SFAH: Aarbog 1972

1. ÅRBOG FOR
ARBEJDERBEVÆGELSENS
HISTORIE 2
1972
M

2. Redaksiumlmmit
DORIUT ANDERSEN
CLAUS BRYLD
0mm CALLESEN
NlELS FINN cHRIsTmsEN
Lmr LARSEN
VAC-N oLL'r NIELSEN

3. ÅRBOG FOR
ARBEJDERBEVÆGELSENS
HISTORIE 2
1972
Udgivetaf
Selskabet tilfankning i
arbejdnbewgelsen:
hixtnn'z
FREMAD

4. Bvx/mv
Årbog [nx uheidcrbevxgclum
mmm 2
© samme Lil fanhüng i
ubejderbevzsclxms historie 1972
Bogen af at med Bukervllle
og uylu ; Gentoile Buguykkgzi
Prima in Denmark 1972
ISBN 57 557 0525 7
Redaktionskomilecn er imeremxet i
.nedan-bejde m Inn-nel hid: og opfordrer
m indundelse af mmuxkripler
.nu Inrslag m sådanne en;
,39kang ;il forskning i
ayqunbeusgdmn: hmmm:
eller nl redakdunxkomileem ulinær.
zrldvax norm Andcuen)
szrglmlt zaj 5200 ;mm
Årbajderbevægeæens
Bibliotek on A.va

5. UDGIVET MED STØTTE
AF STATENS HUMANISTISKE
FORSKNXNGSRÅD

6. Indhold
Claus Lanen: Loui; Pio, baggrund og udvikling 1868712371 7
T eve Lund: Fagbevægelsen:forhold til samarbejdspoüük-
ken194042 ... .. v. 71
Socialdemokrau'em taktik under mgeñngxkn'sen1913 Nog.
le breve Ira Th. Smuning, ved Bent L. Johansen. 124
Anmeldcller 133
msr lægger op m debat mn: skolebønnms indhold. Vlgn 01m Nm.
5m. ,
Danmark: kummunimh pm; 50 1:. md. al' Alma Jensen 0g
Pe) Kristensen, Gerd Clllgsgn. _
Vagn Dybdlhl: Paniu og Erhvm,
1m Jurmbizk. ,
Rüdiger mm: Die pcliu'xhe smmur der dam.
:Chen Widmmdshmgung im zweitm Welka-Izg, Mogan: Nichen. -
Jem Engberg: Luu'u Pia og slaget gi Padledm, Vagn om Nizlsgn, ,
J. 0. Krag eg x 5. Andersen: Kmp og (omyelx. Sodaldenwkrnigu
induu i dansk politik 1955,71, Hi Jalgzn Nielsen Kurt Konzyk: Die
Plum du deutschen Sazmamokmie. Ein: Bibliographie, Willy Mm.
vad. *
Tidukrifwvcnigt 196849", Gud Callesen.

7. Louis Pio
Baggrund og udvikling 1868-1871 (1)
AF CLAUS LARSEN
I. Indledning
Da Oluf Bench i efteråret 1959 arbejdcdc på sin anüml dl
Dansk Biografisk Leksikon om Lnnjs Pia, igangsæncrcn af
den socialdemokraiske arbejderbcvxgclsc i Danmark, sendte
han Hnnry Bruun et udkast dl kritisk gmnemsynn. I sit eller!
meget anerkendende nal-brev af 13. dec. 1939 anholder Bmun
den “iøjnefaldende Dixprnpuniun, ;n kun un 5 % al Anildcn
handler om Tiden før 1871, Halvdelen af Mandens Liv og dm,
hvorfra hans stum Karakter og Oanzdcn egundlg skulde
forklares”. Formemlig har Bench straks indrammet, al. dette
var en alvorlig mangel, men du nu udbedring, som Bruun selv
bemærker, ville "kræve megen Tid l Forbindelse med en Lek-
sikonaxtikel”, har man måttet afstå (lethal Desværre fik han
haler ikke senere, Eksempclvis under udarbejdelsen af første
bind til En bygning Ul' 1?er fra 1954, den nødvendige tid til-
dvcn. Det lykkedes ham derved aldrig at supplere sine gmnd.
liggende studier af Pins liv :har 1871 med noget tilsvarende
lør det skelsættende års. Heller ikke andre i
på en enkelt und-
lagclsc nær4 ,
har siden 1939 gjort noget alvorligt forsøg i
denne retning.
Skam Bartok og Bruun sålcdcs sandsynligvis begge ha: er-
kendt en
udlmækkelig viden om den tante halvdel af Pias
liv, har de dog alligeval flere steder på dette spinkle grundlag
draget m vidtgåendckonklusionerö, Dette :x jo langtfra Ene›
slåmdc og kan vd i visse sammenhængevære nødvendigt; men
deres konklusioner vczln Flo har imililcrlid fået en for dem
gansk: utilsigtet virkning. Gennem disse er de nemlig kommet
lil at sætte videnskabens sltmpd på den traditionelle og endnu
i nutiden udbredte opfattelse af Pio, der i Virkeligheden kan
7

8. [en-es tilbage til 18704cmcs hetz mod socialismen i (lilnindclig-
hed og mod ,.overløberen“ Pio i særdeleshcd.
Ifølge denne npfanelse, som man i mere eller mindre af.
dæmpet Iurm møder i alle senere iransrillinger, var Pio nok
velbegavet' men han var
også en
flagrende 0g impulsiv natur,
der aldrig l
længere tid lod sig tilfredsstille ved det samme
arbejde. 'Dette bygger man på, at han gjnrde flere lotgæves
forsøg på at skabe sig en alsndemisk karriere, at han søgte
stillinger man hér, snnrs dén samt at han: da han endelig
npnåede en sikker stilling :men ved hæren eller i postvæsenet,
inden så længe atter opgav den
Med henblik på hans senere udvikling ellngger man
ligeledes
de sociale følger af denne påståede ubcslandighed stor vægt
Hvis han var kommet frn et velsüllet hjem, ville hans ssadige
skiften arbejde ingen rolle have spilch; men des fremgår, at
familiens og navnlig hans egne midler vnr
yderss beskedne.
Alt i alt iromsdllcdss han således mm en
person, der r
trods
sine evner -
havde meget svaert ved at finde sig u'lretre i
'
et,
og som derfori flere perioder så at sige måtte hurle sig igen-
nern. Dfsess helt direlssn hævdes du yderligere, ar det var hans
persnnlige og sociale nederlag, der var, ernend ikke den eneste,
så den udslaggivcnde årsag til him politiske virkmmhcd fra;
sommeren lun. ved at forerage denne følgesluming får man
rilrned Pin til er ligne den ,,lypiske”revolutiommand eller sam›
illndsstormnn Fnr denne, siges der, har Livet som regel kun
bragt ydmygende nederlag og deraf følgende social nød, og
skylden hrrfnr tillægger han nmgiwlserne og i sidsre instans
snniundess. Opfattet på denne måde skulle det alrså hoved
sagelig være negneive følelser af hsevn og had. drr inderst inde
drev Pin fremad.
En væyentljg del al den foreliggende artikel kammer derfor ti|
at bestå i en
gennemgang af Pias ydre liv i arene, fnnrd for
hans polirislse gennembrud aamr en
vurdering af, om den
hidlidige opfattelse af Pin herefter vil kunne holde. Men dette
er kun et delmål. Den cgtmligc npgave er
gennem en behand-
ling af bide ham ydre eg hum indie. liv i årene 186871871
E

9. nr belyse famdiæmingmla fin og :tudl'eme i Luul'J Pin: polilisk.
idevlogirlrr udvikling henimod :utiall'rmens
Med ;omdsorninger iomsás, er der i deste arbejde gris ud
im, nt Pios overgang til sucialismcn, hvor pludselig og hvor
afhængig si en aktuel ydre påvirkning den end måtte fare-
kemme, siiigevel ior en del kan føres tilbage til iorhoid og be-
givenheder i hans liv, der ligger ier sommeren 1871, Med
nudler menu inser i et bestmt forløb, der mere eller mindre
klan; lodes sig opdele. Dette nes
også ni, at der tales om Pins
ndvilrling. Thi dette udtryk må jo implicere, at der opereres
med er begyndelsestidspunkt, et slntpunkt og nogle punkter
derimellern, der alle er
forskellige fra, men
alligevel iornd.
sætter hinanden. Pio kan bevæge sig frem og tilbage, og han
kan gøre det i skiitende tempi; men hele tiden ioregir der i
forhold til et begynddsespunkl og et slukpunkl. Skadicmc er
således de mellemliggende punkter, idet det dog skal hemserkes,
at en udvikling kan iorrne sig mere Hydende og derior sværere
opdelelig, end valget af udtryk mâskc antyder.
PalitiJk-idvaløgixk skal forstås sådan, at Pics politiske opiac.
telse vil blive set i sammenhæng med de ,.dybcmliggcndc“
iilosoiiske og religiøse overvejelser, han samtidig måtte have
gjnrt sig e
ogsri selvom de skulle være meget langt Ira os ind-
tage en klar og logisk plads i en inet, velinnrleret tnnkebygning.
De må med, dels iordi der kan have vaeret ad denne vej, Pia
naede irern til socialismen, dels lordi socialismen sædvanligvis
oprettes som en
ideologi, rl.v,s, et svssem ni ideer, der nmspaam
der så at sige hele menneskelivcx, de "dybereliggendr' log in
klmivc. Endelig med Jacialiime menn« hverken en ,.utopük“,
en
.hidenslmbeligz en ”rvuirimlistl'sk'r eller en hele fjerde ude
lægning. Som order her til blive anvcndt, betegner det ude.
lukkende det meget brede spektrum ai politiske fornemmelser,
betragtninger og ideer, der i simindelighed enhringes under
denne etikette. Hvor i spektree Pini 1371 selv reite sig hjemme,
eller hvor han oslfre en nutidig betragtning mirte befinde sig,
er indtil videre uden imeresse. Foreløbig skel kun inlges ham
inssve iorsign'ge skride i retning af opintselses, der har substans
9

10. nok til at blive katalogisemdc sum socialistiske, men endnu cl'
for løse u'l, at de kan henføres til én buslcmt retning. Føml sc-
nere i denne lrernslilling, i samme min som Pin mer-mer sig et
(estate, personligt standpunkt, vil en nærmere bestemmelse af
hans politisk-idculugiskc placering indenfor mcialismen blive
fumgt.
Hvad üdsafgrænxningm 1868-1871 angår, er den valgt efter
en
gennemarbejdelsc af de indsamlede oplysninger. Herunder
fremkom et kildcmalcrialc, der -
iomdem at danne at efter
bedrle skøn Lileraekkeligt kildemæssigl grundlag for en under-
søgdde som denne e
ihøj grad bekræftede en førch, umiddel›
har lommrlnirlg om, at den til dette brug mest oplysende periode
iPios liv val' tidEn lige lør og under hans politiske gennembrud.
Afgrænsningen til den ene side blev mere pmcist lag: i
januar mes. skønt de eneste kilder til Pics indre udvikling [øm
stammer fra 1869, blev dene tidlige tidspunle allin rere
trukket. Derved skabtcs der nemlig mulighed for at inddmge
oplysninger om hans ydre liv, der skønnch af betydning for
hans incelldttucllc udvikling. Til den anden side blev valgt
december 1871, fordi han på dette tidspunkt brød ud af sin
danske isolation, som han hidlü, trods en vis konelspondance
med udlandet saml. læsningen al udenlandske aviser, pjecer og
bøger, havde befundet sig i. Få dage før udgangen af 1871
m hnn således ankommet til socialismeus daværende ,,hoved-
stad” Genêve, hvor han trådte i direkte inrhindelse med
ledende europæiske meningrleller. At også Pin relv oprnuede
dette ophold som afslutningen på et afsnit og begyndeldm til
ec nyt på den bane, han syv måneder før var slået ind på, rel
af, at han ved sin hjemkomst omsider ofl'cmligt Vedsted nn
socialistiske overbevisning. klan må derfor kunne betraglc de
foregående fire år som en relativt algraensel enhed. Der var i
denna periode, del aigørende ormving i hans liv skete, hvis
årsager,forløb og indbuld det er denne ariikels mål at afdække.
Det her trykte omfatter kun eiden før september 1870; men
i en senere afhandling vil intimtan føre fremstillingen videre
til december 1871.
10

11. II. Fra jam/lv 1868 til .reptzmbør1870: Farberedebe og
ansættelxe
I januar 1353 føl-rettede Pip tjeneste som sekondløjmant
ved 13. balaljon, der havde hjemsted i Sølvgades Kaæme
i København. Del havde han gjort riden august året før, hvor
han med link havde modtaget e| tilbud om at genindkæde i
limen.
Efter at Piu i begyndelsen af 1360'erne tre gange forgæves
havde forsøgt at bestå opmgehesprøven lil Polyteknisk Lære-
anstalt og i et halvt år havde undervist ved Østre Borger-
dydskoleu, meldte han sig ved kn'gsudbmddct i januar 1864 til
hærenl. Han gennemgik rescrveofñcersuddannelsen, blev raid:
lil immen, men kom aldrig i kamp. I november samme år
hjamscndtes han med rang af sergent og modtag samtidig løfte
om ved en :men: indkaldelse at blive anvendt til officemtjcnu-
steg. Dem: blev indfriet, da han i juli 1867 modtog ordre om
at gøre tjeneste i august og september måned. Han udnævntcs
til sekundløjmam ved injamerleLs krigxreserve og alkommnnde,
ledes 13. bataljonl Hermed var han imidlertid ikke Lilfreds.
Da hamljonen tilbød sine sekundløjtnantet en yderligere tjene-
stetid på er år, kunne Pio næsten ikke hum'gt nok svar: bekræf-
Lande. Ovedor bataljonen begrundede han sig tilsagn ,,i min
Lyst til at uddanne mig yderligere i milimir Retning, ligesom
ogsaa i Ønsket om
nmligen at kunne opnaa en for mig hæder-
lig stilling i Emnlidwa,
i løbet al sin tjenestctid, der men bestod i vagttjenate ved
officielle og mililzre bygninger og anlæg i byen, blev Pio en
enkelt gang idmm 43 timers vagtan'est lor en mindre lor«
sømmelsel, Af stime betydning i denne sammenhaeng er imid-
lerdd, m han i maj 1868 på en forespørgsel meddelu batal-
jonen, at "jeg ikke ønsker min Tjeneste forlængelus. Efter at
have deltaget i balaljonens lejmphold i Hald i de lølgende
sommermåneder, hjemsendles han derfm min planlagt i alm.
ningen af september issue
Il

12. Hans militære ioresanes bedømmelse nl ham som mldat. og
oflicer må påkalde en vis interesse. Af den irerngär det således,
at. han, såfremt han havde modtaget tilbuddet om forlænget
ljenesçeud, ikke ville være blevet indlemmet; dmil var han
,,enclnu ücke“ egnet. Videre hedder det, al. hnn ,har erhvervet
sig et ret godt Kjendskab dl Tjenesren; han har været udhol.
dende og ufonrøden i Lejrrirlenå Bemærkelsesvaerdigler det,
at ham evner min
befalingsmand bedømmes ril az være "mile
dre gode, og han mangler Anlæg :31 at undervive Mnndskabet".
Han menes heller ikke at have været ,,synderlig duelig ved
Øvelserne i Marken”, men
tilgengæld har han: ,,Fnrhold været
gode ng ham Legemidlsland er
gudW.
Om denne blandede bednmmelse har Pin dog sikken værer
ganske uvidende ved sin hjemsendelse, ellemm den var im'-
lmlig; men selv hvis han havde kendt den, ville han have haft
god grund til at vaere tilfreds e
mindst Ligeså tilireds, som da
han året. før fik mulighed for atter at overgå til aktiv tjeneste
Hans nlslag i maj på Lilbuddet om endnu et ar i hæren kan
naeppe have vaerer nogen lillaeldigherl. For at linde Årsagen
hertil må vi tilbage i tiden.
I årene efter den slesvigske krig foretog Pia sig meget for-
skelligi.. Han havde nu definitivt opgivel forsøget på at. skabe
sig en akademisk løbebane; mms han nprethnldl livet ved
privatundervisning, [og han kumn i regnskahwzsen og bag
holderi og søgte. henimod slutningen af 1865 anrserlelse ved
Nalinnaibankcn og i finamministeriet. Samlidig overvejede han
iflg. egne opgivelrel, da hans lnmkellige ansøgninger blev al.
slået, at søge ind ved poslvaencts. Først 16. april 1866 gjorde
han imidlenid alvor zl denne plan; men også denne ansøgning
blev afslåel". Dette iik Pio til at anmode om en personlig
samtale med generalpostditektør Danneskjold-Samsøe, hvor-
under han modmg lølle om al. kunne i betragtning, næste gang
en
stilling skulle besættesmv Du derfor et embede blev opslået
ledigt i december samme år, mindede han skriftligt general
postdlrcktøl'enom der. afgivne løllc, saml tilføjede en bemærk-
ning om, ai han tillige høne til dem. der "ifølge det Reserver
I)

13. oliicereme givne Tilsagn, skulde komme i særdeles Betsngtning
ved Besættelsen'ql,
Denne tilføjelse var i dette tilfælde på sin plads. I den
annonce, Pio reflekterede på, haddcr det nsmlig, til der i her-
hold Lil iusalutiunøn af 29. szlømbcr 1860 til den ledige stilling
.er indrømmtt Resewc-Olficerer fortrinsviis Adgang, trusse.
vidt de have erhvervet den nødvendige specielle anuddannelse
og overhovedet besidde de fornødne Q'alifikalioner“'2.
Den kgl. resolution af 29. september 1850 var resulmtet af
et kompromis, som finansministen'et, hvorunder postvæsenet
snnerede, havde indgået med krigsministcyict, Delte havde læn«
ge hnft ret til at anbringe veltjente militaerpersoner i sikre stillin.
ger indenfor bl. n.
postvæsenet, når de ikke laengere kunne bru›
ges i hæren. Ved den nye ordning i msn overgik denne ret i
princippet til finnnsministerlet; men det skulle dog k)an vaere
sådan, at meweol'ficefer hevde en fondnmêl til embeder
som
pnstmester og postskriver, ,naar de forøvrigt ere i Besid-
delse af de fornødne Qvalifikadoner og derhos hnve erhvervet
behørig Fagdannelse“13. Herved filt postvæsenet mulighed
for at bremse den hidtidige praksis, nemlig ansaettelsen af milj-
tserpersoner, selvom de var fagligt ukvalifircmde. Og for yder.
ligere at sikre et vist professionelt niveau lod generalpostdirelt-
tøl'erl kan efter de løst ansatte pøstlunlttiorizrer vide, at de,
hvis de ønskede et embede, forinden ,,hus Krigsministeriet
maatte søge Adgnng til et blive nddnnnede som Resen'wffice,
[EHth For i fremtiden at blive ansaL luxvcdcs således lo Ling:
faglige kvalifikationer i lige så høj grad som en reserveomcerse
uddannelse.
Dette havde Pin endnu ikke, i hven fald ikke i Lilsfrækkeligt
omfang. Stillingen, hnn søgte ons, gik til en andens Imidlertid
gav men han. ogsådenne gang et håb at leve på,og nu havde
det et mere konkret indhold. I sti:ch for stillingen blev det
ham tilbudt et begynde som ,sVolontsiiN ved pestkontoret i
i Køhmøgergnde. Skønt dette arbejde var ulønnet og ikke
nogen egentlig nspdtsntstilling, tog hnn imod det og tiltrådte i
januar 1867”, Årsagen hertil var vel først og fremmest, at
13

14. det gav ham mulighed for er tilegne sig den faglige indsigL
snrn han :af gode gnmdn mzngledr; men et sådant tilbud måne
yderligere kunne opfattes som en antydning af, at han, såfremt
han klarede sit arbejde tilfredsstillende, kunne regne med en
egenrlig snsasrrelse på lidr laengere sigt. 1 nverensstemmelse hen
med skriver hen således i en senere
ansøgningLil postvmet,
er han ,som Velonrsir har hele Tilladelse til ar gjøre sig bc-
kjendl med Expeditioncn saavcl i Bmpost- som i Pakkeposk-
afdelingen'qå En garanli for en senere amaelleee var det ikke;
men der var, som han skriver, en "Tilladelse", der gav ham
mulighed for efterhånden at gøre sig kvalificeret.
Som sådan og med denne formål arbejdede VicJ indtil han
indkaldves ril hæren i augusr llie7. Denne tumânedelstjenute
var tvungen, så den kunne han ikke sige sig lri for; men hvorfor
gik han ind på denldover at forblive et helt år ved hæren *
i stedet for at vende tilbage til sit arbejde ved poswnenel?
Fjemede han sig derved ikke lse det mål, han silsyneladende i
det mindste ilden april året før havde sat rig?
Hvilke fremlidsplarler, Pia hal haft i eftemmmcran 1367, er
der umuligt at sige noget om. Men hvis man tænker sig, ar kan
fortsat drømte nm en karriere indenior pessvaesenez, ion-.kam-
mer han! ansøgningom ar genindrraede i nlrriv rjenesre særdeles
velavervejet.
I foråret 1867 må Pia, i beuagming af det uhyre lille antal
nybesseslelser indenfor postvæsenet i disse i: og det sandsynlig-
vis ret store antal kvalificerede ansøgere til diüe stillinger, være
komme'. til det nedslående resultat, at hans chancer på dem:
område indenior en overskuelig fremtid var meget små”.
Samtidig mi han have spurgt sig selv, hvar kvalificeret han
egenng selv rar, både i forhold sil de Øvrige ansøgere mg til
de krav, der srilledes. Bomet ;ni en studentereksamen og nogle
kurser ville han fagligt kun kunne henvise til nogle måneders
arbejde som volontør, Og hvad hans mililaere srarus angik,
havde han gjers sjeneze imindre end et år og var endnu kun
offioersaspilant. Hverken det ene eller det andet måtte virke
saerlig imponerende eller kvalilieerende.
14

15. Så er det, kan i iurbindelse med genindkaldelsen i eftersom-
metan ms7 dels udnævnte til sekendlejermnt, dels fár tilbud
om er
gere tjenesre som sådan i et ar. Hvis han genneminrte
dette, mens ansaeetelseenruliglredeme alligevel var minimale,
med hvor megen seer-re veegt kunne lran sir ikke i irerntiden på-
heråbe sig reserveomcemmes ret dl at komme i .,saerdeles Be-
Iragming“ ved nybesaetaelser? Ville han så ikke med udsigt til
en bedre virkning end følste gang kunne spille dene kort ud?
Den: ræsonnement bygger min naevnt ikke på kilder, men gå:
alene ud fra hypotesen orn, ai han endnu i eliermmmeren
1357 drømte om at blive posternbedsmand. Imidlertid synes der
ihøj grad at iinde støtte i de eitedølgende bcgivcnhcdsforløbr
For det første giver iran under sin iøjnzfaldende iver for at
kumme til at rjene i et år aldrig udtryk for ønsket om at gøre
karriere indenfor lim-ren Ganske vist begrunder han sin ansøg-
ning med, at han vil uddanne sig ,yderligere i rnilirair Reie
ning“; men straks ener tilføjes det, at den tigre skyldes endtet
nm at opnå en
,Jiaderlig Stilling i Fremtiden: På denne måde
må dee relative i begrundelsens første del undcmrdnns det alrso.
lune i dens anden del, d.v 5. en ,,lrsederlig Stilling* er
ikke en linjeeiiieersuddannelse. Tværtimod ma denne iornru.
lering fontås adan, at den militære uddannelse skal hjælpe
ham til en civil srilling engang ude i fremtiden. Og for det
andet afslår han i maj 1368 at få forlænget sin tjeneste med
yderligere et ar. Selvom han narurligvis kan have skiiter mening
siden auguse årer inr, må cgzå dette pege i rerning af, ae han
havde andre tanker med sin løjtnantsljcneste end en fremtid
indenior lraeren. Hen var nu
sekendlejtnant og havde en læn-
gere tjenesrerid bag sig; dermul lrelmvede han ikke at uddanne
sig videre militaert.
Skønt risikoen ler ettermtionalisering ikke kan udelukkes,
må det endvidere bemzrkes, at Pie, nål' han senere så tilbage
på sin miliraere tjenestend, anbragie den i netop dene perspek-
Liv. 1 en
ansøgning .il postvæscnet im auguse 1870 lredder det
således:
“
. .i 1867 laa jeg et Aar ., til Tjenerve eg erkvervede
mig dm'ed iielge Bestemmelserne ee inmget Krav paa at kom-
15

16. me i Bcrmgming ved Bortgiveleen .i mindre mmnhder".
Også i en
ansøgning fra januar 1869 anbringer han begiven-
hederne i denne sammenhæng; men derudover føjer han en
intcmsant detale til. Efter at have fortalt om sin tid som
vulnntør og om den følgenderid, hvor han Lê ,,ti1 inet Tjeneste
som Lleutenant”, skriver hz '
, ,
ng kort eller min Permission
remme jeg gjen rnit Arbeide i Postmnioimt“|5.
Der må således vaere god grund til at nu, at Pin i ertemrn.
meren 1867 gik ind i hæren med den klare hensigt at forbedre
sine muligheder ler en fremtidig ansættelse ved postvæsenet.
Ikke blm tik han derigennem ,,ilelge Bestemmebeme et loreget
Kmv“ på en stilling; så man han igen var civil fortsatte han
sit arbejde som volontør. Nu var hans militære status km-nmet
op på et virt niveau, så nu gjaldt det igen hank teglige kvali›
likationer.
Endelig efter yderligere fire måneders arbejde mm vnlnntnr
lykkedes det omsider for Pio at blive indstillet til en
arbejds-
apyvc, der var lønnet. På grund af en
posukrivers midlertidige
bonrejse konstitueredes han i januar 1359 i dennes sted, og som
sådan arbejdede han indtil den horuejstes tilbagevenden ved
udgangen :d juni samme år lv.
Beretter vendLe han ikke tilbage vil stillingen som volontør;
efter ialt 11 måneders frivilligt arbejde og et halvt år som kon«
stitueret postskriver kan han meget vel have følt, er han både
fortjente og var kveliiicem til noget bedre. Men da der ikke
lor øjeblikket var ledige stillinger at søge, ophørte for en dd
hans direkte iorhindelse rned pnetvnerenee
En medvirkende Årsagtil, at Pin trak rig tilhnge til en vente-
periden, kan også have været, at han siden sin hjemsendelse
inet før havde haft ansættelse som lærer ved Østre Borger-
dydxskolen. Som nævnt havde han allerede undervist dér i efter«
Året 1863; fra mmmuen 1368 var hans ældre bmr Jean, der
var klzuiik filnlog, tiltrådt som forstander for skolen, og det
var givetvis ham, der fik sin ikke helt så sutcærigc lillebror
genansat på skolen”.
I skoleåret 1868-69. rl.v.s. til dels sammenfaldende med Pins
lä

17. tid som konstitueret postskriver, underviste han de levere klas-
ser i ing som
gengraii, fysik og matematik. 0g således lort.
satte han jaevnsides med sine andre nktiviteter hen til vende
punktet i iorsornrneren 187121, Bortset ira dette vider naesten
ingenting orn Pics iorlreld snrn underviaer.
En ai iulgerne af afskndcn med postvaesenet i sommeren 1859
var sikkert, at han nu mr tid til at ga i ing med en helt ny
opgave. Tidligere hnvde han litet antaget nogle oversatte bi.
storier i underholdende og oplysende tidsskriitern; men i det
iolgende efterår iorsogte han sig i en større målestok indenior
joumalisükken.
i begyndelsen af oktober startede Harald Brix, Pioa ;netter
og senere
kampfællc i arbeidetirevaegelsens iorste âr dcl dagblad,
der hed bagt-Avisen. Brix var dels udgiver, en Julius Jnoobsen
dels redaktør, og ionnatet var fire ret små sidern. Ifølge pre.
sentationsartiklen i det fame nummer, den 5. oktober, skulle
det ikke veere en
almindelig aids, men et specielt annoncer og
adæsseblad, der xpædedesop med anekdoter og sma'myt.Dette
program iulgtes imidlertid kun til hen imod rlutningen ai ok.
teber måned. Fra dette tidspunkt begyndte bladet at bringe
udenlandske og danske nyheder, hentet irn den hjemlige og
også fra den europæiskepresse, og der korn i den følgmdc tid
længere anikelserier om hovedsagelig politiske og kirkelige em.
ner. Denne nye linie varede dog kun ved til omkring midten ai
doaember, hvomfter ikke kun lneswlkt blev mindre, men
også nnnoneer-ne færre. Endelig den 30. deeernher udkom Dagr.
Avuen med sit 62, og ridste nummer,
Hvis man laeser aviren igennem, vil man ikke et sted iinde
Pics navn. Alligevel kan der kun meget dårligt herske tvivl om,
at han i en
periode var med til at
præge den. I Louis Pia. En
biogm/itk Skim, der i deoemher 1872 udkom uden tot-latter-
angivelse, men som efter alt at dumme er skrevet ud den biogru.
lerede selv, hedder det således, at "borger Pia” i ”169 ,,for en
kort Tid overtog Redaktionen at Dagx›AUiJørl,som Brix udgav,
og hvis hele Retning stemte med den senere socialistiske, men
da Feretagendet var for stort anlagt i forhold til de disponible
17
2 Arbeiderbemsherrs Himmiik: saruiurtn

18. Penge, maatte det opgives, og Pia lovede i det sidste Nummer,
at Publikum man skulde høre fra luqu igen“2'1.Også i sine
"officiellc" erindringer fra 1877 nævner han dette lorllolrl,
ligcwm C. W. Klein bmgæ DngJ-Avnøn's økonomiske fallit
mod Pio under pnm'stridighedeme i 187625.
Hvis man
ydcxligcm ser de enkelln nnnsro
nøje eller, vil man
hist og her iinde nmiskendelige tegn på hnns tilstedeværelsew.
I den nævnte afskedsartikel omtales “en Lmdic Mand" som den
udlarendc krsit på blsdet. Pio fortæller, at de to igangsættem,
hvormed iorrnentlig menes Brix og Jacobsen, efter nogen u'd
ville gøre Dags-A vinen mere samfundskritisk. Dette turde de dog
ikke selv påtage sig og opsøgte derlor ,en tredie der
kunne være ,.vort Sværd”. i betragtning af, at de artikler, der
tydeligvis er skrevet af Pio, alle ligger etter den konstaterede
omlægning af bladets linje sidst i oktober samt, at signalementet
af dtn pågældendeiøvrigt har :en stor med Pia, må det
være nærliggendeat tro, at miullltn rned sværdet var Pie selv.
Selvom Pin altså forblev anonym under hele sit medarbejder-v
sknh, er det sikkert, at han arbejdede på bladet, og sandsynligt.
at det drejede sig om perioden fra slutningen si oktober hem
til dets lukning og inuit sidst i december.
Langt mane held havde han med sig, da han i samme died!
fik udgivet Sagnet om Holger Danske Den Udbrsdslrs og Fare
hold til Mythalvgien, Op gennem GU'eme havde han arbejdet
med sagn- og religionsl-iiswriske emncrv hvilket hl, s. hans bety-
delige hjemlån irs Det kgl, Bibliotek indenfor dette. (imrådc
klart viserM; men først med denne meget omtalte afhandling
gjorde han sig offentligt human-kat som
sagnfoxskcr.
Set i lyset af begivenhederne i 1371 indeholder Holger Danv
sknbogen, snm det senere vil fremgå, meget al interesse. Dét,
rnnn imidlertid i senstiden bed mærke i og lovpriste var, at han
prøvede den i Tyskland og Frankrig udviklede, såkaldte kone
paralive mythologi på nu
segngrnppe, hvis danske udløber var
segnet om
Holger Danske I Danmark, skriver Pia i sit forord,
findes ,,ikke saa fza Samlinger al nordiske Folkesngnll; men
mdnu er der ikke "gjort noget Folsøg paa at gruppcm Sag-
18

19. nene, nt vire deres slægtskab med ln-mrnede, eller _
hvad der
er
Hovedsagen at vise, hvilken Rolle de har spillet i Folke-
mmmeme« religirllse L'dviklingahisleriem.
Efter anmeldemer nzslcn udelre mening laldl Pics forsøg
på at bibringe dansk sagnierskning nye impulser heldigt ud.
Københavnske aviser og blade aflede megen plads på bogen,
og ogaa nderrlanddre Eldsskxiltex gav den en maende omtale”.
Højdepunkternc i denne henseende var Pias ven. Maximillian
Bruhns kritik på forsiden af Fedeelandel, Efter en naearen
ubrudt nekke af Jovord sluLLel' denne af med ar udtrykke ior.
vimingen om, at lodatterm i sine iremu'dige arbejder, som
udenlandrke vddenskabsmaends anerkendende ermale al hans
bog må have opmuntret hnrn ril, ,,med endnu arme Lerbed
vil kunne bahuske der rige sæl, den komparative Mythologi
allerede frembydcl'KKN.
Hvor venskabdig denne kddk end var, så må en sådan og
bedadgcede anmeldelser i andre blade i høj grad have styrket
Pics selvtillid og også ham anaeelre samtldana 1 den ialgende
tid arbejdede han da også videre med sag'nhismn'en og iik i
løbet ai 1370 udgivet tm mindre ,,Fol.kebøger“,indeholdendr
genoplrvk af aeldre bcmminger om
mærkelige hrendeher
blandt almneiolk. Selvom de tre småbøgcxblev rigeligt (1th
i pressen, kan de ikke vaere blech nogen større suocus, idet en
ljeide udgivelse, der annonccredes på bagsiden af de ut fame,
aldrig udkemal.
Under ah dene, i iorbindelse med rin jævnlige huden på
Der kgl. Bibljerek, begyndte Pia rilsyneladend: at drømme om
en
levevej rom
aagninrsker eller bibliotekar, eller måske kunne
disse to erhverv lorenea. Den 16. augukt lam søgte han ihvert
fald en ledig assisoempladx på Der kgl. Bibliorek, og det var
ikke fame gang "Siden jeg sldsle Gang ansøgte om en Plads
paa Bibliothekct”,skriver han således] rin ansøgning”. Men
endnn engang akiilieder han; ai de afslag på ansøgninger lra
Pia, der kendds, var dette der avvende.
På dene ddrpnnkr var der over et. år siden, han havde forladt
postvæsenet. I rnellmin'den havde han arbejdet som kerer,
19

20. journalixt og saguiorsker, men man tager nok ikke fcj i. at han
konstant fulgw med i udbuddet af ru'llinger ved poatvaetenet.
Som det vil forstås, va: dene ikke en uoverkomrnelig opgav-e,
Således reagerede han prompte lorste gang, et embede blev
opslået ledigt, der svarede til han loyhåhnlnger.Det var i
marts 11170, og i ansøgninan gør han som så ofte før rede for,
hvad han er, og hvad han kan; men som noget helt nyt slutter
han ;I med _,tillige at paakaldc Dams Excellcuccx Godhcd".
Årsagenhertil var, hævder han, at
”jeg e
der siden rnit symm-
de Aar har væltet henvist til at cmæn:
mig selv, r
i den sidsle
Tid mer og mer har mangch det fornødne, lønnede Arbeide
ior at kunne exiateee og saaledes kun med Ængstelse kan see
endog blot. den nærmest: Fremtid imøde““. Men hellcr ikkc
dét hjalp, han rnltte leve videre med en eilrltert svindende
tro på sig selv og på fremtiden.
Også næste gang en
slilling blev eonuneezet ledig, .ellektorede
han, Da: oflicielle meddelelse kom ud dm 20. juli, men denne
gang gik der hele ti dage, inden han fik udlormet sin ansøg-
ning. Grunden hertil var naeppe tvivl, om han ville have den
eller ej; men han havde siden midten ai juni og lrern til sidst
i juli gjort pligtig officerstjmeslc i lejren ved Hald, hvortil
kommer at den hamletvdee krig, der netop var brudt ud, havde
skabt et stærkt røre i det daxuke tout e
Pio givetvis Lang-dra
nndtagetu. Iflg. annoncen skulle ikke mindre end the embedet
som
pnsteltspedient vaere besat fra den 1. september, og tilmed
vil de alle lorbehnldt reserveofficerer”, I sin ansøgningaf 1.
august understreger Pie da også p'a det kraftigste, at han nu
igennem de sidste fire-fem år havde bestrsz sig på at komme
til at opfylde bcggø de opstillede kravss. Del-far, men også lordi
det denne gang drejede sig om ikke færre end fire ledige sdlv
linger, ha. han fom'lemlig selv følt, nt hans chunwr var større
end nogensinde før.
Så meget desto dybere rn'a skquc-Jscn have vaeret, da han
endnu på den anførte ansættelsesdalo, den I, september, var
uden svar im postvæsenet, Uiuntåleligt ville det derlor absolut
ikke være. om han nmkring dene tidspunkt helt havde (abl
20

21. modet og desperut søgte etter en udvej. I sine erindringer tor.
tælle! han, at han kon efter den fransk-tyske krigs udbrud,
hn'lket .ne være i disse dage, alvorligt overvejede at melde sig
som
frivillig på den iranske side. Han forsøgte helt tydeligt at
give det udseende et, at det kun var hans irenrke svrnpstier,
der drev ham; heride taler dog, at han ikke lcqu den 1.
august søgte postvæsenet, men også den 16. i samme måned
havde søge om assistentplildscn på Det kgl. Bibliotek, dvs. i
god tid efter krigsudbruddci. Hans drømmcricr om at bidrage
aktivt til Frankrig: forsvar synes derfor snarere, eller i det
mindste i lige så høj grad, at være bestemt af den desperate
situation, hnns fortsatte mislykkede iemg på et sksiie sig en
seilling havde bragt ham i. Det tidspunkt, hvor han ikke laengere
ville kunne udholde det ydre og indre pres, han givetvis længe
havde lem under, måtte forekomme ham famiruende nær.
Men du var det, ionmller han videre, mens
,jeg stod i Begreh
med ut eirejse derhen s.
Tilfældet vilde, at jeg netop samme
Dag iik Vished om, et Jeg var udnævnt til Postskrivur i Køben.
hnvn og denne ,,Lykke“,sum Folk kaldte det, bestemte mig
til at büve“57. Denne deg vnr den 6. september, hvor han ion
uden sin udnævnelse modtvg besked om at melde sig Tje-
neste ved Kjøbenhavns Overposmeslcrcmbedl: den 1' næste
Maanedwa.
Selvom Pie l 1877 overlegene forsøger at dhtsneerc sig fra
begivenheden, var den åbenbart i 1370 også [er ham sier nuk
til, at han aflyste sin udlandsrejsr eller måske blot holdt op med
at drømme om den. l,Min Fremtid var
hikret“, tilføjede han
dog e
og hvsd ha: det ikke betydet for en mand som Pie på
det pågældendetidspunkt? Efter sine talrige, mislykkede iomg
german de sidste fire-(em år på.at opnå en
”hædeng Stilling*
han kunne leve af, var han nu omsider blevet mbødmmnd 4
med alt hvad det indeher af social eryghed og prestige.
Når man beskæftiger sig med Pies ydre liv forud tet han!
politiske gennembrud, udgør den 1, nktnher 1870 simpelthen
vendepunktet,
21

22. Som søn af en officer var Pio voksel Up i en lainilie og et
miljø, der satte militære værdier hejm. Økonomisk sad ismilien
meget hårdt i det, og heller ikke samlivet medens forældrene
synes at have været gndzêñ; alligevel lykkedes det at lm de
m nsnner, jean ng Louis, lrem til en sludcnlueksamen. Da lam
det mål var nået, var du komme: over én af de sværest pauahle
og mest sigørende iorhindringer på vejen op ad tidens sociale
rangslige. Hemflex målte del belmgtes som aldeles urænkcligi.
at de skulle :øge en uddannelse eller C1. erhverv .,undcx“ et vist
nimau, disemptlvis indmior hisndvserkel og den mindre han.
del. I kraft al dens eksamensbevis havde de nemlig skaffet sig
adgang til de lag i befolkningen, der lor næsten alt i verd:n
ville undgå at skulle ernære sig ved rent lysisk arbejde. Iøvrigt
var Jean og Louis så alt sige født til et liv blandt disse; ikke
ét medlem af Pio-.velacgteni lide det 19 århundrede tjente sit
bmd som håndværker eller arbejder”. Dette betyder imidlertid
langtfra, at de var født ind i samfundets øverste sociale lag. Som
sønner af en lavere officer måne der for dem at se være betyde-
ligt højen til samfundets (op, end der var dybt til dets bund.
Jean havde held til såvel uddmalsesmæsigt som
ægteskabelig!
at løfte sig højt dlvejrsu; Louis derimod, for hvem studierne
mislykkedes, gik det allerede i IEGO'lzmc ganske anderledes.
1 dt:th lii: kom han til at tilhøre det yderste og derlor mest
udsalle lag af borgcnkabeu undexside, der ikk: blüt kæmpede
hårdt lor at stige lilvejzs, men også og måske endnu mere lm
at undgå al synkc til bunds Han og hans ligesdllede kan derior
karakteriseres ved, at de på den ene side søgte at holde sig in'
al den fremvcksende arbejderklasse og på den anden havde
vanskeligt ved at skalfe sig del i bourgeoisiets privilegier.
I arkivpdkkeme i Rigsarkivet ira dens og de følgtndc tiåx,
det indeholder ansøgningertil ledige embedet indenlor staten.
iindes cang vidnesbyrd nm denne gruppes eksisnens og rel
betydelige nmiang. Til en enlwli: stilling kan der vere snesevis
al ansøgninger, og de menneskeskæbner, der heri bloslagges, har
en har slående lighed med Pics i 1860'erne. Talrige er appelv
lerne lil modiagerens gndhed, ligesnni oplysninger om livsvilkår,
22

23. der svarer til Pias, går igen og igen. Adskillige fortæller naesten
som han, at de siden, de forlod skolen, havde måttet. ernaere sig
selv, og at deres materielle situation nu var så ussel, at de kun
med aengstelse så fremtiden imnde. sa gennemgående en hb
standdel af tidens ansngninger er disse triste levnedsloo iml ›
lertid, at man kunne få en mistanke om, at de var et alminddigl
aeeepleret virkemiddel i sådanne skrivelser, at de med andre
ord i hojere gmd vnr et lersdg på et hledgnre modtngeren end
en snnrl beskrivelse af ansøgemes virkelige forhold. Dog fordi
historier om fattigdom og hioloshed er
almindelige, behøver de
jo ikke at vaere usande, For Pins vedkommende gælder det i det
mindste, at han havde overordentlig god grund til at iøle net.
tet snarnme taettere og miele omkring sig. sa sent som i sit
23. år havde han endnu ikke lormâet at skaffe sig hverken en
egentlig uddannelse eller en fast stilling med fremtid i. Bag en
inende af nobel, kultiteret og selvsikker hongerlighed har han
lonnentlig savel legernligt sem
sjaeieiigi levet fm kanden og i
munden.
Foruden de direkte. ndnvk for, hvordnn det var at tilhøre
borgerskabets nederste lag, indeholder arkivpakkeme et andet
vidnesbyrd om ansøgernns nødsituation, Tydelig-ds har det
vaeret yderst almindeligt, at en
ansøger ikke nøjedes med over
en arraekke alene at søge én form for stilling og kun dm. Noget
sådant kunne man
simpelthen ikke tillade sig, hvis man ville
gere sig håb om et embede. Nogle prøvede sig lrern indenfor en
række heslaegtede områder, mens andre henvendte sig så et sig:
overalt, hvor en
stilling blev opslket ledigds. Også dette kendes
Jo mere eller mindm fra Pin; ni ansøgninger fm hans hånd
har vi viden om, afsendt i løbet af en'emes sidste halvdel til
forskellige statslige instnreer. Men det er der altså ikke noget
overraskende eller
usaedvnnligtved. sdm sine standsfa-lles have
de han måske mere
lyst til det ene end til det andet arbejde,
men at kunne nelgs imellem [0 eller flere mniigheder har været
en tilstand, han kun kendte til i fantasien, Med den ene e
rnen
ril gengæld overordentlig vigtige _
begrænsning, at det ikke
måtte fore ham socialt ,,nedad“, her han uden hensyn til, hvad
2.?

24. der egentlig interesserede ham, måttet søge naesten alle de ledi.
ge jobs, han mødte på sin vej, og vaere man end glad til, når
det en enkelt gang lykkedes.
_
ya denne baggrund kunne man evenaakes over, at l>io tmda
alt havde overblik og udholdenhnd nok Lil gennem mere end
iire år at iaaehalde postenrbedet som de mål, hvis det han i
ventetiden ellers fomøgte sig indenler skulle mislykkes. Den
,,Ivee og store lnrerease iet Fosu/mener”, han påberåber sig i
ansøgningen fra januar 1869, virker uoværdig og må have
været ovrmrdcmlig. På den samme baggrund vil man
naeppe
heller kunne undre sig, hvis Pio indenier de samme “rt-fun åx
udviklede et ringet anspaenrlt forhold til den burgerlighod i vide.
ste forstand, han på sin måde vedhlivende levede indeninr.
Spørgsmålet;er fejlen kun min? må i hans vekslende tilstand ai
hablashed ag desperatien have ligget han. snublende naer.
Men så den 1. ekeeher 1870 tiltrådte han som
ppsnekapedient
ved pestgnrden i København. Såvel i andres som i egne øjne
måtte hans hideidige liv med ét tage sig ganske anderledä ud.
Udefra set var det nu blevet muligt ler perninneret kaptajn
Vilh. Pins yngste søn, pmieseer Jean Pie: lillehrnr, at påbegynde
en for ham “passende”kam'cxe. Som så mange andre [rn del
lavcrv borgr'nkab havde han han visse vanskeligheder mcd at
komme rigtigt igang, og det var svæn helt at mene, at han i
sin tid havde måLch opgive en akademisk labebane; men nu
d.v.s. eiter ansættelhen, var dette naeppe ai aigatende betydning
for hans almindelige omdømme' Til hans undskyldning tjente
jo iøvxigt, at de vanskeligheder, han havde måttet slås med, var
gældende for næsten hvemmmhelst med et n'lsvatende socialt
udgangspunkt som hans. Hverken uddannelse eller stilling var
blcvct ham givet ved fødslen; dem begge skulle han slås for r
og
alligevel havde han lennået gennem ea mange år at insthelde
sit oprindelige ønske! Da det endelig lykkedes for hane, må det
være blevet respekteret som en mr pemmljg triumf,
Allerede forinden sin ansættelse _
men ved et tilbageblik i
høj grad lnrekannet al denne e
havde han på nogle områder
24

25. gjon sig fordelagtig: bemærket. Han havde gennem sin delu-
gelse i den elavigske krig og sin et år lange tjenesLe min sekund-
løjtnant bevist sit patrimiske sindclag, og han havde udsendt en
sagnllislclxisk allinndling, der skañede ham en rosende omtale
i mm og udlandet. Allerede inden ansættelsen har disse to for
hold utvivlsomt skabt en vis uspckt omkring ham, og efter
ansættelsen må de have givet ham en ansedde, der var ret ene-
stående for en 28-årig postcmbndsmand, På ét punkt kunne
han til gengæld lei mere kommet galt afsu-dl Hvis det havde
været almindeligt kendt, at det var ham, der i DagJ-Aviim i
eiteråret 1869 havde kritiseret sin samtid, så ville han: chancer
for at gøre karriere indenim staten formodentlig helt være
gået
Labl, og også hans forhold til sine nærmeste omgivelser kunne
have lidt :kadc44. Man dette undgik han jo fornuftigvid ved om-
hyggcligt ni helde si: navn udenfor bladets spalter. På denne
måde blev det billede, det københavnsk: borgerskab havde af
ham i september 1870: den kuldveiede sagnforskcr, den patriw
tiske sekondløjtnant ag den nu vclcmblcrcdc pustcmlzcdsmand
e
sikkert uden nævneværdigeslagxkygger.
Også indeim se«, d.v.54 for Pie selv, må udnævnelden have
kastet et nyt lys over hans Liv i 60”:me. Skønt han havde stridt
hårdt for at opnå en gud stilling samtidig med, at lnm skulle
skaffe til det daglige brød, hnvde han jo grund til den aller-
;tømt Iilfrcdshcd. Når han kastede et blik tilbage, har han
derfor naeppe iøli sig :pmm forfulgt af skæbnen eller samfune
det. Dels havde han nået det, han havde kmpet fur, del:
var de vanskeligheder, han havd: kæmpet imod, de almindelige
betingelser lo: iolk af hans slags. Og på visse områder havde
han jo endda han ovuskurl dl at gøre sig leidelngdgc bemær-
kec. Foruden sin nyemvervede polition i samlunde: og de demi
ilydende indtægterkunne han sáledes bryste sig med beviser på
både dannelse og fædvølandskævlightd. I en tid og cl samiund,
livnr netop dine værdier var
nei-lig værdsatte, må del i høj
glad have styrth hans sclnillid. Han må have føl! sig mere end
zkrcpteml ide middelstdndxkreddc, nen iaexdcdes i til daglig, og
yderligere konstateret en vis zespeld og inieresse for sin person
25

26. i ,,del bedre selskab", han gennem sin larnder nu og da havde
laet duften at.
Uden diskussion var Pins liv op til ansæltdscn nrseget al
en voksende nød og usikkerlnad og stirn
ialge. herat sikkert også
al en stigende mindreværdsfølelse. Dette rnritte kunne disponera
ham for aL udvikle sig i samflmdskxilisk retning. Ikke blot
ville han kunne deltage i en kritik af de forhold, der blev budt
det lag af småborgue. han selv tilhørte; han ville ionnentlig
også kunne ,,fl›mlå“,hvis folk fra den egentlige underklasse
heldagede sig hver en tilvaerelse, der, så vidt han kunne se, stod
i et skærende mislarhuld til det liv, han vidsæ, det vnlbjærgede
horgcnkab (arte.
Eiter ansættelsen har han vel ikke fortrængt disse bitre rnin.
der; men hvnr de. har kunne danne haggninden for en lsritisls
huldning til sarnlundet, iorekomrner det mest sandxynligg at de
i lrenitiden sltulle id den stik modsatte virkning L'ndersngelser
indenlnr ioüalpsylsulugien har således vist, at folk ira lavere
sociale lag, der ved egne kræfter har svunget sig dlvcjrs i sani-
fundet, i' reglen bLivez mere ubøjelige fuxsvarel'e af den ehisær
rende sarnrundsardning end folk, det på grund af iadsel eg
hedre sociale kår er kommet lettere til deres positioner. Det
tilsyneladende paradoks bestar almâ i, at selvom de kommer
,,nedefm“, modarbejder de si at sige enhver slags forandring,
også ng måskr navnlig hvis den er til iurdel for de snriale lag,
de selv kurnrner fra. Arsageme hcnjl er flere, men den afgø-
rende er utvivlsomt lrvglen let. at soaialpulidshe indgreb sltal
undergrave deres surt erlrvenede positioner og dermed under
en eller anden Ion-n bringe dun ubehagelige tonid tilbage. Når
de si ihærdigt modsætter sig sociale aendringer, er det altså
ikke på rrntls ai dcrcs fnrlidt men netnp [ni grund af denne,
Vel var Piu ikke tra den egentlige undedtlasse, ej heller var
han endnu kernrnet sæxlig højt tilvejrs; men han havde dog lra
en
yderst vanskelig udgangspnsitinn ng ved egen hjaelp erobret
det vigtigste. nemlig adgangen til de øvre sociale lag. Før l.
alttnher 1870 ville han i tiliaelde ai en
tilbundsgående sam-
iundsaendring sandsynligvis ikke have ret meget at tabe, men
25

27. muligheden for at vinde alle eller denne dag ville han derimod
have noget yderst knnklel at tage vare på, mens da, han
muligvis kunne vinde, ikke var blevet mindre usikkert end im'.
Han kunne dcrfor fra nu af meget vel tænkes at. ville bekæmpe
enhver person, ide eller bevægelye, der vovede at anfægte hans
egne og bourgooieime privilegier samt disses forudsætninger i
videste forstand: lememes åndelige og materielle establish-
ment. OpiaIleL på denne måde burde Pin umiddelbart forud
for sit poliu'ske gennembrud have vaerei mere konservativ end
de konservative.
Men dene gaelder som nam-n kun, hvis han har fulgt reglen.
Mindre spekulativt er det imidlertid, at det i indledningen refer
rerede, rraditinnclle syn på ein, som han var på det tidspunkt,
hvur hen formodes at være kommer i kontakt med socialismen,
ikke laengere hulderü Pherandene om, at han var en
begavet,
men omilakkende, ubestandig ng socialt mixlykkct persun, der
derfor mere af private, psykologiske grunde end er egentlig
social indigneiion og kølig overvejelse kunne nenkee at rette
sine aggressioner rnod semiunder, er dels direkte forkerte, dels
meget lidr troværdige. Mere flakkende, end så mange andre
af hans smndsieeller vnr
tvunget til at være, var han ikke, og
Ymds de hårde betingelser arbejdede han igennem iirerfem år
Vedholdene henimod Et ng samme måde Endvidere var han
efter sin amælteide socialt her særdclcs godt kørende, og han nød
sandsynligvis en ior en
postekspedient ret stor respekt i sin sam-
tid, Endelig skulle han i heungining af sin sociale oprindelee
efter ansættelsen være betydeligt mere
tilbøjelig til at forsvare
end til at bekæmpe det herskende samfunds- og kulrnrrnønner.
III. Videnskab og engagement
1. Sagnet om
Holger Danske
For de samtidige enmeldere vnr enn afhandling rn inlervssanl
og værdifuld lomvelre af den hjemlige sagnforhkningl. For den,
der vil følge hans nej til socialismen, giver den derimod e!
indblik i hans intellektuelle liv i foråret 1869, hvor han må
27

28. have lagt sidste hånd på værket. Navnlig giver den mulighed
for at undclsøgc, om der i den del af hans mnkcvcnlen, der
kommer til udtryk i denne bog. iorelronimer synsplmkter og
raeeonneinenree mm
peger herned rnod begivenhederne i som-
meren 1871, Kun under dumt synsvinkel vil den i det føl-
gende blch betragtet.
pio indleder med at placere sagnet mn
Holger Danske i lor.
llold til andre danske og udenlandilre sagn Det rilhører den
sagnkreds, lomeller han, der omhandler kampen mellem men-
nerheliven gode og onde lnelrer. Oprindelig: udspringer denne
sagnqu af nacunnennækets iagttagelser af modsætningenmel
lem lys og mørke. varme
og kulde, der udvikler sig lil med
sætningcnmellem dag ng nat, sommer
og vinter, og som ender
med menneskehedens kamp mod dn egen undrmgaxlg på den
yderste deg. Ligesom vinteren sejl-er over sommeren, uældtcr
livets onde kraelrer de gode med sig i faldet; rnen ligtsom mm-
merel'l igen vil rejse sig og fortrænge vinteren, vil der efter var
dens undergang opstå ,,eu ny Himmel og en
ny Jord, hvor Aser
og Mennesker skal gjenfinde den tabt: Guldzdders Glæder”.
Holger Danske :r det danske navn for én af dem, der under
det store ragnamk kæmper for nienneilrene og xmd.« det uund-
gåeligc nederlzg giver dem håb um en
lykkeligere ninrgendeg,
Dette grundreme: voldsom undergang og irydeiuld genop-
reendelee, genlinder i n-.enen alle lullreelugr sagnverden, men
dog med vekslende styrlm. Det viser sig nemlig, at et sagn ai
denne type er men udbredt, "naar og hvor Duspoti eller Adels-
welde er
steget til den hoiesre Grad, aller naar irore Ulykker
bryder ind paa el enkelt Folk. Derior finder vi det i Orienlen,
hvnr Undersaatten er sin Fyrstes Slave, del-[or hlumsirede dat
mellem Borger og Bonde i Middelalderen, drrfor fremtraadte
det saa stærkt på Christ' Tid, da Religion og Samfundsforhold
var i Opløsning og Peuperinnon ;taget til en
inrizidelig Højde,
medens Nationeme udsugedes og undmrykkcdcs ai Oligzrchim
l Rom“. Modsat findes det overlmvedet Ikke "i den mmemke
Republik; gyldne Periode, ikke heller i det demokraliskc Gm-
kenland; skjøndt Sag'net trivedes i hele det øvrige Norden,
2t?

29. kunde det ikke fæste Rod i Frl'staten Island, og hos de engelske
Ceinniscer i Nordamerika table det sin Berydning og blev ril en
dnnkel Erindring, da Frihedskampeu mod Modcrlandct sejer
rigl var lldkæmpet“.Kun bhndi. undertryku: folk iindes det
nlnå, iordi alcnc de har brug lor de lldILet og pmfetiur, sagnee
indeholder, ,,n.n en
gylden Tidenlder, da Vold og Uretfacrdig-
hed skal ophøre. da Flith eg Lighed. Velstand, Fred eg Rate
færdighed skal henke pne hele Jorden", mt ,nrn Befrielse og
neeinnel Selvstændighed“,hvor dét er ,der [15mm Fomødnc".
Efter dene ielger en
mligionshismlisk vurdering af denne
sagmypcs indhold. Pias udgangspunkt er vishcdcn om, al alle
mennesker i sig rneree håbet om ,Jdealets endelige OpneoelseK-z
rnen, føjer han lil, der er to diametmh modsatte opfattelscr
i sagnet om Holger Danske. Idealet hen' er ,,det materielle,
Menneskelivers Ideal“, og det findes i ,det egentlige Sme
legeme, Folkemassel'l“; det er ,NOK popnli, der her høres“. For
det almindelige folk følrs ,,legernlige snvn ng Lidelser som den
nærmeste Byrde“, eg det er derfor med bcfn'clsen fm' disse
konkrete, jordiske preblerner, dm. retter sin opmærksomhedog
inrh'nhning. Heriil behøver det i sagens natur en
jordisk iylste:
en
kriger eller levgiver rned overjordiske eller guddommelige
kræfter og egemluber e
eg horn er det, der lindes i Holger
Dnnske eller i en lignende folkehelt.
Den anden opinuelse er den krisme eller de denned beslæg-
iede. Hen' er idenlee ,,l'mmaterielt“,og det findml i ,,de rnere
nendelige udviklede Klasser og individer i samfundew. For
dem er det nlrnindelige folks forhåbningeruden inieresse, fordi
de ikke selv kender nl matsrielle pmblcmer. De er “hævede
lreeover og kan derfor henvende deres Opmærkmmhed paa vore
aandeljgc Mangler”, som er menneskets ,,eendelige Aihningig.
hed el Skuffet eg Mnierienig ni det, der ”christeligrnlr kaldse
syndehevidnheden«, relgelig må overklnnens ideel ikke blot
få et andet indhold end folkets, det må også i sin virkeliggørehe
reekke ud over det almindelig: jmdeliv. Det levere folks håb
,nm Beiriehe irn de joedinke, legemlige 0nder ind-ene deeler
hos det enenkende Menneske blive ei Haab ern Porløsning in.
29

30. svnden, Forventningen om en
verdslig nine til Forvaltningen
om en himmclsk FIrIszr'i
Denne brydning imellcm ,,l<'olkcuo og Theologi” kan klnæal
følgesi udviklingm al den jødiske Messiasaopfanelscl Den Mas
:lan: jademe i den tidlige historie så han til, var tydeligvis en
lulkafømr,det villl: gcnnpretm Israels frihed og amin/ed Senere
dukkede forestillingen om den lidende og [ammende frelser
bp, hvis rige ikke var nl denne vstden. Selv blandt Jnsu disciple
møder man den opn'ndeljge Mexsizs-opfanclxc, ug den lcvcdc
videre i de følgende århundreder, bl, 21. med støtte i Johannes'
ÅbEnbaring.Heri findes "rn Opblusen af de ældre jødiske
Ideer om et politisk Vcrdcnshemdømme“, og skønt den krisme
kirke kmhigt mudarbcjdede delte misbrug af Kn'stus-skikkelsen,
"benyttede szxmcm og umliga Hovedu sig dog hyppigt af
Aabcnbaringen som af en
phamaaliak Løfmtang, der i det
mindste hos Menigmand let kunde upvsje alle :mr: Dogmcr'i
Man behøver blot "ac nævne et Navn sum Thomas Münzers,
lm- at vække Erindringen om alle de Ulykker min
apokalyptiske
Ideer om det >cudndaarige Rige' har bragt over Samfundet-2.
Endclig i iin afslutning vender Pia tilbage lil. hvor han alap
den danske lalkehrll, idet han søger at vurdere Holger Danske-
sagncls betydning for ain egen sal-mid. Fox aJmulen, hævder han,
et
Holger Danske vadblivande ,den nationale Heh“, du' en-
gang skal ,, jenopüvc dm hcnxygnende Selvfølelse og Kmft hos
det danske Folk”, Endnu har detta sagn “et Værd lm' Menige
mand, som den Udenfuntaacndc, den Dannede, ikke almen
Under Landbufolkningens :nsfomlige Liv. hvnr den ene Dag
ligner den anden fra Vuggcn lil Graven, maa Phanzaaian maade
[i] for ac udlylde den Tanketomherl, .wm vilde opnaa ved Man-
gclen al virkelige Begivenheder. Den aabner Dull-ene fnr sine
rige skatte og Høne! Banden ved Synet al dem [0x hans Liva
Intelhed“. Delle, at sagnet endnu er Det fuldblodigt, levende
Produkt af Fochmasscns Yhanmsi og Forhaabninger“, visar,
konkluderer Pia, at ,der mods all: natiurlalc Ydmygclscl' og,
hvad Mere er, trods vor Tids hclc Retning mod det Materielle.
endnu hos det danske Folk lever en umkkelig Tm paa vor
30

31. Kmft ril ar iare et
delvxtændigtpolitisk Liv; det henpeger til
svære Ulykker og Trengrler, der skal knmme over Lander, e
ug sum lor en Del jo allerede er kernne; _
men der lover ogsaa.
at naar Den kommer, der kan samle al Hu, al Tanke, al Sirac-
ben, al Villie mod eel Mzal, du skal Fjauden drives udenfor
vore Graerrdser, og det skal blive ,atter Dag' iDanmark!“.
For Pie er der altså en forbindelse mellem de religiøse brydr
ninger og sarnlundels lagdth epbygning. Hvad der er årsag
og hvad virkning, lager lran ikke praeeisl stilling til; men når
overklasrens ideal er ,,in1materielt“ hænger det. udtrykkeligt
rammen med, ar den lor sit eget vedkommende ikke kender til
fyxisk besvær og elemenraer sull, Omvendt er der netop disre
forhold, der gør alrmrens ideal ,,mzterlelt“, ligerern der er den
danske hundes enslermige alid fra fødsel eil død, der skaber
behovet for den trøst, sagnener eventyrlige verden gir-er, Den
religiøse wedeling i ,,Folkelro og Tllcologi” lølger saledes de..
soeiale skillelinje mellem alrmre og everklasse, og den lrrr i
der mindsee delvist sin oprindelse i de foñkclligc livs. og ar.
lrejdrvilkar for de ro belelkniagslag,
Almuenx ideal :z ,,n|ateñelt“,lredder det, lerdl deLs altdomi-
nemnde problem er ,,legemlige savn og Lidelseft Hvad Pio
egenelig mener hermed, da af de forhåbninger, de underlrykæ
lolkemasrer til alle tider siges at mere til den nye verden. Der
skal ,,Veld og Umdzrdightd“ vaere afløst af ,,Fn'hed og Lig.
lred, Velstand, Fred og Retfærdighed“ samt at ,,nariennl Selve
stændighed“, deri Lillrelde af en udenlandsk besaerrelse er den
første lomdsaeming. Ulri og undertrykte lelkegnrpper finder
man
eksempler på såvel i Oricnlcn, i den errmpamrke Middel.
alder som i Middelhavrlandene på Jesu u'd, lrver ,.Dcspoü“og
,,Adclsvlzlde“,,,Pauperi§me“og almindelig ,,Op1øsning“ var
fremherskende At folket lmidlerdd også kan føle sig lr-lr, ses
under den romerske republik, i det gamle Gradrenland, på 1r.
land og i de nordamerikanske fristaler,
Eksemplerne på din' lelk må vise, at undemykkelsen kan
være
palm af ydre, men
sandelig også af indre ljender. Både i
Orienren og i den europæiske Middelalder er det lokale eller
31

32. national: kræfter, der tyrdzmiserer det almindelige Iolk, I over
ensseennnelse hermed mâ eksemplerne på jn'r folk vire, at hvor
tymnnicts åg er brudt, ur i lande med demokmtiske og republi-
knmke siymlonner, d.v.s, hvor folket har andel i den politiske
magt. Fulket er kun iris, når også den indre ljende er besejret.
og den politiske magt erobrer. Gamke vist kan nedkmpelsen
af en
indtrængende ljende være ,der fante Fomødne”, men
når den er overvundet, kommer turen til den indre At denne
kamp efter Pics opfattelse virkelig kan føre: til sejr, rer under
den romerske republik, det gmkc demokrati og ne pal seeder
til. Hil var sagn om en kommende folkeføl'er helt eller næsten
ukendte, hvilket jo for Pia skulle være
udtryk fnr, at (ulket er
trio Håbet om et bedre liv på jorden er sälndcs ikke kun sagn
og mnrvr, der lun "usle almnernanden overlor sit livs "Intel-
hed". Når han kan mene, at virkeliggørelsen ud det Wmaterielle"
ideal er en hiswn'dk realitet, så må det for ham at se også være
en dennesidig mulighed, der står åben for menneskene den dag
idag.
Imidlertid synes Pia ikke at fastholde denne opfattelse. Under
sir forsøg på at bringe sagn af Holger Danske-typen i forhold til
udviklingen indenier den jodidee Messing-tro ender han nemlig
i det modsatte standpunkt. anr han har positivt herknver rnr.
ventningen til iolkeiøreren, dels ahrrrekt som nlrnuenr sagn, der
:ruter de undemykte og giver håb om en inrandring, delr kon-
krct gennem nogle historiske ekrenipler på iorhisbningernes virr
keliggorelre, tager han nu
sker-pr afstand fra den tilsvarende
indiske ng jødidc-inspiæredeudlægningaf den pmfetexede nel.
rer. Thomas Münzer er en al de "Sværrnere og umlige Hove-
deñj der med bibelen i den ene hånd og sværdet i den anden
har søgt at virkeliggøre de "apokalyptiske Ideer om det ,,eurind.
nan'ge Rige“. Årsagen til dette rkred i hans lrernseilling skal
givetvis søges i, at han undervejs har indført den kristne opfat-
ielse ai Messins, For ham, fremgårdet klart, er denne religions-
historisk set hojere udviklet og erkendelsesmæssigtbedømt sal-ir
dere end den gammeltesumemlige.
Efter den kristne oplncielse måtte det være umuligt al: dele
32

33. folkcmssemes tm på en verden i fuldkommen frihed, dlemom
den egentlige lær-kk: på den menneskelige frihed ikke Iandtea
udenfor, men i mennesket. Det var derfor ikke andre menne«
sker, tyranner, dcspoter og lignende, der stillede sig i vejen lor
irilredens fuldstændige sejr hér på jorden, men mennesker selv.
Thi det har i sig en medfødt "Ufuldkommenhed“; der var kri-
rtelig tal: ,,syndigt“eller ,,faldet“. Ilver gerne del end ville befri
xig, hvor ihærdigt det end prøvede derpå, rå nyuede der ikke
det miridxhe *
fordi der var menneske. På dette sted i afhand-
lingen mener Pin bestemt ikke, at virkeliggørelsen af folkmas›
sernes ,,maten'elle“ ideal er en dennesidig mulighed; at forsøge
ville i al sin enkelhed være at gå imod den menneskelige natur.
Vi må altså konstatere, at Pia det en: sted indgåendeog med-
følende skildrer det undenrvkre folks forventninger ril en kens.
mende befrier -
og det andet sted afskrækkende skriver om
folk af Thomas Münzers slags, der har taget teorien om m
ny
verden så bugsfavdigl, at de er ,gåetover lil praksis. Desva
nå.: hm internal! frem til at diskutere eller blot formulere som
en pmblenrrrilling dette forhold mellem folkeføreren og folke-
førførercn. Er folkets befrielse en realirlisk mulightd? Eller er
det er
verdensfjcm! fantasteri? Pin lægger op cil, men hverken
srlller eller besvarer dette spørgsmål.
Denne mangel kunne tulker sådan,at han slet ikke har været
sig sin modsigrlso bevidst. Alligevel kunne det se ud ell, han
henimod arbejdcu færdiggørelse er blevet klar over, at noget
haltede. Ganske vist ksn men ikke udpege smderi selve seksten,
der positivt udtrykker en sådan usikkerhed; men hvis man
gen.
nemlner bens afslunende kapitel, må man
på baggrund af bn.
gens øvrige indhold undres. Hvor man i dette afsnit måtte for-
vente en
sammenfatning af de indvundne resultater, da frem'
træder det iforhold til de foregåendemm
påfaldendefragmen-
rarisk eller ligelrenr uin-rdigr uden at indeholde noger som helst
rersng på at binde afhandlingens rordrellige ender sammen,
SDmUm han slet ikke har gennemgået Messinsopredelsens
udvikling og spslming, indskrænker han sig til nogle betragtnin-
ger over Holger Danskesagnels udbredelrc og betydning i sin
33
3 Mtiduboqelrmr unionen. Smfund

34. samtid. Trods beskrivelsen af almuem "gasformige Liv", :i til-
væmlscns ”hrdhed” for den hårdtarbejdde Iandbcfclkning:
mener han ikke, sagners fortsatte og usvældtede popularim i
det danske folk har noget med disse forhold at gøre. Trods
sin vi'an om, at der overfor aImuen står en
beiolltningsgruppe
al "nærmede", der ikke ,.ahncr“, hvad der rører sig ude i tale
ker, er det heller ikke i denne lagdeling el lselolkningen, årsagen
skal iindes. Den nutidige danske nlrnue er altså ikke tynget :af
.JDgtmllgc Savn og Lidelser", ron-i det almindelige folk oftest
har været det i Ioniden; den spinnet ikke, mm folket, i de
flesLe andre århundmdcr har gjort det, .de mere aandcligt ud.
viklede Klasser” som frihedens ijundcr. Alene naboen mod syd,
der beiintler sig indenlcr ,Mere Grændser”, er årsagen Ikke
mindre lorbavsende virker det, at men", der engnng skel drive
lienden ud, uden vaklen opfattes som en felkebelrier. Frygten
for “Skærmen og urolige Hovedeñ* er ibenbm helt glemt.
Er forklaringen på denne matte alslutning på en ellers inter-
essant afhandling, at Pin fornemmer en modsigclse, man ikke
rigtig kan få hold på den? i det mindste virker det påfaldende,
at han så klan kan behandle bugcns to hovcdlinjcr hver for
rig; men når han skal til at konkludere, så er han enten tavs
eller må ly Lil iorenklinger, der ikke engang yder Holger Dan-
ske-sagnet retleerdighed. som Pio fremlægger sagerne, såvel
[urstår som støtter han begge de stridende oplattelrer; almuen
ltnr grund til nt opiatLe den kommend som en vadslig fyrsts.
der vil virkeliggøre det ”materiell
'
deal og overklassen
har grund til at tro, et et jordisk ,,tueindztrsrige“er en
farlig
vildfnrdge, der kun vil bringe ulykke aver mennerkene.
Sammenialtende kan det konstateres, at to vigtige temaer i
Sagnef nm Holger Damien peger klart fremad med 1971.
Det på kortere sigt vigtigste må vsere hans oplettelre af al-
muens zldgnrnle (m på en bedre, måske en fuldkommen
verden. Denne tro er folkets egen, iordi den er bestemt af de
materielle forhold, kun der lever under. Den er
dennesidig.
fordi det er
gennem en
jordisk befrielse [er de daglige hyrder,
den søger sin opfyldelse. Heroverlor står ovetklnssenr tro på
34

35. menneskets mediadte ,,Uiuldltemmenlre der i sig selv ude-
lukker muligheden for en
jordisk befrielse Selvom Pie i over-
ensuemmelse hermed i histrm'm find" afskrækkende eksempler
på, at lolltet e
helt eller delvis e
har beiriet sig ier den ”men
meste layrdeu og har embrer den politiske magt i samfundet.
Imidlertid viser alslutningskapitlet, at Pio i lodret 1869
ikke ;er større ligheder mellem folkes ljvsiorhold før og nu,
Han ger ltun et nalvlrjertrr forsøg på at everiøre de problem-
stillinger, han selv siger var de dominerende i iertiden, på sin
egen samtid. På dene tidspunkt må han vel mene, at verden
og Danmnrk har aendret sig [01 meget xidcn da til, at en ret-
iaerdig sammenligning kan loretages. Således mener han til.
synelaelende ikke, at den europæiske situation i slutningen nl
1860'erne på mindste mide lignet har.. egen beskrivelse af
tiden omkring Kn'sij ludsel, da rdigien og samfund var i opløs-
ning, ,.Pauperidmen“umådelig og den romcnke underirykkelse
uudholdelig. Og han mener tilsyneladende heller ikke, at det
almindelige inllts længsel efter en ny og bedre morgendag, som
han har lundet tegn på var til stede både i naturmenuesket og i
alle sener: historiske perioder, ugtlårr levende i nutidens dan'
ske almuc r
og (ansat vil være det, selvom Dannevirke alter
skulle blive Danmarks sydgrænse.
Såvidl Pio i øjeblikket har indblik i almuens iortstillings-
verden, sidder Holger Danske altså udelukkende og venter på
at kunne tage del i det lareslående opgør med Danmark ydre
fjender. Det, der for Pins vedkommende ipeeielt peger fremad
mod 1871 er du, at han har udviklet en opfattelse af historien,
der tildeler det almindelige iolk en
selvstændigrolle i det histo-
riske lorløb, klan adskilt fra andre befolkllingslags. Hv og når
denne erinriug blev inddraget i hans nutidsopfattelae, ville det
give HolgerDanske-skikkelsen en anden og mindst lige så vigtig
ngav: som den nationale beinielsesltamp -
foruden narurligvis
at der ville bringe den nutidige tolkebelr i langt bedre overens.
stemmelse med han: hismn'skt: Jeg, som Pio beskriver det.
Kan det mon ,de denne baggrund vare
laenge, før Pio bliver
sig bevidst, at den kmft, han selv kalder folkets ældgamle drøm
35
3.

36. om ,,Frihed eg Lighed, Velstend, Fred eg Retfærdighch også
er med til at gixe helten hans nutidige popularitet, selv i Dan.
mark?
Flere gange etter 1871 haevder han selv, at det nclnp var
sådan, det hele begyndteS. Mest indgående behandler han sin
udvikling med socialismen i erindringerne fm 1877. Heri hedder
det, at han i begyndelsen ai 60'erne lettede interesse ier studiet
af den aeldie Iolkedigtning. I de ialgende år stiltede han be
kendtskab med med og store ienzllinger aI mere eller mindre
ianteetisk indhold;
,,men samtidig fik jeg et gudt indblik i Peeletariatets Maade
at taenke og tale paa ng blev bekendt med de Fnrbanbninger,
der midt i Elendigheden næredea ai hele den undenrykte Fol›
kemne. Disse Fantasier om en kommende Guldaldee vakte
navnlig min opmserksnmhed, og ved at undenege dem nøjere,
iandt jeg, at der ikke gaves et eneste Folkeslag, uden et de var
bekendt med dem. Dette paaflzldt mig naturligvix, og jeg kom
omsider til det Resultat, at en iaa laellee og ensartet Følelse
maatte have sin Grund i noget Alménmenncskcligt, i Nogct,
som paa en eller anden Maade maatte indeholde en Gran al
Sandhed, At der ikke vilde komme en Tid, dn Floderne skulde
løbe med Mælk og Honning eller stegte Duer flyve nm i Luften,
var begribeligt nek, men det havde derimod ikke noget Unatue
ligt i sig at vcmc, at Menneskeheden maatte kunne maa lreinnd
til en nogenlunde snegle' Tüvzælse, og at denne vilde kunne
naas temmelig hurtigt, lm's Alle blev enige om aL asbejde hen.
imod dene Maal".
Denne undenegdae ai Sngnet om Halgn Damkø må siges i
meget høj grad at undeistette pim egen fremstilling nl en del
at begivenhedsforløhetforud har 1371. sa taet ved de opnåede
resultater ligger den, at sætningen,der begynder: ,,Dette paa.
faldt mig naturligvis .
sandsynligvis kan iuies tilbage til og
udtrykker den periode af selv-kritik, overvejelse og udvikling,
36

37. som
Holger Dsnskebogen synes at vise, dens teriatter var
på
vej ind i.
Det andet, på længere sigt vigtigste al bogens remser, der
peger fremad, vedrører den dybe overensstemmelse, Pie påstår,
der er, mellem almuens og overklasseus eplnttelse af idealcts
sande indhold. Var det ,,msterielt“ eller ,,imrusterielt“? Et
klsn valg imellem de bo muligheder lozetug luns mærkværdig-
vis ikke, skønt hans egen indgåde behandling .sl dens begge
burde have overbevist han om, at den ene måtte udelukke den
anden, Kun én af dem kunne være sandheden,
Ikke desto mindre er de to Dpfanelsu identiskc på ét i denne
sammenhæng centralt punkt. Almuens sagntvpe handlede om
den gamle verdens voldsomme undergmg, der skulle efterielges
af en ny, hvor menneskene skulle ,,gjenlinde den tabt: Guld-
aldefñ Engang bar menneskeslægtenaltså lever i en lykketh
stand hér på jorden, som den er blevet tvunget ud al eg des-lor
håber engang at kunne vende tilbage til. Overklassens teologiske
spekulationcr byggede på påstanden om menneskeu medfødte
viden om, at. det var “faldet” på det. der ,,chn'shcligt talt kaldes
Syndsbcvidslheden“. Også her er der altså tale om en
oprindelig
tilstand ai fuldkommenhed, l-.vurtre mennesket er faldet, og
hvortil det håber engang at .komme np igen. I begge tlllaelde
er det oprindelige fuldkomment, det nuværende ufuldkcmmcnt
og det kommende en
tilbagevenden til det fuldkomne. Hvor
alrnuen opfatter udviklingslnrløbersom en bevægelse fra frihed,
over undertrykkelse til beln'else, forestiller overklassen sig, at
den går fra uskyldiglsed, over
synd til genopstandelse
Som bekendt arbejd" socialismen-mancümn med et lig-
nende tredelt edviklingslorlab, man kunne beskrive som en be.
vægdse lra fællesskab over
arbejdsdeling til samarbejde. l'or
filosofien Villy Sørensen, der har fået øje pa dette påfaldend:
sammentræf, har Marx faktisk kun ersmttet det kride ”synde-
faId” med _,fremmedgøre]xen“,der er det ,,sæ.kularisemde,det
uskyldige syndefald“.Thi det er, skriver han, ,,ejendommeligt“
sr iagttage, at ,,det gamle skern skyldiglsed, sved, genopstan-
delse. i social-historisk skikkelse: laellessksb, arbejdsdeling, sam-
37

38. arbejde, smidig ligger til gnrnd ior den iilesoii, der gmndigrt
ville irigbre menneskene fra den religiøseverdeneiortdlkning og
dermed fra ,,synden“.0g, slutter kan, ,når denne højst ratio«
nelle teori, (wdalismenvmamismen), uods sin vanskelige eb.
strakre karakter, fik så stor praktisk virkning, rkvlder dc: mårkø
i n'dne inxtaru dens forankring i denne rnysirlre irretimh'ret,
Hen' ligger en
medsigelre, som mandsmen ikke har ophsevews.
Således skulle ikke kun sagnet, myten og religinnen, men også
socialismen e
mm
bevaegeise, ikke som teori e
stikke sine dybee
ste redder i irrationalitetens og iantasieus underverden og der-
med i virkeligheden blot blive er sidste skud på en aeidgnmmel
stamme.
Set i detre perspektiv er Pics devserende srandpnnkr inter.
ermne Fnr det imste er han sam Marx blevet opmærksom på et
ndviklingsskema, der Lmds sin formelle lighed med det kristne
reele er i klsr modstrid hermed. Almnens ønske om befrielse
kraever ing. Pio sin virkeliggørelsc hér p; jorden Skønt inrskele
lige i meget er Msrx og den slrnne, der laeses om hos Pie, enige
pi dette væyentlige punkt, For dem begge er idealer ,,materielt“.
For det andet lorløber udviklingen i den samme bølgebevaegelse
såvcl eiter Marx' som eiter det ndviklingsskema, Pia tillægger
nlmnen. Selvom den socialistiske trekleng: iaelleerkeb, arbejds-
deling, samarbejdt, naeppe kan betegnes som
ganske klar, er den
naturligvis præcisere end almnens mere absemkie: irihed,
undertrykkelse, beiridse. Men dene ændrer ikke det iorbold,
der i denne forbindblsc er det eigerende, et begge lsder men.
neskeheden kamme im neget, der vnz bedre end det nuvæ-
rende, og som den derlor nstandselig søger tilbage ril. Endelig
ler det tredie er der et fuldsiændigt sammenfald i opbygning
mellem alle de naevnte ndviklingekemaer, Såvel Marx', al.
mnenr som overkiassens, ni hvilke Pie iorrsat idretradeker del
eidrmaevnte, er uedelt, Så påfaldende er denne lighed i gnmde
opintrelse, nt man
på linje med Villy Sørensen knnne inrestiue
sig, de alle henlede deres iolkelige tiltrækningskrafldet samme
sted Er i
i menneskle inderste, islelsesmamsigeiervenminger og
iorhdbningen
38

39. Pins udvikling fra engngeref iagueger af almucns åndeligeliv
til srifuer eg leder af den socialistiske arbejderbevægelse i Dan-
mark kunne derfor opfattes som :1 levende udtryk for det blo«
deLs bånd, Villy Søreneen formoder, binder folkereligionen ng
arbejderbevægelsensammen. Endnu mens Pio arbejder med
Helger Danske-bogen tilslutter han sig dei krisrne, “immate-
riella" ideal. Samtidig har han dog kendskab fil almuens ideal,
der er ”mave-rem; men som iøvrigt :mr eil der krirene ved
at være fredelr. På ef eller andet fidepunke må det rom rage
raenkes, hm opdager. at almuene idæl også har ein bereffigelre
på hans cgtn kid, Og når dene punkt en
mini, kan der ikke
være langt til det sidste spring _
springer over i enn'alisrnen,
hvis ideal ligner elmuens ved at vaere "materielt" eg bide
aknuens og nverklnseene ved .lt vaere fredele. Følgelig kan dene
spring ikke have forekommer bern overvældende stort. Tvan-
imod kunne denne undersøgelre al Sagnel em
Holgdv Denrke
megef stærkt tyde på, at Pin, den deg kan for elver konfron-
feredes med reeielienren, ikke har opfattet den nye laere som
noget egenfligr nyt, men hlm min en moderniseret udgave af
den bengeel efter frihed, kan vidne, folkemasserne fil alle tider
nnvde næmll
Da Pio i 1877 skal huske tilbage, skriver han, at da han var
nået frem til erkendelsen af drømmen nm en bedre verden som
neger almenmenneskeligt, der indenfor visse greenrer burde kun
ne virkeliggøres, så
_,fulgce Resten saa
femmelig af sig selv. jeg stødte sum pen
Berefninger ein de ionkellige ældre kriefelige Sekfee, der havde
sandanne Formaal, jeg opdagede den snrnrne Tanke i Munke-
livet og i mange andre nl Middclaldcrcns Fremmningerl Ender
lig blev jeg paa det Rene med, at dieee ,,utopiske“Ideer, som
Mndsienderne kalder dern, egsaa i Nutiden eksisterer, ikke som
fantastigke Drønimerier, men enni en i Prakeis udførlig Læn, ng
fre dette øjeblik var jeg denne Lære! nmkkelige Tilhængeñ.”
Endnu er der intet konsiaferef om Pias imeresse for de ur.
kn'sfne menigheder, ler munkeerdner eg andre middelelderlige
39

40. .,metoninger“; men vi noterer, at han seks-syv år eller, at
det faktisk havde fundet sted, husker det første møde mad
socialismen som en
opdagelse al, at fortidens såkaldte ,litu-
piske'Åidcer lever videre i nuleÆn. I dette tilbageblik var den
eneste funkcl, at soeinliernen var grundigere gennemtænkt og
mere prnku'sk edenrem end fortidens ubestemte drernmcrier,
hvilket vel kun yderligere må have Liltmkkec ham. I hvert fald,
husker han, kunne han øjeblikkeliggå ind for den nye here.
På den baggrund, som
gennemgangen al Sagnet om
Halgu
Dansk: har skabt, forekommer denne fremstilling af den sidste
del af begivenhulsforløhezforud for 1871 særdeles troværdig
Men hvis meget i denne ling raler jer en tilnærmelse til socia-
lismen, er der også noget, der direkte kunne modarbejde en
sådan. Het tænkes på Pics dlslnrning n'l det kristne mennmke
svn og (men på en himmelsk helse som den enerre mulighed i
på trods af en udtalt sympati for dm. almindelige folk i den
undertrykkelse, Mens Marx ønskede at held menncskct fra
lernemmeken rd at vsere
,,synrlig“,vedkende: Pia sig en mii-
giøs tro, der modsat ville hjælpe mennesker til bevidsthed om
den medfødte ,,Ufuldkommenhed“. Hvor velbegrundet og ret-
færdig Pio end synes at ville opfatte folkets bein'else, så må det
for øjeblikkethave været ham nrnnligr er tro på den fuldkomne
og definitive virkeliggørelseet zlmuens ideal.
For hvordan, ville han kunne spørge, skulle et uiuldkommenr
væsen som mennesket dog kunne skabe noget luldkommem?
Og hvor larligl er ikke det menneske, der tror sig lnldkomrnem
eller tror at kæmpe for en fuldkommen sag! Han kan derim-
hava lomlülcl sig, al hvis man lettede almucmmdcn for en del
nl hans ”nærmeste Byrde", så ville også han som ,,den Dan.
nede“ før ham komme til at indse sin egen og alle menneskers
ululdkommenbed. Klamsl sell den: i bemærkningen om ,.dc
mere nandeligt udviklede Klasser“, der ikke kender til man.L
rielle problemer og a'ørfm kan ,,l-lenvende deres Opmærksom-
hed pnn vore aandelige Manglel-“r
Så vidt han på dene tidspunkt har nvrrskner sin egen mod-
sigelse, må dec således vere menkeligr, at hen fuldt og helt
40

41. lmr delt idlkemassemes tro på en uaivendelig dommedag, der
skulle indmrsle det jouiiskc ,,tusindâzsn'ge“.På samme måde
måtte han _
hvis han allerede dengang havde kendt M213: e
have taget afstand im dennes ligeså inderlige tm på, at eiter
den nuværende samiundmrtlees uundgåelige semmenbrud ville
det klasseltsse snmluud med lovmæssig nødvendighed rejse sig
på minerne. Dertil, ville han sikkert have følt, kendte han det
,,syndige“ menneske for godt. Den modsigelse, Villy Sørensen
påpeger mentisrnen rummer mellem den mtienelle teori pa den
i-ne side og dens tilitaedgeres inderch itrationelle dlskvndelse
til at slutte sig til bevægelsenpå den anden, var således ikke
Pics; ham modsigelse hesmd i, at han delte det elmindelige
folks laengsel efter frihed e
på trods al sin dybe rnistro til, at
laengslen nogensinde skulle gå i opiyldelaet
2. Dngs.Avisen
Hvis mnn gennemser ssmtlige 52 numte, som bladet udkom i
fra den 6. akwbex til den 30. december 1859, vil min bemærke,
at der tm den 29. oktober til omkring midten af december
hver anden eller hver tredie deg blev bmgt en starre artikel.
Enten behandler den et
selvstændigtemne eller også indgå:den
i én af de iire artikelserier, der afløste hinanden elterdret igen.
nem. Ud at disse ialt 21 artikler er der kun én, som i kmtt ni
et sitet med fuldstændig sikkerhed kan siges at vsere skrevet al
PioV. Denidever er der dog endnu to, der etter al sandsynlig.
hed ligeledes er hans værks,
Når man alligevel lør tillaegge Pia ansvaret for samtlige 21
artikler, har det nere årsager, For det første lyder meget på,
et det Er en person, der stå: bug alle artikler, fordi de har en
klar indbyrdes lighed og dermed et bestemt særpræg i forhnld
til bladets øvrige stof. Mens Dags-Avisen i almindelighed be.
grumser sig til kone meddelelser, klip fra den øvrige presse og
snekdntiske ienaellinger, indeholder disse artikler en ret ind.
gående og otte kritisk behandling af vigngere sagen Demdover
forekommer de stilisu'sk et lige hinanden meget naer, ligesnrn
de indholdsntsessigt behandler nogle få bestemte emnenmrader.
41

42. Når redaktionen, xom det vil huskes, i bladet: afskedsanikcl
taler om de mange kritiske udfald, der er blevet brugt, kan det
kun være
på disse 21 artikler, der tænkes Og de var, som det
tydeligt pointeres, skrevet el en ,,tredje Mand; der var blevet
knyttet dl bladet med denne specielle opgav??
At forskellige omstændigheder sandsynliggjol'de, at denne
person vnr Pia, er
tidligere vist; men også nogle helt konkrete
lorhold peger i den samme retning Foruden den kendsgerning,
at ue nl nrükleme efter alt at dømme er skrevet af Pia) er der
intet, hverken i (om: eller i indhold, som taler imod, at dette
ikke også skulle gælde de øvrige. Tværtimod minder den reto-
riske iremstillingsmådr,der i modsætning til tiden almindelige
joumzlisüskc stil ligger nær det talte sprog, oveloldcntlig meget
om hans artikch fra 1871, og tmds stedvis: uklarhedcr inde-
holder flere artikler synspunkter og meninger, der genfindes i
Sugnet um
Halgn Dumke. Også på dette grundlag har man
dertor konkludere, at det var en mand, der stod bag samtlige
aniklel', samt at denne ene var Pin.
Artiklerne tordeler sig i en mindre gruppe om
politiske og
sociale problemer i samtiden og i en større, der tager sig et kir.
kelige spørgsmål.
(Im den indenrigspolith situation i Danmark lomd fur
åbningen af rigsdagssamlingen menn) bringes en længere ani«
kel. Segelyset retter sig hen' mod konnilspræsidenten, grev
Frijs. der på det daværende tidspunkt gennern fire kr havde
ledet en regering, udgået fra de kredse, der riden nederlaget i
64 kaldte sig ,,de nationale gudsejerew I denne længere rege.
n'ngrpennde tager artiklen sit udgangspunkt, idet den kalder
det et gode, landet. ikke har været lorvænt med under sit hid.
tidige kmstitutiunelle liv. Årsagernehertil må søges i landet;
udprægedebehov lor ro elter den sidste krig, hver wPartiernes
særegne Interesser maatte opgives for det almindelig Bedstes
Skyl De gamle "udprægede Parti-Førere“ målte række sig
tilbage for et give plads til andre politiske ledere, af hvilke
ingen ”var stærkt pnavil'ket fra den ene eller anden Side”.
Denne frihed i forhold til panieme sikrede minisbel'irt Frijs en
42

43. udbredt Iillid i rigsddgen, således at kunseilspræsidementrods
en
,.nemmelig kraitig tilnærmelse til ,,en af de hondevenlige
Fraktioneñ* hele tiden kunne regne med støtte fra de nationalli-
berale. Vel, slutter artiklen, kan regeringen ikke trernvise de
store resultater, men den må takkes for den ,,mlige og liden.
skabslma Tid, som Landet har tilbragt under dcns Æglde”.
Herunder har det kunnet genvinde sine kræfter, urdne adniini.
suetionen, udvikle kommunikatiommidlemc, gendpbvgge sit
forsvar og forbedre lorhcldet til udlandet. Håbet er darlot. at
,,tlen ;ammende Rigsdagsscssion ikke maa bringe nogen Per-
sanfommdrlng, navnlig ikke med Hensyn u'l Konseilspmiden-
ten'W.
i efteråret 1869 går Pias politiske sympatier altså klart i kan-
servativ eg national retning. Selvom personen Fn'js tydeligvis
spiller en større rolle for hans standpunkttagen end de kredse
og personer, der støttede kenseilsprasidenten, må Flo alligevel
alene på grundlag af sin tankegang karakteriseres rent konser-
van'v, endog med en tiltaetning al despekt overfor partipoliti-
kcme. Den m
og stabilitet, der hævdes at have væmt påkrævct
efter nederlaget i 64, mener han ejenrynlig lunle var
vigtlgrxr.
med noget andet endnu fem år efter, selv vigtigere end de store
reformer, han må erkende, mgerlngsn havde lommt et saette
igang. Og de gamle partier og partiiarere, hvormed .må menes
navnlig de nationalliberale, men også bondevennerne, siges at
have plejet deres ,,særegne“ interesser; mens rigsdagens nye
medlemmer, de nationale gudsejere, der var uden påvirkninng
,)fra den ene eller anden Side“, repræsenterede og arbejdede
for ,det almindclige Bedste”.
Anden gang, der bringes en aru'kel med hovedvægt på en
enkelt penton, er det en kritisk behandling af grev Friis' politiske
mudpul, nemlig lmnkrnanden Henri Reehetnrt. Denne, der se›
nere blev leder af den social; tiske arbejderbevægelsei Frankrig,
var i efteråret 1859 under dramatiske omstændigheder vandt
tilbage ita sit udenlandske eksil for at deltage i de peritieke
omvalg sidst i nuvcmheln Herunder, hedder det i aniklen, ved
sine voldsomme udfald mod kejscrdømmel og den bestående
43

44. ssrninndsinrrn er han blevet centnirn for alle: opmærksomhed;
,,de ældre Republikanere, Ledm-Rollin og Louis Blanc, Heltene
lre 1848, træde aldeles i Skyggeved Siden af denne gigantiske
.Lygte'-Mand“n, Men hvor, spørges det, skal man iinde grun-
den lil, at denne middclmâdigetaler uden tvivl vil blive valgt
med en “enorm Majcdtet"? Den skal findes l,urlenlm' ham”,
lyder svaret: Hden :mm Massc, der instinkunæssigl føler, at
Samfundets nummndr: abxmrme Forhold, Arbeidemes clundjge
Stilling, Staremes Gjæld og Fyrstemes Ødselhed, ikke kan ved.
val'c, sætter sig kommunistiske ng socialistiske Ideer i Hovech
og pønser paa at nlvcllcm hele den bestaaende Uliglied i Livs-
vilkaarene hos de fuñkjellige Stænder”, Til date fom'lål behø-
ver dm en fører, "der ikke lader sig afsknække fra at stræbe ef-
ter en
Ting, iordi den er
uopnaaelig", og som "kan følge med
den store vaegelsindede Hob gjennem Ordskvalder og Blodsud›
gydelse". I sig selv er han ingenting; ,,han er blot det Tzlerør,
kvorigjennern Folket udhmler sine Trudsler mod det Bestes.
ende". Ham politiske fremtid beror derfor ene og alen: “paa
Styrken af de revoluijonzm Klaner, der drive ham frem, eller,
med andre 0rd, paa hvomzr Landet staasr ved sin næste
poljdske Omveeltning--12.
Opfattelser) a! fulkcu leder som et spejlbillede af folkeme
sernes vrede og forventninger kender jo fra Sagnet om
Holger
Dunxkø. Inleressml er det derior i denne artikel at iagttage,
hvorledes han. hvad der savn:ch ihans sagnhiswriske afhand-
ling, lor første gang lor alvor bringer sin hismtixke indsigt i au-
vendelse på nnliden. l iorssget på at forklare Rockieiom ufor-
ståeljge, men indiskuczlble popularitet i den psrisiske belolk.
ning benytter han sig tydeligvis af de resullaler, han under nur
die« af forholdet mellem [olket og Messing-skikkelsen er nået
frem til. Bemærkelsesvserdigt er det ligeledesr at den modsigelse
eller Uklarhed i hans fortolkning af Holger Danskosagnct, der er
konstateret, fortsat er Lil stede og heller ikke synes at være kom-
mer nærmere sin afklaring. Også denne artikel rejser nemlig
spørgsmålet,om folkets ,,Taletør“, i dette rilirelde Rochelan,
var en folkefører eller en folke/orløær.
44

45. Umiddelbart kan det jo ikke diskulexes, at Pie tager skarpt
afstand fra drtlc redskab ler den ,,vicgclsl'.ndedc Half; der ledes
af instinkter ng ielelser, rnen det må ikke overses, at han på
den anden side skriver indinrseaet nrn ,,Arlaeidernes elendige
Stilling* og ,,5arrriundets nuvaeeende aknenne Forhold”, At der
med sikkerlred ikke blot er tele om en gengivelse ai nogle pi-
stende, som han iøvrigt selv iinder uhyrlige, må irerngå ai, al
lean i andre artikler benytter lignende eller identiske synspunkter
som sine egne. Eksempelvis hævder kan under en kritik ai
militzxndgiheme både i Denmark og i udlandel, at påstandul
om hensynet til den europæiskeligevægt kun er et skaikeskiul.
,,Den egentlige Fjende, som saavel Preussens, sern Frankrigs
enerrne H- re skulde bekjæmpe, er e
Folket, det arbeidende og
sultende Folk, der cftcxhaznden er kommet til den Overlaevis.
ning, at de nuvaerende Regjeringer paa en altfor hensynsløs og
ufmskammet Maade glemmer, hvilke Klasser al Belelkningen,
der udgiare Majeriteten. I 'rillelde at en
Arbeidnmpuznd vilde
Louis Napoleon og Blsmazck kun have deres villielese, veldres
serede Haer at støtte sig til, og for at kunne vedligeholde denne
Helvedsrnaskine, udsuges det Folk, der engang i Fremtiden selv
vil aigive Skiverne for de hensigtsmæssige "Kuglesprøjlcrmql
Skønt lol-fanen" ef disse linjer sikken ligeså godt kunne lraue
vaeret Reckeiort som Pie, synes det altså ikke -at have nogen
indflydelse på Pick bedmmelsc ai Rochelorts og ielkernassernes
optræden. Rndlelon-miklms aivisning af angrebene på det
bestående er ikke lil at tage fcil ai, eg beskrivelsen af det almin-
delige folk som ,den store vregelsindede. Hu
“
er ikke mindre
tydelig.
Yderligere er det inLeI'cuant at iagttage, aL Pio i denne lu'u'-
kel, så vidt vides, ler iarste gang skriirligt berømt de politiske
strømningeri sas-istiden,han kalder ,,kDmmunistiske og seeiaiisti.
ske Ideer“, At han endnu i elteráret 1859 afviser både den. og
Rochefort må selvsagt bemærkes, men kan naeppe overraske.
Til folståelsen af leans senere udvikling er det derimod saerdeles
lsetvdningdultlt, at han allerede i dette eiterdr saetter lighedse
regn mellem folkeis irrationelle iorestiliinger. sens sagnhismrien
45
i
l
1
4
i
l

46. rummer så mdnge eksempler på, og de soeielisuske ideer i sam-
iiden, Natop dette punkt betragtede! jo nvenlor mm en væmm-
lig årsag til, at han eule så gnidningdmk kunne gå .her til m-
cialismeu. Dét, der på delle tidspunkt swd rilbuge, VM altså
,,blot“,at han (re at ii'ng folkets hein'else og hade den, ielske
pmierer _
skulle lil at tro på lalket og endog selv blive én si
profet/sma,
I en
lamgrvmanlkelsrrie rettes en kraftig kritik mod de: kon-
stitucinnelle monarki eller komtizuliawm, som denne xlatsform
nu kaldes I principper skulle den vsere ,,en Mellemvej mellem
Absolutismc ng Demokrati, den skulde forene Fordelene ved
Monarkicts Cenkz'alisatinn af Bestymlsen med den i Republik
ken bcmncde personlige Frihed og Lighed lor Loven; den
skulde iorllindm Scivhexskcmns Overgreb og det lavere Folks
Udskeielser“. I praksis han den imidlertid vane' en stnr fiasko.
i England har folket ikke fået del i magtcn, ogi Frankrig er
staten hult uden effektivitet og handlnkmit. I stedet bør man
vælge: enten må man lægge sig fast på den ebsolun'sziske sms.
form ell” også på den demokruriske og
e
når man har valgt .
gennemføre den foretmkne i sin men konsekvente farm". Fur
Pio måne et klan Valguanset ,,ianen“ være
langt at Iorezrække
fremfor det uldne midtentandpunkt, der ingen vegne rene.
Denne inrsrnng for de ,,rene“ standpunkter i politiske spørgs›
mil vender Lilbage igen og igen i Pics artikler. Eksempelvis
skriver han under en umlale af udviklingen i Frunkrig, zu det
dér mm Y:ide fleste andrc konsütutiondlc Lande vil blive Mid-
Lei-panic', den ,)gyldne Mldddnmadighrd“, der isaer Magten.
Tims-Partiet bestaaer al hlennesker, der igmnden cm blottede
lor enhver pnliLisk Farve, og hvis Optræden ganske afhænger
BI de nu chrpartier, Bliver Demokraterne for radikale, saa
flygch Tim-Partiet til de Reaktionære; skulde de gjøre dem
det for broget, sea ville de igjen forene sig med de Rndikzle;
Hovedsagen lor dem er at ierhinrlre enhver chrlighcd, men
dermed tillige enhver kmnig Beslutning"15.
Hvis man derfor skal. Iorsøge at denne sig ei
overblik over
Pias politiske sympnlier og meninger i ellerårel 1359, må de
46

47. narurligvis tage sig en smule ilersydige ud. Der må srå iasr, er
han i den aktuelle danske sisuaridn smiler ministeriet Fn'js og
vender sig imnd de narinnalliherale eg bondcvcnncme. I mere
principielle og også i udenlandske sager har han imidleriid ikke
kun konservative sympatiet, men
synes i nogen grad er respek-
rere andm standpunkter, hlnr de vel at mærke er konsekvenre.
Der grisene everkngs peliu'k er under alle omslaendigheder der
værst tænkelige; Egger den peliu'ske sandhed efter hans mening
oftest Lil højre. så. kan den måske i visse siruadener heiinde sig
ril vamlre e
men aldrig midt imellem. Indril videre er han dag
en
meget skarp modstander af en mand som Reeheierr og de
ideer, denne gør sig til talsmand ler; men heller ikke engang i
denne forbinddse kan han skjule en modsætningsfmd inrererse
tor det almindelige folk. Dets uheregnelighed irasmder og gør
ham bange, rneu ders ulykke .varer
eg dlrmkker ham også
Kvanairaeivr spiller em'klerne om
kirkelige erruier den ddmi.
nerende rolle i Dagndeiseds 62 numre. De hesrar af to anikcL
serier, der løber i ierlaengelse ai hinanden. Den ene handler om
det :omsiiende kirkemøde i Rom. den anden em
kirkerraagen i
København.
Anikleme om kirkemader er i virkeligheden en
gennemgang
af remerlrirlrens hisrorie. I begyndelsen, da kristendommen .,ud.
gik fra sin Sriirers Haand”, indeholdt den ”de vigtigste eg mest
velgjarende Sandheder“, der ,,i en
ganske simpel og ukunstlet
Pmmxdlling“reg sigte på at fremme ,Menneskenes R0 og Til-
fredshed“. Men denne Iilmnd at naturlig ng ædel "simpelhecr'
varede ikke længe. Der udviklede rig eharhanden et przsmskab,
der hævede sig chr
menigheden, og heroppe murede skn'iren
på en sradig mere kompliment eg innen-.kr måde. Fra disse
udskilre sig igen hisperne og paverne, og fra da af degeneaerede
såvel religionen som kirken lor alvor. De skiirende paver
,gjorde Rehgjenen til en Seere og Finanssag“, de ”dng Gjen.
stande ai det almindelige Liv ind under Religionen eg aiheldr
de Verdslige fra ar bruge deres Filmland". Dette vaktr, narur.
47

48. i
l
i
i
i
i
I
ligvis modsrand, og navnlig i l7DO'Lalle: var
kampen mod
..Klerkernes inmuiidnehende Favntag" ellekriv. Virkningen
heraf knm iil sync under den iranske reveluden, og trods re.
siauvuzionen har dm i dette århundrede ikke vaere
muLig1 ior
romerkirken ,ai iorhindre Udbredelsen af de ved den suarre
Oplysning irernkomne in'ere kirkelige Ideer: Såvel i Frankrig
som i Tyskland proiesnerer ogsa kmnlikker mod begrænsninger
al den pelsoulige, polidske, videnskabelige og åndelig: irihed.
Der må derfor forventes, at den romerske ,,Falanx, der nyreder
ai een Villie og var uheren af alle nsiienale og pemmüge Fø-
lelser, iremmed fm' Palrimisme som for Famüi'ebaand, vil op.
løse sig; de enkelie Landes Geisilighed vil uaede i :l
inderligere
Forhold u'l Full-iet og Regeringen og blive mere
medingelig idr
verdng Pasvirkning“.
For de protestantiske lande vil denne udvikling kun få indi.
rekte iolger, der til gengældvil vaere
uberegneüge. Til aue tider
har kamlieismen vaerei ,,uadskillelig forbundet med den abso-
[ute Kongemagt; et Presseherrednrnme og et Tyranni inrdre de
samme
Betingelser ier at kunne exisiere. Bliver nu det første:
Magt brudt, vil det ander ikke have langt tilbage, og von Aar-
hundrede vil da se hele Europa befriet fra den politiske mn.
hed, der for øiehlikker i narre eller mindre Grad herske. i alle
Seaier". Fm disse er Danmark dog undingee, men vi vil slippe
rer et ellers uundgåeligt opgør med den udenlandske reakiion.
Derinr er det også en dansk inuerewe, at der slås ,ee Slag (er
den ssg, som vort Aarhundrede har sat paa sin Faue: Menne.
rkals og Mønnukealz'rlderu Frihedüc.
Som kn'slcndommen :fler nes opfanelse oprindelig var, har
den tydeligvis hans slore sympati og interesser Han ireudiaever
dens sirnpeused og aedeJhed, det gjorde den både forståelig og
LiLfredssijllenrle for menigmand. Han finder der pn'svamiigt,
at der indenfor unnenighedeme ikke havde udskilt sig ct lag af
lserde eller gejstligc, der stod over
og ledede de øvrige;elle ind.
tog deres Iigebeteuigede plads, og enhver var sin egen leder ng
me Endelig understreger han krairige, at kirken dengang
udelukkende samlede sig om gejstlige sager og ikke optrådte
42/

49. som en
fjende af fomuften, oplysningen og den personlige frie
hed. Der må være denne tilstand al sandt kristenliv, der elter
Pios mening er ved er vende tilbage i hans egen tid. Lnlte.
stangen er fornuften og oplyrningen, og rarslenie om det lure.
stdende gennembrud er de _,friere kirkelige Ideer”, der lloreier
overalt. i stedet for den moser-ske enhedskirlte skulle komme
nationale og fcthelig'c kirker, der var
praktiske og udadvendte
samt åbne overfor tidens kretv om in'hed.
For Pio er der sålcdcs ingen modsætning mellem den sande
kristendom og den virkelige frihed Tvaerrirnod må genoprettel-
sen af en kirke, byggende på de oprindelige idealer, betragtes
enten som en
[undsætning for dler mm en
følge af frihedens
kommende scjr. Dette ses også af, at han saetter iriheden på det
kirkelige umxâdc i forbindelse med friheden på det pulitiske
nmråde. Menneske. og samfundslivet må betragres som en turne
litet; enten her man frihed, eller også har man det ikke.
I sine artikler om
kirketrangen i København haevder Pio,
at de københevmke kirker står tomme seks af ugens syv dage,
og præsterne holder tilsvarende fri. Man kunne måske ind-
vendte, at .hvis en kjøbmliavnsk Præst vilde besøge de Fam'ge
i ham Sogn, saa vilde hon faa nok at bestille ogsaa de sex
Dage“. Men han loreuækkcr som alle de andre at tjene fedt
på konlinnationer og begravelser. Den samme
særbehandlingal
velhavende folk meder man
også under selve gudstjenölen.
Som i teatret kan man reservere de bedste stole i kirken, prae-
diken bliver holdt på en effekteret og onaturlig måde, og man
udsættes konstant for opfordringer til at beraenke kirken øko-
nomisk. Hvis dene blev afskdllet, kunne man maske få rnenig.
heden ril at føle, at "om ikke andre Steder, saa exislerer der dog
endnu i Guds Hus Lighed lor Alle“. Indtil det er sket, må men
forslå, at folk ikke kommer i kirken.
0g alligevel vil det nok ikke vaere tilstrækkeligt, Hvis man ser
på det store nertal af byens befolkning, kan man dele den i
"den arbeidende Klasse“ og i ,den egentlige Middelstand“.
Den første består af ,.se›avelDagleiren, sorn Fabrikarbeideren og
den uhemidledc Haandværkrr”, og blendt disse er der en ud-
49
4 Axheidårhrvlzcllulu “morale Samfund

50. bredt ligegyldighed overfor kirken og religionen rem kådan. At
en mand ira dette beiolkningslag ioler sådan, kan ikke fm'-
hnvse. ,,liolge sin fortrykle stilling, der ofte bringer ham til at
modtege Søndagsadreide, er kan næsten afskaaret fra lsenyr.
telse nl Kirkerne; paa Grund ai Hovedsradens saeregne For-
hold kjender han ikke sin Sogneprut, eller ved rnseske knap
til hvad Sogn han hørcr“. Den anden gruppe, middelrranden,
udgøres at ”dt velstaacndc Haandværkere og Handlendel samt
de mindre Embedxmænd“, De inler ikke ligegyldighed, men
snarere .et Slag: Fjendskab mod den moderne Kristendom'x
På demre baggrund, lyder konklusionen, er det udelukket, at
noget stum tal skulle benytte sig a: kirkerne".
Den kririk, der i denne artikelserie reites med den kolren.
havnske kirke, har elrså inter med den herskende teologi at gøre;
den tager udelukkende sigte pir kirkens iorhold til menigheden
ogi en vis forstand til det omgivende samiunel. Hovedps'otanden
er, at størstedelen al den københevnske befolkning narrer eneen
ligegyldighed eller direkte ijendskab ovedor præsterne ng kil-
ken. At fjendskahet specielt forbeholdes middelrtarrden begrun.
des ikke; derimod nævnes der jo flere torlrold til belysning al
den ligegyldighed, man møder i ,_den arbeidende Klzss=“.
Kirken gores næppe direkte ansvarlig ior, at de soeialt ringest
stillede her svaerr ved at iinde tid ril at gir i kirke, og at. de har
vanskeligt ved at identificere sig med en besrems præst og hans
rogn. Til gengældtillægges den med citeru'yk skylden for andre
iorhold, der fvntævkh skadevirkningeme al de saerlige arbejds-
ng livsvilkirr i hovedstaden nens praester gor intet for i det
daglige in kontakLe de fattige og andre traengende medlemmer
af menigheden, men
bruger dden på at indkaxsere penge ire
de rige. På samme måde er selve g'udsljmesten praegei ai en
despekt og ligegyldighed overfor almindclige mennesker, der
står i tydelig kdnrrast til den hensynragerr og opmærksomhed,
der vises de velhavende. Den .,Lighed ror Alle”, Pie mcncr, man
burde kunne lorvente af og i kirken, eksisterer ikke mere.
“Guds Hus“ er med praesremes aktive medvirken blot blevet et
spejlbillede af der omgivende semiund.
50

51. I disse artikler kommer Pio imidlertid også til at demon-
strere en anden side nl sir syn på forbindelsen mellem kirke og
samlund. Eiler hans opiattelse er der nemlig iolka sacial: lil-
hmsforhold, der spiller ind i forholdet til kirken; men der.
ndoser, iremgâr det, mit dette tilhorslurhold for det store Her-
rals vedkommende være til enten “den arbeidende Klasse'* eller
nl ,den egentlige Middelstand”. Hvis man tilhører den fmte
gruppe, er man ligeglad med kirken, hvis man indgår i den en-
den, nærer man derimod ijendskab. Som naevnt aniores ingen
forklaring på borgerskabots ijendskab, der jo genfindes udover
hele Europa på denne tidm; men ilndcxklassens ligegyldighed
lorklares jn ›
foruden med kirkens egne fejl e
med de arbejdse
og livsfm'hold. der er
specielt gældende for denne gruppe men.
nesker. Hvor ridt denne socialt bestemte tvedeling af byens br-
lolkning spiller en rolle i erlnert eller dog i andre spørgsmål
om sym og nntipatiet, fremgår ikke; men det står fast, at der,
der efter Pick opfattelse primært afgør ens syn på kirken, er de
sociale omgivelser.
Taget under et viser Pics artikler om
kirkelige emner, at han
ser et ideal i det billede, han har dannet sig al den første krist-
ne kirke. Han roser forholdene iornd für den teologiske og
hiorerkiske degenemtion, og han kritiserer såvel den kawlske
kirke som den erablerede danske kirkc i nutiden. Dét, han synes
om i lortiden og savner i nutiden, er kirkens enkelhed, ærlighed,
iolkelighed og vcrdsljghcd; efter alL at dømme genlinder hnn
netop disse træk i sin sasntids ”frikirlmligc”ideer og bevaegeleer.
l disse forenes eller kombineres den ægte, oprindelige kristen.
dom med den iornnit og oplysning, der i løbet al det srdste
århundrede har banet sig vej iron.. En positiv udvikling på
både det religiøse og det videnskabelige felt er alrsss blot to
sider al den samme
sag, som et "Menneskets og Menneskeaan.
dens Fn'hcd". Mon hvis kristendommens forhold til iornniten
optager ham, er han ikke mindre interesseret i kirkens forhold
til folket i det moderne snmiund. Dette burde veere nært., men
er i hvert fald i Kobenhavn sserdolos ijernt. chlcn er i høj
grad kirkens og prnesternes egen; men de sociale og økonomiske
51
4.