SlideShare a Scribd company logo

Bilagsrapport 1 brs risikovurdering pur-pir-20141201

•
•
P
Plastindustrien

Bilagsrapport 1 brs risikovurdering pur-pir-20141201

Environment
1 of 52
Download to read offline
1. december 2014 Projekt nr. 215979 Bilagsrapport 1 NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk Safety 1 Beredskabsstyrelsen, Risikovurdering af PUR/PIR i frosthøjlagre Fase 1 –Tillægsrisiko i frosthøjlagre med PUR/PIR
2 Safety INDHOLD 1 Indledning......................................................................................4 2 Vurdering af brandfrekvens..........................................................5 2.1 Brand i frostlagre ........................................................................................ 5 2.1.1 Spørgeskemaundersøgelse........................................................ 6 2.1.1.1 Areal og årrække .........................................................................7 2.1.1.2 Brandhændelser ........................................................................10 2.2 Brand i lagre generelt ............................................................................... 12 2.3 Sammenligning af frekvens for brand i frostlagre og "varme" lagre ......... 13 2.3.1 Validering af resultater.............................................................. 14 2.3.2 Følsomhedsanalyse.................................................................. 14 3 Hændelsestræer for brandforløb ...............................................17 3.1 Specifikationer for lagre i analysen........................................................... 17 3.2 Opbygning af hændelsestræer ................................................................. 17 3.2.1 Brand i oplag – Træ A............................................................... 18 3.2.2 Brand på gulv – Træ B.............................................................. 19 3.2.3 Brand i klimaskærm (indefra) – Træ C ..................................... 20 3.2.4 Brand i klimaskærm (udefra) – Træ D ...................................... 21 3.3 Overordnet fordeling mellem hændelsestræerne A-D.............................. 23 4 Sandsynligheder for barrier i hændelsestræer .........................26 4.1 Barriere: Slukket med simple midler......................................................... 26 4.1.1 Ved brand i oplag...................................................................... 26 4.1.2 Ved brand på gulv..................................................................... 27 4.1.3 Ved brand i klimaskærm (indefra)............................................. 27 4.1.4 Ved brand i klimaskærm (udefra) ............................................. 27 4.1.5 Sammenfatning......................................................................... 27 4.2 Sprinkleranlæg.......................................................................................... 28 4.2.1 Ved brand i oplag eller på gulv ................................................. 28 4.2.2 Ved brand i klimaskærm ........................................................... 29 4.2.3 Sammenfatning......................................................................... 29 4.3 Tidlig alarmering ....................................................................................... 29 4.3.1 Brand i oplag, på gulv eller i klimaskærm indefra..................... 30 4.3.2 Brand i klimaskærm, udefra...................................................... 30 4.3.3 Ved gennembrænding .............................................................. 30 4.3.4 Sammenfatning......................................................................... 31 4.4 Spredning af brand i facadeelement til oplag i reol – Træ C.................... 31 4.5 Gennembrænding hhv. spredning til oplag af udefrakommende brand – Træ D........................................................................................................ 32
3 Safety 5 Konsekvensbetragtning..............................................................33 5.1 Konsekvens ved brand i oplag – Træ A ................................................... 34 5.2 Konsekvens ved brand på gulv – Træ B .................................................. 36 5.3 Konsekvens ved brand i facadeelement (indefra) – Træ C...................... 37 5.4 Konsekvens ved udefrakommende brand i facade - Træ D..................... 39 6 Beregning af risiko......................................................................41 6.1 Resultat af risikoanalyse........................................................................... 42 7 Sammenfatning og vurdering.....................................................45 7.1.1 Frost med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld .......... 45 7.1.2 Varmt lager med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld 46 7.2 Følsomhedsanalyse af frostkoefficient ..................................................... 46 8 Referencer ...................................................................................48 Bilag A: Reference-højlager.................................................................49
4 Safety 1 INDLEDNING Denne bilagsrapport omhandler fase 1 af risikoanalysen. Fase 1 omhandler fast- læggelse af en eventuel tillægsrisiko ved at anvende PUR- eller PIR-paneler i ydervægge og tag i et frosthøjlager i forhold til risikoen i et tilsvarende ”varmt” højlager, der er udført med mineraluldspaneler. Postulatet om, at der næsten aldrig er brande i frostlagre, har i nogle sammen- hænge været brugt som argument for, at der bør lempelses på nogle af kravene til brandsikring af frosthøjlagre i forhold til tilsvarende ”varme” højlagre. De ”manglende” brande skyldes ikke, at det ikke kan brænde i kolde bygninger. Tværtimod kan den tørre luft i et frostlager medføre en fin forbrænding, når først branden har fået fat. Brande i frostlagre er da også forekommet gennem tiden, nogle endda med total nedbrænding af bygningen til følge. At der er tale om få hændelser er ikke alene et udtryk for at sandsynligheden er mindre, da det kan hænge sammen med, at der er relativt færre m 2 frostlagre end ”varme” lagre. I denne fase 1 er første skridt at fastlægge om - og hvor meget - sandsynligheden er mindre for, at der opstår en brand i et frostlager end i et tilsvarende varmt lager. Dernæst vurderes, om – og hvor meget - konsekvensen bliver større når der er en brand i et frosthøjlager med PUR eller PIR i facader og tag i forhold til en brand i et tilsvarende ”varmt” højlager med ubrændbar isolering. Endelig vurderes det ud fra en samlet risikobetragtning, om den mindre sandsyn- lighed for, at der opstår en brand i frostlageret, kan opveje, at konsekvensen ved branden kan blive større på grund af den brændbare isolering i facader og tag (klimaskærm).
5 Safety 2 VURDERING AF BRANDFREKVENS 2.1 Brand i frostlagre I forbindelse med denne risikovurdering har det vist sig, at der ikke foreligger statistisk materiale, der kan benyttes til vurdering af frekvensen for brand i "rene" frostlagre. Der er søgt information vedr. brand i frysehuse på internationalt plan. Generelt gælder det, at de enkelte landes brandstatistik ikke indeholder en unik identifika- tion af frysehuse, og det er derfor nødvendigt at skulle udlede hændelserne i netop frysehusene på baggrund af andre indikatorer. Hermed øges risikoen for, at datasættet bliver "forurenet" med andet hændelser fra bygningstyper, der ikke har nogen sammenhæng med frysehuse. Som eksempel skal fremhæves to publikationer, der repræsenterer henholdsvis New Zealand [Nelligan, 2006] og USA [NFPA-ColdStorage, 2011]. [Nelligan, 2006] redegør for antal brande i frysehuse i New Zealand i en given tidsperiode. De angivne data er imidlertid uden information om driftstid og area- ler, hvorfor det ikke er muligt at konstruere sig frem til frekvensen af brand. Des- uden er det ene datasæt "forurenet", idet det indeholder flere hændelser i trans- portable toiletkabiner udført med brændbare sandwichpaneler. [NFPA-ColdStorage, 2011] indeholder et udvalgt antal brænde i frysehuse, som beskrives mere eller mindre detaljeret. Det fremgår ikke, hvor mange driftsår der er tale om, og desuden har det ikke været muligt at finde oplysninger i det offent- lige domæne vedrørende omfanget af frysehuse i USA. Det betyder, at man på baggrund af rapporten alene står tilbage med information omkring de rapporte- rede hændelser, men ikke information om frysehuse uden hændelser. Endelig skal det nævnes, at [IPENZ, 2009] angiver, hvorledes brandene i fryse- huse er fordelt, men angiver ikke den bagvedliggende frekvens eller bagvedlig- gende data, der kunne anvendes til at rekonstruere den. Fælles for de ovenfor nævnte publikationer er det, at man ikke angiver hvilken type isoleringsprodukt som er anvendt. Frekvensen for brand i frostlagre er derfor bestemt på baggrund af en spørge- skemaundersøgelse udsendt via bestyrelsen for Brancheforeningen for Danske Frysehuse til dennes medlemmer. Resultaterne af denne spørgeskemaundersø- gelse er suppleret og sammenholdt med:  Opfølgning pr. mail og telefon til aktørerne
6 Safety  Besigtigelser på udvalgte adresser  Oplysninger om brandhændelser fra redningsberedskabets registre- ringsværktøj ODIN.  Oplysninger fra BBR-registeret vedr. frostlagrenes areal og byggeår. Resultaterne er præsenteret i det følgende. 2.1.1 Spørgeskemaundersøgelse I Tabel 1 ses en oversigt over de aktører, der har bidraget til undersøgelsen. Tabel 1: Aktører i Bran- cheforeningen for Danske Frysehuse, som har bi- draget med oplysninger. Frysehus Adresse Postnummer By Aabenraa Frysehus Østermadevej 5 6200 Aabenraa Superfrost Sjælland Virkelyst 7 4420 Regstrup Nagel Industrivej 10 6330 Padborg Nagel Torsvej 19 6330 Padborg Nagel Frostvej 14 7100 Vejle Bring Frigo Lundvej 15 8700 Horsens Bring Frigo Birkedam 11 6000 Kolding Bring Frigo Kanalholmen 25 2650 Hvidovre Claus Sørensen Visherredsvej 2 6534 Padborg Claus Sørensen Løhdesvej 15 7442 Engesvang Claus Sørensen Coasterkaj 9 9990 Skagen Claus Sørensen Kristian Skous Vej 1 7100 Vejle Claus Sørensen Ellehammersvej 1 7100 Vejle Claus Sørensen Herluftrollesvej 5 9850 Hirtshals Claus Sørensen Jens Munksvej 3 9850 Hirtshals Claus Sørensen Industrivangen 27-31 7730 Hanstholm Claus Sørensen Trawlergade 4 7730 Hanstholm Claus Sørensen Auktionsgade 35 7730 Hanstholm Claus Sørensen Kai Lindbergsgade 80 7730 Hanstholm Coldstar ApS Kristian Skous Vej 6 7100 Vejle Agri-Norcold Lilledybet 6 9220 Aalborg Ø Agri-Norcold Food Parken 4 7900 Nykøbing Mors Agri-Norcold Skivevej 43 9500 Hobro Agri-Norcold Stormosevej 13 8361 Hasselager Agri-Norcold True Møllevej 8 8381 Tilst Agri-Norcold Park Alle 17 6000 Vejen
7 Safety Formålet med undersøgelsen er at fastlægge antal brandhændelser pr. m² pr. år Derfor har der været fokus på at sikre, at de tre parametre; ”areal”, ”årrække” og ”antal brandhændelser” har været sammenholdende, altså at de indrapporterede hændelser kunne tilskrives et bestemt lagerareal og en bestemt årrække som det pågældende lagerareal har været i drift. I de følgende afsnit 2.1.1.1 og 2.1.1.2 beskrives de modtagne data for hhv. areal og årrække samt brandhændelserne. 2.1.1.1 Areal og årrække For hver adresse er arealet af hvert frysehus (lagerafsnit) blevet indrapporteret sammen med byggeår og/eller det år, hvorfra registreringen af brandhændelser er påbegyndt. I Tabel 2 herunder ses en oversigt. På én adresse er der ofte me- re end ét frysehus/frostlager eller der er opført en tilbygning, og det vil fremgå af tabellen når dette er udspecificeret. Kolonnen ”Årstal start” viser det årstal, hvorfra der er regnet. Ofte vil dette være i overensstemmelse med byggeåret. På nogle adresser er frostlagerets areal øget i forbindelse med tilbygninger. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at fastlægge størrelsen på tilbygningen, er hele frostlagerets areal konservativt regnet for opført i tilbygningsåret. I nogle tilfælde er registreringen af brandhændelser begyndt efter frostlagerets opførelse, hvorfor årrækken kun går tilbage til det år, hvor registreringen begynd- te. Registreringen sker i nogle tilfælde automatisk, i andre har det været baseret på hvor langt tilbage medarbejdere kunne huske. Kolonnen ”År” vil angive antallet af år fra ”Årstal start” til i dag. Alle frysehuse på de viste adresser er p.t. i drift. Agri-Norcold Østermarksvej 2 6580 Vamdrup Agri-Norcold Transitvej 8 6330 Padborg N Agri-Norcold Industrivej 2B 6330 Padborg S Agri-Norcold Reskavej 17 4220 Korsør
8 Safety Tabel 2: Data for areal og byggeår for danske frysehuse Lokation Adresse Byggeår Areal Årstal start År Aabenraa Frysehus Østermadevej 5 1969/1975 4275 1975 39 Superfrost Sjæl- land Virkelyst 7 1999 720 1999 15 Virkelyst 7 - tilbyg1 2000 720 2000 14 Virkelyst 7 - tilbyg2 2004 4500 2004 10 Nagel Industrivej 10 1971 1432 1999 1) 15 Nagel Thorsvej 19 1993/1996 736 1999 1) 15 Nagel Frostvej 14 1991 5000 2009 1) 5 Bring Frigo Lundvej 15 2000 1631 2000 14 Bring Frigo Birkedam 11, Lager A + BI 1977 2788 1990 1) 24 Birkedam 11, Lager BII 2001 319 2001 13 Birkedam 11, Lager D 1985 1719 1990 1) 24 Birkedam 11, Lager F 1991 1762 1991 23 Birkedam 11, Lager G 1992 1758 1992 22 Birkedam 11, Lager H 1994 1642 1994 20 Birkedam 11, Lager I 1996 2449 1996 18 Birkedam 11, Lager L+K 1999 4419 1999 15 Birkedam 11, Indfrysning 2005 300 2005 9 Bring Frigo Kanalholmen 25, Bygning 1+5 1972/1994 17136 1994 20 Claus Sørensen Padborg Visherredsvej 2 - A 1987 5550 1987 27 Visherredsvej 2 - B 2011 2137 2011 3 Claus Sørensen Engesvang Løhdesvej 15 1985 7222 1997 1) 17 Claus Sørensen Skagen Coasterkaj 9 1991 6917 1991 23 Claus Sørensen Vejle Kristian Skous Vej 1 - A 1991 20000 1991 23 Kristian Skous Vej 1 - B 2002 2000 2002 12 Kristian Skous Vej 1 - C 2003 2000 2003 11 Kristian Skous Vej 1 - D 2004 2000 2004 10 Kristian Skous Vej 1 - E 2005 2000 2005 9 Kristian Skous Vej 1 - F 2006 2000 2006 8 Claus Sørensen Vejle Ellehammersvej 1 1950/1983 6875 1983 31 Claus Sørensen Hirtshals Herluftrollesvej 5 2002 1292 2002 12 Claus Sørensen Hirtshals Jens Munksvej 3 2002 2146 2002 12 Claus Sørensen Hanstholm Industrivangen 27-31 1974/2005 6200 2005 9 Claus Sørensen Hanstholm Trawlergade 4 1969 1450 1969 45
9 Safety 1) Årstal, hvor registrering af hændelser begyndte. Claus Sørensen Hanstholm Auktionsgade 35 1990 1360 1990 24 Claus Sørensen Hanstholm Kai Lindbergsgade 80 1990 1500 1990 24 Coldstar ApS Kristian Skous Vej 6 1999 5000 2002 12 Agri-Norcold Aalborg Lilledybet 6 1986/1996/ 1998/2002 8608 2002 12 Agri-Norcold, Nykøbing Mors Food Parken 4 - A 1998 1941 1998 16 Food Parken 4 – B/C/D 1986/1992/ 2002 3551 2002 12 Agri-Norcold Hobro Skivevej 43 - A 1980 6997 1980 34 Skivevej 43 - B 1984 1999 1984 30 Skivevej 43 - C 1989 110 1989 25 Skivevej 43 - D 1993 2106 1993 21 Skivevej 43 - E 1993 632 1993 21 Skivevej 43 - F 1993 509 1993 21 Skivevej 43 - G 1996 1082 1996 18 Skivevej 43 - H 1997 251 1997 17 Skivevej 43 - I 1999 3111 1999 15 Agri-Norcold Hasselager Stormosevej 13 2001 7818 2001 13 Agri-Norcold Tilst True Møllevej 8 1997/ 1999 5280 1999 15 Agri-Norcold Vejen Park Allé 17, Bygning 1 1976/86 4455 1986 28 Park Allé 17, Bygning 3 1986 1635 1986 28 Park Allé 17, Bygning 7 1993 2127 1993 21 Park Allé 17, Bygning 10 2003 2442 2003 11 Park Allé 17, Bygning 11 1997/ 2009 1968 2009 5 Park Allé 17, Bygning 12 2009 6517 2009 5 Park Allé 17, Bygning 16+18 2011 9577 2011 3 Agri-Norcold Vamdrup Østermarksvej 2 1987 1440 1987 27 Agri-Norcold Padborg Transitvej 8 1968/72/92 7990 1992 22 Agri-Norcold Padborg Industrivej 2B - A 2001/ 2005 6192 2005 9 Industrivej 2B - B 1964 2080 1964 50 Agri-Norcold Korsør Reskavej 17 2001/ 2003 4683 2003 11
10 Safety For hvert lager udregnes produktet af areal og antal år. Eksempelvis ses udreg- ningen her for Aabenraa Frysehus (1.række i Tabel 2): 𝐴1 ∙ 𝑦1 = 4275𝑚2 ∙ 39å𝑟 = 166.725 𝑚2 ∙ å𝑟 Resultatet af denne udregning for hvert lager opsummeres og samlet fås: ∑ 𝐴𝑖 ∙ 𝑦𝑖 𝑛 𝑖=1 = 4.031.857 𝑚2 ∙ å𝑟 Hvor n er antallet af rækker i Tabel 2. Dette tal udgør det statistiske grundlag for m²·år, som bruges til udregning af sandsynlighed for brandhændelser i afsnit 2.2. 2.1.1.2 Brandhændelser På de 7 virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen er der registreret i alt 27 brandhændelser. Ud af disse er 2 sorteret fra. Den ene var en brand som følge af et stearinlys i en kontorbygning, og den anden var varmt arbejde i byggefasen, som ikke kan siges at relatere sig til et frostlager. Samlet haves altså 25 brandhændelser, der fordeler sig som vist i Tabel 3. Brandhændelserne er kategoriseret efter, hvor branden opstod og, hvorvidt red- ningsberedskabet blev tilkaldt. En brand i lager / klimaskærm er defineret som en brand i selve frostlageret eller i klimaskærmen (både udvendig og indvendig). En brand i en anden brandmæssig enhed betragtes som en brand, der er opstå- et udenfor frostlageret. Tabel 3: Beskrivelse og kategorisering af indrappor- terede brandhændelser i frostlagre Nr Beskrivelse af brandhændelse Brand i lager/ facade. Redningsbe- redskabet: Brand i anden enhed. Redningsbered- skabet: tilkaldt ikke tilkaldt tilkaldt ikke tilkaldt 1 Kortslutning i el-motor i teknikrum. Ikke egent- lig flammeudvikling og røg. X 2 Ved udskiftning af loftslampe benyttes en brænder, der ved et uheld får fat i noget skum. Resulterer i lidt røgudvikling, men ikke flam- mer. X 3 El-motor i kølekompressor brændt sammen, X
11 Safety hvilket har aktiveret ABA. Ingen flammeudvik- ling. 4 El-motor i kølekompressor brændt sammen, hvilket har aktiveret ABA. Ingen flammeudvik- ling. X 5 El-motor i kølekompressor brændt sammen, hvilket har aktiveret ABA. Ingen flammeudvik- ling. X 6 El-motor i kølekompressor brændt sammen, hvilket har aktiveret ABA. Ingen flammeudvik- ling. X 7 Kortslutning i el-tavle slukket med håndild- slukker. X 8 Brand i el-tavle i teknikrum. Slukket med pul- verslukker af redningsberedskabet. X 9 Kasser med brød væltede ned i en halogen- lampe. Ild gik ud af sig selv. X 10 Varmelegeme i port. Ild gik ud af sig selv. X 11 Varmelegeme i port. Ild gik ud af sig selv. X 12 Svejsning i el-truckkabine forårsagede antæn- delse af ladningsnet. Reparatør slukkede ilden. X 13 Ved udskiftning af elmåler bliver der boret gennem beklædning og bagvedliggende kob- berskinner kortslutter. Flere kabler smelter men ingen brand. X 14 Svejsning i el-truckkabine forårsagede antæn- delse af ladningsnet. Reparatør slukkede ilden. X 15 Oliespild på luftkompressor forårsager røgud- vikling der aktiverer ABA. X 16 Sammensmeltning af kontaktorer som følge af kortslutning i elmotor. Automatisk alarm til teknikker, kraftig lugt af kortslutningsudlad- ning. X 17 El-kortslutning i portvarmetracing forårsagede antændelse af gummiliste. Ild opdaget visuelt, og tracering skiftet. Efterfølgende etableret HPFI for tracing. X 18 Kraftig røgudvikling i truck opdaget visuelt. Isolering omkring elkabel smeltet. X 19 Truckbatteri der stod til opladning i teknikrum, og formodentlig har en kortslutning været skyld i den store røgudvikling. X 20 Dårlig kontakt mellem elkabel og kontaktor forårsagede røgudvikling og ild i eltavle. Tek- X
12 Safety Som det fremgår af Tabel 3 så er der ikke indrapporteret brandhændelser opstå- et i lager eller facade/klimaskærm, hvor redningsberedskabet har været tilkaldt eller på anden måde involveret. Det samlede antal brandhændelser, der er opstået inde i frostlagre er ∑ 𝑁𝐹,𝑖 𝑛 𝑖=1 = 7 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 Herudover er registreret 1 brandhændelse udenfor lageret (påsat). Disse benyttes i det følgende. 2.2 Brand i lagre generelt I British Standards [BS-PD-7974-7, 2003] findes en oversigt over antallet af brande i lagerbygninger pr. m 2 pr. år. Disse oplysninger er baseret på udryk- ningsstatistik i Storbritannien, dvs. brande hvor brandvæsenet har været tilkaldt, og omfatter brande i alle lagerbygninger (”Storage”), også frostlagre. Da det samlede areal af frostlagre er langt mindre end for de ”varme” lagre, vurderes frostlagre ikke at have væsentlig indflydelse på det samlede billede, og det stati- nikker gjorde tavle strømløs og slukkede med kulsyreslukker 21 Møtrik der spænder elkabelsko fast til sekti- onsafbryder var løsgået og forårsagede kraftig varmeudvikling. Opdaget ved rutinerundering. X 22 Defekt frekvensomformer medførte at elkabler og printkort smeltede. SMS-alarm til teknikker ved kompressorudfald. Ingen synlig brand. X 23 Kraftig røgudvikling i truck forårsaget af over- belastede elkabler, hvor isolering omkring kabler smeltede. Truckføreren afbrød strøm- men. X 24 Konstatering af forsøg på ildspåsættelse af husmur med brandbare klude. Ilden var gået ud, og ca. ½ m² af husmuren bag præg af forsøget på ildspåsættelse. Der var tale om et hjørne mellem teknikbygning og frostlager. (X) 25 Dårlig forbindelse mellem elkabel og automat- sikring gav elbrand i elskab med kraftig røg- udvikling og nedsmeltning af kabler. Lugt af elbrand fik medarbejder til at tilkalde teknikker. X SUM 0 7+1 7 10
13 Safety stiske grundlag vurderes derfor at være repræsentativt til at vurdere sandsynlig- heden for brande i ”varme” lagerbygninger. I [BS-PD-7974-7, 2003] anslås det, at kun halvdelen af brande i lagerbygninger, registreres i statistikken – idet den anden halvdel antages at blive slukket på stedet uden alarmering af redningsberedskabet. For bygninger generelt anslås dette tal at være ca. 1/5. Eftersom det tal, der skal indgå i analysen som sand- synlighed for brand, nødvendigvis må være samtlige brandhændelser (også dem uden alarm til redningsberedskabet) multipliceres med en faktor 2. Herved kan det forventede antal brande i et varmt lager med areal A i antal år y, beregnes ved følgende formel: 𝑁𝑉,𝑖 = 2 ∙ 0,00067 ∙ 𝐴𝑖 0,5 ∙ 𝑦𝑖 For hvert af de indgående frostlagre (hver række i Tabel 2) udregnes det forven- tede antal brandhændelser, hvis lageret havde været ”varmt”, med ovennævnte formel. Formlen findes i øvrigt også i den danske ”Information om brandteknisk dimensionering”, [INF, 2004]. For eksempelvis Aabenraa Frysehus ser udregningen således ud: 𝑁𝑉,1 = 2 ∙ 0,00067 ∙ (4275𝑚2)0,5 ∙ (39å𝑟) = 3,4 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 Når det forventede antal brandhændelser for hvert lager opsummeres, fås i alt ∑ 𝑁𝑉,𝑖 𝑛 𝑖=1 = 81 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 Dette er det forventede antal brandhændelser i de frostlagre nævnt i Tabel 2, hvis disse lagre havde været ”varme” lagre. Det giver en frekvens for brand i lagre på: 𝑓𝑙𝑎𝑔𝑒𝑟 = ∑ 𝑁𝑉,𝑖 𝑛 𝑖=1 ∑ 𝐴𝑖 ∙ 𝑦𝑖 𝑛 𝑖=1 = 81 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 4.031.857 𝑚2 ∙ å𝑟 = 20,1 ∙ 10−6 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 𝑚2∙å𝑟 I den population af lagre som indgår i analysen angiver ovennævnte frekvensen for brand. I frostlagre er der en reduceret frekvens for de brande som er inde i lageret. 2.3 Sammenligning af frekvens for brand i frostlagre og "varme" lagre Som det var tilfældet for den indsamlede statistik, viste det sig, at kun 1 ud af de registrerede hændelser kom ”udefra” (Tabel 3, brand nr. 24). Dette antages at
14 Safety være generisk ift. antallet af m 2 ·år, og således ikke et udtryk for om det er hhv. et frostlager eller et ”varmt” lager, da forholdene udvendigt er identiske. Der er således observeret hhv. 7 brande i ca. 4 mio. m²·år frostlagre og 80 bran- de i en tilsvarende mængde ”varme” lagre. Forholdet mellem hyppigheden af brand i hhv. frostlagre og varme lagre benæv- nes i det følgende for ”frost-koefficienten”, ƔF. 𝛾 𝐹 = 𝑁𝐹 𝑁𝑉 = 7 80 = 0,0875 ≈ 0,10 Det vil sige, at hyppigheden for en brand i et frostlager er mindre end 1/10 af frekvensen for brand i et varmt lager - alt andet lige. Altså, hver gang der er 1 brand i et frostlager er der ca. 10 brande i et tilsvarende ”varmt” lager. Årsagen til den lavere brandfrekvensens vurderes primært at kunne tilskrives, at der vil være en del brande som ikke udvikles på grund af de kolde overflader på oplaget. Desuden medfører de bygningsfysiske forhold, at der generisk er færre tændkilder, herunder personaktivitet, i frostlagre. Helt generelt benyttes frostkoefficienten som en reducerede faktor på frekvensen for de brande, som opstår inde i frostlageret i hændelsestræsanalysen, men ikke for så vidt de andre der opstår udenfor lageret, da forholdene her ikke er ander- ledes end for de varme lagre. 2.3.1 Validering af resultater Der er foretaget en uparret en-sidet t-test med det formål at bestemme hvorvidt fordelingen af brande i frostlagre kan siges at være signifikant anderledes end den fordeling af brande der blev fundet baseret på [BS-PD-7974-7, 2003]. Der blev opsat en nulhypotese der beskrev at middelværdien af de to fordelinger af brande var den samme. Resultatet af undersøgelsen var at nulhypotesen kunne forkastes, og dermed at fordelingen af brand i frostlagre er signifikant anderledes end tallet bestemt ud fra [BS-PD-7974-7, 2003]. 2.3.2 Følsomhedsanalyse Bestemmelsen af frostkoefficienten er baseret på data fra spørgeskemaunder- søgelsen som beskrevet i afsnit 2.1.1. I den sammenhæng er der en usikkerhed ift. det indrapporterede areal og årstal. Ift. udregningen af m²·år bestemmes følsomheden på arealet. Det vil være til den usikre side, hvis arealet er mindre hhv. hvis antallet af år er reduceret.
15 Safety Blandt bidragsyderne til spørgeskemaundersøgelsen var der ingen aktører, som havde haft en reel storbrand i et frostlager. I Danmark er der dog kendskab til sådanne brande, og de er derfor medtaget i følsomhedsanalysen. Der udføres derfor en følsomhedsanalyse hvor 1. Det antages at det samlede (areal x år) eller år er 25% mindre end ind- rapporteret. På baggrund af dette reducerede areal bestemmes frostko- efficienten. 2. Det antages at antallet af brandhændelser i frostlagre er forhøjet, dog uden at øge antallet af m²·år Det resulterer i tre scenarier, som hver giver en frostkoefficient der er højere end den der i øvrigt anvendes i analysen. Følsomhedsscenarie 1 (F.sc.1) Summen af m²·år reduceres med 25%. Det giver: 0.75 ⋅ (4.031.857 𝑚2 ∙ å𝑟) = 3.023.892 𝑚2 ∙ å𝑟 Antallet af brandhændelser i de varme lagre er udregnet baseret på de enkelte arealer og årstal. Formlen er gengivet herunder. 0.75 ⋅ (2 ∙ 0,00067 ∙ 𝐴𝑖 0,5 ∙ 𝑦𝑖) Det samlede antal brandhændelser reduceres altså med 25%. Dette svarer til at årstallet er indrapporteret 25% for højt eller at arealet er indrapporteret 44% for højt (0.75 2 =0.56). Benyttes denne formel fås samlet 61 brandhændelser mod 81 i ”normal- scenariet”. Følsomhedsscenarie 2 (F.sc.2) Antallet af brande i frostlagre er antaget lig det indrapporterede fra medlemmer af Brancheforeningen for Danske Frysehuse. I alt er indrapporteret 7 hændelser for brand inde i frostlagre. I følsomhedsanalysen antages at dette tal er fordoblet, dvs. 14 hændelser, UDEN at øge de tilsvarende m²·år. Det antages fortsat er der er 1 udefrakommende brand.
16 Safety Følsomhedsscenarie 3 (F.sc.3) Her reduceres m 2 ·år samtidig med at antal brandhændelser i frostlagre øges. I Tabel 4 ses en oversigt over de tre følsomhedsscenarier, og den frostkoefficient som de medfører. Til sammenligning er frostkoefficienten i normalscenariet be- stemt i afsnit 2.3. Der vil blive udført en risikoberegning med de frostkoefficienter der er vist i Ta- bel 4, som følsomhedsanalyse. Se afsnit 7.2. Tabel 4: Oversigt over følsomhedsscenarier Følsomheds- scenarie Antal m²·år Antal brand- hændelser (frostlagre) Antal brand- hændelser (varme lagre) Frostkoefficient F.sc.1 3.023.982 7 60 0,117 F.sc.2 4.031.857 14 80 0,175 F.sc.3 3.023.982 14 60 0,233
17 Safety 3 HÆNDELSESTRÆER FOR BRANDFORLØB 3.1 Specifikationer for lagre i analysen Risikoanalysen udføres som en komparativ analyse, hvilket betyder at risikoni- veauet for de to lagerbygninger sammenlignes for at se forskellen mellem de to. I Bilag A: Reference-højlager, er de brandtekniske forhold for reference- hhv. frost-højlageret nærmere beskrevet. Specifikationerne for de lagre, som indgår i analysen er: o I alt 10.000 m² brandsektionsstørrelse (bredde 80m, længde 125m). o stablingshøjde 35 m og udvendig højde 40m. o Fødevarelager (herved vil oplagskarakteristikken være sammenlignelig). o Automatlager med gangbredde 1,5 m, og pr. 1200 m² gangbredde 3m. o Tilstødende bygninger er enten fritliggende eller adskilt med brandsekti- onsadskillelser (R)EI-M 120 A2-s1,d0 [tung BS 120]. o Sprinkleranlæg. o ABA-anlæg med røgdetektering under loft og i de nederste 6 m. Disse ovenstående parametre er ”konstante”. De variable parametre er o Hvorvidt det er et varmt lager eller et frostlager. o Om klimaskærmen er bygget med mineraluld (EI 60 A2-s1,d0) eller PUR/PIR (EI 60). Med disse specifikationer in mente er hændelsestræet udviklet med de barrierer i brandforløbet, som ovennævnte forhold giver. Dette beskrives i det følgende. 3.2 Opbygning af hændelsestræer Det udviklede hændelsestræ er generisk og den samme struktur benyttes i alle beregninger, dvs. for både frostlageret og det ”varme” lager. Hændelsesforløbet ved brand i et lager afhænger af, hvor i lageret branden er opstået. Det er valgt at gruppere brandhændelserne i tre kategorier, hvoraf den sidste deles i to: A. Brand i oplag B. Brand på gulv C. Brand i klimaskærm a. Startet inde
18 Safety b. Startet ude Dette fordi at frekvensen for en evt. brand i et frostlager kun reduceres med frostkoefficienten hvis branden er inde i lageret. Hændelser der følger af en brand i klimaskærmen startet ude (C.b) har således ikke reduceret frekvens. Med udgangspunkt i dette beskrives de mulige hændelsesforløb, med udgangs- punkt i at branden i lageret er opstået et af de fire steder. I afsnittene herunder er opbygningen af hvert hændelsestræ (A, B, C og D) sva- rende til hver af de fire start-steder vist. 3.2.1 Brand i oplag – Træ A Det første hændelsestræ er ”brand i oplag”. I Figur 1 ses udformningen af dette hændelsestræ, kaldet A. Der er 9 mulige hændelsesforløb. Disse navngives A.1- A.9 og uddybes i det følgende. Følgende barrierer betragtes ved brand, der er opstået i oplaget: 1. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden afhænger af brandens placering i oplaget/reolen (højde), samt hvorvidt der er personer til stede. Hvis ikke branden slukkes af personalet med simple midler, så vil sprinkleran- lægget komme i brug: Figur 1: Hændelsestræ A: Brand i oplag.
19 Safety 2. AVS udløses: Sprinkleranlægget udløses med en vis sandsynlighed a. AVS slukning: Når sprinkleranlægget udløses er der en vis sandsynlighed for, at det slukker branden. Dette selvom anlæg- get kun er dimensioneret til at kontrollere branden. b. AVS kontrol: Hvis ikke det slukker branden er der en vis sand- synlighed for, at sprinkleranlægget kontrollerer branden. 3. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering kan redningsberedskabet muligvis foretage en mere effektiv indsats end hvis de ankommer sent, og dette kan reducere konsekvensen. 3.2.2 Brand på gulv – Træ B I Figur 2 ses udformningen af hændelsestræ B. Der er 6 mulige hændelsesforløb og disse navngives B.1-B.6. Følgende barrierer betragtes ved brande der er opstået på gulv: 1. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden afhænger af hvorvidt der er personer til stede. Hvis ikke branden slukkes af personalet med simple midler, vil det kun være redningsberedskabets indsats, der kan hindre brandspredning til oplaget i reo- lerne, hvilket betyder at næste barriere er: 2. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering er der en sandsynlighed for at redningsberedskabet har mulighed for at slukke branden inden den spreder sig til oplaget. Det antages, at alle brande på gulv, der ikke slukkes, vil sprede sig til oplaget, idet gang- bredder og fri-areal i øvrigt er begrænsede i et automatlager. Figur 2: Hændelsestræ B: Brand på gulv.
20 Safety Hvis branden spreder sig til oplaget i reolerne, vil sprinkleranlægget kunne kom- me i spil. Det antages at sprinkleranlægget vil have samme forudsætninger for at slukke/kontrollere den evt. medførte oplagsbrand, som en brand der var startet i oplaget. 3. AVS udløses: Sprinkleranlægget udløses med en vis sandsynlighed. a. AVS slukning: Når sprinkleranlægget udløses er der en vis sandsynlighed for at det slukker branden. Dette selvom anlæg- get kun er dimensioneret til at kontrollere branden. b. AVS kontrol: Hvis ikke det slukker branden er der en vis sand- synlighed for, at sprinkleranlægget kontrollerer branden. Således de seks hændelsesforløb. 3.2.3 Brand i klimaskærm (indefra) – Træ C En brand der opstår i klimaskærmen, det værende enten facadeelementet eller taget, på den indvendige side antages at have det følgende hændelsesforløb. I Figur 3 ses udformningen af hændelsestræ C, som har 9 mulige hændelsesfor- løb der navngives C.1-C.9. Figur 3: Hændelsestræ C ved brand i klima- skærm, startet inde
21 Safety Følgende barrierer betragtes ved en brand, der er opstået i klimaskærmen (inde- fra): 1. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden afhænger af hvorvidt, der er personer til stede (varsles af ABA) og hvor branden opstår (i personhøjde eller væsentligt over). Hvis ikke branden slukkes af personalet med simple midler, så kan den sprede sig til oplaget 2. Spredning til oplag: Branden spreder sig til oplaget. I denne barriere er sandsynligheden afhængig af klimaskærmen (PUR/PIR kontra mineral- uld). Hvis branden spreder sig til oplaget i reolerne, vil sprinkleranlægget kunne kom- me i spil. 3. AVS udløses: Sprinkleranlægget udløses med en vis sandsynlighed. a. AVS kontrol: Det vurderes ikke sandsynligt, at en brand i klima- skærmen, der spredes til reol-oplaget vil blive slukket af sprink- leranlægget. Derfor er udfaldsrummet på barrieren kun at der er en vis sandsynlighed for at branden kontrolleres. 4. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Det antages at alle brande, der opstår i et facadeelement, og som ikke slukkes, vil sprede sig til reol- oplaget da gangbredder og fri-areal i øvrigt er så begrænset i et auto- matlager. Ved en tidlig alarmering har redningsberedskabet mulighed for at slukke branden inden den spreder sig til oplaget. Desuden er der mu- lighed for at begrænse skaden selv hvis branden har spredt sig. Det be- mærkes at rækkefølgen på barrierene ikke er essentiel, da alle kombina- tioner afdækkes. 3.2.4 Brand i klimaskærm (udefra) – Træ D I Figur 4 ses udformningen af hændelsestræ D, hvor brand i klimaskærm starter udefra. Udfaldsrummet er på 11 hændelser der nummereres D.1-D.11.
22 Safety En brand der opstår udvendigt på facaden eller taget, vil i første omgang kunne slukkes med simple midler: Figur 4: Hændelsestræ D ved brand i klima- skærm, startet udenfor
23 Safety 1. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden afhænger af hvorvidt, der tilfældigvis er personer til stede. Det antages at branden opstår tæt ved terræn. 2. Tidlig alarmering (udenfor): En brand i klimaskærmen vil være noget tid om at brande gennem, og derfor vil redningsberedskabet ved tidlig alarmering have mulighed for at slukke branden. 3. Gennembrænding: Hvis ikke redningsberedskabet slukker branden, vil den kunne brænde gennem klimaskærmen. Sandsynligheden for dette afhænger af om det er mineraluld eller PUR/PIR der er i klimaskærmen. 4. Tidlig alarmering (indenfor): Ved gennembrænding af facadeelemen- tet vil dette til at starte med deformere, og der vil komme røgudvikling på indersiden. Med en vis sandsynlighed vil redningsberedskabet blive til- kaldt baseret på ABA-detektering. 5. Spredning til reol: Hvis ikke branden slukkes, så kan den få fat og po- tentielt sprede sig til reol-oplaget. 6. AVS udløses: Hvis branden spreder sig til reol-oplaget vil sprinkleran- lægget udløses med en vis sandsynlighed. a. AVS kontrol: Det vurderes ikke sandsynligt, at en brand i klima- skærmen, der spredes til reol-oplaget vil blive slukket af sprink- leranlægget. Derfor er udfaldsrummet på barrieren kun at der er en vis sandsynlighed for at branden kontrolleres. 3.3 Overordnet fordeling mellem hændelsestræerne A-D Hændelsestræerne A, B og C repræsenterer alle brande der starter inde i lage- ret. Fordelingen mellem de tre hændelsestræer A, B hhv. C baseres – for både frostlager og varmt lager – på det arbejde NFPA har udført for kortlægning af årsager til brande (initialbrandene) i lagerbygninger, [NFPA-USS77, 2003]. I Tabel 5 herunder ses en oplistning af, hvilke emner der har været antændt som det første i forbindelse med den undersøgte brandstatistik. Tabel 5: Gengivelse af Tabel 11 i [NFPA-USS77, 2003], hvor der er sorteret efter de tre start-hændelser i A, B og C. Item first ignited Oplag (A) Konstruk- tion (C) Øvrige (B) Rubbish, trash, waste 150 Electrical wire or cable insulation 90 Unclassified Item First Ignited 90
24 Safety De forskellige brandårsager er inddelt alt efter om antændelsesstedet kan henfø- res til kategorien ”brand opstået i oplag”, ”brand opstået i klimaskærm” (konstruk- tioner/bygningsdele) eller øvrige, der kategoriseres som ”brand opstået på gulv”. Fra Tabel 5 findes således sandsynlighederne for fordelingen af brandhændel- serne mellem de tre hændelsestræer A-C. Intuitivt giver det god mening, at stør- stedelen af brandene opstår på gulv. Helt overordnet set beskrives de fire hændelsestræer A-D i ét samlet træ. I Figur 5 ses hvorledes de 4 forskellige hændelsestræer kombineres. Startfrekvensen for brand i lager er udregnet i 2.2, til 𝑓𝑙𝑎𝑔𝑒𝑟 = 20,1 ∙ 10−6 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 𝑚2∙å𝑟 Flammable and combustible liquids and gas- ses, piping, and filter Structural member or framing 70 Multiple items first ignited 60 Box, carton, bag, basket, barrel 60 Exterior roof covering or finish 50 Exterior wall covering or finish 50 Magazine, newspaper, writing paper 40 Dust, fiber, lint, including sawdust or excelsi- or 40 Unclassified structural component or finish 30 Insulation within structural area 30 Palletized material, material stored on pallets 20 Interior ceiling cover or finish 20 Cooking materials, including food Oily rags 20 Packing, wrapping material 20 Interior wall covering. excluding drapes 20 Light vegetation, including grass 20 Bulk storage 20 Other known 260 Total (antal brande) 100 380 680 Fordeling 0.086 A 0.328 C 0.586 B
25 Safety Størrelsen på det undersøgte lager (både frost og varmt) er 10.000 m², og fv kan således beskrives som følgende, når der multipliceres med det kendte antal m². 𝑓𝑙𝑎𝑔𝑒𝑟 = 0,20 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 å𝑟 Der er således 0,20 brande pr. år i vores referencelager, heraf 1 af disse udefra- kommende. Hændelserne A.1-C.9 er alle resultatet af brand inde i lageret. Den reducerede frekvens ved brande der opstår i et frostlager kan således tildeles disse hæn- delser. Dette gøres ved at multiplicere med frostkoefficienten, ϒF. . Se Figur 5. Når analysen gennemføres for det ”varme” lager er ϒF=1. I det følgende afsnit beskrives hvordan svigtsandsynlighederne af de enkelte barrierer i hvert træ er bestemt. Figur 5: Illustration af det generelle hændelsestræ.
26 Safety 4 SANDSYNLIGHEDER FOR BARRIER I HÆNDELSESTRÆER I dette afsnit vurderes sandsynlighederne for udfaldet af hver barriere i de fire hændelsestræer. 4.1 Barriere: Slukket med simple midler Denne barriere findes i alle fire hændelsestræer. 4.1.1 Ved brand i oplag Sandsynligheden for at en brand i oplaget slukkes med simple midler afhænger af tre ting; 1. Der skal være personer til stede i lageret til at slukke den. OG 2. Branden skal være opstået i de nederste rækker så slukning kan foregå stående på gulv OG 3. Der skal være tilstrækkeligt udstyr, folk skal reagere, osv. Alle disse tre faktorer skal have et succesfuldt udkom hvis branden skal slukkes, dvs. de tre sandsynligheder for succes multipliceres. Sandsynligheden for suc- ces i hver enkelt barriere vurderes således, se Tabel 6: For at en brand i oplaget succesfuldt slukkes med simple midler må alt gå godt, det vil sige, at 𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝐴𝐵𝐴 ⋅ 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃ℎø𝑗𝑑𝑒 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 = 0.9 ⋅ 1 24 ⋅ 2 35 ⋅ 0.5 = 0.00107 Tabel 6: Sandsynlighed for succes mht. slukning af en brand med simple midler Navn Udregning / vurdering Sandsynlighed for succes P_ABA ABA-anlægget skal detektere og varsle personale, [INF, 2004]. 0.9 P_pers Der er personer på arbejde i lageret, antageligvis 1 time pr. døgn 1/24 P_højde Personer kan nå de nederste 2 m. Lageret har en stab- lingshøjde på 35m. 2/35 P_slukning Selvom branden er i de nederste 2 m og en person op- dager det, er der stadig personer som vil vælge ikke at bekæmpe branden, eller ikke vil have succes med det. 50%
27 Safety altså omkring 0,1 %, hvilket samtidigt betyder at den modsvarende sandsynlig- hed for at branden ikke slukkes med simple midler er 99,89%. 4.1.2 Ved brand på gulv Når branden opstår på gulv, antages det at være i en højde, hvor personer kan nå. Der skal stadig være personer til stede som lykkedes i at slukke, dvs. 𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝐴𝐵𝐴 ⋅ 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 = 0.9 ⋅ 1 24 ⋅ 0.5 = 0,01875 altså ca. 2 %, hvilket samtidigt betyder at den modsvarende svigtsandsynlighed er 98%. 4.1.3 Ved brand i klimaskærm (indefra) Ved indvendig brand i klimaskærmen, vil svigtsandsynligheden for afslukning med simple midler, afhænge at højden hvor branden er, om personer er til stede, og om de lykkedes med slukningen. Det antages at personer kan nå de nederste 2 m, og at bygningen er 40 m høj. 𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝐴𝐵𝐴 ⋅ 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃ℎø𝑗𝑑𝑒 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 = 0.9 ⋅ 1 24 ⋅ 2 40 ⋅ 0.5 = 0,000938 Dvs. en svigtsandsynlighed på 99,91 %. 4.1.4 Ved brand i klimaskærm (udefra) Når branden er udefra i klimaskærmen, vil ABA-anlægget ikke kunne varsle evt. personale, og opdagelse af branden er således begrænset til at en person opda- ger branden af sig selv og i øvrigt kan nå. Det antages at en brand udefra vil være påsat eller på anden måde opstå i en højde hvor personer kan nå. Herudover antages det at personer er tilstede til at opdage en udvendig brand i alm. arbejdstid, dvs. 8 timer pr. døgn. 𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 = 8 24 ⋅ 0.5 = 0,1667 Den modsvarende svigtsandsynlighed er således 83 %. 4.1.5 Sammenfatning Svigtsandsynlighederne som benyttet i hændelsestræerne for barrieren ”slukket med simple midler” er som vist i Tabel 7:
28 Safety 4.2 Sprinkleranlæg 4.2.1 Ved brand i oplag eller på gulv Den del af hændelsestræet, der har med sprinkleranlæggets barriere at gøre, er her vist separat. Når det kommer til sprinkleranlæg er der den operationelle pålidelighed, som er sandsynligheden for at sprinkleranlægget udløses, og den funktionelle pålidelig- hed, som er sandsynligheden for om sprinkleranlægget slukker hhv. kontrollerer branden. Iht. Bilagsrapporten for fase 3, hvor pålideligheden af et sprinkleranlæg er un- dersøgt, anslås det, at den operationelle pålidelighed af et sprinkleranlæg er 98,8 %. Dette er således den første barriere, altså om sprinkleranlægget udlø- ses. Iht. [Marryatt, 1971] som beskrevet i [Bek, 2009] kan sprinkleranlæg forventes at være slukkende i 62% af de tilfælde, hvor sprinkleranlægget aktiveres. Som redegjort for i [Bek, 2009] kan sprinkleranlægget regnes at være effektivt (enten slukkende eller kontrollerende) i 98 % af tilfældene, hvor det er aktiveret. Hermed kan det udregnes, hvor stor en andel af brande, der ikke slukkes af sprinkleranlægget, men bliver kontrolleret heraf 0,62 + 0,38 ∙ 𝑃𝑘𝑜𝑛𝑡𝑟𝑜𝑙 = 0,98 ⇒ 𝑃𝑘𝑜𝑛𝑡𝑟𝑜𝑙 = 0,947 Nu da alle barrieresandsynligheder er bestemt kan sprinklertræet som indgår i træ A og B udfyldes, se Figur 6. Tabel 7: Svigtsandsynlig- heder for barrieren: Sluk- ket med simple midler Barriere: Slukket med simple midler (svigtsandsynlighed) Træ A –brand i oplag 0,9989 Træ B – brand på gulv 0,9813 Træ C – brand i klimaskærm (indefra) 0,9991 Træ D – brand i klimaskærm (udefra) 0,8333
29 Safety 4.2.2 Ved brand i klimaskærm I hændelsestræ C og D starter branden i klimaskærmen, og det er antaget at sprinkleranlægget i det tilfælde ikke vil kunne slukke branden, men blot kontrolle- re den. Eftersom analysen er komparativ, og evalueringen af sprinkleranlæggets effekt således er den samme både for frostlagre og varme lagre, er det valgt at benytte de allerede fundne svigtsandsynligheder. 4.2.3 Sammenfatning I nedenstående Tabel 8 er vist de svigtsandsynligheder for sprinkleranlægget som er indarbejdet i hændelsestræerne A-D. 4.3 Tidlig alarmering Barrieren for tidlig alarmering dækker over sandsynligheden for at redningsbe- redskabet ankommer ”tidligt” i brandforløbet og dermed har en mulighed for at slukke branden. Afhængigt af hændelsesforløbet vil redningsberedskabet kunne begrænse konsekvensen, hvilket er redegjort for i afsnit 5. Figur 6: Sprinklertræ som indgår i hændelsestræ A og B Tabel 8: Svigtsandsynlig- heder for barriererne vedr. sprinkleranlægget Sprinkler udløses (svigtsandsynlighed) Sprinkler afslukker (svigtsandsynlighed) Sprinkler kontrol (svigtsandsynlighed) Træ A og B 0,09 0,38 0,0526 Træ C og D 0,09 - 0,0526 Samlet sandsyn- lighed AVS er kontrol- lerende AVS er slukkende AVS udløses Brand IKKE slukket med simple midler Brand JA (0,988) JA (0,62) - 0,613 NEJ (0,38) JA (0,947) 0,356 NEJ (0,0526) 0,0197 NEJ (0,012) - - 0,012
30 Safety Nedenfor følger beskrivelsen af barriere-sandsynligheden for at redningsbered- skabet modtager en tidlig alarmering. 4.3.1 Brand i oplag, på gulv eller i klimaskærm indefra Alarmeringen af redningsberedskabet svigter, hvis der hverken kommer  en automatisk alarm (alarm fra ABA-anlæg ell. sprinkleranlæg), eller  en manuel alarm (person der opholder sig i lageret og slår alarm) Det er således begge alarmeringer der skal svigte, altså en ”and-gate”. 𝑃𝑎𝑙𝑎𝑟𝑚,𝐹 = 𝑃𝑎𝑢𝑡𝑜 ⋅ 𝑃 𝑚𝑎𝑛𝑢𝑒𝑙 Den automatiske alarm vil komme fra ABA-centralen som kan modtage signal fra enten røgdetektering eller fra sprinkleranlægget på hylderne. Jævnfør [INF, 2004] sættes svigtsandsynligheden af den automatiske alarmering til 0,1. Den manuelle alarm kan forekomme i tilfælde af svigt af den automatiske eller som supplement hertil. Uanset brandens opståen kræver det, at der er en person til stede, der ser de tidlige tegn på brand. Det antages, at der i 1 time pr. døgn er personer i lageret. Det betyder altså, at der i 23 ud af 24 timer ikke er. Svigtsandsynligheden for tidlig alarm ved brand i lageret beregnes derfor til 𝑃𝑎𝑙𝑎𝑟𝑚,𝐹 = 0.1 ⋅ 23 24 = 0,0958 Modsvarende bliver redningsberedskabet altså alarmeret tidligt i brandforløbet i 90,4 % af tilfældene. 4.3.2 Brand i klimaskærm, udefra Udenfor er der ikke automatiske anlæg, der kan detektere branden og automa- tisk sende alarmsignal til redningsberedskabet. Det antages at branden kan op- dages i de tidlige faser såfremt det sker i alm arbejdstid, 8 timer pr. døgn. Her- med er svigtsandsynligheden: 𝑃𝑎𝑙𝑎𝑟𝑚,𝐹 = 16 24 = 0,667 4.3.3 Ved gennembrænding Når en brand i facadeelementerne udvendigt ikke opdages tidligt af personer, der kan alarmere redningsberedskabet, vil der på et tidspunkt forekomme gen-
31 Safety nembrænding af facadeelementerne. Ved gennembrænding vil facadeelemen- terne til at starte med deformeres, og der vil komme røgudvikling på indersiden. Med en vis sandsynlighed vil redningsberedskabet blive alarmeret ved ABA- detektering inde i lageret, og altså tidligt i forhold til brandspredning til reolopla- get. Denne sandsynlighed svarer til tidlig alarmering inde i lageret. 4.3.4 Sammenfatning Svigtsandsynlighederne som benyttet i hændelsestræerne for barrieren ”tidlig alarmering” er som vist i Tabel 9: 4.4 Spredning af brand i facadeelement til oplag i reol – Træ C Sandsynligheden for at brande, der opstår i facadeelementet, vil spredes til op- lag i reolerne, vil være større ved facader med brændbar isolering. Til den komparative analyse, er det søgt at finde et forholdstal – altså en indika- tion af hvor meget ”værre” PUR/PIR opfører sig sammenlignet med mineraluld. Mineraluld betragtes som værende ubrændbart, altså ”reaction to fire” klasse A2. Jævnfør tabel 1 i [DS/EN-13501-1+A1, 2009] har et sådant materiale en FIGRA (fire growth rate) på ≤120 W/s. Det antages at et PUR/PIR element kan beskri- ves som værende ”reaction to fire” klasse D og dermed en FIGRA på ≤750 W/s, tabel 1 i [DS/EN-13501-1+A1, 2009]. Forholdet mellem de to er dermed en faktor 6,25. For brand indvendigt, dvs. hændelsestræ A, B og C, sættes svigtsandsynlighe- den for brandspredning til reoloplaget fra et mineraluldselement til 0,1. For brand udvendigt i et mineraluldselement sættes sandsynligheden for gen- nembrænding og dermed spredning til reoloplaget til 0,01. Sandsynligheden for brandspredning fra facadeelement til oplag sættes en faktor 6,25 større ved en klimaskærm af PUR/PIR. Modsat mineraluld, sættes svigt- sandsynligheden for PUR/PIR elementet til det samme både ved fra indefra og udefra. Se Tabel 10 for oversigt. Tabel 9: Svigtsandsynlig- heder for barrieren: Tidlig alarmering Barriere: Tidlig alarmering (svigtsandsynlighed) Træ A, B og C – brand inde i lager 0,0958 Træ D – brand udenfor lager 0,6670 Træ D – efter gennembrænding 0,0958
32 Safety 4.5 Gennembrænding hhv. spredning til oplag af udefrakommende brand – Træ D Sandsynligheden for gennembrænding er for et mineraluldselement sat til 5%, svarende til [INF, 2004] tabel 7, for svigt af en brandsektionsadskillelse. Modsva- rende sættes den til 90% for et PUR/PIR element. Sandsynligheden for spredning til reol-oplaget afhænger af, hvorvidt redningsbe- redskabet ankommer tidligt og kan begrænse/slukke branden. Det vurderes, at hvis redningsberedskabet er tidligt alarmeret så vil de med 70% sandsynlighed kunne forhindre, at branden spreder sig til reol-oplaget. Hvis redningsberedska- bet i modsat fald kommer sent, vurderes det at branden vil sprede sig til reol- oplag i 99% af tilfældene. Dette gælder uanset hvad klimaskærmen er lavet af. For oversigt se Tabel 11. Tabel 10: Svigtsandsyn- ligheder for barrieren: Spredning til oplag i reol i Træ C Barriere: Sandsynlighed for brandspredning til oplag i reol fra: PUR/PIR element Mineralulds-element Træ C (indefra) 0,625 0,1 Tabel 11: Svigtsandsyn- ligheder for barriererne ”gennembrænding” og ”spredning til reol” i træ D Barriere: Svigtsandsynlighed: PUR/PIR element Mineralulds-element Gennembrænding 0,90 0,05 Spredning til reol ved tidlig alarmering 0,30 0,30 Spredning til reol ved sen alarmering 0,99 0,99
33 Safety 5 KONSEKVENSBETRAGTNING Konsekvensen for hver hændelse i hændelsestræerne vurderes ud fra de to følgende kategorier:  DIREKTE SKADE, som omfatter o Brand- og røgskade på facaden/klimaskærmen o Brand- og røg skade på reolsystemet  FØLGESKADE, som omfatter o Vandskade af oplag/bygning som følge af sprinkleraktivering o Røgskade af oplag/bygning Den direkte skade angives i det følgende som en procentsats af den samlede værdi. Disse forholdstal multipliceres i analysen med en reel værdi af hhv. klima- skærm og reolsystem, men i nærværende afsnit er kun skades-”andelen” vist. Skade på reolsystemet hhv. oplaget vurderes ud fra en volumenmæssig betragt- ning, se Figur 7. I referencebygningen er det udregnet at der i alt er 4160 ”søjler” i reolsystemet. Hver søjle svarer til størrelsen på en europalle staplet i hele bygningens stablingshøjde. De følgende afsnit beskriver den procentvise skade af oplaget, og i analysen multipliceres dette altså med en vurderet oplagsværdi. Figur 7: Illustration af en enkelt reol. I A) er 1 søjle skadet, i B) 6 søjler og i C) 10 søjler. A) B) C)
34 Safety Det, der er afgørende for analysens resultater, er de forskelle i konsekvens som indarbejdes alt efter om lageret er bygget med PUR/PIR elementer eller med mineraluld, eftersom analysen er komparativ. I hver af de følgende tabeller, er angivet hvorledes branden kategoriseres; som en lille brand, en mellem brand eller en storbrand. 5.1 Konsekvens ved brand i oplag – Træ A Som vist i afsnit 3.2.1, er der for brand i oplag tale om 9 hændelsesforløb. Konsekvensestimeringen for de 9 hændelser ses herunder. Konsekvensen er her angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol, oplag osv. Figur 8: Areal af klima- skærm, dvs. facade og tag, og hvor stor en del hver enkelt flade udgør af det samlede. Tabel 12: Konsekvens for hændelse A.1 – A.9. Der anvendes de samme konsekvenser for både frostlager og ”varmt” lager, undtaget A.9. Hændelse Sprinkleranlæg- getseffekt Ankomstred- ningsberedskabet DIREKTE SKADE FØLGESKADE Bemærkning Skade på klima- skærm Skade på reol- systemet Vand- skade Røg- skade A.1 - - 0 0 0 0 Lille brand A.2 Slukke Tidlig 0 0 1/4160 1/20 Lille brand A.3 Slukke Sen 0 0 3/4160 1/10 Lille brand A.4 Kontrol Tidlig 0 6/4160 6/4160 4/10 Mellem brand A.5 Kontrol Sen 0 6/4160 10/4160 5/10 Mellem brand A.6 Ikke kontrol Tidlig 1/10 1/10 1 Mellem brand A.7 Ikke kontrol Sen 1 1 1 Storbrand A.8 Ikke Tidlig 1 1 1 Storbrand
35 Safety * Såfremt lageret er bygget med PUR/PIR vil en brand i facaden kunne betyde antændel- se af nabobygninger grundet stråling. Derfor sættes denne konsekvens til 125% hvis bygningen er med PUR/PIR og 100% hvis bygningen er med mineraluld. En uddybning af valget følger herunder: A.1 I det tilfælde hvor branden slukkes med simple midler antages skaden at være meget begrænset, og den sættes til 0. A.2 Hvis branden slukkes af sprinkleranlægget og redningsberedskabet an- kommer tidligt til at lukke for vandet, antages der at være vandskade i en enkelt reol-søjle, men ingen skade på de bærende elementer i reolen. En så lille brand antages at betyde at røgskaden vil beløbe sig til 5% af op- lagsværdien. A.3 I modsætning til A.2 kommer redningsberedskabet her sent, og vand- og røgskaden er derfor større. A.4 Den sprinklerkontrollerede brand antages at beskadige 6 reolsøjler mht. deformation og vandskade. Den større brand medfører større røgskade, her, 40%. Redningsberedskabet alarmeres tidligt, og kan slukke branden. A.5 I modsætning til A.4 kommer redningsberedskabet sent i forløbet, men stadig til en sprinklerkontrolleret brand. Den bygningsmæssige skade vur- deres derfor uændret ift. A.4, dog vil der være større vand- og røgskade som følge af den længere tid til slukning. A.6 Når sprinkleranlægget er udløst, men ikke kontrollerer branden, vil en tidlig alarmering af redningsberedskabet betyde at de kan komme og slukke branden. Den direkte skade sættes til 10% af både reol og klimaskærm, mens følgeskaden antages at være total. A.7 Hvis redningsberedskabet ikke ankommer tidligt, vil skaden være total. A.8 Når sprinkleranlægget ikke udløses, vil den direkte skade og følgeskaden være total. At redningsberedskabet ankommer tidligt betyder at de kan beskytte evt. nabobygninger. A.9 Som A.8, dog med den forskel at hvis klimaskærmen er brandbar (PUR/PIR) vil lageret kunne antænde evt. nabobygninger via stråling og derfor sættes bygningsskaden til 125%, eftersom redningsberedskabet ik- ke er fremme tidligt. En bygning med mineraluldselementer antages ikke at kunne påvirke nabobygninger. udløst A.9 Ikke udløst Sen 1 eller 5/4* 1 eller 5/4* 1 Storbrand
36 Safety 5.2 Konsekvens ved brand på gulv – Træ B Som beskrevet i 3.2.2, er der 6 mulige hændelsesforløb for brand på gulv. Kon- sekvenserne anvendt i analysen er vist i Tabel 13 herunder. Konsekvensen er her angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol, oplag osv. * Såfremt lageret er bygget med PUR/PIR vil en brand i facaden kunne betyde antændel- se af nabo-bygninger grundet stråling. Derfor sættes denne konsekvens til 125% hvis bygningen er med PUR/PIR og 100% hvis bygningen er med mineraluld. En uddybning af valget følger herunder: B.1 En brand der slukkes med simple midler har meget begrænset skade B.2 En brand på gulv der slukkes af redningsberedskabet vil have tilnærmel- sesvis ingen skade. Røgskaden er vurderet til 2%. B.3 Hændelsesforløb svarende til A.3. Konsekvensen sættes til det samme. B.4 Hændelsesforløb svarende til A.5. Konsekvensen sættes til det samme. B.5 Hændelsesforløb svarende til A.7. Konsekvensen sættes til det samme. B.6 Hændelsesforløb svarende til A.9. Konsekvensen sættes til det samme. Tabel 13: Konsekvens for hændelse B.1 – B.6. Der anvendes de samme konsekvenser for både frostlager og ”varmt” lager, undtaget B.6. Hændelse Sprinkleranlæg- getseffekt Ankomstred- ningsberedskabet DIREKTE SKADE FØLGESKADE Bemærkning Skade på klima- skærm Skade på reol- systemet Vand- skade Røg- skade B.1 - - 0 0 0 0 Lille brand B.2 - Tidlig 0 0 0 1/50 Lille brand B.3 Slukke Sen 0 0 3/4160 1/10 Lille brand (A.3) B.4 Kontrol Sen 0 6/4160 10/4160 5/10 Mellem brand (A.5) B.5 Ikke kontrol Sen 1 1 1 Storbrand (A.7) B.6 Ikke udløst Sen 1 eller 5/4* 1 eller 5/4* 1 Storbrand (A.9)
37 Safety 5.3 Konsekvens ved brand i facadeelement (indefra) – Træ C Konsekvensen af en brand i et facadeelement vil være forskellig alt efter om klimaskærmen er opbygget med PUR/PIR eller med mineraluld. Overordnet set er der i analysen opstillet 9 mulige hændelser, ved indvendig brand i klimaskær- men: En oversigt over de estimerede konsekvenser ses i Tabel 14 herunder. Konse- kvensen er her angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol, oplag osv. En uddybning af de valgte konsekvenser følger her: C.1 En brand der slukkes med simple midler giver meget begrænset skade. Dog er der vurderet en klimaskærmsskade på 1 % i PUR/PIR mod 0 % i mineraluldsfacaden. C.2 En mindre brand der slukkes af redningsberedskabet, svarende til B.2. Dog er der sat hhv. 2 % og 1 % som skade på klimaskærmen – mere ska- Tabel 14: Konsekvens for hændelse C.1 – C.9 med hhv. PUR/PIR og mineral- uld. Hvor der er forskel på mineraluld fra PUR/PIR er dette felt markeret. Hændelse Sprinkleranlæggets effekt Ankomstrednings- beredskabet DIREKTE SKADE FØLGESKADE Bemærkning Skade på klimaskærm Skade på reol- systemet Vandskade Røgskade PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. C.1 - - 1/100 0 0 0 0 0 0 0 Lille C.2 - Tidlig 2/100 1/100 0 0 0 0 1/20 1/50 Lille C.3 - Sen 1/20 1/100 0 0 0 0 1/5 1/20 Lille C.4 Kontrol Tidlig 1/20 1/100 6/4160 6/4160 6/4160 6/4160 4/10 2/10 Mel- lem C.5 Kontrol Sen 3/20 1/20 6/4160 6/4160 10/4160 10/4160 6/10 5/10 Mel- lem C.6 Ikke kontrol Tidlig 1/4 1/10 1/10 1/10 8/10 6/10 Mel- lem C.7 Ikke kontrol Sen 1 1 1 1 1 1 Stor C.8 Ikke udløst Tidlig 1 1 1 1 1 1 Stor C.9 Ikke udløst Sen 5/4 1 5/4 1 1 1 Stor
38 Safety de når elementerne er brændbare. Røgskaden er sat til 2 % for mineral- uldsfacaden svarende til B.2, men en anelse højere for PUR/PIR, 5 %, da det antages at elementet vil bidrage til røgudviklingen i højere grad. C.3 Branden hvor der ikke er spredning til reol, men ej heller en tidlig slukning af redningsberedskabet, vil resultere i en større skade på PUR/PIR faca- den end C.2 samt en større røgskade generelt sammenlignet med C.2. Branden er dog ikke så stor at den spreder sig til reolen, så derfor sættes klimaskærmsskaden til 5 % dog uændret for mineraluldselementet. Røg- skaden sættes hhv. til 20 % og 5 % for brændbar isolering og ubrændbar isolering. C.4 Branden har spredt sig til reolen, men kontrolleres af sprinkleranlægget. Redningsberedskabet kommer tidligt, og kan begrænse skaden. Skaden på klimaskærm sættes som for C.3, dog antages der nu at være både re- ol- og vandskade svarende til 6 søjler. Røgproduktionen og dermed røg- skaden antages at være større når der er brandbar isolering, og den sæt- tes til hhv. 40 % og 20 %. C.5 Sammenlignet med C.4 kommer redningsberedskabet her sent, men dog til en kontrolleret brand. Der antages derfor at være større skade på kli- maskærmen og større røgskade. C.6 Der er her tale om en reol brand, der ikke kontrolleres af sprinkleranlæg- get, men redningsberedskabet ankommer tidligt og kan således bekæmpe branden. Det vurderes at 25 % hhv. 10 % af klimaskærmen er beskadiget, sammen med 10 % af reolen. Skaden på oplaget vurderes at være stor, primært grundet røgskade og sættes til 80 hhv. 60 %. C.7 Hændelsesforløb svarende til B.5. Konsekvensen sættes til det samme. C.8 Hvis først branden er i oplaget, og sprinkleranlægget ikke udløser, så vil redningsberedskabet ikke kunne gøre andet end at beskytte nabobygnin- ger. Skaden er derfor som i C.7. C.9 Hændelsesforløb svarende til B.6. Konsekvensen sættes til det samme.
39 Safety 5.4 Konsekvens ved udefrakommende brand i facade - Træ D Som beskrevet i afsnit 3.2.4, er der 11 mulige hændelsesforløb når en brand i klimaskærmen starter udefra. I Tabel 15 herunder er de vurderede konsekvenser vist. Konsekvensen er her angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol, oplag osv. En uddybning af de valgte konsekvenser følger herunder: D.1 Når branden slukkes udefra, vil skaden på klimaskærmen vil være at sammenligne med C.1, dog uden røgskade. Der vælges derfor 1 % hhv. 0 % som også var tilfældet for C.1 Tabel 15: Konsekvens for hændelse D.1 – D.11 med hhv. PUR/PIR og mineral- uld. Hvor der er forskel på mineraluld fra PUR/PIR er dette felt markeret. Hændelse Sprinkleranlæggets effekt Ankomstrednings- beredskabet DIREKTE SKADE FØLGESKADE Bemærkning Skade på klimaskærm Skade på reol- systemet Vandskade Røgskade PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. D.1 - - 1/100 0 0 0 0 0 0 0 Lille D.2 - Tidlig 2/100 1/100 0 0 0 0 0 0 Lille D.3 - Sen 2/100 1/100 0 0 0 0 0 0 Lille D.4 - Tidlig 1/20 1/100 0 0 0 0 1/10 1/20 Lille D.5 Kontrol Tidlig 1/20 1/100 6/4160 6/4160 6/4160 6/4160 4/10 2/10 Mell em D.6 Ikke kontrol Tidlig 1/4 1/10 1/10 1/10 8/10 6/10 Mell em D.7 Ikke udløst Tidlig 1 1 1 1 1 1 Stor D.8 - Sen 1/10 1/50 0 0 0 0 4/10 1/5 Lille D.9 Kontrol Sen 3/20 1/20 6/4160 6/4160 10/4160 10/4160 6/10 5/10 Mell em D.10 Ikke kontrol Sen 1 1 1 1 1 1 Stor D.11 Ikke udløst Sen 5/4 1 5/4 1 1 1 Stor
40 Safety D.2 Når redningsberedskabet alarmeres tidligt og dermed kommer og slukker branden er den direkte skade begrænset. Det sættes til 2 % for PUR/PIR og 1 % for mineraluld. D.3 Når ikke der er gennembrænding, er konsekvensen som for D.2. D.4 Der er gennembrænding, redningsberedskabet er tilkaldt tidligt, og bran- den spreder sig ikke til oplaget. Det antages at redningsberedskabet sluk- ker branden. Bygningsskaden antages at være den samme som for D.5=C.4, dog en mindre røgskade da branden ikke har spredt sig til opla- get. Røgskaden sættes til hhv. 10 % og 5 %. D.5 Branden har spredt sig til oplaget, men sprinkleranlægget kontrollerer branden. Dette hændelsesforløb svarer til C.4. D.6 Branden har spredt sig til oplaget, og sprinkleranlægget udløses men kon- trollerer ikke branden. Redningsberedskabet kommer tidligt. Dette svarer til C.6, og konsekvensen sættes lig dette. D.7 Når sprinkleren ikke udløser, er der totalt tab. Hændelsesforløbet og kon- sekvensen svarer til C.8 D.8 Dette adskiller sig fra D.4 på det punkt at redningsberedskabet kommer sent. Der er ikke spredning til oplag, så den senere slukning antages at resultere i dobbelt så stor skade på klimaskærmen og fire gang så stor røgskade. D.9 Branden har spredt sig til oplaget, men sprinkleranlægget kontrollerer den. Redningsberedskabet er sent alarmeret. Dette svarer til C.5, og konse- kvensen tages herfra. D.10 Branden har spredt sig til oplaget, og sprinkleranlægget kontrollerer den ikke. Redningsberedskabet er sent alarmeret. Dette svarer til C.7, og kon- sekvensen tages herfra. D.11 Branden har spredt sig til oplaget, sprinkleranlægget udløser ikke, og red- ningsberedskabet er sent alarmeret. Dette svarer til C.9, og konsekvensen tages herfra.
41 Safety 6 BEREGNING AF RISIKO Definitionen af ”risiko” bliver i denne analyse ”den samlede forventede skade”. Risikoen af et givent lager kan altså oversættes til den skade der kan forventes pr. år. Traditionelt er det nødvendigt med et fastlagt acceptkriterium, så det kan vurderes hvorvidt den beregnede risiko er acceptabel. I dette tilfælde udføres dog en komparativ risikoanalyse, hvor hhv. frostlageret og det varme lager sam- menlignes. Hændelsestræets opbygning samt sandsynligheden for svigt af en given barriere og de tilhørende konsekvenser er beskrevet i afsnit 3, 4 og 5 i det foregående. Analysen udføres som en hændelsestræsanalyse, hvor risikoen beregnes som 𝑅 = ∑ 𝑓 ∙ (𝑃𝑖 ∙ 𝐶𝑖) 𝑖 𝑖=1 Hvor f er frekvensen for brand, P er sandsynligheden for en hændelse og C kon- sekvensen herved. Frekvensen for brand, altså hvor ofte en brand opstår, måles pr. m² pr. år. Enhederne er vist i Tabel 16. Analysen gennemføres for et lager på 10.000 m², jf. Bilag A: Reference-højlager. For at kunne præsentere risikoen som forventet skade i DKK / år, er konsekven- sen beregnet med de priser for vores lager, som er præsenteret i Tabel 17. Konsekvensberegningen er i analysen delt op i skade på bygning hhv. oplag, og i forhold til skade på bygning så sondres der mellem klimaskærm og reolkon- struktion, for at kunne vurdere tillægsrisikoen ved anvendelse af facadeelemen- ter med brandbar isolering. I et automatisk clad-rack højlager vurderes det, at værdien af reolsystemet er mange gange højere end de facade- og tagelementer Tabel 16: Enhed på de forskellige elementer i hændelsestræsanalysen. Frekvens, f Sandsynlighed, P Konsekvens, C Risiko, R 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑𝑒 å𝑟 ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑 𝑠𝑘𝑎𝑑𝑒 ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑠𝑘𝑎𝑑𝑒 å𝑟 Tabel 17: Lagerbygningens (10.000 m 2 ) værdi som benyttes i konsekvensbe- tragtningen. Reference-bygning (10.000 m²) Mio. DKK Værdi af klimaskærm 50 Værdi af reolsystem 250 Værdi af oplag 1500
42 Safety der omslutter bygningen. Eftersom konsekvensbetragtningen af brand i hhv. et frostlager med PUR/PIR og et varmt lager med mineraluld, tager højde for en differentieret skade på klimaskærmen, er det på den sikre side, såfremt klima- skærmen har en forholdsmæssig høj værdi sammenlignet med reolsystemet. Det er besluttet at sætte forholdet til 1:5, hvilket vurderes at være konservativt sam- menlignet med de virkelige forhold. Baseret på den samlede bygningsværdi (reol+klimaskærm) findes oplagets vær- di. Jf. [IPENZ, 2009] er oplagets værdi nemlig op til 8 gange højere end byg- ningsværdien. I [Nelligan, 2006] beskrives det at værdien af oplaget er 5-10 gan- ge større end selve bygningsværdien. Som det fremgår, er værdien af oplaget i denne analyse sat til fem gange den samlede værdi af bygningen. Hermed er den samlede værdi af bygningen i analysen lig 1.800 mio. DKK, eller 1,8 mia. DKK. Tallene i Tabel 17 skal ikke betragtes som absolutte. De indgår i en komparativ analyse, og det er udelukkende forholdet mellem dem som er interessant. 6.1 Resultat af risikoanalyse I nærværende afsnit beskrives resultaterne af hændelsestræsanalysen. For hvert hændelsesforløb A.1-D.11 er bestemt en sandsynlighed, en tilhørende konsekvens, og derfra en forventet skade pr. år i enheden mio.DKK/år. Den for- ventede skade er opdelt i hhv. direkte skade og følgeskade, hvor følgeskade er skade på oplaget. I Tabel 18 og Tabel 19 ses risikoberegningen for hhv. et frostlager med PUR/PIR og et varmt lager med mineraluld. Forskellen på de to analyser er udelukkende brugen af frostkoefficienten til at reducere sandsynligheden for hændelser inde i lageret, samt de forskelle i kon- sekvens som beskrevet i afsnit 5. I tabellerne ses sandsynligheden, konsekvensen og den forventede skade for hver hændelse A.1-D.11.
43 Safety Som det fremgår af Tabel 18 er den samlede forventede direkte skade i et frost- lager med PUR/PIR udregnet til 66.000 DKK / år, mens den samlede følgeskade er 4,45 mio. DKK/år. Samlet kan der altså forventes en skade på 4,52 mio. DKK/år, svarende til at den forventelig skade pr. år udgør ca. 0,25 % af den tota- le værdi af bygning og oplag. I Tabel 19 ses resultaterne for analysen for et varmt lager bygget med mineral- uld. Tabel 18: Risikoberegning for brand i frostlager med PUR/PIR. SANDS. Sandsynlighed Bygningsskade Reolskade Vandskade Røgskade Forventet direkte skade Forventet følgeskade Samlet hændelser/år skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/år skade/år skade/år A.1 1.70E-06 0 0 0 0 0 0 0 A.2 8.75E-04 0 0 0.3606 300 0.0000 0.2629 0.2629 A.3 9.28E-05 0 0 1.0817 150 0.0000 0.0140 0.0140 A.4 5.08E-04 0 0.36058 2.1635 600 0.0002 0.3059 0.3061 A.5 5.38E-05 0 0.36058 3.6058 750 0.0000 0.0406 0.0406 A.6 2.84E-05 5 25 0 1500 0.0009 0.0427 0.0435 A.7 3.01E-06 50 250 0 1500 0.0009 0.0045 0.0054 A.8 1.71E-05 50 250 0 1500 0.0051 0.0257 0.0309 A.9 1.82E-06 62.5 312.5 0 1500 0.0007 0.0027 0.0034 B.1 1.91E-04 0 0 0 0 0.0000 0 0 B.2 9.05E-03 0 0 0 30 0.0000 0.2714 0.2714 B.3 5.87E-04 0 0 1.0817 150 0.0000 0.0887 0.0887 B.4 3.41E-04 0 0.36058 3.6058 750 0.0001 0.2569 0.2570 B.5 1.91E-05 50 250 0 1500 0.0057 0.0286 0.0343 B.6 1.15E-05 62.5 312.5 0 1500 0.0043 0.0173 0.0216 C.1 5.44E-06 0.5 0 0 0 0.0000 0 0.0000 C.2 1.97E-03 1 0 0 75 0.0020 0.1474 0.1493 C.3 2.08E-04 2.5 0 0 300 0.0005 0.0625 0.0630 C.4 3.06E-03 2.5 0.3606 2.1635 600 0.0088 1.8452 1.8540 C.5 3.25E-04 7.5 0.3606 3.6058 900 0.0026 0.2935 0.2960 C.6 1.71E-04 12.5 25 0 1200 0.0064 0.2058 0.2122 C.7 1.82E-05 50 250 0 1500 0.0055 0.0273 0.0327 C.8 3.93E-05 50 250 0 1500 0.0118 0.0590 0.0707 C.9 4.17E-06 62.5 312.5 0 1500 0.0016 0.0062 0.0078 D.1 4.13E-04 0.5 0 0 0 0.0002 0 0.0002 D.2 6.89E-04 1 0 0 0 0.0007 0 0.0007 D.3 1.38E-04 1 0 0 0 0.0001 0 0.0001 D.4 7.85E-04 2.5 0 0 150 0.0020 0.1177 0.1197 D.5 3.15E-04 2.5 0.3606 2.1635 600 0.0009 0.1895 0.1904 D.6 1.76E-05 12.5 25 0 1200 0.0007 0.0211 0.0218 D.7 4.04E-06 50 250 0 1500 0.0012 0.0061 0.0073 D.8 1.19E-06 5 0 0 600 0.0000 0.0007 0.0007 D.9 1.10E-04 7.5 0.3606 3.6058 900 0.0009 0.0995 0.1003 D.10 6.16E-06 50 250 0 1500 0.0018 0.0092 0.0111 D.11 1.41E-06 62.5 312.5 0 1500 0.0005 0.0021 0.0026 SUM 0.02006 mio DKK/år: 0.0660 4.4547 4.5207 RISIKO Frostlager med PUR-PIR KONSEKVENS Hændelse
44 Safety Som det ses er den forventede direkte skade beregnet til 270.000 DKK/år, mens følgeskaden er 20,2 mio DKK/år. Samlet kan der altså forventes en skade på 20,5 mio DKK/år, svarende til at den forventelige skade pr. år udgør 1,1 pct. af den totale værdi af bygning og oplag. Tabel 19: Risikoberegning for brand i varmt lager med mineraluld. SANDS. Sandsynlighed Bygningsskade Reolskade Vandskade Røgskade Forventet direkte skade Forventet følgeskade Samlet hændelser/år skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/år skade/år skade/år A.1 1.94E-05 0 0 0 0 0 0 0 A.2 1.00E-02 0 0 0.3606 300 0 3.0047 3.0047 A.3 1.06E-03 0 0 1.0817 150 0 0.1602 0.1602 A.4 5.81E-03 0 0.3606 2.1635 600 0.0021 3.4963 3.4984 A.5 6.15E-04 0 0.3606 3.6058 750 0.0002 0.4638 0.4640 A.6 3.25E-04 5 25 0 1500 0.0097 0.4874 0.4972 A.7 3.44E-05 50 250 0 1500 0.0103 0.0517 0.0620 A.8 1.96E-04 50 250 0 1500 0.0588 0.2940 0.3527 A.9 2.08E-05 50 250 0 1500 0.0062 0.0312 0.0374 B.1 2.18E-03 0 0 0 0 0 0 0 B.2 1.03E-01 0 0 0 30 0 3.1014 3.1014 B.3 6.71E-03 0 0 1.0817 150 0 1.0141 1.0141 B.4 3.90E-03 0 0.3606 3.6058 750 0.0014 2.9359 2.9373 B.5 2.18E-04 50 250 0 1500 0.0654 0.3270 0.3925 B.6 1.31E-04 50 250 0 1500 0.0394 0.1972 0.2367 C.1 6.22E-05 0 0 0 0 0 0 0.0000 C.2 5.39E-02 0.5 0 0 30 0.0269 1.6170 1.6439 C.3 5.71E-03 0.5 0 0 75 0.0029 0.4285 0.4313 C.4 5.60E-03 0.5 0.3606 2.1635 300 0.0048 1.6931 1.6979 C.5 5.94E-04 2.5 0.3606 3.6058 750 0.0017 0.4476 0.4493 C.6 3.14E-04 5 25 0 900 0.0094 0.2822 0.2916 C.7 3.32E-05 50 250 0 1500 0.0100 0.0499 0.0598 C.8 7.19E-05 50 250 0 1500 0.0216 0.1078 0.1294 C.9 7.62E-06 50 250 0 1500 0.0023 0.0114 0.0137 D.1 4.13E-04 0 0 0 0 0 0 0.0000 D.2 6.89E-04 0.5 0 0 0 0.0003 0 0.0003 D.3 1.31E-03 0.5 0 0 0 0.0007 0 0.0007 D.4 4.36E-05 0.5 0 0 75 0.0000 0.0033 0.0033 D.5 1.75E-05 0.5 0.3606 2.1635 300 0.0000 0.0053 0.0053 D.6 9.79E-07 5 25 0 900 0.0000 0.0009 0.0009 D.7 2.24E-07 50 250 0 1500 0.0001 0.0003 0.0004 D.8 6.60E-08 1 0 0 300 0.0000 0.0000 0.0000 D.9 6.12E-06 2.5 0.3606 3.6058 750 0.0000 0.0046 0.0046 D.10 3.42E-07 50 250 0 1500 0.0001 0.0005 0.0006 D.11 7.84E-08 50 250 0 1500 0.0000 0.0001 0.0001 SUM 0.2034 mio DKK/år: 0.2745 20.2172 20.4917 Varmt lager med mineraluld KONSEKVENS RISIKO Hændelse
45 Safety 7 SAMMENFATNING OG VURDERING 7.1.1 Frost med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld En sammenfatning af resultatet præsenteret i afsnit 6, ses i nedenstående tabel: Som det fremgår af Tabel 20 er risikoen forbundet med et frostlager med PUR/PIR altså ca. 4 gange mindre end risikoen for et tilsvarende varmt lager med ubrændbar isolering. Så selvom hyppigheden af brande inde i frostlageret er reduceret med 1/10 (frost-koefficienten), er den samlede risiko altså ”kun” ca. 1/4. Dette skyldes, at konsekvensen ved nogle af brandhændelserne for frosthøjlageret er større end for det tilsvarende ”varme” højlager, på grund af den brændbare isolering i kli- maskærmen. Den samlede forventede skade på hhv. 4,5 mio. DKK/år og 20,5 mio. DKK/år udgør som nævnt hhv. 0,25 % og 1,1 % af den samlede bygningsværdi. Holdt op imod oplysninger fra forsikringsbranchen giver dette god mening, da der sæd- vanligvis tilbydes en præmie på 0,6-0,7%, dog altid med en form for selvrisiko. Fordelingen mellem små, mellem og store brande, som vist i konsekvens- tabellerne i afsnit 5, er illustreret i nedenstående Figur 9. Afbildningen viser fre- kvensen for hhv. små, mellem og store brande i absolutte tal. Det blev fundet at der er 12,4 gange flere småbrande i det varme lager med ubrændbar isolering end i frostlageret (med PUR/PIR), 3,5 gange flere mellem- brande, og 5,7 gange flere storbrande. Samlet er der ca. 10 gange flere brande i det ”varme lager” end i frostlageret, hvilket også fremgår af figuren. Tabel 20: Sammenfatning, resultat af risikoanalyse med frostlager (PUR/PIR) kontra varmt lager (mine- raluld) Forventet direkte skade [mio DKK/år] Forventet følgeskade [mio DKK/år] Forventet samlede skade [mio DKK/år] Frostlager (PUR/PIR) 0,0660 4,455 4,521 Varmt lager (mineraluld) 0,2745 20,22 20,49 Forholdstal: 4,16 4,54 4,53
46 Safety 7.1.2 Varmt lager med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld Afslutningsvis skal det nævnes, at risikoanalysen for et frostlager også er gen- nemført uden at tage frostkoefficienten i regning. Hermed kan foretages den rene sammenligning af et givent lager bygget med PUR/PIR holdt op imod sam- me lager bygget med mineraluld. I den sammenhæng blev det fundet, at den forventede skade i et lager med PUR/PIR var næsten 2½ gange så stor som den forventede skade i et lager med mineraluld. Den højere forventede skade eller risiko viste sig at kunne tilskrives en næsten dobbelt så stor hyppighed af storbrande og en tredobling af de mel- lem brande. Alt andet lige, så viser denne tillægsanalyse altså, at såfremt et lager bygges med brændbar isolering så vil risikoen være forøget sammenlignet med, hvis lageret var opført med ubrændbar isolering. 7.2 Følsomhedsanalyse af frostkoefficient Der er udført en følsomhedsanalyse på frostkoefficienten. Dette er beskrevet i afsnit 2.3.2. I de følgende 3 tabeller præsenteres resultaterne som kan sammen- lignes med resultatet i Tabel 20. Figur 9: Frekvens for små, mellem og store brande, både illustreret samlet og hver for sig.
47 Safety I nedenstående Tabel 21 er vist resultatet når antallet af m 2 ·år er reduceret med 25 %. Som det ses, udregnes forholdstallet til 3,23 mod 4,16 i normalscenariet. I Tabel 22, ses resultatet af følsomhedsanalyse F.sc.2, hvor antallet af hændel- ser i frostlageret er fordoblet. I Tabel 23 ses det, at selvom både antallet af hændelser i frostlageret fordobles, og m 2 ·år er reduceret, så er der fortsat 1,71 gange mindre risiko forbundet med et frostlager med PUR/PIR kontra et varmt lager med mineraluld. Robustheden ift. frostfaktoren vurderes derfor at være eftervist. Tabel 21: Sammenfatning, resultat af følsomhedsana- lyse F.sc.1 F.sc.1 Forventet direkte skade [mio DKK/år] Forventet følgeskade [mio DKK/år] Forventet samlede skade [mio DKK/år] Frostlager (PUR/PIR) 0,1133 7,721 7,834 Varmt lager (mineraluld) 0,3660 26,95 27,32 Forholdstal: 3,23 3,49 3,49 Tabel 22: Sammenfatning, resultat af følsomhedsana- lyse F.sc.2 F.sc.2 Forventet direkte skade [mio DKK/år] Forventet følgeskade [mio DKK/år] Forventet samlede skade [mio DKK/år] Frostlager (PUR/PIR) 0,1230 8,463 8,586 Varmt lager (mineraluld) 0,2745 20,22 20,49 Forholdstal: 2,23 2,39 2,39 Tabel 23: Sammenfatning, resultat af følsomhedsana- lyse F.sc.3 F.sc.3 Forventet direkte skade [mio DKK/år] Forventet følgeskade [mio DKK/år] Forventet samlede skade [mio DKK/år] Frostlager (PUR/PIR) 0,1616 11,18 11,34 Varmt lager (mineraluld) 0,2756 20,30 20,57 Forholdstal: 1,71 1,82 1,81
48 Safety 8 REFERENCER [Bek, 2009] Bek, Peter. 2009 (August). Sprinkleranlægs Brandeffektdæmpende Egenskab. Brandteknisk Projektopgave, Danmarks Tekniske Universitet. [BRANZ, 2006] BRANZ. 2006. Fire Loss Reduction in Industrial Buildings - Risk Cost Benefit Study. Tech. rept. BRANZ. [BS-PD-7974-7, 2003] BS-PD-7974-7. 2003. Application of fire safety engineer- ing principles to the design of buildings - Part 7: Probabilistic Risk Assessment. British Standards Institution. [DS/EN-13501-1+A1, 2009] DS/EN-13501-1+A1. 2009. Fire Classification of Construction Products and Building Elements - Part 1: Classification Using Data from Reaction to Fire Tests. Danish Standards Association. 3rd edition. [INF, 2004] INF. 2004. Information om Brandteknisk Dimensionering. Erhvervs- og Boligstyrelsen. [IPENZ, 2009] IPENZ. 2009 (June). Cold Store Engineering in New Zealand. Practice Note PN 15. The Institution of Professional Engineers New Zealand. ISSN 1176–0907. [Marryatt, 1971] Marryatt, H. W. 1971. Automatic Sprinkler Performance in Aus- tralia and New Zealand 1886-1968. Australian Fire Protection Association. ISBN: 0959946101. [Nelligan, 2006] Nelligan, R.J. 2006. Guidelines for the use of expanded foam polysturene panel systems in industrial buildings so as to minimise the risk of fire. Fire Engineering Research Report 06/1. University of Canterbury, New Zea- land. [NFPA-ColdStorage, 2011] NFPA-ColdStorage. 2011. Selected Published Inci- dents Involving Cold Storage Facilities. One-Stop Data Shop, Fire Analysis and Research Division. NFPA. [NFPA-USS77, 2003] NFPA-USS77. 2003. Structure Fires in U.S. Warehouses. NFPA, Richard Campbell.
49 Safety BILAG A: REFERENCE-HØJLAGER Risikovurdering af en evt. tillægsrisiko i forhold til brand ved anvendelse af PUR/PIR i frosthøjlagre i forhold til det præaccepterede sikkerhedsniveau for højlagre, baseres på en komparativ analyse. Til brug herfor beregnes risikoniveauet for et reference højlager som benchmark for vurdering af den eventuelle tillægsrisiko. I dette notat beskrives det referencehøjlager, der tages udgangspunkt i, samt de brandsikringselementer, der vil blive stillet krav om i Beredskabsstyrelsens vilkår. For hvert sikringselement beskrives forholdene for det tilsvarende frosthøjlager. Nedenfor er opridset de forhold, der vurderes at kunne få indflydelse på risiko- analysen, dvs. forhold omkring risiko for brand, barrierer til reduktion af brand- størrelse og forhold som kan påvirke mulighed for en succesfuld indsats. Der er markeret med rød tekst, hvor forholdende for frostlagret adskiller sig fra referen- celagret. Afstandsforhold Reference Afstand til naboskel og vej-stimidte: mindst højde til murkrone Afstand vejskel minimum 5 m. Indbyrdes afstande: sumregel eller højde til murkrone ved ydervægge af EI60 A2-s1,d0. Frost Som reference. Indbyrdes afstande kan dog kun baseres på sumregel, da ydervægge ikke er EI60 A2-s1,d0. Perimetersikring I vejledning om højlagre er det beskrevet at der bør sikres adgang for uvedkom- mende i og omkring højlageret.
50 Safety Andre funktioner i højlageret (antændelsesrisiko) Reference  Ingen pakkeafsnit eller kontor/opholdsrum i lagerafsnittet.  Eltavler: placeres med 1,5 m friafstand omkring. Frost  Ingen pakkeafsnit eller kontor/opholdsrum.  Eltavler vil man typisk placere uden for lageret aht. klimaet. Brandsektionsstørrelse og stablingshøjde Reference Max. 10.000 m² og max. 200.000 m³ (grænsen i TF-højlagre) hs op til 35 m, udvendig højde 40 m. Frost Som reference. Oplagsmetode og oplagskarakteristik Reference Automatlager. Oplag er fødevarer i emballage, f.eks. kolonial, for at få en sam- menlignelig brændbarhed og følsomhed i forhold til røgskade. Frost Som reference, dog frosne fødevarer i emballage. Konstruktive forhold Reference Bærende konstruktioner: Clad-rack Ydervægge: EI60 A2-s1,d0 Isoleringsmaterialer ydervægge og tag: Ubrændbar Frost Bærende konstruktioner: Clad-rack Ydervægge: EI60 Isoleringsmaterialer ydervægge og tag: brændbar som sandwichelement med PUR eller PIR. Der er behov for el-tracing af yderdøre/porte, hvilket medfører risiko for antændelse af isolering ved forkert udførelse.
51 Safety Brandmæssige adskillelser mod andre brandsektioner/bygninger Reference Brandsektionsadskillelser (R)EI 120-M A2-s1,d0 med døre/porte EI260-C A2- s1,d0. Minimum 120 minutters sikring mod facadesmitte, vinkelsmitte og høj-lav brandsmitte iht. TF-højlagre. Frost Som reference. Brandtekniske installationer Reference  Automatisk sprinkleranlæg Sprinklercentral placeres i sikker afstand. Krav om ½-årlig inspektion.  ABA-anlæg: Under loft samt partiel detektering i nederste 6 m samt i kraners og andre transportorganers bevægeområde.  Varslingsanlæg (automatisk via ABA-røg)  Håndildslukkere ved elektriske installationer og transportorganer samt mindst én på hver kran. Frost Som reference. Indsatsforbedrende forhold Reference  Mulighed for lokalisering og monitorering af brandens udbredelse (f.eks. flowmåling på AVS).  Mulighed for indsats i højden, f.eks. ved anvendelse af robotkraner eller lifte.  Arbejdsbelysning ved gulvniveau og på arbejdsniveauer i automatlagre (ek- sempelvist på robotkraners indsatskurv eller liftes kurv).  Mulighed for røgudluftning for bedring af sigtbarhed. Frost Som reference.
52 Safety Tilkørsels-, adgangs- og flugtveje Reference Afstand fra tilkørselsvej til adgangsdøre 20 m. 50 m indtrængningsveje (i ganglinie) Krav om adgang til tag i modstående ender, heraf mindst en fast trappe. Frost Som reference.

Recommended

Rap brs risikovurdering pur-pir-hovedrapport_20141201
Rap brs risikovurdering pur-pir-hovedrapport_20141201Rap brs risikovurdering pur-pir-hovedrapport_20141201
Rap brs risikovurdering pur-pir-hovedrapport_20141201Plastindustrien
 
Bilagsrapport 2 brs risikovurdering pur-pir-20141201
Bilagsrapport 2 brs risikovurdering pur-pir-20141201Bilagsrapport 2 brs risikovurdering pur-pir-20141201
Bilagsrapport 2 brs risikovurdering pur-pir-20141201Plastindustrien
 
Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201
Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201
Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201Plastindustrien
 
3 июня пожарная безопасность
3 июня пожарная безопасность3 июня пожарная безопасность
3 июня пожарная безопасностьbukish
 
9. klaus benee
9. klaus benee9. klaus benee
9. klaus beneePlastindustrien
 
Realistisk om plast – Sådan præger vi plastdebatten
Realistisk om plast – Sådan præger vi plastdebattenRealistisk om plast – Sådan præger vi plastdebatten
Realistisk om plast – Sådan præger vi plastdebattenPlastindustrien
 
Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic Sustainability
Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic SustainabilitySkærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic Sustainability
Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic SustainabilityPlastindustrien
 
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMVEn klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMVPlastindustrien
 

Recommended

Rap brs risikovurdering pur-pir-hovedrapport_20141201
Rap brs risikovurdering pur-pir-hovedrapport_20141201Rap brs risikovurdering pur-pir-hovedrapport_20141201
Rap brs risikovurdering pur-pir-hovedrapport_20141201Plastindustrien
 
Bilagsrapport 2 brs risikovurdering pur-pir-20141201
Bilagsrapport 2 brs risikovurdering pur-pir-20141201Bilagsrapport 2 brs risikovurdering pur-pir-20141201
Bilagsrapport 2 brs risikovurdering pur-pir-20141201Plastindustrien
 
Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201
Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201
Bilagsrapport 3 brs risikovurdering pur-pir-20141201Plastindustrien
 
3 июня пожарная безопасность
3 июня пожарная безопасность3 июня пожарная безопасность
3 июня пожарная безопасностьbukish
 
9. klaus benee
9. klaus benee9. klaus benee
9. klaus beneePlastindustrien
 
Realistisk om plast – Sådan præger vi plastdebatten
Realistisk om plast – Sådan præger vi plastdebattenRealistisk om plast – Sådan præger vi plastdebatten
Realistisk om plast – Sådan præger vi plastdebattenPlastindustrien
 
Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic Sustainability
Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic SustainabilitySkærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic Sustainability
Skærp din kommunikation om bæredygtighed - Nordic SustainabilityPlastindustrien
 
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMVEn klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMVPlastindustrien
 
En Klimaklar SMV - Elektro-Isola
En Klimaklar SMV - Elektro-IsolaEn Klimaklar SMV - Elektro-Isola
En Klimaklar SMV - Elektro-IsolaPlastindustrien
 
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoungTiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoungPlastindustrien
 
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion ProcessNumerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion ProcessPlastindustrien
 
Test af verdens største vindmøller
Test af verdens største vindmøllerTest af verdens største vindmøller
Test af verdens største vindmøllerPlastindustrien
 
TechCollege Komposit Træningscenter
TechCollege Komposit TræningscenterTechCollege Komposit Træningscenter
TechCollege Komposit TræningscenterPlastindustrien
 
100 år med kompositter
100 år med kompositter100 år med kompositter
100 år med kompositterPlastindustrien
 
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrienForskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrienPlastindustrien
 
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustriDanmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustriPlastindustrien
 
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021Plastindustrien
 
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...Plastindustrien
 
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Plastindustrien
 
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...Plastindustrien
 
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...Plastindustrien
 
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...Plastindustrien
 
Bliv opdateret på REACH med fokus på kompositter
Bliv opdateret på REACH med fokus på kompositterBliv opdateret på REACH med fokus på kompositter
Bliv opdateret på REACH med fokus på kompositterPlastindustrien
 
Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....
Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....
Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....Plastindustrien
 

More Related Content

More from Plastindustrien

En Klimaklar SMV - Elektro-Isola
En Klimaklar SMV - Elektro-IsolaEn Klimaklar SMV - Elektro-Isola
En Klimaklar SMV - Elektro-IsolaPlastindustrien
 
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoungTiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoungPlastindustrien
 
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021Plastindustrien
 
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion ProcessNumerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion ProcessPlastindustrien
 
Test af verdens største vindmøller
Test af verdens største vindmøllerTest af verdens største vindmøller
Test af verdens største vindmøllerPlastindustrien
 
TechCollege Komposit Træningscenter
TechCollege Komposit TræningscenterTechCollege Komposit Træningscenter
TechCollege Komposit TræningscenterPlastindustrien
 
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrienForskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrienPlastindustrien
 
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustriDanmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustriPlastindustrien
 
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021Plastindustrien
 
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...Plastindustrien
 
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Plastindustrien
 
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...Plastindustrien
 
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...Plastindustrien
 
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...Plastindustrien
 
Bliv opdateret på REACH med fokus på kompositter
Bliv opdateret på REACH med fokus på kompositterBliv opdateret på REACH med fokus på kompositter
Bliv opdateret på REACH med fokus på kompositterPlastindustrien
 
Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....
Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....
Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....Plastindustrien
 

More from Plastindustrien (20)

En Klimaklar SMV - Elektro-Isola
En Klimaklar SMV - Elektro-IsolaEn Klimaklar SMV - Elektro-Isola
En Klimaklar SMV - Elektro-Isola
 
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoungTiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
Tiltrækning af flere faglærte til branchen - CompanYoung
 
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
Polytech - Rasmus Konge Johansen - Plastic Engineering Day 2021
 
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
Mouldflo - Anjum Parwaiz - Plastic Engineering Day 2021
 
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
Grundfos - Michael Lei - Plastic Engineering Day 2021
 
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
Thermo Fischer Scientific - Marnus Du Toit - Plastic Engineering Day 2021
 
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion ProcessNumerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
Numerical Modelling of Material Flow in the Resin-injection Pultrusion Process
 
Test af verdens største vindmøller
Test af verdens største vindmøllerTest af verdens største vindmøller
Test af verdens største vindmøller
 
TechCollege Komposit Træningscenter
TechCollege Komposit TræningscenterTechCollege Komposit Træningscenter
TechCollege Komposit Træningscenter
 
100 år med kompositter
100 år med kompositter100 år med kompositter
100 år med kompositter
 
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrienForskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
Forskning og udvikling af kompositters anvendelse i vindindustrien
 
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustriDanmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
Danmark - Foregangsland for fremtidens plastindustri
 
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
Netværksmøde i Plastindustriens HR- og Uddannelsesnetværk - september 2021
 
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
 
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
Fem år med energieffektiviseringer - Hvor står vi nu? - Anders K. Knudsen, Pl...
 
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
Technology development and energy savings at the LEGO Group - Claus Dengsø-Sø...
 
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
En klimaklar SMV er en konkurrencedygtig SMV - Jacob Kjeldsen, chef for DI Fr...
 
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
Velkommen til Den Energieffektive Plastindustri - Thomas Drustrup, Plastindus...
 
Bliv opdateret på REACH med fokus på kompositter
Bliv opdateret på REACH med fokus på kompositterBliv opdateret på REACH med fokus på kompositter
Bliv opdateret på REACH med fokus på kompositter
 
Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....
Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....
Hvordan skaber 3D-printede støbeforme bæredygtige konkurrenceevne? - Lasse G....
 

Bilagsrapport 1 brs risikovurdering pur-pir-20141201

  • 1. 1. december 2014 Projekt nr. 215979 Bilagsrapport 1 NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk Safety 1 Beredskabsstyrelsen, Risikovurdering af PUR/PIR i frosthøjlagre Fase 1 –Tillægsrisiko i frosthøjlagre med PUR/PIR
  • 2. 2 Safety INDHOLD 1 Indledning......................................................................................4 2 Vurdering af brandfrekvens..........................................................5 2.1 Brand i frostlagre ........................................................................................ 5 2.1.1 Spørgeskemaundersøgelse........................................................ 6 2.1.1.1 Areal og årrække .........................................................................7 2.1.1.2 Brandhændelser ........................................................................10 2.2 Brand i lagre generelt ............................................................................... 12 2.3 Sammenligning af frekvens for brand i frostlagre og "varme" lagre ......... 13 2.3.1 Validering af resultater.............................................................. 14 2.3.2 Følsomhedsanalyse.................................................................. 14 3 Hændelsestræer for brandforløb ...............................................17 3.1 Specifikationer for lagre i analysen........................................................... 17 3.2 Opbygning af hændelsestræer ................................................................. 17 3.2.1 Brand i oplag – Træ A............................................................... 18 3.2.2 Brand på gulv – Træ B.............................................................. 19 3.2.3 Brand i klimaskærm (indefra) – Træ C ..................................... 20 3.2.4 Brand i klimaskærm (udefra) – Træ D ...................................... 21 3.3 Overordnet fordeling mellem hændelsestræerne A-D.............................. 23 4 Sandsynligheder for barrier i hændelsestræer .........................26 4.1 Barriere: Slukket med simple midler......................................................... 26 4.1.1 Ved brand i oplag...................................................................... 26 4.1.2 Ved brand på gulv..................................................................... 27 4.1.3 Ved brand i klimaskærm (indefra)............................................. 27 4.1.4 Ved brand i klimaskærm (udefra) ............................................. 27 4.1.5 Sammenfatning......................................................................... 27 4.2 Sprinkleranlæg.......................................................................................... 28 4.2.1 Ved brand i oplag eller på gulv ................................................. 28 4.2.2 Ved brand i klimaskærm ........................................................... 29 4.2.3 Sammenfatning......................................................................... 29 4.3 Tidlig alarmering ....................................................................................... 29 4.3.1 Brand i oplag, på gulv eller i klimaskærm indefra..................... 30 4.3.2 Brand i klimaskærm, udefra...................................................... 30 4.3.3 Ved gennembrænding .............................................................. 30 4.3.4 Sammenfatning......................................................................... 31 4.4 Spredning af brand i facadeelement til oplag i reol – Træ C.................... 31 4.5 Gennembrænding hhv. spredning til oplag af udefrakommende brand – Træ D........................................................................................................ 32
  • 3. 3 Safety 5 Konsekvensbetragtning..............................................................33 5.1 Konsekvens ved brand i oplag – Træ A ................................................... 34 5.2 Konsekvens ved brand på gulv – Træ B .................................................. 36 5.3 Konsekvens ved brand i facadeelement (indefra) – Træ C...................... 37 5.4 Konsekvens ved udefrakommende brand i facade - Træ D..................... 39 6 Beregning af risiko......................................................................41 6.1 Resultat af risikoanalyse........................................................................... 42 7 Sammenfatning og vurdering.....................................................45 7.1.1 Frost med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld .......... 45 7.1.2 Varmt lager med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld 46 7.2 Følsomhedsanalyse af frostkoefficient ..................................................... 46 8 Referencer ...................................................................................48 Bilag A: Reference-højlager.................................................................49
  • 4. 4 Safety 1 INDLEDNING Denne bilagsrapport omhandler fase 1 af risikoanalysen. Fase 1 omhandler fast- læggelse af en eventuel tillægsrisiko ved at anvende PUR- eller PIR-paneler i ydervægge og tag i et frosthøjlager i forhold til risikoen i et tilsvarende ”varmt” højlager, der er udført med mineraluldspaneler. Postulatet om, at der næsten aldrig er brande i frostlagre, har i nogle sammen- hænge været brugt som argument for, at der bør lempelses på nogle af kravene til brandsikring af frosthøjlagre i forhold til tilsvarende ”varme” højlagre. De ”manglende” brande skyldes ikke, at det ikke kan brænde i kolde bygninger. Tværtimod kan den tørre luft i et frostlager medføre en fin forbrænding, når først branden har fået fat. Brande i frostlagre er da også forekommet gennem tiden, nogle endda med total nedbrænding af bygningen til følge. At der er tale om få hændelser er ikke alene et udtryk for at sandsynligheden er mindre, da det kan hænge sammen med, at der er relativt færre m 2 frostlagre end ”varme” lagre. I denne fase 1 er første skridt at fastlægge om - og hvor meget - sandsynligheden er mindre for, at der opstår en brand i et frostlager end i et tilsvarende varmt lager. Dernæst vurderes, om – og hvor meget - konsekvensen bliver større når der er en brand i et frosthøjlager med PUR eller PIR i facader og tag i forhold til en brand i et tilsvarende ”varmt” højlager med ubrændbar isolering. Endelig vurderes det ud fra en samlet risikobetragtning, om den mindre sandsyn- lighed for, at der opstår en brand i frostlageret, kan opveje, at konsekvensen ved branden kan blive større på grund af den brændbare isolering i facader og tag (klimaskærm).
  • 5. 5 Safety 2 VURDERING AF BRANDFREKVENS 2.1 Brand i frostlagre I forbindelse med denne risikovurdering har det vist sig, at der ikke foreligger statistisk materiale, der kan benyttes til vurdering af frekvensen for brand i "rene" frostlagre. Der er søgt information vedr. brand i frysehuse på internationalt plan. Generelt gælder det, at de enkelte landes brandstatistik ikke indeholder en unik identifika- tion af frysehuse, og det er derfor nødvendigt at skulle udlede hændelserne i netop frysehusene på baggrund af andre indikatorer. Hermed øges risikoen for, at datasættet bliver "forurenet" med andet hændelser fra bygningstyper, der ikke har nogen sammenhæng med frysehuse. Som eksempel skal fremhæves to publikationer, der repræsenterer henholdsvis New Zealand [Nelligan, 2006] og USA [NFPA-ColdStorage, 2011]. [Nelligan, 2006] redegør for antal brande i frysehuse i New Zealand i en given tidsperiode. De angivne data er imidlertid uden information om driftstid og area- ler, hvorfor det ikke er muligt at konstruere sig frem til frekvensen af brand. Des- uden er det ene datasæt "forurenet", idet det indeholder flere hændelser i trans- portable toiletkabiner udført med brændbare sandwichpaneler. [NFPA-ColdStorage, 2011] indeholder et udvalgt antal brænde i frysehuse, som beskrives mere eller mindre detaljeret. Det fremgår ikke, hvor mange driftsår der er tale om, og desuden har det ikke været muligt at finde oplysninger i det offent- lige domæne vedrørende omfanget af frysehuse i USA. Det betyder, at man på baggrund af rapporten alene står tilbage med information omkring de rapporte- rede hændelser, men ikke information om frysehuse uden hændelser. Endelig skal det nævnes, at [IPENZ, 2009] angiver, hvorledes brandene i fryse- huse er fordelt, men angiver ikke den bagvedliggende frekvens eller bagvedlig- gende data, der kunne anvendes til at rekonstruere den. Fælles for de ovenfor nævnte publikationer er det, at man ikke angiver hvilken type isoleringsprodukt som er anvendt. Frekvensen for brand i frostlagre er derfor bestemt på baggrund af en spørge- skemaundersøgelse udsendt via bestyrelsen for Brancheforeningen for Danske Frysehuse til dennes medlemmer. Resultaterne af denne spørgeskemaundersø- gelse er suppleret og sammenholdt med:  Opfølgning pr. mail og telefon til aktørerne
  • 6. 6 Safety  Besigtigelser på udvalgte adresser  Oplysninger om brandhændelser fra redningsberedskabets registre- ringsværktøj ODIN.  Oplysninger fra BBR-registeret vedr. frostlagrenes areal og byggeår. Resultaterne er præsenteret i det følgende. 2.1.1 Spørgeskemaundersøgelse I Tabel 1 ses en oversigt over de aktører, der har bidraget til undersøgelsen. Tabel 1: Aktører i Bran- cheforeningen for Danske Frysehuse, som har bi- draget med oplysninger. Frysehus Adresse Postnummer By Aabenraa Frysehus Østermadevej 5 6200 Aabenraa Superfrost Sjælland Virkelyst 7 4420 Regstrup Nagel Industrivej 10 6330 Padborg Nagel Torsvej 19 6330 Padborg Nagel Frostvej 14 7100 Vejle Bring Frigo Lundvej 15 8700 Horsens Bring Frigo Birkedam 11 6000 Kolding Bring Frigo Kanalholmen 25 2650 Hvidovre Claus Sørensen Visherredsvej 2 6534 Padborg Claus Sørensen Løhdesvej 15 7442 Engesvang Claus Sørensen Coasterkaj 9 9990 Skagen Claus Sørensen Kristian Skous Vej 1 7100 Vejle Claus Sørensen Ellehammersvej 1 7100 Vejle Claus Sørensen Herluftrollesvej 5 9850 Hirtshals Claus Sørensen Jens Munksvej 3 9850 Hirtshals Claus Sørensen Industrivangen 27-31 7730 Hanstholm Claus Sørensen Trawlergade 4 7730 Hanstholm Claus Sørensen Auktionsgade 35 7730 Hanstholm Claus Sørensen Kai Lindbergsgade 80 7730 Hanstholm Coldstar ApS Kristian Skous Vej 6 7100 Vejle Agri-Norcold Lilledybet 6 9220 Aalborg Ø Agri-Norcold Food Parken 4 7900 Nykøbing Mors Agri-Norcold Skivevej 43 9500 Hobro Agri-Norcold Stormosevej 13 8361 Hasselager Agri-Norcold True Møllevej 8 8381 Tilst Agri-Norcold Park Alle 17 6000 Vejen
  • 7. 7 Safety Formålet med undersøgelsen er at fastlægge antal brandhændelser pr. m² pr. år Derfor har der været fokus på at sikre, at de tre parametre; ”areal”, ”årrække” og ”antal brandhændelser” har været sammenholdende, altså at de indrapporterede hændelser kunne tilskrives et bestemt lagerareal og en bestemt årrække som det pågældende lagerareal har været i drift. I de følgende afsnit 2.1.1.1 og 2.1.1.2 beskrives de modtagne data for hhv. areal og årrække samt brandhændelserne. 2.1.1.1 Areal og årrække For hver adresse er arealet af hvert frysehus (lagerafsnit) blevet indrapporteret sammen med byggeår og/eller det år, hvorfra registreringen af brandhændelser er påbegyndt. I Tabel 2 herunder ses en oversigt. På én adresse er der ofte me- re end ét frysehus/frostlager eller der er opført en tilbygning, og det vil fremgå af tabellen når dette er udspecificeret. Kolonnen ”Årstal start” viser det årstal, hvorfra der er regnet. Ofte vil dette være i overensstemmelse med byggeåret. På nogle adresser er frostlagerets areal øget i forbindelse med tilbygninger. I de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at fastlægge størrelsen på tilbygningen, er hele frostlagerets areal konservativt regnet for opført i tilbygningsåret. I nogle tilfælde er registreringen af brandhændelser begyndt efter frostlagerets opførelse, hvorfor årrækken kun går tilbage til det år, hvor registreringen begynd- te. Registreringen sker i nogle tilfælde automatisk, i andre har det været baseret på hvor langt tilbage medarbejdere kunne huske. Kolonnen ”År” vil angive antallet af år fra ”Årstal start” til i dag. Alle frysehuse på de viste adresser er p.t. i drift. Agri-Norcold Østermarksvej 2 6580 Vamdrup Agri-Norcold Transitvej 8 6330 Padborg N Agri-Norcold Industrivej 2B 6330 Padborg S Agri-Norcold Reskavej 17 4220 Korsør
  • 8. 8 Safety Tabel 2: Data for areal og byggeår for danske frysehuse Lokation Adresse Byggeår Areal Årstal start År Aabenraa Frysehus Østermadevej 5 1969/1975 4275 1975 39 Superfrost Sjæl- land Virkelyst 7 1999 720 1999 15 Virkelyst 7 - tilbyg1 2000 720 2000 14 Virkelyst 7 - tilbyg2 2004 4500 2004 10 Nagel Industrivej 10 1971 1432 1999 1) 15 Nagel Thorsvej 19 1993/1996 736 1999 1) 15 Nagel Frostvej 14 1991 5000 2009 1) 5 Bring Frigo Lundvej 15 2000 1631 2000 14 Bring Frigo Birkedam 11, Lager A + BI 1977 2788 1990 1) 24 Birkedam 11, Lager BII 2001 319 2001 13 Birkedam 11, Lager D 1985 1719 1990 1) 24 Birkedam 11, Lager F 1991 1762 1991 23 Birkedam 11, Lager G 1992 1758 1992 22 Birkedam 11, Lager H 1994 1642 1994 20 Birkedam 11, Lager I 1996 2449 1996 18 Birkedam 11, Lager L+K 1999 4419 1999 15 Birkedam 11, Indfrysning 2005 300 2005 9 Bring Frigo Kanalholmen 25, Bygning 1+5 1972/1994 17136 1994 20 Claus Sørensen Padborg Visherredsvej 2 - A 1987 5550 1987 27 Visherredsvej 2 - B 2011 2137 2011 3 Claus Sørensen Engesvang Løhdesvej 15 1985 7222 1997 1) 17 Claus Sørensen Skagen Coasterkaj 9 1991 6917 1991 23 Claus Sørensen Vejle Kristian Skous Vej 1 - A 1991 20000 1991 23 Kristian Skous Vej 1 - B 2002 2000 2002 12 Kristian Skous Vej 1 - C 2003 2000 2003 11 Kristian Skous Vej 1 - D 2004 2000 2004 10 Kristian Skous Vej 1 - E 2005 2000 2005 9 Kristian Skous Vej 1 - F 2006 2000 2006 8 Claus Sørensen Vejle Ellehammersvej 1 1950/1983 6875 1983 31 Claus Sørensen Hirtshals Herluftrollesvej 5 2002 1292 2002 12 Claus Sørensen Hirtshals Jens Munksvej 3 2002 2146 2002 12 Claus Sørensen Hanstholm Industrivangen 27-31 1974/2005 6200 2005 9 Claus Sørensen Hanstholm Trawlergade 4 1969 1450 1969 45
  • 9. 9 Safety 1) Årstal, hvor registrering af hændelser begyndte. Claus Sørensen Hanstholm Auktionsgade 35 1990 1360 1990 24 Claus Sørensen Hanstholm Kai Lindbergsgade 80 1990 1500 1990 24 Coldstar ApS Kristian Skous Vej 6 1999 5000 2002 12 Agri-Norcold Aalborg Lilledybet 6 1986/1996/ 1998/2002 8608 2002 12 Agri-Norcold, Nykøbing Mors Food Parken 4 - A 1998 1941 1998 16 Food Parken 4 – B/C/D 1986/1992/ 2002 3551 2002 12 Agri-Norcold Hobro Skivevej 43 - A 1980 6997 1980 34 Skivevej 43 - B 1984 1999 1984 30 Skivevej 43 - C 1989 110 1989 25 Skivevej 43 - D 1993 2106 1993 21 Skivevej 43 - E 1993 632 1993 21 Skivevej 43 - F 1993 509 1993 21 Skivevej 43 - G 1996 1082 1996 18 Skivevej 43 - H 1997 251 1997 17 Skivevej 43 - I 1999 3111 1999 15 Agri-Norcold Hasselager Stormosevej 13 2001 7818 2001 13 Agri-Norcold Tilst True Møllevej 8 1997/ 1999 5280 1999 15 Agri-Norcold Vejen Park Allé 17, Bygning 1 1976/86 4455 1986 28 Park Allé 17, Bygning 3 1986 1635 1986 28 Park Allé 17, Bygning 7 1993 2127 1993 21 Park Allé 17, Bygning 10 2003 2442 2003 11 Park Allé 17, Bygning 11 1997/ 2009 1968 2009 5 Park Allé 17, Bygning 12 2009 6517 2009 5 Park Allé 17, Bygning 16+18 2011 9577 2011 3 Agri-Norcold Vamdrup Østermarksvej 2 1987 1440 1987 27 Agri-Norcold Padborg Transitvej 8 1968/72/92 7990 1992 22 Agri-Norcold Padborg Industrivej 2B - A 2001/ 2005 6192 2005 9 Industrivej 2B - B 1964 2080 1964 50 Agri-Norcold Korsør Reskavej 17 2001/ 2003 4683 2003 11
  • 10. 10 Safety For hvert lager udregnes produktet af areal og antal år. Eksempelvis ses udreg- ningen her for Aabenraa Frysehus (1.række i Tabel 2): 𝐴1 ∙ 𝑦1 = 4275𝑚2 ∙ 39å𝑟 = 166.725 𝑚2 ∙ å𝑟 Resultatet af denne udregning for hvert lager opsummeres og samlet fås: ∑ 𝐴𝑖 ∙ 𝑦𝑖 𝑛 𝑖=1 = 4.031.857 𝑚2 ∙ å𝑟 Hvor n er antallet af rækker i Tabel 2. Dette tal udgør det statistiske grundlag for m²·år, som bruges til udregning af sandsynlighed for brandhændelser i afsnit 2.2. 2.1.1.2 Brandhændelser På de 7 virksomheder, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen er der registreret i alt 27 brandhændelser. Ud af disse er 2 sorteret fra. Den ene var en brand som følge af et stearinlys i en kontorbygning, og den anden var varmt arbejde i byggefasen, som ikke kan siges at relatere sig til et frostlager. Samlet haves altså 25 brandhændelser, der fordeler sig som vist i Tabel 3. Brandhændelserne er kategoriseret efter, hvor branden opstod og, hvorvidt red- ningsberedskabet blev tilkaldt. En brand i lager / klimaskærm er defineret som en brand i selve frostlageret eller i klimaskærmen (både udvendig og indvendig). En brand i en anden brandmæssig enhed betragtes som en brand, der er opstå- et udenfor frostlageret. Tabel 3: Beskrivelse og kategorisering af indrappor- terede brandhændelser i frostlagre Nr Beskrivelse af brandhændelse Brand i lager/ facade. Redningsbe- redskabet: Brand i anden enhed. Redningsbered- skabet: tilkaldt ikke tilkaldt tilkaldt ikke tilkaldt 1 Kortslutning i el-motor i teknikrum. Ikke egent- lig flammeudvikling og røg. X 2 Ved udskiftning af loftslampe benyttes en brænder, der ved et uheld får fat i noget skum. Resulterer i lidt røgudvikling, men ikke flam- mer. X 3 El-motor i kølekompressor brændt sammen, X
  • 11. 11 Safety hvilket har aktiveret ABA. Ingen flammeudvik- ling. 4 El-motor i kølekompressor brændt sammen, hvilket har aktiveret ABA. Ingen flammeudvik- ling. X 5 El-motor i kølekompressor brændt sammen, hvilket har aktiveret ABA. Ingen flammeudvik- ling. X 6 El-motor i kølekompressor brændt sammen, hvilket har aktiveret ABA. Ingen flammeudvik- ling. X 7 Kortslutning i el-tavle slukket med håndild- slukker. X 8 Brand i el-tavle i teknikrum. Slukket med pul- verslukker af redningsberedskabet. X 9 Kasser med brød væltede ned i en halogen- lampe. Ild gik ud af sig selv. X 10 Varmelegeme i port. Ild gik ud af sig selv. X 11 Varmelegeme i port. Ild gik ud af sig selv. X 12 Svejsning i el-truckkabine forårsagede antæn- delse af ladningsnet. Reparatør slukkede ilden. X 13 Ved udskiftning af elmåler bliver der boret gennem beklædning og bagvedliggende kob- berskinner kortslutter. Flere kabler smelter men ingen brand. X 14 Svejsning i el-truckkabine forårsagede antæn- delse af ladningsnet. Reparatør slukkede ilden. X 15 Oliespild på luftkompressor forårsager røgud- vikling der aktiverer ABA. X 16 Sammensmeltning af kontaktorer som følge af kortslutning i elmotor. Automatisk alarm til teknikker, kraftig lugt af kortslutningsudlad- ning. X 17 El-kortslutning i portvarmetracing forårsagede antændelse af gummiliste. Ild opdaget visuelt, og tracering skiftet. Efterfølgende etableret HPFI for tracing. X 18 Kraftig røgudvikling i truck opdaget visuelt. Isolering omkring elkabel smeltet. X 19 Truckbatteri der stod til opladning i teknikrum, og formodentlig har en kortslutning været skyld i den store røgudvikling. X 20 Dårlig kontakt mellem elkabel og kontaktor forårsagede røgudvikling og ild i eltavle. Tek- X
  • 12. 12 Safety Som det fremgår af Tabel 3 så er der ikke indrapporteret brandhændelser opstå- et i lager eller facade/klimaskærm, hvor redningsberedskabet har været tilkaldt eller på anden måde involveret. Det samlede antal brandhændelser, der er opstået inde i frostlagre er ∑ 𝑁𝐹,𝑖 𝑛 𝑖=1 = 7 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 Herudover er registreret 1 brandhændelse udenfor lageret (påsat). Disse benyttes i det følgende. 2.2 Brand i lagre generelt I British Standards [BS-PD-7974-7, 2003] findes en oversigt over antallet af brande i lagerbygninger pr. m 2 pr. år. Disse oplysninger er baseret på udryk- ningsstatistik i Storbritannien, dvs. brande hvor brandvæsenet har været tilkaldt, og omfatter brande i alle lagerbygninger (”Storage”), også frostlagre. Da det samlede areal af frostlagre er langt mindre end for de ”varme” lagre, vurderes frostlagre ikke at have væsentlig indflydelse på det samlede billede, og det stati- nikker gjorde tavle strømløs og slukkede med kulsyreslukker 21 Møtrik der spænder elkabelsko fast til sekti- onsafbryder var løsgået og forårsagede kraftig varmeudvikling. Opdaget ved rutinerundering. X 22 Defekt frekvensomformer medførte at elkabler og printkort smeltede. SMS-alarm til teknikker ved kompressorudfald. Ingen synlig brand. X 23 Kraftig røgudvikling i truck forårsaget af over- belastede elkabler, hvor isolering omkring kabler smeltede. Truckføreren afbrød strøm- men. X 24 Konstatering af forsøg på ildspåsættelse af husmur med brandbare klude. Ilden var gået ud, og ca. ½ m² af husmuren bag præg af forsøget på ildspåsættelse. Der var tale om et hjørne mellem teknikbygning og frostlager. (X) 25 Dårlig forbindelse mellem elkabel og automat- sikring gav elbrand i elskab med kraftig røg- udvikling og nedsmeltning af kabler. Lugt af elbrand fik medarbejder til at tilkalde teknikker. X SUM 0 7+1 7 10
  • 13. 13 Safety stiske grundlag vurderes derfor at være repræsentativt til at vurdere sandsynlig- heden for brande i ”varme” lagerbygninger. I [BS-PD-7974-7, 2003] anslås det, at kun halvdelen af brande i lagerbygninger, registreres i statistikken – idet den anden halvdel antages at blive slukket på stedet uden alarmering af redningsberedskabet. For bygninger generelt anslås dette tal at være ca. 1/5. Eftersom det tal, der skal indgå i analysen som sand- synlighed for brand, nødvendigvis må være samtlige brandhændelser (også dem uden alarm til redningsberedskabet) multipliceres med en faktor 2. Herved kan det forventede antal brande i et varmt lager med areal A i antal år y, beregnes ved følgende formel: 𝑁𝑉,𝑖 = 2 ∙ 0,00067 ∙ 𝐴𝑖 0,5 ∙ 𝑦𝑖 For hvert af de indgående frostlagre (hver række i Tabel 2) udregnes det forven- tede antal brandhændelser, hvis lageret havde været ”varmt”, med ovennævnte formel. Formlen findes i øvrigt også i den danske ”Information om brandteknisk dimensionering”, [INF, 2004]. For eksempelvis Aabenraa Frysehus ser udregningen således ud: 𝑁𝑉,1 = 2 ∙ 0,00067 ∙ (4275𝑚2)0,5 ∙ (39å𝑟) = 3,4 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 Når det forventede antal brandhændelser for hvert lager opsummeres, fås i alt ∑ 𝑁𝑉,𝑖 𝑛 𝑖=1 = 81 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 Dette er det forventede antal brandhændelser i de frostlagre nævnt i Tabel 2, hvis disse lagre havde været ”varme” lagre. Det giver en frekvens for brand i lagre på: 𝑓𝑙𝑎𝑔𝑒𝑟 = ∑ 𝑁𝑉,𝑖 𝑛 𝑖=1 ∑ 𝐴𝑖 ∙ 𝑦𝑖 𝑛 𝑖=1 = 81 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 4.031.857 𝑚2 ∙ å𝑟 = 20,1 ∙ 10−6 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 𝑚2∙å𝑟 I den population af lagre som indgår i analysen angiver ovennævnte frekvensen for brand. I frostlagre er der en reduceret frekvens for de brande som er inde i lageret. 2.3 Sammenligning af frekvens for brand i frostlagre og "varme" lagre Som det var tilfældet for den indsamlede statistik, viste det sig, at kun 1 ud af de registrerede hændelser kom ”udefra” (Tabel 3, brand nr. 24). Dette antages at
  • 14. 14 Safety være generisk ift. antallet af m 2 ·år, og således ikke et udtryk for om det er hhv. et frostlager eller et ”varmt” lager, da forholdene udvendigt er identiske. Der er således observeret hhv. 7 brande i ca. 4 mio. m²·år frostlagre og 80 bran- de i en tilsvarende mængde ”varme” lagre. Forholdet mellem hyppigheden af brand i hhv. frostlagre og varme lagre benæv- nes i det følgende for ”frost-koefficienten”, ƔF. 𝛾 𝐹 = 𝑁𝐹 𝑁𝑉 = 7 80 = 0,0875 ≈ 0,10 Det vil sige, at hyppigheden for en brand i et frostlager er mindre end 1/10 af frekvensen for brand i et varmt lager - alt andet lige. Altså, hver gang der er 1 brand i et frostlager er der ca. 10 brande i et tilsvarende ”varmt” lager. Årsagen til den lavere brandfrekvensens vurderes primært at kunne tilskrives, at der vil være en del brande som ikke udvikles på grund af de kolde overflader på oplaget. Desuden medfører de bygningsfysiske forhold, at der generisk er færre tændkilder, herunder personaktivitet, i frostlagre. Helt generelt benyttes frostkoefficienten som en reducerede faktor på frekvensen for de brande, som opstår inde i frostlageret i hændelsestræsanalysen, men ikke for så vidt de andre der opstår udenfor lageret, da forholdene her ikke er ander- ledes end for de varme lagre. 2.3.1 Validering af resultater Der er foretaget en uparret en-sidet t-test med det formål at bestemme hvorvidt fordelingen af brande i frostlagre kan siges at være signifikant anderledes end den fordeling af brande der blev fundet baseret på [BS-PD-7974-7, 2003]. Der blev opsat en nulhypotese der beskrev at middelværdien af de to fordelinger af brande var den samme. Resultatet af undersøgelsen var at nulhypotesen kunne forkastes, og dermed at fordelingen af brand i frostlagre er signifikant anderledes end tallet bestemt ud fra [BS-PD-7974-7, 2003]. 2.3.2 Følsomhedsanalyse Bestemmelsen af frostkoefficienten er baseret på data fra spørgeskemaunder- søgelsen som beskrevet i afsnit 2.1.1. I den sammenhæng er der en usikkerhed ift. det indrapporterede areal og årstal. Ift. udregningen af m²·år bestemmes følsomheden på arealet. Det vil være til den usikre side, hvis arealet er mindre hhv. hvis antallet af år er reduceret.
  • 15. 15 Safety Blandt bidragsyderne til spørgeskemaundersøgelsen var der ingen aktører, som havde haft en reel storbrand i et frostlager. I Danmark er der dog kendskab til sådanne brande, og de er derfor medtaget i følsomhedsanalysen. Der udføres derfor en følsomhedsanalyse hvor 1. Det antages at det samlede (areal x år) eller år er 25% mindre end ind- rapporteret. På baggrund af dette reducerede areal bestemmes frostko- efficienten. 2. Det antages at antallet af brandhændelser i frostlagre er forhøjet, dog uden at øge antallet af m²·år Det resulterer i tre scenarier, som hver giver en frostkoefficient der er højere end den der i øvrigt anvendes i analysen. Følsomhedsscenarie 1 (F.sc.1) Summen af m²·år reduceres med 25%. Det giver: 0.75 ⋅ (4.031.857 𝑚2 ∙ å𝑟) = 3.023.892 𝑚2 ∙ å𝑟 Antallet af brandhændelser i de varme lagre er udregnet baseret på de enkelte arealer og årstal. Formlen er gengivet herunder. 0.75 ⋅ (2 ∙ 0,00067 ∙ 𝐴𝑖 0,5 ∙ 𝑦𝑖) Det samlede antal brandhændelser reduceres altså med 25%. Dette svarer til at årstallet er indrapporteret 25% for højt eller at arealet er indrapporteret 44% for højt (0.75 2 =0.56). Benyttes denne formel fås samlet 61 brandhændelser mod 81 i ”normal- scenariet”. Følsomhedsscenarie 2 (F.sc.2) Antallet af brande i frostlagre er antaget lig det indrapporterede fra medlemmer af Brancheforeningen for Danske Frysehuse. I alt er indrapporteret 7 hændelser for brand inde i frostlagre. I følsomhedsanalysen antages at dette tal er fordoblet, dvs. 14 hændelser, UDEN at øge de tilsvarende m²·år. Det antages fortsat er der er 1 udefrakommende brand.
  • 16. 16 Safety Følsomhedsscenarie 3 (F.sc.3) Her reduceres m 2 ·år samtidig med at antal brandhændelser i frostlagre øges. I Tabel 4 ses en oversigt over de tre følsomhedsscenarier, og den frostkoefficient som de medfører. Til sammenligning er frostkoefficienten i normalscenariet be- stemt i afsnit 2.3. Der vil blive udført en risikoberegning med de frostkoefficienter der er vist i Ta- bel 4, som følsomhedsanalyse. Se afsnit 7.2. Tabel 4: Oversigt over følsomhedsscenarier Følsomheds- scenarie Antal m²·år Antal brand- hændelser (frostlagre) Antal brand- hændelser (varme lagre) Frostkoefficient F.sc.1 3.023.982 7 60 0,117 F.sc.2 4.031.857 14 80 0,175 F.sc.3 3.023.982 14 60 0,233
  • 17. 17 Safety 3 HÆNDELSESTRÆER FOR BRANDFORLØB 3.1 Specifikationer for lagre i analysen Risikoanalysen udføres som en komparativ analyse, hvilket betyder at risikoni- veauet for de to lagerbygninger sammenlignes for at se forskellen mellem de to. I Bilag A: Reference-højlager, er de brandtekniske forhold for reference- hhv. frost-højlageret nærmere beskrevet. Specifikationerne for de lagre, som indgår i analysen er: o I alt 10.000 m² brandsektionsstørrelse (bredde 80m, længde 125m). o stablingshøjde 35 m og udvendig højde 40m. o Fødevarelager (herved vil oplagskarakteristikken være sammenlignelig). o Automatlager med gangbredde 1,5 m, og pr. 1200 m² gangbredde 3m. o Tilstødende bygninger er enten fritliggende eller adskilt med brandsekti- onsadskillelser (R)EI-M 120 A2-s1,d0 [tung BS 120]. o Sprinkleranlæg. o ABA-anlæg med røgdetektering under loft og i de nederste 6 m. Disse ovenstående parametre er ”konstante”. De variable parametre er o Hvorvidt det er et varmt lager eller et frostlager. o Om klimaskærmen er bygget med mineraluld (EI 60 A2-s1,d0) eller PUR/PIR (EI 60). Med disse specifikationer in mente er hændelsestræet udviklet med de barrierer i brandforløbet, som ovennævnte forhold giver. Dette beskrives i det følgende. 3.2 Opbygning af hændelsestræer Det udviklede hændelsestræ er generisk og den samme struktur benyttes i alle beregninger, dvs. for både frostlageret og det ”varme” lager. Hændelsesforløbet ved brand i et lager afhænger af, hvor i lageret branden er opstået. Det er valgt at gruppere brandhændelserne i tre kategorier, hvoraf den sidste deles i to: A. Brand i oplag B. Brand på gulv C. Brand i klimaskærm a. Startet inde
  • 18. 18 Safety b. Startet ude Dette fordi at frekvensen for en evt. brand i et frostlager kun reduceres med frostkoefficienten hvis branden er inde i lageret. Hændelser der følger af en brand i klimaskærmen startet ude (C.b) har således ikke reduceret frekvens. Med udgangspunkt i dette beskrives de mulige hændelsesforløb, med udgangs- punkt i at branden i lageret er opstået et af de fire steder. I afsnittene herunder er opbygningen af hvert hændelsestræ (A, B, C og D) sva- rende til hver af de fire start-steder vist. 3.2.1 Brand i oplag – Træ A Det første hændelsestræ er ”brand i oplag”. I Figur 1 ses udformningen af dette hændelsestræ, kaldet A. Der er 9 mulige hændelsesforløb. Disse navngives A.1- A.9 og uddybes i det følgende. Følgende barrierer betragtes ved brand, der er opstået i oplaget: 1. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden afhænger af brandens placering i oplaget/reolen (højde), samt hvorvidt der er personer til stede. Hvis ikke branden slukkes af personalet med simple midler, så vil sprinkleran- lægget komme i brug: Figur 1: Hændelsestræ A: Brand i oplag.
  • 19. 19 Safety 2. AVS udløses: Sprinkleranlægget udløses med en vis sandsynlighed a. AVS slukning: Når sprinkleranlægget udløses er der en vis sandsynlighed for, at det slukker branden. Dette selvom anlæg- get kun er dimensioneret til at kontrollere branden. b. AVS kontrol: Hvis ikke det slukker branden er der en vis sand- synlighed for, at sprinkleranlægget kontrollerer branden. 3. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering kan redningsberedskabet muligvis foretage en mere effektiv indsats end hvis de ankommer sent, og dette kan reducere konsekvensen. 3.2.2 Brand på gulv – Træ B I Figur 2 ses udformningen af hændelsestræ B. Der er 6 mulige hændelsesforløb og disse navngives B.1-B.6. Følgende barrierer betragtes ved brande der er opstået på gulv: 1. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden afhænger af hvorvidt der er personer til stede. Hvis ikke branden slukkes af personalet med simple midler, vil det kun være redningsberedskabets indsats, der kan hindre brandspredning til oplaget i reo- lerne, hvilket betyder at næste barriere er: 2. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Ved en tidlig alarmering er der en sandsynlighed for at redningsberedskabet har mulighed for at slukke branden inden den spreder sig til oplaget. Det antages, at alle brande på gulv, der ikke slukkes, vil sprede sig til oplaget, idet gang- bredder og fri-areal i øvrigt er begrænsede i et automatlager. Figur 2: Hændelsestræ B: Brand på gulv.
  • 20. 20 Safety Hvis branden spreder sig til oplaget i reolerne, vil sprinkleranlægget kunne kom- me i spil. Det antages at sprinkleranlægget vil have samme forudsætninger for at slukke/kontrollere den evt. medførte oplagsbrand, som en brand der var startet i oplaget. 3. AVS udløses: Sprinkleranlægget udløses med en vis sandsynlighed. a. AVS slukning: Når sprinkleranlægget udløses er der en vis sandsynlighed for at det slukker branden. Dette selvom anlæg- get kun er dimensioneret til at kontrollere branden. b. AVS kontrol: Hvis ikke det slukker branden er der en vis sand- synlighed for, at sprinkleranlægget kontrollerer branden. Således de seks hændelsesforløb. 3.2.3 Brand i klimaskærm (indefra) – Træ C En brand der opstår i klimaskærmen, det værende enten facadeelementet eller taget, på den indvendige side antages at have det følgende hændelsesforløb. I Figur 3 ses udformningen af hændelsestræ C, som har 9 mulige hændelsesfor- løb der navngives C.1-C.9. Figur 3: Hændelsestræ C ved brand i klima- skærm, startet inde
  • 21. 21 Safety Følgende barrierer betragtes ved en brand, der er opstået i klimaskærmen (inde- fra): 1. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden afhænger af hvorvidt, der er personer til stede (varsles af ABA) og hvor branden opstår (i personhøjde eller væsentligt over). Hvis ikke branden slukkes af personalet med simple midler, så kan den sprede sig til oplaget 2. Spredning til oplag: Branden spreder sig til oplaget. I denne barriere er sandsynligheden afhængig af klimaskærmen (PUR/PIR kontra mineral- uld). Hvis branden spreder sig til oplaget i reolerne, vil sprinkleranlægget kunne kom- me i spil. 3. AVS udløses: Sprinkleranlægget udløses med en vis sandsynlighed. a. AVS kontrol: Det vurderes ikke sandsynligt, at en brand i klima- skærmen, der spredes til reol-oplaget vil blive slukket af sprink- leranlægget. Derfor er udfaldsrummet på barrieren kun at der er en vis sandsynlighed for at branden kontrolleres. 4. Tidlig alarmering af redningsberedskabet: Det antages at alle brande, der opstår i et facadeelement, og som ikke slukkes, vil sprede sig til reol- oplaget da gangbredder og fri-areal i øvrigt er så begrænset i et auto- matlager. Ved en tidlig alarmering har redningsberedskabet mulighed for at slukke branden inden den spreder sig til oplaget. Desuden er der mu- lighed for at begrænse skaden selv hvis branden har spredt sig. Det be- mærkes at rækkefølgen på barrierene ikke er essentiel, da alle kombina- tioner afdækkes. 3.2.4 Brand i klimaskærm (udefra) – Træ D I Figur 4 ses udformningen af hændelsestræ D, hvor brand i klimaskærm starter udefra. Udfaldsrummet er på 11 hændelser der nummereres D.1-D.11.
  • 22. 22 Safety En brand der opstår udvendigt på facaden eller taget, vil i første omgang kunne slukkes med simple midler: Figur 4: Hændelsestræ D ved brand i klima- skærm, startet udenfor
  • 23. 23 Safety 1. Simple midler: Branden slukkes med simple midler. Sandsynligheden afhænger af hvorvidt, der tilfældigvis er personer til stede. Det antages at branden opstår tæt ved terræn. 2. Tidlig alarmering (udenfor): En brand i klimaskærmen vil være noget tid om at brande gennem, og derfor vil redningsberedskabet ved tidlig alarmering have mulighed for at slukke branden. 3. Gennembrænding: Hvis ikke redningsberedskabet slukker branden, vil den kunne brænde gennem klimaskærmen. Sandsynligheden for dette afhænger af om det er mineraluld eller PUR/PIR der er i klimaskærmen. 4. Tidlig alarmering (indenfor): Ved gennembrænding af facadeelemen- tet vil dette til at starte med deformere, og der vil komme røgudvikling på indersiden. Med en vis sandsynlighed vil redningsberedskabet blive til- kaldt baseret på ABA-detektering. 5. Spredning til reol: Hvis ikke branden slukkes, så kan den få fat og po- tentielt sprede sig til reol-oplaget. 6. AVS udløses: Hvis branden spreder sig til reol-oplaget vil sprinkleran- lægget udløses med en vis sandsynlighed. a. AVS kontrol: Det vurderes ikke sandsynligt, at en brand i klima- skærmen, der spredes til reol-oplaget vil blive slukket af sprink- leranlægget. Derfor er udfaldsrummet på barrieren kun at der er en vis sandsynlighed for at branden kontrolleres. 3.3 Overordnet fordeling mellem hændelsestræerne A-D Hændelsestræerne A, B og C repræsenterer alle brande der starter inde i lage- ret. Fordelingen mellem de tre hændelsestræer A, B hhv. C baseres – for både frostlager og varmt lager – på det arbejde NFPA har udført for kortlægning af årsager til brande (initialbrandene) i lagerbygninger, [NFPA-USS77, 2003]. I Tabel 5 herunder ses en oplistning af, hvilke emner der har været antændt som det første i forbindelse med den undersøgte brandstatistik. Tabel 5: Gengivelse af Tabel 11 i [NFPA-USS77, 2003], hvor der er sorteret efter de tre start-hændelser i A, B og C. Item first ignited Oplag (A) Konstruk- tion (C) Øvrige (B) Rubbish, trash, waste 150 Electrical wire or cable insulation 90 Unclassified Item First Ignited 90
  • 24. 24 Safety De forskellige brandårsager er inddelt alt efter om antændelsesstedet kan henfø- res til kategorien ”brand opstået i oplag”, ”brand opstået i klimaskærm” (konstruk- tioner/bygningsdele) eller øvrige, der kategoriseres som ”brand opstået på gulv”. Fra Tabel 5 findes således sandsynlighederne for fordelingen af brandhændel- serne mellem de tre hændelsestræer A-C. Intuitivt giver det god mening, at stør- stedelen af brandene opstår på gulv. Helt overordnet set beskrives de fire hændelsestræer A-D i ét samlet træ. I Figur 5 ses hvorledes de 4 forskellige hændelsestræer kombineres. Startfrekvensen for brand i lager er udregnet i 2.2, til 𝑓𝑙𝑎𝑔𝑒𝑟 = 20,1 ∙ 10−6 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 𝑚2∙å𝑟 Flammable and combustible liquids and gas- ses, piping, and filter Structural member or framing 70 Multiple items first ignited 60 Box, carton, bag, basket, barrel 60 Exterior roof covering or finish 50 Exterior wall covering or finish 50 Magazine, newspaper, writing paper 40 Dust, fiber, lint, including sawdust or excelsi- or 40 Unclassified structural component or finish 30 Insulation within structural area 30 Palletized material, material stored on pallets 20 Interior ceiling cover or finish 20 Cooking materials, including food Oily rags 20 Packing, wrapping material 20 Interior wall covering. excluding drapes 20 Light vegetation, including grass 20 Bulk storage 20 Other known 260 Total (antal brande) 100 380 680 Fordeling 0.086 A 0.328 C 0.586 B
  • 25. 25 Safety Størrelsen på det undersøgte lager (både frost og varmt) er 10.000 m², og fv kan således beskrives som følgende, når der multipliceres med det kendte antal m². 𝑓𝑙𝑎𝑔𝑒𝑟 = 0,20 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 å𝑟 Der er således 0,20 brande pr. år i vores referencelager, heraf 1 af disse udefra- kommende. Hændelserne A.1-C.9 er alle resultatet af brand inde i lageret. Den reducerede frekvens ved brande der opstår i et frostlager kan således tildeles disse hæn- delser. Dette gøres ved at multiplicere med frostkoefficienten, ϒF. . Se Figur 5. Når analysen gennemføres for det ”varme” lager er ϒF=1. I det følgende afsnit beskrives hvordan svigtsandsynlighederne af de enkelte barrierer i hvert træ er bestemt. Figur 5: Illustration af det generelle hændelsestræ.
  • 26. 26 Safety 4 SANDSYNLIGHEDER FOR BARRIER I HÆNDELSESTRÆER I dette afsnit vurderes sandsynlighederne for udfaldet af hver barriere i de fire hændelsestræer. 4.1 Barriere: Slukket med simple midler Denne barriere findes i alle fire hændelsestræer. 4.1.1 Ved brand i oplag Sandsynligheden for at en brand i oplaget slukkes med simple midler afhænger af tre ting; 1. Der skal være personer til stede i lageret til at slukke den. OG 2. Branden skal være opstået i de nederste rækker så slukning kan foregå stående på gulv OG 3. Der skal være tilstrækkeligt udstyr, folk skal reagere, osv. Alle disse tre faktorer skal have et succesfuldt udkom hvis branden skal slukkes, dvs. de tre sandsynligheder for succes multipliceres. Sandsynligheden for suc- ces i hver enkelt barriere vurderes således, se Tabel 6: For at en brand i oplaget succesfuldt slukkes med simple midler må alt gå godt, det vil sige, at 𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝐴𝐵𝐴 ⋅ 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃ℎø𝑗𝑑𝑒 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 = 0.9 ⋅ 1 24 ⋅ 2 35 ⋅ 0.5 = 0.00107 Tabel 6: Sandsynlighed for succes mht. slukning af en brand med simple midler Navn Udregning / vurdering Sandsynlighed for succes P_ABA ABA-anlægget skal detektere og varsle personale, [INF, 2004]. 0.9 P_pers Der er personer på arbejde i lageret, antageligvis 1 time pr. døgn 1/24 P_højde Personer kan nå de nederste 2 m. Lageret har en stab- lingshøjde på 35m. 2/35 P_slukning Selvom branden er i de nederste 2 m og en person op- dager det, er der stadig personer som vil vælge ikke at bekæmpe branden, eller ikke vil have succes med det. 50%
  • 27. 27 Safety altså omkring 0,1 %, hvilket samtidigt betyder at den modsvarende sandsynlig- hed for at branden ikke slukkes med simple midler er 99,89%. 4.1.2 Ved brand på gulv Når branden opstår på gulv, antages det at være i en højde, hvor personer kan nå. Der skal stadig være personer til stede som lykkedes i at slukke, dvs. 𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝐴𝐵𝐴 ⋅ 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 = 0.9 ⋅ 1 24 ⋅ 0.5 = 0,01875 altså ca. 2 %, hvilket samtidigt betyder at den modsvarende svigtsandsynlighed er 98%. 4.1.3 Ved brand i klimaskærm (indefra) Ved indvendig brand i klimaskærmen, vil svigtsandsynligheden for afslukning med simple midler, afhænge at højden hvor branden er, om personer er til stede, og om de lykkedes med slukningen. Det antages at personer kan nå de nederste 2 m, og at bygningen er 40 m høj. 𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝐴𝐵𝐴 ⋅ 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃ℎø𝑗𝑑𝑒 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 = 0.9 ⋅ 1 24 ⋅ 2 40 ⋅ 0.5 = 0,000938 Dvs. en svigtsandsynlighed på 99,91 %. 4.1.4 Ved brand i klimaskærm (udefra) Når branden er udefra i klimaskærmen, vil ABA-anlægget ikke kunne varsle evt. personale, og opdagelse af branden er således begrænset til at en person opda- ger branden af sig selv og i øvrigt kan nå. Det antages at en brand udefra vil være påsat eller på anden måde opstå i en højde hvor personer kan nå. Herudover antages det at personer er tilstede til at opdage en udvendig brand i alm. arbejdstid, dvs. 8 timer pr. døgn. 𝑃𝑠𝑖𝑚𝑝𝑙𝑒,𝑆 = 𝑃𝑝𝑒𝑟𝑠 ⋅ 𝑃𝑠𝑙𝑢𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 = 8 24 ⋅ 0.5 = 0,1667 Den modsvarende svigtsandsynlighed er således 83 %. 4.1.5 Sammenfatning Svigtsandsynlighederne som benyttet i hændelsestræerne for barrieren ”slukket med simple midler” er som vist i Tabel 7:
  • 28. 28 Safety 4.2 Sprinkleranlæg 4.2.1 Ved brand i oplag eller på gulv Den del af hændelsestræet, der har med sprinkleranlæggets barriere at gøre, er her vist separat. Når det kommer til sprinkleranlæg er der den operationelle pålidelighed, som er sandsynligheden for at sprinkleranlægget udløses, og den funktionelle pålidelig- hed, som er sandsynligheden for om sprinkleranlægget slukker hhv. kontrollerer branden. Iht. Bilagsrapporten for fase 3, hvor pålideligheden af et sprinkleranlæg er un- dersøgt, anslås det, at den operationelle pålidelighed af et sprinkleranlæg er 98,8 %. Dette er således den første barriere, altså om sprinkleranlægget udlø- ses. Iht. [Marryatt, 1971] som beskrevet i [Bek, 2009] kan sprinkleranlæg forventes at være slukkende i 62% af de tilfælde, hvor sprinkleranlægget aktiveres. Som redegjort for i [Bek, 2009] kan sprinkleranlægget regnes at være effektivt (enten slukkende eller kontrollerende) i 98 % af tilfældene, hvor det er aktiveret. Hermed kan det udregnes, hvor stor en andel af brande, der ikke slukkes af sprinkleranlægget, men bliver kontrolleret heraf 0,62 + 0,38 ∙ 𝑃𝑘𝑜𝑛𝑡𝑟𝑜𝑙 = 0,98 ⇒ 𝑃𝑘𝑜𝑛𝑡𝑟𝑜𝑙 = 0,947 Nu da alle barrieresandsynligheder er bestemt kan sprinklertræet som indgår i træ A og B udfyldes, se Figur 6. Tabel 7: Svigtsandsynlig- heder for barrieren: Sluk- ket med simple midler Barriere: Slukket med simple midler (svigtsandsynlighed) Træ A –brand i oplag 0,9989 Træ B – brand på gulv 0,9813 Træ C – brand i klimaskærm (indefra) 0,9991 Træ D – brand i klimaskærm (udefra) 0,8333
  • 29. 29 Safety 4.2.2 Ved brand i klimaskærm I hændelsestræ C og D starter branden i klimaskærmen, og det er antaget at sprinkleranlægget i det tilfælde ikke vil kunne slukke branden, men blot kontrolle- re den. Eftersom analysen er komparativ, og evalueringen af sprinkleranlæggets effekt således er den samme både for frostlagre og varme lagre, er det valgt at benytte de allerede fundne svigtsandsynligheder. 4.2.3 Sammenfatning I nedenstående Tabel 8 er vist de svigtsandsynligheder for sprinkleranlægget som er indarbejdet i hændelsestræerne A-D. 4.3 Tidlig alarmering Barrieren for tidlig alarmering dækker over sandsynligheden for at redningsbe- redskabet ankommer ”tidligt” i brandforløbet og dermed har en mulighed for at slukke branden. Afhængigt af hændelsesforløbet vil redningsberedskabet kunne begrænse konsekvensen, hvilket er redegjort for i afsnit 5. Figur 6: Sprinklertræ som indgår i hændelsestræ A og B Tabel 8: Svigtsandsynlig- heder for barriererne vedr. sprinkleranlægget Sprinkler udløses (svigtsandsynlighed) Sprinkler afslukker (svigtsandsynlighed) Sprinkler kontrol (svigtsandsynlighed) Træ A og B 0,09 0,38 0,0526 Træ C og D 0,09 - 0,0526 Samlet sandsyn- lighed AVS er kontrol- lerende AVS er slukkende AVS udløses Brand IKKE slukket med simple midler Brand JA (0,988) JA (0,62) - 0,613 NEJ (0,38) JA (0,947) 0,356 NEJ (0,0526) 0,0197 NEJ (0,012) - - 0,012
  • 30. 30 Safety Nedenfor følger beskrivelsen af barriere-sandsynligheden for at redningsbered- skabet modtager en tidlig alarmering. 4.3.1 Brand i oplag, på gulv eller i klimaskærm indefra Alarmeringen af redningsberedskabet svigter, hvis der hverken kommer  en automatisk alarm (alarm fra ABA-anlæg ell. sprinkleranlæg), eller  en manuel alarm (person der opholder sig i lageret og slår alarm) Det er således begge alarmeringer der skal svigte, altså en ”and-gate”. 𝑃𝑎𝑙𝑎𝑟𝑚,𝐹 = 𝑃𝑎𝑢𝑡𝑜 ⋅ 𝑃 𝑚𝑎𝑛𝑢𝑒𝑙 Den automatiske alarm vil komme fra ABA-centralen som kan modtage signal fra enten røgdetektering eller fra sprinkleranlægget på hylderne. Jævnfør [INF, 2004] sættes svigtsandsynligheden af den automatiske alarmering til 0,1. Den manuelle alarm kan forekomme i tilfælde af svigt af den automatiske eller som supplement hertil. Uanset brandens opståen kræver det, at der er en person til stede, der ser de tidlige tegn på brand. Det antages, at der i 1 time pr. døgn er personer i lageret. Det betyder altså, at der i 23 ud af 24 timer ikke er. Svigtsandsynligheden for tidlig alarm ved brand i lageret beregnes derfor til 𝑃𝑎𝑙𝑎𝑟𝑚,𝐹 = 0.1 ⋅ 23 24 = 0,0958 Modsvarende bliver redningsberedskabet altså alarmeret tidligt i brandforløbet i 90,4 % af tilfældene. 4.3.2 Brand i klimaskærm, udefra Udenfor er der ikke automatiske anlæg, der kan detektere branden og automa- tisk sende alarmsignal til redningsberedskabet. Det antages at branden kan op- dages i de tidlige faser såfremt det sker i alm arbejdstid, 8 timer pr. døgn. Her- med er svigtsandsynligheden: 𝑃𝑎𝑙𝑎𝑟𝑚,𝐹 = 16 24 = 0,667 4.3.3 Ved gennembrænding Når en brand i facadeelementerne udvendigt ikke opdages tidligt af personer, der kan alarmere redningsberedskabet, vil der på et tidspunkt forekomme gen-
  • 31. 31 Safety nembrænding af facadeelementerne. Ved gennembrænding vil facadeelemen- terne til at starte med deformeres, og der vil komme røgudvikling på indersiden. Med en vis sandsynlighed vil redningsberedskabet blive alarmeret ved ABA- detektering inde i lageret, og altså tidligt i forhold til brandspredning til reolopla- get. Denne sandsynlighed svarer til tidlig alarmering inde i lageret. 4.3.4 Sammenfatning Svigtsandsynlighederne som benyttet i hændelsestræerne for barrieren ”tidlig alarmering” er som vist i Tabel 9: 4.4 Spredning af brand i facadeelement til oplag i reol – Træ C Sandsynligheden for at brande, der opstår i facadeelementet, vil spredes til op- lag i reolerne, vil være større ved facader med brændbar isolering. Til den komparative analyse, er det søgt at finde et forholdstal – altså en indika- tion af hvor meget ”værre” PUR/PIR opfører sig sammenlignet med mineraluld. Mineraluld betragtes som værende ubrændbart, altså ”reaction to fire” klasse A2. Jævnfør tabel 1 i [DS/EN-13501-1+A1, 2009] har et sådant materiale en FIGRA (fire growth rate) på ≤120 W/s. Det antages at et PUR/PIR element kan beskri- ves som værende ”reaction to fire” klasse D og dermed en FIGRA på ≤750 W/s, tabel 1 i [DS/EN-13501-1+A1, 2009]. Forholdet mellem de to er dermed en faktor 6,25. For brand indvendigt, dvs. hændelsestræ A, B og C, sættes svigtsandsynlighe- den for brandspredning til reoloplaget fra et mineraluldselement til 0,1. For brand udvendigt i et mineraluldselement sættes sandsynligheden for gen- nembrænding og dermed spredning til reoloplaget til 0,01. Sandsynligheden for brandspredning fra facadeelement til oplag sættes en faktor 6,25 større ved en klimaskærm af PUR/PIR. Modsat mineraluld, sættes svigt- sandsynligheden for PUR/PIR elementet til det samme både ved fra indefra og udefra. Se Tabel 10 for oversigt. Tabel 9: Svigtsandsynlig- heder for barrieren: Tidlig alarmering Barriere: Tidlig alarmering (svigtsandsynlighed) Træ A, B og C – brand inde i lager 0,0958 Træ D – brand udenfor lager 0,6670 Træ D – efter gennembrænding 0,0958
  • 32. 32 Safety 4.5 Gennembrænding hhv. spredning til oplag af udefrakommende brand – Træ D Sandsynligheden for gennembrænding er for et mineraluldselement sat til 5%, svarende til [INF, 2004] tabel 7, for svigt af en brandsektionsadskillelse. Modsva- rende sættes den til 90% for et PUR/PIR element. Sandsynligheden for spredning til reol-oplaget afhænger af, hvorvidt redningsbe- redskabet ankommer tidligt og kan begrænse/slukke branden. Det vurderes, at hvis redningsberedskabet er tidligt alarmeret så vil de med 70% sandsynlighed kunne forhindre, at branden spreder sig til reol-oplaget. Hvis redningsberedska- bet i modsat fald kommer sent, vurderes det at branden vil sprede sig til reol- oplag i 99% af tilfældene. Dette gælder uanset hvad klimaskærmen er lavet af. For oversigt se Tabel 11. Tabel 10: Svigtsandsyn- ligheder for barrieren: Spredning til oplag i reol i Træ C Barriere: Sandsynlighed for brandspredning til oplag i reol fra: PUR/PIR element Mineralulds-element Træ C (indefra) 0,625 0,1 Tabel 11: Svigtsandsyn- ligheder for barriererne ”gennembrænding” og ”spredning til reol” i træ D Barriere: Svigtsandsynlighed: PUR/PIR element Mineralulds-element Gennembrænding 0,90 0,05 Spredning til reol ved tidlig alarmering 0,30 0,30 Spredning til reol ved sen alarmering 0,99 0,99
  • 33. 33 Safety 5 KONSEKVENSBETRAGTNING Konsekvensen for hver hændelse i hændelsestræerne vurderes ud fra de to følgende kategorier:  DIREKTE SKADE, som omfatter o Brand- og røgskade på facaden/klimaskærmen o Brand- og røg skade på reolsystemet  FØLGESKADE, som omfatter o Vandskade af oplag/bygning som følge af sprinkleraktivering o Røgskade af oplag/bygning Den direkte skade angives i det følgende som en procentsats af den samlede værdi. Disse forholdstal multipliceres i analysen med en reel værdi af hhv. klima- skærm og reolsystem, men i nærværende afsnit er kun skades-”andelen” vist. Skade på reolsystemet hhv. oplaget vurderes ud fra en volumenmæssig betragt- ning, se Figur 7. I referencebygningen er det udregnet at der i alt er 4160 ”søjler” i reolsystemet. Hver søjle svarer til størrelsen på en europalle staplet i hele bygningens stablingshøjde. De følgende afsnit beskriver den procentvise skade af oplaget, og i analysen multipliceres dette altså med en vurderet oplagsværdi. Figur 7: Illustration af en enkelt reol. I A) er 1 søjle skadet, i B) 6 søjler og i C) 10 søjler. A) B) C)
  • 34. 34 Safety Det, der er afgørende for analysens resultater, er de forskelle i konsekvens som indarbejdes alt efter om lageret er bygget med PUR/PIR elementer eller med mineraluld, eftersom analysen er komparativ. I hver af de følgende tabeller, er angivet hvorledes branden kategoriseres; som en lille brand, en mellem brand eller en storbrand. 5.1 Konsekvens ved brand i oplag – Træ A Som vist i afsnit 3.2.1, er der for brand i oplag tale om 9 hændelsesforløb. Konsekvensestimeringen for de 9 hændelser ses herunder. Konsekvensen er her angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol, oplag osv. Figur 8: Areal af klima- skærm, dvs. facade og tag, og hvor stor en del hver enkelt flade udgør af det samlede. Tabel 12: Konsekvens for hændelse A.1 – A.9. Der anvendes de samme konsekvenser for både frostlager og ”varmt” lager, undtaget A.9. Hændelse Sprinkleranlæg- getseffekt Ankomstred- ningsberedskabet DIREKTE SKADE FØLGESKADE Bemærkning Skade på klima- skærm Skade på reol- systemet Vand- skade Røg- skade A.1 - - 0 0 0 0 Lille brand A.2 Slukke Tidlig 0 0 1/4160 1/20 Lille brand A.3 Slukke Sen 0 0 3/4160 1/10 Lille brand A.4 Kontrol Tidlig 0 6/4160 6/4160 4/10 Mellem brand A.5 Kontrol Sen 0 6/4160 10/4160 5/10 Mellem brand A.6 Ikke kontrol Tidlig 1/10 1/10 1 Mellem brand A.7 Ikke kontrol Sen 1 1 1 Storbrand A.8 Ikke Tidlig 1 1 1 Storbrand
  • 35. 35 Safety * Såfremt lageret er bygget med PUR/PIR vil en brand i facaden kunne betyde antændel- se af nabobygninger grundet stråling. Derfor sættes denne konsekvens til 125% hvis bygningen er med PUR/PIR og 100% hvis bygningen er med mineraluld. En uddybning af valget følger herunder: A.1 I det tilfælde hvor branden slukkes med simple midler antages skaden at være meget begrænset, og den sættes til 0. A.2 Hvis branden slukkes af sprinkleranlægget og redningsberedskabet an- kommer tidligt til at lukke for vandet, antages der at være vandskade i en enkelt reol-søjle, men ingen skade på de bærende elementer i reolen. En så lille brand antages at betyde at røgskaden vil beløbe sig til 5% af op- lagsværdien. A.3 I modsætning til A.2 kommer redningsberedskabet her sent, og vand- og røgskaden er derfor større. A.4 Den sprinklerkontrollerede brand antages at beskadige 6 reolsøjler mht. deformation og vandskade. Den større brand medfører større røgskade, her, 40%. Redningsberedskabet alarmeres tidligt, og kan slukke branden. A.5 I modsætning til A.4 kommer redningsberedskabet sent i forløbet, men stadig til en sprinklerkontrolleret brand. Den bygningsmæssige skade vur- deres derfor uændret ift. A.4, dog vil der være større vand- og røgskade som følge af den længere tid til slukning. A.6 Når sprinkleranlægget er udløst, men ikke kontrollerer branden, vil en tidlig alarmering af redningsberedskabet betyde at de kan komme og slukke branden. Den direkte skade sættes til 10% af både reol og klimaskærm, mens følgeskaden antages at være total. A.7 Hvis redningsberedskabet ikke ankommer tidligt, vil skaden være total. A.8 Når sprinkleranlægget ikke udløses, vil den direkte skade og følgeskaden være total. At redningsberedskabet ankommer tidligt betyder at de kan beskytte evt. nabobygninger. A.9 Som A.8, dog med den forskel at hvis klimaskærmen er brandbar (PUR/PIR) vil lageret kunne antænde evt. nabobygninger via stråling og derfor sættes bygningsskaden til 125%, eftersom redningsberedskabet ik- ke er fremme tidligt. En bygning med mineraluldselementer antages ikke at kunne påvirke nabobygninger. udløst A.9 Ikke udløst Sen 1 eller 5/4* 1 eller 5/4* 1 Storbrand
  • 36. 36 Safety 5.2 Konsekvens ved brand på gulv – Træ B Som beskrevet i 3.2.2, er der 6 mulige hændelsesforløb for brand på gulv. Kon- sekvenserne anvendt i analysen er vist i Tabel 13 herunder. Konsekvensen er her angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol, oplag osv. * Såfremt lageret er bygget med PUR/PIR vil en brand i facaden kunne betyde antændel- se af nabo-bygninger grundet stråling. Derfor sættes denne konsekvens til 125% hvis bygningen er med PUR/PIR og 100% hvis bygningen er med mineraluld. En uddybning af valget følger herunder: B.1 En brand der slukkes med simple midler har meget begrænset skade B.2 En brand på gulv der slukkes af redningsberedskabet vil have tilnærmel- sesvis ingen skade. Røgskaden er vurderet til 2%. B.3 Hændelsesforløb svarende til A.3. Konsekvensen sættes til det samme. B.4 Hændelsesforløb svarende til A.5. Konsekvensen sættes til det samme. B.5 Hændelsesforløb svarende til A.7. Konsekvensen sættes til det samme. B.6 Hændelsesforløb svarende til A.9. Konsekvensen sættes til det samme. Tabel 13: Konsekvens for hændelse B.1 – B.6. Der anvendes de samme konsekvenser for både frostlager og ”varmt” lager, undtaget B.6. Hændelse Sprinkleranlæg- getseffekt Ankomstred- ningsberedskabet DIREKTE SKADE FØLGESKADE Bemærkning Skade på klima- skærm Skade på reol- systemet Vand- skade Røg- skade B.1 - - 0 0 0 0 Lille brand B.2 - Tidlig 0 0 0 1/50 Lille brand B.3 Slukke Sen 0 0 3/4160 1/10 Lille brand (A.3) B.4 Kontrol Sen 0 6/4160 10/4160 5/10 Mellem brand (A.5) B.5 Ikke kontrol Sen 1 1 1 Storbrand (A.7) B.6 Ikke udløst Sen 1 eller 5/4* 1 eller 5/4* 1 Storbrand (A.9)
  • 37. 37 Safety 5.3 Konsekvens ved brand i facadeelement (indefra) – Træ C Konsekvensen af en brand i et facadeelement vil være forskellig alt efter om klimaskærmen er opbygget med PUR/PIR eller med mineraluld. Overordnet set er der i analysen opstillet 9 mulige hændelser, ved indvendig brand i klimaskær- men: En oversigt over de estimerede konsekvenser ses i Tabel 14 herunder. Konse- kvensen er her angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol, oplag osv. En uddybning af de valgte konsekvenser følger her: C.1 En brand der slukkes med simple midler giver meget begrænset skade. Dog er der vurderet en klimaskærmsskade på 1 % i PUR/PIR mod 0 % i mineraluldsfacaden. C.2 En mindre brand der slukkes af redningsberedskabet, svarende til B.2. Dog er der sat hhv. 2 % og 1 % som skade på klimaskærmen – mere ska- Tabel 14: Konsekvens for hændelse C.1 – C.9 med hhv. PUR/PIR og mineral- uld. Hvor der er forskel på mineraluld fra PUR/PIR er dette felt markeret. Hændelse Sprinkleranlæggets effekt Ankomstrednings- beredskabet DIREKTE SKADE FØLGESKADE Bemærkning Skade på klimaskærm Skade på reol- systemet Vandskade Røgskade PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. C.1 - - 1/100 0 0 0 0 0 0 0 Lille C.2 - Tidlig 2/100 1/100 0 0 0 0 1/20 1/50 Lille C.3 - Sen 1/20 1/100 0 0 0 0 1/5 1/20 Lille C.4 Kontrol Tidlig 1/20 1/100 6/4160 6/4160 6/4160 6/4160 4/10 2/10 Mel- lem C.5 Kontrol Sen 3/20 1/20 6/4160 6/4160 10/4160 10/4160 6/10 5/10 Mel- lem C.6 Ikke kontrol Tidlig 1/4 1/10 1/10 1/10 8/10 6/10 Mel- lem C.7 Ikke kontrol Sen 1 1 1 1 1 1 Stor C.8 Ikke udløst Tidlig 1 1 1 1 1 1 Stor C.9 Ikke udløst Sen 5/4 1 5/4 1 1 1 Stor
  • 38. 38 Safety de når elementerne er brændbare. Røgskaden er sat til 2 % for mineral- uldsfacaden svarende til B.2, men en anelse højere for PUR/PIR, 5 %, da det antages at elementet vil bidrage til røgudviklingen i højere grad. C.3 Branden hvor der ikke er spredning til reol, men ej heller en tidlig slukning af redningsberedskabet, vil resultere i en større skade på PUR/PIR faca- den end C.2 samt en større røgskade generelt sammenlignet med C.2. Branden er dog ikke så stor at den spreder sig til reolen, så derfor sættes klimaskærmsskaden til 5 % dog uændret for mineraluldselementet. Røg- skaden sættes hhv. til 20 % og 5 % for brændbar isolering og ubrændbar isolering. C.4 Branden har spredt sig til reolen, men kontrolleres af sprinkleranlægget. Redningsberedskabet kommer tidligt, og kan begrænse skaden. Skaden på klimaskærm sættes som for C.3, dog antages der nu at være både re- ol- og vandskade svarende til 6 søjler. Røgproduktionen og dermed røg- skaden antages at være større når der er brandbar isolering, og den sæt- tes til hhv. 40 % og 20 %. C.5 Sammenlignet med C.4 kommer redningsberedskabet her sent, men dog til en kontrolleret brand. Der antages derfor at være større skade på kli- maskærmen og større røgskade. C.6 Der er her tale om en reol brand, der ikke kontrolleres af sprinkleranlæg- get, men redningsberedskabet ankommer tidligt og kan således bekæmpe branden. Det vurderes at 25 % hhv. 10 % af klimaskærmen er beskadiget, sammen med 10 % af reolen. Skaden på oplaget vurderes at være stor, primært grundet røgskade og sættes til 80 hhv. 60 %. C.7 Hændelsesforløb svarende til B.5. Konsekvensen sættes til det samme. C.8 Hvis først branden er i oplaget, og sprinkleranlægget ikke udløser, så vil redningsberedskabet ikke kunne gøre andet end at beskytte nabobygnin- ger. Skaden er derfor som i C.7. C.9 Hændelsesforløb svarende til B.6. Konsekvensen sættes til det samme.
  • 39. 39 Safety 5.4 Konsekvens ved udefrakommende brand i facade - Træ D Som beskrevet i afsnit 3.2.4, er der 11 mulige hændelsesforløb når en brand i klimaskærmen starter udefra. I Tabel 15 herunder er de vurderede konsekvenser vist. Konsekvensen er her angivet som en %-del eller brøk af den samlede værdi af reol, oplag osv. En uddybning af de valgte konsekvenser følger herunder: D.1 Når branden slukkes udefra, vil skaden på klimaskærmen vil være at sammenligne med C.1, dog uden røgskade. Der vælges derfor 1 % hhv. 0 % som også var tilfældet for C.1 Tabel 15: Konsekvens for hændelse D.1 – D.11 med hhv. PUR/PIR og mineral- uld. Hvor der er forskel på mineraluld fra PUR/PIR er dette felt markeret. Hændelse Sprinkleranlæggets effekt Ankomstrednings- beredskabet DIREKTE SKADE FØLGESKADE Bemærkning Skade på klimaskærm Skade på reol- systemet Vandskade Røgskade PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. PUR / PIR Min. uld. D.1 - - 1/100 0 0 0 0 0 0 0 Lille D.2 - Tidlig 2/100 1/100 0 0 0 0 0 0 Lille D.3 - Sen 2/100 1/100 0 0 0 0 0 0 Lille D.4 - Tidlig 1/20 1/100 0 0 0 0 1/10 1/20 Lille D.5 Kontrol Tidlig 1/20 1/100 6/4160 6/4160 6/4160 6/4160 4/10 2/10 Mell em D.6 Ikke kontrol Tidlig 1/4 1/10 1/10 1/10 8/10 6/10 Mell em D.7 Ikke udløst Tidlig 1 1 1 1 1 1 Stor D.8 - Sen 1/10 1/50 0 0 0 0 4/10 1/5 Lille D.9 Kontrol Sen 3/20 1/20 6/4160 6/4160 10/4160 10/4160 6/10 5/10 Mell em D.10 Ikke kontrol Sen 1 1 1 1 1 1 Stor D.11 Ikke udløst Sen 5/4 1 5/4 1 1 1 Stor
  • 40. 40 Safety D.2 Når redningsberedskabet alarmeres tidligt og dermed kommer og slukker branden er den direkte skade begrænset. Det sættes til 2 % for PUR/PIR og 1 % for mineraluld. D.3 Når ikke der er gennembrænding, er konsekvensen som for D.2. D.4 Der er gennembrænding, redningsberedskabet er tilkaldt tidligt, og bran- den spreder sig ikke til oplaget. Det antages at redningsberedskabet sluk- ker branden. Bygningsskaden antages at være den samme som for D.5=C.4, dog en mindre røgskade da branden ikke har spredt sig til opla- get. Røgskaden sættes til hhv. 10 % og 5 %. D.5 Branden har spredt sig til oplaget, men sprinkleranlægget kontrollerer branden. Dette hændelsesforløb svarer til C.4. D.6 Branden har spredt sig til oplaget, og sprinkleranlægget udløses men kon- trollerer ikke branden. Redningsberedskabet kommer tidligt. Dette svarer til C.6, og konsekvensen sættes lig dette. D.7 Når sprinkleren ikke udløser, er der totalt tab. Hændelsesforløbet og kon- sekvensen svarer til C.8 D.8 Dette adskiller sig fra D.4 på det punkt at redningsberedskabet kommer sent. Der er ikke spredning til oplag, så den senere slukning antages at resultere i dobbelt så stor skade på klimaskærmen og fire gang så stor røgskade. D.9 Branden har spredt sig til oplaget, men sprinkleranlægget kontrollerer den. Redningsberedskabet er sent alarmeret. Dette svarer til C.5, og konse- kvensen tages herfra. D.10 Branden har spredt sig til oplaget, og sprinkleranlægget kontrollerer den ikke. Redningsberedskabet er sent alarmeret. Dette svarer til C.7, og kon- sekvensen tages herfra. D.11 Branden har spredt sig til oplaget, sprinkleranlægget udløser ikke, og red- ningsberedskabet er sent alarmeret. Dette svarer til C.9, og konsekvensen tages herfra.
  • 41. 41 Safety 6 BEREGNING AF RISIKO Definitionen af ”risiko” bliver i denne analyse ”den samlede forventede skade”. Risikoen af et givent lager kan altså oversættes til den skade der kan forventes pr. år. Traditionelt er det nødvendigt med et fastlagt acceptkriterium, så det kan vurderes hvorvidt den beregnede risiko er acceptabel. I dette tilfælde udføres dog en komparativ risikoanalyse, hvor hhv. frostlageret og det varme lager sam- menlignes. Hændelsestræets opbygning samt sandsynligheden for svigt af en given barriere og de tilhørende konsekvenser er beskrevet i afsnit 3, 4 og 5 i det foregående. Analysen udføres som en hændelsestræsanalyse, hvor risikoen beregnes som 𝑅 = ∑ 𝑓 ∙ (𝑃𝑖 ∙ 𝐶𝑖) 𝑖 𝑖=1 Hvor f er frekvensen for brand, P er sandsynligheden for en hændelse og C kon- sekvensen herved. Frekvensen for brand, altså hvor ofte en brand opstår, måles pr. m² pr. år. Enhederne er vist i Tabel 16. Analysen gennemføres for et lager på 10.000 m², jf. Bilag A: Reference-højlager. For at kunne præsentere risikoen som forventet skade i DKK / år, er konsekven- sen beregnet med de priser for vores lager, som er præsenteret i Tabel 17. Konsekvensberegningen er i analysen delt op i skade på bygning hhv. oplag, og i forhold til skade på bygning så sondres der mellem klimaskærm og reolkon- struktion, for at kunne vurdere tillægsrisikoen ved anvendelse af facadeelemen- ter med brandbar isolering. I et automatisk clad-rack højlager vurderes det, at værdien af reolsystemet er mange gange højere end de facade- og tagelementer Tabel 16: Enhed på de forskellige elementer i hændelsestræsanalysen. Frekvens, f Sandsynlighed, P Konsekvens, C Risiko, R 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑𝑒 å𝑟 ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 𝑏𝑟𝑎𝑛𝑑 𝑠𝑘𝑎𝑑𝑒 ℎæ𝑛𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑠𝑘𝑎𝑑𝑒 å𝑟 Tabel 17: Lagerbygningens (10.000 m 2 ) værdi som benyttes i konsekvensbe- tragtningen. Reference-bygning (10.000 m²) Mio. DKK Værdi af klimaskærm 50 Værdi af reolsystem 250 Værdi af oplag 1500
  • 42. 42 Safety der omslutter bygningen. Eftersom konsekvensbetragtningen af brand i hhv. et frostlager med PUR/PIR og et varmt lager med mineraluld, tager højde for en differentieret skade på klimaskærmen, er det på den sikre side, såfremt klima- skærmen har en forholdsmæssig høj værdi sammenlignet med reolsystemet. Det er besluttet at sætte forholdet til 1:5, hvilket vurderes at være konservativt sam- menlignet med de virkelige forhold. Baseret på den samlede bygningsværdi (reol+klimaskærm) findes oplagets vær- di. Jf. [IPENZ, 2009] er oplagets værdi nemlig op til 8 gange højere end byg- ningsværdien. I [Nelligan, 2006] beskrives det at værdien af oplaget er 5-10 gan- ge større end selve bygningsværdien. Som det fremgår, er værdien af oplaget i denne analyse sat til fem gange den samlede værdi af bygningen. Hermed er den samlede værdi af bygningen i analysen lig 1.800 mio. DKK, eller 1,8 mia. DKK. Tallene i Tabel 17 skal ikke betragtes som absolutte. De indgår i en komparativ analyse, og det er udelukkende forholdet mellem dem som er interessant. 6.1 Resultat af risikoanalyse I nærværende afsnit beskrives resultaterne af hændelsestræsanalysen. For hvert hændelsesforløb A.1-D.11 er bestemt en sandsynlighed, en tilhørende konsekvens, og derfra en forventet skade pr. år i enheden mio.DKK/år. Den for- ventede skade er opdelt i hhv. direkte skade og følgeskade, hvor følgeskade er skade på oplaget. I Tabel 18 og Tabel 19 ses risikoberegningen for hhv. et frostlager med PUR/PIR og et varmt lager med mineraluld. Forskellen på de to analyser er udelukkende brugen af frostkoefficienten til at reducere sandsynligheden for hændelser inde i lageret, samt de forskelle i kon- sekvens som beskrevet i afsnit 5. I tabellerne ses sandsynligheden, konsekvensen og den forventede skade for hver hændelse A.1-D.11.
  • 43. 43 Safety Som det fremgår af Tabel 18 er den samlede forventede direkte skade i et frost- lager med PUR/PIR udregnet til 66.000 DKK / år, mens den samlede følgeskade er 4,45 mio. DKK/år. Samlet kan der altså forventes en skade på 4,52 mio. DKK/år, svarende til at den forventelig skade pr. år udgør ca. 0,25 % af den tota- le værdi af bygning og oplag. I Tabel 19 ses resultaterne for analysen for et varmt lager bygget med mineral- uld. Tabel 18: Risikoberegning for brand i frostlager med PUR/PIR. SANDS. Sandsynlighed Bygningsskade Reolskade Vandskade Røgskade Forventet direkte skade Forventet følgeskade Samlet hændelser/år skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/år skade/år skade/år A.1 1.70E-06 0 0 0 0 0 0 0 A.2 8.75E-04 0 0 0.3606 300 0.0000 0.2629 0.2629 A.3 9.28E-05 0 0 1.0817 150 0.0000 0.0140 0.0140 A.4 5.08E-04 0 0.36058 2.1635 600 0.0002 0.3059 0.3061 A.5 5.38E-05 0 0.36058 3.6058 750 0.0000 0.0406 0.0406 A.6 2.84E-05 5 25 0 1500 0.0009 0.0427 0.0435 A.7 3.01E-06 50 250 0 1500 0.0009 0.0045 0.0054 A.8 1.71E-05 50 250 0 1500 0.0051 0.0257 0.0309 A.9 1.82E-06 62.5 312.5 0 1500 0.0007 0.0027 0.0034 B.1 1.91E-04 0 0 0 0 0.0000 0 0 B.2 9.05E-03 0 0 0 30 0.0000 0.2714 0.2714 B.3 5.87E-04 0 0 1.0817 150 0.0000 0.0887 0.0887 B.4 3.41E-04 0 0.36058 3.6058 750 0.0001 0.2569 0.2570 B.5 1.91E-05 50 250 0 1500 0.0057 0.0286 0.0343 B.6 1.15E-05 62.5 312.5 0 1500 0.0043 0.0173 0.0216 C.1 5.44E-06 0.5 0 0 0 0.0000 0 0.0000 C.2 1.97E-03 1 0 0 75 0.0020 0.1474 0.1493 C.3 2.08E-04 2.5 0 0 300 0.0005 0.0625 0.0630 C.4 3.06E-03 2.5 0.3606 2.1635 600 0.0088 1.8452 1.8540 C.5 3.25E-04 7.5 0.3606 3.6058 900 0.0026 0.2935 0.2960 C.6 1.71E-04 12.5 25 0 1200 0.0064 0.2058 0.2122 C.7 1.82E-05 50 250 0 1500 0.0055 0.0273 0.0327 C.8 3.93E-05 50 250 0 1500 0.0118 0.0590 0.0707 C.9 4.17E-06 62.5 312.5 0 1500 0.0016 0.0062 0.0078 D.1 4.13E-04 0.5 0 0 0 0.0002 0 0.0002 D.2 6.89E-04 1 0 0 0 0.0007 0 0.0007 D.3 1.38E-04 1 0 0 0 0.0001 0 0.0001 D.4 7.85E-04 2.5 0 0 150 0.0020 0.1177 0.1197 D.5 3.15E-04 2.5 0.3606 2.1635 600 0.0009 0.1895 0.1904 D.6 1.76E-05 12.5 25 0 1200 0.0007 0.0211 0.0218 D.7 4.04E-06 50 250 0 1500 0.0012 0.0061 0.0073 D.8 1.19E-06 5 0 0 600 0.0000 0.0007 0.0007 D.9 1.10E-04 7.5 0.3606 3.6058 900 0.0009 0.0995 0.1003 D.10 6.16E-06 50 250 0 1500 0.0018 0.0092 0.0111 D.11 1.41E-06 62.5 312.5 0 1500 0.0005 0.0021 0.0026 SUM 0.02006 mio DKK/år: 0.0660 4.4547 4.5207 RISIKO Frostlager med PUR-PIR KONSEKVENS Hændelse
  • 44. 44 Safety Som det ses er den forventede direkte skade beregnet til 270.000 DKK/år, mens følgeskaden er 20,2 mio DKK/år. Samlet kan der altså forventes en skade på 20,5 mio DKK/år, svarende til at den forventelige skade pr. år udgør 1,1 pct. af den totale værdi af bygning og oplag. Tabel 19: Risikoberegning for brand i varmt lager med mineraluld. SANDS. Sandsynlighed Bygningsskade Reolskade Vandskade Røgskade Forventet direkte skade Forventet følgeskade Samlet hændelser/år skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/hændelse skade/år skade/år skade/år A.1 1.94E-05 0 0 0 0 0 0 0 A.2 1.00E-02 0 0 0.3606 300 0 3.0047 3.0047 A.3 1.06E-03 0 0 1.0817 150 0 0.1602 0.1602 A.4 5.81E-03 0 0.3606 2.1635 600 0.0021 3.4963 3.4984 A.5 6.15E-04 0 0.3606 3.6058 750 0.0002 0.4638 0.4640 A.6 3.25E-04 5 25 0 1500 0.0097 0.4874 0.4972 A.7 3.44E-05 50 250 0 1500 0.0103 0.0517 0.0620 A.8 1.96E-04 50 250 0 1500 0.0588 0.2940 0.3527 A.9 2.08E-05 50 250 0 1500 0.0062 0.0312 0.0374 B.1 2.18E-03 0 0 0 0 0 0 0 B.2 1.03E-01 0 0 0 30 0 3.1014 3.1014 B.3 6.71E-03 0 0 1.0817 150 0 1.0141 1.0141 B.4 3.90E-03 0 0.3606 3.6058 750 0.0014 2.9359 2.9373 B.5 2.18E-04 50 250 0 1500 0.0654 0.3270 0.3925 B.6 1.31E-04 50 250 0 1500 0.0394 0.1972 0.2367 C.1 6.22E-05 0 0 0 0 0 0 0.0000 C.2 5.39E-02 0.5 0 0 30 0.0269 1.6170 1.6439 C.3 5.71E-03 0.5 0 0 75 0.0029 0.4285 0.4313 C.4 5.60E-03 0.5 0.3606 2.1635 300 0.0048 1.6931 1.6979 C.5 5.94E-04 2.5 0.3606 3.6058 750 0.0017 0.4476 0.4493 C.6 3.14E-04 5 25 0 900 0.0094 0.2822 0.2916 C.7 3.32E-05 50 250 0 1500 0.0100 0.0499 0.0598 C.8 7.19E-05 50 250 0 1500 0.0216 0.1078 0.1294 C.9 7.62E-06 50 250 0 1500 0.0023 0.0114 0.0137 D.1 4.13E-04 0 0 0 0 0 0 0.0000 D.2 6.89E-04 0.5 0 0 0 0.0003 0 0.0003 D.3 1.31E-03 0.5 0 0 0 0.0007 0 0.0007 D.4 4.36E-05 0.5 0 0 75 0.0000 0.0033 0.0033 D.5 1.75E-05 0.5 0.3606 2.1635 300 0.0000 0.0053 0.0053 D.6 9.79E-07 5 25 0 900 0.0000 0.0009 0.0009 D.7 2.24E-07 50 250 0 1500 0.0001 0.0003 0.0004 D.8 6.60E-08 1 0 0 300 0.0000 0.0000 0.0000 D.9 6.12E-06 2.5 0.3606 3.6058 750 0.0000 0.0046 0.0046 D.10 3.42E-07 50 250 0 1500 0.0001 0.0005 0.0006 D.11 7.84E-08 50 250 0 1500 0.0000 0.0001 0.0001 SUM 0.2034 mio DKK/år: 0.2745 20.2172 20.4917 Varmt lager med mineraluld KONSEKVENS RISIKO Hændelse
  • 45. 45 Safety 7 SAMMENFATNING OG VURDERING 7.1.1 Frost med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld En sammenfatning af resultatet præsenteret i afsnit 6, ses i nedenstående tabel: Som det fremgår af Tabel 20 er risikoen forbundet med et frostlager med PUR/PIR altså ca. 4 gange mindre end risikoen for et tilsvarende varmt lager med ubrændbar isolering. Så selvom hyppigheden af brande inde i frostlageret er reduceret med 1/10 (frost-koefficienten), er den samlede risiko altså ”kun” ca. 1/4. Dette skyldes, at konsekvensen ved nogle af brandhændelserne for frosthøjlageret er større end for det tilsvarende ”varme” højlager, på grund af den brændbare isolering i kli- maskærmen. Den samlede forventede skade på hhv. 4,5 mio. DKK/år og 20,5 mio. DKK/år udgør som nævnt hhv. 0,25 % og 1,1 % af den samlede bygningsværdi. Holdt op imod oplysninger fra forsikringsbranchen giver dette god mening, da der sæd- vanligvis tilbydes en præmie på 0,6-0,7%, dog altid med en form for selvrisiko. Fordelingen mellem små, mellem og store brande, som vist i konsekvens- tabellerne i afsnit 5, er illustreret i nedenstående Figur 9. Afbildningen viser fre- kvensen for hhv. små, mellem og store brande i absolutte tal. Det blev fundet at der er 12,4 gange flere småbrande i det varme lager med ubrændbar isolering end i frostlageret (med PUR/PIR), 3,5 gange flere mellem- brande, og 5,7 gange flere storbrande. Samlet er der ca. 10 gange flere brande i det ”varme lager” end i frostlageret, hvilket også fremgår af figuren. Tabel 20: Sammenfatning, resultat af risikoanalyse med frostlager (PUR/PIR) kontra varmt lager (mine- raluld) Forventet direkte skade [mio DKK/år] Forventet følgeskade [mio DKK/år] Forventet samlede skade [mio DKK/år] Frostlager (PUR/PIR) 0,0660 4,455 4,521 Varmt lager (mineraluld) 0,2745 20,22 20,49 Forholdstal: 4,16 4,54 4,53
  • 46. 46 Safety 7.1.2 Varmt lager med PUR/PIR kontra varmt lager med mineraluld Afslutningsvis skal det nævnes, at risikoanalysen for et frostlager også er gen- nemført uden at tage frostkoefficienten i regning. Hermed kan foretages den rene sammenligning af et givent lager bygget med PUR/PIR holdt op imod sam- me lager bygget med mineraluld. I den sammenhæng blev det fundet, at den forventede skade i et lager med PUR/PIR var næsten 2½ gange så stor som den forventede skade i et lager med mineraluld. Den højere forventede skade eller risiko viste sig at kunne tilskrives en næsten dobbelt så stor hyppighed af storbrande og en tredobling af de mel- lem brande. Alt andet lige, så viser denne tillægsanalyse altså, at såfremt et lager bygges med brændbar isolering så vil risikoen være forøget sammenlignet med, hvis lageret var opført med ubrændbar isolering. 7.2 Følsomhedsanalyse af frostkoefficient Der er udført en følsomhedsanalyse på frostkoefficienten. Dette er beskrevet i afsnit 2.3.2. I de følgende 3 tabeller præsenteres resultaterne som kan sammen- lignes med resultatet i Tabel 20. Figur 9: Frekvens for små, mellem og store brande, både illustreret samlet og hver for sig.
  • 47. 47 Safety I nedenstående Tabel 21 er vist resultatet når antallet af m 2 ·år er reduceret med 25 %. Som det ses, udregnes forholdstallet til 3,23 mod 4,16 i normalscenariet. I Tabel 22, ses resultatet af følsomhedsanalyse F.sc.2, hvor antallet af hændel- ser i frostlageret er fordoblet. I Tabel 23 ses det, at selvom både antallet af hændelser i frostlageret fordobles, og m 2 ·år er reduceret, så er der fortsat 1,71 gange mindre risiko forbundet med et frostlager med PUR/PIR kontra et varmt lager med mineraluld. Robustheden ift. frostfaktoren vurderes derfor at være eftervist. Tabel 21: Sammenfatning, resultat af følsomhedsana- lyse F.sc.1 F.sc.1 Forventet direkte skade [mio DKK/år] Forventet følgeskade [mio DKK/år] Forventet samlede skade [mio DKK/år] Frostlager (PUR/PIR) 0,1133 7,721 7,834 Varmt lager (mineraluld) 0,3660 26,95 27,32 Forholdstal: 3,23 3,49 3,49 Tabel 22: Sammenfatning, resultat af følsomhedsana- lyse F.sc.2 F.sc.2 Forventet direkte skade [mio DKK/år] Forventet følgeskade [mio DKK/år] Forventet samlede skade [mio DKK/år] Frostlager (PUR/PIR) 0,1230 8,463 8,586 Varmt lager (mineraluld) 0,2745 20,22 20,49 Forholdstal: 2,23 2,39 2,39 Tabel 23: Sammenfatning, resultat af følsomhedsana- lyse F.sc.3 F.sc.3 Forventet direkte skade [mio DKK/år] Forventet følgeskade [mio DKK/år] Forventet samlede skade [mio DKK/år] Frostlager (PUR/PIR) 0,1616 11,18 11,34 Varmt lager (mineraluld) 0,2756 20,30 20,57 Forholdstal: 1,71 1,82 1,81
  • 48. 48 Safety 8 REFERENCER [Bek, 2009] Bek, Peter. 2009 (August). Sprinkleranlægs Brandeffektdæmpende Egenskab. Brandteknisk Projektopgave, Danmarks Tekniske Universitet. [BRANZ, 2006] BRANZ. 2006. Fire Loss Reduction in Industrial Buildings - Risk Cost Benefit Study. Tech. rept. BRANZ. [BS-PD-7974-7, 2003] BS-PD-7974-7. 2003. Application of fire safety engineer- ing principles to the design of buildings - Part 7: Probabilistic Risk Assessment. British Standards Institution. [DS/EN-13501-1+A1, 2009] DS/EN-13501-1+A1. 2009. Fire Classification of Construction Products and Building Elements - Part 1: Classification Using Data from Reaction to Fire Tests. Danish Standards Association. 3rd edition. [INF, 2004] INF. 2004. Information om Brandteknisk Dimensionering. Erhvervs- og Boligstyrelsen. [IPENZ, 2009] IPENZ. 2009 (June). Cold Store Engineering in New Zealand. Practice Note PN 15. The Institution of Professional Engineers New Zealand. ISSN 1176–0907. [Marryatt, 1971] Marryatt, H. W. 1971. Automatic Sprinkler Performance in Aus- tralia and New Zealand 1886-1968. Australian Fire Protection Association. ISBN: 0959946101. [Nelligan, 2006] Nelligan, R.J. 2006. Guidelines for the use of expanded foam polysturene panel systems in industrial buildings so as to minimise the risk of fire. Fire Engineering Research Report 06/1. University of Canterbury, New Zea- land. [NFPA-ColdStorage, 2011] NFPA-ColdStorage. 2011. Selected Published Inci- dents Involving Cold Storage Facilities. One-Stop Data Shop, Fire Analysis and Research Division. NFPA. [NFPA-USS77, 2003] NFPA-USS77. 2003. Structure Fires in U.S. Warehouses. NFPA, Richard Campbell.
  • 49. 49 Safety BILAG A: REFERENCE-HØJLAGER Risikovurdering af en evt. tillægsrisiko i forhold til brand ved anvendelse af PUR/PIR i frosthøjlagre i forhold til det præaccepterede sikkerhedsniveau for højlagre, baseres på en komparativ analyse. Til brug herfor beregnes risikoniveauet for et reference højlager som benchmark for vurdering af den eventuelle tillægsrisiko. I dette notat beskrives det referencehøjlager, der tages udgangspunkt i, samt de brandsikringselementer, der vil blive stillet krav om i Beredskabsstyrelsens vilkår. For hvert sikringselement beskrives forholdene for det tilsvarende frosthøjlager. Nedenfor er opridset de forhold, der vurderes at kunne få indflydelse på risiko- analysen, dvs. forhold omkring risiko for brand, barrierer til reduktion af brand- størrelse og forhold som kan påvirke mulighed for en succesfuld indsats. Der er markeret med rød tekst, hvor forholdende for frostlagret adskiller sig fra referen- celagret. Afstandsforhold Reference Afstand til naboskel og vej-stimidte: mindst højde til murkrone Afstand vejskel minimum 5 m. Indbyrdes afstande: sumregel eller højde til murkrone ved ydervægge af EI60 A2-s1,d0. Frost Som reference. Indbyrdes afstande kan dog kun baseres på sumregel, da ydervægge ikke er EI60 A2-s1,d0. Perimetersikring I vejledning om højlagre er det beskrevet at der bør sikres adgang for uvedkom- mende i og omkring højlageret.
  • 50. 50 Safety Andre funktioner i højlageret (antændelsesrisiko) Reference  Ingen pakkeafsnit eller kontor/opholdsrum i lagerafsnittet.  Eltavler: placeres med 1,5 m friafstand omkring. Frost  Ingen pakkeafsnit eller kontor/opholdsrum.  Eltavler vil man typisk placere uden for lageret aht. klimaet. Brandsektionsstørrelse og stablingshøjde Reference Max. 10.000 m² og max. 200.000 m³ (grænsen i TF-højlagre) hs op til 35 m, udvendig højde 40 m. Frost Som reference. Oplagsmetode og oplagskarakteristik Reference Automatlager. Oplag er fødevarer i emballage, f.eks. kolonial, for at få en sam- menlignelig brændbarhed og følsomhed i forhold til røgskade. Frost Som reference, dog frosne fødevarer i emballage. Konstruktive forhold Reference Bærende konstruktioner: Clad-rack Ydervægge: EI60 A2-s1,d0 Isoleringsmaterialer ydervægge og tag: Ubrændbar Frost Bærende konstruktioner: Clad-rack Ydervægge: EI60 Isoleringsmaterialer ydervægge og tag: brændbar som sandwichelement med PUR eller PIR. Der er behov for el-tracing af yderdøre/porte, hvilket medfører risiko for antændelse af isolering ved forkert udførelse.
  • 51. 51 Safety Brandmæssige adskillelser mod andre brandsektioner/bygninger Reference Brandsektionsadskillelser (R)EI 120-M A2-s1,d0 med døre/porte EI260-C A2- s1,d0. Minimum 120 minutters sikring mod facadesmitte, vinkelsmitte og høj-lav brandsmitte iht. TF-højlagre. Frost Som reference. Brandtekniske installationer Reference  Automatisk sprinkleranlæg Sprinklercentral placeres i sikker afstand. Krav om ½-årlig inspektion.  ABA-anlæg: Under loft samt partiel detektering i nederste 6 m samt i kraners og andre transportorganers bevægeområde.  Varslingsanlæg (automatisk via ABA-røg)  Håndildslukkere ved elektriske installationer og transportorganer samt mindst én på hver kran. Frost Som reference. Indsatsforbedrende forhold Reference  Mulighed for lokalisering og monitorering af brandens udbredelse (f.eks. flowmåling på AVS).  Mulighed for indsats i højden, f.eks. ved anvendelse af robotkraner eller lifte.  Arbejdsbelysning ved gulvniveau og på arbejdsniveauer i automatlagre (ek- sempelvist på robotkraners indsatskurv eller liftes kurv).  Mulighed for røgudluftning for bedring af sigtbarhed. Frost Som reference.
  • 52. 52 Safety Tilkørsels-, adgangs- og flugtveje Reference Afstand fra tilkørselsvej til adgangsdøre 20 m. 50 m indtrængningsveje (i ganglinie) Krav om adgang til tag i modstående ender, heraf mindst en fast trappe. Frost Som reference.