Forhistorisk arkæologi

1. MLF00933-II Syltholm VII, en syd
Lollandsk Jagtplads fra Ahrensburg
kulturen med bevarede faunalevn
Lolland
Femern
Syltholm VII

2. Lokaliteten fremkom ved
afgravning af udgravning-feltets
dybeste del.
MLF00933-II Syltholm VII
Situationsfoto fra udgravningen
Lokalitetens
placering
Neolitisk fiskegærde

3. Sand/Gytje
Gytje
Drift gytje/tørv
De fundførende lag indrammet med rødt
Over fundstedet er der akkumuleret over
2 meter sediment bestående af sand,
sandet gytje, gytje, tørv og/eller driftgytje.
Sedimenteringen er hovedsagelig sket
efter at fjorden blev dannet i området for
omkring 6500 år siden
Fundene lå i et 2 til 5 cm tykt siltet lerlag
De fundførende lag lå i kote minus 2,5

4. Dele af lokaliteten udgravedes i kvarte
kvadratmeterfelter.
Afsluttende gravedes grundet tidspres
et antal større felter
Den lave beliggenhed,
medførte jævnlig
oversvømmelse af
udgravningsfeltet

5. I udgravningens indledning fremkom en
skafttungpil, der med sine 5,5 cm længde og kun
0,7 cm bredde var af en noget atypisk form.
Da der ikke var paralleller i det Danske materiale gik der
nogen tid med diskussion inden der blev afklaret hvilke
kulturgruppe denne og lokaliteten skulle indplaceret i.

6. Sammen med den atypiske
skaftungpile fremkom også en
koncentration af fragmenterede
brændte knogler
To dateringer(kalibrerede) på dette
materiale gav følgende resultat
• 9752-9317 BC
• 9805-9369 BC
Overgang yngre Dryas/
Preboreal

7. Der blev fundet 4 hele- og 16
fragmenter af skafttungpile på
lokaliteten.
Materialet repræsenterede mindst 15
skaftungpile

8. Der blev fundet otte
blokke, både topolede
og enpolede blokke var
repræsenteret
Der fremkom to skrabere og et fåtal stikkelafslag.
Ratioen mellem skaftungpile og stikler/skrabere
indikerer at lokaliteten har været benyttet i en
kortere periode trolig en midlertidig jagt lejr

9. Skaftungpilene fra Syltholm var relativt lange
Deres gennemsnitlig længde var således langt over hvad vi
ser for materialet fra de to andre Lollandske Ahrensburg
lokaliteter, Ellebjerg og Sølbjerg
1. Lokalitet Gennemsnitlig længde
Syltholm VII 5,16 cm
Ellebjerg(Lolland) Ca. 3,5 cm
Sølbjerg I (Lolland) Ca. 3,5 cm
Stellmoor(Holsten) 3,78 cm
Siggelkow (Mecklenburg) 3,84 cm
Wustrow (Mecklenburg) 4,8 cm

10. Stellmoor Syltholm VII Wustrow
Både mod øst og mod vest er der
paralleller til vores store skaftungpile
Den variation i skaftungpilenes størrelse der ses ved flere af
Ahrensburg-kulturens lokaliteter er fraværende ved Syltholm
Skaftung spidser fra Stellmore -
variation i størrelse
5 cm

11. Den
baltiske
Is sø
Lolland
Mecklenburger
sø
Femern
Wustrow
Syltholm
Hintersee
Sjælland
I perioden var Lolland Falster landfast
med den østlige del af Mecklenburg
Hvorfor kun lange
skaftungpile?
• Aktiviteternes karakter
• Kronologi
• Jægerenes regionale
oprindelse
• Kombination af flere
faktorer?

12. Syltholm VII prosent antal
Retouch på skaftung slået fra
Ventral 54,00% 7
Dorsal(Hintersee type) 7,50% 1
Propel retouch 38,50% 5
13
Skaftungpilens spids placeret i
Distal ende 71,50% 5
Proximal ende 28,50% 2
7
Stor variation i produktionsteknik
indenfor ret få skaftungspidser

13. Syltholm VII´s placering i forhold til andre
Lollandske lokaliteter fra Ahrensburg kulturen
Bjerg – kontra holm
Ellebjerg
Sølbjerg
Syltholm VII
Sølbjerg 12 m.o.h
Ellebjerg 13 m.o.h
SyltholmVII -2,4 m.o.h
Sølbjerg og
Ellebjerg lå begge
højt i terrænet
Syltholm lå
modsat disse i en
lavning
20 km

14. Syltholm VII, lå placeret i
en lavning mellem to
højderygge skabt af det
sydøstbaltiske is fremstød.
Billedet til højre giver en indikation
på hvorledes datidens udsigten fra
lokaliteten trolig har været
Lokalitetens placering på reliefkortet

15. Materialet var meget
fragmenteret
Fragmentationsgraden skyldes i hovedsag
naturlige forhold som frost, o.l. i den lange
periode lokaliteten lå eksponeret.
Der udgravedes 4,2 kg
knogler på lokaliteten.
Faunalevn
-Brændt
-Let brændt
-Ubrændt

16. Tænder fra
hjortedyr
Forventninger bliver
ikke altid indfriet

17. ”Men der er ikke rensdyr at finde i
samlingen, der er helt sikker tale om
primært krondyr og rådyr. Det vil i så
tilfælde også være en endog meget
usædvanlig fauna for en Ahrensburg
lokalitet, faktisk så usædvanligt at min
første tanke er om der måske kunne
være tale om en senere deponering eller
opblanding med andre tidligere levn? ”
Taxon Art Antal
Sus sp. Svin 8
Cervus
elaphus Krondyr 27
Capreolus
capreolus Rådyr 8
Cervidaesp. Hjort 3
Cervidae/rangifer sp. hjort/rensdyr 1
Felis silvestris Vildkat 1
Sciurus vulgaris Egern 2
Arvicola terrestris Mosegris 4
Muridae sp. Mus 5
Rodentia sp. , stor Gnaver 2
Aves Fugl 1
Mammalia Uspec. Pattedyr 57
Artsliste
MLF00933-II
Indsat under(lyseblå); Pernille Bangsgaard,
Statens Naturhistoriske Museum
kommentar til artslisten

18. Bioturbation
En hasselnød fundet i nedre del af det siltede ler,
er blevet dateret til ca. 5200 f. Kr. Nødden er
måske gravet ned af en (Ertebølle)mus
Lokaliteten synes dannet
ved et eller et mindre antal
besøg omkring 9500 f. Kr.
Spredningen af ildskørnet
flint indikere at det har
været flere end et bålsted
ved lokaliteten
Ildskørnet flint

19. Når Knoglematerialet er så
fragmenterede
kan kun en mindre del artsbestemmes
Derfor har vi en række knogler til en
række zooMS test.
Måske finder vi de manglende rensdyr?
Eller vi overbeviser eventuelle skeptikere
om at de reelt havde krondyr, rådyr og
eventuelt svin på den Sydlollandske
menu?
Artsbestemmelse ved hjælp af knoglernes
indehold af kollagen protein

20. Vi arbejder videre med lokaliteten
Og når vi har fået dateret de
artsbestemte knogler,
vender vi måske tilbage med - Danmarks
ældste Rådyr, et af de ældste Krondyr
eller et meget gammelt Svin….
Samt forhåbentligvis med mere viden
omkring hvem disse dyrs banemænd var
Museumsinspektør
Bjørnar Måge
Museum Lolland Falster