The December 3rd 2015 referendum on Denmark's police&justice EU opt-out The December 3rd 2015 referendum on Denmark's police&justice EU opt-out: Presentation (in Danish) prepared initially for an event organized by the European Movement in Odense on November 4th 2015

1. Folkeafstemningen den 3. december 2015
om det danske retsforbehold
i den Europæiske Union
Kulturmaskinen, Odense - 4. november 2015
Niels Lachmann

2. • 1992: Venstre, Socialdemokraterne, Radikale,
Konservative og SF indgår det ”Nationale
kompromis” om forholdet til EU og opretter
retsforbeholdet (samt tre andre forbehold).
• 2015: Venstre, Socialdemokraterne, Radikale,
Konservative og SF opfordrer til at stemme
”ja” til et forslag, som sætter det meste af
retsforbeholdet ud af kraft.
Hvorfor?

3. ”Spillereglerne” inden for EU’s retlige
samarbejde har ændret sig siden 1992
• Samarbejdet handler om bl.a. forfølgning af
kriminalitet (f.eks. Europol) og fælles regler for
personernes og virksomhedernes rettighederne
EU-samarbejde
i retsområdet
1990er/2000er
I fremtiden
Samarbejds-
princip
Mellemstatsligt
alle lande og deres
parlamenter må
godkende beslutninger
Overstatsligt
mulighed for EU at
skabe f.eks. rettigheder
for borgere ud over
nationale bestemmelser
Hvem i EU er
afgørende?
Landene
(i EU-rådet)
Kommission,
Europæiske
Parlament,
Landene
Kan Danmark
deltage ifølge
forbeholdet?
Ja
NejOBS: skematisk
oversigt – der
er undtagelser!

4. Hvorfor en afstemning – og hvorfor nu?
• Håndhævelse af lovgivning gennem myndigheder
som f.eks. politiet og domstole er et af de områder,
som kendetegner statens suverænitet gennem
tiderne og handler om udøvelse af statsmagten.
• Ifølge grundlovens paragraf 20(1) om suverænitets-
afgivelse kan Danmark overlade ”beføjelser, som
tilkommer rigets myndigheder, ved lov i nærmere
bestemt omfang til mellemfolkelige myndigheder”
som f.eks. EU – hvis 5/6 af Folketinget eller flertal af
stemmerne i en folkeafstemning godkender det.
• Europol-samarbejdet bliver overstatsligt om lidt og
forbeholdet vil forhindre en dansk deltagelse.

5. Hvilke områder står til debat?
- Europol (politi) 
- Eurojust (anklagemyndigheder)
- Europæisk registrering af flypassagerer
25 områder, hvor flertallet i Folketinget
vil kunne have Danmark med:
10 områder, hvor Danmark indtil videre vil stå uden for
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden; finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse
og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring; separation & skilsmisse; flerårigt program
for retlige anliggender; konfiskation; advokatbistand; information i straffesager; tolke- og
oversætterbistand i straffesager; retshjælp; offerbistand
- 7 EU-retsakter om bekæmpelse af kriminalitet:
europæisk efterforskningskendelse, beskyttelsesordre, menneskehandel, seksuelt misbrug
af børn, cyberkriminalitet, markedsmisbrug, falskmønteri
- 15 EU-retsakter om personernes og virksomhedernes rettigheder:
konkurs, bevisoptagelse, betalinspåkrav, småkrav, tvangsfuldbyrdelse for ubestridte krav,
mægling, lovvalg inden for kontrakt (2), bilaterale aftaler om lovvalgsregler, kontosikring,
arveret, underholdspligt, bilaterale familieretlige aftaler, ægteskabssager & forældreansvar
Ikke til debat: 13 retsakter og asyl- og flygtningepolitik

6. Hvad betyder ”ja” og ”nej”?
Retsforbeholdet
Ikke tilladt
(med enkelte
undtagelser)
Ja-forslag:
Tilvalgsordning
Grundlæggende
tilladt –
områderne skal
nævnes
Nej-forslag:
Parallelaftale(r) og
enkeltvis
tilvalgsordning(er)
Grundlæggende
ikke tilladt
Dansk
deltagelse i det
fremtidigt
overstatslige
EU-
retssamarbejde
10 25
Europol
Fremtidige
muligheder

7. Ja- og nej-partier på middag
• For ophævelse af forbeholdet i det meste gennem
en ”tilvalgsordning” (”spise à la carte”): Ja-partier
• For et ”ja” til tilvalgsordningen og yderligere et
opgør med retsforbeholdet (”spise menu”):
Radikale, Alternativet (og Europabevægelsen…)
• For opretholdning af retsforbeholdet og deltagelse i
EU-samarbejde i enkelte tilfælde (”stamgæstens
yndlingsret”): Nej-partier (Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU)
• For ingen deltagelse i EU-politisamarbejde (”ikke gå
på restaurant”): ?

8. Tak for jeres opmærksomhed
Folketingets EU-oplysning:
http://retsforbehold.eu.dk/da
https://givmigsvar.nu

9. Hvordan får man en parallelaftale?
• Danmark har lavet fire parallelaftaler med EU om
retligt samarbejde uden om retsforbeholdet, men
fik også to afslag
• Ikke-EU-lande Norge, Schweiz og Island, bl.a., har
parallelaftaler for operationelt samarbejde i Europol
– dog ikke EU-medlemmers indflydelsesmuligheder
Procedure: Danmark ansøger til Kommissionen om at
være med i et samarbejde Kommissionen vurderer,
om en parallelaftale er passende Hvis ja: andre
lande i EU-rådet godkender indledning af
forhandlinger om en aftale Forhandlingerne (kan tage
flere år) Folketinget skal godkende aftalen