Den 12. februar 2015 fortalte jeg om Slow Food og biodiversitet i Frø Pop Up-butikken, som Frøsamlerne, Praktisk Økologi, Byhaven 2200 og Permakultur Danmark har arrangeret hos SpiGo i Rantzausgade. Et bemærkelsesværdigt og beundringsværdigt projekt!

1. Spis det eller mist det
Slow Food og biodiversiteten

2. Diversiteten er truet
- Fokus på ensartethed og udbytte efter ‘45
- Mekanisering af landbrug (politiske motiver?)
- Haber-Bosch-processen
- Mindre biodiversitet
- 70 % af vores mad fra 12 plantearter og 5 dyrearter
- 75 % af landbrugets genetiske diversitet forsvundet i
det sidste århundrede, fx 90 % hvedesorter i Kina og
80 % majssorter i Mexico

3. Vi er truet …
- Kulturelt
- Vores fødevarer er løsrevet fra vores kultur, vi kan
ikke længere definere os selv, nysgerrigheden
forsvinder
- Klima og ressourcer
- Traditionelle sorter kan have nyttige egenskaber
- High input-landbrug dræner ressourcer
- Ernæringsmæssigt
- Diversitet er også her godt!

4. Hvad er Slow Food?
Ikke “slow cooking”
Ikke “raw food”
- men en global græsrodsbevægelse, der
kæmper for alles ret til “good, clean and fair
food”
- lokalafdelinger, convivier, i 150 lande
- i Danmark 200 medlemmer i 5 convivier

5. Historien kort
1986: McDonald’s ved Den spanske Trappe
1989: Manifestet udarbejdes
1990: Salone del Gusto
2003: Slow Food Foundation for Biodiversity
2004: University of Gastronomical Sciences
2004: Terra Madre

6. Mad er politisk!
“En gastronom, der ikke er miljøbevidst, er en
idiot. En miljøforkæmper, der ikke er
interesseret i gastronomi, er kedelig” (Carlo
Petrini).

7. “Good, clean and fair food”
- skal være velsmagende og acceptabel for de
spisende
- må ikke belaste vores kroppe og vores miljø
eller dræne vores ressourcer
- skal være produceret, så alle får en fair løn

8. Vigtige projekter
1996: Ark of Taste
2000: Presidia
2009: Chefs’ Alliance
2010: 1.000 gardens in Africa
2012: Good Food March - EUs landbrugspolitik

9. Slow Foods Landbrugspolitik
- Baseret på lokale økonomier og
småskalaproduktion:
- PDO revurderes
- Mindre bureaukrati for “nystartere”
- Belønne bevaring af biodiversitet og tradition
- Fremme vidensudveksling mellem
småprododucenter
- Bedre uddannelse
- Bedre afsætningsmuligheder

10. Slow Foods Frøpolitik
- Fokus på oprindelige sorter, kobling til
lokalområdet og traditionel viden
- FAO: International Treaty on Plant Genetic
Resources for Food and Agriculture (Farmers’
Rights)
- Beskytte diversiteten: Frivillig, gratis sortsregistrering
- Sikkerhed og kvalitet sikres gennem krav, baseret
på produktionsmetode
- Ikke begrænse friheden, fremme ansvarligheden

11. Ark of taste
- “Bibliotek” over fødevarer, der er med til at
definere vores kultur
- Både “dyrket”, “vildt” og “forarbejdet”
- Smagskvalitet (baseret på lokal kultur)
- Indlejret i området og i hukommelsen
- Begrænset produktion
- Truet af “udryddelse”

12. Præsidier
- Strenge retningslinier for enkeltprodukter (fra
frø til emballage) + overordnede mål
- Økonomisk (indtægt, lokal økonomi, arbejdspladser)
- Miljømæssig (biodiversitet, bæredygtighed)
- Social (flere sociale kompetencer, bedre
organisering)
- Kulturel (kulturel og geografisk identitet)

13. I Danmark
- Ingen præsidiefødevarer
- To ark-fødevarer (indtil videre)
- Æbleskiven
- Bakskulden
- Mulige ark-fødevarer
- Fillipa-æblet
- Holgers Høje Ært
- Lollandsk Rosin

14. Chefs Alliance
- kokke fra Marokko, Italien, Holland, Spanien
i netværk
- kokkene bruger Ark- og præsidieprodukter
- kokkene bruger lokale produkter
- kokkene skriver råvarernes oprindelse på
menukortet

15. Un huerto, una semilla
- Enrica Basilico, restaurant Cortijo Vistalegra
i Cazalla de la Sierra
- Emilio, 85, havde en blomkålssort, kun kendt fra
lokalområdet, i sin have
- Enrica serverede blomkålen i restauranten, sørgede
for frø til andre haveejere og landmænd i området
- Andre aktiviteter: Earth Market, “gæt et frø” for børn
etc.

16. I Danmark?
- Landbrugskultur
- Mange konforme: Svin, raps, gulerødder i
lammefjorden, kartofler i sandjord (fordi det er nemt)
- Få dristige: Biodynamikere, anarkister …
- Forarbejdnings- og supermarkedskultur
- Economies of scale / Angst for forpligtelsen
- 75 % købes i supermarkedet / “Placeless foodscape”

17. I Danmark?
- Restaurantkultur
- mange konforme, få (ufolkelige) modige
- store leverandører analogt med supermarkeder - her
er øko og ernæring et “skalkeskjul” (gælder også i
supermarkederne)
- Vores madkultur er et “zipless fuck”
- Det lyder dejligt, men er alt for tit skuffende - eller en
voldtægt … mad og sex er bedst med nogen, man
stoler på

18. Nye veje fra have til mark til køkken
- Gør frøene og diversiteten folkelig
- samspil mellem havebrugere, byhaver / bylandbrug,
anarkistiske landbrugere, små restauranter,
specialbutikker, alternative afsætningskanaler, food
hubs, fødevarefællesskaber, csa
- Gør frøene og diversiteten rentabel
- lokal biodiversitet er ikke dyrere
- lokal biodiversitet støtter lokal økonomi
- lokal biodiversitet skaber “kulinarisk infrastruktur”

19. Og Slow Food?
- Flere Ark-produkter!
- Mere debat (vi vil være mere politiske)!
- Platform for vidensudveksling!
- Netværk!
- Slow Food Youth - gode til “happenings”!