2 tricks, der letter livet for din læser - og booster brugervenligheden
1.
2 tricks,
der letter livet for din
læser –
og booster
brugervenligheden
friiskommunikation.dk
2.
Værsgo:
2
tricks
til,
der
gør
en
gigantisk
forskel
for,
hvor
lettilgængelig
din
web-‐tekst
ser
ud.
Og
som
giver
din
læser
lyst
til
at
give
sig
i
kast
med
den.
Det
handler
om
at
fremhæve
dit
indhold
med
fed
og
punktopstillinger.
Fremhævninger
og
punktopstillinger
(som
jo
er
punkt
5
og
6
af
de
7
geniale
genveje.
Du
har
fulgt
med,
ikke?)
er
enkle
tricks
og
nemme
at
bruge
hver
gang,
du
skriver
tekster
–
og
du
får
virkelig
noget
for
pengene
(!).
Fordi
du
øger
læsbarheden
og
brugervenligheden
markant.
Som
min
helt
Steve
Krug
(googl
ham
straks,
hvis
du
ikke
ved,
hvem
han
er)
siger:
Alt,
der
kræver
meget
tid
–
eller
ser
ud
som
om
det
vil
kræve
meget
tid
–
har
meget
mindre
chance
for
at
blive
læst.
1.
Fremhæv
dine
nøgleord
Når
du
fremhæver
enkelte
ord
eller
sætninger
på
en
skærmside,
gør
du
det
nemt
for
din
læser
at
danne
sig
et
overblik
over
alt
dit
gode
indhold
på
få
sekunder
–
fordi
det
er
tydeligt
at
se,
hvad
teksten
drejer
sig
om
–
uden
at
læse
hele
teksten.
Sådan
gør
du
Fremhæv
enkle
ord
med
fed.
Ord,
du
ved
har
betydning
for
din
læser
i
forhold
til
at
forstå,
hvad
teksten
handler
om.
Fremhæv
også
korte
sætninger.
Men
ikke
hele
afsnit.
Det
er
slet
ikke
læsbart.
Du
har
allerede
lært
at
fremhæve
alle
dine
overskrifter
og
underoverskrifter
med
fed
i
sidste
blogindlæg
(ligesom
jeg
gør
her
i
teksten).
Og
nu
skal
du
så
også
fremhæve
dine
nøgleord
inde
i
afsnittene.
Du
må
ikke
fremhæve
et
helt
afsnit
Du
må
ikke
fremhæve
hele
afsnit
som
jeg
har
gjort
i
det
her
afsnit.
Det
er
for
svært
at
læse.
Og
bliver
bare
en
stor
omgang
klump
tekst
i
fed.
Usorteret
og
ikke
særlig
læsbart.
Links
er
en
også
en
form
for
fremhævning,
fordi
links
har
en
anden
farve
og
som
regel
er
understregede.
Så
de
popper
også
ud
af
teksten
–
og
gør
den
også
nem
at
skanne
og
skimme.
Ord,
fed
og
farver
Fik
du
lyst
til
at
klikke
på
ordet
farver
i
overskriften?
Det
gjorde
du
garantrisset.
Fordi
ordet
er
blåt
–
og
på
nettet
er
der
en
konvention,
der
siger,
at
blå
tekst
er
klikbar
tekst.
Så
du
må
kun
fremhæve
ord
ved
at
sætte
dem
i
fed.
I
samme
farve
som
din
brødtekst.
Og
den
er
forhåbentlig
sort.
3.
4
måder
du
absolut
ikke
skal
fremhæve
ord
på
Lad
være
med
fremhæve
ord
ved
• at
give
ordet
en
blå,
rød
eller
anden
frisk
farve
(farvet
tekst
er
jo
lig
med
klikbar
tekst)
• at
understrege
det
(understreget
tekst
er
jo
også
lig
med
klikbar
tekst)
• at
sætte
det
i
kursiv
(kursiv
egner
sig
bare
ikke
til
skærm,
alt
for
svært
at
læse)
• BRUGE
STORE
BOGSTAVER
(ikke
bare
er
store
bogstaver
svære
at
læse
på
en
skærm,
de
bliver
også
opfattet,
som
om
du
råber).
2.
Sorter
dit
indhold
i
punktopstillinger
Jeg
elsker
punktopstillinger.
De
fungerer
så
godt
på
en
webside,
fordi
de
gør
dit
indhold
skanbart
og
nemt
at
gå
til.
Det
er
grab
’n
go,
som
amerikanerne
siger.
Og
du
gør
arbejdet
med
at
sortere
i
informationerne
for
din
modtager.
Faktisk
viser
eye-‐tracking-‐undersøgelser
(=
målinger,
der
viser
hvordan
vi
læser
på
en
skærm)
også,
at
brugerens
øjne
altid
søger
hen
til
punktopstillinger
på
websider.
Samme
tekst
–
med
og
uden
punktopstillinger
Prøv
at
se
forskellen
på
de
to
tekster.
Selv
om
det
hverken
er
en
særlig
svær
eller
særlig
lang
tekst,
er
indholdet
markant
mere
læsbart
og
overskueligt,
når
det
bliver
stillet
op
i
punkter.
I
det
første
eksempel
mangler
vi
overblik
og
sortering
af
informationerne.
Det
får
vi
med
et
enkelt
blik,
når
vi
splitter
teksten
op
i
punkter.
Og
som
ekstra
bonus
bliver
teksten
halvt
så
lang:
Tog
fra
lufthavnen
til
Paris
• Tag
metro
til
Gare
de
Nord
og
Les
Halles.
• Tag
RER
(linje
B)
til
Gare
de
Nord.
• Tag
hurtigtoget
TGV
(SNCF)
til
Paris
og
resten
af
Frankrig.
Find
afgangstider
for
RER
og
TGV
på
skærme
ved
bagageudleveringen
i
Terminal
2
eller
tjek
TGV’s
egen
hjemmeside
hjemmefra.
4.
Det
er
vigtigt,
at
punkterne
starter
på
samme
måde
Indholdet
i
punkterne
skal
være
i
samme
kategori
og
have
nogenlunde
samme
vægt.
Ligesom
i
eksemplet
med
4
måder
du
absolut
ikke
skal
fremhæve
ord
på.
Der
begynder
hvert
punkt
med
et
udsagnsord
i
navneform
(at
give,
at
skrive,
bruge
etc.)
Det
duer
ikke,
at
du
bryder
strukturen
som
i
eksemplet
her,
hvor
de
to
første
punkter
giver
god
mening,
men
så
går
der
rod
i
den
i
sidste
punkt.
Sætningen
kan
jo
ikke
siges
i
forlængelse
af
den
indledende
sætning.
Man
kan
jo
ikke
sige:
Du
skal
ikke
betale
for
parkering,
når
du
har
eller
i
forbindelse
med
standsning
ved
af-‐
og
pålæsning.
Du
skal
ikke
betale
for
parkering,
når
du
har:
•
Bil
med
invalideskilt
•
Motorcykel
•
Eller
i
forbindelse
med
standsning
ved
af-‐
og
pålæsning
Gør
i
stedet
sådan
her:
Du
skal
ikke
betale
parkering,
når
du
• har
bil
med
invalideskilt
• har
motorcykel
• skal
standse
og
læsse
af
og
på.
Så
starter
du
hvert
punkt
med
et
udsagnsord
–
og
alle
tre
punkter
kan
siges
i
forlængelse
af
den
indledende
sætning.
3
ekstra
flueknepperegler
ved
punktopstillinger
(1)
Hvis
den
indledende
sætning
er
selvstændig,
kan
du
bruge
kolon
(men
behøver
ikke)
–
og
så
sætter
du
punktum
efter
hvert
punkt,
når
det
er
deciderede
sætninger
i
punktopstillingen.
Ligesom
i
Paris-‐eksemplet.
(2)
Når
den
indledende
sætning
fortsætter
ud
i
punkterne,
som
i
parkeringseksemplet,
er
der
ikke
kolon
–
og
kun
punktum
efter
det
sidste
punkt.
(3)
Brug
tal
i
punktopstillinger,
hvis
du
beskriver
trin
i
en
proces
eller
en
instruktion.
Tal
i
parentes
,
som
jeg
bruger
her,
er
mest
læsbart.