SlideShare a Scribd company logo

Nye fortællinger om afrika (1)

•
•
J
Julia Andersen
1 of 100
Download to read offline
Navn Julia Andersen Årskortnummer 20060986 Afdeling (sæt kryds) DRA KUN LIT x MUS ÆK Studieordning (årstal) 2009 Hvis specialet er skrevet efter en nyere studieordning end anført i specialekontrakten, vedlægges tilladelse hertil fra studienævnet Adresse Heibergsgade 18, stuen 8000 Aarhus C Telefon 28 29 27 04 Titel på dansk Nye fortællinger om Afrika? – En kritik af medlidenhedsstrategier i Vestlige fremstillinger af Afrika. Title (in English) New Images of Africa? – A critique of Strategies of Pity in Western representations of Africa. Dato for indgået specialeaftale 1. april 2012 Afleveringsdato 1. oktober 2012 Vejleder Frits Andersen Antal anslag 191.989 Specialet afleveres til specialesekretariatet i 3 eksemplarer (2 trykte og 1 pdf) - hvert eksemplar vedlagt dette skema Udlån af speciale (sæt 1 kryds) Specialet må udlånes og offentliggøres på nettet x Udlån af speciale (sæt 1 kryds) Specialet må ikke udlånes Sekretariatets notater Censor Seneste bedømmelsesdato Jeg/vi bekræfter med min underskrift, at opgaven er skrevet af mig alene. Jeg har muligvis fået inspiration ved at dis- kutere specialet med andre, men der er ikke kopieret fra eget eller andres arbejde uden at det er angivet. Det be- kræftes endvidere, at alle anvendte kilder i denne opgave, herunder Internet-kilder, er angivet på følgende måde: • direkte citater er markeret som citater og kilden til hvert citat er angivet • hvor opgavens tekst udgør opsummering eller parafrasering af andres arbejde, er reference til dette arbejde tydeligt angivet • kildeangivelser er markeret på det sted i teksten, hvor materialet er brugt, enten ved at referencen er skrevet ind i teksten eller ved en fodnote. Kilden indgår også i opgavens litteraturliste. __________________________________________________ Dato/underskrift   SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag
- Julia Andersen -   2   En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika. Nye fortællinger om Afrika?
3       Speciale NYE FORTÆLLINGER OM AFRIKA? EN KRITIK AF MEDLIDEHEDSTRATEGIER I VESTLIGE FREMSTILLINGER AF AFRIKA New images of Africa? – A Critique of Strategies of Pity in Western Representations of Africa Julia Andersen | Studienummer 20060986 Vejleder: Frits Andersen Afd. for litteraturhistorie | Institut for Æstetik og Kommunikation | Aarhus Universitet Aarhus 1. oktober 2012 Forside: @Julia Andersen frit efter illustration på forsiden af Magasinet Folkekirkens Nødhjælp, juni 2012
- Julia Andersen -   4   INDHOLDSFORTEGNELSE - Kapitel 1 - INDLEDNING............................................................................................... 6   Uddybninger og valg af Afrikafortællinger ........................................................................................ 9   Afrikafortællingernes disposition....................................................................................................... 10   Afsæt: Med postkolonialismen mod en oversættelsesposition .................................................... 12   Postkolonialistisk teoridannelse ...................................................................................................................12   Kritisk teori som angrebsvinkel....................................................................................................................13   Verdenslitterær teoridannelse – det udvidede oversættelsesbegreb ...........................................................................15   - Kapitel 2 -   BLIKKET PÅ AFRIKA – FØR OG NU ...................................................... 17   Det mørke Afrika ................................................................................................................................... 17   Afrikas kulturelle profil som det katastrofiske kontinent............................................................. 20   Vesten i Afrika i et historisk, økonomisk og politisk perspektiv................................................. 22   - Kapitel 3 -   DET MASSEMEDIEREDE AFRIKA: ”WHERE WILL WE FIND THE STARVING BABIES?”................................................................................ 25   Hollywood, mediernes og NGO’ernes Afrika.................................................................................. 25   Billedet på det afpolitiserede universelle offer ............................................................................... 29   Afrikafortællinger: Medlidenhedsstrategiens dynamikker........................................................... 34   Medlidenheden som receptionsæstetik............................................................................................................34   Medlidenhed og det kristne bud om næstekærlighed – en drivkraft.........................................................................37   Medlidenhed og næstekærlighed på medierede, globale præmisser..........................................................................38   - Kapitel 4 -   STEREOTYPENS OPGØR MED DET POLITISK KORREKTE ............ 41   Episode III: Enjoy Poverty & Ambassadøren ................................................................................. 41   På performance i Afrika ....................................................................................................................... 42   Ambassadøren – ”You can really have fun in Africa”...................................................................... 45   Enjoy Poverty – ”Experiencing your suffering, makes me a better person”.............................. 48   Kynisk koldhed – etik uden narcissisme?......................................................................................... 53   Afrikafortællinger: Stereotypens opgør med det politiske korrekte.......................................... 57  
5       - Kapitel 5 -   MED DEN HVIDE MAND SOM MEDIUM ............................................... 59   What is the What................................................................................................................................... 59   Globaliseringens limbo I: Den værkinterne handling................................................................... 60   Genreleg: Paratekstuelle læserkontrakter ........................................................................................ 62   Værkets reception: Narrativt overgreb eller medmenneskelig handling?................................. 64   Manipulerende, insisterende solidaritet........................................................................................... 68   Globaliseringens limbo II: Menneskelighed på globale præmisser ........................................... 71   Afrikafortællinger: Med den hvide mand som medium................................................................ 75   - Kapitel 6 - I MENNESKEHEDENS TJENESTE? ........................................................ 77   Humanitære organisationer og forestillinger om lighed............................................................... 77   Performative tilgange: Afvikling af medlidenhedens søvndyssende effekt .............................. 80   Det oversatte Afrika: Pathos og medlidenhed – hvad er alternativet?....................................... 83   - Kapitel 7 -   VURDERENDE OG KONKLUDERENDE................................................ 86   LITTERATURLISTE ................................................................................. 90   - Appendix -   ENGLISH RESUME................................................................................... 96   Bilag 1: Forsiden af Magasinet Folkekirkens Nødhjælp, juni 2012 ........................................99   Bilag 2: Graf: Danskernes syn på udviklingsbistanden...........................................................100   Bilag 3: Graf: Folkekirkens Nødhjælp. Fordeling af ressourcer 2011...................................100  
- Julia Andersen -   6   - Kapitel 1 - INDLEDNING På forsiden af dette nummer ser du en silhuet af et underernæret barn – et symbol på hungersnød, om man vil. Vi forsøger at råbe alle op. Men foreløbig uden særlig held. Det er hårdt at se på – og derfor griber vi til at fortælle de personlige historier om de mennesker, som står foran katastrofen. Ja, du kan sige, at vi spiller på følelserne. Men hvad er alternativet? Den dag kritikerne kommer med et brugbart alternativ, da vil vi gerne bruge det.” Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.1 Senest i forbindelse med TV-showet ”Danmarks Indsamlingen”2 februar 2012 var der i flere medier en offentlig debat om måden Afrika fremstilles på. En kronik i Politiken lød ”Billedet af Afrika som hjælpeløst fastfryses”3. Også Devika Sharma fra Københavns Universitet diskuterede i tv-programmet Deadline4 med projektlederen for kampagnen Verdens Bedste Nyheder, som er et initiativ, der søger at bringe gode nyheder om nød- og udviklingsarbejde. Kritikken i både kronikken og tv-debatten gik overordnet på simplificering, stereotypificering og universalisering når det gælder humanitære organisationers fremstillinger af Afrika: Afrikaneren er sultende, lidende og fratages i en række massemedierede fremstillinger enhver form for politisk kompleksitet. Det eneste, der bliver tilbage, er offereksistensen. Kampagnen Verdens Bedste Nyheder og en organisation som Folkekirkens Nødhjælp forsøger at adressere kritikken; ”vi spiller på følelserne. Men hvad er alternativet?”, lyder det i citatet foroven. Den pathosfyldte medlidenhedsappel er indtil videre den eneste virkningsfulde narrative strategi. BOND, det engelske NGO Forum, undersøgte i 2011 karakteren af den engelske befolknings sociale globale engagement. De fandt et paradoks mellem humanitære organisationer, som rejser flere og flere penge sammen med en modsat svindende tro i                                                                                                                 1 Stubkjær, H.: ”Nøden har et ansigt” i Magasinet Folkekirkens Nødhjælp, nr. 3, juni 2012 p. 5. Se forsiden af magasinet i Bilag 1. 2 Siden 2007 har DR og Danmarks 12 største humanitære organisationer afholdt en årlig Danmarksindsamling, der slutter med et stort show på DR. Folkekirkens Nødhjælp og SOS Børnebyerne som jeg vil fremhæve i min undersøgelse er blandt de 12. Danmarks Indsamling 2012 blev afholdt fredag den 3. februar. Private danskere og virksomheder indsamlede 87 mio. kroner til børn på flugt i Afrika. Showet havde ca. 2 mio. seere.   3 Quaade, V: »Billedet af Afrika som hjælpeløst fastfryses,« Politiken, 03.02.2012. 4 “Deadline 22.30,” DR2, 04.02.2012
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 7       befolkningen på, at det hjælper at bekæmpe social ulighed på globalt plan5. Som årsag fandt de især fremstillinger i massemedierne, herunder store nødhjælpsshows og kampagner, som resulterer i ”cheap engagement” hos befolkningen. Det er fremstillinger, som har et dominerende fokus på velgørenhed og enkle løsninger. Et sådant fokus gør, at den vestlige borgers opbakning og tro på en langsigtet indsats mod større lighed i verden falder når det gælder økonomisk, politisk eller kulturel fremgang for den 3. Verden. Overordnede tegner kontureren af en aktuel offentlige kritik som går på, at medlidenhedsstrategien hos især de humanitære organisationer fører til distance og forskydning af ansvar hos vestlige borgere. Som udgangspunkt ser jeg, at der her er en interessant uoverensstemmelse mellem organisationernes mål og deres midler. Jeg vil karakterisere de humanitære organisationers fortællinger ved en gennemgående medlidenhedsstrategi og undersøge dens uhensigtsmæssige dynamikker, da man må formode, at organisationerne netop ønsker, at den enkelte vestlige borger føler globalt engagement og forpligtelse. Her havde den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881- 1942) en interessant sondring mellem to forskellige former for medlidenhed: Das eine, das schwachmütige und sentimentale, das eigentlich nur Ungeduld des Herzens ist, sich möglichst schnell freizumachen von der peinliche Ergriffenheit vor einem fremden Unglück […] Und das andere, das einzig zählt – das unsentimentale, aber schöpferische Mitleid, das weiss, was es will, und entschlossen ist, geduldig und mitduldend durchzustehen bis zum Letzten seiner Kraft und noch über dies Letzte hinaus.6 Zweigs distinktion mellem den selvcentrerede medlidenhed, og den usentimentale, medfølende, altruistiske medlidenhed åbner for et sæt af spørgsmål i forhold til produktion og distribution af billeder af lidelser, der netop har til formål at vække vores medlidenhed. Hvis de anvendte medlidenhedsstrategier, særligt som vi ser dem i forbindelse med nød- og udviklingshjælp, i virkeligheden peger på ’giverens’ selvfølelse og narcissisme, mere end en følelse af et varigt globalt-socialt ansvar og en ligeværdig solidaritet, finder jeg det vigtigt med en kritik og undersøgelse af medlidenheden som narrativ strategi. Særligt hvis medlidenhedsstrategien er afgørende for relationen til og                                                                                                                 5 Darnton & Kirk. Finding Frames: New ways to engage the UK public in global poverty, BOND, Januar 2012 p. 28. BOND-rapporten er et studium indledt af Oxfam og støttet af Department for International Development, UK. Se også bilag 2, som er en graf over danskernes tro på udviklingshjælp. Den ligner i høj grad tallene fra Storbritanien. 6 Zweig, S. Ungeduld des Hertzens, (1939) 1963
- Julia Andersen -   8   opfattelsen af en stor gruppe af verdens befolkning. Kampen for lighed og lige rettigheder til alle, som mange humanitære organisationer netop kæmper for7, er irrelevant, hvis de repræsentationer, Vesten producerer, resulterer i det stik modsatte. Her fokuserer jeg på Afrika. Den silhuet, som Stubkjær refererer til i citatet foroven, er ikke blot et underernæret barn, men et underernæret afrikansk barn. Det understreger, at netop Afrika har en kulturel profil som et nærmest universelt tegn for nød og elendighed. Derfor vil jeg undersøge nye fortællinger om Afrika og de narrative aspekter i fremstillingen af lidelser og medlidenhed som strategi i Vestens konstruktion af Afrika. Jeg eksemplificerer konstruktionen af Afrikafortællinger med vestlige fortællinger til et vestligt publikum, og derfor kommer diskussionen omkring Afrikas rolle og repræsentation i høj grad til at omhandle en vestlig erfaringsdannelse. Derfor lyder mine hovedspørgsmål: Hvilke forestillinger om socio-globale relationer rummer medlidenheden som narrativ strategi i vestlige fremstillinger af Afrika, og hvordan er det muligt at nuancere Vestens fremstillinger af kontinentet? Jeg tager afsæt i fremstillinger fra humanitære organisationer, som netop benytter sig af den omdiskuterede medlidenhedsstrategi8. Jeg finder det givtigt at diskutere humanitære organisationers fremstillinger med og mod nutidige kulturproduktioner som Mads Brüggers Ambassadøren (2011), hollandske Renzo Martens’ Episode III: Enjoy Poverty (2008) og Dave Eggers’ What is the What (2006). Værkerne er særligt interessante, da de illustrerer en nutidig adressering, og nærmere betegnet, en performativisering af repræsentationsproblematikken i forhold til Afrika. Jeg arbejder med tre spor i min undersøgelse: Det første spor omhandler humanitære organisationers fremstillinger af Afrika, hvilket jeg vil udfolde i forlængelse af den offentlige kritik ved at vise, at medlidenhedsstrategien på den ene side taler entydigt til den vestlige borgers følelse samtidig med, at den reducerer afrikanerne til homogeniserede, universaliserede ofre. Det andet spor er en analyse af, hvordan de udvalgte nutidige kulturproduktioner modsat performativiserer medlidenhedsstrategien og former en kritik og forhandling af lidelsesfortællinger og medlidenhedsstrategier, hvilket jeg ser som et udtryk for en nuværende udfordring af gængse Afrikafortællinger.                                                                                                                 7 I 1948 vedtog FNs generalforsamling Verdenserklæringen om menneskerettighederne. Erklæringen består af 30 rettigheder samt ideen om, at der findes naturlige umistelige rettigheder for alle mennesker. 8 Jeg bruger ’humanitære organisationer’ som en samlet betegnelse for vestlig nød- og udviklingshjælp, da jeg overordnet undersøger deres fremstillinger som et samlet, velvidende at der organisatorisk set er forskel på for eksempel statslig støtte, NGOere, udviklingsarbejde og katastrofehjælp.
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 9       Det sidste spor skriver sig i forlængelse af værkernes performativisering, når jeg på globale præmisser inddrager den postkoloniale teoridannelse sammen med verdenslitteraturens udvidede oversættelsesbegreb for at diskutere appropriationen af den Andens stemme til Vesten. Jeg diskuterer, om teoriernes positioner tilbyder refleksion og nuancer i forhold til en ’realistisk’ og måske endda positiv forståelse af medieringen af Afrika til et vestligt publikum? Spørgsmålet er, om der i produktioner som Ambassadøren, Enjoy Poverty eller What is the What er inspiration til eller udfordring af det brugbare alternativ, som generalsekretæren fra Folkekirkens Nødhjælp efterspørger? Uddybninger og valg af Afrikafortællinger Specialet tager afsæt i aktuelle akademiske og offentlige debatter omkring Afrikas rolle og repræsentation i en vestlig kontekst. BOND-rapporten bygger på framingteorien, som er særligt anvendt inden for de sociale videnskaber til at analysere, hvordan frames styrer, hvordan vi tænker og oplever verden9. BOND-rapportens konklusioner angående uoverensstemmelsen mellem humanitære organisationers fremstillinger, og det globale-sociale ansvar de søger at aktivere, ligger som en præmis for min undersøgelse. Jeg ønsker nu at supplere feltet med en komparativ litteraturhistorisk undersøgelse ved at inddrage aktuelle, nutidige ’medietekster’, som henholdsvis skitserer, udøver og ikke mindst forhandler lidelsesfortællingen og medlidenhedsappeller. Jeg har en bred forståelse af medietekster, som inkluderer både film, billeder og skrift. Mit udgangspunkt er tekster fra humanitære organisationer, hvor jeg særligt eksemplificerer med Folkekirkens Nødhjælp. Organisationen er interessant grundet sin størrelse, alder og det faktum, at den forsøger at tage den aktuelle kritik om repræsentationen af lidelser op til debat10. Jeg vil fremhæve eksempler fra kampagnen Verdens Bedste Nyheder, som favner bredt, idet den er et fælles initiativ mellem FN, Danida og 70 danske udviklingsorganisationer. Kampagnen forsøger på samme vis at adressere en aktuel kritik ved at tilbyde positive                                                                                                                 9 Særligt undersøgt af lingvisten George Lakoff   10 Folkekirkens Nødhjælp går tilbage til 1922, hvor kirkesamfund i Europa gik sammen om at organisere hjælp efter 1. VK. Efter 1950’erne har organisationen ageret hjælp til nødlidende i hele verden. Organisationen er en del af Action By Churches Together, som er en alliance mellem flere end 100 kirker og humanitære organisationer verden over. Sammen udgør de nu en af verdens fem største NGO’ere. Afrika er samtidig det kontinent, hvor langt de fleste af Folkekirkens Nødhjælps midler anvendes. I 2011: 176 mio.kr. svarende til 43 % af deres ressourcer. Se www.noedhjaelp.dk/om-os/regnskab.
- Julia Andersen -   10   modfortællinger om humanitært arbejde, og derigennem forankre humanitære organisationers eksistensberettigelse. Jeg supplerer med billedmateriale fra SOS Børnebyerne, som er valgt grundet deres aktuelle og meget visuelt baserede kampagnestrategi. Danske Mads Brüggers ’mockumentary’ Ambassadøren, hollandske Renzo Martens kunstfilm Episode III: Enjoy Poverty og romanen, der også er en autobiografi, Dave Eggers’ What is the What går alle eksplicit i dialog med humanitære organisationers fortællinger og strategier i forhold til Afrikafortællinger. Hverken de humanitære organisationers tekster eller kulturproduktionerne fungerer som repræsentative fremstillinger af Afrika, men som eksempler og kommentarer på en aktuel debat og problemstilling omkring Vestens repræsentationer og ’performance’ i Afrika. Som perspektiv inddrager jeg især den produktive samtidsdebattør og kulturkritiker Slavoj Zizek. Han forener både ideologikritik og begreber som retfærdighed og det kristne bud om næstekærlighed med de forestillinger, som hersker i en globaliseret, teknologisk og medialiseret verden. Specialet får derfor også en samfundsdiagnostisk karakter med perspektiver til samfundstendenser og kritikker, særligt som de forekommer i Zizeks hidtidige oevre. Afrikafortællingernes disposition Jeg ønsker at lande i et aktuelt, nutidigt problemfelt, men jeg tager samtidig afsæt i teoretiske ståsteder, som har flere årtier bag sig. I forlængelse af nærværende indledning vil jeg kort introducere Edward Saids klassiker Orientalism (1978). Her fremhæver jeg også pointer fra den kritiske teoris fokus på underliggende værdier, som altid vil tilhøre nogen, og tjene nogens interesse, og sætter det i relation til Slavoj Zizeks nutidige ideologikritik. Jeg introducerer det udvidede oversættelsesbegreb, som en position jeg vil have in mente, og vende tilbage til i min diskussion af de fortællepositioner humanitære organisationer kan indtage i forhold til en italesættelse af Afrika i Vesten. I Kapitel 2 ”Blikket på Afrika – Før og nu” rammesætter jeg den historiske kontekst, som resten af specialet skriver sig i forlængelse af. Her skitserer jeg, i tråd med Frits Andersens Det mørke kontinent? (2010), hvordan Afrika gennem litterære klassikere som Heart of Darkness (1899), stadig konceptualiseres med troper og figurer, der går tilbage til de første beskrivelser af stedet. Jeg karakteriserer kontinentets kulturelle profil gennem
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 11       Devika Sharmas analyser af dansk samtidslitteraturs Afrikafortællinger i artiklen ”Hverdagens katastrofer” (2009). Her giver jeg en overordnet skitse af de forestillinger, der knytter sig til vestlige fremstillinger af Afrika, mens jeg også kort nævner de økonomiske og politiske positioner, som hører sig til debatten. I Kapitel 3 ”Det massemedierede Afrika” ser jeg på det massemedierede, homogeniserede billede af Afrika vi finder i medierne og i humanitære organisationers fortællinger. Dette for at fastslå, at lidelsesfortællingen og medlidenhedsappeller er en gennemgående strategi suppleret med pointer fra journalisten Linda Polman. Med et litteratur- og idéhistorisk perspektiv definerer jeg til sidst medlidenheden: Fra Aristoteles til Slavoj Zizek over kristendom til modernitet. Hvilke dynamikker karakteriserer humanitære organisationers medlidenhedsstrategi? Kapitel 4 ”Stereotypens opgør” er en analyse af Ambassadøren og Enjoy Poverty. Det er to film, som fuldstændigt bryder med medlidenheden som affekt. Brügger fordi han synes overbevist om kontinentets undergang, Martens for at udstille medlidenhedens hykleri. Sammen repræsenterer de en performativ tilgang til kontinentet. Centralt står de to films genspilning af allerede eksisterende Afrikabilleder- og forestillinger: Bliver det blot en repetition eller bidrager filmene med noget nyt? I kapitel 5 ”Med den hvide mand som medium” undersøger jeg What is the What. Jeg undersøger romanens fortællermæssige konstruktion, og diskuterer Eggers’ appropriation af Valentinos ’stemme’ – særligt som den kommer til udtryk i modtagelser af romanen. Jeg spørger, om Eggers’ narrativisering kan karakteriseres som positiv medliden eller som et ny-imperialistisk, narrativt overgreb? I Kapitel 6 ”I menneskehedens tjeneste” sammenfatter jeg de humanitære organisationers medlidenhedsstrategier og modstiller det med ideer om lighed og social retfærdighed. Jeg diskuterer, hvordan kulturproduktionerne punkterer medlidenhedsstrategiens distancerende effekt, og sammenholder det med ideen om det udvidede oversættelsesbegreb, vi finder inden for den verdenslitterære teoridannelse. Således kontekstualiseres specialets genstandsfelter og analyser inden for globale vilkår og teoridannelser: Hvilke forestillinger knytter der sig til de vestlige repræsentationer af Afrika? Kan humanitære organisationer, i deres produktion af fortællinger til et vestligt publikum, hente inspiration fra de performative og eksperimenterende kulturproduktioner for at øge troen på globalt-socialt ansvar på længere sigt?
- Julia Andersen -   12   Afsæt: Med postkolonialismen mod en oversættelsesposition Postkolonialistisk teoridannelse Jeg vil nu gennemgå de litteratur- og kulturteoretiske positioner, som jeg vil koble med mit fokus på vestlige konstruktioner af Afrika. Emnet knytter an til en magtposition, der består i magten til at definere den Anden. Magtpositionen blev især behandlet i den postkoloniale teoridannelse, men også den nuværende verdenslitterære teoridannelse tager magtpositionen op med overvejelser omkring ’det udvidede oversættelsesbegreb’. Jeg kobler de to tilgange med et samfundsdiagnosticerende syn på værkerne, da jeg mener, at det er relevant at se nye fortællinger om Afrika i forhold til en diskussion af det samfund, og de strukturer, som fortællingerne kan ses som symptomer på. Derfor skitserer jeg kort centrale pointer fra den kritiske teori. Specialets emnefelt er udtryk for en stadig dialog med Edward Saids indflydelsesrige værk Orientalism. Said hævdede, at Vestens frembringelser af viden om Orienten siden slutningen af 1700-tallet har været konstrueret i bestemte mønstre11. Han definerede orientalisme som ”the corporate institution for dealing with the Orient – dealing with it by making statements about it, authorizing views of it, describing it, by teaching it, settling it, ruling over it: in short, Orientalism as a Western style for dominating, restructuring, and having authority over the Orient”12. Saids centrale pointer kan ses i et poststrukturalistisk lys, når han, lig Foucault, arbejder med ideen om, at sproget i bred forstand konstituerer verden. Han insisterer på diskursens materialitet og sociale produktivitet. Said var dog ikke interesseret i, hvordan diskursen forholder sig til en reel social virkelighed. Således handler Orientalism ikke om fejlrepræsentation og et eventuelt manglende 1:1 forhold mellem repræsentationen af Orienten og den virkelige Orient. Værket er, med Saids ord, en undersøgelse af ”the internal consistency of Orientalism and its ideas about the Orient”13. Said finder en generel stereotypificering og essentialisering af ’orientaleren’, og påpeger, at orientalisme-diskursen var en integreret del af Vestens beherskelse af Orienten som består i magten til at definere den Anden. Saids pointe er endvidere, trods sin konstruktivistiske afstandstagen fra den                                                                                                                 11 Brimnes, N. “Pragmatisk kontruktivisme” i Den jyske historiker, 2000 12 Said, E. Orientalism, (1978) 2003. p. 3 13 Ibid p. 5
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 13       sociale virkelighed, at verden netop eksisterer i diskursen, og derfor lader verden og repræsentationen af verden sig ikke adskille.14 Said bliver ofte kritiseret for at være ligeså homogeniserende som den orientalisme, han kritiserer. Den diskussion giver jeg dog ikke plads til her. Når jeg fremhæver Said i forlængelse af mit problemfelt er det fordi, jeg grundlæggende ser hans konstruktivistiske påvisninger som et udgangspunkt for, at kunne stille spørgsmålstegn ved eksisterende Afrikafortællinger. Said understreger, at såvel Vesten som Østen er konstruerede, menneskeskabte enheder (jf. Benedict Andersons 'imagined communities'), og ikke naturlige størrelser. Hermed antager jeg altså, at vestlige fremstillinger af Afrika er en konstruktion, som er formet af historiske, politiske, økonomiske, litteraturhistoriske og psykologiske faktorer15. Kritisk teori som angrebsvinkel Den postkoloniale teoridannelse benytter mange af de samme analytiske greb som poststrukturalismen, psykoanalysen og dekonstruktionen. Alle er udtryk for en skærpet opmærksomhed overfor det, der er glemt eller fortrængt af og i historien, i samfundet og i den enkelte, og opererer med det, som er fraværende i teksten. Således går der også i den postkoloniale teori en del igen fra marxistisk kulturkritik, eller hvad vi blot kan kalde kritisk teori16: En tilgang til kulturproduktioner med vægt på, at værdier tilhører ’nogen’ og tjener ’nogens’ interesser. Overordnet gjorde den kritiske teori op med nykritikkens autonome fokus på fællesmenneskelige egenskaber i kunsten. Værkets værdier eksisterede ikke blot i værket selv, men var tværtimod et udtryk for nogens værdier. Den kritiske teori var netop kritisk – kritisk mod den hegemoniske kultur og dens styring af den demokratiske magt- og meningsdannelse. Den så medierne som en del af denne hegemoniske kultur, og den kritiske analyse ’oplyste’ om fordrejninger og manipulation i teksten og samfundet. Mediet og teksten fik derigennem en stor og dominerende magt i forhold til modtageren, der nærmest blev pacificeret.                                                                                                                 14  Her finder jeg også hjemmel til selv at bruge den homogeniserende betegnelse ’Afrika’ velvidende, at de forhold jeg beskriver, på ingen måde gør sig gældende for hele det store kontinent. Jeg bruger netop betegnelsen, da homogeniseringen eksisterer i diskursen, som jeg undersøger.   15 Kritkken lyder b.la. fra Bernard Lewis i Islam and the West (1993), og senest Robert Irwins Dangerous knowledge: Orientalism and its Discontents (2006)   16 Jeg bruger betegnelsen ’kritisk teori’ som en samlet betegnelse for de forskellige retninger, der udsprang af den marxistiske teori. Jeg går dermed ikke yderligt ind i teorierne fra for eksempel Lukács og Benjamin, men jeg vil følge den kritiske teoris forankring af værket i samfundet og kulturen.
- Julia Andersen -   14   Det nyeste skud på stammen i det ideologikritiske projekt er Slavoj Žižek. Hans forståelse af ideologikritikken er en nyfortolkning af det klassiske marxistiske begreb ved hjælp af psykoanalysen. I dag skal ideologi ikke forstås som en forvrængning, der slører vores erkendelse af virkeligheden. Ideologi er det faktum, at vi, selvom vi erkender, hvordan virkeligheden ser ud, handler tankeløst eller direkte kynisk. Tankeløsheden og kynismen opretholdes af en ideologi, der stempler ethvert forsøg på at træde eller tænke uden for kapitalismen og det liberale demokrati som totalitær og farlig17. Žižeks tese er nemlig, at vi lever som om, verden har fundet sin endelige form efter murens fald. Ideologi er ikke et spørgsmål om, hvad vi bevidst tænker om vores politiske indstilling til verden, men om, hvad vi faktisk gør, og hvordan vi i praksis, bevidst eller ubevidst, er med til at opretholde en orden, der er alt andet end politisk neutral18. Žižek identificerer en række forestillinger i vores samfund. Den første er forestillingen om en form for politisk neutralitet og en vis uoverskuelig afmagtsfølelse over for ideen om at kunne ændre noget som helst. Den anden forestilling er, at det måske også er bedst sådan19. Selvom Zizek ikke tilbyder nogen løsning (andet end kommunismen), er hans perspektiver interessante, når jeg vil introducere og diskutere, hvilke forestillinger om humanitet og ulighed i verden, som medlidenhedsstrategien rummer i forhold til konstruktionen af Afrika. Skitseringen af den kritiske teori er med til at understrege min pointe omkring, at mine analyser også i høj grad er, hvad Jostein Gripsrud i Mediesamfund, Mediekultur (2002) kalder en ’symptomal’ læsning. Hermed ser jeg på de bevidste eller ubevidste valg, der er foretaget fra produktionssiden som symptomer, hvorudfra jeg kan sige noget om underliggende træk ved vores samfund, kultur eller tænkemåde20. Søren Schou skriver i Litteraturens Tilgange (2005) at den kritiske teori kan bruges som en angrebsvinkel til at stille spørgsmålene: Hvilket livssyn formulerer teksten, samt hvilken betydning har ’producentens’ (Vestens) eksistens haft for tekstens indhold og udtryk?21 Det er netop sådanne spørgsmål, som min problemstilling indeholder.                                                                                                                 17 Boiesen, J.R. ”Forord”, Venstrefløjens nye tænkere, red. Blinkenbjerg, Andersen, Jessen & Boiesen, 2011 p. 16 18 Bjerre, H. J. »Slavoj Zizek,« i Venstrefløjens nye tænkere (2011) p. 101 19 Ibid p. 106   20 Gripsrud, J. Mediekultur, Mediesamfund, (2002) 2005 p. 139 21 Schou, S. ”Ideologikritik” i Litteraturens Tilgange, red. J. Fibiger, G. Lütken, N. Mølgaard, (2001) 2005 p. 168
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 15       Verdenslitterær teoridannelse – det udvidede oversættelsesbegreb 1980’ernes receptionsforskning repræsenterede et brud med den kritiske teoris fokus på mediernes magt og forvrængning, og pegede på, at modtagerne er aktive og selektive i deres afkodning af medierne og deres budskaber; her var samspillet mellem medier, kultur og brugere nu rykket i centrum med fokus på mediernes fascinationskraft og rolle som dialogisk forum, hvilket jeg har mig for øje som en modificerende faktor. Jeg ønsker at lande et sted midt imellem, og se på samspillet mellem læseren, den kollektive kultur og teksten. Min tilgang er, i forlængelse heraf, at jeg med inspiration fra det kritiske aspekt, der ligger i Saids Orientalism, kan problematisere og diskutere nutidige repræsentationer af Afrika. Her lander jeg inden for det verdenslitterære felt, når jeg ud fra mine værknedslag vil diskutere feltet inden for det udvidede oversættelsesbegreb. Kritikeren Susan Bassnett er repræsentant for et udvidet oversættelsesbegreb, hvor oversættelse også betyder ’mediering’ af eksempelvis historiske begivenheder til personlig erfaring.22 Her finder vi også Ottmar Ette og Emily Apter, som begge karakteriserer en global realitet med ufikserbare ståsteder; hos Ette hedder det ‘ZwischenWelt’23 og hos Apter ’in-translation’. De tillægger oversættelsen en særlig ‘ophøjelse’ som udsigelsesposition. Apter betegner oversættelsen som en kærlighedshandling, en forstyrrelse, en måde hvorpå man kan repositionere ”the subject in the world and history; a means of rendering self-knowledge foreign to itself; a way of denaturalizing citizens, taking them out of the comfort zone of national space, daily ritual, and pre-given domestic arrangements.”24 I samme tråd taler Svend Erik Larsen om oversættelsen som et møde mellem to kulturer, hvor oversættelsen rent æstetisk udtrykker den globaliserede dimension af lokale kulturer25. Oversættelsen er altså et udtryk for en (global) virkelighed. Jeg vil slutteligt argumentere med og mod oversættelsen som standpunkt i forhold til vestlige fortællinger om Afrika. Positionen er, hvad jeg vil kalde en ’positiv’ tilgang til repræsentationer af ’den Anden’, men muligvis er der også noget vævende over                                                                                                                 22 Simonsen & Stougaard-Nielsen. “Introduction: World Literature and World Culture,” in World Literature. World Culture (2008). p. 16 23 Se Ottmar E. ZwischenWeltenSchreiben. Literaturen ohne festen Wohnsitz (2005). 24 Apter, E. The Translation Zone. A New Comparative Literature (2006). p. 6. I den beskrivelse Apter giver, har oversættelsen samme effekt som litteraturvidenskaben tidligere har behandlet med begreberne Ostranje/Verfremdung. 25 Larsen, S.E. “World Literature og Literature Around the World,” in World Literature. World Culture (2008). p. 30 ff.
- Julia Andersen -   16   oversættelsesteoriens insisteren på, at selv de marginaliserede har en plads i globaliteten, i ikke-stedet ’mellem-verdener’. Det er måske blot et udtryk for, med citat fra Žižek, at critical energy has found a substitute outlet in fighting for cultural differences which leave the basic homogeneity of the capitalist world-system intact. So we are fighting our PC battles for the rights of ethnic minorities, […] while capitalism pursues its triumphant march […] political struggle proper is transformed into the cultural struggle for recognition of marginal identities and the tolerance of differences.”26 Kan ideen om oversættelse ses som en positiv, ’realistisk’, kosmopolitisk udvikling af den postkoloniale teoris fokus på umuligheden i, at den Anden nogensinde kan komme til orde? Eller er den udvidede oversættelse et udtryk for en ’politisk korrekt’ mellemtilstand, der ikke går ind og ændrer ved de underliggende politiske årsager? Det er spørgsmål, som jeg vil vende tilbage i min diskussion af den vestlige ’konstruktion’ af Afrika i et fremadskuende perspektiv.                                                                                                                 26 Zizek, S. The Ticklish Subject (1999). p. 218
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 17       - Kapitel 2 - BLIKKET PÅ AFRIKA – FØR OG NU Det mørke Afrika Jeg vil som det første se på de troper og figurer, der historisk set knytter sig til fremstillinger af Afrika i en vestlig kontekst. I litteratur og kritik omkring Vestens opfattelse og konstruktion af Afrika går linjen tilbage til de første opdagelsesrejser, slavehandlen som ophørte i 1800-tallet, kolonitiden og ikke mindst de skildringer som heraf fulgte, hvor Afrika for første gang blev kortlagt og italesat for et Vestligt publikum. De Europæiske imperiers ’kapløb om Afrika’ startede i slutningen af det 19. århundrede og kolonierne bestod indtil afslutningen af 2. Verdenskrig, hvor de afrikanske stater gradvist skaffede sig uafhængighed. Europa fik dermed en altafgørende rolle for kontinentets topografiske udformning og fremtid, og samtidig har Afrika haft en plads i europæisk bevidsthed lige siden: Som eksotisk, rigt på naturressourcer, vildskab, sygdomme, og da koloniseringen ophørte: hungersnød, krig, ødelæggelse, kaos og, ikke mindst, fortællinger. Europæiske forfattere og opdagelsesrejsende skrev hyppigt til deres vestlige publikum om kontinentet som en eksotisk ’Anden’. Således skriver Frits Andersen i Det mørke kontinent?, at ”vores holdninger til Afrika – frihandel, deltagelse, nødhjælp eller intervention – har litteraturhistoriske forudsætninger i fortællinger og fortælleformer, der siden kolonimagternes kapløb om Afrika […] har udviklet sig på globaliseringens og nye mediers betingelser.”27 Andersen nævner den koloniale propaganda, som omhandlede tæmning og civilisering af ’de vilde’, men også Congo-reformbevægelsen, den første internationale menneskerettighedsbevægelse, som dyrkede rædselsfortællinger, der stadig synes at dominere repræsentationer af kontinentet. Samtidig hænger disse fortællinger tæt sammen med Joseph Conrads Heart of Darkness (1902), hvor reformbevægelsen ”fortætter og udpensler den gru, der kort tid inden var blevet antydet i Joseph Conrads Heart of Darkness”.28 Det er også fra samme periode vi finder Henry M. Stanleys berømte rejseberetninger In Darkest Afrika (1890) og Through the Dark Continent (1878). Stanleys klassikere kalder Andersen for ’verdensskabende’ idet de ikke blot ændrer kortet over                                                                                                                 27 Andersen, F.: Det mørke kontinent? (2010). p. 13 28 Ibid
- Julia Andersen -   18   verdensdelen, men tilmed spiller en rolle for tilblivelsen af det, der er blevet kaldt ’the shape of Africa’29. Her kategoriserer Andersen Stanleys tekster og Heart of Darkness, som præget af orientalismen: De er slørede beskrivelser af det fremmede, der har en evne til at fremkalde affekt ornamenteret på ”kulørte tapeter, hvor kameler og minareter, palmer og graner, løver og ædle vilde optræder på samme månebelyste scene.”30 Afrikas farlige, ugennemtrængelige mørke var et billede, som i kolonitiden blev taget op af missionærer, rejsende og forfattere. Sammenligningen mellem mørke og lys, Afrika og det oplyste vesten, blev også en måde hvorpå de kristne missionærer konceptualiserede og beskrev deres aktiviteter på kontinentet: ”The doors of this dark continent are wide open for the reception of Christianity and of righteous government which alone shall drive away the darkness”31 forklarede missionæren A.B. Lloyd i 1899. Lignende fremgår i undersøgelsen af den britiske missionærindsats Light and Darkness in East Africa fra 1927: ”the Christian faith has won converts from practically every tribe […] Light did not immediately dispel darkness, nor of course, has it completely done so yet”32. Mørket er konstrueret inden for dualismer som lys/mørke, civiliseret kristen/stammesamfund, fundet/tabt. Her er syntaksen bibelsk, og kristendommen er det lys, som fordriver de ikke-kristnes mørke. Særligt Conrad, forklarer Andersen, ”skildrer det indre Afrika, mørkets hjerte, som et sted hinsides fornuften. Et sted, som unddrager sig vores forståelse. Hans beskrivelse af Afrika fik i løbet af det 20. århundrede en enorm udbredelse, og den har gennemsyret både mediernes dækning af afrikanske konflikter og menneskerettighedsorganisationernes kampagner helt frem til i dag.”33 Retorikken fra de første beskrivelser af Afrika afspejler sig således i nutidige fortællinger fra nødhjælpsfrivillige og mandskabet i FN-indsatsen, som fortæller om kontinentet i troper og figurer, som videreføres og gentages fra de første beskrivelser af stedet, hvor Andersen eksemplificerer med bloggen ”Breaking Hearts in the Heart of Darkness”34. Et andet nutidigt eksempel er initiativet ”Lys i Afrika” – et dansk                                                                                                                 29 Ibid p. 67 30 Ibid p. 93 31 Lloyd, A.B: In Dwarf Land and Cannibal Country: A Record of Travel and Discovery in Central Africa (1899). p. 318 32 Light and darkness in East Africa, A missionary Survey of Uganda, Anglo-Egyptian Sudan, Abyssinia, Eritrea and the Three Somalilands (1927). p. 23 33 Andersen citeret i Henriksen, J. »Det traditionelle billede af Afrika er i opbrud,« Information, 28.09.11. 34 Andersen p. 16
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 19       udviklingsinitiativ, som handler om at etablere solcelleenergi i Afrikanske landsbyer35. Umiddelbart refererer ’Lys i Afrika’ til initiativet i al sin bogstavelighed, men samtidig trækker det veksler på en historisk lang og grundfæstet diskurs. ”Lys i Afrika” er måske et uskyldigt initiativ, men kan også, set fra den postkoloniale teoris begrebsapparat, være med til fortsat at ekskludere Afrika som en negativ og mørk refleksion mod Vestens oplysning - bogstaveligt og symbolsk. Om metaforen ”det mørke kontinent” skriver geografen Lucy Jarosz således: Its tenacity is testament to its emotional and dramatic power, its aesthetic appeal for Western audiences, and, most importantly, its crystallization of Africa as Other, simultaneously incorporated and excluded as negative reflection of the Western self-image.36 Metaforen har en følelsesmæssig og æstetisk kraft og ekskluderer Afrika som en negativ refleksion på det Vestlige selvbillede. Sammenfattende skriver Andersen om det paradoks repræsentationen af Afrika består af i dag: Eksplicit manes til ansvarlighed og solidaritet med de millioner congolesere, der er ramt af politisk, økonomisk og økologisk katastrofe, mens der implicit formidles et forenklet og infantiliserende billede af befolkningen som passive ofre, irrationelle naturvæsner, som helt er prisgivet stedets onde ånd.37 Der er et paradoks mellem appeller og deres ønskede effekt, når disse troper og figurer kontinuerligt bruges bevidst og ubevidst. Som jeg vil vise i kapitel 3 ønsker de humanitære organisationer gennem deres repræsentationer at tale til os som solidariske medmennesker, men de opnår ikke en grundlæggende følelse af globalt-socialt ansvar hos den enkelte borger. Det viser BOND-rapporten. Senere vil jeg også fremhæve, hvordan særligt Ambassadøren og Enjoy Poverty performativiserer paradokset. De to film fornægter ikke de stereotyper som litteraturhistorien har skabt, men spiller videre på dem i deres Afrikafortællinger. Spørgsmålet er dog, om de blot genindsætter kontinentet som en negativ ’Anden’ ved at insistere på en stereotypisk fremstilling?                                                                                                                 35 www.lysiafrika.dk 36 Jarosz, L: ”Constructing the Dark Continent: Metaphor as Geographic Representation og Afrika” i Georgrafiske Annaler, 1992 p. 113 37 Andersen p. 17  
- Julia Andersen -   20   Afrikas kulturelle profil som det katastrofiske kontinent Devika Sharma beskæftiger sig i artiklen ”Hverdagens katastrofer” (2009) med nutidige, danske fremstillinger af Afrika. Sharma tager udgangspunkt i forsiden af Jacob Ejersbos roman Eksil (2009): Et dødningehoved, som forestiller Afrika. Det er et billede på kontinentets kulturelle profil, skriver Sharma: ”Når vi hører om afrikanske anliggender, er det ofte i form af natur- eller menneskeskabte katastrofer som hungersnød, folkemord og epidemier.”38 På den måde er Afrikas image blevet katastrofisk. Det interessante ved Sharmas artikel er hendes vægt på en medialiseret og globaliseret verden, hvor vores kollektive katastrofeforestillinger ofte udgør en motor for sociale og politiske forandringer. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan forestillingerne om katastrofekontinentet ser ud, samt hvordan de virker i samfundet. I en dansk kontekst konkluderer Sharma, at katastroferne er påfaldende hverdagsagtige. Det handler ikke om hungersnød eller folkemord, men trafikulykker, voldtægt og døde minearbejdere. Det er modsat katastrofethrillere som Blood Diamond (2006), The Constant Gardener og The Interpreter (2005), hvilke jeg også senere vil berøre i en præsentation af det massemedierede Afrika.                                                                                                                 38 Sharma, D. ”Hverdagens katastrofer” i Kritik, 2009 p. 73 Billede 1: Afrikas kulturelle profil. Omslag på Jakob Ejersbos Eksil (2009)
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 21       De danske værker har et hverdagspræg, som synliggør, hvor meget vi har vænnet os til katastroferne og deres betydning39. Her foreslår Sharma, at de nye danske værker giver indblik i, at de katastrofeforestillinger, som Afrika fostrer, har vital betydning for vores ideer om, hvad det vil sige, at være menneske i en global tidsalder. Sharma skelner mellem en humanitær krise i kvantitativ forstand; en krise for menneskearten, og en humanitær krise i kvalitativ forstand; en krise for menneskebegrebet. Sidstnævnte krise opstår, når mennesker opleves og behandles som mennesker, der ikke helt er rigtige mennesker. I dansk samtidslitteratur er det netop den kvalitative humanitære katastrofe, som skildres. De omhandler, hvad man kunne kalde humanøkonomi: Hvem tæller i en global kontekst som mennesker, og hvem gør ikke? Hvad er menneskers liv værd? Hvordan lever man med menneskelige værdiforskelle?40 De, der ikke tæller med, udgør netop et helt centralt aspekt af den udfordring det er, at forestille sig det globale som et menneskeligt fællesskab. Som jeg senere vil berøre, er det spørgsmål, som også gør sig gældende i Ambassadøren, Enjoy Poverty og What is the What, mens de synes fraværende i de massemedierede fortællinger som vi for eksempel finder i nyhedsformidlingen og hos de humanitære organisationer. Sammenfattende skriver Sharma, at den nye danske litteratur skildrer livet på katastrofekontinentet præcist, som det tager sig ud i dokumentarprogrammer og nyhedsindslag. Det er Afrika, som vi forventer det. Det er altså ikke nye billeder af Afrika, men nye billeder af, hvordan vi tænker og oplever Afrika. Jeg har nu skitseret et historisk perspektiv i de narrative tråde, der går fra kolonitiden til nutidens fortællinger om Afrika, som nærværende problemstilling står på skuldrene af. Andersens pointer omkring klassikerromanen Heart of Darkness, hvor Afrika fremstilles som mørkt, ugennemtrængeligt og hinsides al fornuft og fremtid er karakteristika, som er stadigt nærværende som en kontinuerlig historisk og litterær reference. Det understøtter Andersens pointe omkring romanens enorme indflydelse i den fortsatte skabelse og vedligeholdelse af topografiske billeder af ikke kun Congo, men Afrika generelt. Sharmas sondring mellem det repræsenterede som en gentagelse af fortællinger og repræsentationer, som vi allerede kender, sammen med et øget fokus på det blik, der ser, tager jeg med som en vigtig anskuelse for mine senere værknedslag. Værkerne                                                                                                                 39 Ibid p. 74 40 Ibid p. 76
- Julia Andersen -   22   gennemspiller på hver deres måde netop ’Afrika som vi forventer det’. Samtidig bekræfter de også den indflydelsesrige diskurs om ’det mørke kontinent’, som Andersen udlægger i et historisk perspektiv. De genbekræfter hermed den enorme indflydelse, som de første beskrivelser af kontinentet har haft. Jeg vil nu kort skitsere Vestens tilstedeværelse i Afrika i et historisk, økonomisk og politisk perspektiv. Vesten i Afrika i et historisk, økonomisk og politisk perspektiv I et lineært historisk perspektiv tydeliggør den norske historiker Terje Tvedt, at der siden opdagelsesrejserne har fundet en ’vestliggørelse’ af verden sted, hvor Vestens stadige tilstedeværelse i Afrika, særligt i form af NGO-arbejdere, ses som ét langt kontinuerligt historisk forløb. Et forløb, hvor det er umuligt at sætte for skarpe skel mellem kolonimagters tilstedeværelse og nutidige bistandseksperters og NGO’eres engagement på kontinentet: Ekspertbistand kan beskrives som det foreløpige kronologiske sluttpunkt i en statsfinansiert kulturell sprednings-proses som ble innledet med de store oppdagelser på 1400- og 1500-tallet, videreført under den imperialistiske epoken, og spredt til nye geografiske områder og nye etniske og sosiale grupper under bistandsæraen – om enn ikke i samme form og med samme målsettning.41 Under de store opdagelser i 1400 - 1500-tallet var hovedmotivet spredningen af kristendom og civilisation. Herefter fulgte kolonisering og imperialisme, hvor drivkraften var økonomisk vinding og håbet om at spille en civiliserende rolle. Her var størstedelen af det afrikanske landsbysamfund upåvirket af vestlig kultur. Først i en tredje fase, i bistandsepoken, blev europæisk kultur, teknologi og institutioner på organiseret vis forsøgt spredt til de mest afsidesliggende steder i Afrika. Således er der mere end tredobbelt så mange bistandseksperter end der nogensinde var britiske og franske koloniadministratorer på kontinentet i kolonitiden42. Eksilafrikaneren Dambisa Moyo kritiserer i sin økonomisk funderede bog Dead Aid (2009) nødhjælp som en underholdningsindustri, der ukritisk udøves af rockstjerner og filmstjerner, og bliver betragtet som en almengyldig løsning på ulighed i verden:                                                                                                                 41 Tvedt, T. Bilder av ”de andre” (1990) 2002 p. 20   42 Ibid
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 23       Aid has become part of the entertainment industry. Media figures, film stars, rock legends eagerly embrace aid, proselytize the need for it, upbraid us for not giving enough, scold governments for not doing enough – and governments respond in kind, fearful of losing popularity and desperate to win favour. […] Aid has become a cultural commodity. Millions march for it. Governments are judged by it.43 Nødhjælp og udviklingshjælp er i Moyos kritik udtryk for en naiv politisk korrekthed44. Skismaet om, at det er politisk korrekt at hjælpe, ser Moyo som en kulturel handelsvare, og for Moyo er det stærkt kritisabelt idet nødhjælpen, i hendes optik, netop bliver til døds-hjælp, og hendes bog er én lang agitation mod en forfejlet udviklingspolitik efter 2. Verdenskrig: ”Aid has helped make the poor poorer, and growth slower. Yet aid remains a centerpiece of today’s development policy and one of the biggest ideas of our time.”45 Moyo introducerer også en vigtig ny spiller på det Afrikanske kontinent: Kina. Nogle afrikanske lande oplever i disse år en markant økonomisk fremgang, som ikke mindst skyldes, at Kina handler uden forbehold med afrikanske regeringer. Modsat beskriver Moyo Vestens relation til Afrika som dobbeltmoralsk, med toldmure og ideologiske forbehold, der forhindrer, at kontinentet har en reel chance for at entrere de frie markeder. Toldmurene sikrer Vestens levestandart samtidig med, at de også fastholder Afrika i sin nuværende tilstand. Som ’aflad’ giver vi i stedet udviklingshjælp, en hjælp, der aldrig vil virke, så længe Vesten fastholder Afrika i et økonomisk greb. Kina, skriver Moyo, er Afrikas fremtid46. Det er ikke mit ærinde, som Moyo, at vurdere, om nød- og udviklingshjælp er en økonomisk, politisk eller socialt god eller dårlig idé. Jeg forholder mig dog til de fremstillinger og fortællinger, som det tilsyneladende indgroede skisma om at ’give til de fattige’ producerer, og jeg finder det relevant med de politiske og økonomiske strukturer, der regerer nedenunder Vestens repræsentationer særligt inden for nød- og udviklingsorganisationer. Som jeg vil vise i                                                                                                                 43 Moyo, Dambisa: Dead Aid - Why Aid is Not Working and How There is Another Way for Africa, (2009). p. xviii 44 I 1980’ernes USA kæmpede en række studerende for, at minoriteter som afroamerikanere og indianeres litteratur skulle være repræsentative i litteraturundervisningen. Her sagde modstandere, at det var udtryk for en politisk korrekthed – det var urealistisk, da repræsentativitet således blev vægtet højere end kvalitet. Det er altså en fremstilling af prisværdig og næstekærlig adfærd, der dog for andre kan synes naiv. Det er modstandere af denne i deres øjne urealistiske ’frelsthed’, som benævner det, som politisk korrekthed. 45 Moyo p. xix. 46 Ibid p. 160 ff.
- Julia Andersen -   24   næste kapitel, er det netop oplysninger og information om politiske forhold og relationer, som er fraværende fra mange humanitære organisationers tekster. Før vi skal se nærmere på de udvalgte kulturproduktioner, vil jeg først analysere de kritiske diskussioner, som ligger til grund for min undersøgelse af medlidenhedsstrategier i fortællinger om Afrika. Det handler om de massemedierede billeder af Afrika. Med Sharma har vi allerede fastslået, at kontinentet Afrika er bærer af en bestemt ’kulturel profil’. Det er det spor, vi nu skal følge, når jeg vender blikket mod nyhedsformidling, humanitære organisationers tekster samt underholdningsindustrien. De tre felter har forskellige agendaer og tilhører forskellige sfærer, men jeg vælger her at se dem som samlede eksempler på det massemedierede Afrika. De massemedierede fortællinger tillægger jeg en stor magt som fortællinger, der er med til at forme de generelle forestillinger om Afrika og Vestens selvforståelse i relationen. Med citat fra Giddens er argumentet, at ”the media do not mirror realities, but in some part form them.”47. De massemedierede fortællinger former virkeligheder og har en indflydelse i kraft af deres udbredelse og hyppige eksponering i forhold til en stor del af den vestlige befolkning. Her kommer jeg også nærmere en eksemplificering af de lidelsesfortællinger og medlidenhedsappeller, der karakteriserer det massemedierede Afrika.                                                                                                                 47 Giddens, A. Modernity and Self-identity, 1991 p. 27
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 25       - Kapitel 3 - DET MASSEMEDIEREDE AFRIKA: ”WHERE WILL WE FIND THE STARVING BABIES?” Hollywood, mediernes og NGO’ernes Afrika Fra Hollywood har der været et ’boom’ i repræsentationer af det postkoloniale Afrika. Det er stjernespækkede og oscarnominerede film som Hotel Rwanda (2004), The Constant Gardener (2005), The Interpreter (2005), Blood Diamond (2006) og The Last King of Scotland (2006). Disse film behandler Martha Evans og Ian Glenn som ét samlet i artiklen ””TIA – This is Africa”: Afropessimism in Twenty-First-Century Narrative Film” (2010). Selvom filmene overordnet transcenderer gamle koloniale stereotyper, bærer de præg af en grundlæggende ’Afropessimisme’, hvilket ifølge Evans og Glenn fører til en negativ indflydelse på generelle opfattelser af kontinentet. Forfatterne peger her på, hvad de kalder ’svagheder’: Over en bred kam formår filmene ikke at undersøge de sociale og strukturelle elementer i Afrikansk historie. Der er en overvægt af hvid fokalisering og narration, og der er en tendens til at generalisere fra specifikke sager til kontinentale trends48. Pointen er i tråd med Saids angående orientalismens essentialisering. Samtidig præsenterer alle filmene vold i Afrika som meningsløs og uden årsag, hvilket fører til en eternalisering: Afrikas problemer ses ikke som udfordringer, der grunder i bestemte årsager, men som en mere grundlæggende og universel afrikansk katastrofetilstand. Det ligner Devika Sharmas skitsering af kontinentets kulturelle profil som ’katastrofisk’, her som en universel og almengyldig tilstand. Således bliver problemer afhistoriserede og universaliseret i en slags eviggørelse af Afrikas problemer. Alt dette kommer klarest til udtryk i filmenes slutninger, hvor tempoet i handling, musik og klipning stiger. I alle de nævnte store Hollywoodfilm flygter protagonisten fra kontinentet eller dør, og filmene efterlader seeren med et billede af et kontinent uden fremtid: To tell modern African stories, many filmmakers appear to avoid the question of Africas future altogether, falling back on upbeat endings and sympathetic black                                                                                                                 48 Evans, M. & Glenn, I.: ””TIA – This is Africa”: Afropessimism in Twenty-First-Century Narrative Film”, Black Camera, 2010 p. 15.
- Julia Andersen -   26   characters who are saved from the wreck (frequently through the sacrificial actions of white protagonists or through emigration to the developed world).49 Evans og Glenn påviser en sammenfaldende narrativ opbygning på tværs af de mange og samtidige Hollywoodproduktioner, og de indikerer produktionernes betydning som Afrikabilleder. Filmenes udbredelse og indflydelse, med millioner af seere i den vestlige verden, mener forfatterne, er et problem i forhold til filmenes kvalitet som faktiske kommentarer på situationen i Afrika. Forfatterne kritiserer således den homogenisering og simplificering, som filmene udgør, og det interessante er filmenes fremstilling af Afrika som evigt dømt til at være klodens synkende skude. At disse nye film insisterer på, at Afrika er et kontinent uden fremtid, kommer til stå i stærk kontrast til blandt andet økonomers stigende positive vurdering af kontinentets fremtid og muligheder50. At man insisterer på, at fortælle lidende fortællinger om og fra Afrika gør sig også gældende på tværs af massemediernes fremstillinger. Her er kommunikation om nødhjælp og udviklingsbistand en del af de massemedierede fortællinger. Helt i front af kritikken af humanitære organisationers fortællinger finder vi den hollandske journalist Linda Polman. Hun udgav i 2010 bogen War Games. The story of Aid and War in Modern Times. Bogen er en blanding af journalistiske øjenvidneberetninger fra flygtningelejren Goma51, samt kritiske refleksioner over nødhjælpsindustrien, og forholdet mellem humanitære organisationer og medierne. Polman peger på journalisters nyhedsdækning af Afrika og særligt det ugennemsigtige og ukritiske forhold mellem humanitære organisationer og journalister – et forhold, som går efter at formidle ét bestemt Afrika: Et Afrika i nød. Polman kritiserer medierne for ikke at være kritiske overfor organisationerne. De bliver derimod nærmest disciple for nødhjælpsarbejderne, skriver Polman. Journalisterne ser intet galt, for hvad er der i vejen med at gøre opmærksom på en god sag?52 NGO’erne befinder sig samtidig i et humanitært dilemma: De skal ikke blot bekymre sig om folk i nød, men også om deres egen overlevelse. Her er den bedste måde at skabe opmærksomhed på gennem medierne. Man kan nærmest forstå det som en cirkulær                                                                                                                 49 Ibid p. 18 50  Den indflydelsesrige amerikanske investeringsbank Goldman Sachs udgav i marts 2012 en rapport kaldet ”Africa’s turn”, hvor de sammenligner de økonomiske muligheder i Afrika med Kina i de tidlige 1990’ere. Nogle økonomer udtrykker altså en stigende ’afrooptimisme’.   51 Byen Goma ligger i den østlige del af den Demokratiske Republik Congo. I 1994 blev byen udsat for en ekstrem flygtningestrøm under folkedrabet i Rwanda. 52 Polman, L. War Games. The Story of Aid and War in Modern Times (2010). p. 44
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 27       eller spiraliserende bevægelse, hvor NGO’erne ikke kan være foruden mediernes billeder, som er med til at skabe synlighed overfor donor-regeringerne, og hermed viser, hvor regeringerne skal handle og donere. Polman citerer reporteren George Alagiah fra BBC angående hungersnøden i Somalia i 1992 for at give et eksempel på jagten på en bestemt slags billeder. Det er samtidig en indforstået erkendelse af, at det netop er bestemte billeder, som virker: Relief agencies depend upon us for publicity and we need them to tell us where the stories are. There’s an unspoken understanding between us, a sort of code. We try not to ask the question too bluntly: ’Where will we find starving babies?” And they never answer explicitly. We get the pictures just the same.53 Alagiah understreger det gensidige afhængighedsforhold, og peger samtidig på den vinkel, som både journalister og de humanitære organisationer ønsker i nyhedsformidlingen. Således beskriver Polman også, at organisationerne er med til at betale pressens ophold og fly til humanitære territorier. Det er tilmed humanitære medarbejdere, som leder journalisternes linse rundt i flygtningelejrene: ”having an aid organization guide you through a crisis zone is like looking at Europe through the eyes of the Salvation Army.”54 Rent retorisk understreger Polman, at NGO’erne og medierne, for at undgå, at donorere skal tænke ’det har vi hørt før’, ofte tyer til superlativer: Readers repeatedly find themselves looking at a new ’greatest humanitarian crisis in recent history’. Meanwhile, human misery is subject to devaluation as the drama of its presentation increases. To hold the attention of its zapping viewers, CNN managed to trump genocide. The reporter spoke of the ’deadly genocide of 1994.´55 Som Polman muligvis rettelig pointerer, er overdrivelsen, den retoriske figur hyperblen (dødeligt folkedrab), og den pathosfyldte dramatisering med til at devaluere den egentlige lidelse og samtidig konstant underbygge opfattelsen af Afrikas kulturelle profil som katastrofisk. Her siger udviklingsøkonomen William Easterly, at det internationale udviklingsestablishement iscenesætter ’spillet’ således, at Afrika ser mere horribelt ud, end det er. Det handler om en uligevægt mellem den billedlige og sproglige repræsentation af Afrika kontra livet, som det ser ud i tal:                                                                                                                 53 Alagiah citeret af Polman p. 39 54 Polman p. 41 55 Ibid p. 42
- Julia Andersen -   28   What percentage of the African population would you say dies in war every year? What share of male children, age 10 to 17, are child soldiers? How many Africans are afflicted by famine or died of AIDS last year or are living as refugees? In each case, the answer is one-half of 1% of the population or less.56 Easterlys regnestykke viser meget vel den homogenisering, der finder sted, når der tales om Afrika som et helt kontinent i nød. Her finder jeg et aktuelt dansk eksempel, når Folkekirkens Nødhjælp på deres hjemmeside præsenterer situationen i Afrika: Flere afrikanske regeringer strammer i disse år grebet om NGO’ernes arbejde ved at indføre love, der forbyder NGO’erne at oplyse mennesker om deres rettigheder. Korruption er et stort problem på hele kontinentet, retssystemet fungerer ikke upartisk, og undertrykkelse af og overgreb mod kvinder er udbredt. Afrika er kontinentet med flest borgerkrige. Og selv når krige er hørt op, gør landminer og ueksploderet ammunition det livsfarligt at bevæge sig rundt, og angsten for at gå i gang med at genopdyrke jorden forhindrer titusindvis af mennesker i at skabe en bæredygtig fremtid for sig selv og deres børn.57 Med Polmans gennemgående kritik og Easterlys regnestykke in mente, mener jeg, at det er oplagt at sige, at fremstillingen tjener nogens interesser: Nemlig Folkekirkens Nødhjælps stadige eksistensberettigelse. Saids definition af orientalismen klinger derfor også i baghovedet når man læser ovenstående citat. Som tidligere citeret fra Orientalism definerede Said orientalismen som; ”dealing with it by making statements about it, authorizing views of it, describing it, by teaching it, settling it, ruling over it: in short, Orientalism as a Western style for dominating, restructuring, and having authority over the Orient”58 Selv tiltag som Verdens Bedste Nyheder har en retorik, hvor de ’gode’ nyheder nærmere er en ’mulighed’ end en realitet, og muligheden sættes ofte op imod et eksisterende onde. Kampagnen Verdens Bedste Nyheder er et initiativ, hvis formål er, ”at give befolkningen mere viden om de konkrete resultater af udviklingshjælpen og arbejdet med at bekæmpe global fattigdom.”59 De skriver på deres hjemmeside: ”Susan kom ud fra prostitution”60, ”Piger reddes fra kultpræster”, og de uddyber: ”[E]n                                                                                                                 56 Easterly citeret af Polman p. 42 57 http://www.noedhjaelp.dk/det-goer-vi/her-arbejder-vi/afrika (besøgt 12.06.12). 58 Said p. 3 59 http://verdensbedstenyheder.dk/om-initiativet-og-partnerne/. (Besøgt 14.06.12). På datoen for mit besøg på hjemmesiden var nyhederne hovedsagligt fra august-september 2011. VBN er i august-september 2012 gået i gang med en relancering af kampagnen, hvorfor der i dag øjensynligt er flere og andre nyheder på hjemmesiden. 60 www.verdensbedstenyheder.dk/2011. Nyhed fra 10.08.2011. (besøgt 14.06.12)
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 29       hverdag uden frihed men med rituelle danse, tvangsarbejde og seksuelle overgreb er normen for de unge piger, der lever med såkaldte Trokosi-kultpræster. Baptistkirken i Ghana har i samarbejde med baptister i Danmark søgt at hjælpe pigerne […]”61. Andre nyheder lyder: ”Afrikanske kunstnere maler sig ud af fattigdommen”62, ”Vi køber rettigheder til kvinder”63, ”Ingen hiv i vuggegave”64, ”Østafrikas korruption skal sms’es væk”65. Det er en opremsning af en lang række mulige løsningsmodeller, men som dog ikke helt befrier sig fra en negativisme og en centrering omkring fattigdom, sygdom, krig og korruption. Dårligdommene fremstår nærmest som en iboende kraft på kontinentet, som kan købes og forbruges væk af danske givere. Det er samme fortælling, som når protagonisterne i de Hollywoodproduktioner, jeg har fremhævet, giver sig i kast med deres ofte ’håbløse’ forsøg på at redde Afrika, hvor hjælpen, i kraft af protagonisten, kommer ude fra, og ikke inde fra kontinentet selv. Den relation, som sådanne fremstillinger opfordrer til, kalder BOND-rapporten for en ’transaktions frame’: Vesten får rollen som giver mens den afrikanske befolkning bliver den taknemmelige modtager. Transaktionstankegangen sætter BOND-rapporten i forlængelse af, hvad de kalder ’the Live Aid Legacy’ – en dybt forankret arv som går tilbage til Bob Geldorfs Live Aid koncerter i 1985. Inden for transaktionsframen finder fattigdommens sin årsag internt i de fattige lande, og som uafhængig af globale politiske forhold66. Billedet på det afpolitiserede universelle offer Vestens engagement i Afrika kritiseres inden for flere områder og på flere niveauer; som politisk idé, som økonomisk dødvande, og, som særligt relevant for nærværende problemstilling, som en diskursiv magt til at definere og beherske ’den Anden’. Som jeg her har skitseret er der en kritik af for det første de store, massemedierede blockbusterfilm, hvor problemet ifølge Evans og Glenn netop er filmenes store udbredelse, sammen med deres gennemgående udsagn om Afrika som kontinentet uden fremtid og deres eviggørelse af Afrikas problemer. Hos Verdens Bedste nyheder er variationen, at ’ondskaben’ er iboende, men dog mulig at fordrive gennem hjælp udefra.                                                                                                                 61 http://verdensbedstenyheder.dk/2011/09/piger-reddes-fra-kultpr%C3%A6ster/. Nyhed fra 7. 09.2011. (besøgt 14.06.12) 62 www.verdensbedstenyheder.dk/2011. Nyhed fra 7. 09.2011. (besøgt 14.06.12) 63 Ibid 64 Ibid. Nyhed fra 8.09.2011 65 Ibid 66  BOND-­‐rapporten  online  
- Julia Andersen -   30   Herigennem får nød- og udviklingshjælp også sin eksistensberettigelse. Dernæst finder vi hos Moyo en økonomisk kritik af nødhjælpen, som en af de største ideer i vores tid – som et politisk korrekt skisma, kun få vil gøre op med. Hos Polman går kritikken på den naive opfattelse af humanitære organisationers gode vilje. Som hun siger i P1- programmet De gode hjerter: ”they are not angels of mercy, they are businesses”67. Denne naivitet mener hun også gælder journalisterne, som velvilligt ser Afrikas lidelser gennem organisationernes øjne. Alt sammen er det kritikker, der går på simplificering og homogenisering. Her peger Polman på den billedlige afpolitisering og dermed universalisering, der foregår i skildringen af ofre. Det eneste, der fremvises, er offereksistensen, som det menneskelige træk, vi kan foreholde os til: Not a single healthy person features in their reports, aside from white aid workers. Africans are guaranteed to be shown tottering half naked through crammed refugee camps. They have nothing to do but wait for Western aid. […] Victims are universal and stripped of anything that might frighten of donors, such as political convictions or tainted pasts. They’re the obvious good guys_’woman and children’, ’the elderly and babies’, ’defenseless civilians’. In these stories they do what you’d expect victims to do. They suffer, full stop.68 Kritikken fra Polman gentager Devika Sharma i DR2-programmet Deadline efter Danmarks Indsamlingen 2012. Hun kritiserer fremstillingen af afrikanere som apolitiske og som universelle ofre, og peger samtidig på, at hvis befolkningen for alvor, på længere sigt, skal engagere sig i global fattigdom, så kræver det en anden strategi og appel end brug af simplificering for at skabe følelsen af medlidenhed: Ud fra de billeder vi så i går, kan vi sige noget om, at de liv vi finder værd at redde, er uskyldige liv. Det er først og fremmest børneliv […]. For eksempel er den type indsamlinger ofte helt rensede for mænd […] og det siger jo noget om, hvilke liv vi gerne vil redde: Det er ikke politiske subjekter med rettigheder; sociale og økonomiske rettigheder. Det er børn, og det er en ret simpel måde, at appellere til os på.69                                                                                                                 67 Polman, L. i interview på P1 ”De gode hjerter”, DR, tilrettelagt af Frank Esmann og Claus Pilehave, 19.12.11 68 Polman: p.41-42.     69 Sharma citeret fra Deadline 22.30, DR2, 04.02.2012
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 31       Jeg har fundet, at samme tendens til at fokusere på børn og kvinder gør sig gældende for oversigtssiden over nyheder om Afrika på Verdens Bedste Nyheders hjemmeside70. Der er en klar overvægt af billeder, som forestiller kvinder, børn og handicappede. Ud af 28 illustrerede historier er 18 indenfor kategorien kvinder og børn, mens der ud af de resterende ti historier er fem historier illustreret med billeder af landskab og afgrøder og fem med mænd. Det er endnu et eksempel på en slags afpolitisering, og et fokus på ukontroversielle ofre. ”They suffer, full stop”, uden at give årsagsforklaringer på vold, som også Evans og Glenn finder det i Hollywoods blockbusters. Fremstillingerne appellerer ikke til tilskueren som politisk menneske eller aktiverer en forståelse af de sociale og strukturelle forudsætninger for personernes lidelser. Det hele fremgår meningsløst og uden årsag. Det samme er tilfældet med en række af SOS Børnebyernes fortællinger. Billede 2 og 3 nedenfor er eksempler fra kampagner for SOS Børnebyerne, som vises som spots på blandt andet Politikens hjemmeside og i TV-reklamer.                                                                                                                 70 http://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/?region=19, besøgt 14.06.2012 Billede 2: Annonce for SOS Børnebyerne. www.boernebyerne.dk d. 15.09.12
- Julia Andersen -   32   Billede 2 viser det mest sårbare, man kan forestille sig. Et anonymt barn med en bamse. Vi får ikke anden information end at barnet er forældreløst. Billede 3 er båret af historien om Charlotte. Vi får at vide, at Charlottes forældre ikke kunne tage sig af hende, og at hun kommer fra Rwanda. Hun smiler på billedet, fordi hun har fået hjælp Billede 3: Annonce fra SOS Børnebyerne. Set på politiken.dk i juni 2012
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 33       af SOS Børnebyerne: ”I dag bor hun i en SOS Børneby i Rwanda og har igen overskud til at smile”. Annoncerne, billede 2 mere end billede 3, er fuldstændigt blottede for historisk og politisk kontekst. Hvorfor var Charlottes forældre syge og fattige? Hvorfor ligger barnet på gaden med sin bamse, og hvor på det afrikanske kontinent? Billederne er eksempler på annoncer, som skal skabe hurtigt blikfang. Derfor kan man argumentere for, at der ikke er plads til uddybninger. På SOS Børnebyernes hjemmeside, kan man dog få en kort historie. Her om krigsbarnet Stephanie: Elfenbenskysten var engang et af de lande i Afrika, der oplevede størst fremgang, men er i dag præget af stor fattigdom, ulighed og arbejdsløshed. I 2010 udbrød der borgerkrigslignende tilstande efter præsidentvalget, og næsten en million mennesker blev tvunget på flugt. En af dem var Stephanies mor. Landsbyer blev brændt ned og folk flygtede fra alt, hvad de havde. Stephanie og hendes lidt ældre søster var efter morens død helt alene midt i kaos. Efter et par uger kom de to søstre heldigvis til SOS-børnebyen i Aboisso. 71 Vi får en historie om fortidig fremgang, og nutidig undergang. Hvad der er koblingen for den negative udvikling ud over uroligheder efter præsidentvalget i 2010 forbliver dog uvist for læseren. På hvilken måde har vestlige institutioner været involveret i landet udover, at SOS Børnebyerne i dag eksisterer som et helle for landets ofre?72 Jeg vil kort vende blikket mod oversættelsesteorien, og se fortællingerne fra SOS Børnebyerne, som en slags oversættelse fra en kontekst til en anden. I bogen Translation in Global News (2009) gennemgår Bielsa og Bassnet et kulturelt skift inden for oversættelsesstudier først i 1990’erne. De fremhæver Lawrence Venuti, der foreslog, at en oversætter har to valg. Enten at tage læseren tilbage til teksten eller at bringe teksten over til læseren. Den første mulighed involverer en slags fremmedgørelse, som forudsætter den kulturelle Anden, sådan at den oversatte tekst aldrig kan opfattes som værende opstået indenfor den kultur, som den nu læses i. Det andet valg involverer, at man adapterer det ’sprog’, som eksisterer i målkulturen. Den kultur, hvor teksten skal læses. Det er en domisticering, Venuti kalder det ’akkulturation’, hvor den nye ’tekst’ sletter sporene af det fremmede, og oversætteren prioriterer behov og forventninger hos målpublikummet frem for kilden. Således konkluderer Bassnett, at ”[i]n news                                                                                                                 71 http://www.sosbornebyerne.dk/Nyheder-og-presse/Seneste-nyt/Pages/Stephanieshistorie.aspx. Besøgt d. 22.9.2012 72 Blandt andet kan nævnes den tidligere kolonimagt Frankrigs rolle og økonomiske interesser i landet og præsidentvalget.
- Julia Andersen -   34   translation, the dominant strategy is absolute domistication, as material is shaped in order to be consumed by the target audience, so it has to be tailored to suit their needs and expectations.”73 På sin vis er de fortællinger vi ser fra Verdens Bedste Nyheder og SOS Børnebyerne konstitueret således, at de konsumeres af det vestlige målpublikum. Med Sharmas ord, er det liv, som vi finder det værd at redde. Det er ukomplicerede liv og Børnebyerne taler til modtageren som forbruger – ikke som global borger, og med medlidenheden som primus motor for relationen. Vi tilbydes ingen indsigt – eller selvindsigt – i de politiske strukturer i verden, som fattigdommen og forældreløsheden er symptomer på. Vi skal nu se nærmere på forskellige perspektiver på medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika. Hvilke dynamikker indeholder strategien i forhold til relationer mellem mennesker angående ideer om lighed og social retfærdighed? Afrikafortællinger: Medlidenhedsstrategiens dynamikker Medlidenheden som receptionsæstetik Devika Sharma kommer i Deadline-udsendelsen med den påstand, at når man taler så entydigt til vores medfølelse, som vi for eksempel ser i TV-shows som Danmarks Indsamlingen får det en indvirkning på kvaliteten af vores engagement: ”Medfølelsen er en ret skrøbelig følelse at anlægge politisk engagement på. Der tror jeg, at de humanitære organisationer på sigt ville sikre sig en bredere mobilisering og opbakningen i befolkningen – for der er tydeligvis en opbakning – ved i højere grad [at fremlægge] spørgsmål, som er mere politiske spørgsmål: Retfærdighed, en mere lige fordeling af ressourcer osv.”74 Det er samme konklusion som BOND-rapporten. Det lidende, universelle, afpolitiserede offer skaber medlidenhed. Humanitære organisationer kan ikke udfylde deres virke, hvis ikke borgerne engageres i mere eller mindre grad. Som generalsekretæren fra Folkekirkens Nødhjælp skrev; ”vi spiller på følelserne. Men hvad er alternativet?” Vi skal nu se lidt nærmere på medlidenheden som affekt og begreb i forhold til, at organisationerne benytter den som en narrativ strategi. Man kan finde perspektiver på medlidenhed inden for blandt andet litteraturhistorien, idéhistorien, biologien, religionen, sociologien og psykologien som henholdsvis værdi, strategi og medfødt evne. Samtidig knytter der sig en række                                                                                                                 73 Bielsa E. & Bassnett, S.: Translation in Global News (2009).p. 10 74 Sharma citeret fra »Deadline 22.30,« 04. 02 2012.
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 35       abstrakter til begrebet såsom næstekærlighed og retfærdighed. Jeg vil her præsentere begrebet med fokus på, hvordan man kan se medlidenhedstrategien som virkningsfuld rent kontruktionsmæssigt og receptionsæstetisk ved at ty til Aristoteles’ Poetikken. Derudover vil jeg skitsere de moralske og etiske perspektiver, der ligger i medlidenheden inden for en kristen kontekst, samt indsætte medlidenheden i nutidens tid og rum; i modernitetens massemedier og globalisering. Hvorfor er medlidenheden så virkningsfuld som repræsentationsstrategi? Går vi tilbage til antikken finder vi i Aristoteles’ Poetik en gennemgang af frygt og medlidenhed, som de affekter den gode tragedie skulle fremkalde hos tilskuerne. Tragediedramaet fremprovokerede affekterne hos publikum, men befriede dem også for selvsamme affekter gennem katharsis: De blev ’rensede’, og kunne gå lettet derfra. Aristoteles mente, at tragedien skulle fremprovokere ”medlidenhed overfor den ufortjent ulykkeligt stedte”75. Den medlidenhed og frygt tragedien skal vække hos publikum eller læser opnås gennem brug af allerede kendt mytestof samt i selve kompositionen. En ’indviklet’ tragedie skal derfor indeholde peripeti (omslag) og agnorasis (genkendelse). Derfor sker omslaget til ulykke i Sofokles Kong Ødipus (ca. 430 f.v.t.), da Ødipus erkender sin rolle, og genkender sig selv som fadermorder og incestforbryder. Lidelsen, som Aristoteles mener, er den tredje del af plottet (foruden omslag og genkendelse), opstår, fordi publikum har erkendt sagernes sammenhæng længe før den tragiske hero. I tilfældet med Ødipus, kan han hverken gøre fra eller til, men blot udleve sin skæbne, mens han illustrerer sin manglende selvindsigt, når han gang på gang tager fejl af situationen. Det er i den græske antik udtryk for en skæbnebestemt livsanskuelse, som jeg også kan se i de diskurser fra Folkekirkens Nødhjælp, som jeg har fremhævet foroven, hvor der blandt andet stod: ”selv når krige er hørt op, gør landminer og ueksploderet ammunition det livsfarligt at bevæge sig rundt”. Kontinentets elendighed bliver på flere måder en selvopfyldende profeti i sådanne beskrivelser. Hvorfor bliver medlidenhedsstrategien utilstrækkelig som appel til den vestlige borgers globale-sociale engagement? Aristoteles’ poetik kan ses som en receptionsæstetik, hvilket er meget interessant i forhold til den nuværende kritik af lidelsen og medlidelsen i repræsentationer af Afrika. Hos Aristoteles var tragediedramaet ’til’ for tilskueren. Tilskueren skulle føle frygt og medliden for herigennem at blive                                                                                                                 75 Aristoteles. Poetikken, trans. Niels Henningsen (2004). kap. 14 p. 74
- Julia Andersen -   36   ’renset’ eller få afløb for selvsamme affekter. Nu finder vi i den offentlige debat en kritik af den midlertidige, pathosfremkaldte katharsis, når den bruges som narrativ strategi i forhold til virkelige, lidende mennesker. Den antikke tragedie havde ikke globalt-socialt ansvar som intention, og hos Aristoteles er den gode tragedie, der fremprovokerer medlidenhed, knyttet til en stram komposition og stereotypificering i brugen af allerede kendt mytestof, hvor hensigten netop er at aktivere affekt. Hensigten er at aktivere publikums følelser, når de erkender det uundgåeligt tragiske. Humanitære organisationers fortællinger, som jeg her vil kalde ’vestlige tragedier om Afrika’, kan således netop være eksempel på den kynisme Zizek peger på, når han siger, at ideologi er det faktum, at vi har erkendt, hvordan virkeligheden ser ud, og i en opfattelse af en politisk neutralitet forestiller os, at vi ikke kan ændre den grundlæggende struktur. Humanitære organisationers medlidenhedsappeller er ikke bygget på en indsigt i de politiske og økonomiske strukturer, som er skyld i uligheden, men blot på symptomerne af uligheden. Det er her vi finder en silhuet af et afrikansk barn som symbol på hungersnød, og en Danmarks Indsamling, som kun viser afpolitiserede, universelle ofre. Verden har fundet sin form. Vi kan ikke ændre den, blot lindre dens symptomer gennem donationer, hvormed vi renses for vores egen frygt og medlidenhed, men ikke bliver klogere eller føler ansvar for årsagerne. I en sådan opfattelse indsættes det enkelte individ som offer for eksterne faktorer. Lidelse og medlidenhed knytter sig i et aristotelsk perspektiv altså som aspekter og affekter ved en bestemt genremæssig form og struktur. Når det gælder politisk engagement kalder BOND-rapporten det for ’cheap engagement’. Også Polman, Sharma, Lang og Millar kritiserer medlidenhedens affektfølelse som et kortvarig politisk og socialt engagement. De kritiserer en repræsentationsform med pathos som den eneste appelform. Det er repræsentationer, som udelader logos og ifølge kritikken, hermed også ethos. Som vi ser i Henrik Stubkjærs indledende citat er det tilsyneladende den eneste mulighed de har at gribe til. Ud over det, jeg citerede i indledningen, skriver Stubkjær: På den ene side ville det være fantastisk, om vi kunne gå ud med fakta i en rapport og dermed få de nødvendige ressourcer til at forebygge katastrofer i tide. Kunne vi det, ville vi gøre det. For nødens personlige ansigt rejser altid spørgsmål om værdighed. Hvem af os ville gerne fotograferes i situationer, hvor vi er afmægtige?76                                                                                                                 76 Stubkjær p. 5
Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 37       Her adresserer Stubkjær det etiske aspekt af repræsentationen overfor den, der bliver repræsenteret. Det er dog en etik angående repræsentationen, som organisationerne i deres fortællinger forsøger leve med i troen på, at det tjener et højere formål: At hjælpe mennesker, som er i nød nu og her. Det er tilsyneladende ikke muligt at berøre folk og hermed aktivere dem til at give donationer uden brug af medlidenhedsappeller gennem lidelsesfortællinger. Paradokset er dog, som BOND-rapporten konkluderer, at befolkningens tro på globale ændringer af global fattigdom falder. Medlidenhed og det kristne bud om næstekærlighed – en drivkraft I en kristen vestlig kontekst knytter medlidenheden sig også til en bestemt defineret moral og etik. Det, der gør sig gældende i humanitære organisationers medlidenhedsappel, særligt i kraft af deres ofte kristne fundament, er opfattelsen af medlidenheden som en drivkraft77. Medlidenhed er i en kristen sammenhæng et udtryk for næstekærlighed, som den udspilles i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Næstekærligheden har en religiøs oprindelse, men er i moderniteten approprieret til universel fornuft. Schopenhauer fortsatte i Die Welt als Wille und Vorstellung (1819) i en kristen tradition og gjorde medlidenheden til selve moralens grundlag. Den havde for Schopenhauer karakter af medlidelse – en tilstand, hvor mennesket identificerer sig med det lidende medmenneske og dermed er ude over sin egen individualitet, og for en stund befriet for sin egen lidelse. Også hos Scopenhauer er der tale om en midlertidig tilstand, en midlertidig befrielse for egen lidelse og skyld. Jeg mener således, at der er et sammenfald mellem at se medlidenheden som en del af en genremæssig receptionsæstetik (Aristoteles) og som et moralsk grundlag (kristen etik). Der er et sammenfald, hvor næstekærligheden og medlidenheden, både i tilfælde med Aristoteles og hos Schopenhauer, er knyttet til ’giveren’ mere end ’modtageren’ af kærligheden. Både når det angår genre/repræsentationsform og moralske perspektiver. Samme pointe havde også Zweig i sin tvedeling af medlidenheden som jeg citerede i indledningen. Et tredje perspektiv, som jeg finder særligt vigtigt i forhold til nutidige repræsentationer af Afrika er at situere medlidenheden i forhold til massemedier og globalisering.                                                                                                                 77 For eksempel skriver Folkekirkens Nødhjælp på deres hjemmeside: ”Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn” Se www.noedhjaelp.dk/om-os/hvem-er-vi
- Julia Andersen -   38   Medlidenhed og næstekærlighed på medierede, globale præmisser I essaysamlingen The Neighbor [Am.]: Three Inquiries in Political Theology (2006) undersøger Slavoj Zizek, Erik L. Santner og Kenneth Reinhard om medlidenheden er mulig i en globaliseret, teknologisk verden. De tager afsæt i næstekærligheden som historisk fænomen og dernæst om næstekærlighed er mulig i vores globaliserede, medialiserede samtid. De forsøger at gentænke ’næsten’ i lyset af det 20. Århundredes uhyrligheder: “After the slaughters of World War II, the Shoah, the gulag, multiple ethnic and religious slaughters, the explosive rise of slums in the last decades and so on, the notion of the neighbor has lost its innocence”78 Forfatterne påpeger endvidere, at et valg af ’næsten’ også altid involverer et fravalg, hvilket præcis er den situtation som udviklingsorganisationer og donorregeringer står i: ”[E]ven the most exclusive account must face the inevitable question of the choice of one particular neighbor over another, for to love any one neighbor is surely to fail to love another.”79 Dernæst påpeger forfatterne også, at der er en refleksivitet i buddet om næstekærlighed i og med man skal elske, som man elsker sig selv: Skal man forstå sin næste som en forlængelse af selvet; som en som mig, eller inkluderer det også den fremmede, måske endda fjenden? Zizek spørger i sit bidrag til essaysamlingen, ”Neighbors and Other Monsters: A Plea for Ethical Violence”, til; ”hvem er i virkeligheden næsten?” Hans udgangspunkt er psykoanalysen, og særligt Jacques Lacan. Derfor tyr han til Lacans svar, som er, at ”the neighbor is the Real”. Den Virkelige Næste er ligeså sårbar, skrøbelig, uhyrlig og fejlbarlig, som man selv er. Zizek konkluderer derfor, at buddet om at ’elske sin næste’, og den tilsvarende prædiken omkring lighed, tolerance og universel kærlighed: ”are ultimately strategies to avoid encountering the neighbor”80. Ifølge Zizek udelukker idealistiske anråbelser af næstekærlighed nemlig den faktiske mulighed for at elske næsten som en Virkelig Anden. For Zizek er det, at undgå mødet med en enkelt og konkret indsigt i Næsten grundet en aversion overfor ens egen skrøbelighed og mangel, som spejles i den anden. Undvigelsen af den Virkelige Næste forklarer humanitære tiltags popularitet, hvilket ligger i deres iboende paradoks, hvor man kan ’elske’ fra en afstand uden at blive personligt involveret:                                                                                                                 78 Zizek, Santner & Reinhard p. 3 79 Ibid p. 6   80 Zizek, S. & Daly, G. Conversations with Zizek (2003) p. 72
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)
Nye fortællinger om afrika (1)

Recommended

MANTENER LA CARBONERIA, PARAR SU DESAHUCIO ..SEvilla cultural. #SevillaHOy
MANTENER LA CARBONERIA, PARAR SU DESAHUCIO ..SEvilla cultural. #SevillaHOyMANTENER LA CARBONERIA, PARAR SU DESAHUCIO ..SEvilla cultural. #SevillaHOy
MANTENER LA CARBONERIA, PARAR SU DESAHUCIO ..SEvilla cultural. #SevillaHOy
eraser Juan José Calderón
 
Tecnalia - Foundry Unit Projects
Tecnalia - Foundry Unit ProjectsTecnalia - Foundry Unit Projects
Tecnalia - Foundry Unit Projects
LucaOdetti
 
Presentacion UHF
Presentacion UHFPresentacion UHF
Presentacion UHF
jufrbkuer
 
Praktijkpresentatie Certipost - Factuurcongres 2011
Praktijkpresentatie Certipost - Factuurcongres 2011Praktijkpresentatie Certipost - Factuurcongres 2011
Praktijkpresentatie Certipost - Factuurcongres 2011
Factuurcongres
 
Brochure Tourism Trademark
Brochure Tourism TrademarkBrochure Tourism Trademark
Brochure Tourism Trademark
GroupExpression
 
Seguridad informatica
Seguridad informaticaSeguridad informatica
Seguridad informatica
rojodani
 
Williams Brochure Welding Products
Williams Brochure Welding ProductsWilliams Brochure Welding Products
Williams Brochure Welding Products
John Turley
 
I'm international - Conferencia Mike Mösch
I'm international - Conferencia Mike Mösch I'm international - Conferencia Mike Mösch
I'm international - Conferencia Mike Mösch
Escuela Negocios Cámara de Sevilla
 

Recommended

MANTENER LA CARBONERIA, PARAR SU DESAHUCIO ..SEvilla cultural. #SevillaHOy
MANTENER LA CARBONERIA, PARAR SU DESAHUCIO ..SEvilla cultural. #SevillaHOyMANTENER LA CARBONERIA, PARAR SU DESAHUCIO ..SEvilla cultural. #SevillaHOy
MANTENER LA CARBONERIA, PARAR SU DESAHUCIO ..SEvilla cultural. #SevillaHOy
eraser Juan José Calderón
 
Tecnalia - Foundry Unit Projects
Tecnalia - Foundry Unit ProjectsTecnalia - Foundry Unit Projects
Tecnalia - Foundry Unit Projects
LucaOdetti
 
Presentacion UHF
Presentacion UHFPresentacion UHF
Presentacion UHF
jufrbkuer
 
Praktijkpresentatie Certipost - Factuurcongres 2011
Praktijkpresentatie Certipost - Factuurcongres 2011Praktijkpresentatie Certipost - Factuurcongres 2011
Praktijkpresentatie Certipost - Factuurcongres 2011
Factuurcongres
 
Brochure Tourism Trademark
Brochure Tourism TrademarkBrochure Tourism Trademark
Brochure Tourism Trademark
GroupExpression
 
Seguridad informatica
Seguridad informaticaSeguridad informatica
Seguridad informatica
rojodani
 
Williams Brochure Welding Products
Williams Brochure Welding ProductsWilliams Brochure Welding Products
Williams Brochure Welding Products
John Turley
 
I'm international - Conferencia Mike Mösch
I'm international - Conferencia Mike Mösch I'm international - Conferencia Mike Mösch
I'm international - Conferencia Mike Mösch
Escuela Negocios Cámara de Sevilla
 
Przestrzeń Miasta - Maciej Jędraszek
Przestrzeń Miasta - Maciej JędraszekPrzestrzeń Miasta - Maciej Jędraszek
Przestrzeń Miasta - Maciej Jędraszek
ecommerce poland expo
 
Virtual and Augmented Reality Analytics Digility
Virtual and Augmented Reality Analytics DigilityVirtual and Augmented Reality Analytics Digility
Virtual and Augmented Reality Analytics Digility
Joerg Osarek
 
Espacio aereo
Espacio aereoEspacio aereo
Espacio aereo
Mery Rivadeneira
 
Predicador de la gracia
Predicador de la graciaPredicador de la gracia
Predicador de la gracia
Fray Domingo Cosenza
 
updated BE RETRO FINAL PROJECT
updated BE RETRO FINAL PROJECTupdated BE RETRO FINAL PROJECT
updated BE RETRO FINAL PROJECT
Kamyle Glover
 
Colombia Prospera con Tolima
Colombia Prospera con TolimaColombia Prospera con Tolima
Colombia Prospera con Tolima
Colombia Prospera
 
Freds Resume&Portfolio08
Freds Resume&Portfolio08Freds Resume&Portfolio08
Freds Resume&Portfolio08
FredBratteson
 
Actividades para el desarrollo de la ejecucion verbal
Actividades para el desarrollo de la ejecucion verbalActividades para el desarrollo de la ejecucion verbal
Actividades para el desarrollo de la ejecucion verbal
Rafael Martínez Gallardo
 
Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...
Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...
Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...
Asociación Europea de Arbitraje Arbitraje
 
Presentacion cultura rastafari
Presentacion cultura rastafariPresentacion cultura rastafari
Presentacion cultura rastafari
luzdelunamitzy
 
Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)
Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)
Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)
Guiasmayores Ebenezer
 
Musica maldita
Musica malditaMusica maldita
Musica maldita
Viriato Cauranio Retogenes
 
Hu-Friedy Hand Essentials
Hu-Friedy Hand EssentialsHu-Friedy Hand Essentials
Hu-Friedy Hand Essentials
Hu-Friedy Mfg.
 
¿De qué hablamos cuando hablamos de Social Media? Una charla a futuros commun...
¿De qué hablamos cuando hablamos de Social Media? Una charla a futuros commun...¿De qué hablamos cuando hablamos de Social Media? Una charla a futuros commun...
¿De qué hablamos cuando hablamos de Social Media? Una charla a futuros commun...
Víctor Puig
 
Fórmulas prematuros
Fórmulas prematurosFórmulas prematuros
Fórmulas prematuros
Lilian Contreras Cisternas
 
Revista Bimby Março 2015
Revista Bimby Março 2015Revista Bimby Março 2015
Revista Bimby Março 2015
Vanda Maio
 
Algoritmo abn
Algoritmo abnAlgoritmo abn
Algoritmo abn
noemipg94
 
Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013
Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013
Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013
Avnet Electronics Marketing
 

More Related Content

Viewers also liked

Przestrzeń Miasta - Maciej Jędraszek
Przestrzeń Miasta - Maciej JędraszekPrzestrzeń Miasta - Maciej Jędraszek
Przestrzeń Miasta - Maciej Jędraszek
ecommerce poland expo
 
updated BE RETRO FINAL PROJECT
updated BE RETRO FINAL PROJECTupdated BE RETRO FINAL PROJECT
updated BE RETRO FINAL PROJECT
Kamyle Glover
 
Freds Resume&Portfolio08
Freds Resume&Portfolio08Freds Resume&Portfolio08
Freds Resume&Portfolio08
FredBratteson
 
Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...
Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...
Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...
Asociación Europea de Arbitraje Arbitraje
 
Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)
Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)
Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)
Guiasmayores Ebenezer
 
Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013
Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013
Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013
Avnet Electronics Marketing
 

Viewers also liked (18)

Przestrzeń Miasta - Maciej Jędraszek
Przestrzeń Miasta - Maciej JędraszekPrzestrzeń Miasta - Maciej Jędraszek
Przestrzeń Miasta - Maciej Jędraszek
 
Virtual and Augmented Reality Analytics Digility
Virtual and Augmented Reality Analytics DigilityVirtual and Augmented Reality Analytics Digility
Virtual and Augmented Reality Analytics Digility
 
Espacio aereo
Espacio aereoEspacio aereo
Espacio aereo
 
Predicador de la gracia
Predicador de la graciaPredicador de la gracia
Predicador de la gracia
 
updated BE RETRO FINAL PROJECT
updated BE RETRO FINAL PROJECTupdated BE RETRO FINAL PROJECT
updated BE RETRO FINAL PROJECT
 
Colombia Prospera con Tolima
Colombia Prospera con TolimaColombia Prospera con Tolima
Colombia Prospera con Tolima
 
Freds Resume&Portfolio08
Freds Resume&Portfolio08Freds Resume&Portfolio08
Freds Resume&Portfolio08
 
Actividades para el desarrollo de la ejecucion verbal
Actividades para el desarrollo de la ejecucion verbalActividades para el desarrollo de la ejecucion verbal
Actividades para el desarrollo de la ejecucion verbal
 
Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...
Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...
Talleres de mediación CEMED ¡Apúntate antes del 27 de noviembre y podrás bene...
 
Presentacion cultura rastafari
Presentacion cultura rastafariPresentacion cultura rastafari
Presentacion cultura rastafari
 
Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)
Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)
Xvii camporee de guias mayores de la mision central de nicaragua3(1)
 
Musica maldita
Musica malditaMusica maldita
Musica maldita
 
Hu-Friedy Hand Essentials
Hu-Friedy Hand EssentialsHu-Friedy Hand Essentials
Hu-Friedy Hand Essentials
 
¿De qué hablamos cuando hablamos de Social Media? Una charla a futuros commun...
¿De qué hablamos cuando hablamos de Social Media? Una charla a futuros commun...¿De qué hablamos cuando hablamos de Social Media? Una charla a futuros commun...
¿De qué hablamos cuando hablamos de Social Media? Una charla a futuros commun...
 
Fórmulas prematuros
Fórmulas prematurosFórmulas prematuros
Fórmulas prematuros
 
Revista Bimby Março 2015
Revista Bimby Março 2015Revista Bimby Março 2015
Revista Bimby Março 2015
 
Algoritmo abn
Algoritmo abnAlgoritmo abn
Algoritmo abn
 
Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013
Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013
Axiom Magazine: Volume 1, Issue 3, October 2013
 

Nye fortællinger om afrika (1)

  • 1. Navn Julia Andersen Årskortnummer 20060986 Afdeling (sæt kryds) DRA KUN LIT x MUS ÆK Studieordning (årstal) 2009 Hvis specialet er skrevet efter en nyere studieordning end anført i specialekontrakten, vedlægges tilladelse hertil fra studienævnet Adresse Heibergsgade 18, stuen 8000 Aarhus C Telefon 28 29 27 04 Titel på dansk Nye fortællinger om Afrika? – En kritik af medlidenhedsstrategier i Vestlige fremstillinger af Afrika. Title (in English) New Images of Africa? – A critique of Strategies of Pity in Western representations of Africa. Dato for indgået specialeaftale 1. april 2012 Afleveringsdato 1. oktober 2012 Vejleder Frits Andersen Antal anslag 191.989 Specialet afleveres til specialesekretariatet i 3 eksemplarer (2 trykte og 1 pdf) - hvert eksemplar vedlagt dette skema Udlån af speciale (sæt 1 kryds) Specialet må udlånes og offentliggøres på nettet x Udlån af speciale (sæt 1 kryds) Specialet må ikke udlånes Sekretariatets notater Censor Seneste bedømmelsesdato Jeg/vi bekræfter med min underskrift, at opgaven er skrevet af mig alene. Jeg har muligvis fået inspiration ved at dis- kutere specialet med andre, men der er ikke kopieret fra eget eller andres arbejde uden at det er angivet. Det be- kræftes endvidere, at alle anvendte kilder i denne opgave, herunder Internet-kilder, er angivet på følgende måde: • direkte citater er markeret som citater og kilden til hvert citat er angivet • hvor opgavens tekst udgør opsummering eller parafrasering af andres arbejde, er reference til dette arbejde tydeligt angivet • kildeangivelser er markeret på det sted i teksten, hvor materialet er brugt, enten ved at referencen er skrevet ind i teksten eller ved en fodnote. Kilden indgår også i opgavens litteraturliste. __________________________________________________ Dato/underskrift   SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag
  • 2. - Julia Andersen -   2   En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika. Nye fortællinger om Afrika?
  • 3. 3       Speciale NYE FORTÆLLINGER OM AFRIKA? EN KRITIK AF MEDLIDEHEDSTRATEGIER I VESTLIGE FREMSTILLINGER AF AFRIKA New images of Africa? – A Critique of Strategies of Pity in Western Representations of Africa Julia Andersen | Studienummer 20060986 Vejleder: Frits Andersen Afd. for litteraturhistorie | Institut for Æstetik og Kommunikation | Aarhus Universitet Aarhus 1. oktober 2012 Forside: @Julia Andersen frit efter illustration på forsiden af Magasinet Folkekirkens Nødhjælp, juni 2012
  • 4. - Julia Andersen -   4   INDHOLDSFORTEGNELSE - Kapitel 1 - INDLEDNING............................................................................................... 6   Uddybninger og valg af Afrikafortællinger ........................................................................................ 9   Afrikafortællingernes disposition....................................................................................................... 10   Afsæt: Med postkolonialismen mod en oversættelsesposition .................................................... 12   Postkolonialistisk teoridannelse ...................................................................................................................12   Kritisk teori som angrebsvinkel....................................................................................................................13   Verdenslitterær teoridannelse – det udvidede oversættelsesbegreb ...........................................................................15   - Kapitel 2 -   BLIKKET PÅ AFRIKA – FØR OG NU ...................................................... 17   Det mørke Afrika ................................................................................................................................... 17   Afrikas kulturelle profil som det katastrofiske kontinent............................................................. 20   Vesten i Afrika i et historisk, økonomisk og politisk perspektiv................................................. 22   - Kapitel 3 -   DET MASSEMEDIEREDE AFRIKA: ”WHERE WILL WE FIND THE STARVING BABIES?”................................................................................ 25   Hollywood, mediernes og NGO’ernes Afrika.................................................................................. 25   Billedet på det afpolitiserede universelle offer ............................................................................... 29   Afrikafortællinger: Medlidenhedsstrategiens dynamikker........................................................... 34   Medlidenheden som receptionsæstetik............................................................................................................34   Medlidenhed og det kristne bud om næstekærlighed – en drivkraft.........................................................................37   Medlidenhed og næstekærlighed på medierede, globale præmisser..........................................................................38   - Kapitel 4 -   STEREOTYPENS OPGØR MED DET POLITISK KORREKTE ............ 41   Episode III: Enjoy Poverty & Ambassadøren ................................................................................. 41   På performance i Afrika ....................................................................................................................... 42   Ambassadøren – ”You can really have fun in Africa”...................................................................... 45   Enjoy Poverty – ”Experiencing your suffering, makes me a better person”.............................. 48   Kynisk koldhed – etik uden narcissisme?......................................................................................... 53   Afrikafortællinger: Stereotypens opgør med det politiske korrekte.......................................... 57  
  • 5. 5       - Kapitel 5 -   MED DEN HVIDE MAND SOM MEDIUM ............................................... 59   What is the What................................................................................................................................... 59   Globaliseringens limbo I: Den værkinterne handling................................................................... 60   Genreleg: Paratekstuelle læserkontrakter ........................................................................................ 62   Værkets reception: Narrativt overgreb eller medmenneskelig handling?................................. 64   Manipulerende, insisterende solidaritet........................................................................................... 68   Globaliseringens limbo II: Menneskelighed på globale præmisser ........................................... 71   Afrikafortællinger: Med den hvide mand som medium................................................................ 75   - Kapitel 6 - I MENNESKEHEDENS TJENESTE? ........................................................ 77   Humanitære organisationer og forestillinger om lighed............................................................... 77   Performative tilgange: Afvikling af medlidenhedens søvndyssende effekt .............................. 80   Det oversatte Afrika: Pathos og medlidenhed – hvad er alternativet?....................................... 83   - Kapitel 7 -   VURDERENDE OG KONKLUDERENDE................................................ 86   LITTERATURLISTE ................................................................................. 90   - Appendix -   ENGLISH RESUME................................................................................... 96   Bilag 1: Forsiden af Magasinet Folkekirkens Nødhjælp, juni 2012 ........................................99   Bilag 2: Graf: Danskernes syn på udviklingsbistanden...........................................................100   Bilag 3: Graf: Folkekirkens Nødhjælp. Fordeling af ressourcer 2011...................................100  
  • 6. - Julia Andersen -   6   - Kapitel 1 - INDLEDNING På forsiden af dette nummer ser du en silhuet af et underernæret barn – et symbol på hungersnød, om man vil. Vi forsøger at råbe alle op. Men foreløbig uden særlig held. Det er hårdt at se på – og derfor griber vi til at fortælle de personlige historier om de mennesker, som står foran katastrofen. Ja, du kan sige, at vi spiller på følelserne. Men hvad er alternativet? Den dag kritikerne kommer med et brugbart alternativ, da vil vi gerne bruge det.” Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.1 Senest i forbindelse med TV-showet ”Danmarks Indsamlingen”2 februar 2012 var der i flere medier en offentlig debat om måden Afrika fremstilles på. En kronik i Politiken lød ”Billedet af Afrika som hjælpeløst fastfryses”3. Også Devika Sharma fra Københavns Universitet diskuterede i tv-programmet Deadline4 med projektlederen for kampagnen Verdens Bedste Nyheder, som er et initiativ, der søger at bringe gode nyheder om nød- og udviklingsarbejde. Kritikken i både kronikken og tv-debatten gik overordnet på simplificering, stereotypificering og universalisering når det gælder humanitære organisationers fremstillinger af Afrika: Afrikaneren er sultende, lidende og fratages i en række massemedierede fremstillinger enhver form for politisk kompleksitet. Det eneste, der bliver tilbage, er offereksistensen. Kampagnen Verdens Bedste Nyheder og en organisation som Folkekirkens Nødhjælp forsøger at adressere kritikken; ”vi spiller på følelserne. Men hvad er alternativet?”, lyder det i citatet foroven. Den pathosfyldte medlidenhedsappel er indtil videre den eneste virkningsfulde narrative strategi. BOND, det engelske NGO Forum, undersøgte i 2011 karakteren af den engelske befolknings sociale globale engagement. De fandt et paradoks mellem humanitære organisationer, som rejser flere og flere penge sammen med en modsat svindende tro i                                                                                                                 1 Stubkjær, H.: ”Nøden har et ansigt” i Magasinet Folkekirkens Nødhjælp, nr. 3, juni 2012 p. 5. Se forsiden af magasinet i Bilag 1. 2 Siden 2007 har DR og Danmarks 12 største humanitære organisationer afholdt en årlig Danmarksindsamling, der slutter med et stort show på DR. Folkekirkens Nødhjælp og SOS Børnebyerne som jeg vil fremhæve i min undersøgelse er blandt de 12. Danmarks Indsamling 2012 blev afholdt fredag den 3. februar. Private danskere og virksomheder indsamlede 87 mio. kroner til børn på flugt i Afrika. Showet havde ca. 2 mio. seere.   3 Quaade, V: »Billedet af Afrika som hjælpeløst fastfryses,« Politiken, 03.02.2012. 4 “Deadline 22.30,” DR2, 04.02.2012
  • 7. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 7       befolkningen på, at det hjælper at bekæmpe social ulighed på globalt plan5. Som årsag fandt de især fremstillinger i massemedierne, herunder store nødhjælpsshows og kampagner, som resulterer i ”cheap engagement” hos befolkningen. Det er fremstillinger, som har et dominerende fokus på velgørenhed og enkle løsninger. Et sådant fokus gør, at den vestlige borgers opbakning og tro på en langsigtet indsats mod større lighed i verden falder når det gælder økonomisk, politisk eller kulturel fremgang for den 3. Verden. Overordnede tegner kontureren af en aktuel offentlige kritik som går på, at medlidenhedsstrategien hos især de humanitære organisationer fører til distance og forskydning af ansvar hos vestlige borgere. Som udgangspunkt ser jeg, at der her er en interessant uoverensstemmelse mellem organisationernes mål og deres midler. Jeg vil karakterisere de humanitære organisationers fortællinger ved en gennemgående medlidenhedsstrategi og undersøge dens uhensigtsmæssige dynamikker, da man må formode, at organisationerne netop ønsker, at den enkelte vestlige borger føler globalt engagement og forpligtelse. Her havde den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881- 1942) en interessant sondring mellem to forskellige former for medlidenhed: Das eine, das schwachmütige und sentimentale, das eigentlich nur Ungeduld des Herzens ist, sich möglichst schnell freizumachen von der peinliche Ergriffenheit vor einem fremden Unglück […] Und das andere, das einzig zählt – das unsentimentale, aber schöpferische Mitleid, das weiss, was es will, und entschlossen ist, geduldig und mitduldend durchzustehen bis zum Letzten seiner Kraft und noch über dies Letzte hinaus.6 Zweigs distinktion mellem den selvcentrerede medlidenhed, og den usentimentale, medfølende, altruistiske medlidenhed åbner for et sæt af spørgsmål i forhold til produktion og distribution af billeder af lidelser, der netop har til formål at vække vores medlidenhed. Hvis de anvendte medlidenhedsstrategier, særligt som vi ser dem i forbindelse med nød- og udviklingshjælp, i virkeligheden peger på ’giverens’ selvfølelse og narcissisme, mere end en følelse af et varigt globalt-socialt ansvar og en ligeværdig solidaritet, finder jeg det vigtigt med en kritik og undersøgelse af medlidenheden som narrativ strategi. Særligt hvis medlidenhedsstrategien er afgørende for relationen til og                                                                                                                 5 Darnton & Kirk. Finding Frames: New ways to engage the UK public in global poverty, BOND, Januar 2012 p. 28. BOND-rapporten er et studium indledt af Oxfam og støttet af Department for International Development, UK. Se også bilag 2, som er en graf over danskernes tro på udviklingshjælp. Den ligner i høj grad tallene fra Storbritanien. 6 Zweig, S. Ungeduld des Hertzens, (1939) 1963
  • 8. - Julia Andersen -   8   opfattelsen af en stor gruppe af verdens befolkning. Kampen for lighed og lige rettigheder til alle, som mange humanitære organisationer netop kæmper for7, er irrelevant, hvis de repræsentationer, Vesten producerer, resulterer i det stik modsatte. Her fokuserer jeg på Afrika. Den silhuet, som Stubkjær refererer til i citatet foroven, er ikke blot et underernæret barn, men et underernæret afrikansk barn. Det understreger, at netop Afrika har en kulturel profil som et nærmest universelt tegn for nød og elendighed. Derfor vil jeg undersøge nye fortællinger om Afrika og de narrative aspekter i fremstillingen af lidelser og medlidenhed som strategi i Vestens konstruktion af Afrika. Jeg eksemplificerer konstruktionen af Afrikafortællinger med vestlige fortællinger til et vestligt publikum, og derfor kommer diskussionen omkring Afrikas rolle og repræsentation i høj grad til at omhandle en vestlig erfaringsdannelse. Derfor lyder mine hovedspørgsmål: Hvilke forestillinger om socio-globale relationer rummer medlidenheden som narrativ strategi i vestlige fremstillinger af Afrika, og hvordan er det muligt at nuancere Vestens fremstillinger af kontinentet? Jeg tager afsæt i fremstillinger fra humanitære organisationer, som netop benytter sig af den omdiskuterede medlidenhedsstrategi8. Jeg finder det givtigt at diskutere humanitære organisationers fremstillinger med og mod nutidige kulturproduktioner som Mads Brüggers Ambassadøren (2011), hollandske Renzo Martens’ Episode III: Enjoy Poverty (2008) og Dave Eggers’ What is the What (2006). Værkerne er særligt interessante, da de illustrerer en nutidig adressering, og nærmere betegnet, en performativisering af repræsentationsproblematikken i forhold til Afrika. Jeg arbejder med tre spor i min undersøgelse: Det første spor omhandler humanitære organisationers fremstillinger af Afrika, hvilket jeg vil udfolde i forlængelse af den offentlige kritik ved at vise, at medlidenhedsstrategien på den ene side taler entydigt til den vestlige borgers følelse samtidig med, at den reducerer afrikanerne til homogeniserede, universaliserede ofre. Det andet spor er en analyse af, hvordan de udvalgte nutidige kulturproduktioner modsat performativiserer medlidenhedsstrategien og former en kritik og forhandling af lidelsesfortællinger og medlidenhedsstrategier, hvilket jeg ser som et udtryk for en nuværende udfordring af gængse Afrikafortællinger.                                                                                                                 7 I 1948 vedtog FNs generalforsamling Verdenserklæringen om menneskerettighederne. Erklæringen består af 30 rettigheder samt ideen om, at der findes naturlige umistelige rettigheder for alle mennesker. 8 Jeg bruger ’humanitære organisationer’ som en samlet betegnelse for vestlig nød- og udviklingshjælp, da jeg overordnet undersøger deres fremstillinger som et samlet, velvidende at der organisatorisk set er forskel på for eksempel statslig støtte, NGOere, udviklingsarbejde og katastrofehjælp.
  • 9. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 9       Det sidste spor skriver sig i forlængelse af værkernes performativisering, når jeg på globale præmisser inddrager den postkoloniale teoridannelse sammen med verdenslitteraturens udvidede oversættelsesbegreb for at diskutere appropriationen af den Andens stemme til Vesten. Jeg diskuterer, om teoriernes positioner tilbyder refleksion og nuancer i forhold til en ’realistisk’ og måske endda positiv forståelse af medieringen af Afrika til et vestligt publikum? Spørgsmålet er, om der i produktioner som Ambassadøren, Enjoy Poverty eller What is the What er inspiration til eller udfordring af det brugbare alternativ, som generalsekretæren fra Folkekirkens Nødhjælp efterspørger? Uddybninger og valg af Afrikafortællinger Specialet tager afsæt i aktuelle akademiske og offentlige debatter omkring Afrikas rolle og repræsentation i en vestlig kontekst. BOND-rapporten bygger på framingteorien, som er særligt anvendt inden for de sociale videnskaber til at analysere, hvordan frames styrer, hvordan vi tænker og oplever verden9. BOND-rapportens konklusioner angående uoverensstemmelsen mellem humanitære organisationers fremstillinger, og det globale-sociale ansvar de søger at aktivere, ligger som en præmis for min undersøgelse. Jeg ønsker nu at supplere feltet med en komparativ litteraturhistorisk undersøgelse ved at inddrage aktuelle, nutidige ’medietekster’, som henholdsvis skitserer, udøver og ikke mindst forhandler lidelsesfortællingen og medlidenhedsappeller. Jeg har en bred forståelse af medietekster, som inkluderer både film, billeder og skrift. Mit udgangspunkt er tekster fra humanitære organisationer, hvor jeg særligt eksemplificerer med Folkekirkens Nødhjælp. Organisationen er interessant grundet sin størrelse, alder og det faktum, at den forsøger at tage den aktuelle kritik om repræsentationen af lidelser op til debat10. Jeg vil fremhæve eksempler fra kampagnen Verdens Bedste Nyheder, som favner bredt, idet den er et fælles initiativ mellem FN, Danida og 70 danske udviklingsorganisationer. Kampagnen forsøger på samme vis at adressere en aktuel kritik ved at tilbyde positive                                                                                                                 9 Særligt undersøgt af lingvisten George Lakoff   10 Folkekirkens Nødhjælp går tilbage til 1922, hvor kirkesamfund i Europa gik sammen om at organisere hjælp efter 1. VK. Efter 1950’erne har organisationen ageret hjælp til nødlidende i hele verden. Organisationen er en del af Action By Churches Together, som er en alliance mellem flere end 100 kirker og humanitære organisationer verden over. Sammen udgør de nu en af verdens fem største NGO’ere. Afrika er samtidig det kontinent, hvor langt de fleste af Folkekirkens Nødhjælps midler anvendes. I 2011: 176 mio.kr. svarende til 43 % af deres ressourcer. Se www.noedhjaelp.dk/om-os/regnskab.
  • 10. - Julia Andersen -   10   modfortællinger om humanitært arbejde, og derigennem forankre humanitære organisationers eksistensberettigelse. Jeg supplerer med billedmateriale fra SOS Børnebyerne, som er valgt grundet deres aktuelle og meget visuelt baserede kampagnestrategi. Danske Mads Brüggers ’mockumentary’ Ambassadøren, hollandske Renzo Martens kunstfilm Episode III: Enjoy Poverty og romanen, der også er en autobiografi, Dave Eggers’ What is the What går alle eksplicit i dialog med humanitære organisationers fortællinger og strategier i forhold til Afrikafortællinger. Hverken de humanitære organisationers tekster eller kulturproduktionerne fungerer som repræsentative fremstillinger af Afrika, men som eksempler og kommentarer på en aktuel debat og problemstilling omkring Vestens repræsentationer og ’performance’ i Afrika. Som perspektiv inddrager jeg især den produktive samtidsdebattør og kulturkritiker Slavoj Zizek. Han forener både ideologikritik og begreber som retfærdighed og det kristne bud om næstekærlighed med de forestillinger, som hersker i en globaliseret, teknologisk og medialiseret verden. Specialet får derfor også en samfundsdiagnostisk karakter med perspektiver til samfundstendenser og kritikker, særligt som de forekommer i Zizeks hidtidige oevre. Afrikafortællingernes disposition Jeg ønsker at lande i et aktuelt, nutidigt problemfelt, men jeg tager samtidig afsæt i teoretiske ståsteder, som har flere årtier bag sig. I forlængelse af nærværende indledning vil jeg kort introducere Edward Saids klassiker Orientalism (1978). Her fremhæver jeg også pointer fra den kritiske teoris fokus på underliggende værdier, som altid vil tilhøre nogen, og tjene nogens interesse, og sætter det i relation til Slavoj Zizeks nutidige ideologikritik. Jeg introducerer det udvidede oversættelsesbegreb, som en position jeg vil have in mente, og vende tilbage til i min diskussion af de fortællepositioner humanitære organisationer kan indtage i forhold til en italesættelse af Afrika i Vesten. I Kapitel 2 ”Blikket på Afrika – Før og nu” rammesætter jeg den historiske kontekst, som resten af specialet skriver sig i forlængelse af. Her skitserer jeg, i tråd med Frits Andersens Det mørke kontinent? (2010), hvordan Afrika gennem litterære klassikere som Heart of Darkness (1899), stadig konceptualiseres med troper og figurer, der går tilbage til de første beskrivelser af stedet. Jeg karakteriserer kontinentets kulturelle profil gennem
  • 11. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 11       Devika Sharmas analyser af dansk samtidslitteraturs Afrikafortællinger i artiklen ”Hverdagens katastrofer” (2009). Her giver jeg en overordnet skitse af de forestillinger, der knytter sig til vestlige fremstillinger af Afrika, mens jeg også kort nævner de økonomiske og politiske positioner, som hører sig til debatten. I Kapitel 3 ”Det massemedierede Afrika” ser jeg på det massemedierede, homogeniserede billede af Afrika vi finder i medierne og i humanitære organisationers fortællinger. Dette for at fastslå, at lidelsesfortællingen og medlidenhedsappeller er en gennemgående strategi suppleret med pointer fra journalisten Linda Polman. Med et litteratur- og idéhistorisk perspektiv definerer jeg til sidst medlidenheden: Fra Aristoteles til Slavoj Zizek over kristendom til modernitet. Hvilke dynamikker karakteriserer humanitære organisationers medlidenhedsstrategi? Kapitel 4 ”Stereotypens opgør” er en analyse af Ambassadøren og Enjoy Poverty. Det er to film, som fuldstændigt bryder med medlidenheden som affekt. Brügger fordi han synes overbevist om kontinentets undergang, Martens for at udstille medlidenhedens hykleri. Sammen repræsenterer de en performativ tilgang til kontinentet. Centralt står de to films genspilning af allerede eksisterende Afrikabilleder- og forestillinger: Bliver det blot en repetition eller bidrager filmene med noget nyt? I kapitel 5 ”Med den hvide mand som medium” undersøger jeg What is the What. Jeg undersøger romanens fortællermæssige konstruktion, og diskuterer Eggers’ appropriation af Valentinos ’stemme’ – særligt som den kommer til udtryk i modtagelser af romanen. Jeg spørger, om Eggers’ narrativisering kan karakteriseres som positiv medliden eller som et ny-imperialistisk, narrativt overgreb? I Kapitel 6 ”I menneskehedens tjeneste” sammenfatter jeg de humanitære organisationers medlidenhedsstrategier og modstiller det med ideer om lighed og social retfærdighed. Jeg diskuterer, hvordan kulturproduktionerne punkterer medlidenhedsstrategiens distancerende effekt, og sammenholder det med ideen om det udvidede oversættelsesbegreb, vi finder inden for den verdenslitterære teoridannelse. Således kontekstualiseres specialets genstandsfelter og analyser inden for globale vilkår og teoridannelser: Hvilke forestillinger knytter der sig til de vestlige repræsentationer af Afrika? Kan humanitære organisationer, i deres produktion af fortællinger til et vestligt publikum, hente inspiration fra de performative og eksperimenterende kulturproduktioner for at øge troen på globalt-socialt ansvar på længere sigt?
  • 12. - Julia Andersen -   12   Afsæt: Med postkolonialismen mod en oversættelsesposition Postkolonialistisk teoridannelse Jeg vil nu gennemgå de litteratur- og kulturteoretiske positioner, som jeg vil koble med mit fokus på vestlige konstruktioner af Afrika. Emnet knytter an til en magtposition, der består i magten til at definere den Anden. Magtpositionen blev især behandlet i den postkoloniale teoridannelse, men også den nuværende verdenslitterære teoridannelse tager magtpositionen op med overvejelser omkring ’det udvidede oversættelsesbegreb’. Jeg kobler de to tilgange med et samfundsdiagnosticerende syn på værkerne, da jeg mener, at det er relevant at se nye fortællinger om Afrika i forhold til en diskussion af det samfund, og de strukturer, som fortællingerne kan ses som symptomer på. Derfor skitserer jeg kort centrale pointer fra den kritiske teori. Specialets emnefelt er udtryk for en stadig dialog med Edward Saids indflydelsesrige værk Orientalism. Said hævdede, at Vestens frembringelser af viden om Orienten siden slutningen af 1700-tallet har været konstrueret i bestemte mønstre11. Han definerede orientalisme som ”the corporate institution for dealing with the Orient – dealing with it by making statements about it, authorizing views of it, describing it, by teaching it, settling it, ruling over it: in short, Orientalism as a Western style for dominating, restructuring, and having authority over the Orient”12. Saids centrale pointer kan ses i et poststrukturalistisk lys, når han, lig Foucault, arbejder med ideen om, at sproget i bred forstand konstituerer verden. Han insisterer på diskursens materialitet og sociale produktivitet. Said var dog ikke interesseret i, hvordan diskursen forholder sig til en reel social virkelighed. Således handler Orientalism ikke om fejlrepræsentation og et eventuelt manglende 1:1 forhold mellem repræsentationen af Orienten og den virkelige Orient. Værket er, med Saids ord, en undersøgelse af ”the internal consistency of Orientalism and its ideas about the Orient”13. Said finder en generel stereotypificering og essentialisering af ’orientaleren’, og påpeger, at orientalisme-diskursen var en integreret del af Vestens beherskelse af Orienten som består i magten til at definere den Anden. Saids pointe er endvidere, trods sin konstruktivistiske afstandstagen fra den                                                                                                                 11 Brimnes, N. “Pragmatisk kontruktivisme” i Den jyske historiker, 2000 12 Said, E. Orientalism, (1978) 2003. p. 3 13 Ibid p. 5
  • 13. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 13       sociale virkelighed, at verden netop eksisterer i diskursen, og derfor lader verden og repræsentationen af verden sig ikke adskille.14 Said bliver ofte kritiseret for at være ligeså homogeniserende som den orientalisme, han kritiserer. Den diskussion giver jeg dog ikke plads til her. Når jeg fremhæver Said i forlængelse af mit problemfelt er det fordi, jeg grundlæggende ser hans konstruktivistiske påvisninger som et udgangspunkt for, at kunne stille spørgsmålstegn ved eksisterende Afrikafortællinger. Said understreger, at såvel Vesten som Østen er konstruerede, menneskeskabte enheder (jf. Benedict Andersons 'imagined communities'), og ikke naturlige størrelser. Hermed antager jeg altså, at vestlige fremstillinger af Afrika er en konstruktion, som er formet af historiske, politiske, økonomiske, litteraturhistoriske og psykologiske faktorer15. Kritisk teori som angrebsvinkel Den postkoloniale teoridannelse benytter mange af de samme analytiske greb som poststrukturalismen, psykoanalysen og dekonstruktionen. Alle er udtryk for en skærpet opmærksomhed overfor det, der er glemt eller fortrængt af og i historien, i samfundet og i den enkelte, og opererer med det, som er fraværende i teksten. Således går der også i den postkoloniale teori en del igen fra marxistisk kulturkritik, eller hvad vi blot kan kalde kritisk teori16: En tilgang til kulturproduktioner med vægt på, at værdier tilhører ’nogen’ og tjener ’nogens’ interesser. Overordnet gjorde den kritiske teori op med nykritikkens autonome fokus på fællesmenneskelige egenskaber i kunsten. Værkets værdier eksisterede ikke blot i værket selv, men var tværtimod et udtryk for nogens værdier. Den kritiske teori var netop kritisk – kritisk mod den hegemoniske kultur og dens styring af den demokratiske magt- og meningsdannelse. Den så medierne som en del af denne hegemoniske kultur, og den kritiske analyse ’oplyste’ om fordrejninger og manipulation i teksten og samfundet. Mediet og teksten fik derigennem en stor og dominerende magt i forhold til modtageren, der nærmest blev pacificeret.                                                                                                                 14  Her finder jeg også hjemmel til selv at bruge den homogeniserende betegnelse ’Afrika’ velvidende, at de forhold jeg beskriver, på ingen måde gør sig gældende for hele det store kontinent. Jeg bruger netop betegnelsen, da homogeniseringen eksisterer i diskursen, som jeg undersøger.   15 Kritkken lyder b.la. fra Bernard Lewis i Islam and the West (1993), og senest Robert Irwins Dangerous knowledge: Orientalism and its Discontents (2006)   16 Jeg bruger betegnelsen ’kritisk teori’ som en samlet betegnelse for de forskellige retninger, der udsprang af den marxistiske teori. Jeg går dermed ikke yderligt ind i teorierne fra for eksempel Lukács og Benjamin, men jeg vil følge den kritiske teoris forankring af værket i samfundet og kulturen.
  • 14. - Julia Andersen -   14   Det nyeste skud på stammen i det ideologikritiske projekt er Slavoj Žižek. Hans forståelse af ideologikritikken er en nyfortolkning af det klassiske marxistiske begreb ved hjælp af psykoanalysen. I dag skal ideologi ikke forstås som en forvrængning, der slører vores erkendelse af virkeligheden. Ideologi er det faktum, at vi, selvom vi erkender, hvordan virkeligheden ser ud, handler tankeløst eller direkte kynisk. Tankeløsheden og kynismen opretholdes af en ideologi, der stempler ethvert forsøg på at træde eller tænke uden for kapitalismen og det liberale demokrati som totalitær og farlig17. Žižeks tese er nemlig, at vi lever som om, verden har fundet sin endelige form efter murens fald. Ideologi er ikke et spørgsmål om, hvad vi bevidst tænker om vores politiske indstilling til verden, men om, hvad vi faktisk gør, og hvordan vi i praksis, bevidst eller ubevidst, er med til at opretholde en orden, der er alt andet end politisk neutral18. Žižek identificerer en række forestillinger i vores samfund. Den første er forestillingen om en form for politisk neutralitet og en vis uoverskuelig afmagtsfølelse over for ideen om at kunne ændre noget som helst. Den anden forestilling er, at det måske også er bedst sådan19. Selvom Zizek ikke tilbyder nogen løsning (andet end kommunismen), er hans perspektiver interessante, når jeg vil introducere og diskutere, hvilke forestillinger om humanitet og ulighed i verden, som medlidenhedsstrategien rummer i forhold til konstruktionen af Afrika. Skitseringen af den kritiske teori er med til at understrege min pointe omkring, at mine analyser også i høj grad er, hvad Jostein Gripsrud i Mediesamfund, Mediekultur (2002) kalder en ’symptomal’ læsning. Hermed ser jeg på de bevidste eller ubevidste valg, der er foretaget fra produktionssiden som symptomer, hvorudfra jeg kan sige noget om underliggende træk ved vores samfund, kultur eller tænkemåde20. Søren Schou skriver i Litteraturens Tilgange (2005) at den kritiske teori kan bruges som en angrebsvinkel til at stille spørgsmålene: Hvilket livssyn formulerer teksten, samt hvilken betydning har ’producentens’ (Vestens) eksistens haft for tekstens indhold og udtryk?21 Det er netop sådanne spørgsmål, som min problemstilling indeholder.                                                                                                                 17 Boiesen, J.R. ”Forord”, Venstrefløjens nye tænkere, red. Blinkenbjerg, Andersen, Jessen & Boiesen, 2011 p. 16 18 Bjerre, H. J. »Slavoj Zizek,« i Venstrefløjens nye tænkere (2011) p. 101 19 Ibid p. 106   20 Gripsrud, J. Mediekultur, Mediesamfund, (2002) 2005 p. 139 21 Schou, S. ”Ideologikritik” i Litteraturens Tilgange, red. J. Fibiger, G. Lütken, N. Mølgaard, (2001) 2005 p. 168
  • 15. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 15       Verdenslitterær teoridannelse – det udvidede oversættelsesbegreb 1980’ernes receptionsforskning repræsenterede et brud med den kritiske teoris fokus på mediernes magt og forvrængning, og pegede på, at modtagerne er aktive og selektive i deres afkodning af medierne og deres budskaber; her var samspillet mellem medier, kultur og brugere nu rykket i centrum med fokus på mediernes fascinationskraft og rolle som dialogisk forum, hvilket jeg har mig for øje som en modificerende faktor. Jeg ønsker at lande et sted midt imellem, og se på samspillet mellem læseren, den kollektive kultur og teksten. Min tilgang er, i forlængelse heraf, at jeg med inspiration fra det kritiske aspekt, der ligger i Saids Orientalism, kan problematisere og diskutere nutidige repræsentationer af Afrika. Her lander jeg inden for det verdenslitterære felt, når jeg ud fra mine værknedslag vil diskutere feltet inden for det udvidede oversættelsesbegreb. Kritikeren Susan Bassnett er repræsentant for et udvidet oversættelsesbegreb, hvor oversættelse også betyder ’mediering’ af eksempelvis historiske begivenheder til personlig erfaring.22 Her finder vi også Ottmar Ette og Emily Apter, som begge karakteriserer en global realitet med ufikserbare ståsteder; hos Ette hedder det ‘ZwischenWelt’23 og hos Apter ’in-translation’. De tillægger oversættelsen en særlig ‘ophøjelse’ som udsigelsesposition. Apter betegner oversættelsen som en kærlighedshandling, en forstyrrelse, en måde hvorpå man kan repositionere ”the subject in the world and history; a means of rendering self-knowledge foreign to itself; a way of denaturalizing citizens, taking them out of the comfort zone of national space, daily ritual, and pre-given domestic arrangements.”24 I samme tråd taler Svend Erik Larsen om oversættelsen som et møde mellem to kulturer, hvor oversættelsen rent æstetisk udtrykker den globaliserede dimension af lokale kulturer25. Oversættelsen er altså et udtryk for en (global) virkelighed. Jeg vil slutteligt argumentere med og mod oversættelsen som standpunkt i forhold til vestlige fortællinger om Afrika. Positionen er, hvad jeg vil kalde en ’positiv’ tilgang til repræsentationer af ’den Anden’, men muligvis er der også noget vævende over                                                                                                                 22 Simonsen & Stougaard-Nielsen. “Introduction: World Literature and World Culture,” in World Literature. World Culture (2008). p. 16 23 Se Ottmar E. ZwischenWeltenSchreiben. Literaturen ohne festen Wohnsitz (2005). 24 Apter, E. The Translation Zone. A New Comparative Literature (2006). p. 6. I den beskrivelse Apter giver, har oversættelsen samme effekt som litteraturvidenskaben tidligere har behandlet med begreberne Ostranje/Verfremdung. 25 Larsen, S.E. “World Literature og Literature Around the World,” in World Literature. World Culture (2008). p. 30 ff.
  • 16. - Julia Andersen -   16   oversættelsesteoriens insisteren på, at selv de marginaliserede har en plads i globaliteten, i ikke-stedet ’mellem-verdener’. Det er måske blot et udtryk for, med citat fra Žižek, at critical energy has found a substitute outlet in fighting for cultural differences which leave the basic homogeneity of the capitalist world-system intact. So we are fighting our PC battles for the rights of ethnic minorities, […] while capitalism pursues its triumphant march […] political struggle proper is transformed into the cultural struggle for recognition of marginal identities and the tolerance of differences.”26 Kan ideen om oversættelse ses som en positiv, ’realistisk’, kosmopolitisk udvikling af den postkoloniale teoris fokus på umuligheden i, at den Anden nogensinde kan komme til orde? Eller er den udvidede oversættelse et udtryk for en ’politisk korrekt’ mellemtilstand, der ikke går ind og ændrer ved de underliggende politiske årsager? Det er spørgsmål, som jeg vil vende tilbage i min diskussion af den vestlige ’konstruktion’ af Afrika i et fremadskuende perspektiv.                                                                                                                 26 Zizek, S. The Ticklish Subject (1999). p. 218
  • 17. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 17       - Kapitel 2 - BLIKKET PÅ AFRIKA – FØR OG NU Det mørke Afrika Jeg vil som det første se på de troper og figurer, der historisk set knytter sig til fremstillinger af Afrika i en vestlig kontekst. I litteratur og kritik omkring Vestens opfattelse og konstruktion af Afrika går linjen tilbage til de første opdagelsesrejser, slavehandlen som ophørte i 1800-tallet, kolonitiden og ikke mindst de skildringer som heraf fulgte, hvor Afrika for første gang blev kortlagt og italesat for et Vestligt publikum. De Europæiske imperiers ’kapløb om Afrika’ startede i slutningen af det 19. århundrede og kolonierne bestod indtil afslutningen af 2. Verdenskrig, hvor de afrikanske stater gradvist skaffede sig uafhængighed. Europa fik dermed en altafgørende rolle for kontinentets topografiske udformning og fremtid, og samtidig har Afrika haft en plads i europæisk bevidsthed lige siden: Som eksotisk, rigt på naturressourcer, vildskab, sygdomme, og da koloniseringen ophørte: hungersnød, krig, ødelæggelse, kaos og, ikke mindst, fortællinger. Europæiske forfattere og opdagelsesrejsende skrev hyppigt til deres vestlige publikum om kontinentet som en eksotisk ’Anden’. Således skriver Frits Andersen i Det mørke kontinent?, at ”vores holdninger til Afrika – frihandel, deltagelse, nødhjælp eller intervention – har litteraturhistoriske forudsætninger i fortællinger og fortælleformer, der siden kolonimagternes kapløb om Afrika […] har udviklet sig på globaliseringens og nye mediers betingelser.”27 Andersen nævner den koloniale propaganda, som omhandlede tæmning og civilisering af ’de vilde’, men også Congo-reformbevægelsen, den første internationale menneskerettighedsbevægelse, som dyrkede rædselsfortællinger, der stadig synes at dominere repræsentationer af kontinentet. Samtidig hænger disse fortællinger tæt sammen med Joseph Conrads Heart of Darkness (1902), hvor reformbevægelsen ”fortætter og udpensler den gru, der kort tid inden var blevet antydet i Joseph Conrads Heart of Darkness”.28 Det er også fra samme periode vi finder Henry M. Stanleys berømte rejseberetninger In Darkest Afrika (1890) og Through the Dark Continent (1878). Stanleys klassikere kalder Andersen for ’verdensskabende’ idet de ikke blot ændrer kortet over                                                                                                                 27 Andersen, F.: Det mørke kontinent? (2010). p. 13 28 Ibid
  • 18. - Julia Andersen -   18   verdensdelen, men tilmed spiller en rolle for tilblivelsen af det, der er blevet kaldt ’the shape of Africa’29. Her kategoriserer Andersen Stanleys tekster og Heart of Darkness, som præget af orientalismen: De er slørede beskrivelser af det fremmede, der har en evne til at fremkalde affekt ornamenteret på ”kulørte tapeter, hvor kameler og minareter, palmer og graner, løver og ædle vilde optræder på samme månebelyste scene.”30 Afrikas farlige, ugennemtrængelige mørke var et billede, som i kolonitiden blev taget op af missionærer, rejsende og forfattere. Sammenligningen mellem mørke og lys, Afrika og det oplyste vesten, blev også en måde hvorpå de kristne missionærer konceptualiserede og beskrev deres aktiviteter på kontinentet: ”The doors of this dark continent are wide open for the reception of Christianity and of righteous government which alone shall drive away the darkness”31 forklarede missionæren A.B. Lloyd i 1899. Lignende fremgår i undersøgelsen af den britiske missionærindsats Light and Darkness in East Africa fra 1927: ”the Christian faith has won converts from practically every tribe […] Light did not immediately dispel darkness, nor of course, has it completely done so yet”32. Mørket er konstrueret inden for dualismer som lys/mørke, civiliseret kristen/stammesamfund, fundet/tabt. Her er syntaksen bibelsk, og kristendommen er det lys, som fordriver de ikke-kristnes mørke. Særligt Conrad, forklarer Andersen, ”skildrer det indre Afrika, mørkets hjerte, som et sted hinsides fornuften. Et sted, som unddrager sig vores forståelse. Hans beskrivelse af Afrika fik i løbet af det 20. århundrede en enorm udbredelse, og den har gennemsyret både mediernes dækning af afrikanske konflikter og menneskerettighedsorganisationernes kampagner helt frem til i dag.”33 Retorikken fra de første beskrivelser af Afrika afspejler sig således i nutidige fortællinger fra nødhjælpsfrivillige og mandskabet i FN-indsatsen, som fortæller om kontinentet i troper og figurer, som videreføres og gentages fra de første beskrivelser af stedet, hvor Andersen eksemplificerer med bloggen ”Breaking Hearts in the Heart of Darkness”34. Et andet nutidigt eksempel er initiativet ”Lys i Afrika” – et dansk                                                                                                                 29 Ibid p. 67 30 Ibid p. 93 31 Lloyd, A.B: In Dwarf Land and Cannibal Country: A Record of Travel and Discovery in Central Africa (1899). p. 318 32 Light and darkness in East Africa, A missionary Survey of Uganda, Anglo-Egyptian Sudan, Abyssinia, Eritrea and the Three Somalilands (1927). p. 23 33 Andersen citeret i Henriksen, J. »Det traditionelle billede af Afrika er i opbrud,« Information, 28.09.11. 34 Andersen p. 16
  • 19. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 19       udviklingsinitiativ, som handler om at etablere solcelleenergi i Afrikanske landsbyer35. Umiddelbart refererer ’Lys i Afrika’ til initiativet i al sin bogstavelighed, men samtidig trækker det veksler på en historisk lang og grundfæstet diskurs. ”Lys i Afrika” er måske et uskyldigt initiativ, men kan også, set fra den postkoloniale teoris begrebsapparat, være med til fortsat at ekskludere Afrika som en negativ og mørk refleksion mod Vestens oplysning - bogstaveligt og symbolsk. Om metaforen ”det mørke kontinent” skriver geografen Lucy Jarosz således: Its tenacity is testament to its emotional and dramatic power, its aesthetic appeal for Western audiences, and, most importantly, its crystallization of Africa as Other, simultaneously incorporated and excluded as negative reflection of the Western self-image.36 Metaforen har en følelsesmæssig og æstetisk kraft og ekskluderer Afrika som en negativ refleksion på det Vestlige selvbillede. Sammenfattende skriver Andersen om det paradoks repræsentationen af Afrika består af i dag: Eksplicit manes til ansvarlighed og solidaritet med de millioner congolesere, der er ramt af politisk, økonomisk og økologisk katastrofe, mens der implicit formidles et forenklet og infantiliserende billede af befolkningen som passive ofre, irrationelle naturvæsner, som helt er prisgivet stedets onde ånd.37 Der er et paradoks mellem appeller og deres ønskede effekt, når disse troper og figurer kontinuerligt bruges bevidst og ubevidst. Som jeg vil vise i kapitel 3 ønsker de humanitære organisationer gennem deres repræsentationer at tale til os som solidariske medmennesker, men de opnår ikke en grundlæggende følelse af globalt-socialt ansvar hos den enkelte borger. Det viser BOND-rapporten. Senere vil jeg også fremhæve, hvordan særligt Ambassadøren og Enjoy Poverty performativiserer paradokset. De to film fornægter ikke de stereotyper som litteraturhistorien har skabt, men spiller videre på dem i deres Afrikafortællinger. Spørgsmålet er dog, om de blot genindsætter kontinentet som en negativ ’Anden’ ved at insistere på en stereotypisk fremstilling?                                                                                                                 35 www.lysiafrika.dk 36 Jarosz, L: ”Constructing the Dark Continent: Metaphor as Geographic Representation og Afrika” i Georgrafiske Annaler, 1992 p. 113 37 Andersen p. 17  
  • 20. - Julia Andersen -   20   Afrikas kulturelle profil som det katastrofiske kontinent Devika Sharma beskæftiger sig i artiklen ”Hverdagens katastrofer” (2009) med nutidige, danske fremstillinger af Afrika. Sharma tager udgangspunkt i forsiden af Jacob Ejersbos roman Eksil (2009): Et dødningehoved, som forestiller Afrika. Det er et billede på kontinentets kulturelle profil, skriver Sharma: ”Når vi hører om afrikanske anliggender, er det ofte i form af natur- eller menneskeskabte katastrofer som hungersnød, folkemord og epidemier.”38 På den måde er Afrikas image blevet katastrofisk. Det interessante ved Sharmas artikel er hendes vægt på en medialiseret og globaliseret verden, hvor vores kollektive katastrofeforestillinger ofte udgør en motor for sociale og politiske forandringer. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan forestillingerne om katastrofekontinentet ser ud, samt hvordan de virker i samfundet. I en dansk kontekst konkluderer Sharma, at katastroferne er påfaldende hverdagsagtige. Det handler ikke om hungersnød eller folkemord, men trafikulykker, voldtægt og døde minearbejdere. Det er modsat katastrofethrillere som Blood Diamond (2006), The Constant Gardener og The Interpreter (2005), hvilke jeg også senere vil berøre i en præsentation af det massemedierede Afrika.                                                                                                                 38 Sharma, D. ”Hverdagens katastrofer” i Kritik, 2009 p. 73 Billede 1: Afrikas kulturelle profil. Omslag på Jakob Ejersbos Eksil (2009)
  • 21. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 21       De danske værker har et hverdagspræg, som synliggør, hvor meget vi har vænnet os til katastroferne og deres betydning39. Her foreslår Sharma, at de nye danske værker giver indblik i, at de katastrofeforestillinger, som Afrika fostrer, har vital betydning for vores ideer om, hvad det vil sige, at være menneske i en global tidsalder. Sharma skelner mellem en humanitær krise i kvantitativ forstand; en krise for menneskearten, og en humanitær krise i kvalitativ forstand; en krise for menneskebegrebet. Sidstnævnte krise opstår, når mennesker opleves og behandles som mennesker, der ikke helt er rigtige mennesker. I dansk samtidslitteratur er det netop den kvalitative humanitære katastrofe, som skildres. De omhandler, hvad man kunne kalde humanøkonomi: Hvem tæller i en global kontekst som mennesker, og hvem gør ikke? Hvad er menneskers liv værd? Hvordan lever man med menneskelige værdiforskelle?40 De, der ikke tæller med, udgør netop et helt centralt aspekt af den udfordring det er, at forestille sig det globale som et menneskeligt fællesskab. Som jeg senere vil berøre, er det spørgsmål, som også gør sig gældende i Ambassadøren, Enjoy Poverty og What is the What, mens de synes fraværende i de massemedierede fortællinger som vi for eksempel finder i nyhedsformidlingen og hos de humanitære organisationer. Sammenfattende skriver Sharma, at den nye danske litteratur skildrer livet på katastrofekontinentet præcist, som det tager sig ud i dokumentarprogrammer og nyhedsindslag. Det er Afrika, som vi forventer det. Det er altså ikke nye billeder af Afrika, men nye billeder af, hvordan vi tænker og oplever Afrika. Jeg har nu skitseret et historisk perspektiv i de narrative tråde, der går fra kolonitiden til nutidens fortællinger om Afrika, som nærværende problemstilling står på skuldrene af. Andersens pointer omkring klassikerromanen Heart of Darkness, hvor Afrika fremstilles som mørkt, ugennemtrængeligt og hinsides al fornuft og fremtid er karakteristika, som er stadigt nærværende som en kontinuerlig historisk og litterær reference. Det understøtter Andersens pointe omkring romanens enorme indflydelse i den fortsatte skabelse og vedligeholdelse af topografiske billeder af ikke kun Congo, men Afrika generelt. Sharmas sondring mellem det repræsenterede som en gentagelse af fortællinger og repræsentationer, som vi allerede kender, sammen med et øget fokus på det blik, der ser, tager jeg med som en vigtig anskuelse for mine senere værknedslag. Værkerne                                                                                                                 39 Ibid p. 74 40 Ibid p. 76
  • 22. - Julia Andersen -   22   gennemspiller på hver deres måde netop ’Afrika som vi forventer det’. Samtidig bekræfter de også den indflydelsesrige diskurs om ’det mørke kontinent’, som Andersen udlægger i et historisk perspektiv. De genbekræfter hermed den enorme indflydelse, som de første beskrivelser af kontinentet har haft. Jeg vil nu kort skitsere Vestens tilstedeværelse i Afrika i et historisk, økonomisk og politisk perspektiv. Vesten i Afrika i et historisk, økonomisk og politisk perspektiv I et lineært historisk perspektiv tydeliggør den norske historiker Terje Tvedt, at der siden opdagelsesrejserne har fundet en ’vestliggørelse’ af verden sted, hvor Vestens stadige tilstedeværelse i Afrika, særligt i form af NGO-arbejdere, ses som ét langt kontinuerligt historisk forløb. Et forløb, hvor det er umuligt at sætte for skarpe skel mellem kolonimagters tilstedeværelse og nutidige bistandseksperters og NGO’eres engagement på kontinentet: Ekspertbistand kan beskrives som det foreløpige kronologiske sluttpunkt i en statsfinansiert kulturell sprednings-proses som ble innledet med de store oppdagelser på 1400- og 1500-tallet, videreført under den imperialistiske epoken, og spredt til nye geografiske områder og nye etniske og sosiale grupper under bistandsæraen – om enn ikke i samme form og med samme målsettning.41 Under de store opdagelser i 1400 - 1500-tallet var hovedmotivet spredningen af kristendom og civilisation. Herefter fulgte kolonisering og imperialisme, hvor drivkraften var økonomisk vinding og håbet om at spille en civiliserende rolle. Her var størstedelen af det afrikanske landsbysamfund upåvirket af vestlig kultur. Først i en tredje fase, i bistandsepoken, blev europæisk kultur, teknologi og institutioner på organiseret vis forsøgt spredt til de mest afsidesliggende steder i Afrika. Således er der mere end tredobbelt så mange bistandseksperter end der nogensinde var britiske og franske koloniadministratorer på kontinentet i kolonitiden42. Eksilafrikaneren Dambisa Moyo kritiserer i sin økonomisk funderede bog Dead Aid (2009) nødhjælp som en underholdningsindustri, der ukritisk udøves af rockstjerner og filmstjerner, og bliver betragtet som en almengyldig løsning på ulighed i verden:                                                                                                                 41 Tvedt, T. Bilder av ”de andre” (1990) 2002 p. 20   42 Ibid
  • 23. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 23       Aid has become part of the entertainment industry. Media figures, film stars, rock legends eagerly embrace aid, proselytize the need for it, upbraid us for not giving enough, scold governments for not doing enough – and governments respond in kind, fearful of losing popularity and desperate to win favour. […] Aid has become a cultural commodity. Millions march for it. Governments are judged by it.43 Nødhjælp og udviklingshjælp er i Moyos kritik udtryk for en naiv politisk korrekthed44. Skismaet om, at det er politisk korrekt at hjælpe, ser Moyo som en kulturel handelsvare, og for Moyo er det stærkt kritisabelt idet nødhjælpen, i hendes optik, netop bliver til døds-hjælp, og hendes bog er én lang agitation mod en forfejlet udviklingspolitik efter 2. Verdenskrig: ”Aid has helped make the poor poorer, and growth slower. Yet aid remains a centerpiece of today’s development policy and one of the biggest ideas of our time.”45 Moyo introducerer også en vigtig ny spiller på det Afrikanske kontinent: Kina. Nogle afrikanske lande oplever i disse år en markant økonomisk fremgang, som ikke mindst skyldes, at Kina handler uden forbehold med afrikanske regeringer. Modsat beskriver Moyo Vestens relation til Afrika som dobbeltmoralsk, med toldmure og ideologiske forbehold, der forhindrer, at kontinentet har en reel chance for at entrere de frie markeder. Toldmurene sikrer Vestens levestandart samtidig med, at de også fastholder Afrika i sin nuværende tilstand. Som ’aflad’ giver vi i stedet udviklingshjælp, en hjælp, der aldrig vil virke, så længe Vesten fastholder Afrika i et økonomisk greb. Kina, skriver Moyo, er Afrikas fremtid46. Det er ikke mit ærinde, som Moyo, at vurdere, om nød- og udviklingshjælp er en økonomisk, politisk eller socialt god eller dårlig idé. Jeg forholder mig dog til de fremstillinger og fortællinger, som det tilsyneladende indgroede skisma om at ’give til de fattige’ producerer, og jeg finder det relevant med de politiske og økonomiske strukturer, der regerer nedenunder Vestens repræsentationer særligt inden for nød- og udviklingsorganisationer. Som jeg vil vise i                                                                                                                 43 Moyo, Dambisa: Dead Aid - Why Aid is Not Working and How There is Another Way for Africa, (2009). p. xviii 44 I 1980’ernes USA kæmpede en række studerende for, at minoriteter som afroamerikanere og indianeres litteratur skulle være repræsentative i litteraturundervisningen. Her sagde modstandere, at det var udtryk for en politisk korrekthed – det var urealistisk, da repræsentativitet således blev vægtet højere end kvalitet. Det er altså en fremstilling af prisværdig og næstekærlig adfærd, der dog for andre kan synes naiv. Det er modstandere af denne i deres øjne urealistiske ’frelsthed’, som benævner det, som politisk korrekthed. 45 Moyo p. xix. 46 Ibid p. 160 ff.
  • 24. - Julia Andersen -   24   næste kapitel, er det netop oplysninger og information om politiske forhold og relationer, som er fraværende fra mange humanitære organisationers tekster. Før vi skal se nærmere på de udvalgte kulturproduktioner, vil jeg først analysere de kritiske diskussioner, som ligger til grund for min undersøgelse af medlidenhedsstrategier i fortællinger om Afrika. Det handler om de massemedierede billeder af Afrika. Med Sharma har vi allerede fastslået, at kontinentet Afrika er bærer af en bestemt ’kulturel profil’. Det er det spor, vi nu skal følge, når jeg vender blikket mod nyhedsformidling, humanitære organisationers tekster samt underholdningsindustrien. De tre felter har forskellige agendaer og tilhører forskellige sfærer, men jeg vælger her at se dem som samlede eksempler på det massemedierede Afrika. De massemedierede fortællinger tillægger jeg en stor magt som fortællinger, der er med til at forme de generelle forestillinger om Afrika og Vestens selvforståelse i relationen. Med citat fra Giddens er argumentet, at ”the media do not mirror realities, but in some part form them.”47. De massemedierede fortællinger former virkeligheder og har en indflydelse i kraft af deres udbredelse og hyppige eksponering i forhold til en stor del af den vestlige befolkning. Her kommer jeg også nærmere en eksemplificering af de lidelsesfortællinger og medlidenhedsappeller, der karakteriserer det massemedierede Afrika.                                                                                                                 47 Giddens, A. Modernity and Self-identity, 1991 p. 27
  • 25. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 25       - Kapitel 3 - DET MASSEMEDIEREDE AFRIKA: ”WHERE WILL WE FIND THE STARVING BABIES?” Hollywood, mediernes og NGO’ernes Afrika Fra Hollywood har der været et ’boom’ i repræsentationer af det postkoloniale Afrika. Det er stjernespækkede og oscarnominerede film som Hotel Rwanda (2004), The Constant Gardener (2005), The Interpreter (2005), Blood Diamond (2006) og The Last King of Scotland (2006). Disse film behandler Martha Evans og Ian Glenn som ét samlet i artiklen ””TIA – This is Africa”: Afropessimism in Twenty-First-Century Narrative Film” (2010). Selvom filmene overordnet transcenderer gamle koloniale stereotyper, bærer de præg af en grundlæggende ’Afropessimisme’, hvilket ifølge Evans og Glenn fører til en negativ indflydelse på generelle opfattelser af kontinentet. Forfatterne peger her på, hvad de kalder ’svagheder’: Over en bred kam formår filmene ikke at undersøge de sociale og strukturelle elementer i Afrikansk historie. Der er en overvægt af hvid fokalisering og narration, og der er en tendens til at generalisere fra specifikke sager til kontinentale trends48. Pointen er i tråd med Saids angående orientalismens essentialisering. Samtidig præsenterer alle filmene vold i Afrika som meningsløs og uden årsag, hvilket fører til en eternalisering: Afrikas problemer ses ikke som udfordringer, der grunder i bestemte årsager, men som en mere grundlæggende og universel afrikansk katastrofetilstand. Det ligner Devika Sharmas skitsering af kontinentets kulturelle profil som ’katastrofisk’, her som en universel og almengyldig tilstand. Således bliver problemer afhistoriserede og universaliseret i en slags eviggørelse af Afrikas problemer. Alt dette kommer klarest til udtryk i filmenes slutninger, hvor tempoet i handling, musik og klipning stiger. I alle de nævnte store Hollywoodfilm flygter protagonisten fra kontinentet eller dør, og filmene efterlader seeren med et billede af et kontinent uden fremtid: To tell modern African stories, many filmmakers appear to avoid the question of Africas future altogether, falling back on upbeat endings and sympathetic black                                                                                                                 48 Evans, M. & Glenn, I.: ””TIA – This is Africa”: Afropessimism in Twenty-First-Century Narrative Film”, Black Camera, 2010 p. 15.
  • 26. - Julia Andersen -   26   characters who are saved from the wreck (frequently through the sacrificial actions of white protagonists or through emigration to the developed world).49 Evans og Glenn påviser en sammenfaldende narrativ opbygning på tværs af de mange og samtidige Hollywoodproduktioner, og de indikerer produktionernes betydning som Afrikabilleder. Filmenes udbredelse og indflydelse, med millioner af seere i den vestlige verden, mener forfatterne, er et problem i forhold til filmenes kvalitet som faktiske kommentarer på situationen i Afrika. Forfatterne kritiserer således den homogenisering og simplificering, som filmene udgør, og det interessante er filmenes fremstilling af Afrika som evigt dømt til at være klodens synkende skude. At disse nye film insisterer på, at Afrika er et kontinent uden fremtid, kommer til stå i stærk kontrast til blandt andet økonomers stigende positive vurdering af kontinentets fremtid og muligheder50. At man insisterer på, at fortælle lidende fortællinger om og fra Afrika gør sig også gældende på tværs af massemediernes fremstillinger. Her er kommunikation om nødhjælp og udviklingsbistand en del af de massemedierede fortællinger. Helt i front af kritikken af humanitære organisationers fortællinger finder vi den hollandske journalist Linda Polman. Hun udgav i 2010 bogen War Games. The story of Aid and War in Modern Times. Bogen er en blanding af journalistiske øjenvidneberetninger fra flygtningelejren Goma51, samt kritiske refleksioner over nødhjælpsindustrien, og forholdet mellem humanitære organisationer og medierne. Polman peger på journalisters nyhedsdækning af Afrika og særligt det ugennemsigtige og ukritiske forhold mellem humanitære organisationer og journalister – et forhold, som går efter at formidle ét bestemt Afrika: Et Afrika i nød. Polman kritiserer medierne for ikke at være kritiske overfor organisationerne. De bliver derimod nærmest disciple for nødhjælpsarbejderne, skriver Polman. Journalisterne ser intet galt, for hvad er der i vejen med at gøre opmærksom på en god sag?52 NGO’erne befinder sig samtidig i et humanitært dilemma: De skal ikke blot bekymre sig om folk i nød, men også om deres egen overlevelse. Her er den bedste måde at skabe opmærksomhed på gennem medierne. Man kan nærmest forstå det som en cirkulær                                                                                                                 49 Ibid p. 18 50  Den indflydelsesrige amerikanske investeringsbank Goldman Sachs udgav i marts 2012 en rapport kaldet ”Africa’s turn”, hvor de sammenligner de økonomiske muligheder i Afrika med Kina i de tidlige 1990’ere. Nogle økonomer udtrykker altså en stigende ’afrooptimisme’.   51 Byen Goma ligger i den østlige del af den Demokratiske Republik Congo. I 1994 blev byen udsat for en ekstrem flygtningestrøm under folkedrabet i Rwanda. 52 Polman, L. War Games. The Story of Aid and War in Modern Times (2010). p. 44
  • 27. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 27       eller spiraliserende bevægelse, hvor NGO’erne ikke kan være foruden mediernes billeder, som er med til at skabe synlighed overfor donor-regeringerne, og hermed viser, hvor regeringerne skal handle og donere. Polman citerer reporteren George Alagiah fra BBC angående hungersnøden i Somalia i 1992 for at give et eksempel på jagten på en bestemt slags billeder. Det er samtidig en indforstået erkendelse af, at det netop er bestemte billeder, som virker: Relief agencies depend upon us for publicity and we need them to tell us where the stories are. There’s an unspoken understanding between us, a sort of code. We try not to ask the question too bluntly: ’Where will we find starving babies?” And they never answer explicitly. We get the pictures just the same.53 Alagiah understreger det gensidige afhængighedsforhold, og peger samtidig på den vinkel, som både journalister og de humanitære organisationer ønsker i nyhedsformidlingen. Således beskriver Polman også, at organisationerne er med til at betale pressens ophold og fly til humanitære territorier. Det er tilmed humanitære medarbejdere, som leder journalisternes linse rundt i flygtningelejrene: ”having an aid organization guide you through a crisis zone is like looking at Europe through the eyes of the Salvation Army.”54 Rent retorisk understreger Polman, at NGO’erne og medierne, for at undgå, at donorere skal tænke ’det har vi hørt før’, ofte tyer til superlativer: Readers repeatedly find themselves looking at a new ’greatest humanitarian crisis in recent history’. Meanwhile, human misery is subject to devaluation as the drama of its presentation increases. To hold the attention of its zapping viewers, CNN managed to trump genocide. The reporter spoke of the ’deadly genocide of 1994.´55 Som Polman muligvis rettelig pointerer, er overdrivelsen, den retoriske figur hyperblen (dødeligt folkedrab), og den pathosfyldte dramatisering med til at devaluere den egentlige lidelse og samtidig konstant underbygge opfattelsen af Afrikas kulturelle profil som katastrofisk. Her siger udviklingsøkonomen William Easterly, at det internationale udviklingsestablishement iscenesætter ’spillet’ således, at Afrika ser mere horribelt ud, end det er. Det handler om en uligevægt mellem den billedlige og sproglige repræsentation af Afrika kontra livet, som det ser ud i tal:                                                                                                                 53 Alagiah citeret af Polman p. 39 54 Polman p. 41 55 Ibid p. 42
  • 28. - Julia Andersen -   28   What percentage of the African population would you say dies in war every year? What share of male children, age 10 to 17, are child soldiers? How many Africans are afflicted by famine or died of AIDS last year or are living as refugees? In each case, the answer is one-half of 1% of the population or less.56 Easterlys regnestykke viser meget vel den homogenisering, der finder sted, når der tales om Afrika som et helt kontinent i nød. Her finder jeg et aktuelt dansk eksempel, når Folkekirkens Nødhjælp på deres hjemmeside præsenterer situationen i Afrika: Flere afrikanske regeringer strammer i disse år grebet om NGO’ernes arbejde ved at indføre love, der forbyder NGO’erne at oplyse mennesker om deres rettigheder. Korruption er et stort problem på hele kontinentet, retssystemet fungerer ikke upartisk, og undertrykkelse af og overgreb mod kvinder er udbredt. Afrika er kontinentet med flest borgerkrige. Og selv når krige er hørt op, gør landminer og ueksploderet ammunition det livsfarligt at bevæge sig rundt, og angsten for at gå i gang med at genopdyrke jorden forhindrer titusindvis af mennesker i at skabe en bæredygtig fremtid for sig selv og deres børn.57 Med Polmans gennemgående kritik og Easterlys regnestykke in mente, mener jeg, at det er oplagt at sige, at fremstillingen tjener nogens interesser: Nemlig Folkekirkens Nødhjælps stadige eksistensberettigelse. Saids definition af orientalismen klinger derfor også i baghovedet når man læser ovenstående citat. Som tidligere citeret fra Orientalism definerede Said orientalismen som; ”dealing with it by making statements about it, authorizing views of it, describing it, by teaching it, settling it, ruling over it: in short, Orientalism as a Western style for dominating, restructuring, and having authority over the Orient”58 Selv tiltag som Verdens Bedste Nyheder har en retorik, hvor de ’gode’ nyheder nærmere er en ’mulighed’ end en realitet, og muligheden sættes ofte op imod et eksisterende onde. Kampagnen Verdens Bedste Nyheder er et initiativ, hvis formål er, ”at give befolkningen mere viden om de konkrete resultater af udviklingshjælpen og arbejdet med at bekæmpe global fattigdom.”59 De skriver på deres hjemmeside: ”Susan kom ud fra prostitution”60, ”Piger reddes fra kultpræster”, og de uddyber: ”[E]n                                                                                                                 56 Easterly citeret af Polman p. 42 57 http://www.noedhjaelp.dk/det-goer-vi/her-arbejder-vi/afrika (besøgt 12.06.12). 58 Said p. 3 59 http://verdensbedstenyheder.dk/om-initiativet-og-partnerne/. (Besøgt 14.06.12). På datoen for mit besøg på hjemmesiden var nyhederne hovedsagligt fra august-september 2011. VBN er i august-september 2012 gået i gang med en relancering af kampagnen, hvorfor der i dag øjensynligt er flere og andre nyheder på hjemmesiden. 60 www.verdensbedstenyheder.dk/2011. Nyhed fra 10.08.2011. (besøgt 14.06.12)
  • 29. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 29       hverdag uden frihed men med rituelle danse, tvangsarbejde og seksuelle overgreb er normen for de unge piger, der lever med såkaldte Trokosi-kultpræster. Baptistkirken i Ghana har i samarbejde med baptister i Danmark søgt at hjælpe pigerne […]”61. Andre nyheder lyder: ”Afrikanske kunstnere maler sig ud af fattigdommen”62, ”Vi køber rettigheder til kvinder”63, ”Ingen hiv i vuggegave”64, ”Østafrikas korruption skal sms’es væk”65. Det er en opremsning af en lang række mulige løsningsmodeller, men som dog ikke helt befrier sig fra en negativisme og en centrering omkring fattigdom, sygdom, krig og korruption. Dårligdommene fremstår nærmest som en iboende kraft på kontinentet, som kan købes og forbruges væk af danske givere. Det er samme fortælling, som når protagonisterne i de Hollywoodproduktioner, jeg har fremhævet, giver sig i kast med deres ofte ’håbløse’ forsøg på at redde Afrika, hvor hjælpen, i kraft af protagonisten, kommer ude fra, og ikke inde fra kontinentet selv. Den relation, som sådanne fremstillinger opfordrer til, kalder BOND-rapporten for en ’transaktions frame’: Vesten får rollen som giver mens den afrikanske befolkning bliver den taknemmelige modtager. Transaktionstankegangen sætter BOND-rapporten i forlængelse af, hvad de kalder ’the Live Aid Legacy’ – en dybt forankret arv som går tilbage til Bob Geldorfs Live Aid koncerter i 1985. Inden for transaktionsframen finder fattigdommens sin årsag internt i de fattige lande, og som uafhængig af globale politiske forhold66. Billedet på det afpolitiserede universelle offer Vestens engagement i Afrika kritiseres inden for flere områder og på flere niveauer; som politisk idé, som økonomisk dødvande, og, som særligt relevant for nærværende problemstilling, som en diskursiv magt til at definere og beherske ’den Anden’. Som jeg her har skitseret er der en kritik af for det første de store, massemedierede blockbusterfilm, hvor problemet ifølge Evans og Glenn netop er filmenes store udbredelse, sammen med deres gennemgående udsagn om Afrika som kontinentet uden fremtid og deres eviggørelse af Afrikas problemer. Hos Verdens Bedste nyheder er variationen, at ’ondskaben’ er iboende, men dog mulig at fordrive gennem hjælp udefra.                                                                                                                 61 http://verdensbedstenyheder.dk/2011/09/piger-reddes-fra-kultpr%C3%A6ster/. Nyhed fra 7. 09.2011. (besøgt 14.06.12) 62 www.verdensbedstenyheder.dk/2011. Nyhed fra 7. 09.2011. (besøgt 14.06.12) 63 Ibid 64 Ibid. Nyhed fra 8.09.2011 65 Ibid 66  BOND-­‐rapporten  online  
  • 30. - Julia Andersen -   30   Herigennem får nød- og udviklingshjælp også sin eksistensberettigelse. Dernæst finder vi hos Moyo en økonomisk kritik af nødhjælpen, som en af de største ideer i vores tid – som et politisk korrekt skisma, kun få vil gøre op med. Hos Polman går kritikken på den naive opfattelse af humanitære organisationers gode vilje. Som hun siger i P1- programmet De gode hjerter: ”they are not angels of mercy, they are businesses”67. Denne naivitet mener hun også gælder journalisterne, som velvilligt ser Afrikas lidelser gennem organisationernes øjne. Alt sammen er det kritikker, der går på simplificering og homogenisering. Her peger Polman på den billedlige afpolitisering og dermed universalisering, der foregår i skildringen af ofre. Det eneste, der fremvises, er offereksistensen, som det menneskelige træk, vi kan foreholde os til: Not a single healthy person features in their reports, aside from white aid workers. Africans are guaranteed to be shown tottering half naked through crammed refugee camps. They have nothing to do but wait for Western aid. […] Victims are universal and stripped of anything that might frighten of donors, such as political convictions or tainted pasts. They’re the obvious good guys_’woman and children’, ’the elderly and babies’, ’defenseless civilians’. In these stories they do what you’d expect victims to do. They suffer, full stop.68 Kritikken fra Polman gentager Devika Sharma i DR2-programmet Deadline efter Danmarks Indsamlingen 2012. Hun kritiserer fremstillingen af afrikanere som apolitiske og som universelle ofre, og peger samtidig på, at hvis befolkningen for alvor, på længere sigt, skal engagere sig i global fattigdom, så kræver det en anden strategi og appel end brug af simplificering for at skabe følelsen af medlidenhed: Ud fra de billeder vi så i går, kan vi sige noget om, at de liv vi finder værd at redde, er uskyldige liv. Det er først og fremmest børneliv […]. For eksempel er den type indsamlinger ofte helt rensede for mænd […] og det siger jo noget om, hvilke liv vi gerne vil redde: Det er ikke politiske subjekter med rettigheder; sociale og økonomiske rettigheder. Det er børn, og det er en ret simpel måde, at appellere til os på.69                                                                                                                 67 Polman, L. i interview på P1 ”De gode hjerter”, DR, tilrettelagt af Frank Esmann og Claus Pilehave, 19.12.11 68 Polman: p.41-42.     69 Sharma citeret fra Deadline 22.30, DR2, 04.02.2012
  • 31. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 31       Jeg har fundet, at samme tendens til at fokusere på børn og kvinder gør sig gældende for oversigtssiden over nyheder om Afrika på Verdens Bedste Nyheders hjemmeside70. Der er en klar overvægt af billeder, som forestiller kvinder, børn og handicappede. Ud af 28 illustrerede historier er 18 indenfor kategorien kvinder og børn, mens der ud af de resterende ti historier er fem historier illustreret med billeder af landskab og afgrøder og fem med mænd. Det er endnu et eksempel på en slags afpolitisering, og et fokus på ukontroversielle ofre. ”They suffer, full stop”, uden at give årsagsforklaringer på vold, som også Evans og Glenn finder det i Hollywoods blockbusters. Fremstillingerne appellerer ikke til tilskueren som politisk menneske eller aktiverer en forståelse af de sociale og strukturelle forudsætninger for personernes lidelser. Det hele fremgår meningsløst og uden årsag. Det samme er tilfældet med en række af SOS Børnebyernes fortællinger. Billede 2 og 3 nedenfor er eksempler fra kampagner for SOS Børnebyerne, som vises som spots på blandt andet Politikens hjemmeside og i TV-reklamer.                                                                                                                 70 http://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/?region=19, besøgt 14.06.2012 Billede 2: Annonce for SOS Børnebyerne. www.boernebyerne.dk d. 15.09.12
  • 32. - Julia Andersen -   32   Billede 2 viser det mest sårbare, man kan forestille sig. Et anonymt barn med en bamse. Vi får ikke anden information end at barnet er forældreløst. Billede 3 er båret af historien om Charlotte. Vi får at vide, at Charlottes forældre ikke kunne tage sig af hende, og at hun kommer fra Rwanda. Hun smiler på billedet, fordi hun har fået hjælp Billede 3: Annonce fra SOS Børnebyerne. Set på politiken.dk i juni 2012
  • 33. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 33       af SOS Børnebyerne: ”I dag bor hun i en SOS Børneby i Rwanda og har igen overskud til at smile”. Annoncerne, billede 2 mere end billede 3, er fuldstændigt blottede for historisk og politisk kontekst. Hvorfor var Charlottes forældre syge og fattige? Hvorfor ligger barnet på gaden med sin bamse, og hvor på det afrikanske kontinent? Billederne er eksempler på annoncer, som skal skabe hurtigt blikfang. Derfor kan man argumentere for, at der ikke er plads til uddybninger. På SOS Børnebyernes hjemmeside, kan man dog få en kort historie. Her om krigsbarnet Stephanie: Elfenbenskysten var engang et af de lande i Afrika, der oplevede størst fremgang, men er i dag præget af stor fattigdom, ulighed og arbejdsløshed. I 2010 udbrød der borgerkrigslignende tilstande efter præsidentvalget, og næsten en million mennesker blev tvunget på flugt. En af dem var Stephanies mor. Landsbyer blev brændt ned og folk flygtede fra alt, hvad de havde. Stephanie og hendes lidt ældre søster var efter morens død helt alene midt i kaos. Efter et par uger kom de to søstre heldigvis til SOS-børnebyen i Aboisso. 71 Vi får en historie om fortidig fremgang, og nutidig undergang. Hvad der er koblingen for den negative udvikling ud over uroligheder efter præsidentvalget i 2010 forbliver dog uvist for læseren. På hvilken måde har vestlige institutioner været involveret i landet udover, at SOS Børnebyerne i dag eksisterer som et helle for landets ofre?72 Jeg vil kort vende blikket mod oversættelsesteorien, og se fortællingerne fra SOS Børnebyerne, som en slags oversættelse fra en kontekst til en anden. I bogen Translation in Global News (2009) gennemgår Bielsa og Bassnet et kulturelt skift inden for oversættelsesstudier først i 1990’erne. De fremhæver Lawrence Venuti, der foreslog, at en oversætter har to valg. Enten at tage læseren tilbage til teksten eller at bringe teksten over til læseren. Den første mulighed involverer en slags fremmedgørelse, som forudsætter den kulturelle Anden, sådan at den oversatte tekst aldrig kan opfattes som værende opstået indenfor den kultur, som den nu læses i. Det andet valg involverer, at man adapterer det ’sprog’, som eksisterer i målkulturen. Den kultur, hvor teksten skal læses. Det er en domisticering, Venuti kalder det ’akkulturation’, hvor den nye ’tekst’ sletter sporene af det fremmede, og oversætteren prioriterer behov og forventninger hos målpublikummet frem for kilden. Således konkluderer Bassnett, at ”[i]n news                                                                                                                 71 http://www.sosbornebyerne.dk/Nyheder-og-presse/Seneste-nyt/Pages/Stephanieshistorie.aspx. Besøgt d. 22.9.2012 72 Blandt andet kan nævnes den tidligere kolonimagt Frankrigs rolle og økonomiske interesser i landet og præsidentvalget.
  • 34. - Julia Andersen -   34   translation, the dominant strategy is absolute domistication, as material is shaped in order to be consumed by the target audience, so it has to be tailored to suit their needs and expectations.”73 På sin vis er de fortællinger vi ser fra Verdens Bedste Nyheder og SOS Børnebyerne konstitueret således, at de konsumeres af det vestlige målpublikum. Med Sharmas ord, er det liv, som vi finder det værd at redde. Det er ukomplicerede liv og Børnebyerne taler til modtageren som forbruger – ikke som global borger, og med medlidenheden som primus motor for relationen. Vi tilbydes ingen indsigt – eller selvindsigt – i de politiske strukturer i verden, som fattigdommen og forældreløsheden er symptomer på. Vi skal nu se nærmere på forskellige perspektiver på medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika. Hvilke dynamikker indeholder strategien i forhold til relationer mellem mennesker angående ideer om lighed og social retfærdighed? Afrikafortællinger: Medlidenhedsstrategiens dynamikker Medlidenheden som receptionsæstetik Devika Sharma kommer i Deadline-udsendelsen med den påstand, at når man taler så entydigt til vores medfølelse, som vi for eksempel ser i TV-shows som Danmarks Indsamlingen får det en indvirkning på kvaliteten af vores engagement: ”Medfølelsen er en ret skrøbelig følelse at anlægge politisk engagement på. Der tror jeg, at de humanitære organisationer på sigt ville sikre sig en bredere mobilisering og opbakningen i befolkningen – for der er tydeligvis en opbakning – ved i højere grad [at fremlægge] spørgsmål, som er mere politiske spørgsmål: Retfærdighed, en mere lige fordeling af ressourcer osv.”74 Det er samme konklusion som BOND-rapporten. Det lidende, universelle, afpolitiserede offer skaber medlidenhed. Humanitære organisationer kan ikke udfylde deres virke, hvis ikke borgerne engageres i mere eller mindre grad. Som generalsekretæren fra Folkekirkens Nødhjælp skrev; ”vi spiller på følelserne. Men hvad er alternativet?” Vi skal nu se lidt nærmere på medlidenheden som affekt og begreb i forhold til, at organisationerne benytter den som en narrativ strategi. Man kan finde perspektiver på medlidenhed inden for blandt andet litteraturhistorien, idéhistorien, biologien, religionen, sociologien og psykologien som henholdsvis værdi, strategi og medfødt evne. Samtidig knytter der sig en række                                                                                                                 73 Bielsa E. & Bassnett, S.: Translation in Global News (2009).p. 10 74 Sharma citeret fra »Deadline 22.30,« 04. 02 2012.
  • 35. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 35       abstrakter til begrebet såsom næstekærlighed og retfærdighed. Jeg vil her præsentere begrebet med fokus på, hvordan man kan se medlidenhedstrategien som virkningsfuld rent kontruktionsmæssigt og receptionsæstetisk ved at ty til Aristoteles’ Poetikken. Derudover vil jeg skitsere de moralske og etiske perspektiver, der ligger i medlidenheden inden for en kristen kontekst, samt indsætte medlidenheden i nutidens tid og rum; i modernitetens massemedier og globalisering. Hvorfor er medlidenheden så virkningsfuld som repræsentationsstrategi? Går vi tilbage til antikken finder vi i Aristoteles’ Poetik en gennemgang af frygt og medlidenhed, som de affekter den gode tragedie skulle fremkalde hos tilskuerne. Tragediedramaet fremprovokerede affekterne hos publikum, men befriede dem også for selvsamme affekter gennem katharsis: De blev ’rensede’, og kunne gå lettet derfra. Aristoteles mente, at tragedien skulle fremprovokere ”medlidenhed overfor den ufortjent ulykkeligt stedte”75. Den medlidenhed og frygt tragedien skal vække hos publikum eller læser opnås gennem brug af allerede kendt mytestof samt i selve kompositionen. En ’indviklet’ tragedie skal derfor indeholde peripeti (omslag) og agnorasis (genkendelse). Derfor sker omslaget til ulykke i Sofokles Kong Ødipus (ca. 430 f.v.t.), da Ødipus erkender sin rolle, og genkender sig selv som fadermorder og incestforbryder. Lidelsen, som Aristoteles mener, er den tredje del af plottet (foruden omslag og genkendelse), opstår, fordi publikum har erkendt sagernes sammenhæng længe før den tragiske hero. I tilfældet med Ødipus, kan han hverken gøre fra eller til, men blot udleve sin skæbne, mens han illustrerer sin manglende selvindsigt, når han gang på gang tager fejl af situationen. Det er i den græske antik udtryk for en skæbnebestemt livsanskuelse, som jeg også kan se i de diskurser fra Folkekirkens Nødhjælp, som jeg har fremhævet foroven, hvor der blandt andet stod: ”selv når krige er hørt op, gør landminer og ueksploderet ammunition det livsfarligt at bevæge sig rundt”. Kontinentets elendighed bliver på flere måder en selvopfyldende profeti i sådanne beskrivelser. Hvorfor bliver medlidenhedsstrategien utilstrækkelig som appel til den vestlige borgers globale-sociale engagement? Aristoteles’ poetik kan ses som en receptionsæstetik, hvilket er meget interessant i forhold til den nuværende kritik af lidelsen og medlidelsen i repræsentationer af Afrika. Hos Aristoteles var tragediedramaet ’til’ for tilskueren. Tilskueren skulle føle frygt og medliden for herigennem at blive                                                                                                                 75 Aristoteles. Poetikken, trans. Niels Henningsen (2004). kap. 14 p. 74
  • 36. - Julia Andersen -   36   ’renset’ eller få afløb for selvsamme affekter. Nu finder vi i den offentlige debat en kritik af den midlertidige, pathosfremkaldte katharsis, når den bruges som narrativ strategi i forhold til virkelige, lidende mennesker. Den antikke tragedie havde ikke globalt-socialt ansvar som intention, og hos Aristoteles er den gode tragedie, der fremprovokerer medlidenhed, knyttet til en stram komposition og stereotypificering i brugen af allerede kendt mytestof, hvor hensigten netop er at aktivere affekt. Hensigten er at aktivere publikums følelser, når de erkender det uundgåeligt tragiske. Humanitære organisationers fortællinger, som jeg her vil kalde ’vestlige tragedier om Afrika’, kan således netop være eksempel på den kynisme Zizek peger på, når han siger, at ideologi er det faktum, at vi har erkendt, hvordan virkeligheden ser ud, og i en opfattelse af en politisk neutralitet forestiller os, at vi ikke kan ændre den grundlæggende struktur. Humanitære organisationers medlidenhedsappeller er ikke bygget på en indsigt i de politiske og økonomiske strukturer, som er skyld i uligheden, men blot på symptomerne af uligheden. Det er her vi finder en silhuet af et afrikansk barn som symbol på hungersnød, og en Danmarks Indsamling, som kun viser afpolitiserede, universelle ofre. Verden har fundet sin form. Vi kan ikke ændre den, blot lindre dens symptomer gennem donationer, hvormed vi renses for vores egen frygt og medlidenhed, men ikke bliver klogere eller føler ansvar for årsagerne. I en sådan opfattelse indsættes det enkelte individ som offer for eksterne faktorer. Lidelse og medlidenhed knytter sig i et aristotelsk perspektiv altså som aspekter og affekter ved en bestemt genremæssig form og struktur. Når det gælder politisk engagement kalder BOND-rapporten det for ’cheap engagement’. Også Polman, Sharma, Lang og Millar kritiserer medlidenhedens affektfølelse som et kortvarig politisk og socialt engagement. De kritiserer en repræsentationsform med pathos som den eneste appelform. Det er repræsentationer, som udelader logos og ifølge kritikken, hermed også ethos. Som vi ser i Henrik Stubkjærs indledende citat er det tilsyneladende den eneste mulighed de har at gribe til. Ud over det, jeg citerede i indledningen, skriver Stubkjær: På den ene side ville det være fantastisk, om vi kunne gå ud med fakta i en rapport og dermed få de nødvendige ressourcer til at forebygge katastrofer i tide. Kunne vi det, ville vi gøre det. For nødens personlige ansigt rejser altid spørgsmål om værdighed. Hvem af os ville gerne fotograferes i situationer, hvor vi er afmægtige?76                                                                                                                 76 Stubkjær p. 5
  • 37. Nye fortællinger om Afrika? En kritik af medlidenhedsstrategier i vestlige fremstillinger af Afrika 37       Her adresserer Stubkjær det etiske aspekt af repræsentationen overfor den, der bliver repræsenteret. Det er dog en etik angående repræsentationen, som organisationerne i deres fortællinger forsøger leve med i troen på, at det tjener et højere formål: At hjælpe mennesker, som er i nød nu og her. Det er tilsyneladende ikke muligt at berøre folk og hermed aktivere dem til at give donationer uden brug af medlidenhedsappeller gennem lidelsesfortællinger. Paradokset er dog, som BOND-rapporten konkluderer, at befolkningens tro på globale ændringer af global fattigdom falder. Medlidenhed og det kristne bud om næstekærlighed – en drivkraft I en kristen vestlig kontekst knytter medlidenheden sig også til en bestemt defineret moral og etik. Det, der gør sig gældende i humanitære organisationers medlidenhedsappel, særligt i kraft af deres ofte kristne fundament, er opfattelsen af medlidenheden som en drivkraft77. Medlidenhed er i en kristen sammenhæng et udtryk for næstekærlighed, som den udspilles i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Næstekærligheden har en religiøs oprindelse, men er i moderniteten approprieret til universel fornuft. Schopenhauer fortsatte i Die Welt als Wille und Vorstellung (1819) i en kristen tradition og gjorde medlidenheden til selve moralens grundlag. Den havde for Schopenhauer karakter af medlidelse – en tilstand, hvor mennesket identificerer sig med det lidende medmenneske og dermed er ude over sin egen individualitet, og for en stund befriet for sin egen lidelse. Også hos Scopenhauer er der tale om en midlertidig tilstand, en midlertidig befrielse for egen lidelse og skyld. Jeg mener således, at der er et sammenfald mellem at se medlidenheden som en del af en genremæssig receptionsæstetik (Aristoteles) og som et moralsk grundlag (kristen etik). Der er et sammenfald, hvor næstekærligheden og medlidenheden, både i tilfælde med Aristoteles og hos Schopenhauer, er knyttet til ’giveren’ mere end ’modtageren’ af kærligheden. Både når det angår genre/repræsentationsform og moralske perspektiver. Samme pointe havde også Zweig i sin tvedeling af medlidenheden som jeg citerede i indledningen. Et tredje perspektiv, som jeg finder særligt vigtigt i forhold til nutidige repræsentationer af Afrika er at situere medlidenheden i forhold til massemedier og globalisering.                                                                                                                 77 For eksempel skriver Folkekirkens Nødhjælp på deres hjemmeside: ”Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn” Se www.noedhjaelp.dk/om-os/hvem-er-vi
  • 38. - Julia Andersen -   38   Medlidenhed og næstekærlighed på medierede, globale præmisser I essaysamlingen The Neighbor [Am.]: Three Inquiries in Political Theology (2006) undersøger Slavoj Zizek, Erik L. Santner og Kenneth Reinhard om medlidenheden er mulig i en globaliseret, teknologisk verden. De tager afsæt i næstekærligheden som historisk fænomen og dernæst om næstekærlighed er mulig i vores globaliserede, medialiserede samtid. De forsøger at gentænke ’næsten’ i lyset af det 20. Århundredes uhyrligheder: “After the slaughters of World War II, the Shoah, the gulag, multiple ethnic and religious slaughters, the explosive rise of slums in the last decades and so on, the notion of the neighbor has lost its innocence”78 Forfatterne påpeger endvidere, at et valg af ’næsten’ også altid involverer et fravalg, hvilket præcis er den situtation som udviklingsorganisationer og donorregeringer står i: ”[E]ven the most exclusive account must face the inevitable question of the choice of one particular neighbor over another, for to love any one neighbor is surely to fail to love another.”79 Dernæst påpeger forfatterne også, at der er en refleksivitet i buddet om næstekærlighed i og med man skal elske, som man elsker sig selv: Skal man forstå sin næste som en forlængelse af selvet; som en som mig, eller inkluderer det også den fremmede, måske endda fjenden? Zizek spørger i sit bidrag til essaysamlingen, ”Neighbors and Other Monsters: A Plea for Ethical Violence”, til; ”hvem er i virkeligheden næsten?” Hans udgangspunkt er psykoanalysen, og særligt Jacques Lacan. Derfor tyr han til Lacans svar, som er, at ”the neighbor is the Real”. Den Virkelige Næste er ligeså sårbar, skrøbelig, uhyrlig og fejlbarlig, som man selv er. Zizek konkluderer derfor, at buddet om at ’elske sin næste’, og den tilsvarende prædiken omkring lighed, tolerance og universel kærlighed: ”are ultimately strategies to avoid encountering the neighbor”80. Ifølge Zizek udelukker idealistiske anråbelser af næstekærlighed nemlig den faktiske mulighed for at elske næsten som en Virkelig Anden. For Zizek er det, at undgå mødet med en enkelt og konkret indsigt i Næsten grundet en aversion overfor ens egen skrøbelighed og mangel, som spejles i den anden. Undvigelsen af den Virkelige Næste forklarer humanitære tiltags popularitet, hvilket ligger i deres iboende paradoks, hvor man kan ’elske’ fra en afstand uden at blive personligt involveret:                                                                                                                 78 Zizek, Santner & Reinhard p. 3 79 Ibid p. 6   80 Zizek, S. & Daly, G. Conversations with Zizek (2003) p. 72