Inspirations materiale gamle danske plantesorter

1. INSPIRATIONSMATERIALE
Gamle danske nytteplanter
Af Østjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum ◦ 2015

2. Indhold
1. Om dette materiale
2. Æbler
Butteræble
Bøghs Citronæble
Marselisborg Sommeræble
Oudrupgårds Høstæble
Ringkloster Kammerjunker
3. Rabarber
4. Stikkelsbær og kirsebær
5. Humle, peberod, jordskokker og skalotteløg
6. Ærter og bønner
7. Kartofler, ribs og jordbær
8. Korn (Rapport af agronom Anders Borgen)
Kornsorter og lokal tilknytning
Vinterhvede
Vårhvede
Dværghvede
Buttet hvede, Turgidum eller Engelsk Hvedesort
Spelt
Enkorn og emmer
Havre
Vinterhavre
Nøgen havre
Byg
Nøgenbyg
Vinterbyg
Vinterrug
Midsommerrug
Vårrug
Hirse
Anskaffelse af såsæd
9. Hvor kan jeg erhverve planterne?
10. Hvor kan jeg søge flere oplysninger?

3. 1. Om dette materiale
Dette materiale er til dig, der vil vide mere om og måske dyrke gamle danske nytteplanter. Vi
fokuserer på have- og markplanter, som har en særlig tilknytning til Østjylland og kunne have
interesse for østjyske fødevarevirksomheder. Desuden oplyser vi, hvor du kan få mere at vide og
erhverve historiske nytteplanter.
Det kan dokumenteres, at en del fødevareplanter har deres oprindelse i Østjylland, mens andre har været særlig
udbredte og almindeligt anvendt i området. For en del sorters vedkommende foreligger der dog ikke sikker
dokumentation for deres geografiske oprindelse, da der kun i begrænset omfang har været forsket i skriftlige kilder,
der kunne indeholde disse oplysninger. Sorterne kan meget vel have været dyrket i Østjylland og er derfor
interessante for østjyske fødevarevirksomheder.
Vores viden om de sorter, der i særlig grad har været anvendt i Østjylland, er heller ikke komplet for alle arters
vedkommende. Der indsamles løbende ny viden og med tiden får vi et bedre overblik over, hvad der har været
dyrket hvor. Da listen over arter af nytteplanter anvendt í fødevareproduktionen er temmelig omfattende,
præsenterer dette materiale alene eksempler på arter og sorter, der kunne have interesse for en moderne
fødevareproduktion. Har du interesse i at iværksætte produktion af andre plantearter, bistår Dansk
Landbrugsmuseum gerne med hjælp og henvisninger.

4. 2. Æbler
Der findes 264 forskellige, lokale danske æblesorter, hvoraf
41 stammer fra eller har en særlig tilknytning til Østjylland.
Samtlige sorter findes i Dansk Landbrugsmuseums
æbleplantage, ligesom de også findes hos Pometet i Høje
Taastrup, som er en forskningsinstitution under Københavns
Universitet.
De 41 østjyske sorter er: Aabyæble, Barritskov Madæble,
Brostrøm Guldreinet, Butteræble, Bøghs Citronæble,
Comtesse Johannes Æble, Gråmølle Æble, Herschendsgave,
Holmæble, Højbjerg Kalvil, Højbjerg Sommeræble, Karen
Blixen, Kathrineæble, Kattehovedæble Samsø, Kronprins
Frederiks Taffelæble, Kyholm Reinette Samsø, Lunds Doucin,
Markussens Æble, Marselisborg Sommeræble, Mikkel Peders
Æble, Ondrup Moseæble, Ondrup Sommeræble,
Oudrupgårds Høstæble, Prinsesse Anne Marie, Prinsesse
Benedikte, Prinsesse Margrethe, Ringkloster Kammerjunker,
Risskov Rambour, Rosenholm, Rosenholm Samsø, Signe
Tillisch, Spiseæble fra Vejle, Stjerneæble nr. 1, Stjerneæble
nr. 2, Søde Æbler fra Aalsrode, Terndrup Æble, Thoras
Æble, Thyrislund, Tjele Æble, Tyrrestrup og Æbeltoftæble.
For de fleste sorters vedkommende har vi oplysninger om,
hvem der har fremavlet sorten, hvornår det er sket og i
visse tilfælde også andre kulturhistoriske oplysninger knyttet
til sorten. Se fem udvalgte eksempler på næste side.

5. 2. Æbler – østjyske eksempler
Butteræble, Bøghs Citronæble, Marselisborg Sommeræble, Oudrupgårds Høstæble, Ringkolster Kammerjunker
Butteræble
Butteræblet stammer fra en fæstegård under Rosenholm ved Hornslet og er fra 1813. I fæstebrevet fra dette år
pålægger herremanden fæsteren ”sporenstregs at plante et antal abildtræer på gården”. Den samme familie
fæstede gården fra 1700-tallet og købte den senere til selveje. Familien Rasmussen på gården har altid kaldt æblet
Butteræble. Der er tale om et spiseæble, der er tidligt modent og allerede kan høstes i august.
Bøghs Citronæble
Denne sort stammer fra herregården Stensballegård ved Horsens. Planteskoleejer G.J. Bøgh fandt træet, da han i
1800-tallet rejste rundt på egnen for at finde egnede æbletræer til opformering. Træet er første gang beskrevet i
1863 og blev senere anbefalet til plantning i Jylland i 1888. Sorten kendes også under navnene Stensballegårds
Høstcitronæble, Høstcitronæble, Barritskov Kærnestensæble og Kærneæble. Der er tale om et godt spiseæble, som
er modent allerede i august. Det er velegnet til marmelade, most og mos, men ikke særlig anvendt i køkkenet på
grund af sin lille størrelse.
Marselisborg Sommeræble
Dette æble stammer fra Marselisborg ved Aarhus og er fra 1850. Sorten kendes også under navnet Marselisborg
Store Sommeræble. Æblet er meget tidligt modent og kan nogle år plukkes allerede i slutningen af juli.
Oudrupgårds Høstæble
Sorten stammer fra Oudrupgård ved Horsens og er opkaldt efter gården, hvor den blev fundet omkring 1898 af
planteskoleejer G.J. Bøgh, der også fandt Bøghs Citronæble og Tyrrestrup-sorterne. Æblet blev udstillet i Horsens og
Tivoli i København i 1900. Sorten er på Aarhus-egnen kendt som Kongeæble, ligesom den kendes under navnene
Oudrupgård og Oudrupgårds Stribede Høstæble. Der er tale om et godt spiseæble, som er modent i slutningen af
august.
Ringkloster Kammerjunker
Æblet er fundet på Ringkloster ved Skanderborg Sø. Det menes at være kommet til Danmark med munkene i
middelalderen. Andre oplysninger angiver, at sorten er dannet omkring 1800. Uanset oprindelsen har sorten været
kendt siden 1877. Æblet er et spiseæble, som er modent fra september-oktober.

6. 3. Rabarber
I Danmark er der registreret 81 forskellige
rabarberkloner (sorter), hvoraf to stammer fra
Østjylland.
Samtlige kloner findes på Aarhus Universitets
afdeling for Fødevarevidenskab i Aarslev på Fyn.
Af de 81 kloner er ca. 50 af dansk oprindelse, og de
findes i Den Landbrugsbotaniske Have på Dansk
Landbrugsmuseum. Klon nr. 75 er indsamlet i
Mariager, mens klon nr. 76 er indsamlet i Aarhus.

7. 4. Stikkelsbær og Kirsebær
På Dansk Landbrugsmuseum findes ca. 75 forskellige
stikkelsbærsorter og ca. 60 forskellige kirsebærsorter.
Materialet er indsamlet af Pometet i Høje Taastrup, der
ikke kan oplyse, om der er sorter, som stammer fra
Østjylland.

8. 5. Humle, peberrod, jordskokker og skalotteløg
Aarhus Universitets afdeling for Fødevarevidenskab i
Aarslev på Fyn har kloner (sorter) af humle, peberod,
jordskokker og skalotteløg. Planterne er en blanding
af forskellige forædlingsprogrammer og indsamlinger,
der har været gennem tiden.
Umiddelbart har afdelingen ikke kendskab til sorter af
de fire planter, som har en særlig tilknytning til
Østjylland – med undtagelse af to kloner af peberrod:
nr. 52 stammer fra Ørum på Djursland, mens nr. 57
er fra Samsø.
I Den Landbrugsbotaniske Have på Dansk Landbrugs-
museum findes en dubletsamling af de ca. 25
humlekloner, som findes i Aarslev.

9. 6. Ærter og bønner
Formand for Foreningen Frøsamlerne Lila Tovle
oplyser, at der er knyttet lange og spændende
historier til flere sorter ærter og bønner. Kontakt
foreningen for en afklaring af, hvorvidt udvalgte
sorter har en særlig tilknytning til Østjylland.

10. 7. Kartofler, ribs og jordbær
Ingrid Nolde fra Samsø, der er medlem af Foreningen Frøsamlerne, oplyser følgende vedrørende kartofler, ribs og
jordbær:
Sydens Dronning
”Denne kartoffelsort blev dyrket hemmeligt på Samsø i 100 år, indtil den for nogle år siden ved en DNA-test blev
identificeret som Sharps Express. Det er muligt, at I allerede har den på Gl. Estrup. Jeg havde en del kontakt med
[jeres gartner] Mette Frisk i sin tid. Det er jo en fantastisk og morsom historie om denne kartoffels indførelse og
dyrkning på øen. Sydens Dronning blev meget værdsat, fordi den er tidlig og lækker.”
Gommesens Hvide Ribsbusk
”Der står utrolig mange hvide ribsbuske i de gamle haver herovre. For nogle år siden fik jeg en busk af en
museumsgæst med hele den lange historie i Gommesen-slægten.”
Dybdahl Jordbær
”Jeg har ikke en nedskrevet historie om dem, men har talt med mange gamle samsinger, som mener, at Dybdahl er
det allerbedste og eneste rigtige jordbær i landet. Det er meget sødt og meget skrøbeligt, og det kan jo ikke
transporteres langt og er derfor anvendeligt i et lille lokalsamfund.”
I Den Landbrugsbotaniske Have på Dansk Landbrugsmuseum findes ca. 40 forskellige sorter af ribs og 15 forskellige
danske jordbærkloner.

11. 8. Korn (Rapport af agronom Anders Borgen)
Der er en stigende interesse for lokalt producerede
fødevarer og for fødevarer, som har historisk eller anden
konkret relation til det område, de er produceret i. I
forbindelse med projektet Østjyllands Spisekammer
ønsker Dansk Landbrugsmuseum at rådgive østjyske
fødevarevirksomheder om de østjyske fødevarers
historie, herunder hvilke kornsorter, der har oprindelse i
eller på anden måde har haft dyrkningsmæssig betyd-
ning i Østjylland.
Denne rapport forsøger at give en introduktion til emnet.
På hjemmesiden http://www.kulturplanter.dk kan man
finde links til yderligere informationer om de enkelte
sorter. Desuden er der indskannet tekster fra en del af
den litteratur, som danner baggrund for denne rapport.
Kornsorter og lokal tilknytning
Korn blev tidligere dyrket ved, at landmænd tog såsæd
af deres kornproduktion eller byttede eller handlede sig til
såsæd lokalt. Derfor var der lokale og regionale forskelle
mellem kornet, og jo længere man går tilbage i tiden, jo
større har de geografiske forskelle nok været. Dette korn
kaldes landsorter i modsætning til forædlede sorter. Det
karakteristiske ved forædlede sorter er, at der er udvalgt
i planterne for at udvikle en sort med en høj grad af
ensartethed. I moderne sorter i en grad, at alle planter i
marken er genetisk identiske.
Hvede, byg og havre er selvbestøvende og i princippet vil
de ikke forandre sig ved gentagen dyrkning. Imidlertid vil
der i naturen altid forekomme mutationer, krydsninger og
andre ændringer i de arvelige egenskaber, som gør, at der
med tiden vil opstå ændringer. Selv en forædlet ensartet
sort af selvbestøvende arter vil derfor med tiden udvikle sig
til en landsort, hvis den i tilstrækkeligt mange årtier bliver
dyrket uden at fjerne afvigende typer.
I genbankerne kan man finde landsorter, men i praksis er
landsorterne i genbankerne ofte meget ensartede, da de
enten i forbindelse med indsamlingen eller senere er blevet
udsat for selektion, som har fjernet større eller mindre dele
af diversiteten. Ofte dækker betegnelsen landsorter
således over en mere eller mindre snæver slektion af
planter fra den pågældende landsort.
Efter at landsorterne blev afløst af forædlede sorter, kan
kornsorter i Danmark ikke længere relateres til en bestemt
region. Pajbjergfonden har som den eneste østjyske
planteforædlingsstation siden starten af 1900-tallet ligget i
Dyngby nær Hov ved Odder. Fra 1947 har også Sejet
Planteforædling ligget nær Horsens, men ud over, at deres
planteforædling er foregået i Østjylland, kan relationen ikke
siges at være specielt rettet mod Østjylland, idet sorter
herfra har været anvendt i hele landet, ligesom sorter fra
Tystofte, Abed, Trifolium og andre har været anvendt i
Østjylland.

12. Tilbage i starten af 1800-tallet omtales de danske
landsorter som den gule hvede, der blev dyrket i
Østdanmark og om den brune hvede, der blev dyrket i
Vestdanmark. Hvede har dog været en afgrøde, der kun
blev dyrket i begrænset omfang, især i Jylland. Den
danske hvededyrkning var koncentreret især på Lolland,
Falster og Møn.
Hvede er en næringskrævende afgrøde, og før indførel-
sen af kløver, mergling og forbedret gødningshåndtering
har almindelige bønder prioriteret dyrkning af mere nøj-
somme afgrøder. I 1870’erne udgjorde hvededyrkningen
i Danmark således kun 3,6 % af landbrugsarealet.
I Østjylland har der utvivlsomt været dyrket både gul og
brun hvede. Østjylland har geografisk nærhed med de
mere næringsfattige jorder i Vest- og Nordjylland, og på
sandjorde i Østjylland har den brune hvede måske haft
fordele, mens den gule hvede nok har været den mest
udbredte. Gul hvede er det, man i dag med inspiration
fra engelsk vil kalde hvid hvede, mens den brune hvede
har mørkere kerner og kaldes rød hvede.
Der findes i dag kun en enkelt hvedesort, som med
sandsynlighed kan betegnes som en oprindelig gul dansk
hvede: sorten Lading Skæghvede. Oprindelsen er
ukendt, men navnet sandsynliggør, at det er en landsort,
som kommer fra landsbyen Lading mellem Aarhus og
Viborg.
Af hvedesorter med mørkere kerner findes der i den
russiske genbank to sorter, som er indsamlet i Danmark i
starten af 1900-tallet. Det er usikkert, hvor disse sorter
20343 og 20354 er indsamlet, men det er sandsynligt, at
Vavilov Instituttet i Sct. Petersborg har oplysninger om
det. NordGen har gennemført et repatrieringsprojekt, hvor
sorterne og oplysninger om dem er kommet til NordGen
og vil blive tilgængelige. Der findes to sorter i NordGen,
hvis oprindelse er ukendt, men som kan være gamle
danske landsorter: Skæghvede – Hvid Glatavnet
(NGB9001), Øst (NGB4786). De kan ikke med sikkerhed
relateres til Østjylland, men det kan heller ikke udelukkes.
I løbet af 1800-tallet blev de danske landsorter afløst af
importerede hvedesorter fra især England og Tyskland. En
udbredt sort i midten af 1800-tallet var Kolbehveden.
Omkring år 1900 begyndte man i Danmark at forædle nye
hvedesorter ved krydsning mellem sorter eller ved
udvælgelse af afvigende planter i udvalgte sorter. Næsten
al dansk planteforædling bygger på de importerede sorter,
især den skotske sort Squarehead. Den eneste undtagelse
er sorten Als, som er udvalgt fra en landsort fra Als.
Sorten Als blev den mest dyrkede hvedesort i Danmark i
tiden op til 2. verdenskrig.
8. Korn - Vinterhvede

13. 8. Korn – Vårhvede
Vårhvede har kun været dyrket i begrænset omfang
i Danmark og Østjylland. Der findes ingen gamle
sorter, som med sikkerhed kan relateres til Danmark.
På denne baggrund er det pudsigt, at de fleste vil
tænke på vårhveden Ølandshvede og måske Dalana
hvede – som er de to mest udbredte gamle korn-
sorter, der dyrkes og kan købes i Danmark – når
man taler om gamle kornsorter. Dette skyldes, at
Hans Larsson fra Sveriges Lantbruksuniversitet har
været en af pionerene i Skandinavien i arbejdet med
de gamle kornsorter. Han har taget især gamle
svenske sorter ud af genbanken og selekteret i
materialet og fundet frem til nogle linjer, som han
synes var gode. Det danske arbejde med gamle
sorter, som startede for små ti år siden, er startet
med at arbejde med Larssons selektioner side-
løbende med, at der også er taget danske sorter ud.
Da vårhvede generelt giver den bedste bagekvalitet,
er det de svenske vårhvedesorter, der har fået den
største udbredelse, selvom vårhvede altså genetisk
og kulturhistorisk ikke kan siges at bygge på nogen
dansk tradition.
Der er en enkelt sort af vårhvede i genbanken, hvor
der står, at den kommer fra Danmark, og det er
sorten Østby. Imidlertid dækker den danske reference
over, at den kommer fra den danske Landbohøjskoles
genbank, men ikke nødvendigvis, at sorten har været
dyrket i Danmark. Der er to landsbyer i Danmark, der
hedder Østby, og hvoraf den ene ligger på Djursland,
men sandsynligvis refererer navnet efter min
overbevisning til den norske by Østby, idet der findes
oplysninger om en norsk landsort ved navn Østby. Der
findes ingen litteraturreferencer, der nævner en dansk
sort ved navn Østby.

14. 8. Korn – Dværghvede
Dværghvede (Triticum compactum) var den første
hvedeart i Danmark med nøgne kerner. Arten minder
om almindelig hvede, men har et kort kompakt aks
og små kerner.
Vor tids dværghvede har en dårligere bagekvalitet
end almindelig hvede, men om det også har været
tilfældet med oldtidens sorter vides ikke.
Dværghveden har på et tidspunkt krydset sig med
emmer, og dette gav sandsynligvis ophav til den
europæiske spelt. I hvert fald kan man finde genetiske
spor af emmer og dværghvede i spelt, som ikke findes
i moderne sorter af almindelig hvede. Imidlertid har
både almindelig hvede, dværghvede og spelt samme
kromosomtal, og de kan og har gennem tiden krydset
sig med hinanden, så det kan være vanskeligt helt at
adskille arterne og spore deres oprindelse.
Der findes dværghvede af både vår- og vinterform i
NordGen, men ingen af dem har en dokumenteret
oprindelse i Østjylland eller Danmark.

15. 8. Korn – Buttet hvede, Turgidum eller Engelsk Hvedesort
Den almindelige hvede har 32 kromosomer, mens
de mere primitive former som durum og emmer kun
har 28. Den endnu mere primitive énkorn har kun
14 kromosomer. Der er altså tale om helt adskilte
arter.
Også inden for grupper med samme kromosomtal
taler man om adskilte arter, selvom de principielt
godt kan krydse med hinanden. Det skyldes, at de
har forskellige egenskaber, og at man ud fra deres
genetiske egenskaber kan se, at de har forskelligt
genetisk ophav.
Den mindre kendte hvedeart Triticum turgidum har
ligesom durum og emmer 28 kromosomer. Den
dyrkes kun sjældent i dag, men i 1800-tallet var det
en udbredt kornart i Danmark, og også tidligere har
hvede i Danmark sandsynligvis været mere eller
mindre en blanding mellem almindelig brødhvede og
turgidum. Undersøgelser af korn fra meget gamle
stråtage tyder i alt fald på, at dette var tilfældet i
England. Her er teorien, at turgidum blev bragt til
England af Normannerne, som i vikingetiden havde
taget det med fra Middelhavsegnene, og det
sandsynliggør, at noget tilsvarende har været
tilfældet i Danmark. Der findes således former af
turgidum, som er tilpasset nordeuropæisk klima, i
modsætning til durumhveden, som er bedre tilpasset
længere sydpå.
I 1800-tallet dyrkedes en del såkaldt Manchester
hvede og Riwett hvede, og der er sandsynligvis tale
om turgidum hvede. Der dyrkes mig bekendt ikke
turgidum hvede i Danmark i dag, men NordGen har
flere accessioner af turgidum af ukendt herkomst.

16. 8. Korn – Spelt, énkorn og emmer
Spelt
Spelt blev dyrket i Danmark i oldtiden, men der er
ikke noget der tyder på, at spelt har været dyrket
udbredt i Danmark i nyere tid. Det er derfor lidt
overraskende, at der i den russiske genbank Vavilov
ligger en accession af spelt, som er indsamlet i
Danmark i 1928. Vavilov Instituttet har oplysninger
om detaljerne vedrørende indsamlingsdata og har
givet sorten nummeret K23291.
Énkorn og emmer
Énkorn og emmer var sammen med nøgenbyg de
første afgrøder, som blev dyrket i Danmark, da
agerbruget kom hertil. Både énkorn og emmer har
fastsiddende avner, og da dværghveden kom til
Danmark i bronzealderen, forsvandt disse afgrøder
stille og roligt ud af mark og køkken i Danmark.
Enkelte steder på Gotland, Øland og visse andre
steder i Skandinavien er der fundet énkorn og emmer
som en del af landsorter og også i det sydligere
Europa er der bevaret sorter af énkorn og emmer,
som kan bruges til at genoptage dyrkningen af disse
oprindelige kornarter.

17. 8. Korn – Havre
Havre fandtes tidligere i tre-fire former. Den grå
havre blev dyrket på sandjordene, især i Vest- og
Nordjylland samt Nordsjælland, mens den gule og
hvide havre blev dyrket på de almindelige gode
landbrugsjorder især i Østjylland og på øerne. Gul
og hvid havre er stort set det samme; forskellen
kan kun ses i ultraviolet lys. Den sorte havre havde
et stivere strå og blev derfor dyrket på næringsrige
lavbundsjorder og i marsklandet i Sønderjylland.
Allerede tidligt i 1800-tallet har man været bevidst
om disse forskelle i havretypernes egnethed til
forskellige jordtyper, og sorthavre er således blevet
dyrket på lavbundsjorder og grå havre på sand-
jorder i Østjylland såvel som i andre regioner. Den
gule og hvide havre har dog været den dominerende
havretype i Østjylland og i resten af Østdanmark.
Den oprindelige gule og hvide havre blev i 1800-tallet
i stigende grad rendyrket på udvalgte gårde og
leveret som såsæd til landbruget. De mest kendte
gårde er Frøslevgård og Thurebygård på Sjælland
samt Hessel og Katholm ved Grenå. Sidstnævnte gik
under navnet Grenå havre, som kan siges at være en
underkategori under betegnelsen Dansk havre. Der
findes ikke længere kornprøver af Grenå havre, men
der findes prøver af typen Dansk havre hos NordGen.
Senere dansk havreforædling bygger i vid udstræk-
ning på Dansk havre, og havresorterne fra dansk
planteforædling langt op i 1900-tallet kan siges at
være efterkommere af de oprindelige danske
landsorter af havre. Der er dog ingen havresorter, der
specifikt kan relateres til Østjylland, om end der hos
NordGen findes to havresorter med oprindelse tæt på
Østjylland: Bur og Støvning.

18. 8. Korn – Vinterhavre og Nøgenhavre
Vinterhavre
Der er ikke tradition for at dyrke vinterhavre i
Danmark, hvilket blandt andet skyldes, at de sorter
af vinterhavre, som har været afprøvet, har dårlig
overvintringsevne i vores klima.
Hos NordGen findes tre gamle vinterhavresorter:
Grey Winter, Sort vinterhavre og Hvid vinterhavre,
men oprindelsen er uvis. Disse sorter har en bedre
vinterfasthed end de moderne sorter, men kernerne
er mindre og udbyttet muligvis også lavere. I
England dyrkes en del vinterhavre, og der findes
også nøgen vinterhavre. Jeg har selv en population
af vinterhavre med høj genetisk diversitet, og den
har de seneste år overvintret udmærket, inklusiv
2012-13 som var en hård vinter. Med tiden kan
dette således blive en ”moderne landsort”.
Nøgenhavre
Havrekernerne har fastsiddende avner, som må
fjernes, før de kan bruges til havregryn, mel eller
anden menneskeføde. Tidligere blev havre primært
brugt til hestefoder, hvor avnerne ikke er nogen
ulempe. Der findes imidlertid havretyper, hvor
avnen falder af under tærskningen. For ikke-
industriel forarbejdning af havre kan også
Nøgenhavre være interessant.
Den oprindelige nøgne havre (Avena nuda) er en helt
anden primitiv art med små kerner og lavt udbytte:
Det er blevet forsøgt, men den har aldrig vundet
udbredelse i dansk landbrug. Senere er der udviklet
nøgne typer ud fra almindelig havre. Denne type har
mere realistiske udbytter og kunne være interessant
for små lokale fødevareproducenter i Østjylland.
Hvede med nøgne kerner har været dyrket i omkring
6000 år. Sammenlignet med dette er Nøgenhavre en
forholdsvis ny afgrøde, og nøgen havre er fortsat ikke
tilpasset et liv uden de beskyttende avner. Kernerne
er forholdsvis lange og tynde og beskadiges let under
tærskningen, hvilket kan resultere i spireskader.
På ældre sorter af Nøgenhavre er kernerne behårede,
hvilket kan give en lidt bitter smag og en ubehagelig
fornemmelse i munden. Der findes nu moderne
ubehårede sorter, blandt andet den canadiske sort
Gehl. Nøgenhavre kan altså ikke siges at være en
gammel afgrøde med tilknytning til Østjylland, men
kunne alligevel godt være en interessant afgrøde for
fremtidens lokale fødevareproducenter.

19. 8. Korn – Byg
Byg kan inddeles i to typer: den 2-raddede og den
6-raddede byg. De gamle 6-raddede bygtyper havde
kortere væksttid end de 2-raddede og blev derfor
brugt til sen såning, hvor den 2-raddede ikke kunne
nå at modne.
Der er ikke noget, der tyder på, at byggen har
været geografisk opdelt i landet. Til gengæld er der
flere indsamlinger af kornsorter, hvis navne peger
på en geografisk oprindelse i Østjylland. Navnet
Søballe byg (NGB8906) kan referere til landsbyen
Søballe mellem Skanderborg og Hammel.
Lynderupgård (NGB9529) og Støvring (NGB4641)
refererer muligvis til oprindelse i Himmerland, mens
sorten Varde (MGB8861) peger sydpå. Sorterne
Stensgård (NGB9469 og NGB13415) og Nordgården
115 (NGB9621) kan komme mange steder fra, da
mange danske gårde har disse navne.
I 1800-tallet blev de danske landsorter gradvist
skiftet ud med importerede sorter fra England og
Tyskland. Først Chevallier og senere Pentice fik
meget stor udbredelse, men også sorter som
Goldthorpe blev dyrket på grund af sine store kerner,
og Flynderbyg (= Imperial) blev dyrket på grund af
sit for datiden stive strå.
Som en af de første begyndte redaktør Erhard
Frederiksen allerede i slutningen af 1800-tallet at
forædle især 6-radet byg, og i mange år var hans byg
den mest dyrkede byg af denne type. Senere kom
Karlsbyggen og Abed Juli byg til. Efterhånden som
mekaniseringen og selvejet gjorde det muligt at
færdiggøre såningen tidligere og malterierne foretrak
den 2-raddede bygtype, forsvandt de 6-raddede
bygtyper fra dansk landbrug.
Danmark har meget stolte traditioner for bygforæd-
ling, og nordeuropæisk bygforædling bygger i vid
udstrækning på danske sorter fra starten af 1900-
tallet, især to søstersorter Maja og Kenia fra Abed på
Lolland, begge fra 1927. Imidlertid er disse forædlet
ud fra sorterne Binder, som oprindelig kommer fra
Böhmen/Tjekkiet, og Guld, der oprindelig kommer fra
Gotland. Kun i mindre grad er de oprindelige danske
landsorter anvendt i forædlingen af moderne sorter.
De bygsorter, der har været dyrket i Østjylland, har
således op gennem 1900-tallet været de samme,
som har været dyrket andre steder i Danmark.

20. 8. Korn – Nøgenbyg og vinterbyg
Nøgenbyg
Nøgenbyg er en af de mest dyrkede afgrøder i de
ældste agerbrugskulturer i Danmark, og den har
sandsynligvis primært været anvendt til grød og
brød. I løbet af bronzealderen blev den afløst af
dækket (avnklædt) byg og anvendelsen skiftede
samtidig til øl. I de seneste 2000 år har byg i Dan-
mark hovedsagligt været dækket byg til malt og
foder, og der er mig bekendt ikke bevaret Nøgenbyg
fra Danmark. Derimod har Nøgenbyg været udbredt
i Tibet og Himalaya og også visse steder i Skandi-
navien er der bevaret lokal dyrkning af Nøgenbyg,
hvorfra der nu kan hentes korn til genoptagelse af
dyrkningen.
Nøgenbyg og dækket byg minder meget om
hinanden, når det angår indholdsstoffer, så forskellen
består især i, at avnen falder af Nøgenbyggen under
tærskningen. Nøgenbyg byder derfor på en mulighed
for at arbejde med et fuldkorn af byg, hvilket kan
være relevant ved anvendelse af både hele kerner og
mel.
Vinterbyg
Byg blev tidligere stort set kun dyrket som vårbyg.
Meldug har altid været en meget alvorlig plante-
sygdom i byg, og meldug fra vinterbyggen kan smitte
vårbyggen. Frem til omkring 1970 var vinterbyg
derfor forbudt i Danmark, men dyrkningen blev
tilladt, da man i stigende grad begyndte at bekæmpe
meldug med pesticider. Senere er pesticiderne blevet
suppleret med resistensgener.
Der er kun ganske få gamle vinterbygsorter fra
Danmark, blandt andet Lyngby A og Lyngby B. Også
nøgenbyg dyrkes primært som vårbyg, men der
findes nøgen vinterbyg af udenlandsk oprindelse.

21. 8. Korn – Vinterrug 1:2
Rug er i modsætning til andre kornarter fremmed-
bestøvende. Det betyder, at rugmarker, der dyrkes i
nærheden af hinanden, vil krydse med hinanden. Det
betyder også, at de enkelte planter i en rugmark er
forskellige fra hinanden og vil konkurrere med
hinanden. Derfor vil rug ændre sig fra år til år og fra
sted til sted for hvert år den dyrkes.
I modsætning til byg, havre og hvede, hvor en gammel
sort kan dyrkes gentagne gange og stadig nogenlunde
beholde sine oprindelige egenskaber, så er en rugsort
langt mere dynamisk. Rug vil forandre sig og kan kun
bevares tilsyneladende uforandret ved systematisk
udvælgelse af planter, der ligner og har de egenskaber,
som man ønsker at bevare. Permanent forædling er
således en nødvendighed for at bevare rugen. Dette
har således betydning for forståelsen af, hvad der
menes med en gammel rugsort. Ligeledes har det
betydning for den praktiske håndtering af de gamle
rugsorter, hvis man ønsker at genopdyrke en gammel
rugsort.
Med fortidens såsædsystem, der byggede på land-
sorter, som blev vedligeholdt på gårdene, ville det ikke
være muligt at have både vårrug og vinterrug, da de
ville krydse med hinanden og dermed ødelægge
hinandens egenskaber. I starten af 1800-tallet
dyrkedes der derfor kun to typer rug i Danmark:
den brune rug og den danske rug. Begge er vinterrug.
Vårrug har været dyrket i begrænset omfang og
længere tilbage i historien.
Den brune rug blev også kaldt hederug eller småkernet
rug, og den dyrkedes på de magre jorder især i Vest-
og Nordjylland. Den havde en høj klidandel og var
meget nøjsom. Den danske rug blev dyrket på de bedre
jorder, men blev i løbet af 1800-tallet afløst af eller
opblandet med Provsti rugen, der kom fra Holsten.
Samtidig blev der indført sorter fra Tyskland med
stærkere strå, blandt andet Bestehorn og Schlanstedt,
og fra Frankrig kom Campine rug.
I starten af 1900-tallet kom Petkus fra Polen og
Brattingborg rug fra Samsø, og disse to sorter blev
totalt dominerende i starten af århundredet. Petkus rug
blev dyrket i hele Nordeuropa og søgen efter en
oprindelig dansk rugsort kan med rette koncentrere sig
om Brattingborg rugen. Der er usikkerhed, om den har
sine genetiske rødder i den oprindelige brune hederug,
eller om den er udviklet af fransk rug fra Bretagne. Den
blev udviklet på Brattingborg på Samsø ud fra rug fra
Viborg, men det er usikkert, om rugen ved Viborg er
oprindelig lokal hederug eller om det var rug, som fra
Bretagne blev indført til Viborgegenen. Sorten blev også
kaldt Bretagnerug, men der kan være tale om det, man
på nudansk ville kalde et markedsføringstrick. Dyrk-
ningsegenskaberne med forholdsvis få mørke kerner og
en sort, der klarer sig godt på de magreste danske
jorder, tyder på, at det helt eller delvist er oprindelig
hederug, der er det oprindelige ophav.

22. 8. Korn – Vinterrug 2:2
Den oprindelige Brattingborg rug findes sandsynlig-
vis ikke længere i nogen samling, men en sort ved
navn Borris Perlerug blev senere udviklet fra
Brattingborg rugen og skulle være særlig egnet til
magre jorder. Borris Perlerug må således betegnes
som et godt bud på en arvtager efter de oprindelige
danske rugsorter. Sorten findes hos NordGen.
En anden sort, som påkalder sig interessen i
søgningen efter oprindelig jysk rug, er Tjelerugen.
Sorten ligger hos NordGen, ligesom den findes i
Landbohøjskolens kornsamling. Det er uvist, hvor de
har den fra, men navnet antyder, at der er tale om en
landsort indsamlet nær Tjele. Der er ingen
dokumentation for det, men omvendt er der heller
ikke noget, der taler imod det.

23. 8. Korn – Midsommerrug og vårrug
Midsommerrug
I de senere år er Bageriet Aurion og andre begyndt
at dyrke svedjerug, og flere roser denne rugtype for
sin gode smag og bageegenskaber. Svedjerug blev
tidligere dyrket på svedjebrug i Finland, Sverige og
Norge, men i Danmark har der ikke været prak-
tiseret svedjebrug siden oldtiden. Imidlertid har der
i Danmark været praktiseret halvbrak, hvor jorden
blev harvet og pløjet flere gange gennem foråret for
at bekæmpe ukrudt. Midt på sommeren kunne man
så midsommerrug, der ligesom svedjerug har den
egenskab, at den har en kraftig vegetativ vækst
efter såning. Det kunne udnyttes til hø eller græs-
ning, og året efter kunne afgrøden høstes til
modenhed. I Tyskland kaldes denne rugtype
Stauderroggen eller Waldroggen, så den findes
altså ikke kun i Norden.
Sandsynligvis vil midsommerrug have egenskaber og
en genetisk oprindelse, der minder meget om den
svedjerug, der nu er indført i Danmark, men alt andet
lige vil historiefortællingen omkring midsommerrug
have en mere dansk tilknytning. Der er ingen
accessioner med specifik østjysk oprindelse.
Vårrug
Rug har de sidste par århundreder primært været
dyrket som vinterrug, mens vårrug har været en
marginal niche. Dette afspejles af, at der hos
NordGen kun findes ganske enkelte accessioner af
vårrug. En af de få er Vårrug fra Bur, som
sandsynligvis er en landsort indsamlet nær Bur ved
Holstebro. Sorten er blødstrået og har en meget
kraftig vækst.

24. 8. Korn – Hirse
Hirse er en samlebetegnelse for småfrøede korn-
arter, og for de fleste af nutidens danskere opfattes
de nok som ret eksotiske. Imidlertid blev almindelig
hirse (Panicum mileaceum) dyrket i bronze- og
jernalderen, men forsvandt næsten helt – muligvis i
forbindelse med det gradvist koldere klima, som
kom efter middelalderen.
Kolbehirse (Setaria italica) er ikke fundet med
sikkerhed i Danmark, men er arkæologisk fundet i
både Sverige og Tyskland, hvorfor det sandsynligvis
også har været dyrket i Danmark.
I vore dage er klimaet igen blevet varmere, og der
findes nu hirsesorter, som kan dyrkes.

25. 8. Korn – Anskaffelse af såsæd
Mange gamle kornsorter findes hos NordGen, hvor-
fra alle kan få tilsendt små portioner. NordGens
database over kornsorter er tilgængelig på
hjemmesiden http://www.nordgen.org/sesto/ .
Det er principielt ulovligt at sælge såsæd, som ikke
er certificeret, hvilket ikke kan lade sig gøre med de
gamle sorter. Foræring af såsæd fortolkes officielt
som et salg. Imidlertid er det lovligt, hvis formålet
er forsøg eller forædling, og da det altid i en vis
udstrækning er en prøvedyrkning at dyrke korn i
små mængder af en sort, som man ikke har dyrket
før, så kan det fortolkes som distribution af korn til
forsøg, hvilket vil være lovligt. Også NordGens
distribution af korn til andet end forsøg og forædling
er principielt ulovligt, så i praksis administreres
lovgivningen på nuværende tidspunkt på en måde,
som gør en vis dyrkning af gamle kornsorter mulig.
Enkelte steder i Danmark dyrkes der forskellige sorter
fra blandt andet NordGen, hvor man kan være heldig
at skaffe korn i lidt større mængder, som kan
anvendes til såsæd.
Anders Borgen
Agronom

26. 9. Hvor kan jeg erhverve planterne?
NordGen (Nordisk Genbank)
Ved at rette henvendelse til den fælles nordiske genbank, der ligger i Alnarp nær Lund i Sydsverige, kan du hente oplysninger om dansk
plantemateriale og få tilsendt frøprøver af gamle sorter.
http://www.nordgen.org/
Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup
Museet har en af landets største samlinger af forskellige fødevare- og landbrugsplanter, der blandt andet kan ses i Den Landbrugsbotaniske
Have. Her finder du et bredt udvalg af grøntsager, krydderurter, bær og markafgrøder af de gamle sorter. Museet har desuden en stor samling
af frugttræer og bærbuske, blandt andet samtlige danske æblesorter. Kontakt museet på tlf. 86 48 34 44 eller mail dlm@gl-estrup.dk for
yderligere oplysninger og aftale om besigtigelse af plantematerialet.
Foreningen Frøsamlerne
Dette er en landsdækkende forening af private ildsjæle, som interesserer sig for frø og planter af dansk oprindelse. Foreningen vejleder gerne,
hvis man er interesseret i at erhverve frø og planter af gamle sorter.
http://www.froesamlerne.dk/
Blomstergården ved Viborg/v. Villy Mougaard
Blomstergården har mange gamle danske sorter til salg, blandt andet gamle danske æblesorter, stikkelsbær, kirsebær, rabarber, timian,
jordskokker og majroer. Der sælges til almindelige planteskolepriser. Blomstergårdens ejer Villy Mougaard har en del kontakter til offentlige
institutioner og private, som arbejder med gamle plantesorter, og vil ofte kunne henvise og vejlede. Kontakt Blomstergården på tlf. 86 65 12
88 eller mail info@blomstergaardenvedviborg.dk
http://www.blomstergaardenvedviborg.dk
Mørdrupgård Korn/ v. Per Grupe (Lynge på Sjælland)
Forhandler og fremavler korn af de gamle sorter. For yderligere oplysninger kontakt Per Grupe på tlf. 48 17 71 08 eller mail
per@moerdrupkorn.dk
http://www.moerdrupkorn.dk
Agrologica/ v. Anders Borgen (Mariager)
Her haves en betydelig viden om gamle kornsorter og deres dyrkning. Forhandler korn af de gamle sorter og kan henvise til en række avlere og
samlere. For yderligere information ring på tlf. 55 81 35 18 eller send en mail til borgen@agrologica.dk
http://www.agrologica.dk/
Aurion/ v. Jørn Ussing Larsen (Hjørring)
Forhandler og anvender korn og frøplanter af de gamle sorter. Aurion har blandt andet selv en opformering og en produktion af en række af de
gamle kornsorter, som forarbejdes og sælges som mel.
http://www.aurion.dk/

27. 10. Hvor kan jeg søge flere oplysninger?
Er du interesseret i at dykke ned i planternes kultur-
historie, er der mange muligheder for at finde oplysninger
og spændende historier.
Foruden hjemmesiderne, som er omtalt på forrige side, er
biblioteket er et godt sted at starte. Gennem tiden er der
samlet og udgivet en del litteratur, der beskriver de mest
betydningsfulde frugtsorter, kornsorter og grøntsagssorter.
I den forbindelse skal det nævnes, at Dansk Landbrugs-
museum har udgivet en række bøger og artikler om
danske fødevareplanter med fokus på deres historie i
Danmark.
Andre vigtige kulturhistoriske oplysninger findes i form af
ubearbejdet materiale rundt omkring i forskellige offentlige
arkiver – blandt andet i det omfattende Kongelige Danske
Landhusholdningsselskabs Arkiv, der findes hos
Erhvervsarkivet i Aarhus og er en sand guldgrube, når det
gælder forædlingen af de tidligste fødevareplanter.
I øvrigt er du velkommen til at henvende dig til Dansk
Landbrugsmuseums faglige medarbejdere, som gerne
bistår med hjælp i form af henvisning til litteratur og andre
kilder.

28. Indhold og lay out: Dansk Landbrugsmuseum
Udgivet med støtte fra: