GRENAA POSTHISTORIE (dphs.dk)

Grenaas Posthistorie
Først med Christian IV ‖Forordning Om
Post-Bude‖ af 24. december 1624
lykkedes det at oprette et postvæsen med
postruter i Danmark.
Kopi af forordning
Allerede i 1522 forsøgte Chr. II at oprette
et postvæsen i Danmark, men det kom
aldrig til at fungere.

Der blev oprettet 9 postruter, hvoraf den
vigtigste var København – Hamburg.
Der var en ugentlig afgang hver vej.
Ad hovedruten befordredes posten per
vogn eller hest, mens mindre bipostruter
blev besøgt af fodposten.
Lige fra starten så man stort på
om, byerne fik gavn af den nye instititution.
Således måtte Grenaa i årene 1633 og
1635 betale 2 kurantdaler (a 80
skilling), til driften af postvæsenet.
Postruterne ifølge forordningen af 1624

Først med forordningen af 25.
december 1694, blev der oprettet en
bipostrute mellem Aarhus – Ebeltoft
og Aarhus - Grenaa.

Først med forordningen af 25.
december 1694, blev der oprettet en
bipostrute mellem Aarhus – Ebeltoft
og Aarhus - Grenaa.
Posten var en privat entreprise, hvortil
byen betalte et årligt beløb på 20 rdl.
Postruter i Danmark o. 1711. Grundlaget er dels
1711-opgørelsen og dels forordningen 1694.

I 1747 overlod generalpostamtet postvæsenet
i Grenaa til bestyrelsen i Ebeltoft by – altså til
byfogeden.
Det var først da byfoged Thomas Jacobsen
Boserup i Ebeltoft, i 1747 etablerede ridende
post til Ebeltoft og Grenaa to gange
ugentlig, at han i 1750 og 1751 fik bestalling
som postmester først i Ebeltoft og året efter i
Grenaa.
Thomas Jacobsen Boserup der blev født
23.04.1702 i Skt. Jørgensbjerg ved
Roskilde, blev i 1735 kst. Byfoged i Ebeltoft.

Så fra den 5. marts 1751 og frem til sin
død til den 30. september 1771, var
postmesteren i Ebeltoft, Thomas Jacobsen
Boserup altså også den første postmester i
Grenaa.
Indtægterne af denne bipost gik helt og
holdent i han egen lomme, imod at han
betalte en afgift på 20 rigsdaler om året til
Postkassen

Befolkningstallet Grenaa og Ebeltoft
Ebeltoft:
1672: 817
1787: 591
1801: 598
1834: 907
1840: 929
1845: 1054
1855: 1211
1860: 1313
1870: 1239
1880: 1315
1890: 1284
Grenaa:
1672: 453
1787: 686
1801: 760
1834: 965
1840: 902
1845: 1017
1855: 1379
1860: 1636
1870: 1923
1880: 2423
1890: 2933
Hvorfor blev det så Ebeltofts postmester der også blev postmester i
Grenaa?

Grenaa ca. år 1760 og før Kolindsund blev tørlagt.

Grenaa ca. år 1770

Ved Boserups
døde, foreslog, By- og
Herredsfoged Niels Erik Behr
at Grenaa fik sin del af
embedet flyttet til Grenaa, og
Behr blev derfor den 30.
september 1771 konstitueret
som byens postmester, og den
1. oktober 1772 blev han
udnævnt til Grenaa’s første
selvstændige postmester.
Behr ejede fra 1760 – 1811
Jernstøbergaarden, Torvet 6 (huset til højre med
kvisten), og var postmester frem til den 31.
december 1801.

Fra den 5. marts 1802 og til
den 31. december 1836 er
Jacob Aagaard postmester i
Grenaa.
Jacob Aagaard
(1777-1852)
Jacob Aagaard var født den 12. september 1777 på
herregården Fuglsig i Skt. Olai Sogn i Hjørring, eksam.
Jur.1798, 8. juni 1811 kancelliråd, 1. august 1829
justitsråd, by-og herredsfoged, by- og herredsskriver i
Grenaa, samt herredsfoged i Nørre Herred og 1845 R.
af Dbg.
Jacob Aagaard lod, med generalpostamtets
velsignelse, pga. travlhed med sine andre gøremål i
flere perioder postmesterhvervet blive varetaget ved
indsatte konstituerede postmester.

Fra den 5. marts 1802 og til
den 31. december 1836 er
Jacob Aagaard postmester i
Grenaa.
Jacob Aagaard
(1777-1852)
Borgmestergaarden Lillegade 50
Hvem der var fungerende postmester fra 1. januar 1802 og til den 5. marts 1802
vides ikke.

K.T. brev sendt til „Hr Post-
mester Aagaard, Grenaae― fra
Den Danske Generalpostcasse
den 5. Marts 1803.
Brevet er befordret på ruten
Aarhus - Ebeltoft - Grenaa, og
bære Den Danske
Generalpostcassesegl og karte
nr. 21 på bagsiden.

I begyndelsen af Jacob Aagaards tid som
postmester i Grenaa (1802-1836), skulle
posten til Grenaa fortsat karteres på Århus.
Herfra gik posten over Ebeltoft til Grenaa.
Her er vist et „Karte fra Ebeltoft til Grenaae
den 17de August 1804― Kartet er bl.a. påført
flere brev til postmester Aagaard.

”Da det maaske kunde worde
bestuttet at lade Posten
mellem Aarhus og Grenaae
befordres for Postcassens
Regning imod at Portoen for
Brevene skulle indflyde i
bemeldte Kasse, saa wille De
afgive erklæring hworledes De
formener, at en saadan
foranstaltning kunde udføres
til mindst udgiwt for
Postkassen og hvad tid der
kunde bestemmes til Postens
Befordring imellem et hvert
sted, med hvad widere de kan
skjønne at kunde tjine til
Oplysning wed denne
leilighed.”
Skrivelse fra General Posttamtet den 30de Junii 1804

Skrivelse fra General Postamtet til Postmester
Sinding i Ebeltoft den 4 Januar 1806
”Da general Postamtet efter
omstændighederne lige saa lidt
finder det overenstemmende med
postkassens fordel, at forlægge
Postens gang til Ebeltoft og
Grenaae over Randers, og
saaledes at overtage samme
befordring for sin Regning, som
hensigtsmæssegt at afgive Bidrag
til wedligeholdelsen af Dens
nuværende gang, med hensyn til
den inskrænkede
Correspondance i disse
Egne, saa wilde Hr. Postmesteren
indberette, om de ikke anser det
for tilstrækkelig, at Postens gang
mellem Aarhus, Ebeltoft og
Grenaa for fremtiden kunne
indskrænkes til én Gang ugentlig
og i modsat fald oplyse de grunde
hvorpaa de anser en saadan
ewentuel bestemmelse som
utilraadelig.

Circulaire 3/10 1809

Promemoria
Wed at tilmelde Hr. Postmesteren at
Generalpostdirektionen i Anledning af
indkomne forestillinger fra
Postkontoirerne i Randers og Ebeltoft,
har taget den Beslutning at giøre hans
Majestæt allerunderdanigst forestilling
om saawel det førstnæwnte, som
Deres Postkontoir maatte fra 1st. Jan.
Næstkommende worde oprettes til
regnskabsførende Kontoirer i hwis
følge Postbefordringen mellem
Ebeltoft og Grenaa fra bemeldte tid af
wil werde owertaget for Postkassens
regning, anmodes De tillige snarest
muligt at indkomme med foreslag til,
hworledes postbefordringen mellem
bemeldte twende steder
hensigtsmæssigt kan bestrides fra
førnæwnte tid af.
Promemoria sendt fra Generalposdirektionen
den 21. oktober 1809.

Circulaire 23/12 1809

Den 1. januar 1810 ændredes Grenaa
Postkontor status fra BPK til HPK hvilket af
Grenralpostdirektionens ‖Placat‖ af 22.
december 1809 bl.a. medførte:
”at den Brevpost, hvis Befordring hidtil er
bleven besørget af Postmesteren i Ebeltoft
og Grenaa, forhen imellem disse Steder og
Aarhuus, og i den seeneste Tid imellem
samme og Randers, skal fra næstkom-
mende 1 ste Januar besørges for
Postkassens Regning.”
Endvidere medførte forandringen også at
breve til de to byer,
”ligefrem med Posten kunne betales.”

Promemoria
Generaldirectionen overdrager Hr. Post-
mesteren herved i Andledning af Deres
skrivelse af 14 de. Dennes Befordringen
af Posten mellem Ebeltoft og Grenaa fra
1. janu. Næstkommende mod betaling af
2 sk. Wilken sum og ligesaa meget retur
og et Fjerdingsaars Opsigelse dog saa-
ledes at Fratrædelsen altid skeer til et af
de almindelige Qwartalers udløb.
Herom skal mærmere Contract blive
udfærdiget og dem tilstillet.
Generalpostdirectionen den 23.
december 1809.

Ifølge skrivelse af 23. december
overdrages postmester Aagaard fra 1.
januar 1810 befordringen af posten
imellem Grenaa og Ebeltoft.
Men den endelige kontrakten om
befordringen blev først indgået og
underskrevet den 16. marts 1810.
Dateringen på kontrakten

I kontrakten står bla. følgende:
”Til Postens Befordring i mellem Grenaae og
Ebeltoft skal Postmester Aagaard holde
skikkelige og tilforladelige Postkarle, som
altid maa være forsynet med Postmunderig.”
”Denne Postbefordring skal besørges
ridende 2d. gange om Ugen frem og tilbage”
”Befordringen skal ske om sommeren i 4
Timer og Vinteren i 5 Timer”
”en bataling af 2 Sk. milen for Tur og lige saa
meget for Retour, eller 2 Rd. 2 Sk. for
Postens Befordring frem og tilbage imellem
Ebeltoft og Grenaae.

Postmester Jacob Aagaard lod
hvervet som postmester besørge
ved konstitution.
Først ved eksam. jur., sagfører
Rasmus Møller siden ved
dennes søn kæmner Jens Bang
Møller, og senere af endnu en
Rasmus Møller.
K.T. brev sendt fra Generalpost-direktionen den
11. oktober 1813 til den ”Konstituerede
Postmester Møller i Grenaa”.
Samme dag som Rasmus Møller (d. 1.) blev
udnævnt (DDPE)
Brevet har på bagsiden general
Post Direktionens
postseglstempel i rød farve.
Stemplerne blev brugt fra juni
1811 til november 1832.

Konstitueret postmester Rasmus Møllers (d. 1.) ejendom, Storegade 1

K.T. brev sendt fra Generalpost-
direktionen den 19. december
1818, til Konstitueret Postmester
Hr. Møller i Grenaa.
I brevet står bl.a.
At Kanselliraad Rasmussen er
overdraget at besørge
Postbefordringen mellem
Randers og Grenaa fra næste
aars Begyndelse det meddeles
herved til fornøden Efterretning
og tilstilles Dem tillige herved en
Extrakt af den med ham
oprettede Kontrakt saavidt Dem
vedkommende.
( Extrakt af kontrakten vises i eksponatet.)

Circulaire 7/1 1826

Bancobrev sendt som franco brev fra
Grenaa til Lotteri Inspektør Bie i
København (inspektør 1801-1816).
Bancobrev sendt som porto brev fra
Grenaa til Hr. Major, Ridder v.
Scheel, Kongelig Lotteri
Inspectør, Kiøbenhavn (inspektør 1816-
1825).

Søren Jacobsen Schmidt
Tiltrådt som postmester i
Grenaa fra 1. juli 1837 og
fratrådt 30. september 1851
Søren Jacobsen Schmidt født 1788 i
Skødstrup. Købmandsborgerskab 30.
december
1813, forligskommissær, kirkeværge
og kæmner i Grenaa.
Søren Jacobsen Schmidt døde den 9.
august 1863.
I perioden fra Aagaards afgang den 31.
december 1836 og til 1. juli 1837 , var
Rasmus Møller (2) konstitueret som
postmester.

Søren Jacobsen Schmidt
Tiltrådt som postmester i
Grenaa fra 1. juli 1837 og
fratrådt 30. september 1851
Købmand og postmester Søren Jacobsen Schmidt
ejede ejendommen Storegade 9 (nr. to fra højre). Han
solgte i 1845 sin forretning og flyttede over i
Storegade 6 som han også ejede og her var så
posthus indtil han i 1851, flyttede ned til sin datter i
Søndergade 5-7.

Men allerede den 2. september 1837 blev
fuldmægtig Frederik Lund konstitueret til at
varetage embedet som postmester ved Schmidts
fravær, og fra den 22. oktober 1839 var det Carl
Schmidt (søn af postmester Søren Jacobsen
Schmidt) der varetog embedet.
Hvilket fremgår af dette brev:
Efter Deres derom under 15de f. M. indgivne
Ansøgning har Generalpostdirectionen under
Dags Dato meddelt Deres Fuldmægtig Frederik
Lund, den fornødne Konstitution til, i de enkelte
Tilfælde, hvori de Dem overdraget
Kommunalforretninger maatte medføre, at De
ikke kan være til stede ved Postexpeditionerne, at
forestaae det Dem anbetroede Postmesterembeds
Bestyrelse paa Deres eget An-og Tilsvar.
Ved herom at underrette Hr Postmesteren
paalægges det Dem tillige ved ethvert Qvartals
Udløb at give Indberetning til Directionen om, hvor
ofte saadanne Tilfælde i Qvartalets Løb have
fundet Sted.
Generalpostdirectionen den 2den September
1837.
Brev sendt fra Generalpostdirektionen den 2.
september 1837.

Circulaire 24/9 1839.
Fra den 3. oktober 1839
omlægges posten, så den igen
kommer til at gå over Aarhus.
Med Circulaire 7/3 1843
indførtes igen en ugentlig
forbindelse over Randers, så
der herefter var to ugentlige
forbindelser over Aarhus og en
over Randers.

I Schmidts tid blev der stadig
ført karte over alle
forsendelser.
Her en genpart af et ‖Karte
over Reisende, Penge og
Pakker med Pakkeposten fra
Grenaae til Ebeltoft‖ den 20.
maj 1850.
Kartet er forneden påskrevet:
”På Grund af Deres
Pakkepostkarte ligelydende
med Datto ikke havde No
antog jeg det muligt, at
samme ikke er indført i deres
Protocol hvorfor jeg tillader
mig at tilstille Dem Gjenpart.
Ærbød
Rosenstenn

Grenaas første poststempel.
I 1845 fik Grenaa sammen med over
100 andre byer i kongeriget og
hertugdømmerne tildelt et
dagstempel med byens navn.
Indførsel af dagstemplerne skete
bl.a. på grund af et stadigt stigende
pres fra udlandet, om at brevene
skulle afstemples med afsender
byens navn og datoen for
afsendelsen, for at uanbringelige
breve kunne returneres til
afsenderen. Grenaa-stemplet kendes
ikke før 1. april 1851, der er den dato
Danmarks første
frimærke, pålydende 4 rigsbank
skilling, udkom, hvilket nok
skyldes, at før denne dato blev
udelukkende breve til udlandet
afstemplet. Fra 1. april 1851 skulle
også indenrigsbreve forsynes med

Brevet der omhandler indsendelsen af Grenaa
ANT IIb stemplet til reparation, og giver
forklaringen på håndskrevet bynavn og dato
fra Grenaa, har følgende indhold:
Under 2. Mai sidstleden har Hr. Postmesteren,
ved at fremsende Aftryk af Postcontoirets
Brevstempel, indberettet, at Typerne, som
anvendes til Dato Paatrykning, ere en Del
forslidte.
I denne Anledning meddeles herved, at det for
at erholde disse ombyttede med nye Typer
som passe til Brevstemplet, vil være
nødvendigt, at nysnævnte Stempel tilligemed
Typerne hertil indsendes, men skal det i saa
fald blive besørget uopholdeligen istandsat og
derefter tilbagesendt. Midlertidigen maa da
paaskrive de afsendende Breve Station og
datoen.
Kjøbenhavn den 29. Juli 1851.
K. T. brev sendt fra Generalpostdirecteuren til Hr.
Postmester Schmidt, Dannebrogsmand i Grenaa
den 29. juli 1851

Eneste kendte brev fra
Grenaa med håndskrevet
bynavn og dato.
Brevet der er sendt fra
Grenaa til København, er
påskrevet GRENAA 4/8
1851.
Brevet ejes af postmuseet.

At Grenaa Postcontoirs brevstempel med dags Pakkepost er foranstaltet tilbagesendt udbedret og forsynet med Messingtal samt tilhørende Plader til Udfyldnin
Kjøbenhavn den 30 August 1851.
At Grenaa Postcontoirs
brevstempel med dags
Pakkepost er foranstaltet
tilbagesendt udbedret og
forsynet med Messingtal samt
tilhørende Plader til
Udfyldning, det meddeles herved
Contoiret til fornøden
Underretning.
Kjøbenhavn den 30 August
1851.

K.T brev sendt fra Veggerslev Sogneforstanderskab til
Provst Stochholm i Ørsted pr. Randers 1851
ANT IIb stemplet kom tilbage den 30.
august 1851, men er nu omdannet til
et ANT III.

Brevet der i nederste venstre
hjørne er påtegnet „K.T. fra
Veggerslev Sogneforstander-
skab“, er bragt til Grenaa med
privat bud og her afstemplet med
Grenaa ANT III 12/9 1851 og
sendt videre over Randers til
Ørsted.
Brevet er på bagsiden med
rødkridt påskrevet „Grenaa 12/9“,
hvilket tilkendegiver at brevet har
ligget øverst i brevbundet.
Brevet er sat i porto af 6 skilling
som ufrankeret landsporto brev.
Til dato tidligst kendte dato for
GRENAA ANT III
K.T brev sendt fra Veggerslev Sogneforstanderskab til
Provst Stochholm i Ørsted pr. Randers 1851

Brev sendt fra Grenaa til Fåborg 5/1
1852.
Brevet er frankeret med 4 R.B.S Ferslew
tryk.
Frimærket er annulleret med STU I som
blev leveret 1/4 1851 og kendes brugt
21/4 1851 - 8/9 1852 og sidestemplet
med GRENAA ANT III 5/1 1852.

Poste restante brev sendt fra Grenaa til Florence
(Firenze) i Italien den 12. december 1851. Brevet er
frigjort kontant (PB), da man først efter 15. juli 1854
kunne frigøre brev til udlandet med frimærker.
Krydset med rødkridt kan tilkendegive at det var det
øverste brev i bundt hvori kartet befandt sig.

På bagsiden transitstemplet Hamburg s danske
Postkontor 14/12, Hamburg s Turn og Taxis`ske
Kontor 14/12 og ankomststemplet Firenze (Florence)
21/12

K.T. brev sendt fra Generalpostdirecteuren til Premierlieutneant Cand. Phil.
Jørgen Lauritz Skierbeck Ridder af Dannebroge i Viborg den 24 april 1852.
Brevet der tilbyder Skjerbeck at blive postmester i Grenaa begynder med:
Ved Allerhøieste Resolution af 17.Dennes har det allernaadigst behaget Hans
Majestæt Kongen at beskikke Hr. Premierlieutneanten til Postmester i Grenaa
med de Intægter, der er eller herefter maate blive dette Embede tillagte, samt
mod at De stiller Sikkerhed for de med Embedet forbundne Oppegørsler af 2000
rbd …………………………

Jørgen Lauritz Skjerbæk
tiltrådt som postmester i
Grenaa den 1. juni 1852,
og postekspeditør fra 1.
september 1870 til
fratrædelsen den 30. april
1877.
Jørgen Lauritz Skjerbæk der blev født 15. maj 1817 i
Holstebro. Han havde en fortid som volontær i
postvæsenets revisionskontor. I 1848 indtræder han
som frivillig i hæren, 4. september 1848 udnævnt til
sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og 19.
september 1849 premierløjtnant. Den 18. maj 1852
afskediget i nåde efter ansøgning.
Tiltræder som postmester i Grenaa 1. juni 1852 og
afskediges 30. april 1877 ‖i nåde og med pension
efter ansøgning på grund af svagelighed‖.
Jørgen Lauritz Skjerbæk dør den 10. august 1877.
Hvem der var fungerende postmester i tiden 1.
oktober 1851 hvor Schmidt fratrådte og til 1. juni
1852 hvor Skjerbæk tiltrådte vides ikke.

Jørgen Lauritz Skjerbæk
tiltrådt som postmester i
Grenaa den 1. juni 1852,
og postekspeditør fra 1.
september 1870 til
fratrædelsen den 30. april
1877.
Postmester Jørgen Lauritz Skjerbæk hus
Østergade 11, også kaldt „Det gamle Postkontor―
I perioden 1. september 1870 til 1. oktober 1889
havde Grenaa ingen postmester, men en
postekspeditør. Hvilket hang sammen med at
Grenaas status var ændret fra Postkontor til
Postekspedition.

Postens befordring var som før omtalt
udliciteret.
I hovedparten af Skjerbæk’s skete der
ingen forandring i den retning.
”Licitationsconditioner for den forenede
Brev og Pakke post Befordring mellen
Grenaa og Ebeltoft.”
Udstedt på ”Generalpostdiriteurens Vegne
den 14 August 1856”

Circulaire No. 28 af 30. oktober 1857
Med åbningen af den nye Aarhus landevej, ændredes postgangen til Aarhus
igen, medens forbindelsen til Randers forblev uforandret.

Timeseddel til Bivogn til Posten fra Thirstrup til Grenaa
den 25. juni 1864.
Timesedler blev brugt til at
kontrollere, om postillonen
overholdte den tid, der fra
Generalpostdirektionens si-
de var afsat til postens be-
fordring i mellem, i dette til-
fælde Tirstrup og Grenaa.
Var der flere passagerer til
en diligence, end der var
plads til indsatte man en
ekstra vogn - en bivogn.

For en den 24. f. M. ved Postens
Befordring fra Grenaa til Thirstrup
stedfundne Forsinkelse af 12
Minutter, for hvilken den anførte
Undskyldnings
grund, Uoverenstemmelse i Uhernes
Gang, ikke kan anses
fyldestgjørende, dicteres herved en
Mulct af 64 sk. Hwilket Beløb bliver
at affordre wedkommende
Contrahent og dernæst føre til
Indtægt i Extrctregnskabet for
indewærende Maaned under Conto
B II.
Kjøbenhavn den 3. september 1868.

Tjenestebrev sendt fra Grenaa Herredscontoier til Lægelsmand Jens Hansen i Aastrup
26/1 1864
Brevet der i nederste venstre hjørne er mærket K.T. og øverst til højre ”Haster”, er en
anmodning om at ”tilsige Anders Jensen Busk (Hammelev) til uopholdelig at møde
herpaa contoiret med sin indkaldelsesordre, hvorefter Han skal indfinde sig i
Kjøbenhavn den 28de d. M. for at Hans Marchpenge kunne blive Ham udbetalte.”
Brevet er privatbefordret, da det ingen postale påtegninger bærer.
1864 krigen var også i Skjerbæk’s tid som postmester. Urolighederne
begyndte allerede i slutningen af 1863 med bl.a. forbundstroppernes
indmarch i Holsten og Lauenborg den 23. december.

Tjenestebrev (et vendebrev) sendt fra Herredskontoret i Grenaa til
Sognefogeden i Fjellerup d.14/3 1864.
Brevet er øverst til højre påtegnet „Haster“ og nederst til venstre
„Anbefales Sognefoged Henrik Christoffersen i Laen til
Besørgelse uopholdelig K.T.
Brevet har følgende tekst: Sognefogeden anmodes om at møde her
paa Contoiret i morgen Tirsdag den 15 Dennes Kl. 3 Eftermiddag
for at aftale det fornødne i Anledning af fjendens fremrykning.
Grenaa Herredscontoir den 14 Marts 1854.

I Fjellerup har Sognefogede Rasmus Jensen samme dag vendt brevet og skrevet
følgende svar:
De Maa have mig undskyldt til at give møde i morgen. Da jeg har wæret syg i
flere Dage, men er dog nu bedre.
I lige maade maa jeg Anmode Herredsfogeden om at Constituere Peder Møller
eller en anden til at wære Sognefogede en til widere. Da jeg er for gammel og
swag til at udføre nogen hurtel Ordre, da jeg er befordret hverken til Hest eller
Wogns. Men jeg skal giøre en anden al den …………. jeg kan.
Fjellerup d. 14. Marts 1864.
Herefter er brevet igen mærket K. T. og returneret til Herreds Kontoret i Grenaa .
Brevet er sendt inden den 3/5 hvor Grenaa første gang indtages af fjendtlige tropper.

Stafettebrev (smuglerbrev) sendt fra Frederikslund ved Nimtofte til
Herreds Contoret i Grenaa den 12/8 1864. Brevet, der er privat
befordret, omhandler afgivelsen af vogne i forbindelse med den preussiske
besættelse. I perioden 24/7 til 31/8 havde det preussiske feltpostvæsen
overtaget postbesørgelsen i Jylland, og havde i den forbindelse oprettet en
række feltpostkontorer bl.a. i Nimtofte, hvilket gør brevet til et
smuglerbrev, idet det er sendt uden om feltpostvæsenet.
Brevet er i nederste venstre hjørne mærket „K.T. pr Estafet“.

Brev sendt som landsporto brev af 1 vægtklasse fra København til Grenaa 11/8 1864.
Brevet er frankeret med 4 sk. 1864 udg. Som er annulleret med KOM 181 SJ.JB.P.SP.
B. 2 12/8 1 TOG.
Da det preussiske feltpostvæsen ikke anerkendte brugen af danske frimærker, så er
brevet sat i porto af 6 skilling, der er påskrevet med blåkridt. De 6 skilling er ved
ankomsten til Grenaa opkrævet hos modtageren. Havde afsender sendt brevet som et
porto brev, så kunne han havde sparet de 4 skilling.

Brev sendt fra Ebeltoft til Grenaa 26/8 1864 mærket
”Dienst sarhe”

Feltpostsag sendt fra København til Grenaa d. 28/10 1864.
Brevet er afsendt samme dag som Schultz til Generalpostdirektionen indberetter at samtlige jyske
posthuse, efter at de siden den 1. september havde været på danske hænder, vil blive lukket fra
den 1. november.
Den 29. oktober 1864 udsteder den preussiske overpostinspektør Albinus en bekendtgørelse om
den praktiske gennemførsel af postbesørgelsen gennem hele 20 feltpostrelais’er, heriblandt
Grenaa. Den indebar at de kgl. Preussiske Felt-Post-Relais- Stationer skulle overtage alle
postsager, såvel som befordringen af personer med feltposten. Med underskrivelsen af fredsaftalen
i Wien den 30. oktober tilbagekalder militærgouvernementet sin bekendtgørelse af 15. og 28.
oktober, men da var brevet til Grenaa afsendt.

I begyndelsen af Skjerbæk’s tid som postmester, var
der ingen landpostordning. Folk i feks. Gjerrild måtte
selv sørge for at få hentet og bragt sin post til
postkontoret Grenaa
Annonce fra Grenaa Avis den. 26/4 1865

I begyndelsen af Skjerbæk’s tid som postmester, var
der ingen landpostordning. Folk i feks. Gjerrild måtte
selv sørge for at få hentet og bragt sin post til
postkontoret Grenaa.
Grenaa Avis 21/9 1870
Chr. Ottesen ophøre den 1ste november 1870 med
ruten Grenaa Benzon.

Postforskud på 20 Rdl sendt fra København til Benzon Grenaa.
21/12 1865.
Breve er formentlig bragt fra Grenaa til Benzon af Chr. Ottesen

Grenaa avis den 8. maj 1871
Grenaa Avis den 8. juli 1874
Grenaa Avis den 15. august 1874

Grenaa Avis de 31. juli 1874
Grenaa avis den 30. september 1874

Da jernbanen Randers-Ryomgaard-Grenaa den 26.
august 1876 blev taget i brug, blev der i den østre
ende af banegårdsbygningen indrette lokaler til post
og telegraf, idet postvæsenet havde ydet et tilskud
på 16.000 kr. til bygningen.

Togets og postens ankomst til Grenaa station fra ca. år 1900
Med åbningen af Randers-Ryomgård-Grenaa banen den 26. august 1876 blev
der samme dato oprettet bureau i toget.
Da Århus-Ryomgård-Grenaa åbnede året efter den 1. december blev bureauet
fra samme dato flyttet til denne strækning, og strækningen Randers-Ryomgård
fik sit eget bureau.
Bureauet blev nedlagt 26. maj 1979.

Landsporto brev sendt med banen til Slagelse.
Brevet er annulleret med GRENAA JERNB LAP VIIIa-2 14/10
4TOG (1876 – 1885).
GRENAA JERNB LAP VIIIA-2 blev leveret 26/8 1876 og kendes
brugt 18/3 1878 til 2/2 1885, stemplet inddrages i 1885.
Først i 1878 får banen tildelt nummerstemplerne 203 og 204.
Samme numre som har været brugt på Skanderborg – Herning
– Skjern banen.

Peter Blechinberg (1834-
1917)
Tiltrådt som postekspeditør i
Grenaa fra 1. maj 1877, og
som postmester fra den
1.oktober 1889 og fratrådte
den 30. september 1908.
Telegram ind telegraferet fra Anholt til Grenaa den
12/3 1901, og her sendt som lokalporto brev ned til
Kristen Jensen, Grenaa. Med blyant er påskrevet
”(adr. Postfører Pedersen) (Havnen)”.

Brev af 1 vægtklasse sendt fra Grenaa til Island 1904. Og på bagsiden
ankomststemplet REYKJAVIK –4.-5. 1904.
Ved forsendelse over København var taksten 1/1 1875—30/9 1907 = 16 øre
Frankeringen på 20 øre indikere at brevet er gået via England.

Blechinberg meddeler i en annonce i
Grenaa Folketidende den 31/7 1880, at det
nye ‖Landpostsystem‖ nu er gennemført i
Nørre - Herred, hvorefter brevene bringes
direkte ud til adressaterne, og at der
hænges postkasser op i distrikterne.

Postmestre i nyere til:
01.10.1908 – 31.10.1908 kst. pm. Poul Malius Jensen
01.11.1908 – 31.03.1926 Christen Jensen Thrane Larsen (1856-1948)
01.04.1926 – 31.10.1939 Hans Gustav V. Lillienskjold (1869-1962)
01.11.1939 – 31.01.1957 Peter Sørensen (1887-1974)
01.02.1957 – 30.04.1965 Harry Gerog Wandschneider (1898-1988)
01.05.1965 – 31.10.1981 Hans Villiam Nygaard Hansen
01.11.1981 – Leo Verner Jensen
1995 – Jens Skovmand
Knud Erik Hansen
1997 – Henning Kristiansen

Grenaa Posthus fra 1909, tegnet af professor H. Kampmand, og
taget i brug 14. november 1909.

Ved udvidelsen af Ryomgaard-Gjerrild Banen, der var startet 5. december
1911, med jernbanestrækningen Gjerrild-Grenaa den 26. juni 1917, fik Grenaa
en ny postforbindelse til Norddjursland, og hvor der allerede fra 1. januar 1912
var oprettet bureau. Fra 1. juli 1917 var der dermed også bureau på
strækningen Gjerrild-Grenaa. Jernbanebureauet bestod indtil lukningen af
Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane 30. juni 1956.
Grenaa Vestbanegård kort tid efter indvielsen

Aalsø
Anholt
Anholt Havn
Bønnerup Strand
Fjellerup
Gammel Mølle
Gjerrild
Glesborg
Grenaa 1
Grenaa Havn
Kastbjerg
Kolind
Lyngby
Nimtofte
Pindstrup
Ramten
Ryomgaard
Stenvad
Tirstrup Østj.
Tornled
Tranehuse
Trustrup
Tøstrup
Voldby
Ørum Djurs
Posthuse der er eller har været underlagt Grenaa

Anholt
Anholt ligger 44 km. nordøst for Djursland og 47 km.
fra den svenske kyst og 73 km. fra Sjælland.
Øen er 22 km2 stor , 10 km lang og på det højeste 48
m
Ørkenen udgør 90% af øens areal

Anholt
Omkring år 1800 var der 130 indbyggere på øen.
Befolkningstallet toppede i 1930 med 240 personer
og i dag er der godt 160 fastboende på øen.
Pakhusbugten.
Havnen
Fyret
Anholt By
Ørkenen

Anholt
Før havnen i 1902 blev bygget ankrede postbåden op i Pakhusbugten.
Her er det postbåden ‖Danmark‖ der i 1885, er ankret op i Pakhusbugten.

Anholt
Fra postbåden blev passagerer, gods og post roet ind til land. Når jollen stødte på
grund, kom de mandlige passagerer op på ryggen af bådsfolkene. De kvindelige
blev båret på arme og hænder.

Anholt
Indsejlingen til Anholt Havn der er bygget i 1902

Anholt
Før 1815 var der ingen fast postforbindelse i
mellem fastlandet og Anholt.
Hvis man have behov for at få et brev sendt
til Anholt, måtte man selv undersøge
muligheden for skibslejlighed for brevet.
Brev sendt fra Grenaa 22. juli 1814:
ST
Hr. Justesen
Birkefoged – paa Anholt
Anbefales af
ST hr. Quistgaard i Aarhus
Anholt
Betalt Grenaa – Aarhus – Anholt 1814.

Anholt
KT brev sendt 25-2 1815 fra
generalpostdirektionen til
Konstitueret Postmester
Møller i Grenaa
”Da Generaldirektionen har bragt i Erfaring at de jævnlige afgaae Skibe
mellem Helsingør og Anholt, saa kunne de til denne Øen bestemte breve for
Fremtiden forsendes til Helsingør og derfra videre besørges afsendt med
Skib, hvilket herved meddeles i Anledning af Hr. postmesterens Forespørgsel
af 27 December forrige Aar.
Generalpostdirektionen d. 25 Febr. 1815”

Anholt
Uddrag af Circulaire af 11. marts 1815

Anholt
Grenaa – Helsingør – Anholt 1820.
Brevet er befordret af Peter Andersen med
sejlskibet ‖Mågen‖ som sejlede 1815 – 1827.
Brev afsendt fra Grenaa 11. juni 1820
ST
Hr. Birkefoged og Branddirektør
Justesen
Anbefales hr. Belfour Ellak Rainals
I Helsingør – til behagelig Omsorg
paa
Anholt
pr. Helsingøer
Betalt

Anholt
K. T. brev sendt fra Randers Amtsstue til Fyrindspektør Thunbo
på Anholt pr. Helsingør den 18/4 1836.
Brevet er bragt til Anholt med „Maagen―, som var et 7 tons
sejlskib der sejlede Helsingør - Anholt 1829 - 1844.
I årene 1827 –
1829 besejlede
Anders Pedersen
ruten Helsingør –
Anholt for Anholt
Fyrvæsen med
yachten ‖Bona
Parte‖, men
allerede i 1829
vendte Peter
Andersen og
‖Mågen‖ tilbage på
ruten.

Anholt
Porto brev sendt fra Grenaa til Anholt den
2/5 1853 ” via Helsingøer”
Befordret med ‖Neptunus‖
Fra 1844 til 1866 var det igen Anholt
Fyrvæsen som stod for besejlingen af
ruten og stadig var det Helsingør – Anholt.
1844 - 1854 ‖Neptunus‖ (mindre yacht)
1854 - 1866 ‖Elisabeth‖ ( 6 tons sejlskib)

Anholt
Værdibrev sendt fra Grenaa til Anholt pr. Helsingør 5/1
1860
”Heri 4 RDL 27 SK at betale mod Kvittering til
Vedkommende”

Anholt
K T brev sendt Randers – Anholt 2/7 1861 med ‖Elisabeth‖
Transitstemplet i Helsingør 4/7 1861
1/7 1860 oprettes der et
brevsamlingssted på Anholt
underlagt Helsingør

Anholt
Tjenestebrev mærket ”Tjenstligt Hverv” sendt fra
Anholt til Grenaa over Helsingør i 1868.
Det røde kryds på forsiden fortæller, at kartet
ligger i dette brevbundt (cirkulære nr. 3 af 1860
5)
Transitstemplet KOM 229 N. SJ. JB. P.B. 27/2
og AARHUS 28/2

Anholt
Kvittering for aflevering af posten
fra Anholt brevsam-lingssted til
postbåden ‖Danmark‖.
‖Danmark‖ var ejet af Peder
Andersen (kaldt ‖Store Bjørn‖),
Som besejlede ruten 1868 -
1869, og fra 1869 – 1885
sammen med sin fætter Jens Chr.
Andersen (kaldt ‖Lille Bjørn‖)
Stykseddel fra samme periode

Anholt
Adressebrev for pakke på 4,25 pund sendt
fra Anholt til Grenaa 7/8 1900
Den 1/8 1885 Underlægges brevsamlings-
stedet Grenaa i stedet for Helsingør.
Samme år overdrages besejlingen af
Anholt til Peter Pedersen (Post Peter), der
sejler på ruten til 1912.
I stedet for Helsingør – Anholt, sejles der
nu Grenaa – Anholt.
Det første af Post Peters tre skibe kendes
ikke, men nr. to var ‖De To Fætre‖ en 20
tons kutter med sejl og det sidste var
sejlskibet ‖Anna Elisabeth‖, der senere
forsynes med motor.

Anholt
Selv om der blev
oprettet
brevsamlingssted på
Anholt i 1860, så skal vi
helt frem til den 24/9
1903, før øen få sit
første poststempel.
Postkort sendt fra Anholt til Belgien 25/1 1912

Anholt
Postbåden ‖Anna Elizabeth‖ på vej ud af
Anholt havn

Anholt
Peter Petersen (‖Post Peter‖) og hustru.
Post Peter havde hus både
på Anholt og ved Grenaa
Havn.
Om sommeren boede han
på Anholt og om vinteren
ved Grenaa Havn

Anholt
Brev Kort sendt til Post Peters adresse på Grenaa
Havn 10/12 1901.
Meddelelse fra Grenaa Jernbanestation om
ankommet gods, som skulle med til Anholt.

Anholt
Telegram sendt fra Anholt til Grenaa 9/7 1901, herefter sendt til Postfører
Peter, Havnen, Grenaa.
Telegrammets tekst: Bedes medtage Kartofler har ingen. Bjørn‖

Anholt
1/8 1907 oprettes på Anholt havn et brevsamlingssted
underlagt Grenaa. Her fra 7/11 1907 som er tidligste
dato.

Anholt
Den 1/8 1912 bliver Anholt
underlagt København JPK i
stedet for Grenaa.
Fra samme dato overdrages
postbefordringen til
Dampskibsselskabet Kattegat
der i 1911, med den tidligere
Svitzer damper
‖Skandinavien‖, nu under
navnet ‖Union‖. havde oprettet
en rute Skagen – Anholt –
København.
Brev fra København til Anholt 1912.

Anholt
Brevet er stemplet København
L 7/10 1912, videre til
København K 9/10, og ved fejl
en kommet til København C og
her afgangsstemplet
17/10, herefter København B
17/10.
Herefter er brevet
transitstemplet i Skagen den
18/10 og ankomststemplet
Anholt 19/10.

Anholt
Som postforbindelse fungerede
ruten Skagen – Anholt –
København kun
frem til 15/3 1913, hvor ruten
indstilles.

Anholt
Afsendt ANHOLT HAVN 12/2 1912 transit SKAGEN 13/2 1912 og
ankomststemplet GRENAA 14/2 1912.

Anholt
Herefter overtages ruten af DFDS, og senere af rederiet
Anholt, Dampskibsselskabet Torm og nu Grenaa – Anholt Færgefart.
I 1927 underlægges Anholt Vesterbros postkontor og først i 1948
kommer det tilbage til Grenaa.

GRENAA POSTHISTORIE (dphs.dk)

Recommended

Recommended

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (6)

GRENAA POSTHISTORIE (dphs.dk)