Grafisk produktion af årsberetninger og levering af færdig tryksag. Med BSM Reklame er din tryksag i trygge hænder!
Denne typer opgaver kan vi også løse for din virksomhed.
Kundemagasiner, personaleblade, årsberetninger m.m.
Kogebog for TSU - BSM Reklame leverer også gerne den grafiske identitet til d...
ÅRSBERETNINGER - BSM Reklame leverer den grafiske identitet
1. Epokegørende analyse
af sammenhæng mellem
kost og trafiksikkerhed
SIKKERHED
& SUNDHED
BAG RATTET
2. Indhold
Resumé 3
Sådan foregik undersøgelsen . 4
Overraskende resultater 5
1. Et enkelt sundt måltids betydning for reaktionsevnen 6
2. Betydningen af længere tids kostomlægning
og en jævn
måltidsrytme for blodsukkerniveau og reaktionsevne. . 7
3. Betydningen for chaufførens humør af at spise sundt over
længere tid og samtidig holde en jævn måltidsrytme . 8
4. Kostens betydning for blodtrykket . 9
5. Kostens betydning for indholdet af kolesterol i blodet 10
6. Kostens betydning for risikoen for at blive
ramt af hjertekarsygdomme og perspektivering . 11
3. SIKKERHED OG SUNDHED BAG RATTET
TSU ÅRSBERETNING 2008/09
3
Der er en sammenhæng mellem det, man
spiser, og ens reaktionsevne i trafikken.
Det er en af hovedkonklusionerne i en
undersøgelse af kostens betydning for
trafiksikkerhed, psykisk trivsel og risikoen
for hjertekarsygdomme blandt lastbil-chauffører.
Undersøgelsen er gennemført som led i et
EU-projekt med overskriften ’Sikkerhed
og sundhed bag rattet’, som TSU Simula-torcenter
A/S (ejet af Transportsektorens
Uddannelsesfond) har gennemført i
Region Syddanmark i perioden august
2007 til april 2008.
Ændring af den faste måltidsrytme hos en
gruppe lastbilchauffører resulterede efter
12 dages kostændring i, at deres reakti-onsevne
i gennemsnit viste sig at være 16
% hurtigere end en kontrolgruppe, der
spiste, som de plejede i de 12 dage. Sam-tidig
medførte den faste måltidsrytme,
at chaufførerne oplevede en mindre grad
af ’vrede’ og havde tendens til at føle sig
mindre ’trætte’ og mere ’veloplagte’.
Bedre helbred på kun 12 dage
Undersøgelsens anden hovedkonklusion
er om muligt endnu mere interessant
end ovennævnte. Som udgangspunkt
afslørede undersøgelsen, at overraskende
mange raske chauffører faktisk havde et så
højt blodtryk, at det krævede behandling.
Samlet havde 52 % af de 23 chauffører,
som deltog i undersøgelsen, et forhøjet
blodtryk af mild grad eller herover. Men
5 personer havde et så højt blodtryk, at
man normalt ville anbefale medicinsk
behandling.
Efter bare 12 dages kostomlægning lyk-kedes
det imidlertid at forbedre helbreds-tilstanden
hos de deltagende chauffører
i en sådan grad, at andelen af chauffører
med forhøjet blodtryk var faldet til 30 %,
og der var kun 2, som fortsat havde et så
højt blodtryk, at det krævede behandling.
Kostens sammensætning er afgørende
De 18 chauffører, som fulgte kostpro-grammet,
var delt i to undergrupper. Den
ene spiste efter Hjerteforeningens tal-lerkenmodel
(HTM), og den anden spiste
efter en videnskabeligt dokumenteret
alternativ tallerkenmodel (ATM).
Ved nærmere analyse viste det sig, at
blodtrykket var reduceret hos netop de
personer, som i forsøgsperioden levede
efter den alternative tallerkenmodel,
mens der ikke skete væsentlige ændringer
hos dem, som levede efter Hjertefor-eningens
tallerkenmodel eller befandt sig
i kontrolgruppen. Det tyder på, at den
alternative tallerkenmodel er bedre til
at modvirke forhøjet blodtryk og derfor
tilsyneladende reducerer risikoen for
udvikling af hjertekarsygdomme bedre
end Hjerteforeningens tallerkenmodel,
konkluderer forskerne.
Sund og regelmæssig kost
giver mindre kolesterol i blodet
Herudover viste analysen, at såfremt
chaufførerne spiser 3 hovedmåltider og
3 mellemmåltider om dagen efter enten
HTM- eller ATM-modellen, så æn-dres
blodets fedtsammensætning fra at
være sygelig til ikke at være sygelig. Før
forsøget havde 74 % af de 23 deltagende
chauffører et forhøjet kolesterolindhold
i blodet. Efter forsøget var antallet redu-ceret
til 39 %. Her kunne der ikke kon-stateres
nogen særlig forskel på effekten
af HTM- og ATM-modellen. Begge tal-lerkenmodeller
er altså lige velegnede til
at reducere kolesterolindholdet i blodet.
Væsentlig mindre risiko for
hjertekarsygdom
De observerede ændringer i blodtryk og
kolesterol er langt bedre end forventet.
Sammenfattende viser undersøgelsen, at
chaufførerne ved indtagelse af 6 måltider
dagligt med en ernæringsrigtig sam-mensætning,
på 12 dage kan reducere
risikoen for at få et alvorligt tilfælde af
hjertekarsygdomme inden for 10 år med
en faktor 0,7.
RESUMÉ
4. SÅDAN FOREGIK UNDERSØGELSEN
Der deltog 23 chauffører i undersøgelsen,
som løb over 14 dage. Alle deltagerne var
som udgangspunkt sunde og raske. Den
yngste deltager var 35 år og den ældste var
49 år. Gennemsnitsalderen for deltagerne
var 42 år.
Før-test
Samtlige deltagere mødte fastende til før-testen
– dvs. at de ikke havde spist eller
drukket andet end vand 3 timer før testen.
Ved før-testen fik deltagerne ved ankom-sten
målt deres reaktionsevne. Det skete
dels i TSU’s lastbilsimulator og dels ved
hjælp af en standardiseret reaktionstest.
De to målinger foregår således:
• I lastbilsimulatoren kører chaufføren med
en konstant fart på 90 km/t, da vejen
pludselig bliver spærret af en forhindring.
Reaktionsevnen bliver herefter målt som
den tid, der går fra forhindringen bliver
synlig til chaufføren begynder at bremse.
• Ved den anden test bliver reaktionstiden
målt ved, at pegefingeren skal flyttes fra én
knap til en anden, når en rød indikator-lampe
begynder at lyse. Reaktionstiden
bliver herefter målt som den tid, der
går fra lampen begynder at lyse til den
ønskede knap bliver rørt.
12 dage
1 dag
1 dag
før-test
efter-test
Kostgruppe
3 hovedmåltider
2 mellemmåltider
Kontrolgruppen
ingen kost ændringer
5. SIKKERHED OG SUNDHED BAG RATTET
TSU ÅRSBERETNING 2008/09
5
Ligeledes ved ankomsten fik deltagerne
taget blodprøver med henblik på at måle
deltagernes blodsukkerniveau og blodets
indhold af forskellige former for kole-sterol.
Endvidere blev deres højde og
vægt, samt kroppens fedtprocent, fedtfri
masse (FFM) og Body Mass Index (BMI)
registreret.
• Fedtprocent
• Fedtfri masse (FFM)
• Body Mass Index (BMI)
Endelig skulle deltagerne vurdere deres
humør ved at svare på 65 spørgsmål, hvor
svarene tegner et billede af, i hvilken grad
man er anspændt, deprimeret, vred, træt,
forvirret eller veloplagt.
Herefter fik deltagerne serveret et sundt
og ernæringsrigtigt hovedmåltid, og
halvanden time efter fik de på ny taget en
blodprøve og målt deres reaktionsevne.
Formålet med denne del af testprogram-met
var at undersøge, om et enkelt sund
måltid har indflydelse på reaktionsevnen.
Sidst, men ikke mindst, blev deltagerne
i undersøgelsen tilfældigt placeret i to
hovedgrupper:
• Kostgruppen, der bestod af 18 personer.
Kostgruppen foretog i de 12 efterføl-gende
dage en kontrolleret kostomlæg-ning,
hvor de udover at spise sundt også
skulle leve efter en jævn måltidsrytme
med 3 hovedmåltider og 2 mellemmål-tider
pr. dag.
• Kontrolgruppen, der bestod af 5
personer. Kontrolgruppen spiste i de 12
dage, som de plejede og uden at ændre
måltidsrytme.
Kostgruppen blev yderligere inddelt i to
undergrupper, hvor 10 personer spiste
efter Hjerteforeningens tallerkenmodel
(HTM) og 8 personer spiste efter en
alternativ tallerkenmodel (ATM). Forskel-len
på de to tallerkenmodeller er vist i
nedenstående diagram.
De 12 dage
Inden de 18 deltagere i kostgruppen blev
sendt hjem fra før-testen, fik de hver især
45 minutters individuel kostvejledning. I
løbet af de næste 12 dage fik de endvidere
leveret sund og ernæringsrigtig mad til tre
hovedmåltider og 2 mellemmåltider pr.
dag. Maden var sammensat på en sådan
måde, at kostprogrammet var nemt at
følge. Og da det ikke skulle være en kur,
kunne den enkelte chauffør til enhver tid
kontakte en kostvejleder og søge råd og
vejledning om justering af kosten.
Efter-test
Efter de 12 dage mødtes kostgruppen og
kontrolgruppen igen for at få deres reakti-onsevne
og humør testet, ligesom alle igen
fik taget blodprøver.
6. Det første overraskende resultat af under-søgelsen
viste sig allerede efter før-testen.
Før-testen afslørede nemlig, at overra-skende
mange af deltagerne faktisk ikke
var så raske, som de selv troede.
Ud af de 23 tilfældigt udvalgte ’raske’
deltagere i undersøgelsen havde 12
personer eller 52 % et for højt blodtryk
af mild grad eller herover ved projektets
start. Faktisk havde 5 personer et så højt
blodtryk, at man normalt ville anbefale
medicinsk behandling.
Samtidig havde 17 af de 23 deltagere eller
74 % et forhøjet kolesterolindhold i blo-det.
Det vil sige, at de har for meget fedt i
blodet, hvilket øger risikoen for udvikling
af hjertekarsygdomme.
Det har overrasket forskerne, at så mange
ud af en tilfældigt udvalgt gruppe chauf-fører,
havde et for højt blodtryk og kole-sterolindhold
i blodet. Det svarer til, at
hver anden chauffør i Danmark har et for
højt blodtryk uden at vide det. Og tre ud
af fire chauffører har for meget kolesterol
i blodet.
Omregnet til antal personer svarer det til,
at ca. 25.000 chauffører går rundt med et
forhøjet blodtryk, og for næsten 11.000
af dem er blodtrykket så højt, at det
egentlig kræver behandling. Tilsvarende
lider ca. 37.000 chauffører af et for højt
indhold af kolesterol i blodet.
I øvrigt kan resultaterne af undersøgelsen
inddeles i 6 hovedkonklusioner, som
beskrives nærmere i de følgende afsnit:
1. Et enkelt sundt måltids betydning for
reaktionsevnen.
2. Betydningen for chaufførernes
reaktionsevne af at spise sundt over
længere tid og samtidig holde en jævn
måltidsrytme.
3. Betydningen for chaufførens humør
af at spise sundt over længere tid og
samtidig holde en jævn måltidsrytme.
4. Kostens betydning for blodtrykket.
5. Kostens betydning for indholdet af
kolesterol i blodet.
6. Kostens betydning for risikoen for at
blive ramt af hjertekarsygdomme og
perspektivering.
OVERRASKENDE RESULTATER
1. ET ENKELT SUNDT MÅLTIDS
BETYDNING FOR REAKTIONSEVNEN
Et af formålene med undersøgelsen var
at undersøge, om ens reaktionstid bliver
påvirket af at spise et enkelt større måltid.
Det blev undersøgt ved at sammenligne
deltagernes reaktionsevne ved ankomsten
til før-testen (altså efter en faste-periode
på mindst 3 timer) og igen 1½ time
efter, at de havde spist et ernæringsrigtigt
hovedmåltid. Tilsvarende blev deltager-nes
blodsukkerniveau målt før og efter
måltidet.
Efter måltidet var blodsukkerniveauet
hos deltagerne gennemsnitligt steget med
8 %. Ifølge lærebøgerne kan et kraftigt
stigende blodsukkerniveau medføre
døsighed. Men deltagernes reaktionstid i
lastbilsimulatoren var helt uændret hen-holdsvis
før og efter måltidet. Og faktisk
var reaktionstiden ved fingertesten en
smule hurtigere efter måltidet.
Forskernes konklusion er, at et enkelt
sundt måltid ikke påvirker reaktionsti-den.
Forskerne bemærker dog, at tidligere
undersøgelser har tydet på, at usund kost
muligvis forlænger reaktionstiden. Derfor
vil forskerne ikke udelukke, at reaktions-tiden
nedsættes efter et usundt måltid.
7. SIKKERHED OG SUNDHED BAG RATTET
TSU ÅRSBERETNING 2008/09
7
2. BETYDNINGEN AF LÆNGERE TIDS KOSTOMLÆGNING
OG EN JÆVN MÅLTIDSRYTME FOR
BLODSUKKERNIVEAU OG REAKTIONSEVNE
Et af hovedformålene med projektet var
at undersøge, om længere tids kostomlæg-ning
og en stabil måltidsrytme medfører
et mere stabilt blodsukkerniveau, samt
om dette påvirker reaktionsevnen.
Blodsukkerniveauet
Langtidsblodsukkeret, der i lægesprog
hedder sukkerhæmoglobin, giver et bil-lede
af, hvor høje blodsukker-værdierne
har været i gennemsnit de seneste to-tre
måneder. Det er derfor, nogle kalder det
for sladreblodsukkeret. Langtidsblodsuk-keret
ligger normalt mellem 4,3 - 6,3 %
hos personer uden diabetes (sukkersyge).
Et højt tal tyder på et ustabilt blodsuk-kerniveau,
hvilket sender kroppen på
overarbejde og øger risikoen for bl.a.
sukkersyge. Samtidig øger et stærkt
svingende blodsukkerniveau risikoen for
perioder med døsighed og uopmærksom-hed,
hvilket kan få fatale følger i trafik-ken.
Et lavt tal tyder derimod på et stabilt
blodsukkerniveau, og al erfaring viser, at
kroppen fungerer bedst, hvis blodsukker-niveauet
er stabilt.
Hos deltagerne i undersøgelsen blev
blodsukkerniveauet blev undersøgt ved
at sammenligne langtidsblodsukkeret ved
før-testen og efter-testen hos chaufførerne
i henholdsvis kostgruppen og kontrol-gruppen.
På 12 dage faldt langtidsblodsukkeret
med 2 % i kostgruppen, mens der ikke
skete ændringer i kontrolgruppen. Selv-om
marginalerne er små, er der statistisk
belæg for at konkludere, at kostomlæg-ningen
og den stabile måltidsrytme har
givet personerne i kostgruppen et mere
stabilt blodsukkerniveau.
Reaktionsevnen
Kostomlægningen og måltidsrytmens
indvirkning på reaktionsevnen blev på til-svarende
måde undersøgt ved at sammen-ligne
resultaterne af reaktionsevnen ved
før-testen og efter-testen for henholdsvis
kostgruppen og kontrolgruppen.
Og her var der virkelig forskel på resulta-terne
før og efter hos de sunde chauffører.
Når det gælder fingertesten var reaktions-tiden
efter de 12 dage blevet væsentligt
hurtigere i kostgruppen, mens der ikke
skete væsentlige ændringer i kontrolgrup-pen.
I lastbilsimulatoren medførte de 12 dages
kostomlægning og ændret måltidsrytme
en 5 % hurtigere reaktion for kostgrup-pen,
mens der ikke var nogen effekt på
kontrolgruppen. Sammenligner man
ændringen i reaktionsevnen hos kost-gruppen
og kontrolgruppen viser det sig,
at kostgruppen efter de 12 dage reagerede
hele 16 % hurtigere end kontrolgrup-pen.
Dette kan ifølge forskerne skyldes et
reduceret udsving i blodsukkerniveauet
hos kostgruppen.
1 knap højre
Kost
Kontrol
Kost
Kontrol
Kost
Kontrol
Kost
Kontrol
300
200
150
100
50
0
Bevægelsetid (ms)
250
2 knapper højre 1 knap venstre 2 knapper venstre
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Efter
Efter
Efter
Før
Før
Før
Før
Efter
Før
Efter
Kost
Reaktion
Kontrol
8. 3. BETYDNINGEN FOR CHAUFFØRENS HUMØR
AF AT SPISE SUNDT OVER LÆNGERE TID OG
SAMTIDIG HOLDE EN JÆVN MÅLTIDSRYTME
Måltidsrytmen og den sunde kosts
indvirkning på chaufførernes humør blev
vurderet ved hjælp af et spørgeskema,
som indeholdt 65 spørgsmål. På bag-grund
af svarene er det muligt at udregne
en ’humør-score’, som er inddelt i 6
humørtilstande: Anspændt, deprimeret,
vred, veloplagt og forvirret.
Resultatet af humørundersøgelsen viste,
at chaufførerne i kostgruppen oplevede
mindre vrede efter de 12 dage med sund
kost og jævn måltidsrytme. Samtidig
havde chaufførerne mindre tendens til at
føle sig trætte, ligesom de generelt følte
sig mere veloplagte.
Chaufførerne i kontrolgruppen følte sig
derimod mere forvirrede og havde ten-dens
til at føle sig mindre veloplagte efter
de 12 dage på almindelig kost.
Anspændt Deprimeret Vrede Veloplagthed Træt Forvirret
Kost
Kontrol
Kost
Kontrol
Kost
Kontrol
Kost
Kontrol
Kost
Kontrol
Kost
Kontrol
60
50
40
30
20
10
0
Humør-score
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Før
Efter
Efter
Efter
Efter
Før
Før
Før
Før
Efter
Efter
Før
Før
Efter
Efter
Før
9. SIKKERHED OG SUNDHED BAG RATTET
120
100
Diastole (mmHg) 40
TSU ÅRSBERETNING 2008/09
80
60
20
9
Efter bare 12 dages kostomlægning var
andelen af chauffører med forhøjet blod-tryk
faldet fra 52 % til 30 %.
Samtidig var antallet af chauffører, der
havde et så højt blodtryk, at det krævede
behandling, faldet fra 5 til 2.
Ved en nærmere analyse viste det sig, at
blodtrykket var faldet hos de chauffører,
som havde levet efter den alternative tal-lerkenmodel
(ATM), mens der ikke var
sket væsentlige ændringer hos de chauf-fører,
som levede efter Hjerteforeningens
tallerkenmodel (HTM) eller som befandt
sig i kontrolgruppen.
Resultaterne af denne del af undersøgel-sen
tyder på, at den alternative tallerken-model
er bedre til at modvirke forhøjet
blodtryk end Hjerteforeningens tallerken-model.
180
160
140
120
100
80
60
40
0
HTM ATM KGr
20
Systole (mmHg)
Før
Efter
Før
Efter
Efter
Før
A
0
Før
Efter
Før
Efter
A
Efter
Før
HTM ATM KGr
120
100
80
60
0
HTM ATM KGr
20
Diastole (mmHg)
40
Før
Efter
Før
Efter
Efter
Før
B
4. KOSTENS BETYDNING FOR BLODTRYKKET
Blodtrykket måles i en enhed, der heder
millimeter kviksølv (mmHg). Det angives
med to tal, for eksempel 120/70 (udtales:
120 over 70). Det højeste tryk kaldes det
systolisk blodtryk, og det laveste tryk kaldes
det diastoliske blodtryk. Hvis blodtrykket
er højere end 140/90, har man forhøjet
blodtryk.
10. 5. KOSTENS BETYDNING FOR INDHOLDET AF
KOLESTEROL I BLODET
Total kolesterol 5.8 4.8 5.2 4.5 5.6 5.4
Kolesterol er et af kroppens fedtstof-fer.
HTM-gruppen ATM-gruppe Kontrol-gruppe
Før Efter Før Efter Før Efter
Kolesterol og et andet fedtstof, som
kaldes triglycerid, er vigtige byggesten for
kroppen. Man taler imidlertid om både
skadeligt kolesterol (LDL-kolesterol),
som kan medvirke til udvikling af
åreforkalkning, og gavnligt kolesterol
(HDL-kolesterol), som har en beskyt-tende
virkning. Tilsammen udgør de to
former for kolesterol det totale kolesterol-indhold
(T-kolesterol) i blodet. Et ideelt
T-kolesteroltal ligger på under 5,0, mens
et ideelt LDL-kolesterol tal ligger på
under 3,0.
Et forhøjet kolesterolindhold i blodet er
ikke i sig selv en sygdom, men forholdet
mellem det skadelige og det gavnlige
kolesterol har betydning for risikoen
for at få åreforkalkning og dermed for
udvikling af hjertekarsygdomme. Jo mere
det gavnlige kolesterol udgør af det totale
kolesterol, jo mindre er risikoen.
Ved før-testen havde 17 af de deltagende
chauffører i TSU’s kostundersøgelse (74
%) et forhøjet total kolesterolindhold,
mens 16 havde et forhøjet indhold af det
skadelige LDL-kolesterol i blodet.
Efter 12 dages kostomlægning var antal-let
af chauffører med et forhøjet total
kolesterol faldet til 9 (39 %) og antallet
af chauffører med et for højt indhold
af skadeligt kolesterol var halveret til 8
personer. For kontrolgruppen var der
ingen markante ændringer fra før-testen
til efter-testen.
Som det fremgår af ovenstående tabel
resulterede både Hjerteforeningens taller-kenmodel
(HTM) og den alternative tal-lerkenmodel
(ATM) i, at såvel den totale
mængde af kolesterol, som indholdet af
skadeligt kolesterol i blodet blev reduceret
fra et sygeligt til et ikke sygeligt niveau.
En nærmere analyse af tallene viser dog,
at Hjerteforeningens tallerkenmodel er
særlig velegnet til at sænke indholdet
af farligt kolesterol i blodet. Men til
gengæld er den alternative tallerkenmodel
bedre til at sikre et højt indhold af det
gavnlige kolesterol. Det betyder, at der
ikke er nogen forskel på effekten af de to
tallerkenmodeller, når det gælder forhol-det
mellem det gavnlige og det skadelige
kolesterol.
Skadeligt
LDL-kolesterol
3.6 2.9 3.2 2.7 3.1 3.2
Gavnligt
HDL-kolesterol
1.5 1.4 1.3 1.3 1.2 1.2
Triglycerider 1.4 1.2 1.5 0.9 2.6 2.3
Total
Kolesterol
LDL
Kolesterol
HDL
Kolesterol
Tri-glycerider
LDL-K
HDL-K
Procent af før
120
100
80
60
40
20
0
HTM
ATM
KGr
HTM
ATM
KGr
HTM
ATM
KGr
HTM
ATM
KGr
HTM
ATM
KGr
11. SIKKERHED OG SUNDHED BAG RATTET
TSU ÅRSBERETNING 2008/09
11
6. KOSTENS BETYDNING FOR RISIKOEN FOR
AT BLIVE RAMT AF HJERTEKARSYGDOMME
OG PERSPEKTIVERING
Sammenholdes ændringerne i blodets
fedtsammensætning hos chaufførerne i
kostgruppen med faldet i blodtrykket er
hovedkonklusionen af TSUs kostundersø-gelse
meget klar:
På kun 12 dage er det lykkedes at reduce-re
10 års risikoen for at få fatale hjertekar-sygdomme
med en faktor 0,7, mens der
ikke er sket noget i kontrolgruppen. Sagt
på en anden måde, så har kostgruppen
bevæget sig fra at have en højere risiko
end normalt for deres alder til at have en
normal risiko.
At det på mindre end to uger er lykkedes
at forbedre chaufførernes reaktionstid,
helbredstilstand og humørtilstand har
i høj grad overrasket forskerne. De
observerede ændringer i blodtryk, LDL-kolesterol,
HDL-kolesterol og triglycider
er langt bedre end forventet. Resultaterne
er således bedre end hvad man har opnået
efter 52 ugers kontrolleret diæt hos Dia-betes
2-patienter i andre kontrollerede
forsøg.
Det har dog samtidig overrasket for-skerne,
at så høj en andel af en tilfældigt
udvalgt gruppe af principielt raske chauf-fører
faktisk havde et behandlingskræven-de
højt blodtryk eller kolesterolindhold
i blodet
Enormt potentiale for samfundet
Tager man de samfundsmæssige briller
på, ligger der et enormt potentiale i det
modelapparat, som er blevet anvendt i
forbindelse med undersøgelsen. Resulta-tet
viser, at det kan lade sig gøre at flytte
risikoen for hjertekarsygdomme markant,
ligesom man vil kunne undgå et antal
ulykker i trafikken.
Vejen videre frem
Analysen peger på, at det kan være svært
at købe sund mad på cafeterier og lande-vejskroer.
Derfor ønsker TSU, at bran-chen
nu må fokusere på chaufførernes
mulighed for at spise sundt i hverdagen.
Det kan fx gøres ved at lave madpak-keordninger
og lignende, men også ved
at påvirke cafeterierne, så chaufførerne i
fremtiden kan købe sund mad i løbet af
deres arbejdsdag.
Om forskerne bag undersøgelsen
Post. doc. cand. scient. PhD Jens Steen
Nielsen er ansat ved Sygehus Nord, Køge
sygehus, Center for muskelforskning
under Klinisk Biokemisk Afdeling. Han
har tidligere været ansat ved University
College Sjælland, Ankerhus og Institut
for Idræt og Biomekanik på Syddansk
Universitet. Selv har Jens Steen Nielsen
en baggrund som både højdespringer,
badmintonspiller og –træner på topplan.
Bach. scient. Mette-Marie Linding er
indehaver af firmaet Be-you Healthcare
i Vejen. Hun har state for leveringen af
kost til deltagerne i undersøgelsen samt
den intensive coaching og support af del-tagerne.
Mette-Marie gennemførte i 2005
en jordbundsundersøgelse, som ligger til
grund for den nu videnskabeligt doku-menterede
undersøgelse. Undersøgelsen
fra 2005 indikerede en klar sammenhæng
mellem lastbilchaufførers kostindtagelse
og deres evne til at optræde sikkert i
trafikken. Endvidere har Mette-Marie
Linding været medforfatter til henholds-vis
en kogebog og en koge- og sundheds-bog
– begge udgivet af Transportsektorens
Uddannelsesfond i henholdsvis 2005 og
2007.
12. Hovedkontor:
ATL/BSC Gods
Dansk Industri
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Tlf. 33 77 33 77 – Fax 33 77 46 11
www.tsu.dk
Vejle-kontor:
Transportsektorens
Uddannelsesfond
TSU Simulatorcenter A/S
Centerbakken 3, DTC
Postboks 2050
7100 Vejle
Tlf. 76 42 98 00 – Fax 75 82 53 05
FORMÅLET MED TRANSPORTSEKTORENS UDDANNELSESFOND
• Etablering af fælleskurser og andre former for fællesuddannelse af Medlemmer af 3F, samt
virksomhedsrepræsentanter inden for områder relevante for det fremtidige transportom-råde.
• Afholdelse af konferencer m.v. for repræsentanter fra virksomhedernes ledelse og 3F-med-lemmer
om fremtidigt uddannelsesbehov og uddannelsessystemer i relation til transport-sektorens
udviklingsmuligheder.
• Etablering af ”forsøg” med henblik på tilvejebringelse af erfaringer og viden omkring nye
undervisningsformer og uddannelsesindhold.
• Forskning vedrørende fremtidige kvalifikations- og uddannelsesbehov.
• Iværksættelse af støtte til studierejser og studieophold i udlandet.
FONDENS MÅLSÆTNING
• At TSU skal have en sådan størrelse, at der kan ydes en effektiv udviklingsstøtte til nye ud-dannelsestiltag
inden for såvel leder som medarbejderuddannelse.
• At TSU skal medfinansiere EU-projekter i den udstrækning, danske uddannelsesinstitutio-ner,
specielt Transportbranchens Uddannelsescenter A/S, er medinteresseret heri.
• At TSU´s midler først og fremmest kommer 3F- ansatte i ATL-medlemsvirksomheder til
gode.
FORMÅLET MED TSU SIMULATORCENTER A/S
• At udvikle og gennemføre uddannelsestilbud til transportvirksomhederne inden for trafik-sikkerhed
og økonomisk kørsel.