1. http://www.slideshare.net/VogelDenise/baker-donelson-wikipedia-info
http://www.slideshare.net/VogelDenise/david-addington-wikipedia-baker-donelson-weapon
Også
Tony Blair og George Bush skal vende enkeltstart
over Irak-krigen, siger Desmond Tutu
https://www.slideshare.net/VogelDenise/tutu-desmond-tony-blair-george-bush-should-face-trial-for-iraq-war
http://www.slideshare.net/VogelDenise/tutu-desmond-blair-bush-should-face-trial-over-iraq
http://www.slideshare.net/VogelDenise/tutu-desmond-no-choice-but-to-spurn-blair

2. Den følgende artikel blev klippes og indsættes fra: http://www.usnews.com/usnews/news/articles/060529/29addington.htm
I overensstemmelse med føderale love, er artikel fastsatte uddannelsesmæssige og
INFORMATION formål - altså spørgsmål af offentlig interesse.
Cheneys Guy
Han er knap nok kendt uden Washingtons magtens korridorer, men
David Addington er den mest magtfulde mand, du aldrig har hørt om.
Her er hvorfor:
Af Chitra Ragavan
Sendt 5/21/06
En uge efter terrorangrebene den 11. september, præsident George W. Bush kortvarigt vendte blikket bort fra den
igangværende krise til et vigtigt, men langt mindre presserende øjeblik i nationens historie. Præsidenten underskrev
lovgivningen, der skaber en kommission til at fejre 50-årsdagen for Brown v. Board of Education, den skelsættende
Højesterets dom modvirke opdelingen offentlige skoler. I en kort erklæring, opfordrede Bush de forskellige
uddannelsesgrupper er anført i lovgivningen, der tyder på navnene på potentielle kommissærer og opfordrede også
medlemmer af Kongressen til at veje ind, som en "spørgsmål om comity". Men i en lille-noterede udtaget, sagde Bush, at
sådanne forslag ville være netop det - fordi under udnævnelser bestemmelse i forfatningen, det var hans job, og hans alene, at
gøre disse former for beslutninger.
I Det Hvide Hus Emergency Operations Center. 9/11 Addington
står bagtil.
DAVID BOHRER - Det Hvide Hus
Det var hvad der er kendt i den cloistered verden af forfatningsmæssige advokater og akademikere, som en "signering
erklæring." Sådanne udsagn, i årene før præsident Bush og hans hjælpere flyttede ind i Det Hvide Hus, var sjældne. En
undertegnelsen erklæring er et juridisk memorandum, hvor præsidenten og hans advokater tage lovgivning sendt over af
Kongressen og sætte deres præg på det ved at sige, hvad de mener, at foranstaltningen gør og ikke tillade. Forbruges af 9/11
angrebene, amerikanere til det meste ikke var klar over, at underskrivelsen, der ledsager annonceringen af Brown v. Board
kommission ville signalere en af de mest kontroversielle kendetegnende for Bush formandskab: en historisk skift i
magtbalancen væk fra den lovgivende gren af regeringen til den udøvende magt. Skiftet begyndte kort efter Bush kom til
magten, og nåede sit højdepunkt efter 9/11, med Bushs godkendelse af militærdomstole for terrormistænkte, hemmelige
tilbageholdelser og aggressive forhør af "ulovlige fjendtlige kombattanter", og uhjemlede elektronisk overvågning af
terrormistænkte på amerikansk jord, herunder amerikanske borgere.

3. Den "usynlige hånd". Meget af den kritik, der er rettet mod disse foranstaltninger har fokuseret på vicepræsident Dick
Cheney. Faktisk er det dog et stort set anonym regering advokat, der nu fungerer som Cheneys stabschef, som har siddet som
den Ramrod kørsel Bush-regeringens mest hemmelighedsfulde og kontroversielle terrorbekæmpelse foranstaltninger gennem
bureaukratiet. David Addington var en vigtig fortaler for Brown v. Board og mere end 750 andre underskrivelsen udsagn
administrationen har udstedt siden han overtog embedet - en rekord, der langt overgår den, som enhver anden præsident.
De underskrivende udsagn er blot et værktøj, der Addington og en lille kadre af ultrakonservative advokater i hjertet af Bush-
administrationen er ansat til at retsforfølge krigen mod terrorisme. Lidt kendt uden for West Wing og de indre sanctums af
CIA, Pentagon og udenrigsministeriet, Addington er en genial kollega, der også besidder en eksplosiv temperament, som han
ikke tøver med at lede på dem, der modsætter ham. Addington, siger en beundrende tidligere Hvide Hus tjenestemand, er
"den mest magtfulde person ingen har aldrig hørt om."
Navn én væsentlig handling fra Bush Hvide Hus efter 9/11, og chancerne er bedre end selv at Addington havde en rolle i det.
Så allestedsnærværende er han, at man justitsministerium advokat kalder Addington "Adam Smiths usynlige hånd" i
nationale sikkerhedsspørgsmål The White House påstand -. Senere bevist falsk - at Saddam Hussein forsøgte at købe nukleart
prækursorer fra Niger til at fremme en forbudt våbenprogram? Addington hjalp dyrlægen det. Indsatsen for at miskreditere en
tidligere ambassadør, der offentligt afviste Niger krav som grundløse, ved at afsløre navnet på sin kone, en hemmelig CIA
officer? Addington var lige midt i det, også selvom han ikke er blevet beskyldt for ulovligheder.
I den nationale sikkerhed kredse Addington betragtes som sådan en naturkraft, at en tidligere regerings advokat kælenavnet
ham "Keyser Soze," efter den hensynsløse kriminalitet boss i thrilleren The Usual Suspects. "Han synes at have sin hånd i
alt," siger en tidligere Justice Department embedsmand ", og han har disse utrolige kræfter, energi, reserver i en
tvangspræget, fanatiker er en slags måde." Addington faldt gentagne anmodninger om at blive interviewet til denne historie.
Addington beundrere siger, at han er ved at blive dæmoniseret uretfærdigt. "Dette er en ny krig, en utraditionel krig," siger en
uformel Cheney rådgiver, Mary Matalin. "Når man laver nye politik at møde nye udfordringer, vil du få ond opposition."
De færreste ville have forudsagt, at Addington, 49, ville blive sådan en lynafleder. Tall, skægget, og imponerende, Addington
har udseendet, siger tidligere Hvide Hus associeret råd Bradford Berenson, for "en forpjusket bureaukrat krydset med en CIA
spook." Som søn af en karriere militær embedsmand, blev Addington født og opvokset i landets hovedstad, og var i ottende
eller niende klasse, da han læste Catherine Drinker Bowens Miracle at Philadelphia: The Story of forfatningskonventet, fra
maj til september 1787.
"Den næste slagmark." Således begyndte en livslang kærlighedsaffære med den amerikanske forfatning. Selv i dag,
Addington bærer en kopi i lommen og tøver ikke med at svinge det at sikkerhedskopiere sine argumenter. "Den vittighed
rundt her," siger en senior kongressens staffer med en kluklatter, "er, at Addington ser på forfatningen og ser kun artikel II,
magt formandskabet." Berenson, Bushs tidligere associeret advokat, siger, det er fordi Addington er så intenst sikkerhed
passede:. "Han har helt overbevist om den trussel, vi står overfor, og han mener, at den udøvende magt er den eneste del af
regeringens stand til at sikre befolkningen mod ydre trusler. " Addington, Berenson tilføjer, er en national sikkerhed
konservativ med et twist. "Han er ikke den intellektuelle juridiske konservative af den føderalistiske Society type," Berenson
siger med henvisning til den gruppe af konservative jurister agtet af folk som højesteretsdommer Antonin Scalia, "for hvem
retslig tilbageholdenhed er den hellige gral. Han er meget mere af en Kolde Krig konservativ, der er flyttet videre til næste
slagmark. "
Addington begyndte hans regering karriere for 25 år siden, efter at opgradere summa cum laude fra Georgetown University
School of Foreign Service og med udmærkelse fra Duke University Law School. Han startede som assistent General Counsel
i CIA, og snart flyttede til Capitol Hill og tjente som mindretallets råd og chefrådgiver på House intelligens og
Udenrigsministeriet udvalg. Her begyndte han sin lange association med Cheney, så en Wyoming kongresmedlem og
medlem af intelligens panelet. Addington og Cheney - der tjente som præsident Gerald Ford stabschef - delte den samme
grumme verdensbillede: Watergate, Vietnam, og senere var Iran-contra skandalen under præsident Reagans anden
valgperiode alle faretruende eroderede beføjelser formandskab. " Addington mener, at gennem sjusket lawyering så meget
som gennem politik, "siger den tidligere National Security Council assisterende juridisk konsulent Bryan Cunningham," den
udøvende magt, har godtaget at bebyggelse af sin forfatningsmæssige myndighed af Kongressen. "
Da Cheney blev ranking republikaner på House snævre udvalg undersøge Iran-contra skandalen, Addington hjalp skrive den
kraftige mindretal rapport, der sagde, at loven spærring støtten til den nicaraguanske kontraer var forfatningsstridig, fordi den
uretmæssigt indgreb i den præsidentens magt. Argumentet skulle være hjørnestenen i Bush-regeringens post-9/11 politikker.

4. En anden kritisk trosartikel for Addington har at gøre med præsidentens kommandovej. "Han mener, at der bør være den
kortest mulige afstand fra præsidenten til hans kabinet sekretærer, og han ikke kan lide medarbejdere eller
koordineringsorganer at kommandovej", siger Cunningham, der arbejdede tæt sammen med Addington og også var en
Clinton-regeringen advokat.
Guide stjerner. Addington er en stærk tilhænger af den såkaldte enhedsstat executive teori, som er citeret hyppigt og tydeligt
i mange af Bushs lovgivningsmæssige underskrivelsen erklæringer. Teorien hævder, at præsidenten er udelukkende ansvarlig
for den udøvende magt, og at Kongressen, kan derfor ikke fortælle ham, hvordan man udføre sine udøvende funktioner, som
at vælge til hvilke job, eller ved hvem han skal rapportere til Kongressen. Den udøvende magt, adskillelse af magten, en
stram kommandovej, og beskytte den unitære executive - dem blev de vejledende stjerner af Addington juridiske univers.
Addington tilbragte to år i Reagan Hvide Hus i en række forskellige positioner. Da George HW Bush blev valgt til præsident,
Addington flyttet til Pentagon for at hjælpe med bekræftelse høringer for Bushs kandidat til forsvarsminister, tidligere Texas
senator John Tower. Cheney, i mellemtiden, var netop blevet udnævnt til ny republikanske pisk i Parlamentet og hyrede
Addington som hans nye advokat. Addington skiftede job, men inden for uger, afviste Senatet tårnet nominering, og Bush
tappet Cheney til at være hans nye kandidat til forsvarsminister . Addington gravet i, hjalp Cheney forberede sin konfirmation
høringer, og senere blev hans særlige assistent. Addington, siger en af Cheney nærmeste venner og kolleger, David Gribbin,
"blev den mest magtfulde staffer i Pentagon", fordi han behandles næsten alle de oplæg strømmer til og fra sekretær og
vicegeneralsekretær. Alligevel Gribbin siger, at han aldrig kiggede Addington som en gatekeeper, men mange andre gjorde.
"Hvis David og jeg nogensinde viklet," siger en tidligere højtstående Pentagon embedsmand, "det var fordi jeg har måske
tænkt en gang eller to, at han var nidkære i sit forsvar af beføjelser sekretæren."
Disse beføjelser, var imidlertid helligt til Addington. Hvis en staffer fremlagt et udkast til notat til præsident Bush, at
kopierede Cheney og Joint Chiefs of Staff, ville Addington krydse ud sidstnævnte. "Han ville sige, formanden taler med
sekretæren, og sekretæren kan gøre hvad han vil," siger den tidligere Pentagon embedsmand. Mærkeligt, Addington
"afskyede" anvendelse af latinske sætninger i memoer, denne embedsmand siger, og ville skråstreg dem ud med sin
berygtede røde pen.
Det var ikke længe, før Addington blev militærets top advokat. Da Pentagon General Counsel, snart Addington fremmedgjort
forsvarets dommer fortaler generaler ved authoring et notat bestilling stolt uafhængige korps af karriere militære advokater til
at rapportere til den generelle råd hver enkelt tjeneste. "Han ønskede de militære tjenester til at være ikke så uafhængig ,
"siger en pensioneret Navy JAG, kontreadmiral Don Guter. "Det kom under rubrikken civil kontrol med militæret. Det er
centralisering. Det er kontrol."
JAG officerer kæmpede sig tilbage og med Kongressen støtte, uafhængig tilbage. Men Addington, typisk fundet en anden
måde at sejre. Han skrev et notat dekretere, at kun den generelle råd i hvert service - ikke de hakker - kunne træffe endelige
juridiske udtalelser. Efter George W. Bush blev valgt som præsident i 2000 (Addington sad Clinton-årene, i privat praksis),
Guter advarede sine kolleger: "Jeg sagde, 'Stand by, er de samme mennesker, der kommer tilbage, og du huske, hvad de
forsøgte at. gøre sidste gang. "Efter 9/11 angrebene, blev JAG officerer marginaliseret fra beslutningsprocessen om
militærdomstole og tilbageholdte behandling politikker. De blev blandt præsident Bushs mest højlydte kritikere inden for
militæret.
På det tidspunkt var de odds vippet overvældende Addington favør. I januar 2001 blev han Cheneys advokat og ifølge den
tidligere Solicitor General Theodore Olson, næstformanden er "øjne, ører og stemme." Cheney implicit tillid Addington på
dom opkald, fordi de er, som det hedder i rådgiver Matalin, "den samme slags person - Addington var altid den første blandt
ligemænd, når vicepræsident søgte råd Og han har altid været den sidste stemme og analyse. på hvad vi talte om. " Cheney og
hans assistent er så tæt, siger Nancy Dorn, et Addington kollega fra Reagan, George HW Bush, og George W. Bush år, at de
"næppe engang at kommunikere med ord."
Addington, hans kolleger siger, er beskeden, høvisk og familie orienteret. Han pendler til Det Hvide Hus ved Metro, da han
let kunne kommandere en regering bil, normalt spiser på personalet bordet i Det Hvide Hus rod, og tilbringer weekenden
hepper på hans døtres fodbold spil. "Der er en masse transaktionelle folk i Washington," siger Matalin. "Han er ikke en af
dem. Han er en god sjæl."
Ifølge kritikerne er grunden Addington er sådan en effektiv bureaukratisk infighter at han er en intellektuel bølle. "David kan
være mindre end civiliseret," en embedsmand siger. "Han kan være meget ubehageligt." Andre siger, det er fordi Addington
er en fremragende jurist og en dygtig debattør hvem arme sig selv med et sind-bedøvende kommando af de faktiske og
retlige. Atter andre tilskriver Addington magt til store størrelser indflydelse Cheney. "Addington gør et godt stykke arbejde,"
siger en tidligere retfærdighed tjenestemand, der er observeret ham, "for at udnytte kraften i vicepræsident."

5. Men det er en subtil form for udnyttelse. Addington, ifølge nuværende og tidligere kolleger, sjældent om nogensinde
påberåber Cheneys navn. En administration embedsmand siger, at det er nogle gange uklart, om Addington selv er hørt
vicepræsident. Men Cheney er altid elefanten i rummet. "Folk opfatter, at dette er den reelle magt center," siger advokat Scott
Horton, der har skrevet to større undersøgelser om forhør af terrormistænkte til New York City Bar Association ", og hvis du
krydser dem, vil de ødelægge dig."
". Grab taske" Hvis han kan parabol ud klumper inde i bureaukratiet, har Addington også taget en del af sin egen - i retten.
Mange af de post-9/11 politikker - heraf Addington var den centrale arkitekt - er blevet afhørt af føderale dommere og
tilbagevises af selv nogle af administrationens advokater, herunder tidsubegrænset tilbageholdelse af terrormistænkte uden
adgang til retsmidler, skabelse af militære kommissioner, og aggressive afhøringsmetoder taktik. "De har påført sår unødigt,"
siger en tidligere justitsministeriet advokat. "De behandlede post-9/11 situation som en grab taske og gav administrationen et
dårligt navn."
Vinder eller taber, dem der kender ham sige Addington simpelthen outworks hans modstandere. Selv når lynnedslag
forårsagede en brand, der næsten ødelagde hans hjem, Addington savnede bare en dags arbejde. Hans kontor stablet højt med
papirarbejde, undgår en sekretær, Addington er umuligt at nå via telefon, men han e-mails kolleger på alle tidspunkter af
dagen og natten om presserende statens virksomhed og undertiden sine egne mystiske intellektuelle sysler, som British høj
domstolsafgørelser og australske højesterets afgørelser. "Det er klart," siger en tidligere Hvide Hus embedsmand, "at han har
en kilde af information til at bakke op, at kilde af udtalelse." Addington evne til at absorbere komplekse oplysninger er
legendarisk. "Min joke om David Addington er dette er en fyr, der kan kaste det amerikanske budget i luften," siger Gribbin,
"og før den rammer jorden, markere det med op med sin røde pen."
En grådig forbruger af information, Addington holder øje med retslige valg, amerikanske justitsminister nomineringer og
politiske meningsmålinger. Han er, siger, at hans tidligere kollega Nancy Dorn, "granuleret" og "mikroskopisk," tilføjer: "Der
var ingen spørgsmål er for små, ville hans øjne fange det Det bruges til at drive mig til vanvid, men det er, hvad du har brug
for..."
Addington position i Cheneys kontor - på "pølse ende af pølsen, gør maskinen,« som en tidligere Justice embedsmand
beskriver det - tillader ham at øve enorm indflydelse, fordi han er typisk den anden-til-sidst advokat til dyrlæge dokumenter
være derfor de lander på præsidentens skrivebord. "David var usædvanligt god," siger Cunningham, den tidligere assisterende
juridisk konsulent til det nationale sikkerhedsråd, "at holde hans krudtet tørt til sidste øjeblik." Addington bundlinje, dem der
kender ham sige, er at sikre, at selv om administrationen taber på et politisk spørgsmål, er princippet om den udøvende magt
beskyttet. "Han var meget disciplineret om at kende og artikulere den forskel," siger Cunningham, "mellem
forfatningsmæssige juridiske spørgsmål og politiske spørgsmål."
Det blev klart, da Addington begyndte sin første store juridisk kamp i begyndelsen af 2001, efter Cheney nægtede at udlevere
dokumenter vedrørende en kontroversiel energi task force, som han ledede. To private watchdog grupper og Kongres
sagsøges for at finde ud af, om energi industrilobbyister uretmæssigt sad på task force og påvirkede administration politik. I
en række breve til David Walker, Comptroller General af Government Accountability Office, den undersøgende arm af
Kongressen, argumenterede Addington, at hverken Kongressen eller domstolene kunne "trænge ind i hjertet af udøvende
overvejelser," fordi det ville hæmme "oprigtighed "nødvendigt at" effektiv regering. " Addington argumenterede ihærdigt at
uanset hvad de politiske eller politiske resultater, beskytte de ønskede oplysninger af taskforcen var det rigtige at gøre. "De
opgav kortsigtet politisk hensigtsmæssighed," Berenson siger, "for de større forfatningsmæssige princip." Mere end tre år
senere, blev Addington dom retfærdiggjort af Højesteret, som nægtede at bestille Bush-regeringen til at frigive
dokumenterne.
Barske fyre. De 9/11 angreb blev diglen for administrationens vilje til at genskabe præsidentens magt og privilegium. I den
nationale sikkerhed arena, er den ekspansive opfattelse, at præsidenten, som øverstkommanderende, har den iboende autoritet
til at udøve store kræfter for at sikre nationen fra eksterne trusler.
Men selv nogle pro-præsident advokater i administrationen argumenterede for at udøve forsigtighed med denne
fremgangsmåde. "Mit råd er, at vi er nødt til at tage den mindst aggressive holdning i overensstemmelse med, hvad vi skal
gøre," siger en tidligere justitsministeriet tjenestemand. "Det lader dig bygge videre på det, og det gør dig ikke ser så
ekstreme." Det var kernen i post-9/11 debat.
I månederne efter angrebene, gjorde Det Hvide Hus tre afgørende beslutninger: at holde kongres ud af løkken om væsentlige
politiske beslutninger som oprettelsen af militære kommissioner, til at fortolke lovene så snævert som muligt, og at begrænse
beslutningstagningen til en lille, betroede cirkel. "De har været så tilbageholdende med at opsøge forskellige synspunkter,"

6. siger en tidligere tjenestemand. "Det er ikke bare Addington. Det er hvordan denne administration fungerer. Det er en meget
smal, tæt gruppe."
Denne kerne bestod af Bushs råd og nu justitsminister, Alberto Gonzales, hans stedfortrædere, Timothy Flanigan og David
Leitch, Pentagons indflydelsesrige General Counsel, William Haynes, og en ung advokat ved navn John Yoo, der arbejdede i
det amerikanske justitsministerium Office of Legal Counsel.
Hvorvidt han blev de facto leder af gruppen, da nogle regeringsembedsmænd siger, Addington engagement foretaget for en
formidabel team. "Du sætter Addington, Yoo, og Gonzales i et rum, og der var et kapløb om at se, hvem der var hårdere end
resten, og hvor ekspansiv de kunne være i forbindelse med præsidentens magt," siger en tidligere justitsministeriet
tjenestemand. "Hvis du foreslog noget mindre, var du betragtet som en tøsedreng." Andre siger Addington og Flanigan
påvirket Gonzales, der manglede deres nationale sikkerhed baggrund.
Addington havde tætte bånd til Yoo, Haynes, og Flanigan. Yoo var Addington s protegé og Hayne s squash kammerat.
Haynes, hvis venskab med Addington daterer sig tilbage næsten to årtier, blev bakket op af Rumsfeld og hans
neokonservative deputerede Stephen Cambone og Paul Wolfowitz. Addington og Flanigan også var blevet tæt, efter at have
oplevet 9/11 fra en ekstraordinær udsigtspunkt - Flanigan fra Det Hvide Hus Situation Room, Addington af Cheneys side på
præsidentens Emergency Operations Center i en bunker under komplekset. I ugerne og månederne efter angrebene, siger en
tidligere Hvide Hus tjenestemand, ville de to mænd ofte tage hemmelige ture til frigivet steder sammen, bl.a. i Guantanamo
flådebase i Cuba, hvor Pentagon begyndte at holde hundredvis af fanger. Én gang, de selv dukkede op sammen på en
atomubåd.
Addington, tydeligvis var en kraft bag kulisserne i den juridiske træfninger i administrationen. "Der ville være krænger i
politik, ville vi ikke vide, hvad der foregik," siger admiral Guter. "Haynes ville have møder i Det Hvide Hus med Gonzales
og Addington, og han ville komme tilbage og give den næste iteration af, hvad vi gjorde, og vi vil ridse vores hoveder og
sige, 'Hvor kom det fra?"
Et af Addington vigtigste allierede i at hævde præsidentens magt var OLC s Yoo. Traditionelt OLC medarbejdere tendens til
at være mangeårige karriere advokater, der sikrer, at indholdet af de juridiske afsmeltet udtalelser er blottet for politiske
overtoner. Efter 9/11, dog OLC advokater udarbejdet en række udtalelser, som mange karrieremuligheder Justitsministeriets
jurister set som havende traduced kontorets arv nuanceret, næsten videnskabelig, juridisk analyse. Addington, ifølge flere
Justitsministeriets embedsmænd, hjalp Yoo forme nogle af de mest kontroversielle OLC memoer.
Administrationens første mål var at vinde passage af en kongressens beslutning om tilladelse til brug af militær magt.
Pentagon og Joint Chiefs of Staff ønskede Kongressen til at definere konflikten snævert og tillade brug af magt mod al-Qaeda
og dets forbundsfæller, såvel som Taliban. "Det har en god indvirkning på moralen til at have en konflikt, der er snævert
defineret og let vindes," siger advokat Horton. Men Addington og Cheney, ifølge Horton, "virkelig ønskede det [defineret
mere bredt], fordi det gav den udløsende faktor for denne radikale omdefinering af præsidentens magt."
I en Addington-inspirerede OLC udtalelse kort efter 9/11, skrev Yoo at Kongressen ikke kan "sætte nogen grænser for
præsidentens afgørelser som til enhver terrortruslen, mængden af militær magt skal anvendes i reaktion, eller den metode,
timing, og arten af reaktion. "
Et andet kritisk vigtigt spørgsmål var hvad de skal gøre med dem fanget på slagmarken. The State Department ambassadør på
fri fod for krigsforbrydelser spørgsmål, Pierre Prosper, ledet en interministeriel gruppe inden for administrationen og
begyndte at udforske ideer. Nationale Sikkerhedsråd juridiske rådgiver John Bellinger var et centralt medlem af gruppen, som
drøftede muligheder lige fra militærdomstole til retsforfølgning i føderal domstol. Drøftelserne blev kortsluttet, flere tidligere
embedsmænd i administrationen sige, når Flanigan, en af Gonzales to øverste hjælpere, vristede væk gruppens arbejde
produkt på militære kommissioner. Med Berenson-og Addington bistand, skrev Flanigan et udkast til bekendtgørelse for Det
Hvide Hus, er baseret på en OLC memo hævder, at præsidenten havde juridisk bemyndigelse til at tillade militære
kommissioner - periode.
Der førte Bush, den 13. november, bemyndige til forsvarsministeren til at skabe militære kommissioner til at behandle
"ulovlige fjendtlige kombattanter". Pentagon samlede korps af JAG officerer blev holdt i mørke, som var ambassadør
Prosper, Bellinger, så nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice, og daværende udenrigsminister Colin Powell.
Da Bush udstedte bekendtgørelsen, konfronterede en rasende Bellinger Gonzales i hans kontor, administration kilder siger, at
protestere, hvad han ses som et mål løb. Gonzales og Bellinger vil have mange ensartede ophedede diskussioner om
Addington politik indflydelse.

7. "Optics". Prosper følte den militære kommissioner ordre var brugbar, men troede de provisioner "regler ville gøre eller
bryde ordren troværdighed. Han, Bellinger, og andre troede, at administrationen burde have en uafhængig komponent, måske
endda en civil at fjerne den mistillid til de europæiske regeringer mod alle ting militær. "Det er vigtigt at man nogle gange
sætte i en regel kan vi ikke ender med at bruge," siger Prosper, "men optikken er gode for den offentlige mening." Men
Addington, Flanigan, Gonzales, og især Haynes forblev adamantly mod civilbefolkningen revision idé, nuværende og
tidligere embedsmænd siger.
På militære kommissioner og andre spørgsmål, var Addington hyppige sparringspartner Bellinger, administration
embedsmænd siger, fordi Addington på Bellinger - der var begyndt at give udtryk for dyb bekymring over det
hemmelighedskræmmeri og manglen på tværinstitutionelle koordination og input - ". Svag kneed" som
Spændingerne mellem Addington og andre i administrationen ville blusse igen og igen. En irriterende problem, for eksempel,
var, om at behandle medlemmer af Taliban fanget i Afghanistan som krigsfanger. Addington kollega, Yoo, kaldet
Afghanistan en "fejlslagen stat" og hævdede, at Taliban krigere derfor ikke udgjorde en reel hær, men var mere af en
"militant terrorist-lignende gruppe." Et udkast til memorandum, dateret 25 januar 2002, underskrevet af Gonzales og skrevet,
kilder siger, ved Flanigan med Addington input, kaldet Yoo udtalelse "endelige". Krigen mod terrorisme, Gonzales
ekstrapoleres, er et "nyt paradigme", at "overflødiggør" de "strenge begrænsninger" Genève-konventionerne sted på forhør og
"puds malerisk" den beskyttelse det giver fanger. Nogle offentlige advokater mente Bush kunne have meldt sin beslutning
uden at godkende den kontroversielle "fejlslagen stat" teori. "Det er det mindste, man skal sige for at få præsidenten hvad han
vil," siger en tidligere Justice tjenestemand. "De går ud over, hvor de skal gå."
Hvis spørgsmålet om fængsling var irriterende, spørgsmålet om, hvordan man kan udtrække oplysninger fra fængslet dem,
var positivt inflammatorisk. I august 2002 underskrev lederen af OLC, Jay Bybee, en memo fortolker den amerikanske lov,
der forbyder tortur og gennemførelse af FN-konventionen mod tortur. Addington bidraget til at forme Bybee notat, som blev
forfattet af Yoo. Igen udenrigsministeriet - som har den ledende rolle i overvågningen af gennemførelsen af traktaten - var
udeladt af drøftelserne.
Bybee, Yoo, og Addington så tortur statut, ikke overraskende, som en uberettiget krænkelse af udøvende-gren magt. Deres
mål var at fortolke den så snævert som muligt, og deres memo derfor udforskede de ydre grænser for de forhørsmetoder
statutten tilladt. De tre advokater enige om, at præsidenten kunne tilsidesætte eller ignorere vedtægterne, som er nødvendige,
for at beskytte den nationale sikkerhed. Og de konkluderede, at de, der beskæftiger sig med adfærd, der kunne overtræder
loven alligevel kan have en passende juridisk forsvar baseret på "selvforsvar" eller "nødvendighed".
Den Bybee memo forårsagede en storm af protester i den juridiske samfund, herunder blandt mange konservative jurister
inde i justitsministeriet. "Fra begyndelsen har ingen nogensinde sagt, at vi vil krænke tortur statut," siger en tidligere
justitsministeriet tjenestemand. "Så hvorfor skulle du skrive et notat skrive alle de måder, vi kan krænke statutten? Det er
bare dum."
I oktober 2003 begyndte Bybee afløser som leder af OLC, Jack Goldsmith, gennemgå alle de "krigen mod terror" memoer
kontoret havde genereret og senere fortalte Pentagon ikke at bruge Bybee memo. Stedfortrædende Attorney General James
Comey snart beordrede memo trukket tilbage, og en anden OLC advokat, Daniel Levin, så skrev en mere begrænset
opfattelse, at skrottes store dele af Bybee memo. I modsætning til Bybee, rundsendte Levin sit udkast memo bredt og gjort
revisioner i henhold til Justitsministeriets embedsmænd, efter advokater på udenrigsministeriet og andre instanser havde
kommenteret det.
Som med indespærring og forhør spørgsmål, præsident Bushs beslutning, inden for få dage for de 9/11 angrebene, at
godkende den National Security Agency til at foretage elektronisk overvågning inde i USA, uden gennemgang af det
hemmelige Justitsministeriet intelligens domstol, havde David Addington håndskrift over det hele. Bush, Addington og andre
i den lille klike af konservative administration advokater argumenterede, havde autoritet til at bestille den hemmelige
overvågning under sin forfatningsmæssige myndighed som øverstkommanderende og den myndighed, han er indrømmet ved
Kongressen brug-af-force opløsning før invasionen af Afghanistan. Goldsmith og Patrick Philbin var ikke så sikker. I marts
2004 udtrykte de to Justitsministeriets jurister deres tvivl om programmet til Comey, vice justitsminister. Ligesom
Addington, er Goldsmith og Philbin ekstremt konservativ og pro-præsidentens magt. Men ifølge tidligere Justitsministeriets
advokater, der kender både mænd, de er også omhyggelige advokater, der fandt Addington og Yoo juridiske analyse og
udtalelser, der skal sjusket og Overreaching. Ved at gennemgå alle de "krigen mod terror" memoer, siger en tidligere
justitsministeriet advokat, "del af hvad Jack gjorde var på vej hjem OLC mere til sin traditionelle rolle." Addington
excoriated Goldsmith over, hvad han anså for hans forræderi, administration embedsmænd siger, og hans svar, flere personer,
der kender ham sige, var helt i tråd med hans karakter. Folk i de forreste linjer i krigen mod terror "blev afhængige af disse
notater," siger en tidligere justitsministerium tjenestemand. "Folk følte du er ved at ændre reglerne om os, du kører for

8. bakkerne." , Siger Cheney rådgiver Matalin, er antitesen til Addington er makeup: "Når han er opdelt problemet og
reaggregated løsningen," Matalin siger, "han kan stå sin jord."
"Angels." I de seneste måneder har kampen om den udøvende magt udstenede Addington og Cheney imod senator John
McCain, Arizona republikanske der stod i spidsen et ændringsforslag om forbud mod brug af tortur eller grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling af fanger. Administrationen ønskede McCain at omfatte præsidentkandidat
skøn at beskytte forhørsledere fra retsforfølgelse og immunitet for tjenestemænd, der godkendte handlinger misbrug. Cheneys
kontor var dybt engageret i at skubbe ændringer - og i forsøget på at scotch McCain lovgivning. "Det var på vej fra
Addington," siger Horton, "igen og igen."
Bush truede med at nedlægge veto mod McCain lovgivning, og Cheney personligt sluttede kampen, opfordrer republikanske
senatorer til at fritage CIA fra bestemmelserne. I sidste ende, mødte Bushs nationale sikkerhedsrådgiver, Stephen Hadley,
med McCain for at forhandle et kompromis, da det stod klart, at McCain havde rullet op veto-bevis flertal i
Repræsentanternes Hus og Senatet.
Den McCain ændring kræver regeringen til at fastsætte ensartede standarder for tilbageholdte afhøringer i en opdateret felt
manual. Manualen blev senest revideret efter 1992 Golfkrigen og ophørte med at have retskraft i 2002. En ny håndbog er
ikke blevet genudstedt. "Addington har været den væsentligste årsag har der ikke været nogen manual," Horton siger. "Det er
hans afvisning af at acceptere Genève-konventionerne om eventuelle vilkår. Vi kender dette for en kendsgerning."
Som jurister fortsætte med at undersøge regeringens 9/11 politikker, David Addington er ental tilstedeværelse væve større
end nogensinde. Hvad er uklart, på dette tidspunkt alligevel, er, hvordan historien vil betragte ham: som en juridisk sti setter,
der udtænkte innovative midler til at hjælpe en præsident besejre en utraditionel fjende eller som en farlig advokat, der i
presser konvolutten lovligt at hjælpe retsforfølge krigen om terrorisme, der er amerikansk udenrigspolitik, og Amerikas
image i verden, årtier tilbage. Selv hans hårdeste kritikere i administrationen siger Addington mener helt, at han handler i god
tro. "Han tror, han er på den side af englene," siger en tidligere justitsministeriet tjenestemand. "Og det er hvad gør det så
skræmmende."
Med forskning assistance fra US News biblioteket