.dk Belfast. Konflikten mellem protestanter og katolikker er igen blusset op. b.dk/billeder Q endårligbemærkningfraenklassekammerat på Facebook. Så sagde jeg, at hun bare kunne fjerne ham som ven, hvilket hun så gjorde,« forklarer Henriette Elmgreen, som mener, at dethandleromatoverflyttedeleafdensunde fornuft fra den fysiske verden videre til den virtuelle. »De har begge en hotmail, som de bruger til at skrive til venner og familie. Men de ved begge,atdeikkemååbnepostfrafolk,somde ikkekender,«sigerHenrietteElmgreen.B mad. Jeg tror ikke, at det går ud over børnenes trivsel, hvis børn ser TV eller spiller computer engang i mellem. Udfordringen er, at børne- kanaler som Ramasjang og andre digitale medier giver mulighed for at børn kan sidde timevis hver dag, og her skal forældrene være varsomme med, at det ikke tager overhånd. Det er måske blevet lidt for nemt at sætte en film på eller tænde fjernsynet. Forældre skal ikkeværebangeforatderesbørnkedersiglidt engang imellem. Det kan faktisk være meget sundt,«sigerEvaSilberschmidt. Vigtigforældrekontakt »Børns samvær med forældrene er utrolig vigtigt, og derfor er det problematisk, hvis forældre oplever, at de ikke kan konkurrere med underholdningen på Ramasjang. At bar- net måske hellere vil spille computer selv end spille spil med forældrene. Derfor er der for- ældre, som vælger at indføre »spille-fri« dage ellersætterestriktionerpåderesbørnsbrugaf computerogTV,«sigerEvaSilberschmidt. IfølgePerSchultzJørgensenkanforældrene også afsætte tid i den travle hverdag, som er øremærket børnene, men det skal ske på bør- nenespræmisser. »Børn har også behov for at være alene. Det er meget normalt, at børn fiser lige ind på værelset, når de kommer hjem. Men når barnet så kommer ud og vil snakke, så er det vigtigt, at forældrene er nærværende. Heldig- vis har de fleste små børn stadig to forældre, såmankanskiftestilatværederforbørnene.« sigerPerSchultzJørgensen.B U REDIGERETAF ERIK WILHELMSEN.LAYOUT:ANNIE ØLLGAARD .05BERLINGSKE / 1.SEKTION / TORSDAG 23.06.2011 6YKYW]LQ Ç *OHYSV[[LUSUK Ç ;SM :[YHUK]LQLU Ç /LSSLYW Ç ;SM ^^^S`UNNHHYKNSKZTLKKR
  • 19. NATIONALT INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM / SOUSCHEF: JONAS STENBÆK CHRISTOFFERSEN DAGENS AVISANSVARLIGE: JAKOB WEISS TELEFON: 33 75 75 75 / FAX: 33 75 20 20 / INDLAND@BERLINGSKE.DK /NATIONALT/04. ONLINEOUTLETFORVINELSKERE Prisererkungældendevedonline-køb.Tilbudgældertilogmed24-07-11 Besparelserudregnesiforholdtilvinens1-fl.pris.Forbeholdfortrykfejl. www.philipsonwine.compp VURDERETTIL 144 KR. 4 x 6-STJERNET CRU BOURGEOIS pr. flaske v/12 flasker 59,95 BT KANONVIN TIL SPOTPRIS VINHULEN.DK 97 POINT ANDERS GRØNDAHL VIN-TOP-10.DK Testvinder på finansbureauet.dk, som skrev: “Lamothe-Cissac 2007 er beviset på at Bordeaux vin ikke nødvendigvis behøver at være dyr for at være god. Det er ikke en region der er kendt for at give value for money, og skal man have noget der er til at holde ud at drikke, skal man normalt som minimum runde de 100 kr. Men ingen regel uden undtagelse.At det netop er Philipson der har fundet undtagelsen, er derimod ikke nogen undtagelse. Med sit store netværk og sans for godt købmandskab er han ofte i stand til at præsentere ukendte perler til attraktive priser.Vurdering 144 kr.“ VURDERET TIL 144 KR. FINANSBUREAUET.DK Winelab.dk AOV.dk Midtjyske Medier Rasmus Holmgård Danske regionalaviser Af Michael Friislund // micfr@berlingske.dk Der bliver efter mange års kritik skruet op for ambitionerne for fremtidens digitale folke- skole. I følge regeringen skal skolerne være bedre til at udnytte elevernes IT-potentiale, blandt andet ved at tilbyde mere digitalt undervisningsmateriale og bedre IT-facilite- ter. Men allerede nu har skolerne problemer med at tilbyde anvendeligt IT-udstyr, og på mange skoler finder man støtte i, at eleverne selvmedbringerderesbærbarecomputere. I en rundspørge foretaget af Berlingske Researchblandt325skolelederesvarertotred- jedele, at det bidrager positivt, hvis eleverne selv har mulighed for at medbringe en bærbar computer. »Det er fuldstændig naturligt, at vi skal udnytte, at så mange elever medbringer deres egne computere. Med de faldende priser på eksempelvis tablet-PCer, vil vi i fremtiden se endnu flere elever som medbringer deres computere i skolen. Det er en tendens, som skal tænkes ind i folkeskolens IT-strategi,« siger formand for Skolelederne, Anders Balle. Han understreger dog, at der samtidig skal gøres en større indsats for de børn, som ikke harrådtilencomputer. »Hvis man udnytter, at mange har deres egen bærbare computer, kan man i stedet bruge pengene mere målrettet på at købe nyt udstyr, som kan benyttes af dem, som ikke har en bærbar. På rigtig mange skoler står der computere,someroptiltiårgamle,ogdeskal selvfølgeligudskiftes,«sigerAndersBalle. Tekniskstandard under middel Mendetstillerogsåkravtilskolerne,hvisman skal udnytte, at de fleste elever medbringer deresegencomputer. »Den nuværende tekniske kvalitet er mange steder for dårlig. Skolen skal kunne håndtere,atmangeelevertagerderesbærbare, smartphone eller tablet-PC med og logger på skolens netværk. Det er jo en forudsætning, at det virker rigtigt, før elever og lærere vil bruge det,« siger IT-konsulent i Kommunernes Landsforening (KL) Michael Hall, som er med tilatudarbejdekommunernesrammestrategi forITifolkeskolen. Behovet for bedre IT-undervisning er ikke til at komme udenom. Mindre en hver fjerde forældreertilfredsmedIT-undervisningenpå deres barns skole. Det viser en Gallup-under- søgelse blandt forældre til børn, som går i skole.Ogdeterblotfåugersiden,atregeringen ogKLindgikenaftale,somskalstyrkebrugen af IT i undervisningen. Aftalen lægger op til, at der skal afsættes 500 millioner kroner over fire år til at udvikle digitalt undervisningsma- teriale,mensdetbliverkommunernesopgave atgøredeenkelteskolersIT-infrastrukturklar til digitaliseringen ved udgangen af 2014. I IT- branchen ser man forslaget som en fornuftig start,menpåpeger,atlærerneskalværeistand tilatvaretageundervisningen. Mere efteruddannelse »Der er for stor forskel på lærernes IT-kom- petencer. Der vil være behov for, at lærerne bliver bedre uddannet, hvis de skal kunne imødekomme behovet for en bedre IT-under- visning,« siger adm. direktør i IT-Branchen MortenBangsgaard. Formand for Lærerforeningen Anders Bondo Christensen erkender, at også lærerne skal blive bedre til at bruge IT i undervisnin- gen. »DetgenerelleIT-niveauiskolerneeretpro- blem,ogdeternarturligtogsåatsepålærerens rolle. Men lærernes IT-kompetencer skal mål- rettes undervisningen. Det er ikke realistisk, at alle lærere bliver IT-eksperter. Der vil altid være lærere, som bliver mødt af elever, som ved mere om digitale medier og internet, end demselv.Mendetserjegikkesometproblem, blot lærerne kan varetage undervisningen,« sigerAndersBondo.B Elevgadgets skal højne skolernesAmbitioner. Den digitale folkeskole skal udnytte, at elever medbringer deres egne bærbare, mener skolelederne. Men også lærernes IT-kompe- tencer skal højnes.
  • 20. REDIGERET AFERIKWILHELMSEN.LAYOUT:DILANTAMAC /NATIONALT/.05BERLINGSKE / 1.SEKTION / SØNDAG26.06.2011 Følg med i dag Berlingskes journalister og foto- grafer rapporterer fra optakten til årets Roskilde Festival. Egyptens tidligere indenrigsminis- ter stilles for retten i sag om hvid- vaskning af penge. b.dk Infoshop Køb adgang til alle Jørgen Larsens klummer fra perioden 2003-2011 om Det Gamle København i Berlingskes Infoshop. Klummerne er fyldt med pudsige historier for de københavnske bydele. www.b.dk/infoshop b.dkET UNIVERS AF NYHEDSOPDATERING, OPLEVELSER OG GODE TILBUD. DØGNET RUNDT U Her er BMWs Messi Berlingskes motorjournalist har prøvekørt 135i Cabriolet, som han synes er hysterisk morsom at køre i. Q b.dk/tv Så danser studenterne igen Årets studenter fejrer i denne tid huen. b.dk/fotos Q IT-niveau Af Michael Friislund // micfr@berlingske Endrupskolen i Nordsjælland ligner ikke umiddelbart en af Danmarks førende IT-sko- ler. Udefra ligner bygningerne ombyggede landbrugsbygninger omgivet af græsplæner, skov og marker beliggende ikke langt fra Esrum sø. Indenfor gives der heller ikke ind- tryk af, at skolen siden 90erne har arbejdet målrettet på at inkorporere IT i alle aspekter af undervisningen. Men snakker man med eleverne,lærerneogikkemindstskolelederen, ermanikkeitvivl. »Vi har tidligt haft fokus på, hvordan IT kunne understøtte undervisningen og har opstillet konkrete mål for elevernes IT-kund- skaber,«forklarerskolelederFinnDrabe,mens han viser skolens læreplan for IT- og medie- kundskab frem. Her kan man se, at børn skal kunne betjene sig af elevintranettet, løse simple opgaver på nettet, bruge Word, Paint, PowerPointogExcel.Deskalkunnetagebille- der og optage lyd og lave små fortællinger ved brug af billeder og lyd. Alt sammen inden de gårudaf3.klasse. »IT er blevet en naturlig del af undervisnin- gen og elevernes forberedelse,« forklarer Finn Drabe, mens han viser vej rundt igennem skolensgange.Fleredørestårpåklemogafslø- rer, at samtlige af skolens klasselokaler har et smartboard. Men man kan også se, at største- delen af de ældre elever sidder med en bærbar computer. »De fleste i de ældre klasser tager deres egen computer med. Men ellers har de altid mulighed for at booke en af skolens bærbare eller benytte de computere, vi har opstillet i computerrummene eller herinde,« siger Finn Drabe, mens han åbner døren til skolebiblio- teket – eller det pædagogiske udviklingscen- ter, som det hedder i disse dage. Her ligger der stakkevis af bøger, som er blevet afleveret op modskoleafslutning.ForselvpåenIT-skole,er bøgernestadigennødvendighed. IT indgåri alle store fag Lærerne er selv uddannet til at opfylde kravet om, at IT skal være en del af undervisningen i alle de store fag, men Pædagogisk Udviklings- centertilbyderblandtandetIT-vejledning,når specielle mål skal nås. Som når eleverne i 4.- 6. klasse skal lære at arbejde med styringspro- cessorerafrobotteriLegosMindstorms. Fra udviklingscenteret går turen videre til et af skolens computerlokaler, hvor 7. b. er ved at løse matematikopgaver. Der er flere com- putere, end der er elever, og bag en af compu- terne sidder Camille Holm Hasenfuss og Asta Rubæk Eidemak. De har travlt med at løse en opgave,somdereslærerharlagtudpåskolens intranet. »Det er rimelig nemt. Man markerer bare denne boks og trykker på denne knap,« siger Camille og forvandler et taltungt skema til en flotgraf.PigernearbejderiprogrammetMath- cad, som er en blanding af Excel og Word – et program, hvor man både kan regne og skrive, og som alle skolens elever bruger, når de eksempelvisskalafleverematematikopgaver. »Det giver nogle virkelig flotte matema- tikopgaver, uden alle de kruseduller, som vi kender fra blækregningen,« siger Finn Drabe, menshanskævernedpåpigernesarbejde. Skolensprogrammerkanbrugeshjemmefra Mathcad står ligesom resten af skolens pro- grammertilrådighedforelevernederhjemme, efter skolen i sommeren 2010 indførte et nyt IT-system kaldet Citrix. Systemet virker på alt fraenPC,tilMacbook,iPhone,HTCelleriPad. Efter nogle opstartsvanskeligheder bruger de flesteafdeældreeleversystemet. »Jegbrugerdetfleregangeomugen,nårjeg laver lektier hjemmefra, selv om det godt kan kørelidtlangsomtnoglegange,«sigerAsta. Både Asta og Camille er glade for skolens IT-satsning, som har givet dem mulighed for at lave forskellige projekter, hvor IT spiller en centralrolle. »Vi har blandt andet lavet en multimedie- produktionomAfrika,ogdavoreslærerrejste til Kenya, lavede vi en film om vores hverdag i Danmark.Menvibrugerogsåprogrammerne meget til mindre opgaver,« siger Camille, mens hun logger på skolens intranet og viser nogleafdeopgaver,somhunharværetmedtil atlave. Foruden de mest almindelige Micro- soft-programmer har pigerne som en del af læreplanerne for 7.-9. klasse lært at bruge programmerne Google Sketchup, Geometer, Photostory. De har lært at bruge databaser, logbøger og kildekritiske værktøjer og har lært at opføre sig rigtigt på nettet, mens de sidder i en rigtig arbejdsstilling. Eleverne på Endrupskole har på mange måder lært rigtig meget om computere. Men til hvilket formål? ogtilhvilkenpris? »Viharselvfundetpengeneiskolensdrifts- midler. Det kan godt være svært, men de skal findes. Vores erfaringer viser, at IT i undervis- ningenharværetmedtilathævedetgenerelle faglige niveau. Vi ligger i dag over de skoler, som vi normalt sammenligner os med,« siger FinnDrabe.B »IT hæver det faglige niveau« IT-krav. På Endrupskolen i Nordsjælland har man siden 90erne satset på IT. Der stilles krav til lærernes og elevernes IT-kompetencer, hvilket har hævet det generelle faglige niveau, siger skolens leder. Computere og andre digitale medier er ennaturligdelafundervisningen i7.b påEndrupskolen. Foto: ErikRefner FVoreserfaringer viser,atITiundervis- ningenharværetmed tilathævedetgenerelle fagligeniveau. Finn Drabe, skoleleder på Endrupskolen Debat og blogs Videnskabsfolk ved, hvordan man skaber sædceller af embryo- nale stamceller, og så længe der er nok af dem på lager, er mænd ikke nødvendige for at sikre artens overlevelse. annesophia.blogs.berlingske.dk