Some of the work done through my bachelor in Design and Innovation.

1. Address Akademivej 100, 212B
2800 Kgs. Lyngby
Denmark
Contact +45 22770613
andreas_593@hotmail.com
linkedin.com/in/andreasjessen
Page 1/5Andreas Krogh Jessen
Portfolio
This portfolio shows some of the work done at DTU, through the education; Design & Innovation.
In the course “41618 CAD for designingeniører”, the task was given to model a known object of own choice, in the CAD software Creo Parametric. Together
with a fellow student, we modeled a turbo charger for car engines. The renderings are done in SolidWorks.
Andreas Krogh Jessen
Productdesigner
Portfolio
Semester: 3rd
Course: 41618 CAD for design engineers
Group: 2 Persons
Grade: 12
1. CAD Design

2. Address Akademivej 100, 212B
2800 Kgs. Lyngby
Denmark
Contact +45 22770613
andreas_593@hotmail.com
linkedin.com/in/andreasjessen
Page 2/5Andreas Krogh Jessen
Portfolio
This portfolio shows some of the work done at DTU, through the education; Design & Innovation.
In the course “41737 Design of plastic products”, the task was given to design a USB-stick. The team desided to take on the task, of making a
waterproof and robust USB-stick for ex. wildlife photographers. The task was futhermore to design the molds for the USB, place the tools inlet and
ejectors, choose a material Etc.
Andreas Krogh Jessen
Productdesigner
Portfolio
Semester: 6th.
Course: 41737 Design of plastic products
Group: 4 Persons
Grade: 10
2. Plast Design + Mold tools

3. Address Akademivej 100, 212B
2800 Kgs. Lyngby
Denmark
Contact +45 22770613
andreas_593@hotmail.com
linkedin.com/in/andreasjessen
Page 3/5Andreas Krogh Jessen
Portfolio
This portfolio shows some of the work done at DTU, through the education; Design & Innovation.
On the first semester of my masters, I worked together with fellow students in the course “42071 Product devlopment in an organiza-
tional context”, to make a “costumer decision journey” (CDJ). The CDJ was made in coorporation with the danish headphone manufac-
turer, Jabra. Jabra needed the CDJ for inspiration to expand their market and increase their sales. The CDJ was presented in a large
Andreas Krogh Jessen
Productdesigner
Portfolio
Semester: 7th
Course: 42071 Product devlopment in an
organizational context
Group: 6 Persons
Grade: 7
3. Graphical presentations
CUSTOMER JOURNEY - JABRA -
COMMUTING BY AIRPLANE
The Customer Decision Journey is based on the super-commuters traveling a distance of more than 180 miles (290 km) by plane
to and from work. In Copenhagen airport, these business purpose commuters corresponds to 43 % of all passengers. The typical
user is between 28 and 40 years old and has a household income of minimum 649.000 DKK.
Product development in an organizational context, 42071
Group 14
Andreas Jessen S133681 ,Arjun Punnum S150918, Carlos Jarque S162959, David Lavmand S133671, Kasper Nielsen S133707, Rashid Mahmood S127840
Check-In
Counter
Self-service
Mobilephone
Computer/internet
31%
22%
31%
16%
3
Transport to airport
Bus
Taxi
Metro
Car
Train
14%
23%
36%
3%
21%
3
Pre-purchase
- 90% of customers say buying decisions are influenced by online reveiws
Post-purchase
Moment of purchase
Losing old ones
New technology
Impulse purchase
Special offer/sale
Triggers to purchase
25% 25%
12%
38%
Choice of research
Try in physical store
Online research
Don’t research
Ask freinds/collegues
50%
18%
18%
14%
“Yes, I cannot wait”
“I would buy cheap ones at the air-
port and buy better when I get home”
“No I would not”
References
Would you make a purchase at the airport?
33% 50%
17%
Choice of headphones
Mobilephone
earbuds
Exclusive headphones
no-brand headphones
37%
13%
50%
Place of purchase
Online
Physical store
62.5%
37.5%
- Views of product review videos have grown 50% year over year5
1
Noise isolation Noise cancelling
6% -7%
Portabillity Quality VS. Price
Common considerations before purchase2
CPH airport triggers
544 advertising screens
Mobile appWebsite
Social media
Shop.cph.dk 125+ Shops
3
9 9
9
9 9
- 25% of customers change their mind, while in a checkout
line, due to last-minute research on their mobile device4
Wired VS. Bluetooth (US)
90%
45%
0%
2013 2014 2015 2016
Bluetooth Headphone Revenues (US)
Wired Headphone Revenues (US)
6
Quantity of different types of
headphones sold
3%7%
22%
30%
38%
Others
Over ear
On ear
Wireless
Intra ear
5
- 48% of consumers said that the most critical time to gain their loyalty is
when they make their first purchase or begin service8
10
10
11
11
11
10
7
- Airlines already have ≈ 356 million loyalty members
- 87% of shoppers want more loyalty programs
- 54% of Shoppers would be brand loyal if they were rewarded
- Shoppers enter loyalty programs if they get discounts on next purchase (55%)
- Shoppers exit loyalty programs if it is to hard to earn point for rewards (54%)
- Loyalty programs increases revenue by ≈ 5-10-%
- Loyalty program membert buys ≈ 5-20% more frequently from the same brand
Transfer flight
Transport to airport Check-in Security Waiting Boarding During flight Arrival Leaving airport
Emotional Journey
Key triggers
Use headphones for
handfree communication
A lot of noise
Change transporta-
tion/change line
Service announcements at
public transport/car radio
“I pay for the fast lane in
order to have better time”
Have to remove all
elctronics and metal
Headphonewires gets
tangled + charger
Communication (not fast
lane)
“I can show my ticket from
my phone”
Collect headphones from
luggage before take-off
Communication/show
passport
Alot of people at small
space
Announcements
“I am so tired of all
the announcements ”
Crying babies
Movies
Kids kicking the seats
Constant noise from
plane
Customs/Clearence
Check post/immigration
Shopping
Orientation/adapting to
new environment
Luggage
- Noise
- Crying babies
- Possible long waiting
Long walk from plane to
luggage
Public transportation
Noise
Waiting in line
Car rentals / taxis
- Waiting time
Relative picking up
- Waiting time
- Noise
Communication with
person at counter
Use phone to check-in
Noise and lots of people
Queue with annoying
people
90% percent enter at least
1 shop at the airport
Bad working environment
(Too manypeople + noise)
Not enough time to work
Advertising for taxfree
shops
Personal shopping experi-
ence - customer knoes it
is quality
1: Product reveiws: Retrieved from http://marketingland.com/survey-customers-more-frustrated-by-how-long-it-takes-to-resolve-a-customer-service-issue-than-the-resolution-38756
2: Common considerations before purchase. Retrieved from (http://www.headphonesunboxed.com/best-headphones-for-airplane-travel/)
3: Cph airport Triggers & Transport to CPH Airport & Check-in . (n.d.). Retrieved from https://www.cph.dk/globalassets/om-cph/key-facts--figures-2015.pdf
4: Google Consumer Surveys, , United States, n=1130. (2015, April). Retrieved from https://www.thinkwithgoogle.com/articles/i-want-to-buy-moments.html
5: Quantity of different types of headphones sold. Retriced from https://brandsaudit.files.wordpress.com/2012/10/graphs.jpg
6: The real reason why Headphone Jacks are history. (n.d.). Retrieved from http://www.digitalmusicnews.com/2016/09/09/apple-dropping-headphone-jacks-reason/
7: U.S Costumer Loyalty Program . (n.d.). Retrieved from https://colloquy.com/latest-news/2015-colloquy-loyalty-census/
8: Custumer loyalty programs: Stats, Facts and Opinions. (n.d.). Retrieved from http://hyken.com/customer-loyalty/customer-loyalty-programs-stats-facts-and-opinions/
9: Based on our own survey at CPH aitport (≈30 interveiws).
10: Facts about loayalty programs: Retrieved from http://www.socialannex.com/blog/2016/02/05/ultimate-customer-loyalty-statistics-2016/
11: Facts about loayalty programs: Retrieved from http://blog.accessdevelopment.com/customer-loyalty-statistics-2015-edition

4. Address Akademivej 100, 212B
2800 Kgs. Lyngby
Denmark
Contact +45 22770613
andreas_593@hotmail.com
linkedin.com/in/andreasjessen
Page 4/5Andreas Krogh Jessen
Portfolio
This portfolio shows some of the work done at DTU, through the education; Design & Innovation.
On the 5th semester in the course “41050 Product/service-systems”, my team and I analysed a smartphones “life” from cradle to grave,
in order to determine it’s environmental footprints. The results was presented in a double A0-sized poster.
Andreas Krogh Jessen
Productdesigner
Portfolio
Semester: 5th
Course: 41050 Product/service-systems
Group: 6 Persons
Grade: 12
4. Graphical presentations
SMARTPHONE GENERATION ‘12: Produktlivsgalleri
IN
Energi
Plastik
Metaller
Glas
IN
Energi
Transport
Emballage
IN
Sendemaster
Serverstationer
Opladning(Energi)
Reservedele
IN
Energi
Samlet produkt
Emballage
Oplader
IN
Energi
Malm
Råolie
Kemikalier
OUT
Tungmetaller
Drivhusgasser
OUT
Drivhusgasser
OUT
Drivhusgasser
OUT
Energi
Drivhusgasser
OUT
Tungmetaller
Drivhusgasser
Spildevand
I fremstillingen af en mobiltelefon
indgår næsten halvdelen af det
periodiske system. Dette kræver
udvinding og fremstilling af mange
forskellige stoffer, metaller og
kemikalier.
Vigtige miljøeffekter
Forbrug og tab af ikke fornybare
ressourcer(Globalt)
Indvirkning på drivhuseffekten
(Globalt)
Udslip af kemikalier(Regionalt)
I produktionen af smartphones indgår
mange delkomponenter fra mange
forskellige underleverandører. Dette
betyder at der opstår mange
produktionssystemer, som alle har
miljøpåvirkninger.
Vigtigste miljøeffekter
(Globalt)
Når produktet er emballeret skal det
fragtes fra produktionsområdet videre
ud i verden. Dette foregår først ved
rederi, og derefter med
distributørerne
Vigtigste miljøeffekter
(Globalt)
I brugsfasen af vores smartphone
indgår en lang række systemer der er
nødvendig for at benytte telefonens
mange funktioner. Brugerens vaner
længe telefonen oplades.
Vigtigste miljøeffekter
(Globalt)
Nogle brugere smider telefonen til
forbrændingen, nogle til
elektronikadskillelse, andre sælger
eller giver den til genbrug men langt
midlertidig deponi i bunden af
skuffen.
Vigtigste miljøeffekter
materialer (Globalt)
forbrænding. (Globalt)
MATERIALER DISTRIBUTION BRUG BORTSKAFFELSEPRODUKTION
I dag er smartphonen blevet hvermandseje og hos nogle nærmest et
ekstra organ. Dette betyder,, at der på verdensplan er rigtig mange
smartphones i brug. Den teknologiske udvikling gør, at der er stor
udskiftning på smartphone markedet, rigtig mange smartphones skal
derfor udfases på den ene eller anden måde. Vi vil her præsentere
den miljømæssige påvirkning af produktionen, brugen og afskaf-
felsen af smartphones.
Overgangen fra almindelige telefoner til smartphones har ændret
de pligt- og positioneringsegenskaber teleproducenterne oprindelig
mødte. Den funktionelle enhed er dermed også blevet mere omfat-
tende end før. Pligtegenskaberne for en telefon fra 2012 er angivet
nedenfor, men idag er allerede mange positioneringsegenskaber fra
2012 blevet omdannet til pligtegenskaber.
Indledning
Aktørnetværk
Universaldyder
Energiforbrug
Sekvensmodel
Tradeoffs
Konklusion
Livscyklus
Møder
Disponeringer
MEKA
Samlede omkostninger
Levetid
Køb af ny telefon
Løbende vedligeholdelse
Sansynlighed for reperation
Teleselskab
% Skade
Bruger
Målgruppe
Selvservicering
For brugeren kan omkostningerne ved
løbende at vedligeholde sin telefon være
-
foner. I denne beslutning har producentens
disponeringer omkring servicering, bruger-
ens egne holdninger og evner samt tele-
selskabets servicepolitik en betydning.
For teleselskaberne er økonomien den
afgørende faktor, når det besluttes om en
telefon skal repareres eller kasseres. Bru-
geren har ofte et mere personligt forhold til
deres telefon og er derfor mere tilbøjelig til
at reparerer deres telefon.
Brugerne har forskellige holdninger til ser-
vicering af deres telefon. Nogle vil intet
have med det at gøre, andre vil selv kunne
lode nye dele på indmaden. Det er for
producenten derfor en afvejning mellem
de forskellige mulige målgrupper.
Reparation vs. udskift
Økonomi vs. personligt forhold
Ønske om selvservicering
Gennem de forskellige modeller og analysemetoder har det vist
sig, at brugeren disponerer for de væsentligste
miljøeffekter. Selve brugsfasen står for størstedelen af energifor-
bruget og dermed også CO2-udledningen. Andre
miljøeffekter viser sig ved bortskaffelsen, hvor mange brugere
vælger at smide smartphonen i skraldespanden i stedet for at
-
brugere blot telefonen midlertidigt i en skuffe, derhjemme, hvo-
refter de til sidst oftest vælger at skrotte den helt uden om gen-
brugscentrene.
Sekvensmodellen viser det forløb som en telefon indgår i, fra den ankommer til brugeren til, at den bliver bortskaffet. Modellen viser
hvilke forskellige hændelser der kan opstå ved forskellige scenarier.
Aktørnetværket viser de mest relevante aktører i mobiltelefonens livs-
forløb og de udvekslinger der sker imellem dem. Mellem aktørerne
sker der udvekslinger af penge og materialer, men der sker også
service- og informationsudvekslinger.
Brugeren er den største aktør i dette netværk, da brugeren har
-
geren har dog mulighed for at samle mange af disse ydelser et sted,
fx. hos et teleselskab, der både sælger, tilbyder service via internet,
hotlines og tilbyder reparation af mobiltelefonen. Nogle teleselskaber
tilbyder en bytte service, hvor bytteprisen fra en brugt telefon trækkes
fra ved købet af en ny og på den måde kan teleselskaberne stå for af-
Skemaet over universaldyderne, viser de vigtigste fokusområder for
smartphoneproducenter. Grundet miljøstandarder og -regulering vil
miljøeffekter ved materialebrug være en væsentlig faktor, som smart-
phoneproducenter ikke kan ignorere. Den hurtige teknologiske ud-
vikling indenfor smartphones gør, at en smartphone skal være mere
-
vedet muligt og helst meget af det på én gang. Dette har betydning
for energiforbruget i brugsfasen.
Det viser sig samtidig at en del af de steder, der ikke er fokus på,
også er områder, hvor der kan opstå uhensigtsmæssige møder.
F.eks. er der ikke er noget fokusområde inden for bortskaffelses-
fasen, hvilket også er i den fase, hvor vi har fundet nogle af de
primære miljømæssige problematikker.
designfasen og har konsekvenser for de resterende faser.
Vi har også fundet frem til, at brugerne har et andet forhold til
energiforbruget af deres smartphone i forhold til elforbruget i
hjemmet. Dette kan have noget at gøre med, at der i et stykke
tid har været en miljødiskurs, med netop fokus på strømbespar-
else i hjemmet.
Gennem kontakten til smartphoneproducenter har vi fundet frem
til, at de oftest ikke har et klart billede af smartphonens sidste
livsfase, bortskaffelsen. Denne observation lægger op til hvor et
fokus kan være, når vi skal gennemtænke et produkt/service sys-
tem
skaffelsen og genbrugen af produktet.
Aktørnetværket giver overblik over samspillet mellem aktører, hvilket
kan bruges til at kortlægge breakdowns og muligheder for forbedringer
i evt. produkt- servicesystem.
Et af de observerede problemer hos brugeren er, at opfattelsen af
strøm er anderledes for mobile produkter end for stationære produk-
ter. Bærebare mediers strømforbrug opfattes ikke lige så miljøskadeligt
som et stationært produkt, netop fordi det mobile produkt ikke har en
kontinuerelig opkobling til elnettet.
Ødelagt telefon
Vedligeholdelse
Vedligeholdelse
Bruger
Miljøeffekter
- Energiforbrug
- Materialespild
- Materialebrug
Telefon
Demontering
Genbrugssytem
Stena-mand
Miljøeffekter
- Energiforbrug
- Materialespild
- Drivhusgasser
Ny telefon
Ny telefon
bliver købt
Anskaffelse
Ung bruger
Miljøeffekter
- Energiforbrug
- Materialespild
- Drivhusgasser
Telefon
Telefon bliver
smidt ud
Forbrænding
Mekaniker/Bruger
Miljøeffekter
- Energiforbrug
- Materiespild
- Drivhusgasser
Telefon
Overladning af
telefon
Energiforsyning
Bruger
Miljøeffekter
- Energiforbrug
Rå
stof udvind
ingUn
der leveren
dør
Producent
S
ony butikk
er
F
orbrændin
g
G
enbrugspl
ads
D
emonterin
g
Sony butik
ker
T
eleselskabe
r
Mo
bil forhand
ler
Bruger
S
ony suppor
t
Service
Breakdown
Penge
Materialer og komponenter
Information
Bytte serv
ice
Samlet produk
t
Kompone
nter og råmaterialer
Reservedele
Designer
Forsikring/
TeleselskabBrugerUng bruger Stena-mand
MATERIALER DISTRIBUTION BRUG BORTSKAFFELSEPRODUKTION
Designer gør det vanskeligt
for brugeren selv at vedlige-
holde sin telefon, herunder
skift af batteri, skærm, etc.
Producenten udsender en
ny telefon som får brugeren
til at udskifte sin gamle
telefon.
Designeren bruger farvet
plastik og gør det svært at
adskille telefonen. Dette gør
det svært at genbruge tele-
fonen.
Forsikrings-og teleselskaber
afgører ved hvilken skade-
sprocent telefonen repare-
res eller skrottes.
Miljøeffekter
Omkostninger
Kvalitet
Fleksibilitet
Risici
Gennemløbstid
Effektivitet
BortskaffelseBrugDistributionProduktionMaterialer
Materialer
Energi
Kemikalier
Andet
Udvinding Produktion Brug Bortskaffelse
Jern: 0.7 MJ
Alu: 2.6 MJ
PC: 3.5 MJ
Øvrige metaller: 10 MJ
I alt: 16.8 MJ
Minearbejdere lider under
dårlige arbejdsforhold
Ressourser fra belastede
områder
Brug af knappe ressourcer
Mange forskellige materialer
Unødvendigt stort materiale-
forbrug til emballage
Ozon-forgiftning
CO2: 1.8 Kg (0.8 fra guld)
Cyanid
Materialespild
Slid på produktions-
apparater
Belastende arbejdsmiljø
Distribution
Spild af ressourcer på
omfattende embalage
Skib: 20 Kg/t (2.8g/tlf)
Lastbil: 26 Kg/t (3.6g/tlf)
Brændstof pr. fragtenhed
Reservedele v. rep.
Opladning: 39.4MJ
Telenetværk
Datacentre
Dataopkobling
Materialespild v.
deponering
Forbrænding af plast:
-1 MJ
Genbrug af metaller:
-13.3 MJ
Humantoksisitet (bly)
Giftige ionforbindelser
(kobber)
Giftige gasser
Skemaet her tager udgangspunkt i produktlivsforløbet
for én telefon, med en levetid på 2 år. Vi går ud fra at
telefonen oplades hver dag i to timer med en effekt på
7,5 W.
-
jøeffekterne ved de forskellige faser ved at opdele
dem i kategorierne: (M)aterialer, (E)nergi, (K)emikalier
og (A)ndet.
Dette skaber klarhed over hvor de relevante miljøef-
Ud fra skemaet kan det udledes at ca. 85% af den
energi som forbruges under materialeudvindingsfasen
ken hentes tilbage ved en ordentlig genbrugfase/for-
brændingsfase.
Energifordelingsdiagrammet viser et
gennemsnitligt livsforløb af en smartphone.
Diagrammet tydeliggør at energiforbruget og
CO2-udledningen er klart størst under brugs-
fasen. Samtidig er der i undersøgelsen kun
taget højde for selve telefonens elforbrug ved
daglig opladning, og ikke det elforbrug der
sker når f.eks. store mængder data sendes
over internettet. Vi ser bort fra dette, da det
gennem designet af produktet eller produkt-
servicesystemet.
Derudover tager diagrammet kun højde for
energi- og CO2 forbruget og ikke miljøef-
fekterne ved forbruget af knappe ressourc-
er, tungmetaller i drikkevandet og lignende.
Det er her bortskaffelses/genbrugsfasen har
størst betydning.
0
50
100
150
Materiale Fremstilling Transport Brug Bortskaffelse EOL potentiale
Energifordeling ved 2 års brug (MJ)
Én mobil på 2 år To mobiler på 2 år
0
7.5 kg
8.0 kg
120
Gruppe 3 - Af Andreas Krogh Jensen s133681, Martin Kirk Johansen s133666, Kristian Weber Priesum s133667, Pelle Kirkeskov Knudsen, Rasmus Norré Sørensen s133684
Pligtegenskaber
- Internet (app-store lign.)
- Ringe
- SMS´e
- Højttaler
- Kamera
- GPS
- Etc.
Genbrug
Produktion
Fase: Bortskaffelse
Fase: Brug
Sendemaster, m.m
Defekt
reservedele
Rest
Gensalg
Teleselskab
Rep/service
UdfasningAlm. brugKøb af
telefon
Hjemme-
deponi
Skralde-
spand Forbrænding
AdskillelseGenbrugs-
station

5. Address Akademivej 100, 212B
2800 Kgs. Lyngby
Denmark
Contact +45 22770613
andreas_593@hotmail.com
linkedin.com/in/andreasjessen
Page 5/5Andreas Krogh Jessen
Portfolio
This portfolio shows some of the work done at DTU, through the education; Design & Innovation.
Through my education, I have developed a range of different prototypes, both functional- and working prototypes. I have also done
different experimental setups as proof of concept or for data collection. Especially through the course “41030 Mechatronics Engineering
Design”, I have been trained in the discipline of rapid prototyping, which involves 3D printing, laser cutting, assembling of different
electronics, soldering, programming with Arduino Etc.
An experimental setup was needed in order to collect
data from a small accelerometer sensor, which should
be used to detect attempted burglary.
This splitflap display is a working prototype, which
collects weather data from the internet, and displays
it by turning the “flaps”.
This small 3D printed “gun” can be used as a flash-
light by continuously pulling the trigger, generating
power with a small motor.
This setup, with the programable electronics platfrom,
Arduino, measures humidity in the surrundings, and
stores the data on an SD-card.
Andreas Krogh Jessen
Productdesigner
Portfolio
Semester: 4th
Course: 41030 Mechatronics Engineering
Design
Group: 5 Persons
Grade: 12
4. Prototyping
630
510
1310
1190
710
950
400
160
1
2 3
4