Article.

1. 12.5.2015 Weekendavisen
http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/2 1/4
FORSIDE AVISEN BØGER LIV OM OS ABONNEMENT PRINT
Indland Udland Studerende Abonnement På E­Avisen Gaveabonnement Kundeunivers Udgivelseskalender Søgeord SØG
Danmarks Radio.
Musikchefen for P3 og P6
Beat, Lars Trillingsgaard,
omtales af mange som den
mest magtfulde mand i
dansk musik. Ene mand
bestemmer han over den
musik, der spilles på
kanalerne. Det har affødt en
markant ensretning og
populisme i
musikdækningen, mener en
række kritikere.
KULTUR UGE 19 | 2015 AF IBEN FOSS
Lytternes ekkorum
Forestil Dem, at De tænder deres radio, og der bliver sat et nummer på, De ikke
kender. Hvor mange sekunder går der, før De skifter kanal? Fem, ti eller tyve
sekunder? Eller lytter De gladeligt videre, fordi De elsker tonerne af ny musik?
Hvis De tilhører sidstnævnte gruppe, kan De prale af at være eventyrlysten, men til
gengæld er De i mindretal. De fleste radiolyttere vil nemlig gerne høre musik, de
kender i forvejen, og deres tålmodighed er kort, især i en tid, hvor man som det
nemmeste i verden kan høre musik på internettet og diverse streamingtjenester
som Wimp og Spotify. Dette forhold er et vilkår, som alle danske radiostationer på
den ene eller anden måde er tvunget til at forholde sig til. Også Danmarks
licensbetalte radiokanaler.
En af dem er P3, som i årets første kvartal har haft gennemsnitligt 2,2 millioner
lyttere om ugen, og er den mest hørte radiokanal i Danmark næst efter P4. P3s
betydning for den rytmiske musik herhjemme er svær at overvurdere. P3
samarbejder med festivaler som Smukfest, transmitterer fra Roskilde Festival, står
for det årlige prisuddelingsshow P3 Guld og sætter fokus på vækstlaget med tiltag
som ’Ugens Uundgåelige’ og Karrierekanonen. At slå igennem på P3 som musiker
betyder desuden Kodapenge på bankkontoen og oftere en kortere vej til
festivaljobs og fyldte koncertsale.
For at holde på lytterne har P3 blandt andet valgt den strategi at spille
musiknumre, som lytterne kender og kan identificere sig med. Og hvis ikke lytterne
kender numrene, så gentager man i stedet de nye numre så mange gange, at man
hurtigt kommer til det. Musikken, som spilles på P3, bliver med få undtagelser
udvalgt af musikchefen Lars Trillingsgaard, der har været P3s musikchef gennem
11 år. Han lytter hver uge til mellem 300 og 600 numre, hvoraf han håndplukker en
række numre, der sættes på såkaldte playlister. Det er i reglen disse playlister, som
bestemmer, hvilke numre de forskellige værter kan spille i deres programmer – og
de kan således ikke frit vælge eller sammensætte musikken. Der er ganske vist
blevet genintroduceret et playlisteudvalg for nylig, hvor musikchefen sammen med
skiftende værter på programmerne diskuterer nye tendenser og potentielle numre
til playlisterne. Men det er udelukkende et diskussionsforum. Lars Trillingsgaard
tager beslutningerne.
Lars Trillingsgaard har således en så magtfuld position, at flere i branchen
beskriver ham som den mest magtfulde mand i dansk musik. At én mand har så
meget magt, over så lang tid, kan godt være et strukturelt problem, hvilket mange
har hvisket om i krogene igennem årene. Få har dog ytret direkte kritik af
musikchefen. Indtil for nylig. Man vejer sine ord på en guldvægt, for som en fra
pladebranchen fortæller, vil alle musikere gerne have chancen for at komme i
radioen.
Men Lars Trillingsgaard beskrives også af sine kritikere som meget dygtig. Han
kan høre, hvornår noget bliver et hit, ofte lang tid før andre. Han kan skaffe høje
lyttertal, og han har turdet satse på danske kunstnere som MØ og The Minds of 99
ved at sætte dem i heftig rotation. Musikeren og tidligere vært på P6 Beat Kristian
Leth mener eksempelvis, at Trillingsgaard har forvaltet sin magt enestående godt
på P3 og taler ligefrem om »oplyst enevælde«.
Sådan er det imidlertid ikke alle i branchen, der har det. En række tidligere og
nuværende medarbejdere taler blandt andet bekymret om en markant musikalsk
ensretning både af P3 og lillesøsterkanalen P6 Beat, som Lars Trillingsgaard
overtog musikstyringen af i 2012. DAB­kanalen P6 Beat var ellers tænkt som det
skæve alternativ til P3 for musikelskere, der skulle spille og formidle de mere
smalle genrer, der ikke var plads til på P3.
Men efter lave lyttertal, som i en periode lå helt nede omkring 14.000 om ugen, fik
Trillingsgaard overdraget ansvaret for P6 Beat og kreerede nye playlister ud fra
samme principper som på P3. Hvilket vil sige mere genkendelighed, mere
homogenitet og flere gentagelser, populært sagt flere alternative hits som
eksempelvis Nirvanas ’Smells Like Teen Spirit’.
Det betød på den anden side, at der blev skåret i den grundige musikformidling af
den smalle og alternative musik – og det virkede efter hensigten. I dag tre år efter
Cookie­ og privatlivspolitik
Brugernavn:
Adgangskode:
LOG IND
Registrér | Glemt adgangskode
Websitet anvender cookies for at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere OK

2. 12.5.2015 Weekendavisen
http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/2 2/4
omlægningen ligger P6 Beats ugentlige lyttertal i årets første kvartal på 89.000, og
lyttetiden er mangedoblet fra 3­4 minutter til 20 minutter om dagen pr. lytter.
Spørgsmålet er så bare, om det er gået ud over kvaliteten og den musikalske
mangfoldighed.
En del af kritikken går nemlig på, at DRs licensbetalte radiokanaler er de eneste på
radiomarkedet, der har penge til at sørge for, at den smalle musik og grundige
musikformidling bliver dækket. Også selvom man ikke kan mønstre høje lyttertal.
Det er man fra DRs side uenig i. Radiochefen, Tor Arnbjørn, mener, at der er
grænser for, hvor lille et publikum en statsfinansieret radiokanal kan være bekendt.
P6 Beats redaktør, Gustav Lützhøft, udtrykker det således: »Vi er en radiokanal,
ikke et podcast­ eller kunstprojekt.«
Inden for branchen – og fra medarbejdere på DR – lyder det imidlertid, at der
mangler en vision for, hvad man vil med musikken på DR. Og vel at mærke en
vision, der ikke bare er at få flere lyttere. Som den tidligere radiovært på P6 Beat
Jan Sneum spørger: »Alle betaler licens, men spørgsmålet er, om musikken altid
skal være foralle. Eller om ’alle’ også kan betyde, at den smalle eller alternative
musik har ret til spilletid. Hvor er for eksempel den arabiske musik eller
punkmusikken?«
Sneums tidligere kollega på P6 Beat Anders Lundby Brixen, kendt som Tue Track
fra den danske rapgruppe Malk de Koijn, stiller sig også meget kritisk over for den
retning, P6 Beat har taget siden 2012, hvor Lars Trillingsgaard blev musikchef. I
dag er radioværten Casper Bach Hegstrup ved at blive kørt i stilling som
musikansvarlig for kanalen, men det overordnede ansvar ligger stadig hos
Trillingsgaard. I Brixens øjne har omlægningen af kanalens profil medført, at P6
Beat er begyndt at lyde som P3, og det er et problem, mener han – ikke fordi han
har noget imod P3, men fordi DR skal kunne favne alsidigheden: »Lad P3 være
dem med de mange lyttere, og lad P6 Beat være den eksperimenterende kanal.«
Le Gammeltoft, der har været vært på P3 og P6 Beat, retter en mere generel kritik
af musikstyringen på begge kanaler, fordi de topstyrede playlister fratager
radioværternes mulighed for selv at bestemme over den musik, de spiller. Det
medfører i hendes øjne både ensretning og dårligere musikformidling. Som hun
formulerer det: »Når man har en passioneret begejstring for musik, er det svært at
formidle playlister, når man hver dag skal fortælle de samme historier om det
samme nummer. I en periode spillede jeg hver dag det samme James Blake­
nummer, fordi det var playlistet. Jeg var ved at blive sindssyg.« I dag har Le
Gammeltoft startet sin egen internetbaserede radiokanal, Heartbeats.
Hvis man præsenterer denne kritik, rettet primært fra tidligere radioværter, for
musikchefen Lars Trillingsgaard, afviser han den prompte som musiksnobberi af
værste skuffe: »Jeg har generelt svært ved at forstå værter, som har mere travlt
med, hvad de selv synes er vigtigt, i stedet for at forstå lytterne,« siger han.
– Det er vel, fordi værterne opfatter sig selv som nogle, der ved mere om musik
end mange lyttere? Er der noget i vejen med at opdrage lytterne musikalsk?
»Nej, men det skal være på en måde, hvor lytterne ikke har sat sig hen til radioen
for at blive belært af en professor i musik,« siger han. »Vi har prøvet at få mere
musik ind, som er umiddelbart lettere at afkode.« Det er med andre ord lytterne,
der har magten.
Men har lytterne nu også magten? Er det ikke snarere Lars Trillingsgaard, der har
magten til at påvirke lytterne og lytternes smag? For ikke at nævne den danske
musikbranche? Disse spørgsmål rejser blandt andre musikeren Henrik Marstal og
Le Gammeltoft i to særskilte kronikker i Politiken.
De mener, at ansættelser af DRs musikchefer burde være tidsbegrænsede, netop
for at undgå, at chefens musikalske præferencer skal dominere radiomarkedet.
Over for Weekendavisen uddyber Le Gammeltoft, at ingen kan være objektive i
deres musikvalg. Denne holdning bakkes op af flere tidligere værter på kanalerne,
heriblandt musikredaktør og anmelder på Information Ralf Christensen, der var
vært på det nu nedlagte P6 Beat­program ’Album’ sammen med Kristian Leth. Han
siger: »Efter at have siddet som musikchef i mere end ti år, må det være svært at
undgå, at der bliver dannet nære – og dermed også uheldige – forbindelser til
bestemte mennesker i musikbranchen, som kan påvirke ens dømmekraft.«
Denne indstilling har Lars Trillingsgaard svært ved at forstå. Han kan ikke gå ind på
den præmis, der hedder, »at musikchefer som udgangspunkt er småkorrupte og
uprofessionelle«, og at de derfor kun skal kunne bestride posten en afgrænset
tidsperiode.
At musikchefstillinger på DR ikke er tidsbegrænsede, ser medieforsker og lektor på
Københavns Universitet Henrik Søndergaard heller ikke noget underligt i. Det bliver
ifølge medieforskeren først problematisk, hvis en musikchefs personlige

3. 12.5.2015 Weekendavisen
http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/2 3/4
Forside Avisen
Overblik
Lydavis
E­Avis
Arkiv
Penkowa­sagen
Per Brandt­sagen
Koldkrigssagen
Sass Larsen­sagen
Artikelserie fra Fyn
Bøger
Aktuelle
Søg bog
Oversigt
Anmeldere
Litteraturpris
Liv
Om LIV
Læserrejser
Læsernes vinklub
Læsernes filmklub
VidensUniverset
Weekendavisens
Madklub
Om os
Historien
Medarbejdere
Bogudgivelser
Kontakt os
Annoncer
Abonnement
Indland
Udland
Studerende
Abonnement på E­avisen
Gaveabonnement
Kundeunivers
Udgivelseskalender
præferencer har betydning for musikvalget og på de råd, han giver til musikere, der
gerne vil i rotation på radiokanalernes playlister. DR skal ifølge loven, forklarer han,
»afspejle« og »reflektere« det eksisterende musikalske landskab, ikke forme det.
Derfor bør DRs musikchefer kun give overordnede beskrivelser af, hvilken slags
musik de vil prioritere og ikke konkrete anvisninger.
Hvad angår de personlige præferencer afviser Lars Trillingsgaard, at hans
musiksmag spiller ind på, hvilke numre han vælger til playlisterne. Han har faktisk
ikke nogen musiksmag, siger han. »Jeg får musik nok på arbejdet. Bageren spiser
heller ikke særlig mange stykker wienerbrød.«
– Men du må da have nogle musikalske præferencer?
»Ja, men jeg tror, de er sådan ret brede.«
– Det er måske farligt at røbe dem, fordi musikere så kan anklage dig for at være
genrepartisk?
»Præcis. Så vil de sige ’han hader bare hiphop’. Der er mange, der tror, at det
handler om min musiksmag. Det gør det ikke. Vi udvælger musik på baggrund af,
hvad vi tror, der interesserer lytterne. Det er mere på laboratorie­niveau, at jeg
hører en sang. Jeg kan godt høre energien i en sang, og om den har et ekkorum
hos lytterne.«
I forhold til den hårfine balance, der skal eksistere for en musikchef mellem
overordnet kritik og konkrete ændringsforslag, udtaler Lars Trillingsgaard, at »vi
afholder os i 999 millioner af tilfældene fra at sige ’hvis der var et ekstra omkvæd
her’ eller ’det er da sjovt, som den saxofon ikke lige passer ind’«. Netop dét med
saxofonen er ikke grebet ud af luften.
I 2008 kunne Nyhedsavisen fortælle, at den danske popsanger Rasmus Nøhr og
hans pladeselskab Playground havde droppet deres originale version af
singlenAlderspræsident, fordi der var en saxofonsolo på, som ikke var faldet i god
jord hos P3. Det ville hjælpe på chancerne, hvis de lavede en radioudgave uden
saxofon. Efter den besked fjernede Nøhr og pladeselskabet soloen, og nummeret
kom i radioen.
Playgrounds radioansvarlige både dengang og i dag, Lewis Colston, fortæller, at
Playground aldrig direkte er blevet bedt om at ændre noget i sangene i løbet af de
ti år, han har været pladeselskabets kontaktperson til Danmarks Radio. »Men det
bliver sagt, at ’et nummer passer ret godt til os, men lige dét her stykke er vi måske
ikke så glade for’.« Men det gør DR ikke længere.
Lars Trillingsgaard forklarer, at han efter episoder som omtalte Rasmus Nøhrs
saxofonsolo opdagede, at det er meget svært at have en diskussion med nogen
om et nummer, når de taler med P3: »Hvis vi siger ’kunne man gøre sådan her?’,
så gør de det, og får lavet nummeret om. Og vi skal jo principielt bare sige ja eller
nej til et nummer. Det blev opfattet som et krav, vi fremsatte, så derfor afholdt vi os
fra det. Det var en fejltagelse.«
Ikke desto mindre synes han, det er ærgerligt, at det altid skal handle om hans og
P3s magt. »Jeg synes, det handler om, at vi tager et kæmpe ansvar for ny dansk
musik og nye artister,« siger han og fortsætter: »Det nemmeste ville være at lægge
sig ned på maven og sige, at alle skal have et play.«
– Men grunden til, at der stilles spørgsmål ved jeres magt, er jo, at I laver public
service­radio, der finansieres af skatteborgerne?
»Ja, men jo mere I bliver ved med at fokusere på magt, indflydelse, korruption og
’illuminati’, og jeg ved ikke hvad, så lad os lige prøve at se på, hvad vi udretter for
dansk musik i løbet af et år. Desuden er det ikke en magt, vi har raget til os. Vores
indflydelse skyldes dels, at vi gør det godt, dels at vi er de eneste, der gør det.«
Ophavsret Privatlivspolitik Generelle
handelsbetingelser
Weekendavisen Pilestræde 34 DK­1147 København K. CVR: 25337654

4. 12.5.2015 Weekendavisen
http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/2 4/4