BEEP-BIB på ANKIROMartin Sigaard, IT-faggruppen, Bibliotekarforbundet og Ankiro Aps
2.
IT-firmaer og bibliotekarerErhvervslivets viden om bibliotekarers kompetencer øges Folkebibliotekarernes arbejde skaber respekt i samfundet for bibliotekarens kernekompetencer Behovet for IT-medarbejdere øges Bibliotekaren Trend og tradition Frygt og fascination Tilpasningsevne og tryghed Netværk og ledighed Funktionær og fuldtidsfrivillig Barsel og bureaukrati
3.
Arbejdspladsen Ankiro 1Arbejdsmiljøet Uformelt men velorganiseret Flad organisation uden fagligt hierarki Ingen over og sparring på tværs Videndeling via Wiki Åbent men realistisk Alle ideer velkomne, især de rettidige og velargumenterede Mulighed for indflydelse under ansvar for projektets tidsramme og økonomi
4.
Arbejdspladsen Ankiro 2Kollegerne: matematikere ingeniører datalingvister magistre og andre nørder samt en marketingsgut og så mig…?
5.
Arbejdspladsen Ankiro 3Arbejdsopgaverne Design af funktioner og brugergrænseflader Programmering, fejlfinding og optimering Installation og drift, service og support Økonomi, administration og ledelse Markedsføring, salg og repræsentation og så mig…?
6.
Bibliotekar i Ankiro1 En bibliotekar i en softwareudviklingsvirksomhed – hvorfor? 20 års erfaring med personlige computere 15 års erfaring med Internet 10 års erfaring med Web 7 års erfaring med biblioteks- og informationsvidenskab Stor interesse for brugergrænseflader, indekseringsteori og søgemaskinealgoritmer
7.
Bibliotekar i Ankiro2 De mange kasketter: Bibliotekar, brugerens advokat Informationsarkitekt Informationsanalytiker Konsulent og informationsvidenskabelig teoretiker Sælger og arbejdet med kunderelationer
8.
Bibliotekar i Ankiro3 Fokus på informationsbruger Oversætte brugerbehov til ”operationaliserbare mål” Udarbejde (og sælge) forslag til kunde Projektdeltagelse Deltagelse i udviklingsfaserne: Analyse? Design? Implementering?
9.
Analyse Viden ominformationssystemer Anvendelsesområder, fordele og ulemper Brainstorm på løsningsmuligheder Kreativitet og strukturering Informationsarkitekten ser mulighederne i et holistisk perspektiv Systemets indflydelse på interessenter og organisatoriske processer
10.
Design Deltager primærti forhold til information/indhold og funktionalitet i brugergrænseflader Programmering overlades til programmører Dog vigtigt at kunne læse funktionen af kildekode – dokumentationen kommer altid til sidst!
11.
Implementering 1 Testog evaluering Tænke højt test Heuristisk evaluering (tjeklister) Fejlfinding og –dokumentation Regulære udtryk Dokumenttyper Metadata Visning: sortering, gruppering og afgrænsning
12.
Implementering 2 Stilforvirring– analytiske dimensioner Formater Filformater (medier) Dokumentformater (former) Dokumenttyper Formidlingsniveauer, genrer eller funktionskategorier Formater er eksplicitte, vurderes på ydre karakteristika Dokumenttyper er implicitte
13.
Informationsarkitekten 1 Fokuspå interaktion Brugergrænseflader og den kognitive byrde Design af interaktion Intet er umuligt, det umulige tager bare lidt længere tid… Evaluering af brugers oplevelse Bryde grænser uden at tabe brugeren ” Best practice” er forældet i morgen; men kan brugerne følge med?
14.
Informationsarkitekten 2 HCIog opgør med brugerdialog Web er fyldt med dårlig dialog bydeform, kommandotone ingen venlighed, ringe oplevet service IR og opgør med de lukkede databaser Web er oprindeligt skabt til tovejs kommunikation (retrobølgen ”web2.0”) Brugere skal have mulighed for at arbejde direkte med de data, der er adgang til
15.
Informationsarkitekten 3 Fokuspå åbne ”standarder” Hvorfor XML er gud Query Xpath Genbrug Sitemap og øvrig navigation Federated search Flere grænseflader til samme søgesystem
16.
Sælgeren Brugerens, kundenseller djævelens advokat? Kunden har altid ret – eller hva’? Kunder, brugere og andre interessenter Begrænsningen i det kendte VS Behovet for det ukendte De små ryk og det hårde træk Det mulige og det umuliges kunst
#14 Best practice er i sin natur statisk. For at være af værdi må udviklingen i teknologi og dermed mulighederne tages med i overvejelserne. Da udviklingen går hurtigt bliver best practice hurtigt forældet, men tilpasser brugerne sig lige så hurtigt som teknologien udvikles?
#15 En japansk undersøgelse viste, at langt flere brugere havde succes med at gennemføre deres online interaktion, når systemet tiltalte dem både høfligt og venligt Apple har haft succes med et meget uformelt og lidt laid-back sprog i brugerdialogen Senest har Google haft stor succes med at sige tingene mere ligeud og kontant, iblandet en afvæbnende humor, der gør bruger mere tryg ved teknologien