Ux prototype design

UX prototype design:
integrering af sociale medier til understøttelse af
samarbejde og informationsdeling
UX prototype design:
integrating social media supporting collaboration and sharing of information

DTU Informatik

Kandidatspeciale, cand. polyt. Digitale Medieteknologier

Frederikke Ørnberg Høvelt, s062656
Vejledere: Jakob Eg Larsen og Michael Kai Petersen

RESUME
Dette projekt vil kortlægge studerendes brug af online værktøjer til studie- og
gruppearbejde. Ud fra den viden, der opnås om studerendes brug, vil der blive
lavet en prototype af en applikation, med de studerendes ønsker og brug i
fokus.

Denne rapport er bygget op af følgende elementer:

 Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan
benyttes de?
o Her kortlægges de studerendes brug af online værktøjer ved
hjælp af spørgeskema, workshop og interviews.
 Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne, og hvordan skal
den se ud?
o Denne del bygger på resultaterne fra del 1, og vil ud fra disse
beskrive og brugervenlighedsteste en konceptuel prototype til
studerende.
 Del 3 – Afrunding
o Den sidste del vil diskutere og evaluere prototypen og det
fremtidige arbejde.

ABSTRACT
This project will outline students’ use of online tools for study and group
work. The gained knowledge will be used for developing a prototype of an
application with the wishes and use of students in focus.

This report is build of these elements:

 Part 1 - Which online tools do students use and how are they used?
o Here the students’ use of online tools will be outlined by means
of questionnaire, workshops and interviews.
 Part 2 - Which functions shall an application for students have and
how should it look?
o This part uses the results from part 1, and will from these
describe and usability test a conceptual prototype developed
for students.
 Part 3 – Recapitulation
o This last part will discuss and evaluate the prototype and the
future work.

FORORD
Dette kandidatspeciale er udført i samarbejde med Danmarks Tekniske
Universitet, DTU Informatik og er min afsluttende opgave på kandidat-
uddannelsen Digitale Medieteknologier.

En stor tak til alle de studerende, der har været med til spørgeskema-
undersøgelse, workshops, løbende test af prototype og endelig brugertest af
applikationen. Ydermere tak til Hubert Baumeister og Kasper Skovhøj for at
stille op til interview.

Specialet består af:

 En hovedrapport.
 En bilagsrapport – Appendiks, indeholdende de fleste bilag
 En ZIP-fil, der indeholder excel-filer benyttet til analyse af
spørgeskema og designspecifikationer fra Axure.

Undervejs i rapporten vil der blive henvist til Appendiks for flere beskrivelser
og forklaringer.

Rigtig god fornøjelse!

Frederikke Ørnberg Høvelt

INDHOLDSFORTEGNELSE
RESUME 3

ABSTRACT 3

FORORD 5

INDHOLDSFORTEGNELSE 7

INTRODUKTION 9

DEL 1 - HVILKE ONLINE VÆRKTØJER BRUGER STUDERENDE, OG
HVORDAN BENYTTES DE? 13

DE STUDERENDES BRUG AF VÆRKTØJER 17
INTERVIEW MED UNDERVISERE 26
PERSONAS 27
OPSAMLING PÅ DEL 1 29

DEL 2 - HVAD SKAL EN APPLIKATION TIL STUDERENDE KUNNE, OG
HVORDAN SKAL DEN SE UD? 31

SMARTPHONES OG TABLETS 32
EN APPLIKATIONS ”HOLDBARHED” 33
VIGTIGE FUNKTIONER I EN APPLIKATION TIL STUDERENDE 34
PROTOTYPEN – VERSION 1 35
BESKRIVELSE AF PROTOTYPEN 37
USER STORIES 44
BRUGERTEST 46
PROTOTYPEN – VERSION 2 49
HEURISTISK EVALUERING 53
KOGNITIV INSPEKTION 57
OPSAMLING PÅ DEL 2 60

DEL 3 – AFRUNDING 61

PRÆSENTATION AF PROJEKT FOR DTU OG ARCANIC 61
LIGNENDE APPLIKATIONER 62
DISKUSSION 63
KONKLUSION 65

LITTERATURLISTE 67

INTRODUKTION
Online værktøjer er blevet en stor del af mange menneskers hverdag, mange
benytter dagligt flere former for online værktøjer uden at tænke over det.
Også blandt studerende er det blevet mere udbredt at benytte andre
værktøjer end dem uddannelsesstedet stiller til rådighed.

Figur 1 viser, hvor mange studerende på DTU, der dagligt benytter forskellige
online værktøjer.

Figur 1 – DTU-studerendes daglige brug af online værktøjer

DTU stiller et værktøj til rådighed – CampusNet, hvor der er mulighed for, at
de studerende kan lave grupper, sende beskeder og dele filer med hinanden.
Derudover er der også lavet en CampusNet smartphone applikation, der giver
nogenlunde de samme muligheder som de studerende har på den netbaserede
udgave af CampusNet. Dog bliver andre online værktøjer så som Dropbox og
Facebook stadig brugt i stor stil af de studerende.

Denne rapport vil undersøge, hvilke værktøjer de studerende benytter til
studie- og gruppearbejde og hvordan disse værktøjer benyttes. Dernæst vil
der blive udarbejdet en prototype med konceptuelle forslag til, hvordan en
tablet applikation, der understøtter de studerendes brug af online værktøjer,
kan se ud.

METODE
Kortlægningen af de studerendes brug af online værktøjer tager
udgangspunkt i et spørgeskema sendt ud til alle studerende på DTU.
Spørgeskemaet lå online i en måned og gav 1490 besvarelser, i dette beskriver
de studerende, hvilke værktøjer de benytter, og hvordan de benytter dem.
Derudover svarer de studerende også på, om de benytter en smartphone eller
tablet dagligt, og om de har nogle idéer til, hvordan DTU eller undervisere kan
forbedre brugen af online værktøjer. Ud fra dette spørgeskema, er det muligt
at kortlægge, hvilke værktøjer de studerende bruger, hvem der bruger dem og
hvordan. For at få yderligere forklaring på de vigtigste elementer fra
spørgeskemaet blev der afholdt workshops, hvor de studerende havde
mulighed for at uddybe og give deres forklaringer på svar givet i
spørgeskemaet.

Endeligt blev to undervisere interviewet for at høre om deres holdning til
CampusNet og online værktøjer i undervisningen.

Ud fra spørgeskema, workshop og interview er der udarbejdet fem personas,
der bliver brugt til at forklare, hvordan en applikation kan hjælpe dem i deres
hverdag.

Design af prototypen blev udført i flere steps, da det var vigtigt at have
brugerne med i designprocessen. I første del blev flere sketches blevet lavet på
papir, så brugerne nemt kunne komme med deres kommentarer til
prototypen. Da de grundlæggende designprincipper var på plads blev
prototypen lavet i Axure, hvilket gav en interaktiv prototype, der kunne testes
endeligt med brugere.

Den første version af prototypen, blev brugertestet ved hjælp af en tænke-højt
test med studerende fra DTU. Ud fra observationer i denne test, blev en ny
version af prototypen lavet. Version to blev ikke testet med brugere, men blev
i stedet testet ved hjælp af en heuristisk gennemgang og en kognitiv
inspektion.

MOTIVATION
Motivationen for dette projekt bunder i min store interesse for user
experience og usability, som min kandidat i Digitale Medieteknologier har
beskæftiget sig meget med. Det har derfor i projektet været vigtigt for mig at
have brugerne med i hele processen, da det kun på denne måde sikres, at
funktioner og design dækker de studerendes behov.

Derudover har det været et valg fra starten at fokusere på design af
applikation til tablets både på grund af, at jeg ser det som en enhed mange
mennesker og specielt studerende vil eje i fremtiden, men også da dette er et
nyt område for mig. Jeg har mest beskæftiget mig med konceptuelle designs og
evalueringer af enten hjemmesider eller smartphones. Tablets ser jeg som en
hybrid mellem disse, og synes derfor at området er meget spændende.

AFGRÆNSNING
Under spørgeskema og workshop kom værktøjer og idéer frem, der
omhandler muligheder for at finde faciliteter på DTU ved hjælp af kort og
lignende. Dette er ikke taget med i overvejelserne omkring den endelige
prototype, da det i dette projekt er valgt at fokusere på brugen af online
værktøjer i forhold til samarbejde i studie- og gruppearbejde.

Derudover kom der i spørgeskemaundersøgelsen og under workshops mange
kommentarer omkring CampusNet. En sammenfatning af disse kommentarer
kan ses i Appendiks B.

DEL 1 -
HVILKE ONLINE VÆRKTØJER BRUGER
STUDERENDE, OG HVORDAN BENYTTES
DE?

DTU har allerede en smartphone applikation, der mere eller mindre har
samme funktioner som CampusNet1, men udgangspunktet for dette projekt er,
at der findes andre online værktøjer de studerende benytter i forbindelse med
studie og gruppearbejde. I stedet for, at DTU udvider funktionerne på
CampusNet eller Portalen2, burde man i stedet tage værktøjerne til sig og
integrere dem i de nuværende værktøjer. For at kortlægge de studerendes
brug af online værktøjer, vil denne del af rapporten undersøge dette ved hjælp
af spørgeskemaundersøgelse, workshops og interviews.

Spørgeskemaundersøgelse
For at finde ud af, hvordan de studerende benytter forskellige online
værktøjer, blev der udsendt et spørgeskema på CampusNet3. Spørgeskemaet
blev valgt som metode til indsamling af information som det første, da man
ved hjælp af spørgeskemaer kan få mange studerendes svar indenfor relativ
kort tid. Dog er spørgeskemaundersøgelser en kvantitativ analysemetode, der
giver målbare og sammenlignelige resultater. Derfor er det i dette projekt,
også nødvendigt med mere kvalitative undersøgelser så som interviews og
workshops for at få en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan værktøjerne
bliver brugt.

Spørgeskemaet var anonymt, men de første tre spørgsmål omhandlede
studiested, studielinje og semester, hvilket giver mulighed for at kategorisere
den studerende efter disse tre parametre. De næste otte spørgsmål i
spørgeskemaet omhandlede brugen af online værktøjer.

1 Yderligere beskrivelse af CampusNet kan findes i Appendiks B.
2 Portalen er et intranet for DTU ansatte og studerende, med informationer som ikke direkte
hænger sammen med et kursus.
3 Spørgeskemaet kan ses på dette link:
www.docs.google.com/spreadsheet/viewform?formkey=dHZrX0xHazM0RFU0RmV0QU5OSjk5
Umc6MQ#gid=0

13
Del 1 – Hvilke online værktøjer bruger studerende, og hvordan benyttes de?

Der var i alt tyve forskellige online værktøjer i spørgeskemaet, som groft kan
inddeles i fire grupper:

 Sociale medier
 Fildeling
 Informationssøgning
 Andre

Nogle af de tyve værktøjer, så som Facebook og Dropbox, var der på forhånd
en formodning om, at de studerende benyttede meget, dog var det nødvendigt
at undersøge, hvad de blev benyttet til og hvor ofte. Andre værktøjer blev
valgt da de havde en funktion, der kunne være relevant i forhold til studie.

I spørgeskemaet var inddelingen af værktøjer ikke angivet, da de studerende
ikke skulle se deres svar begrænset af denne inddeling. Hvis eksempelvis
Facebook blev skrevet under sociale medier, men en studerende brugte
Facebook til fildeling, skulle overskriften sociale medier ikke begrænse eller
forvirre den studerende.

De studerende havde mulighed for at beskrive, hvordan de benyttede
værktøjerne, om der var andre værktøjer, end de tyve forslåede, de brugte og
om de havde idéer til, hvordan deres uddannelsesinstitution kunne forbedre
brugen af online værktøjer.

Til sidst i spørgeskemaet havde de studerende mulighed for at afgive deres e-
mailadresse, ved at afgive denne, var de både med i konkurrencen om to
billetter til Roskilde Festival, og gav samtidig lov til at blive kontaktet senere
hen med henblik på interview, workshop, testpersoner eller lignende.

Inden spørgeskemaet blev sendt ud til alle studerende, blev der lavet en
pilottest med studerende fra kurset Human Computer Interaction på DTU4. 19
studerende svarede på spørgeskemaet i pilottesten, hvilket resulterede i
enkelte ændringer5.

Et studie af Jakob Nielsen6 i 2008 viste, at folk ikke læser særlig meget af den
tekst, der bliver vist, når de surfer på nettet (Nielsen, How Little Do Users
Read?, 2008). Denne undersøgelse, sammen med pilottesten, gjorde det klart,

4 (DTU, 2012)
5 For eksempel blev online værktøjet Google Sites fjernet, da folk misforstod dette værktøj.
Google Sites er Googles værktøj til at lave hjemmesider, og tanken bag brugen af spørgsmålet
var, om folk benyttede dette værktøj til for eksempel at lave en Wiki til en studiegruppe eller
lignende. Dog er Google Sites ikke særlig kendt, og de studerende svarede på spørgsmålet med
svar om deres generelle brug af alle Googles sider (søgning, mail, kalender mv.).
6 Dansk usability ekspert (http://www.useit.com/)

14

at de studerende ikke ville læse alle spørgsmål og vejledninger tydeligt, men i
stedet svare på det, de troede der stod. Derfor var det vigtigt at lave
spørgsmålene så tydelige som muligt, og fjerne de spørgsmål og
svarmuligheder, der var svære at forstå.

I de dele af spørgeskemaet, hvor folk skulle svare på, hvor ofte de brugte et
antal online værktøjer, var det vigtigt at holde de samme svarmuligheder.
Da spørgsmålene visuelt mindede om hinanden, ville der være stor
sandsynlighed for, at de studerende ikke ville opdage, hvis svarmulighederne
ændrede sig (Weinscheck, 2011, s. kap. 8).

Spørgeskemaet lå online på CampusNet fra den 15. december 2011 til den 16.
januar 2012, i perioden kom der 1491 besvarelser. Alle studerende på DTU
havde mulighed for at svare, både bachelor, kandidat og ph.d. studerende.
Dette giver i alt cirka 8000 studerende med mulighed for at besvare
spørgeskemaet7, hvilket giver dette spørgeskema en svarprocent på cirka 20
%.

Derudover blev der også sendt et spørgeskema ud til ikke-DTU studerende.
Dette spørgeskema blev sendt ud via Facebook og lignende netværk, og gav 35
besvarelser. Baggrunden for udsendelsen til andre studerende var, at dette
måske kunne give ekstra input til, hvordan online værktøjer kunne bruges,
eller input til, hvordan andre uddannelsesinstitutioner bruger online
værktøjer.

Besvarelser fra DTU-studerende er de primære besvarelser, hvor andre
besvarelser vil blive brugt til idéudvikling. En gennemgang af besvarelser fra
ikke DTU studerende kan ses i Appendiks A kapitel 1.6.

Workshop
Da man med et spørgeskema ikke har mulighed for at spørge ind til de
afgivende svar, blev der også afholdt to workshops med studerende fra DTU.
Alle de studerende, der havde ytret interesse for senere deltagelse i projektet
blev kontaktet angående deltagelse i workshop. Der blev afholdt to
workshops; én på dansk og én på engelsk. På denne måde havde alle
interesserede mulighed for at deltage uanset nationalitet. Den danske
workshop havde fire deltagere og den engelske tre. På trods af det lave
deltagerantal havde de studerende, der var med til workshoppen, mange gode
ideer og begge workshops varede to timer.

7 Tal fra DTUs hjemmeside (DTU, 2012)

15

Til workshoppene blev de studerende præsenteret for de vigtigste resultater
og citater fra spørgeskemaundersøgelsen, de fik en yderligere præsentation af
projektet og fik at vide, at alle ideer og holdninger var velkomne. Under
workshoppen var det vigtigste formål at få en dybere forståelse af de
studerendes brug af online værktøjer, og relevante/interessante pointer fra
spørgeskemaundersøgelsen blev præsenteret for deltagerne for at høre deres
mening. Derudover blev de studerende præsenteret for enkelte idéer til
funktioner for at høre deres kommentarer omkring disse.

Interview
I spørgeskemaet blev underviseres brug af hjemmesider både omtalt positivt
og negativt. Specielt hjemmesiden for kurset Matematik 18, blev omtalt meget
positivt. For at høre undervisernes grund til at benytte hjemmesider i stedet
for CampusNet, blev to undervisere interviewet. Interviewet havde også til
formål at høre om deres generelle holdning til brug af online værktøjer.

8 01005.mat.dtu.dk

16

DE STUDERENDES BRUG AF VÆRKTØJER
De fire grupper som spørgeskemaet var delt op i, vil blive brugt i dette afsnit,
til at beskrive de studerendes brug af online værktøjer. I gennemgangen er der
brugt mange citater fra både spørgeskemaet og workshop, disse citater er
skrevet i kursiv.

For at få retvisende data, er alle tal fra spørgeskemaet udregnet i procent.
Dette er gjort for bedre at kunne sammenligne data fra for eksempel årgange,
hvor der ikke er lige mange fra hver årgang, der har svaret. Alle excelfiler
brugt til analysering af spørgeskema kan ses i Appendiks J. I resultaterne fra
spørgeskemaundersøgelsen er det valgt at lave kategorisering efter år og ikke
semester, da dette gør data mere overskuelig.

I Appendiks A kapitel 1.5 findes oversigt over fordelingen af værktøjer per
kvadrant9. Denne oversigt blev brugt til workshops, da det gav et grundlag for
diskussion omkring hvilke værktøjer, der benyttes i de fire kvadranter på
DTU. Der er ikke lavet en detaljeret beskrivelse af værktøjer brugt per
studieretning, da dette ikke er relevant for dette projekt, hvor resultaterne
skal lede frem til en applikation, der kan benyttes af alle studerende.

9 DTU er opdelt i fire kvadranter, hvor hver kvadrant, meget generaliseret, dækker over
forskellige uddannelsesretninger. Yderligere beskrivelse kan ses i Appendiks A kapitel 1.5.

17

SOCIALE MEDIER
Indenfor sociale medier brugt til studie er Facebook det værktøj, de
studerende benytter oftest. 42 % svarer, at de bruger Facebook dagligt eller
næsten dagligt i forbindelse med studiet. På Figur 2 ses det, hvordan Facebook
skiller sig ud i forhold til, hvilke sociale medier, der bliver brugt.

Figur 2 - Brugen af sociale medier

Chatfunktionen og grupper på Facebook er de ting, de studerende oftest
benytter i forbindelse med studie. Da Facebook er et socialt medie, hvor folk
mere eller mindre altid er online, for eksempel via en smartphone, er
muligheden for nemt at komme i kontakt med de rigtige personer den
vigtigste grund til, at Facebook bliver brugt. Er folk ikke direkte online på
chatten, får mange en besked om, at der er nogen, der har kontaktet dem i en
gruppe, eller sendt meddelelse til dem. Dette gør, at man er sikker på, at den
person man gerne vil i kontakt med, ser beskeden hurtigt, og man derved får
svar på sine spørgsmål.

It is often easier (or quicker) to reach fellow students at facebook, compared
with emails (both private and student-email)

Klassen har en gruppe på facebook, som vi bruger flittigt til at sparre med
hinanden - både om løsning af forskellige opgaver, og til at finde ud af
praktiske ting så som lokaleændringer m.v.

18

Facebook er et værktøj, der bliver brugt langt mere blandt nye studerende end
studerende på deres sidste år. Figur 3 viser, at studerende på de første
årgange benytter Facebook oftere end studerende på senere årgange.

Figur 3 - Tre mest brugte værktøjer per årgang (brug minimum en gang om ugen)

Dette betyder også, at de studerende, der starter på DTU fremover i højere
grad, vil benytte Facebook. Facebook er altså er et værktøj, de studerende
kender før de starter på DTU, og er vant til at bruge. Figur 3 viser, at dette ikke
er tilfældet med Dropbox og Wikis, disse er værktøjer de studerende anvender
mere på de ældre årgange.

Ved workshoppen blev det tydeligt, at muligheden for at arbejde sammen i
grupper uden at sidde sammen, var af stor værdi for de studerende. Det var
deres hovedbegrundelse for at benytte både Facebook og Skype10. På
Facebook blev der, specielt blandt de yngre studerende, oprettet grupper,
hvor det er muligt for alle at snakke sammen. Derudover blev Skype brugt
meget til skærmdeling og samtale.

Et andet socialt medie de studerende blev spurgt om, er Google+11. Google+ er
ikke nær så populært som Facebook, selvom mange af funktionerne er det
samme. 81 % svarer, at de aldrig benytter Google+.

Der er nogle, der benytter Google+ til gruppearbejde, og som i princippet
mener, at nogle funktioner er bedre på Google+ end Facebook, dog bliver
Facebook benyttet, da der ikke er særlig mange brugere af Google+.

På FB kan jeg ofte komme i kontakt med folk som er i mit kursus og som
sandsynligvis også er igang med at lave det samme som jeg. Det kunne fx være

10 Yderligere beskrivelse af Skype kan ses under kategorien Andre
11 www.plus.google.com

19

en opgaveaflevering i matematik. Jeg ville også bruge Google+ - men der er
ikke andre ""online"" der.

Just for the chat. Although I think there's a lot of potential for better use of the
listed services as a tool. Especially Google+ with the way it's structured, which
also allows the teacher to have a private life and professional life easily
separated by the power of circles.

Data fra Google Trends i Appendiks F viser, at der bliver lavet flere søgninger
på Facebook end Google+ på Google, hvilket også indikerer, at Facebook
generelt er mere populært end Google+.

Yderligere beskrivelser af sociale værktøjer kan ses i Appendiks A.

FILDELING
Indenfor fildelingsværktøjer er Dropbox klart det mest brugt værktøj, 69 %
svarer, at de benytter Dropbox minimum en gang om ugen, hvoraf 32 %
benytter det dagligt. De studerende benytter Dropbox som fildelingsværktøj i
stedet for CampusNet. Den faktor, at man ikke skal huske at uploade og det
simple interface til Dropbox, er af stor værdi for de studerende.

I always keep my projects and reports on Dropbox so I don't lose them and I
can access them from anywhere.

Dropbox: Genialt til gruppe arbejde. Hvordan kunne vi klare os før det!?!?

Figur 4 - Brug af fildelingsværktøjer

Figur 4 viser, at Youtube er et værktøj de studerende benytter ofte 24 %
svarer, at de benytter Youtube til studierelateretarbejde minimum én gang om
ugen. Nogle besvarer, at det ikke er bevidst, at de benytter Youtube da det kan
være en søgning fra Google, der resulterer i en video fra Youtube. Andre søger
bevidst på Youtube efter videoer med eksempler eller toturials.

20

Jeg bruger det kun hvis det er at jeg søger på google efter nogle ting og der så
kommer et vindue med Youtube om det emne. Så det er ikke bevidst at jeg
bruger Youtube.

Youtube for learning videos if I haven't understood something well enough.
Most likely to be, because the mandatory books aren't good enough.

Den forholdsvis høje brug af Youtube viser, at mange studerende får god hjælp
af andre, der forklarer problemet på en anden måde end en faglitterærbog. I
slutningen af spørgeskemaet havde de studerende mulighed for at skrive,
hvilke andre online værktøjer de brugte. Her fortalte flere, at de benyttede
Khan Academy12, som er et online værktøj med forskellige læringsvideoer og
øvelser indenfor naturvidenskabelige områder.

Google Docs13 er også et værktøj, der ligger højt på listen af brugte værktøjer.
19 % svarer, at de benytter Google Docs minimum en gang om ugen. De fleste
svarer, at Google Docs er godt til at arbejde sammen i grupper, da flere kan
arbejde samtidig og se, hvad hinanden skriver. Dog bliver der også svaret, at
Google Docs ikke kan bruges som eneste teksteditor, da der mangler
funktioner, som kan findes i for eksempel Word eller Latex.

For sharing content google docs is my favourite due to real time editing with
several people.

We usually use Dropbox shared folders to work on the same report. We
wouldn't if Google Docs were a decent word processor, but it isn't, so it's not
getting as much love as it used to from us.

Funktioner som fildeling og overblik over kurser var dem, som de studerende
prioriterede højest i en applikation under workshoppene. Derudover blev der
også nævnt en form for To Do liste, man eventuelt kan dele med andre. En
fortalte, at han allerede nu brugte applikationen Wunderlist/Wunderkit14 til at
huske, hvilke opgaver, der skal laves til hvilke kurser og hvornår.

I spørgeskemaet blev der nævnt mange andre fildelingsværktøjer, som de
studerende benytter. Mange nævner forskellige former for repositories til
deling af filer i grupper, fordelen ved dette er versionsstyring.

Subversion (svn), Git and CVS are missing. All three are version control systems
for files. These are good for document creation in a group, as it controls who
did what when and are all able to merge files, if more than one person has
edited the same files at the same time.

12 www.khanacademy.org
13 www.docs.google.com
14 www.wunderlist.com og www.wunderkit.com

21

Derudover er gratis online værktøjer til for eksempel præsentationer eller
diagrammer15 meget populære, det samme er gældende for online
projektstyringsværktøjer så som Podio og Pivotal16.

Alt i alt viser det, at der er stor brug af forskellige online værktøjer, og de
studerende har brug for et fildelingsværktøj, der giver flere muligheder end
CampusNet gør i dag.

DROPBOX VS. GOOGLE DRIVE VS. SKYDRIVE
De studerende blev i spørgeskemaet spurgt om deres brug af Dropbox, men de
studerende svarede også, at de benyttede andre værktøjer til fildeling så som
Sugarsync og Wuala17, som begge minder om Dropbox, forskellene ligger i
indstillingerne, hvor man vælge, hvilke mapper, der skal synkroniseres.
Dropbox er dog blevet det fildelingsværktøj de fleste andre programmer
sammenligner sig med18.

Både Google og Microsoft har udviklet et fildelingsværktøj, der ikke bliver
nævnt i spørgeskemaet, Google Drive19 blev først lanceret 24. april 201220,
hvilket betyder at dette værktøj ikke havde mulighed for at være en del af
spørgeskemaet, men Microsofts Skydrive har eksisteret siden 200721.
Geek.com har lavet en sammenligning af de tre værktøjer (Mathews, 2012).
Sammenligningen viser, at går man efter mest mulig gratis plads eller er
prisen på ekstra plads vigtig, skal man benytte SkyDrive. Er det derimod
mulighed for at vælge, hvilke mapper, der skal synkroniseres, som er vigtigt,
er det Dropbox eller Google Drive, der skal benyttes.

Blev der lavet en ny undersøgelse af de studerendes brug af fildelings-
værktøjer nu, kan det være, at Google Drive var kommet med på listen, dog vil
Dropbox højst sandsynligt stadig være det værktøj de fleste studerende
benytter, af den årsag, at de har benyttet det længe, og er blevet glade for det.
Dropbox kom frem på et tidspunkt, hvor mange studerende ikke benyttede
noget fildelingsværktøj, da der ikke var noget med et lige så simpelt interface.
De tilbød 2GB gratis plads, med mulighed for mere gratis plads, hvis man
introducerede andre for værktøjet. Det gjorde rigtig mange på det tidspunkt,
hvilket betød, at mange studerende begyndte at bruge Dropbox og stadig gør
det.

15 www.prezi.com og www.lucidchart.com
16 www.podio.com og www.pivotaltracker.com
17 www.sugersync.com og www.wuala.com
18 (SugarSync) og (Microsoft, 2012)
19 www.drive.google.com
20 (Google, 2012)
21 (Wikipedia)

22

INFORMATIONSSØGNING
Som Figur 5 viser, er Wikis også et af de værktøjer de studerende benytter
meget, 68 % svarer, at benytter Wikis minimum en gang om ugen, hvor den
foretrukne er Wikipedia22. Besvarelserne tyder på, at Wikis bliver brugt meget
til informationssøgning – hvis man bare lige mangler et hurtigt svar. Flere
svarer dog også, at det ofte ikke er med vilje, at de kommer ind på Wikipedia,
men en søgning på Google ofte leder dem derhen.

I use Wikipedia for getting quick information, which can be verified
afterwards if necessary.

My google searches often lead to wikipedia.

Figur 3 viser, hvordan brugen af Wikis stiger, jo senere årgang man er på, altså
er Wikis ikke et værktøj, de benytter ofte, inden de starter på DTU. Da de
studerende blev spurgt ind til dette under workshoppen fortalte de, at de i
løbet af gymnasiet havde fået at vide, at de ikke måtte benytte Wikipedia,
hvilket de så som grunden til, at der er færre studerende på de første
semestre, der benytter sig af dette værktøj.

Figur 5 - Brugen af informationssøgningsværktøjer

De studerende blev også spurgt om deres brug af Citizendium23, Delicious24 og
Digg25, men ingen af disse værktøjer bliver brugt af de studerende. Derimod
bruger de studerende flere andre informationssøgningsværktøjer, som ikke
var en del af spørgeskemaet, flere nævner Google Scholar26, Scopus27 og Web

22 www.wikipedia.com
23 www.citizendium.org
24 www.delicious.com
25 www.diig.com
26 www.scholar.google.com
27 www.scopus.com

23

of Science28 som alle er værktøjer til søgning efter artikler. Derudover er en
almindelig søgning på Google eller Yahoo også nogle af de metoder, de
studerende benytter til informationssøgning.

Yderligere beskrivelse af de studerendes brug af informationssøgnings-
værktøjer kan ses i Appendiks A.

ANDRE
Den sidste kategori indeholder forskellige former for værktøjer derfor
overskriften Andre.

Figur 6 - Brugen af værktøjer i kategorien Andre

I spørgeskemaet blev de studerende spurgt om deres brug af Google Calendar,
og 24 % svarer, at de benytter Google Calendar minimum en gang om ugen. I
spørgsmålet om, hvilke andre værktøjer de studerende bruger, skriver en del,
at de benytter iCal29. Altså skulle spørgsmålet i spørgeskemaet have været
brugen af en elektronisk kalender og ikke kun Google Calendar. Generelt tyder
det dog på, at det er udbredt blandt de studerende at benytte en eller anden
form for elektronisk kalender.

Kapitel 1.4 i Appendiks A viser ydermere, at Google Calendar er mere brugt
blandt ældre studerende, her benytter 36 % kalenderen, hvor kun 20 % af de
nystartede benytter Google Calendar. Sammenholdes dette med brugen af
Doodle30, hvor antallet af brugere også stiger på de senere semestre, tyder det
på, at de studerende har mere brug for planlægning på de senere årgange,
hvor man ikke altid har alle kurser sammen med de samme.

23 % svarer, at de benytter Skype minimum en gang om ugen, og flere
studerende skriver også at de benytter sig af chatklienter så som MSN
28 I dag hedder dette Web of Knowledge, og kan tilgås via www.portalen.dtu.dk
29 IOS (Apple styresystem) kalender
30 www.doodle.com

24

messenger31, Google talk32 og Teamviewer33. Brugen af forskellige chatklienter
tyder på, at de studerende har et stort behov for nemt at kunne komme i
kontakt med hinanden.

Der er dog flere andre værktøjer, som de studerende nævner i spørgeskemaet,
der hører til under denne kategori. For eksempel nævner mange CampusNet
som et manglende værktøj på listen. Mange benytter sig meget af CampusNet
og synes det fint udfylder det behov, de har for online værktøjer34.

Jeg synes allerede at lærerne på DTU bruger online medier (som CampusNet)
på en rigtigt god og eksemplarisk måde, og kan derfor ikke se hvilke
forbedringer der kunne laves/kræves.

Nej egentlig ikke, for synes det fungerer udemærket ikke at bruge
onlineværktøjer.

Jeg ville fortrække hvis alting ikke blev så digitaliseret. Jeg syntes det er godt
at der kommer undervisningsmateriale på nettet, men jeg ville meget nødigt
undervises på nettet. Derudover er jeg meget glad for at de skriftlige
eksamener foregår med blyant og papir. Jeg mener det at læse til ingeniør er
at lære et håndværk og et håndværk skal kunne gøres uden hjælp af computer,
lommeregner etc.

Dog er der også mange, der mener at CampusNet kunne forbedres og i det
mindste, at alle forelæsere blev tvunget til at bruge systemet. Mange
studerende er trætte af, at nogle forelæsere vælger at benytte deres egen
hjemmeside eller lignende til kurserne.

Our Campusnet is quite good, but I guess some teachers could use the
possibilities more than they do. Give more online tests and quizzes, use the
conference and chat some more etc.

"Fildelingen, som vi bruger meget på campusnet, er tit uoverskuelig.. Det
""roder"" hurtigt.. I stedet for at vise ""hvad der er nyt"" når man logger på
campusnet, kunne det være fedt hvis alt det der er nyt SIDEN man sidst var
logget ind, kom frem.. I hvert fald nyheder fra de forskellige kurser.. På den
måde kan man undgå at der er noget man overser.."

Matematik 1 hjemmesiden blev også rost under workshoppen med de danske
studerende fra 1. semester. De studerende synes at hjemmesiden var godt
bygget op, og meget overskuelig i forhold til CampusNet, dog var de alle også
enige om, at det ville fungere bedre, hvis CampusNet og hjemmesiden var

31 www.msn.com
32 www.google.com/talk
33 www.teamviewer.com
34 Yderligere kommentarer til CampusNet kan ses i Appendiks B.

25

koblet mere sammen. Specielt muligheden for at se forelæsninger igen og
streame dem direkte, var populært blandt de studerende. Derudover satte de
alle stor pris på, at det ikke er nødvendigt at købe bøger til kurset, men i stedet
blot betale 300 kr. og på denne måde få adgang til online bøger med mere. De
studerende synes godt om hjemmesiden, men vil heller ikke ønske, at alle
kurser lavede en lignende hjemmeside, da det også er rart, at have alt samlet
et sted.

Yderligere beskrivelse af disse værktøjer kan ses i Appendiks A.

INTERVIEW MED UNDERVISERE
For at finde ud af, hvorfor nogle undervisere vælger at benytte sig af
hjemmesider i stedet for CampusNet blev to undervisere interviewet. Den ene
var Kasper Skovhøj fra Learning Lab35, der har været med til at designe
hjemmesiden til Matematik 1, den anden var Hubert Baumeister, der har valgt
at lave hjemmesider til hans kurser i stedet for at benytte CampusNet.

De fortalte begge, at den største grund til, at de valgte at lave en hjemmeside i
stedet for at benytte CampusNet var, at CampusNet var for statisk og det ikke
var muligt at lave præcis det, de gerne ville vise og give til de studerende.
Hubert fortalte, at han prøvede at benytte CampusNet for mange år siden, og
dengang havde den ikke alle de funktioner han gerne ville have og derfor
lavede han hjemmesider til sine kurser. Han vidste godt, at der var kommet
mange nye funktioner til CampusNet efterfølgende, men havde ikke fået sat sig
ind i de funktioner, der var kommet til, og har derfor valgt at beholde sine
hjemmesider. Han havde umiddelbart ikke noget i mod at benytte CampusNet,
men han ville ikke skifte, uden en grundig introduktion til alle funktioner, eller
en beskrivelse af, hvordan de informationer, han har liggende på sin
hjemmeside nu, kan overføres til CampusNet.

Kasper fortalte, at ideen til hjemmesiden i Matematik 1 kom, da der i 2009
blev sat penge af til at lave et pilotprojekt om e-læring på Matematik 1. Nogle
tidligere studerende blev indkaldt, hvor Kasper var en af disse. De fik mere
eller mindre frie tøjler og de kom frem til en online portal, hvor alt materiale
skulle ligge. De ønskede en mere overskuelig side end CampusNet og det
skulle være muligt at læse tekster og se videoer direkte på siden i stedet for at
downloade. Siden blev lavet i samarbejde med holdet bag Matematik 1 og
hjemmesiden blev introduceret på kurset i 2010. Siden bliver opdateret af
underviserne selv, og nogle studentermedarbejdere/hjælpelærere hjælper
med at optage film ved forelæsningerne så det er muligt at streame og se

35Afdeling på DTU, der blandt andet undersøger muligheder i for forbedring af undervisningen
på DTU. www.learninglab.dtu.dk

26

forelæsningen igen efterfølgende. Da det er de studerende, der i forvejen er
ansat som hjælpelærere til kurset og forelæserne selv, der kan opdatere siden,
koster det ikke ekstra at holde hjemmesiden kørende i løbet af semesteret.
Selvom hjemmesiden ikke er en del af CampusNet kan de studerende benytte
deres CampusNet log ind til hjemmesiden. Selv mener holdet bag
hjemmesiden, at siden har et design og en struktur, som andre kurser også
kunne bruge.

PERSONAS
Spørgeskema, workshop og interview viste tydeligt, at der er meget forskellige
holdninger til brugen af online værktøjer. Blandt studerende er der stor
forskel på, om man er vant til at bruge af online værktøjer, hvordan man
bruger dem, og om man er på første eller sidste årgang. Blandt forelæsere er
der groft sagt to forskellige typer, dem der synes godt om brugen af nye
værktøjer, og dem der helst vil holde sig til det kendte.

Disse fem personas viser fem forskellige brugere af DTU's systemer og online
værktøjer. Personaerne er fiktive, og viser nogle karakteristika som er vigtige
at huske på i designet af en applikation, det skal altså ikke ses som virkelige
personer fra hverken spørgeskema eller workshop (Molich, 2006, s. 45).

En fuldstændig præsentation af de fem personas kan ses i Appendiks C, her vil
de fem blot blive beskrevet kort.

Ny udenlandsk studerende
Marku er 25 år og er fra Rumænien. Han har valgt at tage sin
kandidat i Computer Science på DTU.
Marku er meget socialt anlagt, men synes det er svært at finde
alle tilbud om sociale arrangementer på DTU. Han får noget
igennem sit netværk af andre udenlandske studerende og noget
via CampusNet eller Facebook. Dog glemmer han ofte at tjekke
alle steder, da han ikke ved, hvor folk skriver om arrangementer
henne.

Studerende på sidste år
Katrine er 27 år og er ved at skrive speciale indenfor Fødevare-
teknologi på DTU.
Katrine bruger flittigt sin smartphone, tablet og computer, som
hjælper hende med at holde styr på hendes hverdag. Hun elsker
at prøve nye online værktøjer af både i studiebrug og privat.
Hun synes generelt at CampusNet fungerer udmærket, men
kunne godt tænke sig at underviserne blev bedre til at bruge det.

27

Ny dansk studerende
Pernille er 19 år, og er lige startet på byggeteknologi.
Pernille har af princip ikke nogen Facebookprofil, da hun har
set, hvor meget tid mange af hendes studiekammerater bruger
på det.
Pernille ejer hverken smartphone eller tablet, og kan heller ikke
se, hvad hun skal bruge det til.
Indtil videre synes hun, at CampusNet har fungeret fint til
hendes brug, og kan ikke se, hvad hun skal bruge andre online
værktøjer til.
Underviser 1
Erling er 62 år og har arbejdet på DTU i 30 år, han elsker sin
forskning indenfor kemi. En del af ansættelsen på DTU omfatter
også undervisning, som dog aldrig bliver hans yndlings-
beskæftigelse. Han har undervist i de samme fire kurser de
sidste 10 år, hvor han har lavet en hjemmeside til kurserne, det
fungerer rigtig godt, da han ikke skal bekymre sig om at huske at
lægge nyt materiale op, når et nyt semester starter.

Underviser 2
Helen er 33 år og bor sammen med sin mand, der arbejder hos
Google. Helen har undervist på DTU i 1,5 år og elsker det.
Gennem hendes mand lærer hun mange online værktøjer at
kende. Hun synes det er super spændende og tager derfor også
mange af værktøjerne med i hendes undervisning. Hun presser
ikke nogle af de studerende til at benytte bestemte værktøjer,
men præsenterer dem, så de studerende har mulighed for at
benytte den både i studiet og privat.

28

OPSAMLING PÅ DEL 1
Alt i alt viser spørgeskema, workshop og interview, at de studerende og
undervisere benytter mange former for andre online værktøjer end
CampusNet. Inden spørgeskemaundersøgelsen var der en formodning om, at
Facebook og Dropbox var nogle af de værktøjer de studerende benyttede
meget – hvilket spørgeskema og workshop bekræftede. Derudover viste
analysen også, at de studerende benytter mange andre værktøjer, så som
Youtube og Wikipedia. Udviklingen af nye værktøjer går stærkt, og det er
derfor svært at forudse, hvilke værktøjer, der vil blive benyttet, om bare et
halvt år.

De personas, der skildrer studerende viser hvordan, der er stor forskel på,
hvordan online værktøjer bruges, hvor meget de bliver benyttet og hvor ofte.
De to personas, der skildrer undervisere, viser at der er stor forskel på, hvor
glade de er for brug af CampusNet og andre online værktøjer.

Spørgeskemaet viste, at 63 % af de studerende på DTU benytter en
smartphone dagligt eller flere gange om ugen, hvor der kun er 10 % af de
studerende, der benytter en tablet dagligt eller flere gange om ugen. Det
betyder, at der er mange studerende, der er vant til at benytte smartphones og
tablets, men der findes stadig en stor del af de studerende, der ikke benytter
disse enheder.

Spørgeskema, workshops og løbende snak med studerende viste, at folk er
blevet meget vant til personaliseret indhold, eller i hvert fald med muligheden
for at gøre det personaliseret. Man vil kun have information omkring det, der
er relevant for en selv. Derudover viste workshops, at de studerendes ønsker
til en applikation var meget centraliseret omkring gruppearbejde og mulighed
for fildeling eller overskueliggørrelse af dette.

I udviklingen af en applikation til DTU, er det derfor vigtigt at huske alle disse
personligheder og værktøjer. Hverken undervisere eller studerende skal
tvinges til at bruge online værktøjer eller enheder, der ikke passer ind i deres
hverdag. Det er vigtigt, at en applikation bliver et frivilligt hjælpeværktøj for
både undervisere og studerende.

29

30

DEL 2 -
HVAD SKAL EN APPLIKATION TIL
STUDERENDE KUNNE, OG HVORDAN
SKAL DEN SE UD?
Denne del af rapporten vil tage udgangspunkt i resultaterne fra første del,
hvor det fremgik, at de studerende bruger mange forskellige værktøjer og på
forskellige måder. Med holdningerne fra de fem personas og de kvantitative
resultater fra spørgeskemaundersøgelsen sammenholdt med de kvalitative
resultater fra workshop og interview, vil en konceptuel prototype blive
designet. I designet af prototypen vil der blive lagt vægt på de studerendes
oplevelse af applikationen, og de har derfor været en stor del af hele
processen. Der vil i designet af applikationen ikke blive lagt vægt på tekniske
løsninger og beskrivelser af mulige API’er.

31
Del 2 – Hvad skal en applikation til studerende kunne og hvordan skal den se ud?

SMARTPHONES OG TABLETS
Business Insider36 har lavet en undersøgelse af folks brug af smartphones og
tablets. De har i den forbindelse prøvet at forudsige, hvad fremtiden indenfor
dette område bringer (Cocotas & Blodget, 2012). Som Figur 7 viser, bliver der
allerede nu solgt flere smartphones end PC’er og Business Insider spår, at
salget af smartphones og tablets vil være langt højere end PC’er i fremtiden.

Figur 7 - Smartphones, tablets og PC'er - nu og fremtiden (Cocotas & Blodget, 2012).
Større versioner kan ses i Appendiks D.

Tal fra Gartner37 viser ydermere, at salget af tablets stiger hurtigere end salget
af smartphones. Stigningen i salget af smartphones fra 2010 til 2011 var cirka
10 %, hvor stigningen i salget af tablets fra 2011 til 2012 var cirka 30 %
(Appendiks E).

Google lavede i 2011 en undersøgelse om amerikaneres brug af tablets, 1430
svarede på spørgeskemaet, der kom ud til flere millioner amerikanere via en
reklame på tablets. I denne undersøgelse svarede 38 %, at de benyttede deres
tablet mere end 2 timer om dagen, hvor brugen ofte ligger indenfor spil,
informationssøgning og e-mails. Derudover benytter 56 % deres tablet til at gå
på sociale medier og 28 % svarede, at deres tablet var deres primære
computer (Google - Think Insights, 2011).

Selvom det kun er 10 % af de studerende på DTU, der benytter tablets i dag,
vil denne prototype blive lavet som en tablet applikation, da ovenstående tal
tyder på, at fremtiden vil byde på endnu mere brug af tablets.

En diskussion af native applikation vs. mobil web applikation kan ses i
Appendiks M.

36 www.businessinsider.com
37 www.gartner.com – IT forskning og konsulent bureau

32

EN APPLIKATIONS ”HOLDBARHED”
Forskellige studier viser, at applikationer bliver slettet hurtigt, hvis brugeren
ikke finder den relevant. PewReseachCenter38 skriver i en rapport fra 2010, at
56 % af de adspurgte i deres undersøgelse sletter en applikation, hvis den ikke
er brugbar eller hjælpsom (PewResearchCenter, 2010). Derudover skriver
Josh Clark i hans bog ”Tapworthy”, at to måneder efter download bliver kun
en tredjedel af alle applikationer brugt (Clark, 2010, s. 10).

Generelt er folk ikke særlig loyale overfor applikationer eller værktøjer,
kommer der noget andet, skiftes programmet hurtigt. Figur 8 fra Flurry39 viser
folks loyalitet overfor applikationer indenfor forskellige emner.

Figur 8 - Loyalitet overfor applikationer (Flurry.com - Peter Farago, 2009)

X-aksen viser, hvor mange procent af downloadede applikationer, brugere
beholder over 90 dage. Y-aksen angiver, hvor mange gange på en uge
applikationen bliver brugt. Kigger man på nyhedsapplikationer ses det, at 43
% af alle nyheds-applikationer bliver på brugerens enhed mere en 90 dage,
hvorimod kun 5 % af livsstilsapplikationer forbliver installeret mere end 90
dage. I artiklen på Flurry står der ydermere:

Thinking about News apps, this makes sense given that news content is
constantly being refreshed, providing consumers nearly infinite value over
time.40

38 www.pewresearch.org – Virksomhed, der undersøger trends spørgeskema, demografiske
studier m.m.
39 www.flurry.com

33

Dette betyder altså, at der skal være noget nyt på applikationen, når brugeren
åbner den. Der skal være noget, som brugeren finder interessant, og det er
vigtigt, at brugeren ved, at indholdet er relevant for ham - på denne måde
sikres fortsat brug af applikationen.

VIGTIGE FUNKTIONER I EN APPLIKATION TIL STUDERENDE
I del 1 blev det klart, at de studerendes ønsker lå meget indenfor
gruppearbejde og overskueliggørelse af dette. Da der til gruppearbejde bliver
brugt mange forskellige værktøjer, er det nødvendigt for de studerende at
have et overblik over dette, og nemt kunne komme i kontakt med hinanden.

Et andet vigtigt element at huske på når funktionerne i denne applikation
besluttes er, at de fleste af de værktøjer de studerende, benytter allerede har
udviklet applikationer til deres produkter. Det vil derfor ikke være relevant at
lave en applikation, der kan det samme som allerede eksisterende
applikationer eller værktøjer.

For at sikre, at de studerende finder applikationen relevant, vil der i
prototypen blive lagt vægt på følgende funktioner:

 Tilføje grupper/værktøjer
o Det skal være muligt for brugeren at se, en samlet oversigt
over de værktøjer der benyttes.
 Notifikationer
o Det skal være muligt for brugeren at få at vide, når der er sket
noget nyt i et værktøj, der benyttes.
 Chat
o For at lette kommunikationen i gruppearbejde skal applika-
tionen indeholde en chat.
 ToDo liste
o Der skal være en ToDo liste i applikationen, eventuelt med
mulighed for at hente ToDo lister fra andre applikationer.
 Søgefunktion
o Det skal være muligt at søge i notifikationer.
 Sortering af notifikationer
o Det skal være muligt at sortere, så der kun ses notifikationer
fra en bestemt gruppe, et bestemt værktøj eller en bestemt
person.

40 (Flurry.com - Peter Farago, 2009)

34

PROTOTYPEN – VERSION 1
Når der kigges på design af applikationer siger titlen på Steve Krugs bog fra
2005 det hele: DON’T MAKE ME THINK41. Det passede i 2005 og det passer i
den grad i dag. Med den store konkurrence på markedet, vil folk have
applikationer, de nemt kan sætte sig ind i, eller nemt kan se hvordan de kan
bruge. Derudover er det vigtigt, at brugerne selv har indflydelse på indholdet i
applikationen, således at de føler, at applikationen er relevant for præcis dem.
I bogen ”Designing Interfaces” beskrives 14 forskellige adfærdsmønstre, der
er relevante at huske på, når en applikation designes. For eksempel, at brugere
ofte går på opdagelse på egen hånd i systemet; har brugeren mulighed for
dette uden at ødelægge applikationen, eller få fejl, vil man være mere positiv
overfor applikationen. Et andet vigtigt mønster er Vane; hvis brugeren er vant
til at benytte for eksempel Android applikationer, er det vigtigt, at
applikationen overholder de ting man er vant til fra andre Android
applikationer. Dette kan for eksempel være at benytte tilbage knappen eller
langt tryk for andre muligheder (Tidwell, 2011, s. 9-23).

SKETCHING
For at finde frem til det helt rigtige design, blev der lavet flere sketches, hvor
små ændringer og forslag nemt kunne fremvises og testes med brugerne. Ved
at bruge sketches, altså tegninger på papir, i den indledende designproces,
bliver man mere åben for idéer, da man ikke behøver tænke så meget over
kvalitet og teknik. ((Buxton, 2007) og (Greenberg, Carpendale, Marquardt, &
Buxton, 2012)). Flere forskellige applikationer blev kigget igennem for at få
idéer til denne applikation, for eksempel Danske Banks iPad applikation42,
Google Reader applikation43 og Facebook44.

Specielt for designet på Danske Banks tabletbank er, at brugeren selv kan
vælge, hvilke funktioner, der skal være på forsiden af applikationen. Hvis man
for eksempel ofte benytter girokort, kan brugeren selv vælge, at dette skal
findes på forsiden af applikationen.

De vigtigste elementer fra Google Reader og Facebook er den nyhedsstrøm,
det er muligt at se i applikationen. Her får brugeren et hurtigt overblik over
RSS feeds eller beskeder.

Facebook blev også valgt til designinspiration, da et studie fra Jakob Nielsen
viser, at studerende bedst kan lide interfacestilarter de kender i forvejen. Da

41 (Krug, 2005)
42 (iTunes, 2012)
43 (Google play, 2012)
44 Her menes ikke applikationen fra Facebook men hjemmesiden www.facebook.com

35

spørgeskemaet viste, at mange studerende benytter sig af Facebook, er denne
stilart valgt til inspiration (Nielsen, College Students on the Web, 2010).

Figur 9 viser fire forskellige sketches, der er lavet, hvor der løbende er
kommet kommentarer fra potentielle brugere.

Figur 9 - Sketches

Sketches fungerede rigtig godt til at få kommentarer fra brugere, da idéer var
nemmere at forklare, når brugerne kunne se dem visuelt. Et par sketches blev
lavet med post-its da det på denne måde, var nemt at rykke rundt på
elementer, når brugeren kom med input.

Efter flere forskellige sketches på papir, blev det grundlæggende design
besluttet, og en interaktiv prototype kunne laves i Axure45. I Axure er det
muligt at generere en designspecifikation, der i dybden beskriver alle dele af
designet. Designspecifikationen kan ses i Appendix K. I designet af
applikationen er der lagt vægt på de ønsker, de studerende har og ikke
tekniske løsninger. Altså er der ikke beskrevet, hvordan funktioner skal løses i
praksis, men blot hvordan designet af applikationen skal være.

45 Værktøj til udvikling af prototyper og wireframes. www.axure.com

36

BESKRIVELSE AF PROTOTYPEN
Applikationen fik efter flere overvejelser navnet Notify, med udgangspunkt i,
at notifikationer er den vigtigste feature, og navnet skulle referere til dette.

Applikationen tilbyder, at brugeren kan tilknytte alle de online værktøjer han
benytter. Notify vil hente information fra værktøjerne, og vise dette for
brugeren på en struktureret måde.

Antallet af notifikationer hænger sammen med antallet af grupper/mapper
brugeren har tilknyttet. Tilføjelse af de grupper/mapper brugeren benytter
ofte gør, at applikationen bliver en fast del af hverdagen, og dermed vil
brugeren føle en form for afhængighed overfor applikationen, hvilket gør den
en succes (MacManus, 2012).

Det er ikke kun muligt at tilføje værktøjer i applikationen, men også bestemte
mapper eller grupper fra et værktøj. Det kan for eksempel være en specifik
gruppe på Facebook eller en bestemt mappe i Dropbox. På den måde kan
brugeren selv bestemme præcis hvilke oplysninger, der skal vises i
applikationen.

Ved tilknytning af hjemmesider er det vigtigt, at den brugeren ikke får en ny
notifikation hver gang, der blot er rettet et komma, da dette ikke er en
interessant oplysning. Samtidig er det også vigtigt, at for eksempel
undervisere ikke skal gøre noget anderledes end normalt for, at brugeren får
notifikationen. Dog kan det måske forsvares med én daglig opdatering fra en
hjemmeside, hvor brugeren i notifikationen får at vide, hvad der er opdateret.
Er det en simpel opdatering, kan han blot vælge at markere notifikationen af
som læst.

Applikationen er bygget op efter navigationsmodellen Hub and spoke, hvilket
betyder, at der findes én hovedside, som brugeren altid vil vende tilbage til
(Tidwell, 2011, s. 80). Der er andre sider, der er relevante for brugeren, men
han vil altid komme tilbage til denne side46. Denne hovedside i Notify er
Overblik, hvor brugeren kan få et overblik over alle notifikationer modtaget i
applikationen.

Der er i applikationen brugt mange ikoner og logoer, for at gøre designet mere
spændende, og ikke så teksttungt for brugeren (Cox, 2012). De brugte ikoner
henviser til brugerens virkelige verden, og følger dermed brugerens mentale
modeller, således knappens betydning nemt kan tydes (Reisberg, 2010, s. 425-
427). Derudover er alle sider bygget op på samme måde, så det kun er midten

46 Dette kan også ses i Appendiks H, hvor alle funktioner i Notify er listet.

37

af applikationen der ændrer sig. Alle udenom liggende menuer er konsistente
og ordnede, så brugeren nemt får et overblik over applikationen og dens
muligheder (Martin).

Designet af applikation vil følge Android standarder. Disse designstandarder
kan findes på hjemmesiden:
www.developer.android.com/design/index.html.

Der er kun brugt gestures i applikationen som er vante for Android brugere,
derfor skal det pointeres, at dette design specifikt er lavet til Android enheder
og det samme design ikke kan benyttes til iPad. En gesture som for eksempel
langt-klik bliver brugt ofte i Android design, men bruges sjældent på iOS47.
Vante gestures bruges, da applikationen skal være nem at gå til, og der skal
ikke være funktioner, som brugeren ikke finder frem til (Norman & Nielsen,
2012). Derudover er applikationen designet, så den kun kan bruges i
landscape position, baggrunden for dette er Nielsen Norman Groups
undersøgelse af iPad, hvor de skriver, at brugere sjældent drejer iPad’en
under brug og et mindre overtal af testdeltagerne fortalte, at de foretrak
landscape positionen (Budiu & Nielsen, 2011, s. 72).

SPECIFIKATION AF FUNKTIONER
Nedenfor vil de forskellige dele af applikationen blive beskrevet nærmere. En
interaktiv version af prototypen kan ses her:

www.share.axure.com/CEE8BY

I venstre side af applikationen ses en menustruktur, der viser de grupper eller
mapper brugeren har tilknyttet applikationen. De to øverste menupunkter er
standard, hvor klik på Overblik vil vise alle notifikationer i applikationen –
uanset værktøj. Klik på Gemte meddelelser viser de notifikationer brugeren har
valgt at gemme ved hjælp af langt-klik eller ved at holde fingeren nede på
notifikationen og trække den over i mappen.

47Langt-klik bliver brugt en smule på IOS, til for eksempel sletning af applikationer eller
copy/paste, men IOS brugere er ikke vant til ekstra menuer ved langt klik.

38

NOTIFIKATIONER
Notify er et hjælpeværktøj til studerende, der benytter mange forskellige
online værktøjer til gruppearbejde. Notifikationer i Notify vises som en News
Stream, hvilket betyder, at notifikationer vises i omvendt kronologisk
rækkefølge med de nyeste notifikationer øverst, for at se ældre notifikationer,
skal brugeren blot scrolle ned ad midten (Tidwell, 2011, s. 34-39) 48.

Struktureringen af information er ens for alle notifikationer uanset, hvilket
værktøjer informationen stammer fra.

Figur 10 - Strukturering af en notifikation

Understregninger på nogle ord betyder, at brugeren kan klikke på denne og
kun få notifikationer fra dette værktøj, fra denne gruppe/mappe eller fra
denne bruger.

Figur 11 - Forsiden af Notify

Hvis der for eksempel er kommet en ny meddelelse på CampusNet eller et
gruppemedlem har opdateret et dokument i Dropbox, er det muligt at se
meddelelsen, eller se det dokument, der er blevet redigeret i, dette gøres ved
at klikke på øjet ved notifikationen og dermed vises indholdet af
notifikationen Figur 12.

48 Dette gesture følger mønstret Slide to scroll (Saffer, 2009, s. 52-53)

39

Figur 12 - Vis besked fra CampusNet

For at komme tilbage til forrige visning skal brugeren trække fra venstre mod
højre i det panel der er kommet til venstre for beskeden49.

Det er ikke muligt for brugeren at svare på meddelelsen i CampusNet eller
redigere dokumentet på Dropbox. For at gøre dette, skal brugeren i stedet
klikke på pilen, og ved hjælp af pop-up menuen vælge, hvilken applikation
dokumentet eller beskeden skal åbnes med (Figur 13)50.

Figur 13 - Åbning af dokument

Denne applikation henter altså kun information fra værktøjer og kan ikke
sende information den anden vej. Grunden til dette er, at de studerende

49 Denne gesture følger mønstret Drag to move object (Saffer, 2009, s. 50-51)
50 Både klik på øje og pil følger mønstret Tap to open/activate (Saffer, 2009, s. 46-47)

40

anvender så mange forskellige værktøjer, at det ikke vil være muligt for en
applikation at kunne sende information tilbage til alle disse. Derudover er for
eksempel Dropbox specialister i at lave applikationer til netop deres værktøj,
og det vil derfor ikke være muligt at konkurrere på dette område.

TODO LISTE OG CHAT
I højre side af applikationen findes to elementer; ToDo liste og chat. ToDo
listen er valgt, da flere studerende i spørgeskemaundersøgelsen og under
workshops fortalte, at de benytter ToDo lister. Det skal være muligt for
brugeren at benytte Notifys standard ToDo liste, eller importere ToDo lister
fra et andet værktøj, for eksempel HiTask51 eller Remember The Milk52, der
begge tilbyder mulighed for at dele ToDo lister med andre. Muligheden for at
dele ToDo lister vil specielt være nyttigt ved gruppearbejde (Se Figur 13).

Mange studerende fortalte i spørgeskemaundersøgelsen og under workshops,
at de benyttede forskellige chatklienter meget – oftest Facebook eller Skype.
Derfor er det også valgt at lave en chatfunktion i Notify. Hvis man har
tilknyttet en mappe fra Dropbox, der deles med fire andre studerende, vil de
fire andre automatisk komme ind i chatten. Chatten hives ud fra højre side og
dækker over ToDo listen, når den vises (Figur 14).

Figur 14 - Chatfunktion "trukket ud"

I designprocessen omkring chatten blev forskellige designforslag tegnet.
Problematikken omhandlede, hvordan selve chatbeskederne skal vises. Tre
forskellige forslag blev diskuteret med potentielle brugere. Sketches over de
mulige visninger for chat kan ses i Appendiks G.

51 www.hitask.com
52 www.rememberthemilk.com

41

Efter gennemgang af de tre muligheder med flere studerende endte det med
en løsning, hvor chatten ”folder ud” under navnet på kontaktpersonen.
Brugerne syntes bedst om denne løsning, da den ikke dækkede over nogen
notifikationer (Figur 15).

Figur 15 - Chat "foldet-ud".

HJÆLP OG SØG
Første gang en bruger åbner denne applikation, vil det være en tom skal,
Notify kan ikke noget, med mindre brugeren tilknytter værktøjer. Derfor er
hjælpefunktionen en vigtig del af applikationen, da det er denne, der skal
hjælpe brugeren i gang. Ved klik på spørgsmålstegnet i toppen får brugeren
den hjælp, der ses i Figur 16.

Figur 16 - Hjælp

42

Der er altså ikke en reel side med hjælp, men i stedet en form for Wizard med
pile, der fortæller brugeren, hvilke funktioner, der er og hvordan de fungerer
(Tidwell, 2011, s. 54-55).

I toppen af skærmen findes ligeledes et forstørrelsesglas, hvilket er standard
ikon for Android til Søg. Ved klik på forstørrelsesglasset kommer der et
søgefelt frem, ligeledes Android standard.

Figur 17 – Søg

Der kan søges efter alt i applikationen; Overskrifter i dokumenter, navne,
emnefelter i beskeder med videre. Når der indtastes ord i søgefeltet bliver
resultaterne listet nedenfor søgefeltet. Der findes altså ikke en ekstra side, der
kommer frem, når man søger. Kommer der ikke noget resultat frem nedenfor
søgefeltet, er der ikke noget resultat. Derudover skal søgefunktionen komme
med forslag, hvis brugeren for eksempel ikke har stavet navn rigtigt.

43

USER STORIES
User stories vil blive brugt til at forklare, hvordan de fem personaer vil have
gavn af Notify.

NY UDENLANDSK STUDERENDE
Marku har været i Danmark i et par måneder, og han bliver
løbende introduceret til forskellige grupper på blandt andet
Facebook og CampusNet med arrangementer for både danske og
udenlandske studerende. Marku er flere gange fået glip af
arrangementer, da han synes det er svært at finde rundt i alle
grupperne, og han glemmer at tjekke dem alle sammen.

Da Marku opdager Notify bliver han glad. Her kan han tilføje
alle grupperne og nemt få et overblik over sociale
arrangementer. Derudover kan han hurtigt chatte med andre
og høre om deres planer.

STUDERENDE PÅ SIDSTE ÅR
Katrine har altid været rigtig glad for at bruge forskellige
værktøjer afhængigt af, hvad der bedst dækker hendes behov.

Dog har det også i gruppearbejde været
kaotisk at vide, om en anden var færdig med
hans/hendes arbejde og om Katrine kunne gå i gang.

Notify har hjulpet Katrine med dette. Nu er alle værktøjer
samlet et sted og Katrine kan nemt holde øje med alt
gruppearbejde.

44

NY DANSK STUDERENDE
Pernille har hverken smartphone eller tablet og savner det heller ikke. Hun
har hørt tale om værktøjer som Dropbox og Google Docs, som mange af de
andre studerende benytter ved gruppearbejde. Hun er da også blevet spurgt i
én gruppe om de ikke skulle bruge Dropbox,
men indtil videre er det lykkedes hende at
overbevise gruppemedlemmerne om, at
CampusNet er nok.

Pernille har ikke noget i mod, at studerende
benytter sig af andre værktøjer, og hun kan da godt se det smarte i det hun har
fået fortalt om Notify, men så længe hun ikke benytter online værktøjer, kan
hun ikke se behovet for Noitify.

UNDERVISER 1
Erling gider ikke selv bruge online værktøjer og til
hans kurser ville han sætte pris på, hvis han kun
skal bruge hans hjemmeside. Studerende har ofte
spurgt om, om han ikke også vil benytte
CampusNet, og han ved godt, at han burde, men
det er besværligt.

Erling opfordrer derfor hans studerende til at benytte
Notify og tilføje hans hjemmeside til applikationen. På
den måde ved han, at alle får hans opdateringer fra
hjemmesiden.

UNDERVISER 2
Helen har altid været glad for brugen af forskellige
værktøjer og opfordrer tit de studerende til at prøve nye
af. Hun mener det er det helt rigtige for studerende og
færdiguddannede at prøve forskellige værktøjer til at lette
hverdagen. Det Helen oftest hører fra folk, når hun
snakker med dem om forskellige værktøjer er, at de synes det er besværligt at
tjekke forskellige steder.

Derfor er Helen rigtig glad for Notify og hun fortæller alle
venner og bekendte om den. Nu er der ingen
undskyldning for ikke at udforske alle muligheder for
online værktøjer – mange af dem endda gratis.

45

BRUGERTEST
Version 1 af Notify blev brugertestet med syv studerende fra DTU – alle
potentielle brugere. Derudover blev der udført en pilottest, for at teste om
testmetoden gav brugbare resultater. Testdeltagerne til den egentlige test blev
fundet ved at kontakte de studerende, der var med i spørgeskema-
undersøgelsen, og tidligere havde givet udtryk for, at de var interesserede i at
hjælpe med projektet.

Det vigtigste ved denne test var at høre de studerende om selve ideen – var
det en applikation, de kunne se dem selv bruge, eller ville det blot blive en
overflødig applikation, der hurtigt ville blive uoverskuelig og slettet igen.
Derudover var det også vigtigt i testen at finde ud af, om de funktioner, der var
tænkt til applikationen, var relevante.

METODE
Pilottesten viste, at en tænke-højt test med modifikationer, var den bedste
måde at teste denne applikation. Modifikationerne var, at der ikke var helt så
konkrete testopgaver, som man normalt vil se i en tænke-højt test (Molich,
2006, s. 134-163). Årsagen til, at denne test blev udført en smule anderledes
var netop, at det vigtigste ved testen, var at snakke med brugerne om
funktionerne. Nogle opgaver var derfor som reelle testopgaver testdeltageren
skulle løse, hvor andre mere var som en huskeliste omkring, hvad
testdeltagerne skulle igennem og ikke direkte opgaver. Huskelisten med
opgaver kan ses i Appendiks I.

Testen blev udført på en computer, da pilottesten viste at prototypen fra
Axure ikke altid virkede 100 % på en tablet.

46

TESTDELTAGERNE
Tabel 1 viser en kort profil af de syv testdeltagere.

Testdeltager Køn Semester Var med i Har selv tablet eller
workshop smartphone
1 Mand 2. Ja Hverken tablet eller
smartphone
2 Kvinde 2. Ja Hverken tablet eller
smartphone
3 Mand 8. Nej Hverken tablet eller
smartphone
4 Mand 2. Nej Smartphone
5 Kvinde 10. Nej iPod touch
6 Mand 4. Nej iPad
7 Mand 10. Nej Hverken tablet eller
smartphone
Tabel 1 - Testdeltagere til test af prototype

RESUME
Generelt var testdeltagerne meget positive overfor idéen bag Notify. To af
brugerne var umiddelbart bange for, at informationerne ville ende med at
blive spam. Dog ændrede deres mening sig, da de fandt ud af, at det ikke
nødvendigvis var alle informationer fra et værktøj behøvede få notifikationer
fra, men blot en bestemt mappe/gruppe.

Det fandme smart!

Meget brugbar applikation.

Det virker som om, det er hurtigt at sætte sig ind i.

En enkelt sagde, at designet umiddelbart mindede meget om Portalen53, men
da Portalen kunne blive uoverskuelig, var det godt med logoer i Notify, der
hurtigt gav et overblik over, hvor notifikationen kom fra.

CampusNet er aldrig nem at holde styr på, så hvis denne applikation kan
hjælpe med det, vil det være fedt!

En testdeltager var glad for en applikation, han kunne dedikere til
studiearbejde og ikke andre sociale ting.

Flere af testdeltagerne sagde som det sidste, at de håbede det kom til at virke.

53 DTU portalen (www.portalen.dtu.dk)

47

POSITIVE OMRÅDER
 Hjælpefunktionen
o Testdeltagerne syntes, at hjælpefunktionen fungerede rigtig
godt, og de syntes alle, at det var en god måde at få hjælp til
brug af applikationen.
 Ikoner
o Testdeltagerne syntes, at var godt med brug af kendte logoer
fra for eksempel Facebook, og brug af ikoner kendte fra andre
applikationer og hjemmesider som for eksempel pilen, der
opdaterer.
 ToDo liste
o Testdeltagerne syntes godt om muligheden for en ToDo liste,
der kunne integreres med andre ToDo liste programmer.

OMRÅDER TIL FORBEDRING
 Redigering af dokumenter/svar på meddelelser
o Testdeltagerne syntes det var ærgerligt, at det ikke var muligt
at redigere i dokumenter eller svare på beskeder fra
CampusNet. Specielt muligheden for at svare på beskeder fra
CampusNet fandt flere af deltagerne relevant.
 Højre side
o Testdeltagerne havde flere kommentarer omkring højre side af
Notify. To nævnte at det ville fungere bedre med faneblade i
stedet for, at chatten skulle trækkes ud. Flere var i tvivl om de
ville benytte chatten, og én nævnte muligheden for
kalendervisning også. Derudover ville de også gerne have
muligheden for gruppechat.

IDÉER FRA TESTDELTAGERE
 Under- og overmapper
o En testdeltager foreslog muligheden for at oprette under- og
overmapper, så det var muligt at lave en overmappe til
eksempelvis et kursus, med Facebookgrupper, Dropbox-
mapper med videre som undermapper.
 Notifikationer
o Der kom flere idéer fra testdeltagerne omkring visning af
notifikationer. For eksempel muligheden for at slette
notifikationer, tidsstempel på notifikationer og mulighed for at
markere som ulæst.

En fuldkommen beskrivelse af resultater fra brugertesten kan ses i Appendiks
L.

48

PROTOTYPEN – VERSION 2
Efter brugertesten af den første prototype af Notify blev flere ændringer lavet.
Den nye version kan ses her:

www.share.axure.com/6U6S1Z

Nogle af de vigtigste ændringer til version 2 er beskrevet nedenfor. En
fuldkommen designbeskrivelse af version 2 kan derudover ses i Appendiks K.

OVER- OG UNDERMAPPER
I den nye version er det nu muligt at lave under og overmapper. En
overmappe kan være relevant, hvis en studerende benytter flere værktøjer
indenfor samme kursus. For at lave en overmappe, skal brugeren langt-klikke
på en mappe/gruppe og trække den ovenpå en anden mappe/gruppe. Når
brugeren giver slip, bliver der lavet en overmappe over de to
grupper/mapper, brugeren kan nu give overmappen et navn.

Figur 18 - Forside version 2

Figur 18 viser den nye forside på version 2, hvor mappen 02291 System
integration ikke har noget ikon. Klikker man på mappen foldes den ud, og de
værktøjer, der er lagt under denne mappe vises.

49

NOTIFIKATIONER
SLET OG MARKÉR SOM ULÆST
Flere af testdeltagerne ytrede ønske om muligheden for at slette eller markere
en notifikation som ulæst. Dette er implementeret ved hjælp af langt-klik på
notifikationen og i pop-up menuen vælge Slet eller Markér som ulæst (Se
Figur 19).

Figur 19 – Langt-klik menu

HØJRE SIDE
Højre side af applikationen er lavet om til faneblade, hvor det er muligt at
skifte mellem Huskeliste, Chat og Kalender. Kalender er en ny funktion i
Notify, hvor brugeren kan tilføje en elektronisk kalender, for eksempel Google
calendar eller iOS calendar.

Når der er nye beskeder på chatten, vil fanebladet Chat lyse og på den måde
fange brugerens opmærksomhed. Bliver der sendt en besked til brugeren,
mens han ikke er online på chatten, kan han vælge om han vil modtage besked
om dette i standardmenuen i bunden af skærmen ved siden af uret. Dette kan
vælges dette i Indstillinger.

Har brugeren valgt at vise kalender, men endnu ikke tilknyttet en kalender vil
fanebladet være blankt med besked om, at en kalender skal tilknyttes.

I chatten er det derudover blevet muligt at holde en gruppechat, for at gøre
dette, trækkes de personer, man ønsker at chatte med henover hinanden, og
en gruppechat oprettes.

50

INDSTILLINGER
Indstillinger er endnu en ny del af Notify. Indstillinger vælges via standard
Android menuknap54 i bunden af skærmen.

Når brugeren klikker på menuknappen, fremkommer en ny menu, hvor der
kan vælges enten Indstillinger eller Kontaktpersoner.

Figur 20 - Menu

Vælges indstillinger vises dette skærmbillede:

Figur 21 - Indstillinger

GENERELLE INDSTILLINGER
Under generelle indstillinger kan brugeren vælge, hvor ofte applikationen skal
opdatere. Brugeren kan også manuelt opdatere applikationen via forsiden på
knap eller via træk i midten af applikationen.

FANEBLADE
Under faneblade kan brugeren vælge, hvilke faneblade, der skal vises til højre
på forsiden. De faneblade, der er markeret, vises på forsiden.

54 Android har som standard en knap i bunden med 3 streger, dette indikerer en menuknap

51

MEDDELELSER
Under Meddelelser kan brugeren vælge, om han ønsker at få besked, hvis han
modtager en chatbesked, mens han ikke er online på chatten.

KONTAKTPERSONER
Vælger brugeren kontaktpersoner vises nedenstående skærmbillede.

Figur 22 - Kontaktpersoner

Her vises alle de kontaktpersoner brugeren har mulighed for at chatte med.
Der vises billede af brugeren, hvis sådan findes for eksempel fra Facebook. I
højre side, kan brugeren vælge, hvor kontaktpersoner skal importeres fra;
Facebook, Skype eller MSN Messenger. Derudover kan brugeren også vælge,
om chatpersoner automatisk skal tilføjes fra grupper/mapper.

Brugeren kan vælge at chatte med en anden person ved at klikke på billedet af
den pågældende person. På billedet af kontaktpersonen vises et lille ikon for
den applikation personen er tilføjet fra. Er personen tilføjet automatisk fra
grupper vises intet ikon. For at slette en kontaktperson skal brugeren langt-
klikke på billedet og vil herefter have mulighed for at slette kontaktpersonen.

Har brugeren valgt at tilføje kontaktpersoner fra Facebook, vil beskeder sendt
via Notify, ikke vises på Facebook chat efterfølgende, men de vil blive gemt i
Notify, så det er muligt her at gense ældre samtaler.

52

HEURISTISK EVALUERING
Den heuristiske evaluering er en metode, hvor én eller flere eksperter
systematisk gennemgår et website. Kvaliteten i brugen af websitet vurderes
ud fra generelle retningslinjer og heuristikker indenfor usability. De ti
heuristikker som Jakob Nielsen har udformet, er benyttet til at gennemgå
Notify (Nielsen, Ten Usability Heuristics). Disse heuristikker er de mest
anvendte og anerkendte. Der er til denne test desuden benyttet Ole Gregersen
og Ian Wisler-Poulsens fortolkninger af disse heuristikker (Gregersen &
Wisler-Poulsen, 2009). Dog skal det huskes, at de ti heuristikker er udarbejdet
i 1990 til websites, og derfor ikke 100 % passer til tablet interface design i
2012.(Nielsen & Molich, Heuristic evaluation of user interfaces, 1990)

Da denne test bliver lavet tidligt i forløbet, inden de endelige design-
specifikationer er på plads, vil der i gennemgangen, udover usability-
problemer, også komme råd til senere design af applikationen.

I gennemgangen af testen vil følgende kategorier blive brugt til at beskrive,
hvor alvorligt problemet er:

1 Mindre kosmetisk problem, der ikke forhindrer brugen af
applikationen, men som bør rettes.
2 Mindre problem, som gør det svært for brugeren at forstå
applikationen.
3 Alvorligt problem, der skaber store problemer i brugen af
applikationen.
- Kommentar/råd til senere design

HEURISTIK 1 – SYSTEMSTATUS
Systemet bør altid fortælle brugeren hvad der foregår, og systemet skal give brugeren
feedback indenfor et passende tidsrum.

Kategori Observering Løsningsforslag
1 Markering af nuværende I det endelige design skal det sikres at
mappe/gruppe i venstre side den aktuelle mappe/gruppe er
ikke tydelig nok. tydeligt markeret i venstre side.
2 Usikkert om brugeren ved, I hjælpen skal det tydeliggøres, at man
hvordan man kommer tilbage til skal trække i menuen, for at komme
visning af alle notifikationer tilbage til almindelig visning.
efter klik på øje.
- Hvis det tager tid at Dette kunne gøres ved et lille ikon, der
opdatere/oprette fortæller at applikationen loader
mapper/grupper skal brugeren (Tidwell, 2011, s. 468).
kunne se, at applikationen
arbejder.

53

HEURISTIK 2 – SAMMENHÆNG MELLEM SYSTEM OG DEN VIRKELIGE
VERDEN
Systemet bør tale det sprog brugeren taler og der bør være en sammenhæng mellem ting
der sker i systemet og brugerens mentale model for, hvordan systemet bør virke.

- Det er vigtigt for brugen af
applikationen, at de ikoner, der
benyttes er ikoner som
brugeren kender i forvejen.

HEURISTIK 3 – BRUGER-KONTROL OG –FRIHED
Systemet bør have mulighed for, at brugeren kan fortryde handlinger eller komme til-
bage til forrige stadie uden forlænget dialog.

- I Android-design benyttes
standard tilbage knap i samtlige
applikationer, det er vigtigt at
denne applikation også
overholder dette.
1 Det er ikke muligt for brugeren I senere versioner, kan det eventuelt
at fortryde sletning af en laves sådan, at slettede notifikationer
applikation. Dog kræver bliver gemt i en mappe i et antal dage.
sletning af notifikation 2-step,
derfor kun kategori 1.

HEURISTIK 4 – KONSISTENS OG STANDARDER
Systemet bør benytte de samme ord og handlinger alle steder. Så brugeren ikke er i tvivl
om ordet eller brug af handling.

Der er ingen problemer i applikationen med denne heuristik. De samme
ikoner bruges til de samme handlinger i hele applikationen.

HEURISTIK 5 – FORHINDRING AF FEJL
Systemet bør forudse handlinger fra brugeren og på denne måde forhindre fejl.

- Det er vigtigt at brugeren bliver Dette vil med fordel kunne skrives i en
gjort opmærksom på, at slettes introduktion til applikationen eller
en notifikation i Notify bliver alternativt i hjælp.
dokument, meddelelse eller
andet ikke slettet i den
tilhørende applikation.

54

HEURISTIK 6 – HELLERE GENKENDELSE END BRUG AF HUKOMMELSE
Systemet bør gøre handlinger, objekter og muligheder synlige så brugeren ikke skal
huske information fra en del af systemet til et andet.

2 Der er i prototypen kun lavet Der bør laves hjælp på alle visninger.
eksempel på hjælp på én
visning.
- Det er vigtigt at information om
log ind til værktøjer huskes af
applikationen. Så bruger ikke
skal indtaste log ind
informationer flere gange.

HEURISTIK 7 – FLEKSIBILITET OG EFFEKTIVITET I BRUGEN
Systemet bør have mulighed for, at brugere kan lave genveje og designe systemet til hans
brug.

Der er ikke problemer med applikationen i forhold til denne heuristik.
Brugeren kan selv vælge, hvilke værktøjer og mapper/grupper, der skal vises i
applikationen. Derudover har brugeren også selv mulighed for at vælge, hvilke
faneblade, der skal vises i højre side.

HEURISTIK 8 – ÆSTETIK OG MINIMALISTISK DESIGN
Systemet bør ikke indeholde information, der ikke er relevante for brugeren.

Der er ikke problemer med applikationen i forhold til denne heuristik.
Brugeren kan fjerne mapper/grupper eller faneblade som ikke findes
relevante.

HEURISTIK 9 – HJÆLP BRUGEREN MED AT OPDAGE OG KOMME
TILBAGE EFTER FEJL
Systemet bør give fejlmeddelelser der er simple og nyttige for brugeren.

- Der findes ingen
fejlmeddelelser i applikationen
endnu, men når disse laves, er
det vigtigt, at brugeren får
præcis besked om problemet.
For eksempel forkert kodeord
eller tabt forbindelse til
værktøj.

55

HEURISTIK 10 – HJÆLP OG DOKUMENTATION
Systemet bør have hjælp og dokumentation, der er let at søge i og som er fokuseret på
brugerens opgave.

- Det er vigtigt, at der laves en
introduktion til applikationen
på Google Play55, der fortæller,
hvad applikationen kan. Det vil
være en fordel, hvis brugeren
efterfølgende nemt kan finde
frem til denne introduktion.
- Det er ikke muligt at søge i den
nuværende hjælp, men på
grund af opbygningen af
hjælpen, så den fokuserer på
brugerens opgave, er dette ikke
et problem.

55 Androids sted til download af applikationer.

56

KOGNITIV INSPEKTION
Ved en kognitiv inspektion gennemgås brugergrænsefladen, ligesom ved
ekspert gennemgangen, af en eller flere eksperter. Forskellen ved denne
metode er, at inspektionen sker med udgangspunkt i typiske brugere og
brugeropgaver. (Wharton, Rieman, Lewis, & Polson, 1993).

Opgaverne vil blive gennemgået ud fra følgende parametre56, som tager
udgangspunkt i Donald Normans Action Cycle (Norman D. , 2002, s. 47).

 Vil brugeren forsøge at opnå den rigtige effekt?
o Vil brugeren forsøge at gøre det rigtige, ved de hvad de skal?
 Vil brugeren opdage, at den korrekte handling er til rådighed?
o Kan brugeren se at der er en knap, eller andet det er muligt at
interagere med.
 Kan brugeren koble handlingen til den ønskede effekt?
o Kan brugeren genkende ord eller billeder, der henviser til den
ønskede effekt?
 Hvis den korrekte handling er gennemført, vil brugeren se at alt er OK?
o Kan brugeren se, at der er sket noget? For eksempel i form af
feedback?

Den typiske bruger af Notify er en studerende, der ejer en Android tablet og er
fortrolig med brugen af denne. Derfor vil den kognitive inspektion blive lavet
med udgangspunkt i denne bruger. Testen vil blive gennemgået med den
opgave, som vil være den mest typiske for en bruger.

Opgave: Jeg vil se alle nye notifikationer, læse indholdet af den nyeste besked fra
CampusNet og efterfølgende svare på denne besked.

Inspektionen gennemgår ovenstående opgave med de nødvendige steps for at
løse opgaven.

56 Parametrene er oversat fra (Wharton, Rieman, Lewis, & Polson, 1993, s. 27)

57

INSPEKTION
Hvert step vil blive gennemgået ud fra brugerens synspunkt. Hvis der er tvivl,
om et step kan gennemføres korrekt, vil det blive beskrevet ud fra
ovenstående parametre.

1. Åbne applikationen

Notify: Viser alle notifikationer

Gennemgang:

 Dette er ok, da brugeren er vant til at benytte en tablet og
derfor ved, hvordan man åbner en applikation.

2. Klik på øje (for at vise beskeden)

Notify: Viser indholdet af den valgte notifikation. For eksempel
beskeden fra CampusNet.

Gennemgang:

 Der kan være et problem her, hvis den studerende aldrig har
benyttet sig af Notify før, eller ikke har hørt om alle
funktionerne. Det er ikke sikkert at den studerende ved, at det
er muligt at læse beskeden fra CampusNet i Notify.
Dog vil den studerende være vant til at bruge tablets, og han
vil derfor prøve at klikke på de forskellige ikoner, og dermed
opdage, at muligheden er til rådighed.
Ikonet kan være et problem, da det ikke er sikkert, at den
studerende kan koble øjet til handlingen om at læse beskeden.
Når den studerende først har klikket på øjet, vil han se
beskeden og vide at handlingen er gennemført.

58

3. Klik på pil (for at åbne applikationen, hvor der er mulighed for at
svare)

Notify: Åbner pop-up med spørgsmål om hvilken applikation,
der skal bruges til at åbne CampusNet.

Gennemgang:

 Hvis den studerende leder efter en knap, til at svare på
beskeden fra Notify, kan der opstå problem her, da dette ikke
muligt. Dog skal det igen huskes, at dette er en studerende,
der er vant til at benytte tablets, og derfor vil prøve at klikke
på andre muligheder.
Det pop-up vindue den studerende får frem ved klik på pilen,
er en standard Android funktion, og han vil derfor vide, hvad
dette betyder.
I første omgang vil den studerende måske blive i tvivl om, det
er det rigtige han har gjort. Han ønsker at svare på beskeden,
men bliver i stedet bedt om at vælge, hvilket program han
ønsker at åbne beskeden med.

4. Vælge hvilken applikation, der skal benyttes til at åbne beskeden.

Notify: Åbner indholdet fra notifikation i valgt applikation. Det
er nu muligt at svare på beskeden i for eksempel CampusNet
applikationen eller browseren.

Gennemgang:

 Dette er ok, da brugeren kender denne pop-up, og ved, hvad
der skal gøres.

59

OPSAMLING PÅ DEL 2
Notify er en applikation udviklet til studerende på DTU. Brugeren har
mulighed for at personalisere applikationen, så han kun modtager den
information, han finder relevant. Studerende har løbende været en del af
designprocessen, hvilket betyder, at deres accept af funktioner er sikret.

Brugertesten viste ydermere, at de studerende finder applikationen yderst
relevant, og alle deltagerne håbede på, at applikationen ville blive til noget.

Den heuristiske gennemgang og kognitive inspektion viste ingen store
usabilityproblemer med den nuværende version, men det vil være nødvendigt
løbende at lave tests i de senere versioner for at sikre brugervenligheden.

60

Ux prototype design

Recommended

Recommended

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (14)

Similar to Ux prototype design

Similar to Ux prototype design (20)

Ux prototype design