Bondekultur I Nicaragua
•Download as ODP, PDF•
0 likes•190 views
Nicaragua peasant culture from a historical and materialist perspective.
More Related Content
Viewers also liked
Viewers also liked (19)
Bondekultur I Nicaragua
- 1. Bondekultur i Nicaragua Til Brigade 2009
- 2. Tidens spor En bondeverden Forandring I II III
- 3. I stormagtens baggård 1500 Mangue Maya Azteca Chibcha
- 4. Majsmennesker og skovfolk 1500 Mangue Maya Azteca Chibcha Subtiava Nicarao Choroteca Matagalpa Mosquito/Rama Sumo
- 5. Den spanske koloni 1600 -1700 Grenada Matagalpa Mosquito/Rama Sumo Leon
- 6. Republikken 1800 -1900 Grenada Matagalpa Mosquito/Rama Leon Managua Boaco Juigalpa Bluefields Puerto Cabezas
- 7. Marked og stat 1900 -2000 Grenada Matagalpa Mosquito/Rama Leon Managua Boaco Juigalpa Bluefields Puerto Cabezas
- 9. Affolkning
- 11. Haciendaen
- 12. Mestitz-kulturen
- 13. Kaffe-haciendaen
- 14. Caudilloen
- 15. Revolutionen
- 18. Bondens verden Logik for bønder Universet Mennesket Magten
- 19. Årets gang i milpaen April: brænde Maj: sembrar la primera August: høste Sembrar la postrera November: høste December-Marts: siembra de apante Høstarbejde for fremmede (kaffe) Juni-Juli: lue Sept.-Okt.: lue
- 20. Livets gang i familien Den unge familie Overskudsfamilien Patriarkens efterår
- 21. Den forsigtige bonde El bosque: miel, madera, lleña, carne, cal, sal El solar: hierba, medicina, pollos, chanchos La milpa: maiz, frijol, hierbas, lleña La casa: ropa, preparar la comida, bodega
- 23. Magisk
- 24. Magtesløs
- 27. Det vilde og ordet
- 29. Jeg og vi
- 31. En ordløs kultur
- 32. Et liv i håb og nederlag
- 33. Forandring Troen Mer bondelogik Rigtige mænd Globale bønder
- 34. Ud af selvforsyningen... El bosque: miel, madera, lleña, carne, cal, sal El solar: hierba, medicina, pollos, chanchos La milpa: maiz, frijol, hierbas, lleña La casa: ropa, preparar la comida, bodega
- 35. Ind i markedet... $
- 36. Ind i verden... $
- 37. Gudesnakken
- 38. El macho
- 39. Verdensborgere?
- 40. sgh 3/2/09
Editor's Notes
- Et oplæg om den nicaraguanske bondeklasses kultur. Der er va 180.000 bondefamilier i Nicaragua (familiedrene landbrug). Heraf 65.000 husmænd.
- Oplægget er i 3 afsnit Jeg starter med historien fordi den stadig lever i Nicaragua i dag på en helt anden måde end i Danmark... Dernæst nogle fundementale elementer af den traditionelle bondekultur Til sidst nogle elementer af forandring. Jeg har prøvet hele tiden at holde for øje de dele af bondekulturen, som I kommer til at møde og forholde jer til...
- Nicaragua har altid været en stormagts baggård... Af disse grupper blev det først Chibchaerne, så Mangue, så aztekerne, der kom til at præge Nicaragua. Nicaragua er altså ikke et maya-land...
- ?: Chibcha talende skovbrugere fra syd: Matagalpa, Chontales, Sumo, Rama, Mosquito Mexicanske indvandringer: 300 Subtiava: Mangue talere fra Oaxaca 800 Choroteca: Mangue talere fra Chiapas 1200: Nicarao: Nahuatl talere fra Mexico I Vest: Bystater, klassesamfund, majsmenesker I Øst: Stammesamfund, skovbrugere Handelsforbindelser nord og syd. Aztekiske handelsstationer.
- Erobring fra syd og fra nord De to byer; Grenada og Leon Rigdommen: menneskeeksport. Affolkning som konsekvens De to republikker: Haciendaen og den indianske småbonde Skabelsen af mestitzkulturen
- 1825-1856 Borgerkrige: liberale vs konservative 1850-1880 Konservativ epoke Verdensmarkedets indtog med kaffen Matagalpas kolonisering Markedsproduktion via “refeudalisering” 1882 Det sidste indianske oprør Den liberale stat
- 1912-1979 Besættelse, Sandinos oprør, diktatur, oprør, 1945-1965 Markedsretning af store dele af landbruget: kvæg, bomuld, sukker, bananer. Leonbøndernes ekspropiering. Flytte rundt, rodløshed, migrantkulturen.. Landbrugsgrænsen. Managuas vækst. To bondekulturer: indianere og indvandrere 1980-1990 Revolution 1990-2009 Globalisering Landbrugreformer og markedsretning. Emigration Den politiske bonde (politisk subjekt) Den økonomiske bonde (markedssubjekt).
- Hver fase i historien har lagt sine spor...
- Jeg beskriver traditionen her – den er i opbrud, men det er her folk kommer fra.
- Arbejdskraft går den anden vej på alle pilene. Husk forsikringens logik.
- Mestitz-folket som national myte Det indianske skjult, men levende Jeget og viet
- Caudillos og demokrati At sige nej Brigadister og magt
- Bondelivet er et liv i forandring, ntet er sikkert. Men dets rammer er også under forandring: det moderne, det postmoderne.
- Bondebruget har sevfølgelig aldrig været selvforsynende, men bondesamfundet ja, næsten... Med tiden... Sælger eller fælder bonden skoven Færre ressourcer fra skoven Sælger eller bortgiver den anden parcel Mindre bæredygtighed, færre ressourcer Butikken kommer med nye varer Storbyen tilbyder endnu flere varer Konsekvens: Mere behov for penge, dvs mere behov for at deltage der, hvor man finde penge: markedet
- Der skulle osse have været en sundhedspost... For at skaffe penge... Sender jeg min familie på lønarbejde Og/eller indretter mere produktion til markedet Når jeg markedsretter min produktion kan keg ikke tilpasse den naturen så meget, og jeg må købe kemiske input... Og så må jeg tjene endnu flere penge Jeg er i evigt dilemma om jeg lægge min arbejdskraft i selvforsyningen, eller i markedet: to økonomier, en fod i hver Bondens forsikringsøkonomi (additionslogik) Markedets rentabilitetsøkonomi (procentlogik)
- Når jeg kommer mere ind i markedet kommer jeg også længere ud i verden: Jeg skal bekymre mig for hvordan mit produkt købes og sælges i verdensmarkedet, og hvordan jeg bedst kan placere mig i det. Jeg skal bekymre mig for hvordan mit produkt når frem til markedet, og er pludselig interesseret i kommunalpolitik og skatteniveauer. For at mestre produktionen, markedet og verden har jeg brug for viden, som ikke er tilgængelig på min gård, og sender mine børn i skole. Men hvordan lærer de så landbruget? Hvert problem skaber nye løsninger, hver løsning skaber nye problemer,
- Det gamle verdensbilledes rammer sprænges Åbne og lukkede seksistenser Druk og fremsktridt Samvittigheden og jeget
- Kapitalismen og kønsrollerne Machiimo son nederlagshåndtering Nicaraguansk machismo: babyer! Kønskamp, kønsdiskussion
- Åbning mod verden: arbejde, kultur, fremtid, marked Fjernsynet ind i stuerne Musik, generationskløfter
- Farvel og tak...