Roskildeguide 2009

1,841 views
1,742 views

Published on

0 Comments
0 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

No Downloads
Views
Total views
1,841
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
5
Actions
Shares
0
Downloads
2
Comments
0
Likes
0
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Roskildeguide 2009

  1. 1. Roskilde Festival 2009 - et alternativt program ©Musikbibliotek.dk
  2. 2. INDHOLDFORTEGNELSE Roskilde Festival 2009 - År 7 for Den onde fætters hik deluxe.................3 1. Stilliste - Af samtlige navne på Roskilde 2009 .............................................5 2. Pavilion Junior .......................................................................................................................8 2.01. Pavilion Junior – Hip hop ....................................................................................8 2.02. Pavilion Junior – Indie.........................................................................................8 2.03. Pavilion Junior - Metal.......................................................................................10 2.04. Pavilion Junior – Pop............................................................................................11 2.05. Pavilion Junior – Reggae ....................................................................................13 2.06. Pavilion Junior - Rock .........................................................................................13 2.07. Pavilion Junior - Verdensmusik ......................................................................15 2.08. Pavilion Junior – Stilliste .............................................................................15 2.08.1. Pavilion Junior – Stilliste – Ekstra højt .......................................15 2.08.2. Pavilion Junior – Stilliste – Højt........................................................15 2.08.3. Pavilion Junior – Stilliste - Mellem ...................................................16 2.08.4. Pavilion Junior – Stilliste – Lavt........................................................16 3. Hovedfestival - Højt .........................................................................................................16 3.01. Hovedfestival – Højt - Electronica.............................................................16 3.02. Hovedfestival - Højt – Hip hop ......................................................................16 3.03. Hovedfestival - Højt – Indie...........................................................................17 3.04. Hovedfestival - Højt – Metal...........................................................................19 3.05. Hovedfestival - Højt – Pop................................................................................23 3.06. Hovedfestival - Højt – Reggae ........................................................................26 3.07. Hovedfestival - Højt – Rock .............................................................................27 3.08. Hovedfestival - Højt – Verdensmusik ..........................................................34 3.09. Hovedfestival – Højt - Stilliste .................................................................37 4. Hovedfestival - Mellem ....................................................................................................38 4.01. Hovedfestival - Mellem – Electronica........................................................38 4.02. Hovedfestival - Mellem – Hip hop .................................................................40 4.03. Hovedfestival - Mellem – Indie ......................................................................42 4.04. Hovedfestival - Mellem – Jazz ........................................................................44 4.05. Hovedfestival - Mellem – Metal ......................................................................45 4.06. Hovedfestival - Mellem – Pop...........................................................................46 4.07. Hovedfestival - Mellem – Reggae....................................................................49 4.08. Hovedfestival - Mellem – Rock ........................................................................50 4.09. Hovedfestival - Mellem – Verdensmusik .....................................................54 4.10. Hovedfestival - Mellem – Stilliste.............................................................58 5. Hovedfestival - Lavt .........................................................................................................59 5.01. Hovedfestival - Lavt – Eletcronica.............................................................59 5.02. Hovedfestival – Lavt - Hip hop ......................................................................61 5.03. Hovedfestival – Lavt - Indie...........................................................................63 5.04. Hovedfestival – Lavt - Jazz .............................................................................64 5.05. Hovedfestival – Lavt - Klassisk....................................................................64 5.06. Hovedfestival – Lavt - Metal...........................................................................65 5.07. Hovedfestival – Lavt - Pop................................................................................66 5.08. Hovedfestival – Lavt - Rock .............................................................................67 5.09. Hovedfestival – Lavt - Verdensmusik ..........................................................72 5.10. Hovedfestival – Lavt - Stilliste .................................................................73 2
  3. 3. Roskilde Festival 2009 - År 7 for Den onde fætters hik deluxe Igen i år er SAMTLIGE navne hørt og beskrevet, og på den bedrift er den her alternative guide så ganske klar: et forsøg på finde ”håndtag” i musikken, på at fremhæve de navne der bedst lever op til den unikke festivalånd der hedder ”Roskilde”. Og så ellers prøve at pege de nærbeslægtede navne ud der kan fortsætte festen. Af Karsten Olesen, cand.scient.bibl. og musikus con amore Først en status og opsang om hvad nye medier, regnvejr, nyt nordisk broderskab og finanskrise har gjort for Roskilde anno domini 2009 – men der er skam et lavere gærde at forcere for de højtspringende og hurtige: gå bare til underrubrikken ”Den her guide” i stedet. Vi ses dernede! Lidt status på tingenes tilstand, 2009 Kunst og kultur koster jo, og en del kanaler er at fare for at betale for ydelsen: for musikken har det været stykprisen for medier der har domineret – indtil for nyligt; nu er det styrtende pladesalg afløst af stigende billetpriser i stedet. Kultur- og kunstarbejdere skal jo, for fanden da, også leve. På den konto er spillestederne i knæ: de små, og relativt små, con amore steder som f.eks. de københavnske Vega, Stengade 30 og Pumpehuset har været, og er, i knæ, men overlever kun lige med nød og næppe – og mest af alt med subsidier fra kommunen. Værst af alt er det så at de høje stykpriser for adgang, åbenbart, tiltrækker et klientel af kulturforbrugere der IKKE ser det som et snit gennem en tilværelse at kombinere god musik med et hav af humle. Summa summarum: endnu et problem! At latterlige billetpriser + svigtende ølsalg OGSÅ dræber den gode, og fælles, musikoplevelse. DERFOR har musikbilledet nu udviklet sig til et vaskeægte klassesamfund, med over- og underklasse: de store stadionnavne, der ikke har noget problem at spille for en tusse på en pløjemark udenfor Randers, og så ellers et vækstlag der mest af alt ligner en gang sygliggul græs under den her kommercielle tzunami. Smatten vs. stadion, 2009 I det spil er Roskilde fanget i de her år: navne som U2, AC/DC, Depeche Mode og Metallica er for store/dyre for Smatten, og derfor må festivalen, og nu bliver det kompliceret, tapetsere det øverste af plakaten med navne der ”ligner” eller HAR lignet. Med andre ord kommer de seneste års egen politik med at fravælge stadionnavne nu tilbage i smasken som en boomerang: nok prøver festivalen at være ”progressiv”, men der skal altså også sælges 3
  4. 4. billetter – og de sælges nu engang ALENE af stadionnavnene. Sørgeligt, men sandt. Men Roskilde klør på som intet var sket! Finanskrisen har amputeret købekraften ud af både den svenske og islandske krone, og nordmændene, de være sig nok så sparsommelige, kan efterhånden også mærke at oliefelterne ikke mere er nogen blankocheck. Der kan derfor forventes et heftigt mandefald af besøgende fra vores broderlande. Og dig! Dit dumme svin der downloader mp3’ere i stedet for at købe plader! DU vil være med til at forandre festivalen endnu mere de næste par år – de år der vil være make or break for en kultur der voksede ud af et idealistisk årti, nu pludselig må se sit centrum i brændglasset forsvinde – som dug for solen. Den her guide En festival er et lige vatter mellem den ovenfor skitserede over- og underklasse (og der blev de hurtige og højtspringende sgu snydt!), og den her guide prøver at ligge vandret i en intention om at være ”rocksociologisk”, dvs. at klø på med en formidling der er proaktiv, prøvende at finde anvendelser, og kvaliteter, i de musiknavne som Roskilde har valgt for i år. Gucci på Roskilde, 2009 Overklasse? Den absurd hype’de Karin Dreijer Anderssons soloprojekt Fever Ray er jo en såkaldt ”litterær vittighed”; hendes musik er en dyb indånding – for bare at bruge luften til at sige orddommen ”bagatel” med dybde og overbevisning, men alligevel snedigt formuleret med en dyster og lettere gådefuld gang produktion. Og med kompostbunker! For det kræver virkelig et kvalmende sammenrend af Richard Floridas såkaldte ”kreative klasse” for at få noget brugbart ud af en person der omtaler de her skide kompostbunker i ALLE hendes interviews. Den her klasse bliver IKKE glad for en guide som den her. Harboe på Roskilde, 2009 Underklasse? Kan du li’ at vandre i heavyfestivalen Wackens mudder? Den brune substans der lugter af gær fra samtlige kropsåbninger & øl? Så er du sikkert også med ombord når Amon Amarth sætter sejl til deres vikingeskib (uden bundprop) – for at sejle mod Irland og spille brede smil på irske munke (uden underbukser på). På en latterlig gang vikingemetal, der vel næppe heller kan tages seriøst af en snothvalpet rollespiller i Hareskoven. Den her klasse bliver IKKE glad for en guide som den her. Guiden prøver derfor at finde en balance mellem den stationære og den nomadiske klasse; den der sidder med ølbong i lejren, allerhøjest ser de navne der selv lugter lidt af ølbong, og så de gæster der alene kommer for at lufte deres dufte af dyre olier til enkelte hype’de navne. Til dem og dig der elsker ALLE former for beruselse, til jer er den her guide formuleret. Berus jer! Guiden som obduktion – kort sagt Det her er syvende ombæring på en alternativ guide til at sprænge den officielle omtales evige lovord. Og, som de sidste tre år, blive Lounge scenen IKKE omtalt; en scene der åbenbart har en magtfuld spiller i DR, men som slet ikke har samme vigtighed som Skater Scenen på West Camping? C’mon, Roskilde! 4
  5. 5. Som de sidste tre år høres og vurderes der ud fra tre store grupper: det man SKAL se, KAN se og IKKE skal se. Og det med en, forhåbentlig oprejst pande af til- og indgang til hvert eneste navn. Med andre ord prøver, for det er jo kun en illusion, den her guide at være så objektiv som muligt; f.eks. vil alle jo nok flokkes om Nick Cave & The Bad Seeds, men er han repræsentativ? Får man anden oplevelse ud af at se ham end en jeg-var-der-oplevelse? Måske, måske ikke. Men i hvert fald er det grunden til at f.eks. melodødsmetallerne Darkane fra Sverige vurderes til at være vigtigere at se end det sikre navn der er Nick Cave; hos svensken får man nemlig helt sikkert en oplevelse, og IKKE ”bare” en tilstedeværelse – af en art man end ikke selv kan formulere inden afgang til koncert. For kroppen skal sgu med! Og prøv det: at finde, og definere, den gnist der venter på at blive til et bål ved forventningens glæde ved Nick Cave – og nej, vel? Du kan ikke, vel? Den udfarende oplevelse, dog ikke bare at forveksle med dansen, ER nemlig hele linjen gennem den her omtale. Vi taler om Roskildeånden! Og velkommen til den. 1. Stilliste - Af samtlige navne på Roskilde 2009 Tegnforklaring: M = MySpace H = Hjemmeside Pavilion Junior (28. juni - 1. juli 2009): • [P#] = Ekstra højt - SKAL opleves, burde være med på hovedfestival • [P*] = Højt - SKAL opleves, bliver ikke meget bedre på en sekundascene • [P+] = Mellem - KAN såvel opleves, som undlades • [P-] = Lavt - Anbefales det IKKE at opleve Hovedfestival (2. - 5. juli 2009): • [*] = Hovedfestival, Højt - SKAL opleves • [+] = Hovedfestival, Mellem - KAN såvel opleves, som undlades • [-] = Hovedfestival, Lavt - Anbefales det IKKE at opleve Selve listen: Electronica – Trentemøller: DJ Set with Live Guests (DK) [+][M H], s. 38 • Electronica/dubstep - 2562 (NL) [+][M H], s. 39 • Electronica/folkemusik - Imam Baildi (GR) [-][M H], s. 60 • Electronica/house - Deadmau5 (CAN) [-][M H], s. 59 • Electronica/mash-up - 2ManyDjs (BEL) [+][M H], s. 39 • Electronica/minimalisme – Rumpistol (DK) [-][M H], s. 59 ; Mike Sheridan (DK) [+][M H], s. 38 • Electronica/pop - Röyksopp (N) [+][M H], s. 39 • Electronica/post-rock - Black Dice (US) [-][M H], s. 60 • Electronica/reggae/dancehall - Major Lazer (US) [+][M H], s. 40 5
  6. 6. • Electronica/turntablism - Den sorte skole (DK) [-][M H], s. 59 ; Mungolian Jet Set (N) [-][M H], s. 60 ; Steinski (US) [*][M H], s. 16 Hip hop – Adam Tensta (S) [+][M H], s. 40 ; Jooks (DK) [P*][M H], s. 8 ; Klovner i kamp (N) [-][M H], s. 62 ; Lil Wayne (US) [-][M H], s. 62 ; Malk de Koijn (DK) [*][M H], s. 16 ; Pede B (DK) [-][M H], s. 61 ; Petter (S) [+][M H], s. 41 • Hip hop/electro – Deichkind (DE) [+][M H], s. 40 • Hip hop/grime - Lucy Love (DK) [-][M H], s. 61 • Hip hop/hardcore - La Coka Nostra (US) [-][M H], s. 62 • Hip hop/indie - N.A.S.A. (US) [*][M H], s. 17 • Hip hop/soul - Negash Ali (DK) [+][M H], s. 41 Indie – Deerhof (US/JPN) [*][M H], s. 19 ; The Dodos (US) [*][M H], s. 18 ; Fever Ray (S) [+][M H], s. 42 ; Gianna Sisters (DK) [P-][M H], s. 9 ; Men Among Animals (DK) [P-][M H], s. 10 ; Oh No Ono (DK) [-][M H], s. 63 ; Paavoharju (FIN) [*][M H], s. 19 ; The Pains of Being Pure at Heart (US) [-][M H], s. 64 • Indie/electronica - Kira Kira (ISL) [P-][M H], s. 8 ; Micachu & the Shapes (UK) [+][M H], s. 43 • Indie/folk - Frightened Rabbit (UK) [+][M H], s. 43 • Indie/indietronica – The Chap (UK) [-][M H], s. 63 • Indie/pop – Balstyrko (DK) [*][M H], s. 18 ; Cut Off Your Hands (NZ) [-][M H], s. 64 ; I'm From Barcelona (S) [-][M H], s. 63 ; Twins Twins (DK) [P-][M H], s. 9 ; The Whitest Boy Alive (N/D) [+][M H], s. 43 • Indie/post-rock – Mono (JPN) [+][M H], s. 44 • Indie/retro – Dungen (S) [*][M H], s. 18 • Indie/rock – ...And You Will Know Us by the Trail of Death (US) [+][M H], s. 44 ; Yeah Yeah Yeahs (US) [*][M H], s. 17 • Indie/støj - The Megaphonic Thrift (N) [P-][M H], s. 9 • Indie/verdensmusik - Gang Gang Dance (UK) [+][M H], s. 42 Jazz/brass band - Hot 8 Brass Band (US) [+][M H], s. 44 • Jazz/electronica - Huntsville (N) [-][M H], s. 64 • Jazz/minimalisme - Jon Hassell & Maarifa Street (US) [+][M H], s. 44 Klassisk/minimalisme - Hauschka (DE) [-][M H], s. 64 Metal – Satyricon (N) [*][M H], s. 20 • Metal/black metal - Wolves in the Throne Room (US) [-][M H], s. 65 • Metal/black metal/punk - Kvelertak (N) [P#][M H], s. 10 • Metal/boogie – Volbeat (DK) [*][M H], s. 20 • Metal/død - Dawn of Demise (DK) [-][M H], s. 65 • Metal/melodød – Darkane (S) [*][M H], s. 22 ; Gojira (F) [-][M H], s. 65 • Metal/post-metal - Isis (US) [*][M H], s. 22 ; Kellermensch (DK) [P*][M H], s. 11 ; Neurosis (US) [*][M H], s. 22 • Metal/sludge – Down (US) [*][M H], s. 19 • Metal/thrash - Scamp (DK) [P+][M H], s. 11 ; Slipknot (US) [*][M H], s. 21 • Metal/viking - Amon Amarth (S) [+][M H], s. 44 Pop - Lily Allen (UK) [+][M H], s. 46 ; Grace Jones (JAM) [-][M H], s. 66 ; Harrys Gym (N) [P+][M H], s. 13 ; Håkan Hellström (S) [+][M 6
  7. 7. H], s. 47 ; I Got You on Tape (DK) [*][M H], s. 23 ; Pet Shop Boys (UK) [*][M H], s. 24 ; Mikael Simpson & Sølvstorm (DK) [+][M H], s. 46 • Pop/britpop – Oasis (UK) [*][M H], s. 24 • Pop/disco - Vinnie Who (DK) [P+][M H], s. 12 • Pop/electro – Little Boots (UK) [-][M H], s. 66 • Pop/electronica - MFMB (S) [P+][M H], s. 12 • Pop/hip hop – Kanye West (US) [*][M H], s. 25 • Pop/indie - Bodebixen (DK) [P-][M H], s. 11 ; Hjaltalín (ISL) [+][M H], s. 48 • Pop/new rave - Friendly Fires (UK) [-][M H], s. 66 ; Rubberheadbanditz (DK) [P-][M H], s. 12 • Pop/post-britpop – Coldplay (UK) [*][M H], s. 25 ; Elbow (UK) [+][M H], s. 48 ; Mew (DK) [+][M H], s. 48 • Pop/punk – Yoga Fire (N) [-][M H], s. 67 • Pop/singer-songwriter - Shugo Tokumaru (JPN) [-][M H], s. 67 • Pop/ska - Madness (UK) [*][M H], s. 25 Reggae – Pablo Moses & U-Roy (JAM) [*][M & M H & H], s. 26 • Reggae/dancehall - Von Dü (DK) [P-][M H], s. 13 • Reggae/dub - Pharfar presents a Rub A Dub Night feat. special guests (INT) [+][M H], s. 49 • Reggae/roots - Groundation (US) [+][M H], s. 49 Rock - Nick Cave & The Bad Seeds (AUS) [+][M H], s. 50 ; Eagles of Death Metal (US) [+][M H], s. 50 ; Faith No More (US) [+][M H], s. 51 ; The Gaslight Anthem (US) [-][M H], s. 70 ; Glasvegas (UK) [-][M H], s. 67 ; Opgang F (DK) [P*][M H], s. 13 ; Orka (FO) [-][M H], s. 68 ; Ulf Lundell (S) [*][M H], s. 27 • Rock/alt.country - Cody (DK) [P#][M H], s. 14 ; M. Ward (US) [*][M H], s. 32 ; Lucinda Williams (US) [*][M H], s. 32 • Rock/bluegrass - The Deadly Gentlemen (US) [-][M H], s. 70 • Rock/emo - Ida Maria (N) [-][M H], s. 71 • Rock/folk - First Aid Kit (S) [-][M H], s. 69 ; Fleet Foxes (US) [-][M H], s. 69 • Rock/garage - Babian (S) [P-][M H], s. 14 ; Skambankt (N) [-][M H], s. 72 • Rock/indie – Marnie Stern (US) [+][M H], s. 52 • Rock/industrial – Nine Inch Nails (US) [*][M H], s. 27 • Rock/math – Zu (I) [*][M H], s. 28 • Rock/new rave - Ginger Ninja (DK) [P+][M H], s. 15 • Rock/post-punk - White Lies (UK) [-][M H], s. 68 • Rock/prog - The Mars Volta (US) [*][M H], s. 28 • Rock/psykedelika - Dragontears (DK) [+][M H], s. 53 ; The Telstar Sound Drone (DK) [P+][M H], s. 14 • Rock/punk - The 20Belows (DK) [P+][M H], s. 14 ; The Bronx (US) [*][M H], s. 33 ; Cola Freaks (DK) [*][M H], s. 33 ; Fucked Up (CAN) [+][M H], s. 52 ; Social Distortion (US) [+][M H], s. 51 • Rock/punk/indie – Baddies (UK) [-][M H], s. 71 • Rock/punk/southern sludge - Cancer Bats (CAN) [-][M H], s. 71 • Rock/singer-songwriter - Tim Christensen (DK) [-][M H], s. 68 ; Peter Doherty (UK) [*][M H], s. 30 ; Get Well Soon (DE) [-][M H], s. 69 ; Marissa Nadler (US) [*][M H], s. 31 ; Peter Sommer (DK) [*][M H], s. 29 ; St. Vincent (US) [+][M H], s. 53 • Rock/singer-songwriter/r&b - Jenny Wilson (S) [*][M H], s. 31 • Rock/støj - Wavves (US) [*][M H], s. 33 7
  8. 8. Verdensmusik - Amadou & Mariam (MALI) [*][M H], s. 34 ; Issa Bagayogo (MALI) [*][M H], s. 35 ; Dub Colossus (UK/ETH) [+][M H], s. 55 • Verdensmusik/afrobeat - Tony Allen (NGA) [*][M H], s. 35 • Verdensmusik/balkan - Alamaailman Vasarat (FIN) [-][M H], s. 72 ; Magnifico (SVN) [+][M H], s. 56 ; Tako Lako (DK) [P-][M H], s. 15 • Verdensmusik/bazombo - Kasai Allstars (CD) [*][M H], s. 35 • Verdensmusik/brass band - Gangbé Brass Band (BEN) [+][M H], s. 58 • Verdensmusik/cumbia - Bomba Estéreo (COL) [+][M H], s. 57 • Verdensmusik/electronica – Analogik (DK) [+][M H], s. 55 ; El Hijo de la Cumbia & Anasol MC (ARG) [*][M H], s. 36 • Verdensmusik/electronica/cumbia – Zizek Club (ARG) [+][M H], s. 57 • Verdensmusik/electronica/jungle - Radioclit Presents the Very Best (INT) [-][M H], s. 73 • Verdensmusik/folkemusik - Hanggai (CHN) [*][M H], s. 36 ; Katzenjammer (N) [-][M H], s. 72 ; LaBrassBanda (DE) [+][M H], s. 56 • Verdensmusik/latin - Novalima (PER) [-] [M H], s. 72 • Verdensmusik/raga - Shastriya Syndicate (IND) [+][M H], s. 57 • Verdensmusik/salsa - LA-33 (COL) [+][M H], s. 56 • Verdensmusik/singer-songwriter - Rokia Traoré (MALI) [+][M H], s. 54 • Verdensmusik/zouk – Kassav’(FR ANT) [+] [M H], s. 55 2. Pavilion Junior På den her opvarmningsscene er der så relativt få navne, i alt 22 styks, at de vil blive behandler som et under genreoverskrifterne, først rangeret i listeform i den efterfølgende stilliste. Håber det giver overskuelighed? 2.01. Pavilion Junior – Hip hop ”Hun vil ha’ en rapper” med Jooks (DK) må så afgjort være årets hip hop-hit - sgu lige i dunken! Med sin Gnarls Barkley-agtige melodifætter slæbende til et totalt oplagt flow der står ret hvor mindre talent er så pinlig slap. Jooks, alias Johan Forsby, kommer fra hip hop-kollektivet Rent Mel, og er selv ude med debuten Priviligeret en gang i sensommeren. Men indtil da er det bare at nyde en dagbogsrapper der ser og bringer dagligdagen over med nye facetter, ikke spilder tiden på at tilhøre, og for guds skyld hænge på, en håbløst projiceret kultur – og en falsk identitetsleg der normalt kræver ruder af kristal (!) for ikke at kunne ses med det vuns er dybere end latterlig. Og det helt op bag hvor skjorten den snapper. 2.02. Pavilion Junior – Indie At Björk, verdens mest forvirrede snetopsalf, ikke har levet forgæves ses f.eks. tydeligt af Kira Kira (ISL); på en eller anden måde kan sidstnævnte nemlig bilde sig selv ind at lave en form for tagfat med naturens mysterier, stene, planter og liv, og gøre det med så sparsom electronica og glockenspiel at hele produktionen mest lyder som bagskidning på DR’s legendariske brug af ”Drømte mig en drøm i nat”. At hun så IKKE synger som Björk, men måske mere som Hafdis Huld, og endnu en landsmand, er så egentlig al bifald værd. Og ellers en 8
  9. 9. bisætning til ligegyldigheden - for nu at være ærlig. For selve konceptet hænger nemlig IKKE sammen: Og det er? Givetvis at finde hjertelyd i naturen, men! At finde ind til naturen ER at tage ALT med og ud FRA kulturen; og det på alle planer: som midler, som orienteringspunkter, som følelser og som mål. Og, på trods af tydelig påstand om det modsatte, har Kira Kira INGEN af delene med i sin musik. Men vil givetvis alligevel appellere til dem der synes at det fedeste er at gå til koncerter med spin-off musik fra diverse kunstinstallationer. Vi andre kan så imens trygt blive hvor vi er; i en natur af søhumle i maltsøen, et sted hvor den her ”musik” ikke har sine ører. Og aldrig VIL få det. Aldrig! At lave standardindiepop, på blankpudsermiddel til Figurines én plade tilbage i kataloget, dertil lidt The Cult i rytmegangen, er vist ret nemt - i hvert fald en bedrift som Twins Twins (DK) let bryder igennem med. Med sækken over skulderen, koben og tydeligvis uset af både dobberman og tyverialarm. Efter debut på ep kommer der snart en fuldlængde – og givetvis med masser af kastratkor, snyd fra næsen af et sæt Beach Boys med ondt af sig selv, og masser af opskrabet tyggegummi (med jordbærsmag) foran Figurines’ pladestudie. Dertil lidt attitude som var de Primal Scream. Og bingo! Dasit. No more 2 dat. Nogen gange ER det slemt at skulle forholde sig til en musik der er elendig, altid har været elendig, altid vil være elendig - og fik jeg fortalt at jeg har købt et piskeris forleden? Af hvid og blød plastik og til 19,95 i SuperBest? Dét er nemlig den slags ting og sager - de store tanker og knæbøj på det tungeste af eksistentialistisk gods - det er dem, det er deres emancipation i verden, et velment lyt på Twins Twins kaster af sig. Men nu er det her jo ikke elendighed alt sammen, så hvis Twins Twins arbejder lidt mere i dybden med talentet er der dog håb: for at lave en hel ny niche vi passende kunne kalde for ”Dansktoptopniceindie”. Det ser vi så frem til. Gianna Sisters (DK) er egentlig et gammelt Commodore 64 spil, og så er det her at Raveonettes’ Sharin Foos søster Loui synger - og mere er der vel egentlig ikke at sige? Jo! En let og elegant bevægelse mod exit kunne sagtens være at de har varmet op for Glasvegas (s. 67), at deres æstetik over eget output lyder ikke så lidt af The Knife/Fever Ray (s. 42), og endelig: at de må have opfundet en metode til at knuse og snige sovepiller ned i produktionen. For aldrig nogensinde har ingenting dog lydt af så meget. Rækker talentet ikke er det fint at spille covers, intet galt i det. Men kan man ikke andet end at kalkere sine forbilleder, planke dem i en sådan grad at der intet er tilbage end skygger, ja, så bør man nok lige overveje sig selv, og sine ”talenter”, endnu en gang. Bands af den her ”kaliber” har der været nok af på Camping og nu Pavilion Junior, mange kunne nævnes, men ingen nævnt ingen glemt: bare lige tilføje The Megaphonic Thrift (N) som den sidste; når 9
  10. 10. Thurstons Moores vokal og Sonic Youth og Built to Spills musik er renset ud - ja, så er der intet, og vi siger og skriver: INTET tilbage. Men at det faktisk kan lade sig gøre at presse den her klassiske støjrock over i en anden form beviste jo f.eks. Billy Corgan med ”1979”, så igen: det her handler om talent, og det er der INTET af hos The Megaphonic Thrift. At danske Figurines ikke har levet forgæves bevises så klart af Men Among Animals (DK). Og klart? Så ”klart” som i en tilståelsessag! I deres arrangementer prøver de først at planke lidt vokalharmonier fra Beach Boys, siden tydeligt den indie-skabelon vi f.eks. finder hos ligeledes danske Larsen and Furious Jane, men! Intet lykkes, det her er skin fra noget andet og større. Men Among Animals er een lang sang om tidsspilde. 2.03. Pavilion Junior - Metal At spille økologisk black metal, som amerikanske Wolfes in the Throne Room (s. 65) er den rene blasfemi - lidt ligesom at genopbygge stavkirker, eller genbegrave de døde! Men at spille black der er tydeligt inspireret af punk, og gøre det så scenen sejler sin egen sø som skude i det sorte og slamdancende hav - DET er sgu i den grad tilladt. Darkthrone gjorde det allerede med det lille mesterværk F.O.A.D. (’07) – og dem der her kan høre ”Canadian Metal” eller ”Raised on Rock” UDEN at vippe med i sortrockens tegn har IKKE fattet meget af den glade sjæl der (også) findes i traditionel norsk black metal. Og således også Kvelertak (N): dem der kan overleve tonsere som ”Utrydd dei svake” eller ”Mjød” – og så ind på MySpace og hør, NU! - og IKKE mærke en sand blodrus af den såkaldte necro’n’roll fatter nada. Eller bare det at lade ”Blodtørst” starte med riffet fra Ramones’ klassiker ”The KKK Took My Baby Away”, er ren uha! Og fandemig en håndferm grydeske til din runkesovs. Og her er det ellers tilladt at citere de store linjer fra årets præcise omtale af bandet på by:Larm i Oslo, Nordens største festival for up-and- coming bands: ”Satyricon meets Turboneger, Burzum meets The Buzzcocks, Enslaved meets Monster Magnet, and together takes it all down to an afterparty with Darkthrone”. Og det er SÅ præcist et snit gennem sandheden, at den linje den planker vi sgu! Både på Internettet og som liveband er Kvelertak blevet noget af et fænomen, og burde så sandelig have været på hovedfestivalen - og så samtidig shitkicke lidt fornuft ind i den syge booker (*her indsættes djævletegn*) der har hyret det politisk korrekte (*flere djævletegn*) 10
  11. 11. ”black” band (Wolfes in the Throne Room + *djævletegn*) på øko og (skov)syre. Som modvægt til det vanvid har vi sgu da heldigvis Kvelertak, og tak! Specielt for fornuften. Tak! Kellermensch (DK) er post-metal, dvs. post-rock og prog-rock blandet op i gevandterne fra heavy metal; en formular der hos esbjergenserne åbenbart skal forestille sig at ha’ et slægtskab til Dostojevskijs nøgleroman Kældermennesket (eller Optegnelser fra et kælderdyb, alt efter oversættelse), og den er ellers svær at greje: Dostojevskijs navnløse hovedperson er en Kierkegaard’sk eksistens i et psykologisk jerngreb - mellem de to elektroder der giver elektrochock, sgu! Og IKKE et eller andet fimset Weimar-republik/tysk ekspressionisme (dvs. ANTI-PSYKOLOGISK, sgu) stunt som bandet prøver at mane op med jakkesæt og anden lir på scenen. Når det er sagt er deres miks af Neurosis, Neil Young og lidt Tom Waits så absolut fine (obduktions?)snit gennem artikulationens muligheder på mørkerock og uoplyste stier. Så ud over det snublende studentikose i valget af litterær forbillede er bandet så absolut velkomment. I det musikalske jakkesæt (læs: arbejdstøjet), vel at mærke. Når man laver thrash, og er produceret af Jacob Hansen, der ikke mindst har produceret de genrebevidste HateSphere, og de lidt mere eksperimenterende Mercenary - er det åbenbart svært IKKE at komme til at lyde af HateSphere og Mercenary. Og det gør så Scamp (DK), men det også med instrumenter så meget på spidsen at produktionen nærmest virker som lakmus for industrial - med et trommearbejde der pludselig kan lyde helt drum’n’bass-agtigt, men også med et guitararbejde der bestemt er presset til at yde sit bedste rent melodisk, ikke er bange for at bryde ud af skabelonen og spille sin egen melodi. Og det uden nogensinde at miste fokus i brutalitet og øvrig orientering indenfor genren. Et lyt på Scamp er bestemt en behagelig rundvisning i maskinrummet for røg og damp. 2.04. Pavilion Junior – Pop Nogen gange undrer man sig over grænsen for naivitet indenfor pop; Burt Bacharach og Carpenters gik lige til stregen, men holdt sig indenfor. MGP går over, men medbringer dog en vis psykofarmaka og undskyldning i genrens hele og iboende idioti. Grænsen er, med andre ord, relativ, kan nok let flyttes af en Master Fatman, f.eks. Og bag linjen er her rart! Men lige over grænsen, når man nu presser maskinen flov for pøllet pop-elektronica, smækker bundnaive lalala- kor ind i sødsuppet rundgang, kører rådden trehjuler med candyfloss langt op i fipskægget, ja, så ER grænsen overskredet - og kun søde små dummebøder, pr. personlig rockerleverance, er gode nok til klaps. Og således med Bodebixen (DK), der ikke bare lave naiv pop, men også gør det langt forbi den seriøse grænsedragning som f.eks. Nordstrøm så smukt har sat op om Danmarks yderste grænse af talent for pop. På den anden side finder vi vådprutternes land, og her sidder og skriver duoen Bodebixen så lystigt på nationalsangen. Og held og lykke gutter! *sf* 11
  12. 12. Er man en trio og kommer fra Danmark er det, og vistnok også i en globaliseret verden, ret usædvanligt at hedde David Boyd (!), Mr. White (!!) og Poul Amaliel (!!!). Endnu værre er det så at deres musik er de sidste strøg på slatne og tomme kopatter - for at få den sidste juice new rave ud af den danske scene. Og resultatet? Skummetmælk! Sådan, og det her er faktisk ikke en gang sjovt (!), lyder deres tynde omgang dansepowerpop – tyndt, totalt elendigt, og totalt glemt igen - hurtigere end en bullshit- accelerator kan skyde samtlige den her trios hjerneceller af ”talent” tilbage til fjerne egne på MySpace. Og hvorfor er de her så? Fordi Roskilde nok støtter vækstlaget, men også er noget af en billig skøge og let til fals for medier med store overlap til kommercielle interesser - således f.eks. DR’s KarriereKanonen hvor den her elendighed, Rubberheadbanditz (DK), åbenbart er kommet langt ”i-et-eller-andet”. Det eneste formidlende ved den her slappe tur i sædbanken er så at de står uden kontrakt. Og findes der en gud vil den her herlighed af sandhed på jord så afgjort fortsætte. Verden, det være sig i globaliseret såvel som national i identitet, er ganske enkelt for klejn til at forholde sig til en lille fedtplet af den totale mangel på talent. Et råd? Tør venligst op efter jer, og tak. MFMB (S) er Soft Cell møder Daft Punk møder The Cult møder Joy Division. En musik læst direkte op fra et fanzine til forbilleder indenfor house, mørk electronica og new romantics. Og fint! Men desværre også noget der lyder som ét langt sæt af totimers eksamensøvelser på Rytmisk Musikkonservatorium; tager man nemlig luften (læs: egeninspirationen) ud af musikken fiser ballonen nok til himmels på forbillederne. Men skvatter nu hurtigt ned alligevel - våd og klam af forblændet savl og al for megen eftersnak. MFMB er dog imponerende sammenspillede og satans dansevenlige, så er man til røvballepop på Damhuskroen er det her skam en ganske fin filial. Men alt i alt: et band der, når fallitboet er gjort op, skal mandtælles blandt de dødfødte. Og så er sangen ”Control” da - egentlig - også en ganske vellykket stiløvelse. Med den, og med hele det effektive underflow af steroider til danseskinken, klarer de sørensusemig lige skæret og ind i ”Mellem”. Med Vinnie Who (DK) fornemmer man tydeligt en veneration fra yderkanten af goth-kulturen; den der er fascineret af den lidt mørke disco og electronica, dansabelt såvel som spleen-fremkaldende i den store stil, fra Soft Cell til Depeche Mode. Mest af alt er det her dog androgyn, dog uden nogensinde at være decideret bøsset, disco på tilbagelænet house - ja, bare det at kunne sovse disco så meget ind at den reduceres til den lette vippen med skoen er skam noget af en bedrift; i den forstand at det afgjort ville være en verden lettere at tage dansen rundt på ”klassisk” disco. Men nej! Vinnie Who formår faktisk at lave en musik der drager mere inde i dit hoved end med mellemgulvet, nok sniger sig rundt på din 12
  13. 13. torso, men det mere som strøm i rygraden end på hvad der nu lige fungerer bedst på forsiden. Norge har tidligere haft et stærkt lovende electro-pop band, Briskeby, der i øvrigt var på Roskilde helt tilbage i 2001; og det med den mesterlige Jeans for Onassis (’01). Og på trods af den her forrygende start, og flot frontet af en karismatisk forsangerinde i Lise Karlsnes, gik det hele i sig selv. I år ser det så ud til at sangen synges igen: Harrys Gym (N) har samme formular kørende, og det med en glimrende selvbetitlet debut (’08), og ligeledes en karismatisk forsangerinde i front: Anne Lise Frøkedal, men! Forskellen er klar: først at Frøkedal er noget mere teknisk funderet end Karlsnes, mere ”indie”. Og siden at musikken ikke helt er electro, men det elektroniske er dog alligevel delt lige med det elektriske, og ellers er melodierne skam også noget mindre iørefaldende end Briskeby, har slet ikke landsmændenes tæft for det udfarende. Alligevel himler anmelderne og hype’rne op i vilden sky! Og det er bare synd for Harrys Gym. For fornuften – minus band wagon-effekten – kan jo let høre hvor det bærer hen det her. 2.05. Pavilion Junior – Reggae Von Dü (DK) spiller hvad de selv kalder for ”bombastisk reggae”, men ender i noget der i bedste fald kan kaldes for dancehall. Og den placering prøver de at forsvare med danske tekster der (vistnok) prøver at være sjove (bare tjek navnet! Haha!) og ramme hvad der nu sker på tv eller oven i knolden under tømmermænd. Problemet er nu bare at musikken er alt for seriøs til at lægge en løftende hånd under det her fjollede univers: Det hele falder ganske enkelt fra hinanden i noget der mest minder om et all-star jam-band; medlemmerne spiller normalt i diverse ska- og reggaebands til dagligt - og med en så gladsløset tilgang er her sandelig ikke det mindste der minder om f.eks. Bikstok Røgsystem. Hverken på charme, drive eller originalitet. Men drengene har det da tydeligt sjovt, og det er da ren røgbanan. 2.06. Pavilion Junior - Rock Pavilion Junior – Rock - Garage, punk, syre og mørke Opgang F (DK) lyder som noget der startede med egentlig gerne at ville være metal, men så listede der sig lige lidt indierock ind på spadearbejdet, og resultatet blev den her mærkelige, men også sært dragende og aldeles glimrende, gang dansksproget og tung mørkerock. Eneste problem med den danske sang er så at det nu er ret svært at skjule at hverken Nordisk Råds litteraturpris, De gyldne laurbær eller, ikke en gang, Børnebogsprisen nogensinde vil falde i turbanen hos de her svært banale ordgyllere. Men svært søgende er de dog med både musik og tekst; en lytten på Opgang F er sandelig stærkt filmisk og uhyre præcis i sin fremmaning af taberen i storbyens identitetsleg. 13
  14. 14. Men genren? Ikke indie, ikke metal, ikke stoner, og slet ikke garage og - satemig den er svær! Men, i sin helhed, klart noget som – og som Roskildes egen omtale også så klart har set det - lige godt kunne varme op til enten Placebo eller Black Rebel Motorcycle Club. De lister selv f.eks. Ramones som inspiration, og Roskildes egen liste topper løjerne med at pege på Social Distortion - givetvis for selv at sælge lidt i døren til det her band, der jo selv er på Roskilde; se bare s. 51. I virkeligheden lyder de som nogen der har en plade eller to fra Fat Wreck Chords stående. Og det suppleret op med lidt Green Day, Bad Religion og Dropkick Murphys og - gaaab! Sådan kunne man jo blive ved, og pludselig! Er der intet mere end plagiat tilbage i The 20Belows (DK), for originalt er det her sandt at sige sgutte. Og gud ske lov. Og tak for den (korte) optræden. Er det tilladt at planke hver en tone (og ære?) i livet på svenske The Hives’ kompetente 50’er retrorock på garage? Er det her pissen højt på opfinderhøjde virkelig tilladt i Sverige? Tja, det skulle man sandelig tro når man hører ørerne røde på Babian (S), der måske også prøver sig med at låne vokal fra Bob Hund, men selv den her lette øvelse er en ren bjørnefælde, og dér spræller de. Nøgne og i kejserens klær, og dur ikke, og - NÆSTE! Umiddelbart lyder de psykedeliske midler tilsat af The Telstar Sound Drone (DK) som om de er på nippet til at falde fra hinanden, men nej! Genren for psykedelisk rock er så låst som de permanente udstillinger på Arbejdermuseet, og derfor kan man - lige netop - kun skille sig ud ved at ramme den knivskarpe balance hvor melodien, eller strukturen, pludselig står klart og falder ind som en mangefarvet plade, og lifesize, på sin lytter. I repertoiret afløser østlige meditationer sømløst psykedelika- revival bølgens evne til at lave ørehængere på syre og garage, og en sang som ikke mindst ”On Your Back Baby” er ganske enkelt en omgang på syre der her i revival-tiden ikke er hørt bedre end Setting Sons ”I Wanna Be Your Boy” fra 2007. I mere end en forstand har Baby Woodrose sandelig ikke skåret forgæves på læsten. Eneste alvorlige anke er nu at bandet er medlemmer af københavnerkollektivet ”Les Après L’amour Sonnes”, der åbenbart begår sig indenfor musik, ord og kunst. I et sådant fimset (psykedelisk?) skær er det altid tilladt at være skeptisk, ikke forvente mere end det værste. Men i første omgang er det skam også godt nok. Pavilion Junior – Rock – Alt.country Kasper Kaae er vel egentlig Cody (DK) i samme dur som Will Oldham er Bonnie ’Prince’ Billy - bandnavnet er så bare et dæknavn for arbejdet i studiet eller på en scene. Og begge har da også andre skæringspunkter i skæbnen: de spiller begge en slags indieficeret alt.country, og Cody har skam også varmet op for netop mesteren fra Kentucky. På plade er det kun blevet til en selvbetitlet ep (’09), men det er nu ikke her de scorer strikes - i den boldgade har de, og i sagens natur, stadig langt op til danske Davenport (alt.country rock) og Dennis Mejdahl (alt.country pop); ingen af de her to (oversete) 14
  15. 15. giganter formår Cody at nå til sokkeholderne - men på en scene! Jeg sir dig! Der er et helt Lambchop’sk vælde over kollektivet når de, fire mand høj og en kvinde, sidder og leverer repertoire på hele to akustiske guitarer, en kontrabas, en cello og en violin - og ellers fletter vokalharmonier sømløst ind i det hele. Og på en scene er det lige netop at de bagvedliggende stemninger af americana virkelig får lov til at lette med samme scenestøv som på stærke sommerfuglevinger: her er bandet unikt i sin intimitet og rundkredsvenlige lettelse af sangkataloget. Sandelig! Cody burde have været på hovedfestival, ingen tvivl. Pavilion Junior – Rock - Dans Foruden at Ginger Ninja (DK) så klart tager kegler mht. originalitet (!) ved valg af bandnavn, fortsætter de også traditionen med at eksponere dansk danserock fra Pavilion Junior; The Floor is Made of Lava og WhoMadeWho er så klart de store forbilleder for at knalde ud på den her scene - til erindring om Klaxon og Franz Ferdinand. For musikalsk har Ginger Ninja nok ofte stærke jungle-beats kørende, men står mest med en gylp åben af beundring for Franz-drengene - og på vokalen er der at sige at Mr. Hamilton så afgjort må ha’ en ordentlig sag af en samling følsom dansk indie fra nullerne stående derhjemme. Når det så er sagt, er der bare tilbage at sige at resten er bras. Og totalt tidsspilde, helt uden kridt til dine dansesko. 2.07. Pavilion Junior - Verdensmusik Dansk balkan?! Tako Lako (DK) prøver i hvert fald - og det i en sådan grad at de faktisk må se sig hyret til f.eks. bryllupper, og på hvad baggrund så? Svar: en dybt fjollet omgang med dansable østrytmer på den sædvanlige instrumentpark (sax, klarinet, violin, osv.), men også lidt programmering og en forsanger, Mr. Curcic, der har den tyndeste tenor set nord for mamma mia og mors skørter. Det kan meget vel være at de her talentløse nulliteter har det sjovt, og det er da også sjovt (?!) at de har et massivt baggrundsbillede af et publikum der også har det sjovt på deres MySpace. Men derfor kan man jo godt være en kæmpe joke alligevel? Nuff said. 2.08. Pavilion Junior – Stilliste Som de almindelige stillister er snittet lagt gennem det hele som ”Højt” (skal ses), ”Mellem” (kan ses) og ”Lavt” (bør ikke ses), men! Fordi det er en scene for up-and-comers er der også en særmedalje at uddele, nemlig ”Ekstra højt” – for de (få) bands der så klart ville have været en pryd for hovedfestivalen. 2.08.1. Pavilion Junior – Stilliste – Ekstra højt Metal/black metal/punk - Kvelertak (N) [M H] Rock/alt.county - Cody (DK) [M H] 2.08.2. Pavilion Junior – Stilliste – Højt Hip hop - Jooks (DK) [M H] 15
  16. 16. Metal/post-metal - Kellermensch (DK) [M H] Rock - Opgang F (DK) [M H] 2.08.3. Pavilion Junior – Stilliste - Mellem Metal/thrash - Scamp (DK) [M H] Pop - Harrys Gym (N) [M H] Pop/disco - Vinnie Who (DK) [M H] Pop/electronica - MFMB (S) [M H] Rock/new rave - Ginger Ninja (DK) [M H] Rock/punk - The 20Belows (DK) [M H] Rock/psykedelika - The Telstar Sound Drone (DK) [M H] 2.08.4. Pavilion Junior – Stilliste – Lavt Indie - Gianna Sisters (DK) [M H] ; Men Among Animals (DK) [M H] Indie/electronica - Kira Kira (ISL) [M H] Indie/pop - Twins Twins (DK) [M H] Indie/støj - The Megaphonic Thrift (N) [M H] Pop/indie - Bodebixen (DK) [M H] Pop/new rave - Rubberheadbanditz (DK) [M H] Reggae/dancehall - Von Dü (DK) [M H] Rock/garage - Babian (S) [M H] Verdensmusik/balkan - Tako Lako (DK) [M H] 3. Hovedfestival - Højt 3.01. Hovedfestival – Højt - Electronica Når Den sorte skole (s. 59) har kaldt deres to plader for Lektion #1 (’06) og Lektion #2 (’08), er tituleringen så sandelig da taget fra de to legendariske hip hop producere Doug ”Double Dee” DiFranco og Steve ”Steinski” Stein, der helt fra start-80’erne lavede samplekollager, og kaldte dem for netop ”Lessons”. Pga. ophavsrettigheder kom deres arbejde - eller hvad man nu skal kalde det? - først officielt ud på cd så sent som i 2008, men forinden har deres indflydelse ikke bare pumpet Den sorte skole, men også så store navne som DJ Shadow og Coldcut, og - s’føli - også joken Girl Talk der var på festival sidste år. For problemet med den her slags turntablism er lige netop at talentet ligger i helheden, IKKE i den tekniske detalje. Og her er netop Steinski (US) en gigant, og en sær lille størrelse der altså nu kommer forbi og viser hvordan der koges kraft på selve ursuppen til hip hop. En essentiel lektietime for enhver med lyst til at ”forstå” genren som musikalsk imperativ. 3.02. Hovedfestival - Højt – Hip hop Om søndagen bliver festivalen tragtformet, al musik lukkes stille og roligt ned, så det til sidst kun er Grøn (af forrædere kaldet for ”Arena”) der er åben. I den her fokusering har Malk de Koijn (DK) hele to gange fået lov til at slutte af og spille solen op. Siden har Roskilde fået den aldeles latterlige ide at placere obskure disconavne i den her tragt, men lad det nu ligge, og lad nu endelig ikke den her totalmangel på overblik skjule glæden ved malk-mønten- drengenes to, snart tre, fantastiske optrædener med bl.a. Nordens all-time bedste hip hop-plade, Sneglzilla (’02). 16
  17. 17. Musikalsk er pladen klart formuleret på A Tribe Called Quest’ ”lower end theory”, dvs. med masser af mellemkødsrystende bas i sporet, og dertil tekster der, måske lige Steffen Brandt undtaget, er unikke i Danmark i den forstand at de sætter sig fast – for at dukke op i uventede livsforhold, pludselig er de der, når man står der på en markvej og ser på kornet. Pladen er en genistreg og selv den promille af ikke-inkarnerede hip hoppere der endnu er tilbage, og flove er i, jer som endnu ikke har hørt den her plade, bør absolut unde sig en tidlig julegave ved at få den købt; stort set samtlige pladepushere har den til en flad 50’er, så der er ingen undskyldning. N.A.S.A. (US) er intet mindre end indie hip hop; og ikke siden Beastie Boys - dog bedst i remixhelvedet med Fatboy Slim - er en sådan kombo næppe set (og hørt). Og et navn der lægger sig i fin forlængelse af tidsånden hos f.eks. en M.I.A., der blander indie og house. På debuten The Spirit of Apollo (’09) ruller de to producere Squeak E. Clean og DJ Zegon især deres hip hop op med masser af trommemaskine på Miami bass/baile funk, men mest prominent i lydbilledet er nu stadig de mange, og interessante, downbreaks til rene tributes på lige netop Beastie Boys og omegn. N.A.S.A. krydsklipper lige så meget mellem henvisninger som de gør det mellem genrer - og opnår en dybt funderet intertekstualitet der, takket være deres klare talent, er noget mere sofistikeret end rene teknikker som f.eks. mash-up eller turntablism. I mindre bemidlede hænder var det her endt i en katastrofe. Her ender det i noget unikt og godt. 3.03. Hovedfestival - Højt – Indie Fra fuldlængdedebuten i 2003 til i år er det blevet til tre solide plader der har et glidende spektrum fra post-punk revival på garagerock, som The Strokes er Yeah Yeah Yeahs (US) fra New York, til en lidt mere moden og overvejet indierock; de er en trio, men i virkeligheden (læs: på en scene) kan man kun få øje på den karismatiske forsanger Karen O og hendes kjoler, appel og attituder. På plade lyder Karen O oftest som en fakir på den sømmåtte der er bandets dirrende garage og småt brændbare instrumenter, og det er jo egentlig godt nok. Men når hun/de så oveni sætter hastigheden ned 17
  18. 18. sker der yderligere magi, og alene den kronbladstore ballade ”Maps”, fra debuten Fever to Tell (’03), er nok til at møde op og nyde den her sublime stop-motion øvelse på skønhed. Som mastermind i Dungen (S) var Gustav Ejstes i 2005 forbi med sin gennembrudsplade Ta det lugnt (’04), i år er han så tilbage for at spille op fra 4 (’08). Af farmand har han lært sig grundsporet i svensk folkemusik, og den her græsrodsviden blander han så op med de forskellige afarter af 70’er psykedelika og free-jazz til en meget let, og dog alligevel godt ud-i-krogene-agtig, og behageligt miks der virkelig forstår at centrere sine kompositoriske ideer. ”Folkrockpsych” kalder han selv sin stil; og herligt nok! Bare er det lige at advare imod at manden ikke er den store sanger, og at der her godt kan afledes lidt opmærksomhed - specielt fordi han lyder lidt bossa-agtig, og ikke så lidt som en Bo Sundström fra Bo Kaspers Orkester! Nuvel: det sidste nys var vel så en advarsel til nogen, en sand salgs- og festtale til andre. Og nuvel! Musikalsk er Dungen noget mere improviseret end de svenske psykedelika-giganter i Soundtrack of Our Lives, noget mere jazz- orienteret, men dog klart nok garant for ekskursioner derud hvor politiet gerne lige tjekker hvad der er i piben. Når man hører Balstyrko (DK) og deres betydelige debut, Jagten på noget (’09) er det aldeles tydeligt hvor meget Blæs Bukki har betydet for tekstuniverset i først det dybdebas-orienterede outfit Malk de Koijn, siden i dancehallerne Bikstok Røgsystem, og nu, med teksten måske endnu mere ude på tøjet end nogensinde, i det her nye og slæbende og meget Weill’ske univers. Alt sammen altså i samarbejde med den, for meget, og dog allestedsnærværende Ane Trolle, og så ellers Ormen. En trio der har pimpet sig selv med en enkel og simpel rytme, den alene, og den med de to vuggende arme i vejret, og så ellers tekster, tekster og atter tekster. Lidt Bikstok er der så også ind over – på radiorotatoren ”Intet stopper helt”, f.eks. – og bevares. Men mest af alt er det her finspudsede, og lounge-agtige, pop-rammer om tekster, tekster og atter tekster. Og tekster der endog - og uf! – kan have det ret let med at falde i Peter Sommer-fælden, den med at forelske sig i en tanke om elastik – og så ellers tygge skævt på gummi i munden, for så at bide sig selv i tungen. Det her sker tydeligt på en sang som ”Blomster graven”, f.eks. I de her tilstande, hvor aforismerne bider sig selv, og bandet, i røven er lytninger sgu tragiske øvelser i at fare vild på blinde veje. Men de her ind- uden udgange er heldigvis få, og tak for det. Den fede og ikke-flyvende dronte (”dodo” på engelsk) uddøde jo fordi portugisiske søfarere først gjorde alvorligt indhug ved at tage dem med på skibene som levende køleskabe af kød, siden fik dyret så dødsstødet da medbragte rotter og svin løb vildt på øerne ved Madagaskar og åd de sidste æg i reden. 18
  19. 19. Duoen The Dodos (US) har siden 2006 taget fat lige netop her i evolutionen, fra bunden og op, og som en anden Fugl Fønix fra en dronterede, er de en levende opvisning i det bedste indie kan bedrive med psykedelisk folk og omkringliggende akustisk tilgang; læg dertil et imponerende noteapparat af melodiske og rytmiske ideer, specielt trommearbejdet fra Logan Kroeber; inspireret som det er af både afrikansk- og metalperkussion, sgu. Helt uretfærdigt er The Dodos et, endog også i inderkredsen omkring indie, ret så ukendt band, og noget af en hemmelig note som Roskilde her lister ind i programmet - og lige i hjertekulen af hvad det vil sige at være en ”progressiv” festival. The Dodos fortjener så absolut al den eksponering de kan få. Herfra, og med tak til Roskilde for initiativet, er forsøget i hvert fald gjort: ”We stand worlds apart”, synger Meric Long på ”The Ball”. Ikke mere! Alice i Eventyrland er jo en lillepige der går vild i sin endnu ikke gryende seksualitet – og endnu kun en sag for tiden på den anden side af horisonten, meeen! - men mest af alt en lillepige der farer vild i de ord der ligger som ursuppe i underbevidstheden; ser man på dem, som læser, skaber de sære tvillinger og store svampe. Præcis som at lægge ører til, at være lytter på Deerhof (US/JPN)! Bandet, med deres egen lillepige Alice i front qua Satomi Matsuzaki, er egentlig noget værre rod på plade (og så er det som om man ikke kan bøje nakken til et fortjent nys - uden at fabrikken har nået at spytte endnu en skive ud imens), men live? Der kan det her kaos af demoagtig pop og guitarer der redder sig glade i land som syngende strandvaskere, et soundtrack til en gansterfilm i gyderne bag kajen i Vejle, alt det her fløjtende fikumdik kan KUN blive godt! Paavoharju (FIN) er et kollektiv af asketisk kristne (!), formet op om brødrene Ainala, Lauri og Olli. Musikken, på nu to albums siden 2005, er sære barkskrab fra gamle ekkoer i skove, folkemusik i den mest nære og direkte dialog med sang, lette anslag på klaveret, kvindelig skønsang fra moser og mellem blomster, en guitar som taget ud af hånden på Page da han komponerede ”Stairway to Heaven”, og alt sammen vidunderligt smukt, og så klart bedst udført i det lille og aktuelle mesterværk Laulu Laakson Kukista (’08) (finsk for ”En sang om blomsterne i dalen”). Modsat et så, javist, skønhedssøgende band som f.eks. de alt for stærkt hypede Fleet Foxes (s. 69), er Paavoharju så afgjort alkymister i Guds barnekammer; musikken er IKKE bare smuk fordi den søger det smukke - den er smuk fordi den ER smuk. Og som sproget for en digter ikke skal stå i vejen for digtet, skal det smukke i musikken heller ikke stå i vejen for selve sangen. Den her nok simple, men også svære, balancegang mestrer Paavoharju og er derfor dragende alkymister i en sfærisk mose af kongevand. Hverken mere eller mindre. 3.04. Hovedfestival - Højt – Metal At skrive sig ind i forståelsen af Mason-Dixon linjen, præ- borgerkrigens grænsedragning mellem nord og syd i USA, er fint nok: men at skrive ”hele” USA, i form af Bush-administrationen, samt en 19
  20. 20. naturkatastrofe, Katrina, ind i sin definition af egen musik - det bliver pludselig meget klaustrofobisk, men anyways! Med metal er det jo heller ikke altid at det er logikken der ser ud af frontruden på førersædet. Således er vi af sted med Down (US), en supergruppe der egentlig startede for sjov i 1991 med Phil Anselmo fra Pantera i front, men ellers også med medlemmer fra så (relativt) store navne som Corrosion of Conformity og Crowbar. Stilen er så klart sludge: den sløve, tunge og mørke Black Sabbath- inspirerede doom i kompagniskab med løssluppethed på den aggressive og lyse punk i én stor pærevælling er recepten. Men ind imellem, og på nu tre glimrende plader siden 1995, bliver glasset nu alligevel shinet til med isterninger af southern rock, og vi har pludselig ”southern sludge”. Men aldrig nok, og da slet ikke gennemgående, til at sydstaterne - for alvor - skinner igennem i stilen. Lyden er dog så afgjort amerikansk, og venner til Volbeat, og Michael Poulsen da afgjort selv, vil klart føle sig hjemme når den her endnu tungere boogie end den danske bliver sat i effekt fra scenen. Så derfor! Og tilbage til det klaustrofobiske: Down VAR og ER et sideprojekt, og en rejse der startede blandt venner. At de nu har brug for at vrøvle om ”mening” (læs: tale dollar$ ind?) i musikken er egentlig ret sørgeligt. For den taler sgu klart for sig selv, og det med hæwiens mest tunge og smukke røst. 90’ernes corpse paint er ikke rigtig mode mere, og meget lidt er tilbage af den første generation af norsk black metal, flere af de store har sadlet om: Darkthrone laver nu jokende festpunk, Emperor er eksploderet til et spektrum af sideprojekter der mere og mere lyder som NWOBHM, og endelig er Satyricon (N) gået total bankerot. I 1992-3 var de ren black metal, så kom der en mellemtid i 1996-99 hvor de lavede mere ekstreme melodiske ting, og turnerede med Biohazzard, og fra 2002 er de så først sadlet om til poleret thrash (med Volcano (’02) og Now, Diabolical (’06)) for senest, på The Age of Nero (’08) at ende som en joke på Sepultura anno Chaos A.D. Senest var de forbi i 2002 med en ganske kompetent koncert; med den da aktuelle Volcano, men i ånden også de to efterfølgende - der alle som tre er klinisk renset for højdepunkter, men alligevel har en vis ildsjæl skåret ind til benet - var koncerten en tung isgletsjer der langsomt gled ud over publikum, og gjorde det godt. Det vil de klart gøre igen, og der er noget at glæde sig til. Men storhedstiden indenfor black metal? Den er definitivt slut. Hovedfestival - Højt – Metal – Bløddyrene Deler man headliner-spot med Megadeth, og spiller dem alligevel ud af huset, i KB Hallen, for så selv at vende tilbage året efter og sælge den samme hal ud – ALENE - ja, så har man et-ellet-andet kørende for sig. Og alene? I den grad at koncerten var nødt til at blive flyttet til den endnu større plads i Forum! Her er sgu nogen der har noget kørende for sig, og det er skam ikke højrøvethed: ”Counting all the assholes in the room/ Well, I’m definitely not alone”, lyder det på ”Still Counting” fra Guitar Gangsters & Cadillac 20
  21. 21. Blood (’08) – og vi taler naturligvis om Volbeat (DK) og en af de nye og både mere eksperimenterende sange - der er sgu et reggaeflow i svineriet (!) - men også med den, for hele produktionen i øvrigt, gennemgående Metallica-guitar. På Volbeats foreløbig tre plader har der nok været et par hits på hver: der var f.eks. den arketypiske boogie-rocker ”Pool of Booze, Booze, Booza” og Dusty Springfield coveret ”I Only Wanna Be With You” på The Strength/The Sound/The Songs (’05), og på Rock the Rebel / Metal the Devil (’07) var der radiofavoritten ”The Garden’s Tale” og ”Sad Man’s Tongue”. Sidste år kom så den tredje og klart mest eksperimenterende, og her var højdepunkterne ”Maybellene i Hofteholder” og så endelig ”Mary Ann’s Place”; det smukkeste Michael Poulsen & Co. endnu har bedrevet. I hvert fald indtil Pernille Rosendahl afslører for meget af sit plukkede sangfuglebryst... SÅ! Går det sgu galt... Men det er de her skæverter vi gerne tilgiver i det her meget Elvis’ske og Johnny Cash’ske univers på boogie og metal; americana med en glæde der kun kan undertrykkes med bajere og fest. Det er nu tredje gang at de er på Roskilde, sidste gang som åbner i regnvejrsåret på Orange i 2007, og ud over Grøn Koncert under man virkelig at bandet får deres fortjente gennembrud i USA. Bestemt! For Danmark ligger sgu i forvejen fladere end en småkage i et elefanthus. Hovedfestival - Højt - Metal - Ekstremerne Solen skinnede, året var 2004 og det var fredag og David Bowie havde meldt afbud med sin skulder – og hvad gør man så? Tja, selvom de, sagde hunden, havde udsigt til en 1600 kilometers ekstra tur i bussen fra optræden i Prag dagen inden, og hurtigt skulle ud på asfalt igen for at spille i Leipzig samme aften (!), så trådte Slipknot (US) alligevel til med en af de, og altså imod alle odds, bedste metalkoncerter i mands minde på Orange. Tighte, brutale og som en ørlende supertanker der prøver at vende i dit hoved – SÅDAN lød de, og SÅDAN vil de lyde igen. Dog med lidt mulig malurt i bægeret: det aktuelle album, All Hope is Gone (’08) har taget alt for meget farve af den karismatiske og geniale forsanger Corey Taylors sideprojekt Stone Sour: her er for mange ballader, for meget amerikansk stadion- lighter-sang. Og så, hen over 21
  22. 22. de mere brutale detaljer, lyder han sgu pludselig ret meget som Carl McCoy fra Fields of the Nephelim! Men fedest at de kommer fra Des Moines, Iowa – baghaven for John Wayne Gacy, en af historiens mest berygtede seriemordere; på DEN her sært gotiske fortælling er de klædt ud, i 2009 som bonus endog i et mere opdateret outfit, på DEN her gang gys og sortstrøm skal deres talenter nydes – og måske/måske ikke forstås. Svenskeren er jo svært leveringsdygtige i melodød - thrash og dødsmetal i lige dele omfavnelse og gravkantsdans - og den tunge kongerække indenfor Göteborg-scenen er jo legendarisk: At the Gates, Dark Tranquillity og In Flames - og mums! Men nu rykker så også Helsingborg med Darkane (S) der virkelig forstår at pumpe lytterens brystkasse om med den sære energi der ligger i den mest velsvejsede metallurgi - og det med melodø’ens særkende af soli, skønsangspassager og tekst der faktisk kan forstås. Ind over deres brutalitet varierer Darkane altså, og som genren nu siger det, med forståelige passager der, dog minus den forræderiske nu-metal del, minder ikke så lidt om senere In Flames møder danske Raunchy og deres unikke tilgang til pop og (ægte) metal i et. Darkane kan virkelig det med at galoppere en hel smedje ud over en pløjemark - og få fede fugle til at synge med imens. Darkane er virkelig et metalnavn der kan samle alle de gamle övhulla, hentehårsgenerationen for hvem metal var noget der kun fandtes i 80erne, og så de (rigtigt) unge der er til (endnu) mere simpel MTV’n’Boogie-mædl. Hovedfestival - Højt – Metal – Avantgarden Mesteren og hans lærling, Neurosis (US) og Isis (US) blev grundlagt i henholdsvis 1985 og 1997 og kommer nu forbi med to generationers udgaver af post-metal; den moderne og opdaterede metal med mere vægt på struktur og arkitektur end på (alene) de monolitiske eksplosioner. Neurosis er en sammenblanding af udladninger på metal classic, industrial og punk, indåndinger på doom og dark ambient og et tekstunivers der flyver i vinden på indadvendte refleksioner i den her musikalske himmel af et ilttelt. Neurosis er så langt mere til det rene metalfolk end Isis. Isis er derimod noget mere orienteret mod de repetitive midler i formen; kort sagt er de post-rock’ede. Vokalen er klassisk doom’et ved at være skiftevis skrig, growl eller sang, instrumenterne tunet på feedback og dynamikker fra højt til lavt. Isis er måske ikke så meget et adrenalinkick til den rene DNA blandt lyttere af metal - men så til gengæld vil de klart trække i dem der er til indie og post-rock. Aktuelt er der at sige at selv om Isis er omkring med den solide Wavering Radiant (’09), er det nok stadig klassikeren Celestial (’01) der må gå for at være mesterværket i bagkataloget. Med Neurosis er det derimod noget mere svært at slå søm gennem det klare karrierehøjdepunkt - deres indflydelse er nemlig så stor at en stil som f.eks. post-hardcore næppe ville have eksisteret uden dem. 22
  23. 23. Derfor kan nye ører skam let få smag for dem ved ”bare” at lytte på den seneste, den rene og solide sludge metal-skive Given to the Rising (’07). En aldeles glimrende start. 3.05. Hovedfestival - Højt – Pop En gang til oktober skulle I Got You on Tape (DK) være klar med opfølgeren til først debuten I Got You on Tape (’06) og siden 2 (’08). Men helt tomhændet kommer de dog ikke: et komplet remix af netop 2 er skam gratis til fals for dem der vil. Og alas! Med så usædvanlige rødder som fødderne i vand i jazz formulerede de en glimrende gang Bowie pastiche på debuten; dog en særdeles ujævn plade (og ”ujævn” betyder her at de er så strittende og følende at det meste bliver ”kedeligt” - men lad os nu bare være venlige, ok?), men dog med den fantastiske ”Doctor Watching” på sig. Opfølgeren & remix er slet ikke værd at nævne. Og dog! Åbneren, ”Dumping the Motorheads”, har nemlig noget nær det samme sitrende mål for øksen mod rygraden som forsanger Jacob Bellens’ sideprojekt Murder (selv på Roskilde i 2007): en genial duo der toppede allerede på startstregen; for debuten, One Day From Now It’s My Birthday (’05), startede nemlig med den isnende ”Kerosene and Rags”. Og siden har verden været en anden. Men! Bellens er den eneste til at bære den her fulde magi, og vil fortsat være den eneste. De afdæmpede og søgende sange i Murder er så afgjort det der passer bedst til mandens martrede sjæl og så ubetinget beundringsværdige tekster. Så hvis man vil have det fulde udtræk er det SÅDAN man skal fange Danmarks vel nok mest interessante vokal lige p.t. Og IKKE som hjerne i et lettere kedeligt artrock-band (læs: snart som en gang lounge- remix af Roxy Music, snart som latte og jam foran en kunstudstilling), og ”kedeligt”?! Igen?! 23
  24. 24. Fordi deres musik og ideer, de være sig nok så ”fyldige”, ALDRIG kan udfylde tomrummet når Bellens tager sig en indånding af tekstombrydning på sit martrede svar på selve livet. Og, ja! Der blev skrevet SELVE LIVET! Og hvorfor så en placering i ”Højt”? Fordi en så vigtig kunstner, en skriver på overlevelsesmusik, kunne feje alle peruvianske panføjtespillere op fra Strøget, stikke dem papkasser, grydeskeer og kasseroller og gøre dem til hele sit backingband, og ALLIGEVEL – alligevel vil han stå dér og være selve den syngende tragt hvor ethvert fokus bare faaader! ud. Og over til en ny bevidsthed. DERFOR! Om man er til den mere homogene Definitely Maybe (’94) eller den noget mere hitspækkede (What's the Story) Morning Glory? (’95) er vel et fedt – og dog! De store hits på den sidste har nemlig to spor: f.eks. band-hittet ”Wonderwall” – i sig selv så stor en perle at den vil give bandet adgang til alle rum i rockhimmelen – og f.eks. ”Don’t Look Back in Anger”, der noget mere lyder af singer/songwriter- materiale, af noget som Noel Gallagher har lavet for sig selv, for sin guitar og maksimalt et lille ensemble. Det vigtige er nemlig at Oasis (UK) siden har været, mildest talt, nede i en formkrise, bevares! Der gemmer sig perler, f.eks. b-siden ”Half Around the World” fra opsamlingen The Masterplan (’98), andre kunne også sagtens nævnes, men de her små glimt overstråler dog aldrig at ingen af bandets post-1995 plader overhovedet er værd at eje. Siden de to mesterværker har Manchester-drengene ganske enkelt stået på skulderen (læs: skuldrene!) af - sig selv. Indtil sidste år! Her kom nemlig Dig out Your Soul (’08), som, meget lig Definitely Maybe i øvrigt, ikke bringer meget væsen med sig mht. hits og storrotation på MTV. Til gengæld deler den en ganske overraskende tendens som deles med The Verves ligeledes fremragende Forth (’08); nemlig at HELE pladen har en volumen som var det kun et enkelt nummer, som var den en sømløs optræden uden pauser på en scene. Og ret smart tænkt, egentlig; i de her tider hvor plader ikke kan sælges, hvor smør på brødet kommer af ture på landevejen. Så med den nye plade i bagagen er Oasis faktisk mere moderne end nogensinde; for der er vel næppe nogen der, for alvor, har forvekslet britpoppens store veksler på The Beatles med nytænkning?! Men det er der altså nu, og i hvert fald da en skvis nytænkning på et stort problem faktisk, som gør at man trygt kan lade sig kaste rundt af bandets store hits – fra way back. Uden sidste års plade var bandet ganske enkelt en joke. Punktum. Og så det andet spor, singer/songwriter-sporet? Ja, det har Noel Gallagher jo allerede givet hints om at han har tænkt sig at forfølge i solo-sammenhæng, og da det nu en gang er ham der altid har orkestreret det melodiske er der jo pludselig åbnet en vej til endnu mere at glæde sig til. Oasis er tilstedeværende i nuet, og det var sandelig også på tide! Et bud et navn der er uundgåeligt i historieskrivningen af 80’er musikken kunne f.eks. være duoen Pet Shop Boys (UK) – godt sumpet ind i en omverden af hyttesko, ukompliceret pop på melodi og så dertil et eget destillerat af stil og snit i fremtoningen der giver et flot modspil til årtiets grimme hår og tøj. Det er nemlig ikke mindst Neil Tennants aristokratiske sang, i den afdeling kun overgået af Bryan Ferry, der har kastet den simple 24
  25. 25. synthpop ud i synkronbane med gud og hvermand. Deres musik er i den grad reaktion på puls at det er som om at de her været her hele tiden: Det er som om at de var her da teddybjørnen lå tilbage – afsuttet, forladt og gennemsavlet på hovedpuden, siden den gang den første forelskelse var drømt op til dans, og siden i år – hvor det nogenlunde album Yes (’09) har gjort dem lige så uomgængelige som da de spillede regnen ud af skyerne på Roskilde i 1997. Og med Elvis’ ”Always on My Mind” i lommen har de jo bedrevet verdens bedste cover. Uden mindste diskussion. Og ingen tvivl om at computerdrengen Chris Lowe vil ende som CPU og cyborg i en af sine egne maskiner, og ovenover vil Tennant genfødes som discokugle. Det her er et af årets absolutte højdepunkter på Roskilde. Kanye West (US) behøver vel ingen intro; egentlig en producer der selv begyndte at rappe, men det faktisk uden overhovedet at have skills (som de siger på gaden) til at rappe; med masser af Timbaland’sk autotune er den nye, og fjerde, 808’s & Heartbreak (’08) da også gået planken ud: som for R. Kelly kommer manden nok fra hip hop og r&b, men er i virkeligheden pop, og dermed basta. Da manden var på Orange i 2006 lagde han allerede dengang pladsen ned med strygere, korpiger og charme. Og ikke mindst et bagkatalog der nu altså er oppe på at tælle fire pop-perler – og uden mindste tendens til at formkurven ser ud til at dykke. Og med den nye, og både minimalistiske i instrumentering (beats fra den tørre Roland TR-808 trommemaskine), og nærmest demo-agtige kompositioner har mesteren faktisk bare lagt endnu flere alen til sit geni: bare åbneren, ”Say You Will” er jo, lige netop, en tyk streg under hvordan nedbarberet pop kan være en skinnende himmelsøjle. Hvor Simple Minds/Jim Kerr er en våd bagskid på U2/Boner er Coldplay (UK)/Chris Martin en tilsvarende fartstribe op og ned ad ryggen på Radiohead/Thom Yorke. I bagkataloget er der dog, og bevares, argumenter for ikke at lade fejlskuddet ende i en abort: lige fra bandets gennembrudssang med ”Yellow” (’00) til sidste års skæring ”Viva la Vida” har bandet været garant for hits – og det i en sådan grad at Capitol neddroslede sine børsnoteringer da pladen X&Y blev forsinket i 2005! Jamen! Og dog kan udviklingen fra ambition til pengemaskine ret så tydeligt ses/høres på netop de to sange ovenfor: fra introvert og indieficeret pop til storladen og strygerbesat stadionpop/rock. Bandet er musikkens svar på candyfloss: masser af tomme kalorier i lyserøde farver og spræl; de er derfor nok dem der bedst af alle i år vil fylde både Orange og pladsen foran. Og hvis så bare man lige husker at drikke sig i vatter med en fuld sverigesbåd inden - er der vel heller ikke noget galt med det? På en blanding af poppet ska - den specielle engelsk/jamaicanske soulpop på caraibica - har Madness (UK) siden 1978 holdt skruen i vandet - dog med to bandopløsninger undervejs, hvoraf den sidste sluttede med de to legendariske Finsbury Park genforeningskoncerter i 1992. 25
  26. 26. Siden har de holdt sammen, og fremstår nu med den originale besætning, ja! Selv de originale producere er igen med om bord - dog på et dæk hvor der nu hersker en noget mere kollektiv tilgang til sangskrivningen; en opgave der ellers tidligere var primærsangskriver Mike Barsons suveræne opgave. Men med ikke mindst forsanger Suggs’ stærke soloalbums gennem årene er de her arbejdsgange nu blevet mere jævnt fordelt, og det høres - desværre! Det aktuelle konceptalbum, The Liberty of Norton Folgate (’09), og den første plade med originalt materiale i 13 år, er nemlig ikke et stykke arbejde der lægger ret meget andet end en tør konstatering af tilstedeværelse til det ellers imponerende bagkatalog af fine sange. Desværre. Men bagkataloget! Madness selv er opkaldt efter et nummer fra ska- legenden Prince Buster, og fra ham har bl.a. lånt deres første, og ret så markante, hit: ”One Step Beyond”, en ren og markant 2 Tone standard; og den blanding af new wave, rocksteady, ska, pop og reggae der i starten var let at identificere som lyden af Madness. Men bandet kan nu også godt selv, og af egen avl - og primært på egen og sikker stil på soul, pop og ska - er singlehits’ne jo imponerende, f.eks. ”My Girl”, ”It Must Be Love”, ”House of Fun”, ”Baggy Trousers”, ”Michael Caine” - det stærkt undervurderede mesterværk; en finurlig og overruplende lille perle - og, endelig, monsterhittet ”Our House”; det eneste nummer der fik to fremførelser i kultserien The Young Ones, og en skæring der siden har levet sit helt eget liv, bl.a. er blevet slagsang for en (på gulvet?) tabt generation på Jagtvej nr. 69. At komme helskindet rundt om en hel plade har aldrig været Madness’ største bedrift, og det kan selv et konceptalbum ikke rette meget op på, men det er nu alt sammen også lige meget: som medrivende hitmaskine er Madness velsmurt, og som sammenspillet koncertmaskine er de, og har altid været det, et brøl og et gab på vid - og derfor så klart årets mest nødvendige legendeband. 3.06. Hovedfestival - Højt – Reggae Det må være bittert for altid at blive målt og vejet på en fænomenal debut, men det er ikke desto mindre tilfældet med Pablo Moses (f. 1948) og roots-klassikeren Revolutionary Dream (’75). Og nok er Revolutionary Dream en klassiker, men så heller ikke mere. Her er intet der kan måles på en richterskala. Anderledes med U-Roy (f. 1942), der slet ikke vil huskes for nogen som helst plade, men helt og holdent for at han var manden der opfandt ”toasting”; det at vælge populærmusik og mikse vokalen ned eller væk, og så stå med en mikrofon og synge egne tekster ind over. Senere blev musikken så remixet til dub af mesteren King Tubby, og ”toasting” var i sit fulde flor. Og ”toasting”? Det er selve genmassen til rap! Intet mindre. Samlet kommer nu de her to legender som Pablo Moses & U-Roy (JAM), og det lyder jo umiddelbart ret så lækkert. Og dog! Sidste år holdt Roskilde, sikkert efter gode råd, pause med legenderne; i 2007 havde vi nemlig ikke mindre end to knapt så livlige af slagsen: The Congos, og med dem gik det egentlig 26
  27. 27. udemærket; en stenet optræden af gamle mænd, men med Lee Scratch Perry gik det jo helt galt, gik det hele op i hat og briller (bogstavelig talt!). Så udsigten til at se på reggaelegender er lige dele besnærende og en satsning. I bedste fald kan pensionisterne lyde som sig selv, i værste fald får man lyst til at smide voksenbleer og rolator op til staklerne. Lad os bare håbe det bedste. 3.07. Hovedfestival - Højt – Rock Underligt at navnet Ulf Lundell (S) er at finde blandt de små på plakaten, men lad det nu ligge. Fakta er at mandens indflydelse på svensk rock næppe ikke kan overvurderes; siden 1975 er han skiftevis blevet kaldt for Sveriges Dylan, Young eller Springsteen. Imens personifikationerne har stået på har han kørt sidelæns ud af den kunsteriske rampe som ikke mindst digter og forfatter - ført en skrift inspireret af beat-poeter, specielt Kerouac og Ginsberg. I Danmark har vi jo ingen alfaderlig rockskikkelse, det tætteste vi kommer en person med Lundells talent og orientering er nok Johnny Madsen, men hans øjne er noget mere rettet mod folkemusik og Norden, fremfor USA og rock. Men som sagt: Lundell er et svensk fyrtårn. Da Manson-klanen i 1969 bl.a. myrdede Sharon Tate i et hus i Beverly Hills skrev de ”Pig” på væggene med blodet. Et kvart århundrede senere flyttede så Hr. Trent Reznor ind med sit alter ego, sit bandnavn Nine Inch Nails (US), kaldte studiet Le Pig og lavede mesterværket The Downward Spiral (’94). På albumet lå også ”Hurt” og den blev så tolket af Johnny Cash i 2002 – i en lige så sært profetisk opfyldelse af intentionen med at indspille i blod: i videoen er giganten lammet midt i sine flashbacks på livet, kan næsten ikke bære dem, men konen, June Carter Cash, kommer så ned ad trappen og lægger en trøstende hånd på hans skulder. 27
  28. 28. Kort efter var hun væk, og Cash fulgte hurtigt efter på rejsen. Man mødes i døden, og den her, for det er det jo i virkeligheden, musikalske brutalitet, rejsen fra vugge til grav, er lige netop et af de frygtelige steder som Reznor formår at puste op - og punktere igen. Den ikonografiske single ”Head Like a Hole” (’89) har nok kun sin lige hos Ministrys ”Just One Fix” (’91) i deres klare egenskab af essens i industrial: at tolke flyvende jernplader fra et eksploderet skibsværft som musik; det som arkitekturens store og imploderende psykologi handler om. Nine Inch Nails er, også med de senere års mere stille og kontrollerede produktion, en sjælden hudens psykologi; krænget ud og sat på nye kroppe, og, i sin sjældne essens af lige dele rockpsykoanalyse og -psykofarmaka, så klart et must. Højt – Rock – Eksperimenterende Tre mand høj på bas, sax, trommer og elektronik. En start i kunstnerlivet med at komponere og optræde med teatermusik, men nu friske og i gang med den vanskelige dialog der i sin tid blev startet af John Zorn, siden taget op af ikke mindst Mike Patton: punk, jazz, noise og metal i den store og udvekslende gryde. Læg dertil math rockens dissonante start/stop dynamikker og en kompositorisk (hvis man da overhovedet kan sige det?) nerve med tydelig reference til folkemusik, og man har pludselig den sære ordning der f.eks. kunne hedde Zu (I). Det er derfor ingen overraskelse at de har touret med Melvins og Patton i både 2006 og igen i 2008, og da slet ingen overraskelse at deres 13’ende (!) ordinære studiealbum nu er færdigmikset og linet op til at udkomme på Pattons vigtige Ipecac selskab. Og modsat Pattons millioner af sidegrene, der næsten - alle som en - lyder som ringe medicin mod tømmermænd, har Zu det med at have en sjælden, det er vel kun Melvins der kan være med her, og uhyre sensibel fornemmelse for melodien i støjen; som at sætte et stetoskop til hjertet, så larmer det jo også. Men alligevel er der følelser indeni, og det er dem som Zu udforsker. Med stor gæld til det teatralske, så klart. Og så afgjort et vigtigt band der sender dig på rejse - på dine lukkede øjne. Med deres slo-mo prog-punk - i mindre sikre hænder er stilen snublende nær emo - skulle The Mars Volta (US) have været forbi i 2005, men måtte, til stor skuffelse for mange, desværre aflyse pga. sygdom. På stærke vinger og flyvefærdige ud af asken fra At the Drive-in har de foreløbig begået fire ganske gennemførte rockskiver, den første, De-Loused in the Comatorium (’03), er stadigvæk klart referenceskiven, et rent konceptalbum, og et sjældent virksomt eksemplar af slagsen, der med sin opfindsomme blanding af free-jazz, hardcore og psykedelika faktisk satte noget af en standard for post- punk i fartstriben af neo-psykedelika. Absolut et band for dem med afklaret smag, såvel som borderlinere; de sære fans af skin og vulgariteter, af det der ligner som f.eks. Red 28
  29. 29. Hot Chili Peppers – og i hvert fald til dem der stadig står til at redde. Hovedfestival - Højt – Rock – Singer/songwriter Alle os fra provinsen kender ham: til den absolut sidste fest med kliken var det sidste glimt vi fik, det fik vi af det ødelagte geni, ham der gik et par klasser over os, poeten der nu sad på Jernbanecaféen og var alt for bange til at tage toget ind med sine digte. Krostolen havde slået rødder. I Skanderborg hedder han, åbenbart, Bo Ark, og hans proselyt er nyligt vendt tilbage - på den omvendte rejse, og for at mindes op i nutid, hvad der ellers ville være forsvundet. Vi taler naturligvis om Peter Sommer (DK), og på en finanskrisesikker konto af pop og let indie taler vi om et genial plade, og en totalfuser fra bandet Superjeg, vi taler om to jævne singer/songwriter-plader, måske mest af alt med hittet ”Valby Bakke”, og nu en totaludskrab af næsen på C.V. Jørgensen (og lidt Henrik Hall, Johs. V. Jensen og Tom Kristensen) med Til rotterne, til kragerne, til hundene (’08). Og en musik der - på den aggressive side, f.eks. i titelnummeret – jo tydeligt kører på drifter fra nordisk folkemusik, og IKKE på rock; en detalje der er vigtig, men også sørgeligt overset. Alle der er fans 29
  30. 30. af den her plades ”nye” lyd, burde jo også være fans af f.eks. Hedningarna – men det er I jo ikke, vel?! På den her måde at kategorisere var så dagens første lakmus til Peter Sommer og til hans lyttere. Den næste skal følge snarest. Ifølge ham selv er det først på det seneste bidrag at han har lært at synge, og man tror ham: og skal man tage Sune Wagners ord for pålydende er han jo helt oppe i klasse med netop C.V. Jørgensen mht. tekster, og når de er gode, har han sgu ret: dog har vi en akse kørende igennem alt, ja: ALT! At ordene er knappe, har det med at genbruges, specielt som tema ses f.eks. af at ”Fodboldkamp”, fra Superjeg-debuten Alt er ego (’02), spejles nypudset i den nye, i ”Rødt kort”, og at debutens ”8-6-6-0”; Sommers første sang - nogensinde - i øvrigt, jo er genindspillet på Destruktive vokaler (’06), og aksen? Ja, den findes jo bedst af alt i titlen til fallitboet Øst/vest (’03). Og geniet? ”Digteren” Bo Ark? En samling blev det til, Ordsovs (’85), og det på et print af ordinære tekster, men dog alle klart afsluttet i den typiske og afviste stil som f.eks. Søren Ulrik Thomsens Noget af (’70) eller Mikael P. Josephsens Alkoholine (’86): samlinger hvor forfatteren tror så meget på eget geni, at han ikke kan tro på forlagenes ”Desværre”. Og samlinger der senere, klog af skade, er strøget af forfatterskabet – dog er der nogen der bliver ved med at huske Ordsovs, og det er jo selv et ret stort ”Desværre” værd. Sådan føler Peter Sommer det: den nye er, åbenbart, skrevet i Bo Arks værelse, og det er jo egentlig fint nok! Men lad nu manden pines til at høre lakmusprøven Øst/vest i ny og næ: pladens ulideligt overlæssede og dobbelttydige sprogspil, forelskelsen i sproget - fremfor sprogets virkemidler og buddhismens klare begreb om ”Mayas slør” er en fælde Sommer stadigvæk falder i. Også om vinteren! Sidste linje ar faktisk en parafrase over Sommer når han er værst – og drej nu bare din vatpind til den alt for fuldjævne sovs på de første linjer af den første sang på den nye, osv. - men mest klæg er nu linjen, og specielt kunstpausen efter, den her graffiti på de små vinger på endnu mindre ord og dansesko: ”Jeg kan ikke se skoen for bare tæer” (fra ”Man hamrer løs på en åben dør” (!) fra Destruktive vokaler). Og de store linjer? Hvordan man tager møgdommen på en lille sang og med vold? Bare hør den aktuelle ”To bække små”, og hør hvordan man IKKE skal jonglere sprogspil... ”Desværre”! Med plader i 2002 og 2004 formulerede The Libertines to udspil der KUN kan battle sig selv om at være det bedste der er lavet af post- punk revival. De to tyngdekræfter i bandet, Carl Barât og Pete Doherty, var så tætte at de, vistnok, havde formuleret en selvmordspagt, men det hele endte nu ”lykkeligt” alligevel. Dog med et lidt bizart indbrud af Doherty hos Barât, men hva’ fa’en! Det her ER jo showbizz. Barât fortsatte nu sit eget spor, og Doherty sit i Babyshambles og til to plader der begge var, mildest talt, ret så ujævne; dog havde Down in Albion (’05) det store hit ”Fuck Forever”, men kunne slet 30
  31. 31. ikke skjule at pladen, og endnu mere efterfølgeren Shotter’s Nation (’07), var indie-stiløvelser og oppustede demoer. I år er Doherty så, åbenbart, kommet ud af stoffer og vaklen i egen skygge og på den anden side, nu som Peter Doherty (UK) - og det med den fremragende og afdæmpede Grace/Wastelands (’09); et udspil der passer perfekt ind i først grundstilen af ufærdighed hos Babyshambles, siden lyder som hvis Morrissey besluttede sig for at lave en søgende og ikke-navlepillende (!) singer/songwriter-plade. Grace/Wastelands har ingen større højdepunkter, men er alene en komplet og livsvis muzak til en vandretur i livets store supermarked; lidt tv, lidt kærlighed, lidt sol på krop og i øjnene, lidt følen sig selv rundt i verden. En fin lille plade. Og på den måde har musikeren - kontra mediefiguren - Peter ”eks-Pete” Doherty nu gjort sig selv fri af forudsigelighed og kassetænkning: vi har dog stadig ikke set bunden af mandens massive talent, og vil nok heller aldrig gøre det. Men med så charmerende og naturligt et udspil som Grace/Wastelands gør han sig dog, og endnu en gang, aldeles uundgåelig for den seriøse lytter på seriøs musik. Mht. kvindelige singer/songwriters er vi forkælede i år, for vi har nemlig hele paletten - fra Jenny Wilson (S) til Marissa Nadler (US), fra skønsang, malet med så suverænt valgte midler at de virker store, til en helt anden tilgang på detaljer der er mårhårsmalet med følelser i destillat. Jenny Wilson kommer fra en indiebaggrund i de aldeles fremragende First Floor Power, (ret) groft sagt Sveriges svar på Belle and Sebastian, og tager indietilgangen ganske sømløst med over på hendes helt egen, og klare, tilgang til pop: Først på det fine akkompagnement til funk-house på debuten Love and Youth (’06), siden med det ekstra twist i midlerne der er både aparte og logiske i samme ombæring; nemlig hvad det er der sker på den aktuelle Hardships! (’09) - med en stemme på ren glidebane i samtale med sangteknikker fra r&b og i helt nye omgivelser. Marissa Nadler er derimod noget mere romantisk anlagt, afsøger de lidt mere feminine sider af følelser med sang og tekster - en slags mørk udgave af Enya, bare på folk og americana, engleblid drømmepop og melankolsk singer/songwriter i stedet - og en katalog af sange der er sært sluttede om microverdener, som myretuer, der nok er små men i virkeligheden hele universer i sig selv. Musikalsk er Nadler dog betydeligt mindre opfindsom end Lewis, og skal man være lidt ond kan man sige at Nadler har samme lidt skabelonagtige tilgang til melodi som skotske Dot Allison, og sandt! Det er nemlig ikke for ingenting at Nadler er større i Europa end i hjemlandet; at tabe sit selv i den gamle verden, at bliver verdens mindste verdenshistorie - i hver sang - DET er Nadler. Så med de her to har vi nok til hver ende af dagsformen: fra udadvendt og festlig på et groove til mere introvert og på glidebane ind i følelser i akustisk og atomart udbrud. Nok en ulige duo, men alligevel et tagselvbord der er ret godt set af Roskilde. 31
  32. 32. Hovedfestival - Højt – Rock – Alt.country Et hurtigt cv der taler om en fødsel i 1953, et tidligt kunstnerliv opvokset på folk a la Baez og Dylan, og det alt sammen uden selv at have haft, har, og nogensinde vil få, nogen stor stemme selv. Siden hen stærkt etableret i sin helt egen gryde der koger lige meget over på country, blues, folk og rock, og - det her lyder sgu da pludselig som røvballe?! Niks! Efter lidt prøven frem og tilbage i livet var Lucinda Williams (US) i 1988 at finde på det hæderkronede engelske indieselskab Rough Trade, og her var hendes mærkevare klar: tekster om omstyrtet kærlighed (og sex), om at søge til grænsen - og vende hjem igen med moralske tømmermænd: et output og en stemme der var sikker og uafrystelig og snart blev hendes sange da også succesfuldt tolket ind i hjertekulen af kolleger som f.eks. Tom Petty, og, ikke mindst, Emmylou Harris på hendes geniale Wrecking Ball (’95). I 1998 finder vi Williams i armene på Rick Rubin og resultatet er så den relativt kedelige Car Wheels on a Gravel Road (’98); en uinspireret plade på ren country, en plade hvor den originale kunstner Lucinda Williams var faretruende fraværende med den ellers sædvanlige høje standard på singer/songwriter-outputs - men! Fra 2001 har hun været på Lost Highway, en underselskab af Universal, og siden har produktionen været højere end nogensinde, formkurven stødt stigende; fra den minimalistiske, følelsesladede og stærkt bedårende Essence (’01), over nøgleværket World Without Tears (’03) til West (’07); en plade så klart, når tiden har talt, endnu en levende kontinentalplade i produktionen - til den tid nok også en plads som damens bedste, og dog allerede nu noget af en lektie i fjæset til alle alt.country wannabees - men! Sidste år kom så den røvsyge og horisontale Little Honey (’08); en plade kun bygget op af sovepiller komponeret på bluesrock - og som tillader sig den frækhed at ende med en cover af AC/DC’s ”It’s a Long Way to the Top (If You Wanna Rock’n’Roll)”! Den første plade hvor den her omtales frygt for røvballe pludselig griner dig de store kinder op i fjæset... Vi må derfor ikke håbe at hendes seneste output er en spejlrefleks på den aktuelle dagsform, men at et tilbagelæn i den absolut vigtige produktion op til er det der bærer hende igennem hendes optræden på Festivalen, og er den det? Så bliver det her ren opvisning. Og shootout. En af de alt.country navne Williams dog næppe nogensinde vil kunne lære noget er så absolut M. Ward (US), en ener i særklasse, der hvor kun den gamle samarbejdspartner Howe Gelb (Giant Sand, m.m.), og den geniale Will Oldham (Bonnie ’Prince’ Billy', m.m.) hører hjemme. En fokalt samlende musik, og et sted hvor man hører terrassedøren knirke ud til en grænse mellem arkitektur og træer, mellem natur og kultur, americana fra hjertet og op, og et univers i absolut essens. I år er tanken kørende på Hold Time (’09), mandens sjette soloalbum - og endnu en overbevisende udladning af inspiration og overskud, og siden 2001 nr. seks i rækken af forbløffende albums, hvor det dog nok stadig er den vigtige Transfiguration of Vincent (’06) der står ud som helt outstanding. Men her er der måske alene tale om personlig smag, og indrømmet. Men at INGEN af mandens plader er så meget som et lysår i glimt fra at være uinteressante er dog stensikkert. 32
  33. 33. Hvor Gelb og Oldham ofte er bandorienterede singer/songwriters på den salte amerikanske jord, er M. Ward nok mere beslægtet med enere som Conor Oberst (Bright Eyes) solo og Bill Callahan (Smog) solo; storspillere i en liga der er helt sin egen. Hovedfestival - Højt - Rock – Punk og støj Den sære garagerock, som missing link mellem ’77 punk og new wave, er gennemført på Sort Sols klassiker Everything That Rises Must Converge (’87). Og næppe hørt ordentlig siden - og i hvert fald ikke så effektivt som nu med Cola Freaks (DK) fra Århus a’, der nu har kastet det her miks ind i kampen på foreløbig tre syv tommere og en split. Sangen er på dansk, navnet er godnat, opkaldt som det er efter en sang fra de danske proto-punkere Lost Kids, og med de her odds imod sig har de alligevel nået at turneret U$A i ikke mindre end 39 stater (!) i 2007, og i 2008 vendte de så tilbage som opvarmning for Jay Reatard (selv på Roskilde sidste år, men lad det nu ligge). Energien er i balance med udtrykket, dvs. at instrumentering og sang er i balanceret og homogen dialog - og sådan skal punk sgu være! Vil man alene ha’ energi til sin skalle kan man lige så godt købe en brændeblok og en mukkert - at omsætte energi til f.eks. punk er det letteste i verden. Det bliver først for alvor sjovt når energien faktisk tager bølgeform - bliver straks til puls og siden et blodtryk lige før eksplosion. DET er Cola Freaks. Skal man sætte en definitionsramme om The Bronx (US) må det være Motörhead omsat til punk og så opkastet lidt grunge a lá Alice in Chains ind over de mere følsomme passager. Tre plader har de ude; alle tituleret The Bronx (I-III) og på eget selskab, White Drugs. På plade er bandet uhyre økonomiserende, vælger med omhu og finder, af en eller anden uforklarlig grund - og det er derfor de er go’e, altid de bedste løsninger, falder aldrig i hverken de lette fælder eller den store der hedder ”kliche”. Melodi OG energi er recepten. Og så deres liverygte! Ikke bare har frontmand Matt Caughtran arbejdet godt med smøgerne og whiskyen inden bandet gik i studiet, men på en scene står de med front, konfronterer os med deres musik. Og det en musik der, af en eller anden uforklarlig grund, allerede på plade forstår at pode underbevidstheden med en forventningens glæde til det her band på de skrå brædder. Wavves (US) er guitarist Nathan Williams, på en scene suppleret af trommebasker Ryan Ulsh. Der spilles en slags surfet og punket singer/songwriter på gennemgående støjguitar - og det sandelig med rockens fineste attituder: den 28/5-09, i Barcelona, stod Williams pludselig og svinede publikum og råbte at ”I’m on ecstasy!”. Det var for meget for Ulsh, der stormede frem og tømte en bajer over Williams - og så gik publikum ellers amok med flasker og sko. 33

×