Spejl: Aalborghus Gymnasiums årsskrift 2012

PSYKOLOGI: REALITYSTJERNEN ANN-LIE
FYSIK: RAKETOPSENDELSE!
BIOTEK: HVEM MYRDEDE KRISTOFFER?
IDRÆT: BASKET MED AALBORG VIKINGS
HISTORIE: GOOGLE ER SÅ OLD SCHOOL!

OVERBLIK: Aalborghusåret i ord - hvad skete der lige i 2011?
[INDHOLD]
SIG DET MED ORD
PSYKOLOGI: Realitystjernen Ann-Lie besøger psykologihold.
FYSIK: Samarbejde når nye højder.
RAKETOPSENDELSE!
HISTORIE: Google er SÅ old school!
Jamen det stod altsåpå Wikipedia, så dener go’ nok!
SYNES DU SELV DU
ER FOR LÆKKER
TIL LOVE?
IDRÆT: Jacob Blåbjerg går i W.
IDRÆT: Basketstævne med Aalborg Vikings
Jacob interviewer Jacob.
HEJ JACOB...
“
KREATIVITET: Aalborghus får ny festival.
DANSK: Forfatteren Helle Helle fortæller...
Hvordan skriver man
lige en bog, folk gider læse...
?
4
6
10
14
17
20
22

[INDHOLD]
SCIENCE: A Mission to Mars!
Elever bygger Mars Rovers.
SÅ SKAL DER BYGGES LEGO!
KRISTOFFER?
BIOTEK: Hvem myrdede matematik-Kristoffer?
Elever laver forsøg med DNA.
BYGGERI: Ny multihal, musik- og science-lokaler.
BLANDET GODT: Er der noget jeg har glemt?
RYGESTOP: Aalborghus bliver røgfrit.
FOTOKONKURRENCE.
SARAH HAR SKUDT
EN AND!!!
ÅRETS FESTER: Introfest, Fastelavn,
Gallafest m. Joey Moe og Afslutningsfest
ELEVRÅDSBESLUTNING
...
FOR- OG BAGSIDE FOTO: TAGET AF ZÖE ØRNBO
24
28
32
34
37
38

Basket
BesøgafVillySøvndal
Besøgaf fotografen JACOBHOLDT
introdage // INTROFEST // introtur til Egholm
KoncertmedJOEYMOE
Forældreaften
Nyt Talent: ISRAEL-PALÆSTINA projekt
Talent: Creative Writing - Besøg af Gæsteprofessor Bent Sørensen fra AAU
Ung-til Ung samarbejde m/ Vejgaard Østre
Talent: Science Academy Nord
Volleyballstævne
FASTELAVN
MORGENSAMLINGER
GALLA
Studieture // Manchester // Tjekkiet // Berlin //
NEW ORLEANS (Samarbejdsskole)
NYT BYGGERI
EURO-CLASS (Tyskland)
NATURVIDENSKABFESTIVAL
KONFERENCE: DEN GLOBALE FREMTID

NY samarbejdsskole i NEPAL
med AALBORG VIKINGS
Besøg af Reality-stjernen ANN-LIE
Besøg af forfatteren Helle Helle
EKSAMEN
Forårskoncert
Besøg af JAZZ NORD
Talent: Sprogcamp
Udveksling med Convitto Nazionale (ITALIEN)
NY: AALBORGHUS FESTIVAL
AFGANGSFEST
RAKETOPSENDELSE
OPERATION DAGSVÆRK
Nyt projekt: Lektieværksted
AALBORGHUSÅRETIORD

REALITY-
STJERNEN
ANN-LIE BESØGER
PSYKOLOGIHOLD
[ 6 ]
[ PSYKOLOGI ]

SYNES DU SELV
DU ER FOR LÆKKER
TIL LOVE?
Sådan lyder det første lettere
provokerende spørgsmål til
reality-stjernen Ann-Lie, da hun
over to dage besøger en række
psykologihold på Aalborghus
Gymnasium. Men Ann-Lie har
været igennem vridemaskinen
før og kan sagtens klare mosten.
“Nej der er ikke nogen, der er
for lækker til love”, svarer hun
smilende og afslører allerede der,
at der er forskel på hendes egen
virkelighed, og den der er blevet
serveret for eleverne på TV3 i
realityserien af samme navn.
REALITY-TV ER
GRIMME TÆER
Relitystjernen Ann-Lie fortæller
en række meget koncentrerede
klasser om sin deltagelse i
programserien For Lækker til
Love, der af producenten TV3 er
beskrevet som et program om
“spændende og selvsikre singler,
der leder efter en kæreste, men
som ikke vil have hvad som
helst”.
“Ja, jeg er kræsen” griner Ann-Lie
og fortæller, at hun sagtens kan
genkende sig selv i showet, men
understreger, at det er en både
overdrevet og opstillet version af
virkeligheden.
“ Forestil jer at de ting,
I siger til jeres venner og
veninder en lørdag aften
over en Smirnoff Ice... at
han er lækker ham der,
eller ydrk hun er vildt
klam... at de bliver vist
på fjernsyn. Det er dét,
der er forskellen.
For at illustrere sin pointe,
fremhæver hun episoden, som
hun er mest kendt for, hvor hun
er på yoga-date med en fyr, hvis
tæer hun synes er ekstremt
grimme.
Besøget af reality-stjernen Ann-Lie
er en del af et psykologiforløb om
reality-TV.
Imens hun fortæller om sine
personlige oplevelser
med TV-genren, sørger hun for
at give plads til
teori-diskussion om
narcissime, gruppepres,
selvbillede, kognitiv
dissonans, m.m.
“Jeg har overhovedet ikke noget
imod tæer generelt”, griner hun
og forklarer det absurde i, at
netop dette vartegn er hængt
ved. “Det er en fuldstændig
misforståelse, og noget jeg blev
opfordret til at lave sjov med”,
fastslår hun og forklarer, hvordan
der stadig - et år efter optagel-
serne er færdige - er fyre, der
skriver til hende på facebook
eller møder hende i fitness-cen-
tret, hvor hun arbejder, og siger
“hey, vil du på date med mig?
Jeg har flotte tæer!”.
Det spørgsmål, der er på alles
læber er, hvor stor forskel der
reelt set er på virkelighed og
reality. Ann-Lie forklarer
eleverne om sine dates. Hun
måtte selv vælge fyrene, så på
den måde var hendes interesse
ægte nok. “TV3 ville dog
gerne have nogle vinkler på
vores dates. Bestemte ting de
gerne ville have, vi skulle snakke
om. Kan du ikke spørge om det
for eksempel?”, forklarer hun om
producernes
indflydelse.
Hendes ene date Søren, havde
Ann-Lie kendt i næsten to år,
men skulle alligevel snakke med
ham, som om hun ikke kendte til
hans baggrund. “Det blev altså
lidt akavet at skulle spørge til
hans forældre, som jeg
udmærket godt kendte”, griner
hun og illustrerer derved for-
skellen på den virkelige og den
redigerede virkelighed.
[ 7 ]
[ PSYKOLOGI ]

ELEVERNES FORDOMME
Eleverne vil meget gerne vide,
hvorfor Ann-Lie besluttede at
være med i programmet - og det
overrasker dem, at hun ikke selv
har opsøgt en TV-karriere. Ann-
Lie forklarer, at det var TV3, der
havde fundet og tog kontakten
til hende, hvilket ændrer mange
af elevernes syn på stjernens
motiver. “Jeg stod et sted i mit
liv, hvor jeg ikke havde nogen
kæreste, og jeg ventede på at
komme ind på pædagogsemi-
nariet... Jeg har altid været lidt
ekstrem, har prøvet mange ting
og været lidt vild i det, så jeg
tænkte, at det skulle da prøves!”,
siger hun om, hvorfor hun takk-
ede ja til tilbuddet.
Det går langsomt op for elev-
erne, at de har haft en lang
række fordomme, som ikke
holder stik - og der bliver snakket
åbent om dem.
“Jeg er allerede positivt
overrasket. Jeg troede, du
var meget mere snobbet,
havde en grim tone og
så videre... Jeg havde en
masse fordomme”, indrøm-
mer en elev.
Eleverne er nysgerrige
og spørger ind til både tekniske
og personlige aspekter omkring
Ann-Lies dates, det at være på
TV, redigering af programserien,
o.s.v. De vil gerne vide,
hvor stor forskel der er på
virkelighed og reality.
[ 8 ]
[ PSYKOLOGI ]

DER ER NOGEN
DER HADER MIG
Det største chock for Ann-Lie
ved at deltage i programmet har
været, at folk føler de kender
hende og på baggrund af
programmet nærer hadske
følelser for hende. Hun forklarer,
hvordan hun har modtaget lange
breve på facebook fra folk, der
har haft behov for at udtrykke
deres had til hende.
“ Folk bruger enormt
lang tid på at hate...
Selvfølgelig havde jeg
forberedt mig på, at der
var nogen, der kom til at
hade mig helt vildt, men
det var stadig et chok”,
siger hun.
“Jeg kan sagtens forstå
fordommene. Jeg ser selv
reality-TV og kender godt til
fascinationen. Forskellen er
bare, at jeg aldrig kunne finde
på at opsøge folk på facebook
og skrive en A4 side om, hvor
klamme de er”.
PRISEN FOR REALITY?
Ann-Lie deltog i reality-serien
i sommerferien, imens hun
ventede på at blive optaget på
pædagogstudiet. Hun er
forundret over, at folk ser hende
som overfladisk, fordi hun netop
læser på et studie, der om noget
handler om de indre værdier
fremfor de ydre. Hendes værste
frygt er, at prisen for at have
deltaget i For lækker til Love,
bliver at hun ikke kan få sit
drømmejob, når hun bliver
færdig. “Man ved ikke hvordan
det påvirker ens fremtid... Ligenu
er jeg i praktik, hvor de skal tage
mig. Men hvis nu om tre år, at
jeg ikke kan få arbejde det sted,
jeg gerne vil, så er det dælme en
høj pris for at være med i otte
afsnit!”.
I forlængelse af fremtids-
overvejelserne er der også
nogle helt konkrete nuværende
omkostninger ved at have
deltaget i showet.
“Det er svært at være
professionel, når en far
kommer hen til én i
institutionen og siger “Ah
det er dig fra For Lækker til
Love”.
TV3 har i forbindelse med den
nye sæson af programserien
måttet udmelde, at dødstrusler
bliver taget alvorligt og
poltianmeldt, fordi en af de nye
deltagere, Melanie, er så forhadt
at hun har modtaget seriøse
trusler. Anne-Lie forstår slet ikke,
at folk gider bruge deres tid på
den måde, men er lettet over
at hadet til hendes egen person
trods alt ikke er eskaleret til
samme niveau.
Generelt er det med at blive
genkendt den største pris for
Ann-Lie. Hun har lært sig selv
bedre at kende ved at deltage
i programmet, og en af de ting
hun har fundet ud af er, at hun
faktisk er et meget privat
menneske.
“ Jeg synes ikke det
er fedt at blive gen-
kendt på gaden. Det
bliver godt, når det
stilner af”, siger hun.
Desværre kan hun med stor
sandsynlighed se frem til, at
TV3 genudsender serien endnu
engang. “De tager nok snart
en kavalkade igen, når den her
sæson er slut, hvor de viser alle
afsnit forfra. Det er til at give sig
til at vræle over, at de genud-
sender det ti gange mere! Øv bøv
bussemand... Det er super surt,
når man lige er startet i praktik
og gerne vil tages seriøst”, siger
hun frustreret til eleverne.
På trods af, at Ann-Lie helst ikke
vil genkendes for evigt for sine
præstationer på TV, så vælger
hun at komme ud og snakke med
Aalborghus Gymnasiums elever,
fordi hun gerne vil opfordre
dem til at tænke sig om, hvis de
overvejer at deltage i et reality-
program. “Jeg har heldigvis selv
oplevet flest positive ting ved
at deltage, men man skal bare
huske, at der også er en bagside
af medaljen og nogle
omkostninger”, siger hun.
Ann-Lie havde allerede inden
oplevelserne lagt en strategi
om, at hun ikke ville “fodre
troldene”. “Jeg vælger, at jeg ikke
gider bruge tid på at svare dem
- hverken de dumme kommen-
tarer i byen eller på facebook.
Jeg gider ikke synke ned på deres
niveau”, fastslår hun.
[ PSYKOLOGI ]
[ 9 ]

SAMARBEJDE NÅR
NYE HØJDER
Aalborghus Gymnasium
er vært for en lang række
samarbejdsprojekter imellem
folkeskole- og gymnasieklasser, og
søndag den 22. april fik unge-
samarbejdet nye højder med et
storslået raketprojekt. Fire nord-
jyske gymnasier og folkeskoler
drog sammen til Borris militære
skyde-område ved Skjern for at
opsende fire hjemmelavede
raketter i et fælles fysikforsøg.
[ 10 ]
[ FYSIK ]

AFFYRING VAR SUCCES
Efter en noget lang bustur, der blev gjort
hyggeligere af snak og fælles morgenmad,
stimlede eleverne sammen og modtog
dagens sikkerheds- og programinstruktioner.
Inden affyringen fik alle lov til at se og spørge
til teknikken omkring affyringsrampen, som
befandt sig i behørig sikkerhedsafstand, cirka
300 meter fra “kontroltårnet” og tilskuer-
området.
Da det er besluttet, hvem der får æren af at
trykke på “den røde affyringsknap”, og den
første raket er blevet kørt ned til rampen og
gjort klar, bliver stemningen pludseligt meget
spændt blandt eleverne. Alle krydser fingre
for, at netop deres raket ryger i vejret præcist
som den skal. Heldigvis er der ingen slinger
i valsen og alle fire raketter ryger til vejrs og
når en planlagt højde imellem 600 og 1000
meter. Så eleverne kan klappe hinanden på
skuldrene for et godt og veloverstået samle-
og samarbejde.
Den ene af to overraskelser som dagen bød
på var, at den ene af raketterne røg til vejrs
inden nedtællingen overhovedet var
begyndt, da der var kommet sand i signal-
boksen.
Det betød dog ikke noget for selve
affyringens succes, og på grund af den
strenge sikkerhedsprotokol var alle elever i
sikkerhed bag afspærringen.
Den anden overraskelse var vejret, der først
overraskede positivt ved at arte sig fantastisk
under selve affyringerne, men senere
besluttede sig for at åbne for sluserne, da
eleverne skulle samle raketterne ind igen og
måle på deres affyringsbaner. Eleverne havde
dog husket deres praktiske tøj og tog det med
et smil, selvom arbejdet blev gjort effektivt
og hurtigt - der var ingen grund til at opholde
sig i regnen længere end højst nødvendigt.
120 cm.
Diameter: 20 cm.
Materiale:
Aluminium
Rum-
indhold
til
Payload.
[ 11 ]
[ FYSIK ]

ELEVER ER GLADE
FOR PROJEKTET
På trods af det ustadige vejr var stemningen
blandt eleverne god, og de har da også alle
selv valgt at bruge en søndag på projektet.
Marianne Helenius fra Aalborghus
Gymnasiums 2x er især glad for det praktiske
aspekt ved raketforsøget:
“ Man oplever langt mere, end
hvis man bare sidder hjemme og
regner på et stykke papir. Så bliver
det hele jo noget teoretisk”, siger hun.
Jonas Jalili Pedersen fra samme klasse er på
affyringsdagen tynget af gårsdagens
tømmermænd, men er stadig positiv omkring
forsøgets resultater, selvom han giver udtryk
for hellere at ville ligge hjemme i sin seng.
“Jeg er her, fordi min fysiklærer fik mig
overtalt”, griner han.
“Hun er en rigtig god fysiklærer,
så vi kunne ikke lade hende i stikken.
Og det skal nok også blive sjovt, når
vi kommer til at kunne regne på de
resultater, vi selv har indsamlet, fordi
vi selv har været en del af forsøget”,
slutter han.
PROJEKT TIL
80.000 KRONER
De fire samarbejdsgymnasier og folkeskoler
er Hasseris Gymnasium og Gl. Hasseris Skole,
Støvring Gymnasium og Bavnebakkeskolen,
Vesthimmerlands Gymnasium og Års Skole
samt Aalborghus Gymnasium og Vejgaard
Østre Skole. Aalborghus Gymnasium er
initiativtager og primus motor i raket-
samarbejdet og har koordineret og samlet
midler til projektet fra Region Nordjylland.
Hver raket har kostet 20.000 kroner, hvilket
med lidt hovedregning giver en total værdi på
i alt 80.000 kroner.
Rektor Torben Poulsen forklarer projektets
vigtighed således: Der er mange forskellige
vinkler at se raketprojektet fra. Dels styrker
det samarbejdet mellem folkeskoler og
gymnasier, og dels får eleverne lov til at
arbejde med anvendt naturvidenskab”.
Prisen på projektet betyder naturligvis,
at skolen har fokus på, at raketterne kan
genruges til senere forsøg. Og der er således
allerede planer om at gentage successen
næste år. Efter søndagens affyring
indsamlede og tjekkede eleverne raketterne,
og både aluminiumshylstret og elektronikken
er uskadt og klar til genbrug.
Hos Aalborghus Gymnasiums samarbejds-
skole Vejgaard Østre er eleverne ligeledes
glade for søndagens arrangement. Ida og
Anna fra 8c er stolte over den faldskærm, de
har været med til at sy. De har begge
naturvidenskab som valgfag og er glade for
at være ude og lave noget praktisk. Det har
været hyggeligt at være afsted”, siger de i kor.
“Vi har syet faldskærmen. Det har ikke
været vildt svært, men alligevel lidt af en
udfordring. Vi fik papirer og billeder af, hvad
vi skulle gøre, og så har vores lærer fortalt os
en masse om raketten”.
FORBEREDELSE OG
AFTERMATH
I forberedelserne til affyringen har folkeskole-
klasserne haft ansvaret for at samle selve
raketterne, sy deres faldskærme og male og
dekorere dem. De har naturligvis også fået
undervisning i raketternes fysiske aspekter.
Gymnasieeleverne har arbejdet på at bygge
payload til raketterne, - altså de
instrumenter, der samler data under
opsendelse. De har skullet måle blandt andet
tryk, temperatur og acceleration. Målingerne
bliver dels sendt trådløst via antenne, dels
opsamlet på et hukommelseskort i raketten.
Det er planen, at både folkeskole- og
gymnasieklasserne skal arbejde videre med
de data, der er indsamlet. Gymnasieeleverne
kan også senere vælge, at bruge forsøget i
deres Større Skriftlige Opgave (SRO).
[ 12 ]
[ FYSIK ]

“ Der er mange forskellige
vinkler at se raketprojektet
fra. Dels styrker det
samarbejdet mellem
folkeskoler og gymnasier,
og dels får eleverne lov til
at arbejde med
anvendt naturvidenskab”.
- rektor Torben Poulsen
[ 13 ]

GOOGLE ER SÅ
OLD SCHOOL!
[ 14 ]
[ HISTORIE - TALENT ]

Før Laura deltog i Aalborghus
Gymnasiums talenthold i historie og besøgte
Aalborg Stadsarkiv var hun - som så mange
andre unge - storforbruger af Google og
Wikipedia. Nu har hun adopteret en mere
kritisk holdning til kildesøgning.
“ Før kunne jeg finde en kilde til en
opgave og med det samme
godtage, at så var det nok bare
sådan!... Nu har jeg fået et meget
bedre overblik over, hvilke kilder der
findes, og hvordan man kan bruge
dem; hvor jeg normalt bare ville have
brugt Google”.
JAGTEN PÅ DEN
NUANCEREDE SANDHED
Men historien starter er andet sted, og
af respekt for emnet må vi nok hellere beg-
ynde ved begyndelsen. Laura Møller Jensen
går til daglig i 3c. på Aalborghus Gymnasium.
Hun bliver opfordret af sine to lærere Rasmus
Bukhave og Lotte Schou (samfundsfag og
historie) til at deltage i et nyt talenthold i
historie, og springer til med det samme.
“Hvis de ikke havde meldt mig, ville jeg nok
selv have gjort det alligevel”, siger hun og
løfter sløret for en stærk interesse i historie
og samfund.
“ Jeg synes både det er
spændende og nødvendigt at kende
historien for at forstå, hvordan verden
hænger sammmen. Det bunder i de
historiske aspekter. Det bunder i de
historiske kampe”.
Lauras deltagelse i talentholdet har
slået denne holdning fast med syv-
tommersøm, og givet hende en indsigt i
vigtigheden af at finde de rigtige kilder - for
netop at havde det bedste grundlag for at
kende og forstå historien og samfundet:
“ Vi har lært, at læse tekster med
et historisk og objektivt syn, så man
kan finde den mest sande side af
historien... Eller, jeg må nok hellere
bruge ordet nuancerede. Jeg tror
nemlig ikke nødvendigvis på én
sandhed”.
Hun fortsætter om jagten sandheden:
“Mogens fra AAU [besøgende gæste-profes-
sor hos talentholdet] fortalte os en masse
om søgemetoder og om, hvordan man kan
finde frem til de bedste kilder for at opnå et
nuanceret billede af en sag. Sådan at man for
eksempel ser både en udtalelse fra en
redaktion eller sladderpresse og den
bagvedliggende politirapport”.
DØREN TIL FORTIDEN
LIGGER I ET SOMMERHUS
Som del af talentarbejdet fik holdet lov til at
besøge Aalborg Stadsarkiv, og i jagten på den
objektive sandhed var det noget, der faldt i
god jord hos de unge talenter, og hos Laura.
En af de første ting holdet blev introduceret
for på arkivet, og som mange af eleverne
fandt enormt spændende, var en stor
billeddatabase. Her kunne de pludselig se,
hvordan personer, historiske begivenheder
og hverdagen i en anden tid havde set ud
- i stedet for kun at læse om dem.
En ting, som Laura fandt ganske særligt, var,
at se billeder fra byikonet og redaktøren Eja
Packness’ liv og virke, samt at læse hendes
dagbog. Lauras far er formand for sommer-
husforeningen, hvor familien har sommerhus
- et sommerhus, der tidligere var beboet af
netop Eja Packness.
“ Vi kan se hendes gamle bagdør
i sommerhuset, og nu ved jeg en
masse om resten af hendes liv.
Så bliver det hele pludseligt lidt
personligt. Historien kommer meget
tættere på”.
Eja Packness (1895-1998) var
en af de første kvindelige cand. polit.er i
Danmark og var igennem mange år
bestyrelsesformand i Aalborg Stiftstidende.
Lauras familie ejer det sommerhus, hvor hun
har boet - og Laura betragter tit den gamle
dør fra hendes tid.
[ 15 ]

LØSAGTIGE FRUENTIMMERE
OG ANDRE KOSTBARE TING
Udover gennemgangen af billeddatabasen
fik eleverne også en rundvisning i resten
af arkivet. Her fik de lov til at grave dybt i
Aalborgs historie og se alt fra både byplaner
til uddrag af romaner om fiktive karakterer i
Aalborgs historie.
Gruppens mål er at finde viden omkring
grundlæggeren Isidor Henius’ søn. De har
snakket med Spritfabrikkernes eget museum,
og på museet er man meget interesserede
i det endelige produkt. Især fordi eleverne
har gode idéer til, hvordan den nye viden kan
formidles til en bredere målgruppe. Laura
forklarer om én af gruppens idéer, som er
tiltænkt blandt andet folkeskoleelever:
“Jeg synes arbejdet med at
kunne fomidle information om historie
på en smart og sjov måde er utroligt
spændende. Vores tanke er, at man
kunne lave de her QR-stregkoder på
bygninger og steder, som man så
kunne scanne”.
Arbejdet med at skaffe information har bragt
gruppen vidt omkring i deres
søgning efter kilder. I ugen for dette inter-
view er de igang med at se på statistikker for
lønudvikling og lønforhold for at danne sig et
overblik over sønnens økonomiske situation.
De har naturligvis også været forbi
Stadsarkivet endnu engang i arbejdet med
dette projekt - de kunne nemlig ikke finde
noget på Google.
Talenteleverne kunne på Stadsarkivet blandt
andet slå op i spændende historiske værker
som “Protokol over løsagtige Fruentimmer”
fra starten af 1900-tallet og “Kontraktavl
af Kartofler”.
GOOGLEERSÅ
OLDSCHOOL!
Her stødte de også på nogle dokumenter
som i nyere tids kontekst kan virke lettere
absurde. Blandt andet kunne eleverne med
stor interesse slå op i “Protokol over løsagtige
Fruentimmer” fra starten af 1900-tallet og
“Kontraktavl af Kartofler”.
Mange af kilderne på Stadsarkivet er dog så
kostbare rent bevaringsmæssigt, at alle gode
idéer, om at låne dem med hjem til
vennerne for et billigt grin, hurtigt blev
manet til jorden. De studerende på AAU har
blandt andet et grupperum på selve arkivet,
fordi de fleste materialer netop kun er til
brug og opslag i selve arkivet.
SMARTPHONES SKAL
GIVE VIDEN OM SPRITFABRIKKERNE
På talentholdet skal eleverne arbejde med et
historisk projekt. Lauras gruppe har valgt et
lokalhistorisk projekt, fordi de alle sammen
er enige om, at nærheden til ens eget liv gør
arbejdet mere spændende, og at Aalborg
desuden er en interessant by historisk set.
“ Grundlæggende for Aalborg, så er det
vigtigt at forstå, at det er en industriby. Det
er derfor, den ser ud som den gør”, siger hun
om sin kærlighed til byen.
Fascinationen af Aalborg som historisk in-
dustriby gjorde det nærliggende for gruppen
at vælge et projekt om byens spritfabrikker.
En af gruppemedlemmernes far arbejder
desuden for fabrikkerne, så eleverne kan få
en masse viden indefra.
[ 16 ]

JACOB BLABJERG
g
ymnasie
elev&fo
dboldspiller&
INTERVIEW&TEKSTAFJACOBPEDERSEN,1W.
Jacob Blåbjerg er navnet.
I manges øjne betragtes han
som værende en af AaB
ungdomsafdelings største
fodboldtalenter. Dertil skal
lægges, at han adskiller sig fra
mængden. Jakob er nemlig ikke
blot et stort talent mht. sin sport
- han er også en elev i
[ 17 ]
[ IDRÆT / ELEVINTERVIEW ]

INTERVIEWER:
JACOB PEDERSEN 1W.
INTERVIEWEDE:
JACOB BLÅBJERG 1W.
Med sin fyldte skoletaske
hængende over skulderen,
ankommer Jakob engageret og
målbevidst til kantinen på
Aalborghus Gymnasium, som
danner rammerne for
interviewet. De føromtalte
egenskaber, synes kende-
tegnende for netop Jakobs
personlighed. Begge er de
egenskaber, der anses som
værende altafgørende i netop
hans situation. En situation,
hvor sport og skole kombineres
på allerhøjeste niveau.
Dåbsattesten fortæller om en
ung mand på blot 17 år. En alder,
hvor Jakob allerede har opnået
en del med sin fodbold. Og til
trods for det faktum, at han ofte
træner med klubbens bedste
hold, og at han i februar måned
deltog i holdets trænings-lejr i
Portugal, ville det mildest talt
være noget af en overdrivelse
at beskrive Jakobs personlighed
som arrogant. Tværtimod. Han
præges derimod af en ret
beundringsværdig sindsro og
virker desuden ganske upåvirket
over alt det, som sker omkring
hans person i øjeblikket.
OPTIMALE
UDVIKLINGSFORHOLD
Kombinationen af sport og
skole medfører selvsagt en travl
hverdag for Jakobs vedkom-
mende. En hverdag, hvor både
træning og skole skal passes.
Netop derfor faldt valget på
Aalborghus Gymnasium som
fremtidig videregående
uddannelsesinstitution.
Her har Jakob - ligesom han
i de forgangne to år har haft
muligheden for på Sønder-
broskolen - kunnet kombinere
fodbold og uddannelse, samt
haft muligheden for to ugentlige
morgentræninger.
FOKUS PÅ EGEN
UDVIKLING
Den jævnlige træning med
SAS-ligaen, med hvem han som
tidligere nævnt også var på
træningslejr med, samt forvent-
ningerne fra omgivelserne, ville
for mange være overvældende.
Jakob er dog meget rolig omkring
de faktorer, som for tiden spiller
ind:
“Jeg tager det hele lidt som det
kommer. Når jeg modtager et op-
kald om træning med SAS-ligaen,
er det jo blot et skulderklap og
en mulighed for at suge til sig -
med henblik på at videreudvikle
sig som fodboldspiller’’.
Jakobs fokus ligger først og frem-
mest på hans egen udvikling.
For at sikre at denne udvikling
fastholder en progressiv proces,
er han meget opmærksom
på sin indstilling til hver
træning og kamp: “Jeg gør brug
af evalueringspapirer fra
klubbens mentaltræner.
“ Inden hver træning
sætter jeg mig nogle
bestemte målsætninger,
som jeg så efterfølgende
evaluerer og reflekterer
over.
Jeg tænker både over det
positive, men især det
negative. Derved sikrer jeg mig
at lignende fejl formindskes på
banen i fremtiden”. Som han selv
siger:
“ Fodbold er mere end
bare det, som foregår på
banen. Det handler også
om at fysikken og
indstillingen er korrekt.’’
FREMTIDEN ER UVIS
Talentet er uomtvisteligt, og
indstillingen er ikke til at sætte
en finger på. Og på trods af
drømmen om en fremtidig start-
plads i SAS-ligamandskabet, er
Jakob også fornuftig og realistisk
omkring fremtiden. Han er
nemlig bevidst om, at den på
kort tid kan ændre sig:
Noget, der ifølge Jakob, har
gavnet hans udvikling som
fodboldspiller: “Via skolen får jeg
muligheden for at to ugentlige
morgentræninger er tilrettelagt i
skemaet.
Det er selvsagt godt for ens
udvikling, da man derved har
muligheden for, hele tiden at
forbedre sig. Det medfører, at
ens træningsforhold optimeres.’’
SAMARBEJDE
MED TEAM DK
Udover at være anfører for
klubbens U17-mandskab er
Jakob er til dagligt en del af det
danske U17-lanshold - med hvem
han inden for kort tid drager til
Skotland, hvor kvalifikationen
til det nært forestående EM for
U17-landshold foregår.
I tilfælde af aktiviteter med
landsholdet, er Team
Danmark-programmet,
som Aalborghus Gymnasium
samarbejder med, en nyttig
hjælp: ’’Det giver mig mu-
ligheden for at oplæse det stof,
som klassen i mellemtiden har
gennemgået, samt eventuel
ekstraundervisning.’’
EN ELEV I TOPKLASSE
Allerede få sekunder efter at
Jakob åbner munden og
begynder at formulere sig,
fornemmes hans velformulerede
sprog. Det er som lytter svært
at undgå at blive imponeret, og
man begynder straks at drage
paralleller til hans højtliggende
faglige niveau. Og netop skolen
er noget, som Jakob via sin ind-
stilling, altid har engageret sig i:
“ Dét at kunne se
sort på hvidt hvad ens
karakterer er, har altid
fungeret som en
motiverende faktor.’’
Noget tyder på, at netop den
indstilling, har spillet en rolle for
Jakobs nuværende karakterblad.
Faktum er i al fald, at føromtalte
karakterblad udelukkende
præges af tocifrede karakterer
– vel og mærke i den hæderlige
ende af skalaen.
Jakobs gennemsnit på 10,1 taler
da også sit tydelige sprog. Og det
skal som minimum fastholdes:
’’Jeg tilstræber som minimum
at fastholde mit gennemsnit på
10,1.’’
Jakob sammenligner ofte det at
gå i skole med at spille fodbold,
da det også her for ham handler
om at præstere på så højt niveau
som muligt – ligesom det kræves
på fodboldbanen.
“Det høje faglige niveau er dog
heller ikke helt ukendt for Jakob.
Hans far, Frede Blåbjerg, er
professor:
“Jeg tilstræber altid den bedst
mulige karakter i hvert fag. Det
er ligesom at præstere på banen
– det skal gerne være på et så
højt niveau som overhovedet
muligt.
“ Mine forældre har
altid sagt, at ens evner
forpligter – hvis at man er
dygtig til noget, skal man
også yde den nødvendige
indsats.’’
VIGTIGHEDEN AF
SELVDISCIPLIN
Et spørgsmål presser sig på, når
man tænker på Jakobs situation:
Hvorfra får han overskuddet til at
kombinere fodbold og skole på
det høje niveau, som han gør?
“Ifølge ham selv er selvdisciplin
og evnen til at disponere sin
tid ordentligt, de vigtigste
redskaber: ’’Jeg tror, at det i høj
grad handler om at kunne
disponere sin tid ordentligt,
dét at have stor selvdisciplin,
samt at træffe de rigtige valg.
Frem for at bruge sin aften på
at se Champions League, burde
man overveje at læse morgen-
dagens lektier i stedet. Ligeledes
i tilfælde af en aflyst blok, som
kan bruges på forberedelse til
den næste blok – frem for at
spilde tiden på nettet.’’ Som
Jakob selv siger:
“Det giver mig mere
overskud i min hverdag,
når der sættes en plan for
hvordan tingene skal
håndteres.’’
[ 18 ]
[ IDRÆT / ELEVINTERVIEW ]

“Selvfølgelig drømmer jeg om
en dag at spille på SAS-ligaen,
og også en dag at blive aktuel i
udlandet, men omvendt er man
også nødt til at være bevidst om,
at der kan ske meget på kort
tid. Der kan komme skader, eller
andre endnu ukendte faktorer
kan spille ind.’’
Hans idéer omkring egen fremtid
afsluttes med en mindre
indikation på, at det af og til kan
være en anelse farligt at drømme
alt for stort:
“ Det er godt at have
målsætninger og
sætte sig planer omkring
fremtiden, men omvendt
skal man også huske på at
der hurtigt kan ske noget.’’
SATSER PÅ FODBOLDEN
Fremtiden synes at tegne lys for
blot 17-årige Jakob Blåbjerg, hvis
talent ikke er til at tage fejl af.
Dernæst - og måske vigtigst af alt
- besidder han en nødvendig, og
fornuftig indstilling, som kræves
hvis han skal gå hele vejen.
Ofte har man set hvordan store
talenter gpr til spilde på grund af
den forkerte indstilling.
At netop dét skulle hænde for
Jakob, har man meget svært ved
at forestille sig. Skulle fodbolden
dog – mod forventning – ikke
flaske sig, giver Jakobs føromtalte
karakterniveau ikke desto mindre
uanede muligheder med henblik
på en karriere væk fra sport:
“ Skulle det ikke lykkes
med fodbolden, kunne jeg
forestille mig, at læse videre
på universitetet.”
Formentlig med noget, som
omhandler matematik, fysik eller
naturvidenskab.” Man fornem-
mer via en endnu uhørt og an-
derledes klang i Jakobs stemme,
at dét at læse videre – på trods
af hans indiskutable fornuft –
rangeres som 2. prioritet når
det omhandler hans fremtidige
beskæftigelse, hvorefter
Jakob afslutter med et glimt i
øjet: ’’Det er dog heller ikke det,
som jeg satser på.’’
Jacob siger efterfølgende
farvel, da dagens næste blok
venter. Med sindsro går Jakob
målbevidst og engageret af sted
med sin skoletaske over sin
skulder. Forude venter endnu
en mulighed for at forbedre
sit faglige niveau og gennem-
snit - inden nok en træning om
eftermiddagen venter på AaB’s
anlæg. Endnu engang skal
uddannelse og sport kombineres
på det allerhøjeste niveau.
BASKETSTÆVNEMED
AALBORGVIKINGS BASKETSTÆVNE er en årlig sportstradition for Aalborghus
Gymnasiums 1.g’ere, men i år så sidelinjen lidt anderledes ud.
Alle kampe blev nemlig dømt af spillerne Ryan White, Tony Bishop
og head coachen Mads Olesen fra Aalborg Vikings. De tre herrer
afsluttede dagens kampe med at give en opvisning i spil-teknik.

Levende musik, rørende
drama, tankevækkende
kunst, hårdtslående poetry-
slam, firnurlig tryllekunst,
lokkende poker-spil, spansk
tyreleg, festlige drinks og
kager...
Dette er blot en brøkdel af
det, der stod på menuen ved
Aalborghus Festival, der
hyldede de kreative fag.
Skolens elever havde gravet
dybt i de kreative gemmer og
forberedt tre festival-områder
- henholdsvis en grøn, en
lyserød og en orange scene
- hvor der blev spillet på alle
tangenter i underholdningens
tegn.
MERE NUTIDIG
FED ALTERNATIV
FREDAGSCAFÉ
EN CHANCE FOR AT
VISE, HVAD VI KAN!
[ 20 ]
[ KREATIVITET ]

Rundt om scenerne kunne man
besøge caféer, der under hver
deres tema serverede kager,
drinks, snacks og underhold-
ning - således kunne man ved
den orange scene besøge
Café Espanõl, drikke Sangria
og spille “pin the tail” på en
spansk tyr. Området ved den
grønne scene var casinoficeret,
og man kunne gamble om sine
drinks ved roulette-bordet eller
prøve sit held med blackjack
eller poker.
I kælderen var der kulørte
lamper og dunkel stemning
ved café Guilty Pleasures, hvor
man kunne nyde farverige
kager og drinks, samt se franske
film på et stort lærred. Og rundt
om i de tre områder var der
pyntet festligt op med kunst-
udstillinger fra skolens billed-
kunsthold. Alt dette imens
dygtige og kreative elever
leverede underholdning fra
scenerne.
AALBORGHUS
FÅRNYFESTIVAL
[ 21 ]
[ KREATIVITET ]

Forfatteren og prosaisten
Helle Helle - der i år har
modtaget den pres-
tigefyldte forfatter-pris
De Gyldne Laurbær for
romanen “Dette burde
skrives i nutid” - gæstede
tirsdag den 7. februar
Aalborghus Gymnasium
for at fortælle om sit
forfatterskab.
Skolens danskhold og lærere er
nysgerrige efter at høre, hvordan
man som forfatter bliver så
succesfuld som Helle Helle er
blevet det? Hvordan og hvorfor
en bog bliver til i hendes verden?
Og ikke mindst hvilken betydning
der i virkeligheden ligger bagved
realismen og de hverdags-
trivialiteter, hun skriver om -
og som alle elever har skullet
analysere sig frem til i dansk-
timerne?
På de næste sider kan du læse
et udpluk af svarene. Både på
de spørgsmål hun kom i forkøbet
og på de spørgsmål, som
Aalborghus Gymnasiums elever
ivrigt stillede, da foredraget var
slut.
VI ER VED AT KLIPPE
HÆKKEN - DET ER SÅDAN
JEG SKRIVER
Helle åbner foredraget med et
citat af sin egen yndlingsforfat-
ter og store inspiration, Ernest
Hemingway, som til spørgsmålet
om “Hvad der skaber en god
forfatter?” i sin tid gav svaret “En
ulykkelig barndom”.
fortæller
PÅ AALBORGHUS
Helle
elle
ROS TIL DANSKLÆRERNE
Helle Helle viser, at hun er
bevidst om sit publikum, og i sin
forklaring på, hvorfor hun skriver,
husker hun at nævne den rolle
hendes dansklærere har haft på
hendes vej til at blive forfatter.
“Jeg har altid følt mig meget
opmuntret på det sproglige felt.
“ Hvis ikke det havde
været for mine
dansklærere, var jeg nok
ikke blevet forfatter”,
forklarer hun.
Samtidigt morer hun sig med
stor varme over dansklærernes
evne til at finde nye og
spændende vinkler i hendes
tekster. Hun fortæller om sin
søn i 2.g, der bliver sat til at
analysere hendes novelle “En
stol for lidt”. Hendes søn spørger
sin mor, om ikke man kan sige,
at novellen er en slags hævn-
historie? Helle Helle bekræfter
overfor hendes søn, at “det er
ganske godt set”. Sønnen frem-
lægger dernæst sin fortolkning i
klassen, og får at vide af læreren,
der er ganske uvidende om
sønnens herkomst, at “det da er
helt hen i vejret!”. Helles pointe
med denne skæve historie er
ikke, at sønnen blev uretfærdigt
behandlet. Tværtimod. Hun
mener, at det er de analyserende
læsere, der skaber betydningen i
de historier, hun fortæller.
“Dansklæreren havde nok ret!
HVAD HANDLER DET
HELE EGENTLIGT OM?
Helles kommentar til
dansklærernes analytiske rolle
i skabelsen af betydning, leder
hende videre ud ad snakken om,
hvad det hele egentligt
handler om. “Det værste man
kan spørge mig om, er hvad
det hele handler om...”, siger
hun. Helle forklarer, at hun ikke
tænker på hverken dispositioner
eller problemstillinger, når hun
skriver. Emnetænkning er en
utænkelighed i hendes
univers, og det sker ofte at
tekster tager en helt anden
drejning end planlagt på grund af
sprogets egen vilje.
“ Det er sproget og de
gode sætninger, der er det
bærende. Lad mig skrive
en god sætning og så én til
og så én til. Og så en dag,
ja så er der 500 sider, og så
er det nok en god roman,
hvis det er ene af gode
sætninger...”
Med det svarer hun også på
spørgsmålet om, hvad det hele
handler om for hende som
forfatter. Det handler nemlig ikke
om “hvad”, men om “hvordan”.
“En god forfatter kan skrive om
ingenting, og gøre det
spændende og levende, imens
en person der har en god historie
at fortælle ikke nødvendigvis kan
skrive den”, siger hun
eftertrykkeligt.
“Men sådan én har jeg altså ikke
haft!” understreger Helle, der
fortæller at hun er vokset op i
trygge rammer på Lolland - og
at det er netop disse rammer,
der ligger til grund for hendes
forfatterskab.
På Lolland er der en bestemt
måde at tale på. Når man
spørger, hvordan folk har det,
så svarer de gerne med hvad de
laver eller planlægger at lave.
Helle giver salen et eksempel på
en samtale med hendes far, hvor
hun spørger ham i telefonen
“Hvordan har du det?” og han
svarer “Vi er ved at klippe
hækken”.’
“ Sådan er det ikke som
forfatter, at man ved, hvad
det handler om. Det ved
dem, der piller den fra
hinanden”.
Ligeledes svarer Helle selv på
farens spørgsmål om hendes
eget velvære “Jeg skal en tur til
Aalborg”. Helle forklarer den
leende sal, at der for hende er
en frihed forbundet med det
konkrete.
“ Det er sådan, jeg
skriver. Jeg kan simpelthen
ikke finde ud af at skrive,
hvad personer føler. Jeg
skriver, hvad de siger
og hvad de gør. Og så
håber jeg, at man som
læser godt kan se det”.
[ 22 ]
[ DANSK ]

Hvad angår skrivestil er Helle
ligeledes meget glad for det
prædikat, der er blevet sat på
hendes skriverier - nemlig at hun
skriver med antydningens kunst.
“De store følelser skal ikke ud-
basuneres. Det kan læseren godt
selv se”, forklarer hun og smiler
med stor tiltro til den lyttende
sal. “Jeg kan godt lide at arbejde
med den form for elegance, når
man kan skrive lige ved siden af
det, der foregår”. Hun forklarer,
at de bedste noveller i hendes
verden netop ikke serverer alt på
et søvfad til læseren.
“ De bedste noveller
er dem der kan få en til at
tænke... og til at tænke
på, hvad der mon egentligt
sker bagefter...”.
TIL GLOBRYLLUP
I UDKANTSDANMARK
Når Helle Helle påbegynder
skriveprocessen med en ny
novelle, så begynder hun altid
med at bestemme stedet. Hun
forklarer, at hendes tekster
næsten altid foregår i udkants-
danmark, og at hun ofte skriver i
firserne, fordi tid og sted på den
måde giver de mest optimale
rammer for den afskårethed,
hun gerne vil beskrive. Derfor
er for eksempel opfindelsen af
mobiltelefoner i halvfemserne et
forstyrrende element i hendes
historie-ramme. “Mobiltelefoner
ødelægger alt i mine noveller.
Det er mennesker, der ikke kan få
fat i hinanden. De er afskåret og
kan ikke få tingene sagt. Og det
forstyrrer, hvis de kan ringe til
hinanden”, forklarer hun.
Hun sammenligner dernæst sin
skrivestil med det at være til
globryllup, som hendes kendte
novelle af samme titel da også
handler om.
“ Man er ikke inviteret,
men man er der alligevel.
Der er helst ikke nogen, der
skal opdage, man er der.
Man betragter...”.
Hun uddyber dette fænomen
ved at beskrive sig selv som et
kamera, der er hejst ned i et rum
og filmer i det stille.
Hun forklarer yderligere, at det
er derfor hun ikke opfatter sig
selv som minimalist. Hun
opfatter sig selv som en
betragter og som en lytter. “Som
forfatter handler det meget om
at lytte sig frem. Det er faktisk
en kerneegenskab. Derfor læser
jeg også meget højt for mig selv.
Det er godt at lytte som forfatter.
Hvor mange gange tænker man
ikke på, hvad man selv kan sige
om lidt... Nej, det vigtigste er
faktisk at iagttage og lytte”.
Helle Helle læser op af sin
nyeste Laurbærvindende bog,
og Aalborghus Gymnasiums
elever er klar til at notere sig
svarene på alle
deres spørgsmål.
Du kan du læse mere om
Helle Helle på hendes officielle
hjemmeside: hellehelle.net
OM AT SKRIVE I NUTID
Hendes opfattelse af sig selv som
kamera-forfatter hænger også
sammen med hendes tidsvalg.
Hvis man skriver i nutid, slip-
per man for at skrive i tanker,
forklarer hun. “Datid er mere
afgørende og slutningen findes
allerede. Derfor vil historien altid
være reflektive eftertanker”,
siger hun og forklarer derved,
hvordan datid som tid strider
imod betragterens rolle.
Helle Helles nyeste skud på
stammen “Dette burde skrives
i nutid” er egentligt skrevet i
datid. Dette har hun gjort for
netop at illustrere førnævnte
punkt om tid. “Der bliver ikke
tænkt eller reflekteret over det,
der sker”, siger hun. Derfor burde
novellen være skrevet i nutid.
[ DANSK ]

ONA
MISSION
TOMARS
TALENTHOLD:
SCIENCE
ACADEMY
NORD
[ 24 ]
[ SCIENCE - TALENT ]

Aalborghus Gymnasiums
fysiklokale var torsdag
eftermiddag den 01. marts
lavet om til en legeplads
for science-entusiaster.
Unge talentelever fra en række Aalborg-
skoler havde fundet det seriøse legebarn
frem og programmerede legorobotter til at
navigere på planeten Mars’ overflade. Da
dagen var omme, var det en flok tilfredse
elever, der stolte kunne sige “mission
completed!”.
Eftermiddagen på Aalborghus
Gymnasium er den sidste i rækken af
i alt fire eftermiddage, hvor de talent-
fulde elever har besøgt hinandens
skoler og har arbejdet med blandt andet
farvestoffer, exoplaneter, optimering
af legoambulancer og, som rosinen i
pølseenden, altså forsøgene med
programmering af Mars Rovers i
Lego Mind Storm NXT.
Talenteleverne programmerer blandt
andet lys, tryk- og afstandsmålere i
robotterne. Det er nødvendigt, at
robotterne programmeres med en form
for intelligens, så de selv kan navigere
uden konstant manuel styring fra
jorden, da den store afstand besværlig-
gører radiokommunikation til og fra Mars.
[ 25 ]

KONKURRENCE
& VENSKAB
Eleverne er kocentrerede om
arbejdet, og der er ikke meget
udenoms-pjank. I starten af
forløbet får eleverne at vide, at
der er en præmie til det hold, der
programmerer den mest sikre
robot - og det motiverer
eleverne. “Det var det samme,
da vi arbejdede med
produktionsoptimering af
legoambulancer på tid”, siger
Jonas Munk Jensen fra Aalbor-
ghus Gymnasiums 2.t. “Der kom
konkurrencegenet også op i os”.
Der er dog god stemning i
lokalet, og på trods af at alle
gerne vil vinde trofæet for den
bedste robot, så hjælper
eleverne hinanden på kryds og
tværs.
“Det er det, der er det
fede ved det her talent-
projekt. Man kommer til at
samarbejde med folk, man
ikke normalt arbejder
sammen med”,
siger Signe Worsøe-Petersen,
der også går i 2.t.
“Man møder nye mennesker,
og folk er engagerede, fordi vi
allesammen har interessen for
det”, fortsætter hun.
Både Jonas og Signe er enige
om, at en anden ting, der gør
talentprojektet spændende, er
alle de nye ting, man pludselig
får mulighed for og tid til at
arbejde med.
Biologilærer
Kirtsin Godsk og
matematik- og fysik-
lærer René Petersen,
der begge er
imponerede over
elevernes flotte
indsats.
“Man prøver ting,
der ikke er plads til at lave i
hverdagen i forhold til de
obligatoriske ting, vi skal
igennem i skolen”,
siger Signe.
Jonas bekræfter: “Ja, vi får lov til
at se, hvad naturvidenskab også
kan være. Og det er både
spændende og interessant.”
OVERRASKENDE
DYGTIGE ELEVER
På fysiklokalets gulv har de to
lærere, der står for dagens
forsøg - biologilærer Kirstin
Godsk og fysik- og matema-
tiklærer René Petersen - designet
en forhindringsbane bestående
af rødt og hvidt tape, som robot-
terne skal navigere langs med;
samt en række mursten, som de
helst skulle kunne navigere
udenom. Det er ikke helt let, og
René er hurtig til at joke med
eleverne, da den første robot
kører lige ind i en mursten:
“Hvis det havde været
et rigtigt Marsprojekt, så
havde du lige spildt 50
milliarder”, griner han.
Begge lærere er meget
overraskede, da det første hold,
allerede efter to korte timer, har
klaret banen i sin fulde længde.
“Vi er begge dybt imponerede
over elevernes kunnen”, siger
Kirstin. “De fik en meget kort in-
troduktion til computerprogram-
met inden vi gik igang, men efter
det har de selv siddet og nørklet
med det. Og de er nået meget
længere, end vi havde regnet
med på meget kortere tid”, siger
hun storsmilende.
Talentfulde science-
elever diskuterer,
hvordan de skal
optimere deres robotters
navigation
blandt andet ved
hjælp af lys-, tryk- og
afstandsmålere.
[ 26 ]

OG VINDEREN ER...
Kampen langs stregerne afslører til sidst en
vinder, og “Team Påskebot” - der har valgt at
kalde sig selv sådan på grund af årstiden og
deres robots lighed med en påskehare - tager
sejrsglade imod tre store poser Haribo. De er
enige om, at det har været en svær opgave at
løse. “Der er en masse ting, man ikke havde
forventet at skulle tage forbehold for som for
eksempel hastigheden, når robotten skal køre
rundt om murstenene”, siger Jonas Munk
Jensen, der er på det vindende hold.
Selvom der kun er et enkelt hold, der bliver
udnævnt til dagens vinder, så er der ingen
sure miner. Den generelle stemning i lokalet
er, at det har været en udbytterig dag for
alle parter, og de fleste håber på lignende
arrangementer i fremtiden.
SCIENCE ACADEMY NORD
Eftermiddagens besøg på Aalborghus
Gymnasium hører under paraplyprojektet
Science Academy Nord, som er et pilot-
projekt, der fokuserer på naturvidenskab i
ungdomsuddannelserne. Projektet start-
ede i 2011, og talentsamarbejdet mellem
Aalborg-skolerne (HTX Aalborg, Nørresundby
Gymnasium og HF, Hasseris Gymnasium og
Aalborghus Gymnasium) er et forsøg på at
bringe skarpe hoveder sammen til erfarings-
udveksling og få skabt venskaber på tværs
af skolerne.
Elevernes Mars
Rovers skal kunne
navigere langs de røde
og hvide tapestreger
og samtidigt kunne
navigere udenom de
opstillede forhindrings-
mursten.

Matematiklærer Kristoffer ligger død i skolens biokemilaboratorium. Der er
ingen tydelige spor efter et voldigt sammenstød, intet mordvåben og ingen
fingeraftryk. Heldigvis lykkes det at finde spor efter DNA under Kristoffers
negle... og dét kan bruges af skolens “Crime Scene Investigation” eksperter...
for hvem myrdede egentligt Kristoffer?
KRISTOFFER?
HVEM
MYRDEDE
MATEMATIK-
KRISTOFFER?
[ 28 ]
[ BIOTEK & UDVEKSLING ]

Sådan begyndte to
dages intenst
samarbejde imellem
elever fra Aalborghus
Gymnasiums 2.t og en
række tilfløjne eksperter
fra samarbejds-
gymnasiet Convitto
Nazionale i Rom. I løbet
af mandag og tirsdag
den 26-27. marts skulle
de sammen løse
mordgåden ved en
række forsøg med DNA.
MISTÆNKT NUMMER 1:
Kristoffer havde i den sidste tid
givet sine klasser en række svære
opgaver i integralregning, selvom
eleverne havde givet udtryk for
et ønske om, at de hellere ville
have fri - kunne de have set
deres snit til at nyde foråret helt
lektiefrit ved at myrde Kristoffer?
MISTÆNKT NUMMER 2:
Det er ingen hemmelighed,
at der er rift om de dygtige
lærere i den naturvidenskabe-
lige fagrække. Kunne skolens
rektor have myrdet Kristoffer i
et jalousi-drama i forhold til en
anden skole?
“We have started learning about
DNA in school about a week ago,
preparing for this visit”, sup-
plerer teamkammeraten Andrea,
og fortsætter:
“It is helpful to come
here and practice both
Science and English”.
Sådan opsummerer italienerne
deres udbytte fra dagenes for-
søg. De er desuden utroligt im-
ponerede over de danske elevers
engelsk-kundskaber. “All Danes
know English very well”, siger
Manuela og spekulerer i, at det
må være fordi dansk TV sender
mange engelske programmer
med originallyd. I Italien viser
man sjældent ting på engelsk og
ofte kun med engelske undertek-
ster, forklarer hun.
De danske elever fra 2.t har
tidligere arbejdet med DNA, men
de er glade for genopfriskningen
og for at møde Italienerne.
MISTÆNKT NUMMER 3:
Kristoffer var ligeledes ble-
vet set af et vidne tidligere på
dagen, hvor han diskuterede en
matematisk problemstilling med
en kollega på lærerværelset. Var
det muligt, at de ikke kunne blive
enige om løsningen?
PROFILERING & PCR
Opklaringsholdene blev udstyret
med DNA fra rækken af
mistænkte, og ved hjælp af PCR -
en metode til mangfoldiggørelse
af DNA - påbegyndte de det store
regnestykke og forberedelsen til
en direkte sammenligning med
den DNA, der blev fundet på
gerningsstedet.
Imens teknikken påtog sig det
hårde arbejde i biotek-
laboratoriet, sikrede eksperterne
sig, at de havde udført alt korrekt
ved at udføre processen med
PCR på papir.
SPROGLIGT, FAGLIGT
& KULTURELT UDBYTTE
“This is the first time, we have
tried it”, siger italieneren
Manuela smilende om DNA-
forsøgene.
“Det er sjovt at møde
italienerne og skulle forklare
forsøgene til dem”,
siger Mikkel Sass Christensen.
“Ja, og det er dejligt at kunne
lære fra sig og hjælpe”, supplerer
Sara Saaby. De to drenge Niels
Ole Hald og Jonas Munk Jensen
er begge enige i, at det for dem
er sproget, der er den største
fordel ved at skulle samarbejde
med italienerne. “Man lærer
ordene på engelsk”, siger Niels,
og Jonas uddyber: “Det har
været en god øvelse i ordforråd,
og det er blevet udvidet meget i
de her dage”.
De hårdtarbejdende
opklaringsteams
gennemgår deres data,
og forbereder sig på at
løse mordgåden.
“Hvem myrdede
egentligt
Kristoffer?”
[ 29 ]

AFLSØRINGEN
På anden-dagen er opklaringsarbejdet godt
på vej. Alle hold samles i laboratoriet ved
deres arbejdsplatforme, hvor de via analyse-
metoden elektroforese endelig skal afsløre
gerningsmanden.
Det viser sig, at det er Aalborghus
Gymnasiums rektor, Torben Poulsen, der har
været på spil - han vil dog ikke afsløre sine
motiver, men har i stedet en overraskelse til
opklaringsholdene. Kristoffer springer glad
ind i lokalet, som en trold af en æske - “Han
lever!”. Kristoffer er nemlig heldigvis slet ikke
død, og alle er tydeligt lettede.
Rektor Torben Poulsen (t.v.), den “myrdede”
matematik-lærer Kristoffer L. Jensen og vicerektor
fra Convitto Nazionale (t.h.).
BESØGET FRA ITALIEN
Besøget af de italienske elever og lærere er
en del af Aalborghus Gymnasiums
internationale samarbejde med skolen
“Convitto Nazionale Vittorio Emanuele II”.
Elever og lærere fra Aalborghus har tidligere
været i Italien i forskellige sammenhænge og
besøgt skolen, og ligeledes besøger elever og
lærere fra Convitto løbende Aalborghus.
I marts havde Aalborghus således besøg
af et hold elever, der læser Science, Engelsk
og Kinesisk på den italienske skole.
Aalborghus havde tilrettelagt et forløb, der
kunne give eleverne det mest optimale
udbytte i forhold til deres studieretning,
og derfor sat dem sammen med forskellige
danske hold indenfor Science.
Starten af ugen bød på CSI-projektet med
2.t. Resten af besøget bød på grøn energi og
klima. Her var de blandt andet højt til vejrs
for at se nærmere på solcellerne på taget af
Aalborghus Gymnasiums hal. De aflagde også
et visit på anlægget “Reno Nord”, hvor de fik
et indblik i, hvordan man behandler affald i
Danmark.
CSI: AALBORGHUS
PCR
De danske og
italienske crime-
eksperter samarbejder
om gen-opformering-
steknikken “Polymerase
Chain Reaction”.
De interviewede
italienske elever
Manuela (t.v.), Andrea
og Edo (t.h.)
Elever fra 2.t. - venstre
mod højre:
Niels, Mikkel,
Jonas og Sara
[ 30 ]

Opklaringsholdene
benytter
analysemetoden
ELEKTROFORESE
til at afsløre gernings-
manden, og her ses de
med deres
“gel-lignende” plader.

2012 blev året, hvor Aalborghus Gymnasium blev færdige med sit
nye byggeri. En stor sportshal, nye musiklokaler, en sciencefløj med
bioteklaboratorium og en ny “amfi”-gård er allerede blevet taget
i brug. På billederne står de nye omgivelser klar til indtagelse af
eleverne.BYGGERI
[ 32 ]
[ BYGGERI ]

BLANDET GODT
fra 2011/2012
Der sker mange ting på Aalborghus i løbet af et skoleår. Noget af det
har du kunnet læse om på de foregående sider, Der er dog ting, der
ikke er blevet plads til, men som er værd at mindes med glæde om et
godt skoleår. Her er et udpluk af højdepunkter til hukommelsen.
Aalborghus er
regional vært for
Mellemfolkeligt
Samvirkes konference
PÅ SPORET AF DEN
GLOBALE FREMTID med
besøg af Afrikanske
unge.
Alle nye
Aalborghus-elever
inviteres en tur
til Egholm med deres
nye klasse til en
ryste-sammen-tur
med orienteringsløb
og sjove
konkurrencer.
Fotografen
Jacob Holdt,
der er manden bag
den berømte fotoserie
Amerikanske Billeder,
besøger Aalborghus
og fortæller om sine
oplevelser.
Udenrigsminister
Villy Søvndal (SF)
gæster Aalborghus i
forbindelse med valget
i 2011. Aalborghus har
ligeledes besøg
af andre partier til en
paneldebat.
Skolens
musikhold
fyrer den af
til forårskoncert,
hvor det inviterede
publikum kan nyde alt
fra blød pop til indie
og hård rock.
Hvert år
opfordrer Aalborghus
sine elever til at have
fokus på andre
og tjene penge til
Operation
Dagsværk.
Aalborghus
deltager i den årlige
naturvidenskabsfestival
i Aalborg Zoo,
hvor eleverne
underviser det
besøgende publikum i
naturfaglige
projekter.
[ 33 ]
[ BLANDET GODT ]

“Vi synes, det vil være dumt, at
sige til folk, at de godt må ryge i
første halvdel af skoleåret og så ikke i
den næste halvdel”,
siger elevrådsformand Maja Munk
Johannson.
Her tænker hun især på de nye
førsteårselever.
“Statistikken viser, at
80 pct. af alle rygere begynder at
ryge i netop gymnasiet. Og det vil vi
gerne sætte en stopper for,” fastslår
hun.
Elevrådet er ligeledes engagere-
de i skolens ry og vil gerne være
med til at signalere, at Aalborghus
er et godt sted at være.
“Det gør vi jo ikke, hvis vi har 50
rygere, der står ude på fortovet
og oser”, fastslår Maja.
Derved er hun opmærksom på
den problematik, som alle skoler
går i møde fra årsskiftet
- nemlig at eleverne blot kan gå
et andet sted hen og ryge, lige
udenfor matriklen.
På Aalborghus Gymnasium håber
man, at en række
rygestopkurser blandt andet
vil være med til at sænke
rygetrafikken markant.
“Vi har arbejdet med henblik på
rygestop i lang tid, og vi er helt i
front”,
siger rygestopinstruktør Lilli Juhl
Christoffersen, der har arbejdet
som instruktør de sidste fem år.
På modstående side kan du læse
om Frederik, der har deltaget i et
af skolens kurser.
RØGFRIT
AALBORGHUS
Fra 1. januar 2013 bliver der sat en stopper for rygning på alle
uddannelsesinstitutioner i Aalborg Kommune. På Aalborghus Gymnasium har
man længe forberedt sig på et rygestop til årsskiftet, så den nye lovgivning
kommer langt fra som et chock. Faktisk er man så langt fremme i udviklingen,
at et enigt elevråd nu har bedt om et rygestop allerede fra sommeren 2012,
og ledelsen har besluttet at bakke op om deres ønske.
[ 34 ]
[ SUNDHED ]

DET SKAL KOMME
INDEFRA
ALDRIG
MERE ...
Sådan lyder det i mange hjem
den 31. december, når cham-
pagneglassene klirrer for
løfter og håb om forbedringer
i det nye år. De fleste vågner
dog op til en nytårsmorgen,
hvor løftet ikke er heeelt så
nemt at holde, som champag-
nen bildte dem ind
aftenen før. Det skete dog
ikke for 20-årige Frederik
Øgaard Jensen fra Aalborghus
Gymnasiums 1.r, der havde
lovet sig selv at kvitte
smøgerne i 2012.
Han har deltaget i et af
Aalborghus Gymnasiums
rygestopkurser, har ikke røget
siden årsskiftet, og har der-
ved holdt sit fortsæt.
“ Jeg har ikke røget
siden nytårsaften. Jeg røg i
juleferien, så røg jeg helt
vildt til nytårsfesten, og så
stoppede jeg”,
!! Her bød
festlighederne, udover
musik, også på cigaretter.
Efter den sommer kom han
på gymnasiet, hvor der var
mange af hans
kammerater, der røg i
frikvartererne, og så fulgte
Frederik trop.
Han kalder selv sin rygning
en forbandelse, da han
forklarer om sin beslutning
og sin motivation for at kvitte
cigaretterne. “Det havde
været min forbandelse i
noget tid, og den ville jeg
gerne uddrive”, siger Frederik.
Han havde i fovejen taget
beslutningen om, at han ger-
ne ville holde op med at ryge,
men havde tidligere forsøgt
at stoppe og var faldet i igen.
Tilbuddet om rygestopkurset
fik ham dog til at tage skridtet
fuldt ud. Jeg tænkte: “Det
kan der ikke ske noget ved at
prøve”, siger Frederik.
“ Jeg stoppede på
grund af, at jeg gerne
ville have pengene til at
flytte hjemmefra, og der er
jo en del penge at spare”,
forklarer han.
“Men jeg kan helt sikkert også
mærke det på helbreddet.
Om morgenen startede jeg
med at hoste en masse dejlig
slim op og sådan noget - og
bare jeg løb efter bussen var
jeg helt død. Det blev lang-
somt bedre og var med til at
motivere mig til at fortsætte.
Og nu kan jeg mærke en stor
forskel både på mit
fysiske helbred og på
tegnebogen”, storsmiler han.
Rygning var
min forbandelse
Frederik har røget i knap
tre år. Han begyndte at ryge
tilbage i sommeren 2009,
hvor han var afsted på Nibe-
festival.
siger Frederik og forklarer sit
rygestop som en kurve, der
gik gradvist nedad, fik et lille
aflutningspeak nytårsaften
og dernæst stoppede brat og
helt til den 1. januar.
“Der var ingen spild ved det,
fordi det nu lå i skoletiden
(i modsætning til sidste år,
red.), og så var det nemt og
tilgængeligt, uden jeg behø-
vede bruge flere timer end
nødvendigt”.
Tegnebogen
har det bedre
Frederik lister økonomi og
helbred som de to vigtigste
grunde til, at han gerne
ville stoppe med at ryge.
Økonomien kom først, men
han opdagede langsomt de
helbredsmæssige fordele,
og dette satte ild til
motivationen.
[ SUNDHED ]

FACTS
OM UNGE
&
RYGNING
Fra www.liv.dk
Kræftens Bekæmpelse
Kold tyrker er
ikke løsningen
Frederik tror ikke på det, man
kalder en kold tyrker, hvor
man stopper med en dårlig
vane som fx rygning fra den
ene dag til den anden.
“ Jeg kan se på dem,
der er faldet i igen efter
rygestopkurset, at det har
været dem, der startede
med at sige totalt rygestop.
Og så dem, der ikke tog det
rigtigt seriøst selvfølgeligt”,
forklarer han. “Så jeg tror
mest på gradvis nedtrapning”.
Han forklarer, at det, der
virkelig hjalp ham og de
andre på kurset, var et skema,
hvor de fra uge til uge skulle
udfylde nogle delmål. “Det
var for eksempel mit mål i
et stykke tid kun at ryge 10
cigaretter om dagen”, siger
han og forklarer, hvordan det
overskueliggjorde stoppet.
Heller ikke plaster, tyggegum-
mi eller elektroniske cigaret-
ter er Frederik nogen stor fan
af. “Det ville blot være en ny
afhængighed, der også koster
penge”, siger han.
Han forklarer, at det der
virkeligt har hjulpet og stadig
hjælper ham i at holde sig fra
cigaretterne er støtten fra de
andre rygestoppere - dét og
så lidt ekstra kaffe og cola.
“ Man vil ikke skuffe de
andre på rygestopholdet
og slet ikke Lilli, nu hvor hun
var så sød at give morgen-
mad, kaffe og kage, og
hjælpe os,” forklarer Frederik
om sin loyalitet overfor de andre
deltagere og deres coach.
Om familien
og den løftede
pegefinger
Frederiks familie ryger
overhovedet ikke og har aldrig
gjort det. Han er den eneste i
familien, der nogensinde har
røget, og han beretter grinende
om en tid, hvor han forsøgte at
skjule det.
“Der gik et halvt år
inden jeg fik fortalt min
familie, at nu ryger jeg altså
fast. Og det var noget med
at snige sig ud inden man
skulle i seng o.s.v. Det var
en listig tid.”
Frederik forklarer, at hans
kæreste og mange af hans
venner stadig ryger, og at det
kan være lidt svært, men han
har holdt sig fra at ryge indtil
videre og håber ikke, at han
falder i af den grund.
“ Det er svært, når
man er i selskab med folk
der ryger, og min
vennekreds er fyldt med
rygere”, sukker han.
Dog griner han igen, da han
fortæller, at han nu er blevet
“hellig” og liiige løfter pege-
fingeren, når han går forbi en
fra hans klasse på gangen, der
ryger.
Det skal komme
indefra
Han tror dog ikke på, at pege-
fingeren gør nogen forskel.
Det er mest for sjov. Derfor
tror han heller ikke på, at
rygeforbuddet kommer til at
gøre andet end at besværlig-
gøre livet for dem, der ryger.
“Jeg synes rygeforbud på
skolen er en god idé, fordi det er
for nemt at ryge indenfor eller
på skolens grund, men der vil
altid være rygere alligevel”, siger
han og forudsiger, at de blot vil
gå udenfor matriklen. “Selv i den
vildeste orkan vil du finde rygere
udenfor”, griner han med bille-
det af rygefrustrerede elever, der
er ved at flyve væk i et rivende
blæsevejr, malet i luften.
LÆS FLERE
RYGESTOP-HISTORIER
på aalborghus.dk
8%
I en dansk 9. klasse er dagligrygere.
1/4
af elever i 9. klasse ryger, hvis man tæller
lejlighedsrygere med (næsten).
17%
af elever røg dagligt i 2000. I dag er det halvt
så mange. De sidste år er andelen af 15-årige
rygere dog holdt op med at falde.
Folkeskole
16-20-årige
1/6
ryger hver dag.
1/5
ryger regelmæssigt.
18%
drenge ryger dagligt.
16%
piger ryger dagligt.
7/10
har prøvet at ryge vandpibe.Mange ved ikke,
at det er lige så farligt at ryge vandpibe som
at ryge cigaretter.
[ SUNDHED ]

I januar udstedte Aalborghus Gymnasiums Kunstudvalg en fotokonkurrence blandt skolens elever.
Øverst ses vinderbilledet taget af Sarah fra 3m og nederst ses 2. pladsen, der er taget af Johannes fra 3m.
[ 37 ]

GALLAFEST 2011
JOEY MOE
KONCERT

Spejl: Aalborghus Gymnasiums årsskrift 2012

Recommended

Recommended

More Related Content

Featured

Featured (20)

Spejl: Aalborghus Gymnasiums årsskrift 2012