1. 24 ⁄⁄ MUSIKKEN
“At spille på døren kan være en god forret-
ning, hvis man kan finde ud af at sætte sin
prisogtrækkeetpublikumtilkoncerterne.
Jeg vil meget hellere selv satse butikken,
end at en arrangør byder mig 500 kr. i
lommen”.
Ordene kommer fra jazzangerinden Ca-
thrine Legardh, der er aktuel med Tove
Ditlevsen-albummet ”I mit hjertes café”.
Hun uddyber:
“Når jeg engang imellem spiller på døren,
garanterer jeg altid mine musikere et mi-
nimum. Det generer mig ikke at stå med
ansvaretogrisikoen,forjegvéd,atjegkan
trækkepublikumnoktil,atvihverisærgår
derfra med minimumstariffen”.
SomsåmangeandreerCathrineLegardh
blevet tilbudt jobs til under tariffen. Men
indtil for nylig troede hun, at det hørte en
mere uerfaren fortid til:
“Da jeg for et par uger siden blev tilbudt
et job til 1.000 kr. for tre mand, blev jeg
helt målløs, for det troede jeg ikke, jeg ville
blive spurgt om mere. Bagefter tænkte
jeg, at jeg skulle have spurgt arrangøren:
‘Synes du virkelig, at det er, hvad musik-
ken er værd?’ Selvfølgelig har jeg prøvet
at spille for meget mindre end tariffen,
dengang jeg var ny på banen. Dels fordi
jeg havde brug for rutine, og dels fordi jeg
var så ivrig efter at komme ud. Men nu,
hvor jeg har fået den træning, jeg skal,
kunne jeg ikke drømme om at spille under
tariffen”, understreger hun.
Spilletider og boblevand
At studerende eller andre uden megen
erfaring spiller gratis eller for symbolske
beløb, kan hun godt forstå. For alle har
Dørdeals kan
sagtens give mere
end en TARIF
på et tidspunkt stået i gråzonen mellem
amatør og professionel:
“Jeg kan jo ikke sige, at det ikke er i orden,
for jeg gjorde det selv, da jeg startede
op som sangerinde. Jeg har ikke gået på
konservatoriet, så dengang var jeg dybt
taknemmelig for, at jeg overhovedet kun-
ne få penge for at optræde! Jeg véd ikke,
hvordan man ellers skulle kunne gå fra at
være på vej til faktisk at være der. Så jeg
synes ikke, at de undergraver branchen,
men det er et vanskeligt spørgsmål”.
Men hvorfor er det, at netop musikere –
og andre kunstnere – har så vanskeligt
ved at opnå en ordentlig løn for deres
arbejde? Hvorfor er folk så påholdende
med pengene, når de køber et kunstnerisk
produkt, mens de ikke kunne drømme om
at tinge pris med håndværkeren, der skal
fikse vandhanen?
“Det skyldes nok, at kunst er så ukonkret
og svært at måle værdien af. Det er så
subjektivt og smagsafhængigt, hvad no-
get er værd, når vi taler om kunst, mens
vi alle sammen godt kan blive enige om,
at det har værdi, at vandhanen virker.
Måske af samme grund bruger vi uanede
mængder krudt på at lave cd’er, fordi de er
det mest synlige bevis på det, vi render og
laver, og fordi vi kan generere omtale og
koncerter ad den vej. At lave dem er ren
tilsætning, men det betyder så meget at
have et fysisk produkt at vise frem”, siger
Cathrine Legardh og tilføjer, at også pro-
duktets udstrækning i en live-sammen-
hæng let bliver genstand for diskussion:
“Hvis man f.eks spiller til en privat fest,
kan folk godt have svært ved at forstå, at
man ikke lige bliver lidt længere og giver
TONER UDEN KRONER
Af Malene Hedegaard
tema
Cathrine Legardh
• 41 år og bosiddende i Køben-
havn. Selvstændig jazzsanger-
inde og hjemmegående mor
for sin to-årige søn
• Uddannet folkeskolelærer i
1999, men forlod i 2006 læ-
rergerningen for at hellige sig
musikken på fuld tid
• Har udgivet to albums for børn
under navnet NullerNix samt
fem voksenalbums, senest I
mit hjertes café (Exlibris, april
2015) med musik til digte af
Tove Ditlevsen
• Vari2011blandtdenominerede
til en Danish Music Award for
bedste vokaljazzudgivelse
• Optræder i diverse jazz-konstel-
lationer for både store og små.
Kan høres under Copenhagen
Jazz Festival.
www.legardh.dk
At tariffen er minimum, står ikke til diskussion. Men der
kan være flere måder at skaffe sig den på, påpeger
jazzsangerinden Cathrine Legardh.
2. MUSIKKEN ⁄⁄ 25
et par numre mere. De er i stødet og har
det sjovt og tænker ‘de står jo alligevel
bare dér og hygger sig og drikker bobler’.
Der har jeg lært meget af at spille med
bassisten Hugo Rasmussen, for han er
ret firkantet omkring, hvornår vi spiller,
og hvornår vi går hjem. Lige så tåkrum-
mendesomdetkanføles,ligesåbefriende
kan det være, at nogen sætter foden ned.
Ja, det er dødhyggeligt, men vi er også
nogen, der har familie og skal hjem”, siger
Cathrine Legardh.
Et spørgsmål om respekt
At få en ordentlig hyre for sit arbejde
handler ikke kun om overlevelse og mad
på bordet. Det handler også om at tage
sig selv seriøst, mener Cathrine Legardh:
“Min erfaring er, at hvis man sælger sig
selv for billigt, så får man heller ikke den
behandling og respekt, man fortjener. Det
eregentligparadoksalt,formanskulletro,
at hvis folk får et billigt produkt, bliver de
så meget desto mere taknemmelige for
det, de får, men sådan er det sjældent.
Hvis man tværtimod er lidt bossy eller
firkantet omkring sin pris og sin spilletid
og måske også stiller krav om forplejning,
så strammer arrangøren også selv bal-
lerne for, at det bliver en god aften. Det
lønner sig ikke nødvendigvis at være for
sød”, siger hun og fortsætter:
“Derfor er det også så vigtigt, at vi står
sammen om at tage os ordentligt be-
talt. Selvfølgelig er det noget andet med
velgørenhedsarrangementer og med
release-koncerter, som jo oftest er uløn-
nede. Men der er det altid forudsat, at der
følger nogle koncerter med i kølvandet af
releasen, som er til minimum tarif. At gå
under tariffen i andre sammenhænge er
tarveligt og undergravende over for både
en selv og branchen. Jeg gør det i hvert
fald ikke længere – især ikke efter at jeg
er blevet mor, for jeg kan ikke retfærddig-
gøre det over for min søn. Det er jo vores
liv, ikke?”
Foto: Niels Flink Rasmussen
