SlideShare a Scribd company logo
1 of 8
Download to read offline
1. december 2014
Projekt nr. 215979
Bilagsrapport 2
NIRAS A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
T: +45 4810 4200
F: +45 4810 4300
E: niras@niras.dk
Safety
2
Beredskabsstyrelsen, Risikovurdering af PUR/PIR i frosthøjlagre
Fase 2 – Foranstaltninger til reduktion af tillægsrisiko
2
Safety
INDHOLD
1 Indledning......................................................................................3
2 Forudsætninger i risikoanalysen .................................................4
2.1 Forudsætninger for brandhyppighed i frostlagre ........................................ 4
2.2 Forudsætninger vedr. facade- og tagelementer ......................................... 4
3 Yderligere risiko-reducerende foranstaltninger..........................5
3.1 Brandårsager i frostlagre ............................................................................ 5
3.2 Sikringstiltag mod udefrakommende brand................................................ 5
3.3 Minimering af antændelseskilder................................................................ 6
3.4 Tidlig og effektiv slukningsindsats .............................................................. 6
3.5 Sikring ved bygningsarbejder ..................................................................... 7
4 Referencer .....................................................................................8
3
Safety
1 INDLEDNING
I Fase 1 blev der indsamlet og bearbejdet statistisk data omhandlende brande
specifikt gældende for frostlagre, og disse data blev sammenholdt med statistisk
data for brande i lagerbygninger generelt. Baseret på denne analyse, blev der
fastlagt en ”frost-koefficient”, der beskriver brandhyppigheden i frostlagre i for-
hold til ”varme” lagre. Frostkoefficienten, ƔF, blev fastlagt til 0,0875.
Den fundne frost-koefficient udtrykker således, at der er en markant lavere
brandhyppighed i frostlagre i forhold til ”varme” lagre - svarende til at brandhyp-
pigheden i et frostlager er ca. 10% af hyppigheden i et tilsvarende ”varmt” lager.
I Fase 1 blev der, alt andet lige, dvs. uden hensyn til frost-koefficienten, fundet,
at de forventelige skader vil stige med næsten en faktor 2,5 ved anvendelse af
PUR/PIR elementer til erstatning af vægelementer med ubrændbar isolering, og
underliggende, at antallet af storbrande vil blive næsten fordoblet.
Tages der omvendt hensyn til frost-koefficienten, så blev der ikke fundet nogen
forøget risiko ved anvendelse af PUR/PIR elementer i frosthøjlagre, sammenlig-
net med tilsvarende ”varme” højlager med ubrændbar isolering, tværtimod.
I Fase 1, blev der således fundet at den samlede risiko er ca. 4 gange mindre,
målt på skadeomkostninger og at der er næsten 6 gange færre storbrande i
frosthøjlagre med PUR/PIR-elementer, i forhold til ”varme” højlagre med
ubrændbar isolering. Dette skyldes primært den markant lavere brandhyppighed
(1/10) i frostlagre sammenlignet med ”varme” lagre.
Denne Fase 2 – Fastlæggelse af effekten af foranstaltninger til reduktion af til-
lægsrisiko – blev indholdsmæssigt formuleret forud for arbejdets begyndelse,
dvs. før resultatet af Fase 1 forelå, og dermed før det blev tydeligt, at der reelt
ikke kan tales om en tillægsrisiko for PUR/PIR elementer i frosthøjlagre i forhold
til ”varme” lagre med ubrændbar isolering.
Efter aftale med Beredskabsstyrelsen omhandler denne Fase 2 nu en tydeliggø-
relse af forudsætningerne for den lavere brandhyppighed i forstlagre, således at
frost-koefficienten kan fastholdes. Desuden beskrives yderligere mulige risikore-
ducerende tiltag. Rapporten indeholder således ikke beregninger af de forskelli-
ge foranstaltningers effekt på tillægsrisikoen.
4
Safety
2 FORUDSÆTNINGER I RISIKOANALYSEN
Der er en række forudsætninger, der ligger til grund for resultaterne af risikoana-
lysen i Fase 1 samt Fase 3. Dette er dels forhold, som kan påvirke sandsynlig-
heden for, at der opstår brand og dels forhold som kan påvirke hændelsesforløb
og konsekvens når en brand er opstået.
For at risikoniveauet i et givent frosthøjlager kan antages at være på niveau med
de beregnede risikoniveauer for frosthøjlagrene, skal disse forudsætninger altså
være opfyldt.
2.1 Forudsætninger for brandhyppighed i frostlagre
Følgende forhold har været tilfældet i de indberettede statiske data og er en
forudsætning for de fundne brandfrekvenser i frostlagre i Fase 1 – også selvom
byggeskik eller regler evt. ændres på et senere tidspunkt.
a) Teknik, såsom køleanlæg, ventilationsanlæg, el-tavler og lignende pla-
ceres i anden brandsektion end frosthøjlageret – evt. fritliggende.
b) Pakkeafsnit og varehåndteringsområde placeres i anden brandsektion
end frosthøjlageret – evt. fritliggende.
c) Eventuelle truckladepladser placeres i anden brandsektion end frosthøj-
lageret – evt. fritliggende.
d) Brandsektionsadskillelser mod andre områder inkl. sikring mod facade-,
vinkel- og høj/lav brandsmitte udføres i overensstemmelse med tekniske
forskrifter for højlagre, [BRS-BEK-1204, 2012].
2.2 Forudsætninger vedr. facade- og tagelementer
I forbindelse med opbygning af hændelsestræer og vurdering af sandsynligheder
for de indgående barrierer for frosthøjlagrene er følgende forudsat:
a) At ydervægge og tag er udført af PUR- eller PIR-sandwichpaneler, der
som minimum er klassificeret som adskillende bygningsdel EI 60 iht.
[DS/EN-13501-2+A1, 2009].
b) At isoleringsmaterialet i sandwichpanelerne som er minimum er klassifi-
ceret som klasse D materiale iht. [DS/EN-13501-1+A1, 2009].
5
Safety
3 YDERLIGERE RISIKO-REDUCERENDE FORANSTALTNINGER
3.1 Brandårsager i frostlagre
I forbindelse med indsamling af data vedr. stedfundne brande i frysehusene i
Fase 1, var de primære indrapporterede hændelser følgende:
 Kortslutning i varmetraceringer, elskabe, motorer og lignende.
 Brand i trucks
 Udefra kommende brand
 Væltning/fysisk påvirkning af belysning
 Varmt arbejde
Der tages udgangspunkt i at minimere risikoen for disse hændelser. I det følgen-
de beskrives forskellige tiltag, der kan reducere sandsynligheden for at der op-
står brand og reducere konsekvenserne ved en eventuelle brandhændelser.
3.2 Sikringstiltag mod udefrakommende brand
I Fase 1 blev det fundet, at udefrakommende brand i facadeelement vejer tungt i
den samlede beregnede risiko for frostlagre. Dette da hyppigheden her ikke re-
duceres med ”frostkoefficienten” og da konsekvensen for netop denne hændelse
bliver større i frostlagre end ”varme” lagre pga. den brændbare isolering i faca-
deelementerne.
For at nedbringe sandsynligheden for en udefra kommende brand i klimaskær-
men kan der udføres følgende tiltag:
 Fysisk sikring mod mulig placering af brandlast tæt på de brændbare fa-
cader (biler, affald og oplag, vegetation). Dette f.eks. ved at der udføres
fast belægning omkring bygningen og der opsættes fysiske forhindringer
for parkering af køretøjer og opstilling af containere og lignende.
 Fysisk sikring af facaden på den nederste del, f.eks. 2,5 – 3 m, således
at antændelse ved ukrudtsbrænding, påsat brand og lignende forhin-
dres.
Ved sikring af facaden mod udvendig brand, f.eks. ved beskyttelse med
beton eller benyttelse af ubrændbare paneler på de nederste 2-3 meter,
ændres forholdstallet for risikoen for direkte skade i forhold til referen-
ce-højlageret som følger:
Frosthøjlager med PUR/PIR og sprinkling (Fase 1): 4,16 -> 4,6
Frosthøjlager med PUR/PIR og iltreduktion (Fase 3): 1,21 -> 3,1
6
Safety
 Perimetersikring for at hindre adgang for uvedkommende og dermed
forhindre muligheden for påsatte brande.
 Etablering af f.eks. 50 mm mineraluld ovenpå sandwichpanelerne i tag-
fladen som underlag for tagdækningen, for at reducere antændelsesrisi-
ko ved tagreparation.
3.3 Minimering af antændelseskilder
Følgende tiltag bør udføres for at minimere risikoen for antændelse:
 El-tracing omkring døre adskilles fra den brændbare isolering med mini-
mum 20 cm ubrændbar isolering.
 Installationsgennemføringer bør pakkes ind i ubrændbar isolering og
brandtætnes.
 Installationer bør føres synligt i sikrede rør evt. med farvesymboler, så
de er identificerbare.
 Der bør udføres jævnlig termografering af føringsveje og installations-
gennemføringer.
 Lysinstallation og andre installationer i loft bør sikres mod nedfald, f.eks.
ved at montere et stålgitter under, så evt. nedfald ikke antænder oplaget.
Belysningsarmaturer bør kun placeres over gangarealer.
3.4 Tidlig og effektiv slukningsindsats
Som i alle andre bygninger, er konsekvensen ved en brand meget afhængig af
hvorvidt den får mulighed for at udvikle sig. Jo tidligere indsats – jo mindre kon-
sekvens.
Konsekvensen ved en stor del af brandene kan reduceres ved at have et ”eget
beredskab” på virksomheden bestående af personer i det tilstedeværende per-
sonale, som er uddannet i elementær brandslukning og grundigt instrueret i pro-
cedurer ved brand. Personalet kan f.eks. alarmeres ved ABA-detektering via
mobiltelefoner og har derved har mulighed for en meget tidlig første-indsats ved
hjælp af håndslukningsmateriel.
Det kan også være en fordel at installere jævnt fordelte vandfyldte slangevinder
med en højere vandydelse og længere kastelængde end det der normalt kræ-
ves. Disse vil kunne benyttes af både personalet på stedet og af redningsbered-
skabet når de når frem, og kan dermed reducere risikoen for spredning af brande
på gulv og i facadeelementer til reoloplaget.
7
Safety
3.5 Sikring ved bygningsarbejder
Mange brande i bygninger med brændbar isolering i bygningskonstruktionerne
opstår i forbindelse med hultagning, gennemføring og varmt arbejde.
Det vil derfor med fordel kunne benyttes alternative skæremetoder ved hultag-
ning i elementer (trykluft, højtryksvandskæring).
Der bør desuden være skærpede procedurer for fjernelse af oplag og andet
brændbart i nærheden af arbejdsstedet ved reparationer af kraner, reoler mv. og
for slutkontrol af arbejdet inden driften genoptages. Desuden bør der være eks-
tra fokus på, at der er håndslukningsmateriel i umiddelbar nærhed og at både
personale og håndværkere er instrueret i placering og brugen heraf.
8
Safety
4 REFERENCER
[BRS-BEK-1204, 2012] BRS-BEK-1204. 2012. Bekendtgørelse nr. 1204 om
Tekniske forskrifter for Højlagre. Beredskabsstyrelsen.
[DS/EN-13501-1+A1, 2009] DS/EN-13501-1+A1. 2009. Fire Classification of
Construction Products and Building Elements - Part 1: Classification Using Data
from Reaction to Fire Tests. Danish Standards Association. 3rd edition.
[DS/EN-13501-2+A1, 2009] DS/EN-13501-2+A1. 2009. Fire Classification of
Construction Products and Building Elements - Part 2: Classification Using Data
from Fire Resistance Tests, Excluding Ventilation Services. Danish Standards
Association. 3rd edition.

More Related Content

More from Plastindustrien

Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic Sustainability
Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic SustainabilitySkærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic Sustainability
Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic SustainabilityPlastindustrien
 
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMVEn klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMVPlastindustrien
 
En Klimaklar SMV - Elektro-Isola
En Klimaklar SMV - Elektro-IsolaEn Klimaklar SMV - Elektro-Isola
En Klimaklar SMV - Elektro-IsolaPlastindustrien
 
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoungTiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoungPlastindustrien
 
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion ProcessNumerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion ProcessPlastindustrien
 
Test af verdens største vindmøller
Test af verdens største vindmøllerTest af verdens største vindmøller
Test af verdens største vindmøllerPlastindustrien
 
TechCollege Komposit Træningscenter
TechCollege Komposit TræningscenterTechCollege Komposit Træningscenter
TechCollege Komposit TræningscenterPlastindustrien
 
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrienForskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrienPlastindustrien
 
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustriDanmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustriPlastindustrien
 
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021Plastindustrien
 
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...Plastindustrien
 
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Plastindustrien
 
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...Plastindustrien
 
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...Plastindustrien
 
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...Plastindustrien
 

More from Plastindustrien (20)

Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic Sustainability
Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic SustainabilitySkærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic Sustainability
Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic Sustainability
 
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMVEn klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV
 
En Klimaklar SMV - Elektro-Isola
En Klimaklar SMV - Elektro-IsolaEn Klimaklar SMV - Elektro-Isola
En Klimaklar SMV - Elektro-Isola
 
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoungTiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
 
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
 
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
 
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
 
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
 
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion ProcessNumerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
 
Test af verdens største vindmøller
Test af verdens største vindmøllerTest af verdens største vindmøller
Test af verdens største vindmøller
 
TechCollege Komposit Træningscenter
TechCollege Komposit TræningscenterTechCollege Komposit Træningscenter
TechCollege Komposit Træningscenter
 
100 år med kompositter
100 år med kompositter100 år med kompositter
100 år med kompositter
 
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrienForskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
 
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustriDanmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
 
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
 
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
 
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
 
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
 
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
 
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
 

Bilagsrapport 2 brs risikovurdering pur-pir-20141201

  • 1. 1. december 2014 Projekt nr. 215979 Bilagsrapport 2 NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk Safety 2 Beredskabsstyrelsen, Risikovurdering af PUR/PIR i frosthøjlagre Fase 2 – Foranstaltninger til reduktion af tillægsrisiko
  • 2. 2 Safety INDHOLD 1 Indledning......................................................................................3 2 Forudsætninger i risikoanalysen .................................................4 2.1 Forudsætninger for brandhyppighed i frostlagre ........................................ 4 2.2 Forudsætninger vedr. facade- og tagelementer ......................................... 4 3 Yderligere risiko-reducerende foranstaltninger..........................5 3.1 Brandårsager i frostlagre ............................................................................ 5 3.2 Sikringstiltag mod udefrakommende brand................................................ 5 3.3 Minimering af antændelseskilder................................................................ 6 3.4 Tidlig og effektiv slukningsindsats .............................................................. 6 3.5 Sikring ved bygningsarbejder ..................................................................... 7 4 Referencer .....................................................................................8
  • 3. 3 Safety 1 INDLEDNING I Fase 1 blev der indsamlet og bearbejdet statistisk data omhandlende brande specifikt gældende for frostlagre, og disse data blev sammenholdt med statistisk data for brande i lagerbygninger generelt. Baseret på denne analyse, blev der fastlagt en ”frost-koefficient”, der beskriver brandhyppigheden i frostlagre i for- hold til ”varme” lagre. Frostkoefficienten, ƔF, blev fastlagt til 0,0875. Den fundne frost-koefficient udtrykker således, at der er en markant lavere brandhyppighed i frostlagre i forhold til ”varme” lagre - svarende til at brandhyp- pigheden i et frostlager er ca. 10% af hyppigheden i et tilsvarende ”varmt” lager. I Fase 1 blev der, alt andet lige, dvs. uden hensyn til frost-koefficienten, fundet, at de forventelige skader vil stige med næsten en faktor 2,5 ved anvendelse af PUR/PIR elementer til erstatning af vægelementer med ubrændbar isolering, og underliggende, at antallet af storbrande vil blive næsten fordoblet. Tages der omvendt hensyn til frost-koefficienten, så blev der ikke fundet nogen forøget risiko ved anvendelse af PUR/PIR elementer i frosthøjlagre, sammenlig- net med tilsvarende ”varme” højlager med ubrændbar isolering, tværtimod. I Fase 1, blev der således fundet at den samlede risiko er ca. 4 gange mindre, målt på skadeomkostninger og at der er næsten 6 gange færre storbrande i frosthøjlagre med PUR/PIR-elementer, i forhold til ”varme” højlagre med ubrændbar isolering. Dette skyldes primært den markant lavere brandhyppighed (1/10) i frostlagre sammenlignet med ”varme” lagre. Denne Fase 2 – Fastlæggelse af effekten af foranstaltninger til reduktion af til- lægsrisiko – blev indholdsmæssigt formuleret forud for arbejdets begyndelse, dvs. før resultatet af Fase 1 forelå, og dermed før det blev tydeligt, at der reelt ikke kan tales om en tillægsrisiko for PUR/PIR elementer i frosthøjlagre i forhold til ”varme” lagre med ubrændbar isolering. Efter aftale med Beredskabsstyrelsen omhandler denne Fase 2 nu en tydeliggø- relse af forudsætningerne for den lavere brandhyppighed i forstlagre, således at frost-koefficienten kan fastholdes. Desuden beskrives yderligere mulige risikore- ducerende tiltag. Rapporten indeholder således ikke beregninger af de forskelli- ge foranstaltningers effekt på tillægsrisikoen.
  • 4. 4 Safety 2 FORUDSÆTNINGER I RISIKOANALYSEN Der er en række forudsætninger, der ligger til grund for resultaterne af risikoana- lysen i Fase 1 samt Fase 3. Dette er dels forhold, som kan påvirke sandsynlig- heden for, at der opstår brand og dels forhold som kan påvirke hændelsesforløb og konsekvens når en brand er opstået. For at risikoniveauet i et givent frosthøjlager kan antages at være på niveau med de beregnede risikoniveauer for frosthøjlagrene, skal disse forudsætninger altså være opfyldt. 2.1 Forudsætninger for brandhyppighed i frostlagre Følgende forhold har været tilfældet i de indberettede statiske data og er en forudsætning for de fundne brandfrekvenser i frostlagre i Fase 1 – også selvom byggeskik eller regler evt. ændres på et senere tidspunkt. a) Teknik, såsom køleanlæg, ventilationsanlæg, el-tavler og lignende pla- ceres i anden brandsektion end frosthøjlageret – evt. fritliggende. b) Pakkeafsnit og varehåndteringsområde placeres i anden brandsektion end frosthøjlageret – evt. fritliggende. c) Eventuelle truckladepladser placeres i anden brandsektion end frosthøj- lageret – evt. fritliggende. d) Brandsektionsadskillelser mod andre områder inkl. sikring mod facade-, vinkel- og høj/lav brandsmitte udføres i overensstemmelse med tekniske forskrifter for højlagre, [BRS-BEK-1204, 2012]. 2.2 Forudsætninger vedr. facade- og tagelementer I forbindelse med opbygning af hændelsestræer og vurdering af sandsynligheder for de indgående barrierer for frosthøjlagrene er følgende forudsat: a) At ydervægge og tag er udført af PUR- eller PIR-sandwichpaneler, der som minimum er klassificeret som adskillende bygningsdel EI 60 iht. [DS/EN-13501-2+A1, 2009]. b) At isoleringsmaterialet i sandwichpanelerne som er minimum er klassifi- ceret som klasse D materiale iht. [DS/EN-13501-1+A1, 2009].
  • 5. 5 Safety 3 YDERLIGERE RISIKO-REDUCERENDE FORANSTALTNINGER 3.1 Brandårsager i frostlagre I forbindelse med indsamling af data vedr. stedfundne brande i frysehusene i Fase 1, var de primære indrapporterede hændelser følgende:  Kortslutning i varmetraceringer, elskabe, motorer og lignende.  Brand i trucks  Udefra kommende brand  Væltning/fysisk påvirkning af belysning  Varmt arbejde Der tages udgangspunkt i at minimere risikoen for disse hændelser. I det følgen- de beskrives forskellige tiltag, der kan reducere sandsynligheden for at der op- står brand og reducere konsekvenserne ved en eventuelle brandhændelser. 3.2 Sikringstiltag mod udefrakommende brand I Fase 1 blev det fundet, at udefrakommende brand i facadeelement vejer tungt i den samlede beregnede risiko for frostlagre. Dette da hyppigheden her ikke re- duceres med ”frostkoefficienten” og da konsekvensen for netop denne hændelse bliver større i frostlagre end ”varme” lagre pga. den brændbare isolering i faca- deelementerne. For at nedbringe sandsynligheden for en udefra kommende brand i klimaskær- men kan der udføres følgende tiltag:  Fysisk sikring mod mulig placering af brandlast tæt på de brændbare fa- cader (biler, affald og oplag, vegetation). Dette f.eks. ved at der udføres fast belægning omkring bygningen og der opsættes fysiske forhindringer for parkering af køretøjer og opstilling af containere og lignende.  Fysisk sikring af facaden på den nederste del, f.eks. 2,5 – 3 m, således at antændelse ved ukrudtsbrænding, påsat brand og lignende forhin- dres. Ved sikring af facaden mod udvendig brand, f.eks. ved beskyttelse med beton eller benyttelse af ubrændbare paneler på de nederste 2-3 meter, ændres forholdstallet for risikoen for direkte skade i forhold til referen- ce-højlageret som følger: Frosthøjlager med PUR/PIR og sprinkling (Fase 1): 4,16 -> 4,6 Frosthøjlager med PUR/PIR og iltreduktion (Fase 3): 1,21 -> 3,1
  • 6. 6 Safety  Perimetersikring for at hindre adgang for uvedkommende og dermed forhindre muligheden for påsatte brande.  Etablering af f.eks. 50 mm mineraluld ovenpå sandwichpanelerne i tag- fladen som underlag for tagdækningen, for at reducere antændelsesrisi- ko ved tagreparation. 3.3 Minimering af antændelseskilder Følgende tiltag bør udføres for at minimere risikoen for antændelse:  El-tracing omkring døre adskilles fra den brændbare isolering med mini- mum 20 cm ubrændbar isolering.  Installationsgennemføringer bør pakkes ind i ubrændbar isolering og brandtætnes.  Installationer bør føres synligt i sikrede rør evt. med farvesymboler, så de er identificerbare.  Der bør udføres jævnlig termografering af føringsveje og installations- gennemføringer.  Lysinstallation og andre installationer i loft bør sikres mod nedfald, f.eks. ved at montere et stålgitter under, så evt. nedfald ikke antænder oplaget. Belysningsarmaturer bør kun placeres over gangarealer. 3.4 Tidlig og effektiv slukningsindsats Som i alle andre bygninger, er konsekvensen ved en brand meget afhængig af hvorvidt den får mulighed for at udvikle sig. Jo tidligere indsats – jo mindre kon- sekvens. Konsekvensen ved en stor del af brandene kan reduceres ved at have et ”eget beredskab” på virksomheden bestående af personer i det tilstedeværende per- sonale, som er uddannet i elementær brandslukning og grundigt instrueret i pro- cedurer ved brand. Personalet kan f.eks. alarmeres ved ABA-detektering via mobiltelefoner og har derved har mulighed for en meget tidlig første-indsats ved hjælp af håndslukningsmateriel. Det kan også være en fordel at installere jævnt fordelte vandfyldte slangevinder med en højere vandydelse og længere kastelængde end det der normalt kræ- ves. Disse vil kunne benyttes af både personalet på stedet og af redningsbered- skabet når de når frem, og kan dermed reducere risikoen for spredning af brande på gulv og i facadeelementer til reoloplaget.
  • 7. 7 Safety 3.5 Sikring ved bygningsarbejder Mange brande i bygninger med brændbar isolering i bygningskonstruktionerne opstår i forbindelse med hultagning, gennemføring og varmt arbejde. Det vil derfor med fordel kunne benyttes alternative skæremetoder ved hultag- ning i elementer (trykluft, højtryksvandskæring). Der bør desuden være skærpede procedurer for fjernelse af oplag og andet brændbart i nærheden af arbejdsstedet ved reparationer af kraner, reoler mv. og for slutkontrol af arbejdet inden driften genoptages. Desuden bør der være eks- tra fokus på, at der er håndslukningsmateriel i umiddelbar nærhed og at både personale og håndværkere er instrueret i placering og brugen heraf.
  • 8. 8 Safety 4 REFERENCER [BRS-BEK-1204, 2012] BRS-BEK-1204. 2012. Bekendtgørelse nr. 1204 om Tekniske forskrifter for Højlagre. Beredskabsstyrelsen. [DS/EN-13501-1+A1, 2009] DS/EN-13501-1+A1. 2009. Fire Classification of Construction Products and Building Elements - Part 1: Classification Using Data from Reaction to Fire Tests. Danish Standards Association. 3rd edition. [DS/EN-13501-2+A1, 2009] DS/EN-13501-2+A1. 2009. Fire Classification of Construction Products and Building Elements - Part 2: Classification Using Data from Fire Resistance Tests, Excluding Ventilation Services. Danish Standards Association. 3rd edition.