This document discusses Sir Edmund Hillary's criticism of the attitude of modern Mount Everest climbers. He believes they are too focused on reaching the summit and do not care about helping others in distress. The document also references climbing to the North Col and using oxygen at 7,300 feet, suggesting it is about the author's own climb of Everest where they utilized oxygen higher up than on previous attempts.
This document discusses Sir Edmund Hillary's criticism of the attitude of modern Mount Everest climbers. He believes they are too focused on reaching the summit and do not care about helping others in distress. The document also references climbing to the North Col and using oxygen at 7,300 feet, suggesting it is about the author's own climb of Everest where they utilized oxygen higher up than on previous attempts.
Udannelsbibliotekaren is a magazine for librarians in the educational sector.
It is in Danish.
I wrote the article on page 14 (and frontpage) about mobile services.
Udannelsbibliotekaren is a magazine for librarians in the educational sector.
It is in Danish.
I wrote the article on page 14 (and frontpage) about mobile services.
1. 4 Bestyrelsen belyst
Der er sket en stor udskiftning i
fondens bestyrelse. I dette Husrum
kan du lære den lidt bedre at kende.
20 Citronen i Bjarkeshus
Ejendommen husede under
2. Verdenskrig en vaskeægte
frihedskæmper. Historiker Dines
Bogø fortæller.
16 Flotte flødefristelser
Der ligger et traditionsbundent
chokoladeværksted på Frederiksberg.
Husrums udsendte har været på
eksklusivt flødebollekursus.
TEMA:
Mød Natteravnene
Husrum belyser i denne
udgave Frederiksbergs
afdeling af det
ungdomssociale initiativ.
Husrum
Nr. 7 • April 2010 •
3. GRIB ORDET
Af:Ali Maktabi,
natteravn og bestyrelsesmedlem i Frederiksberg Boligfond.
Alle forældre til teenagebørn kender den knugende fornem-
melse i maven, der kommer, når man i weekenden sender
sine unger ud i aftenen. På vej til en fest, hjem til en ven-
inde eller hen for at hænge ud med vennerne. Man har ikke
lyst til det, for allerhelst ønsker man, at man kan passe på
dem hele tiden og sørge for, at de kommer godt hjem igen.
Men en del af det at blive voksen er jo at blive mere selv-
stændig og begive sig ud på egen hånd. Imens sidder foræl-
drene rundt omkring i hjemmene og sender kærlige tanker
til deres unger, som render rundt derude i virkeligheden, alt
imens de håber, at der er nogen, der holder lidt ekstra øje
ude på gaderne, når det rigtig går løs fredag og lørdag. Og
det er her Natteravnene kommer ind i billedet.
Det betyder meget for mig både som frederiksbergborger
og som far, at der er nogle voksne frivillige, som har over-
skud og lyst til at bruge et par aftener om måneden på at
gå rundt i Frederiksbergs gader i forsøget på at række ud og
tilbyde en form for tryghed til de unge, når de færdes ude i
weekenden. Jeg har selv været Natteravn på Frederiksberg
siden foreningen startede en afdeling i kommunen i 2008.
Som de andre ”ravne” følte jeg, at det var en vigtig ting at
støtte op om, og jeg har bestemt ikke fortrudt den energi,
jeg har lagt i projektet.
Jeg anser synlighed og positive signaler som Natteravnenes
fremmeligste opgaver, når vi er ude på gaderne. Vi skal ikke
være formanende eller blande os i fuldediskussioner. Vi skal
derimod alene med vores tilstedeværelse, markeret ved de
gule jakker, vise, at her er der nogle voksne, der bekymrer
sig og holder øjne og ører åbne, så andre kan færdes lidt
mere trygt, når de skal ud, hen eller hjem.
Vi er dine øjne i natten
Og der bliver lagt mærke til Natteravnene, når vi er ude.
Mange folk udtrykker glæde over at se os i bybilledet, og det
betyder meget at opleve så stor en imødekommenhed fra
både unge og gamle. Men vi vil i Natteravnene gerne gøre
endnu flere mennesker glade ved vores tilstedeværelse, og
derfor mangler vi altid frivillige, som har tid og lyst til at af-
sætte en aften eller to om måneden på at gøre Frederiksberg
et endnu bedre og tryggere sted at bo.
Hvis du er interesseret i at finde ud af, om Natteravnene er
noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte os. Så
inviterer vi dig med på en aftentur.
E-mail til frederiksberg@natteravnene.dk eller ring til for-
mand Marina Willems på telefonnummer 28106752.
På side 10 kan du læse meget mere om Natteravnene
og komme med dem ud en fredag aften.
Grib ordet er Husrums talerstol. Pladsen er afsat til en ny
skribent, hver gang bladet udkommer. Det kan være en be-
boer, en administrationsmedarbejder, en leder eller noget
helt fjerde. Det eneste krav er, at personen har noget at sige
og har grebet ordet.
Har du noget på hjerte, og vil du dele det med Husrums
læsere, kan du sende en e-mail til Husrums redaktion på
nina.brinch@privatbo.dk
3
4. KAB Fonden
KAB Fonden udpeger tre medlemmer, som hver sidder for en 3-årig
periode. Læs mere på www.kabfonden.dk
Kommunalbestyrelsen
Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg udpeger tre medlemmer, som
hver sidder for en 4-årig periode.
Fællesrepræsentation
Hver enkelt af Frederiksberg Boligfonds ejendomme har tilknyttet en
beboerrepræsentation valgt af lejerne. Ejendommenes beboerrepræ-
sentationer har et fælles forum, som hedder fællesrepræsentationen,
og fællesrepræsentationen udpeger tre medlemmer/beboere, som hver
sidder for en 2-årig periode.
Bestyrelsen belyst
Som vi skrev i den seneste udgivelse af Husrum, måtte Frederiksberg Bo-
ligfond i efteråret 2009 sige farvel til dens formand gennem fire år, Martin
Dahl, som blev udnævnt til generalsekretær for Konservativt Folkeparti.
Dette betød et velkommen til den nye formand Jens Peter Fabricius. Men
Jens Peter Fabricius var ikke fremmed for Frederiksberg Boligfond, for
siden 2008 havde han siddet som menigt medlem i fondens bestyrelse.
I forbindelse med kommunalvalget 2009 og på bestyrelsesmødet i januar
2010 kom der yderligere udskiftninger i bestyrelsen for Frederiksberg
Boligfond. Dette betød blandt andet goddag til en række nye ansigter, som
skal være med til at præge fondens arbejde i de kommende år.
Udpegning
Frederiksberg Boligfonds bestyrelse består af ni medlemmer, som løbende
udpeges af tre forskellige organisationer. Tre medlemmer af bestyrelsen
er valgt af selve fondens lejere, og medlemmerne er selv lejere i en af
boligfondens 21 ejendomme. Fælles for de tre organisationer er, at de alle
tilstræber, at bestyrelsens medlemmer har bopæl på Frederiksberg. Besty-
relsen mødes fire-otte gange om året. Frederiksberg Boligfond udbetaler til
formanden i alt kr. 63.216/år. Til øvrige bestyrelsesmedlemmer kr. 31.608/
år. Dette gælder også næstformanden. Honoraret reguleres med udviklin-
gen i nettoprisindekset.
De tre organisationer er:
Indtœgter og resultat af ordinær drift
0
25
50
75
100
125
0
5
10
15
20
25
04 05
Indtægter
mio. kr. mio. kr.
Resultat af
ordinær drift
06 07 08
Drift og vedligehold
0
5
10
15
20
25
30
04 05
Drift
mio. kr.
Vedligehold
06 07 08
Egenkapital
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
04 05
Egenkapital
mio. kr.
06 07 08
Aktiver i alt
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
04 05
Aktiver i alt
mio. kr.
06 07 08
4
5. Jens Peter Fabricius
Formand for Frederiksberg Boligfond.
Advokat.
Udpeget af KAB-fonden 2008-2011.
Medlem af bestyrelsen i PrivatBoA.M.B.A.
Maria Bille Høeg
Cand. polit.
Fuldmægtig iArbejdsmarkedsstyrelsen.
Udpeget af Frederiksbergs kommunal-
bestyrelse 2010-2013.
Claus Wagenblast-Franck
Næstformand.
SeniorAccount Manager.
Formand for Frederiksberg Konservative.
Udpeget af Frederiksbergs
kommunalbestyrelse 2010-2013.
Bent Christensen
Malermester.
Udpeget af Frederiksberg Boligfonds
fællesrepræsentation 2005-2007, 2007-
2009 og 2009-2011.
Formand for beboerrepræsentationen
i Den Sønderjyske By.
Ali Maktabi
Integrationskonsulent, foredragsholder,
oversætter og medlem af kommunal-
bestyrelsen på Frederiksberg.
Udpeget af Frederiksberg
kommunalbestyrelse 2010-2013.
AlexandraThygesen
Arkitekt m.a.a. og selvstændig konsulent.
Udpeget af KAB-fonden 2009-2012 efter
indstilling afAkademiskArkitektforening.
Verner Obel
Manager.
Udpeget af Frederiksberg Boligfonds
fællesrepræsentation 2007-2010, 2010-2012.
Formand for beboerrepræsentationen i
Peter Bangs Hus.
Mette Bang Larsen
Stud. cand. i Sundhedsfremme og
Socialvidenskab på RUC.
Udpeget af Frederiksberg Boligfonds
fællesrepræsentation 2010-12.
Medlem af beboerrepræsentationen
i Firkløveren.
BirtheAasted
Advokatsekretær, jur. ass.
Udpeget af KAB-Fonden 2010-2010.
Bestyrelsesmedlemmer
5
6. Af: Nina Brinch Nielsen
Når kulden rusker og river udenfor,
bliver de indvendige overflader i
hjemmene ifølge Statens Byggeforsk-
ningsinstitut mere modtagelige over
for fugt. Det betyder, at fugten bliver
ophobet indenfor, hvis man ikke sørger
for at lufte ordentligt ud. Gør man ikke
det, øger man risikoen for at få ubudne
gæster som husstøvmider og skimmel-
svamp. Indeklimaet i boligen kan også
risikere at blive skæmmet af kvalm og
tung luft. De normale anbefalinger for
vejen til et godt indeklima er, at man
husker at lufte ud i 10-15 minutter
to-tre gange om dagen. Men det kan
godt blive en kold fornøjelse i de kolde
måneder. Men mindre kan også gøre
det så længe, at udluftningen er mere
massiv. Statens Byggeforskningsinsti-
tut anbefaler, at man i stedet foretager
kortere og mere kraftige udluftninger
på 5-10 minutter med mange åbne
vinduer.
Uheldig udvikling
Men det er ikke nok bare at lufte ud
et par gange om dagen. Det er også
vigtigt at lufte ekstra ud for eksempel i
forbindelse med forureningskilder som
mange gæster og madlavning. En eks-
tra stor synder er stearinlys! De fleste
vinduer af nyere dato har ventilations-
åbninger, som det anbefales altid at
lade stå åbne. Men når kulden raserer
udenfor, kan det blive nødvendigt at
lukke dem lidt til. Det er også ok, men
det er utrolig vigtigt, at man husker at
åbne dem igen, når solen hilser på, for
Få luft under udluftningen
de er med til at skabe en naturlig cir-
kulation i dit hjem, som er nødvendig
for et sundt indeklima.
Statens Byggeforskningsinstitut for-
tæller, at folk i Danmark i de senere
år er blevet mere og mere bange for
skimmelsvamp i boligen. Men de gør
ironisk nok ikke noget aktivt for at
mindske risikoen for at få ubudne
gæster. Faktisk er danskerne i løbet af
de seneste otte år blevet dårligere til
at lufte ud. Undersøgelser viser, at for
otte år siden var det 91 % af befolknin-
De fleste mennesker ved, at det er vigtigt at lufte ofte ud. Men det er de
færreste, der ved, at det især er vigtigt at gøre det, når det er koldt udenfor.
Husstøvmider og skimmelsvamp trives nemlig inde, når det er koldt ude.
gen, som luftede ud hver dag. I dag
er tallet faldet til kun 76 %. Det er en
meget uheldig udvikling, der slet ikke
stemmer overens med den tiltagende
angst for at bo i et usundt indeklima.
Heldigvis er løsningen meget enkel:
Åbn vinduerne og lad den friske luft
komme ind.
Du kan læse mere om, hvordan
du får et sundt indeklima på
www.sbi.dk/indeklima
6
7. Af: Nina Brinch Nielsen
Problemerne opstår, fordi udstrålingen
fra de nye sendemaster er kraftig og
anvender de samme frekvenser som
kabel-tv. YouSee havde forventet, at
der ville komme signalforstyrrelser i
forbindelse med skiftet i sendesignal,
men omfanget af forstyrrelserne er
større end først antaget. Tv-udbyderne,
som for eksempel YouSee, er ikke skyld
i problemerne. De fleste af problemer-
ne opstår nemlig først, når sendesigna-
let kommer ind i hjemmene. Ofte har
problemet at gøre med dårlig isolering
af de ledninger, der er trukket rundt i
huset eller ejendommen. Problemerne
kan afhjælpes ved, at man køber dob-
beltafskærmede antennekabler og
beskyttede antennestik.
Mange tv-seere ser stadig fjernsyn på
de analoge sendesignaler og har såle-
des ikke opdaget, at der er udfald i de-
res digitale sendesignal. Derfor kan det
komme som en overraskelse, hvis de
Støj på signalet
I forbindelse med overgangen til det digitale sendesignal oplever mange tv-seere, som ser fjernsyn via en
antenneforening, at der kan komme knas i deres sendesignal. Men ifølge YouSee kan du hurtigt løse problemet.
Sådan løser du problemet:
1. Udskift enkeltskærmede kabler med dobbeltskærmede.
Et enkeltskærmet kabel har blot en metalstrømpe under plastikken.
Et dobbeltskærmet har også et lag folie.
2. Når du skal anskaffe nye kabler, er det MEGET vigtigt, at du køber dem hos
autoriserede leverandører, da de hjemmelavede aldrig vil være afskærmede nok.
3. Brug kun antennestik som sidder på kablet fra leverandøren.
4. Udskift eventuelt billig forstærker eller fordeler med plastiklåg
til en med indbygget metalkappe.
Kilde: www.yousee.dk
lige pludselig oplever udfald i signalet,
når de senere skifter over til digitalt
tv. Derfor er det under alle omstændig-
heder en god idé allerede nu at tjekke,
om tv-signalet går klart igennem på
det digitale sendenet.
Du kan nemt tjekke, om dit signal går
problemfrit igennem. Prøv at koble dit
fjernsyn eller radio direkte i kabel-tv-
stikket med et dobbeltskærmet kabel
med tætte stik. Hvis forstyrrelserne
forsvinder, er det en indikation på,
at dine nuværende installationer er
”utætte”. Det tager ingen tid at tjekke,
og så slipper du for en irriterende over-
raskelse senere…
7
8. Tema
Af: Nina Brinch Nielsen
Da Marina Willems og hendes mand
Peter i sommeren 2008 første gang
hørte snak om, at Natteravnene skulle
åbne en lokal afdeling på Frederiks-
berg, var de ikke i tvivl om, at de gerne
ville være med. Gennem venner, som
allerede var engageret i det ungdoms-
sociale initiativ på Vestegnen, havde de
hørt en del om projektet og var meget
begejstrede. Marina meldte sig aktivt
ind i arbejdet med at få Natteravnene
til Frederiksberg, og i marts 2009 blev
hun valgt som formand for den lokale
forening.
Ægteparret Willems har en hjemmebo-
ende teenagedatter, Marie Helene, på
14 år. For dem betyder det øget tryghed
at vide, at der er folk som dem selv,
der går rundt på Frederiksbergs gader
om aftenen i weekenderne. At der er
nogen, der er opmærksomme og som
holder øje. ’Det er nok visheden om, at
der er nogle voksne, som vores datter
og hendes venner kan henvende sig til,
Det handler om
Familien Willems er dybt engagerede
i Natteravnene. Det er de fordi de
mener, at de er med til at gøre en
forskel i lokalmiljøet. Og så er der deres
teenagedatter, som de gerne vil være
med til at give en tryggere ungdom.
hvis der opstår en utryg situation, som
er den primære årsag til mit enga-
gement i Natteravnene. Det betyder
også visheden om, at vi som forældre
har ligesindede, der som os tænker, at
det ikke er farligt at bevæge sig rundt
i byen, men at det er godt, at der er
nogle voksne, hvis behovet nu skulle
opstå’, fortæller Marina Willems.
En præventiv effekt
Til spørgsmålet om hvorvidt Natterav-
nene har en gyldighed og en funktion i
lokalsamfundene rundt omkring i lan-
det, svarer Marina prompte: ’De unge
er glade for at møde os og spørger efter
det merchandise, som Natteravnene er
kendte for at have med sig. Det kan for
eksempel være bolcher eller balloner’.
Marina er overbevist om, at Natterav-
nene gør en forskel i bybilledet. Hun
fortæller, at hun bliver bekræftet i det,
hver gang hun er ude at gå, fordi folk
kommer hen og hilser på dem og får
en snak om løst og fast. ’Vi møder både
unge, som siger, at det er ”fedt” at se
os og ældre som er fulde af respekt og
som udtrykker, at det er godt, at der er
nogen, der gider’, fortæller hun. Men
Natteravnene har også en præventiv
effekt, når de er ude på gaderne. Her
kan de alene med deres tilstedeværelse
og tilgang til de unge fungere som
”lynafledere”, hvis en spændt situation
opstår. Også visheden om at de er på
gaderne i weekenden, kan måske være
med til, at de unge laver mindre bal-
lade, når de er ude. Fordi de ved, at der
bliver holdt lidt ekstra øje med gader-
ne, når Natteravnene hver weekend er
ude og ”vise flaget”.
Marina og Peter Willems datter, Marie
Helene, tænker selv ikke så meget over,
at Natteravnene er på gaden. Hun føler
sig hverken mere eller mindre tryg ved
tanken, eftersom hun aldrig selv er
stødt på en gruppe ravne, når hun har
været ude om aftenen. Men hun synes,
at det er et godt initiativ. Men hvis
hun engang kommer til at støde ind
i Natteravnene, ville hun nok synes,
at det ville være lidt pinligt, fortæller
hun. ’Men heldigvis har de jo tavs-
8
9. >>>
at vise flaget
hedspligt, så det er ikke så slemt med
det alligevel.’
Mangel på tilbud til de unge
Men selvom Marie Helene er glad for,
at Natteravnene er på gaden, ville hun
også ønske, at der blev gjort mere for
at øge følelsen af tryghed på Frede-
riksberg. Det kunne for eksempel være
flere natbusser og billigere billet-
ter til offentlig transport. Men hun
synes generelt, at der er mange gode
dagstilbud for unge på Frederiksberg
som for eksempel Ungdomsskolen
Frederiksberg og projekterne på Edison
Teatret. ’Men spørgsmålet er, hvordan
man får dem, der er ude på ballade til
at benytte de her tilbud’, siger hun og
fortsætter: ’Det er jo svært at få fat i
dem, der hænger ud på legepladser i
boligkarèerne sent om aftenen’. Marie
Helene tror, at det ville hjælpe på de
problemer, der er med de utilpassede
unge, som går rundt og keder sig, hvis
kommunen etablerede ungdomsdisko-
teker for de 14-18-årige. Hun mener,
at der helt generelt mangler tilbud for
Læs videre på næste side, hvor du kan
komme ud med Natteravnene.
unge på Frederiksberg fredag og lørdag
aften.
Også Marina støtter op omkring Marie
Helenes holdning til, at flere tilbud
til de unge på Frederiksberg ville være
medvirkende til, at kedsomhed og kon-
flikter kunne undgås. ’De venner, vores
datter går sammen med, er heldigvis
gode til at besøge hinanden, men af
og til mangler der et sted, hvor de kan
mødes efter klokken 17.00. Et sted,
hvor der er opsyn, som de kan respek-
tere. For eksempel nogle ”seje” voksne,
som man kan opbygge en tillid til og
snakke med. Og når de så skal hjem
igen ud på aftenen, er Natteravnene
der til at følge dem lidt på vej’, smiler
Marina.
9
10. Tema
Af: Nina Brinch Nielsen
”I regn og slud skal natteravnene ud”.
Dette kunne godt være det ungdomsso-
ciale initiativs motto, for det er fredag,
klokken er halv ti og det er vinterens
måske nok koldeste aften. Jeg står i et
lille rum helt oppe under taget i kul-
turhuset Den Gule Villa, hvor Natterav-
nene har garderobe og afholder deres
møder. I lokalet hersker der livlig ak-
tivitet. De karakteristiske gule jakker,
der er med til at sikre, at Natteravnene
bliver lagt mærke til og skiller sig ud
i bybilledet, bliver taget ud af skabene
og taget på, alt imens der livligt bliver
snakket om aftenens to ruter. I dag er
de nemlig nok fremmødte ravne til
En nat med ravne
En aften i februar var Husrum med på gaden for at følge Natteravnene på deres vej
rundt på de Frederiksbergske gader. Det blev, på trods af kulden, en varm oplevelse.
at lave to hold, fortæller Ali Maktabi,
som har været med i Natteravnene på
Frederiksberg lige siden opstarten i
2009. Aftenens ruter bliver gennem-
gået, lommerne fyldes til randen med
bolcher og så er det ellers ud i kulden,
sneen og mørket.
Jeg skal gå rundt med Ali Maktabi,
Marina Willems og så et nyt ”føl”, som
er ude på sin første tur. Allerede på vej
ned mod Flintholm metrostation får et
par unge gutter, som er ude med deres
hunde, øje på de gulklædte ravne. Man
kan se, at de kigger nysgerrigt efter os
og jeg hører en af dem sige, at ”der var
sgu‘ Natteravnene”. Også på Flintholm
får vi en hel del blikke, og folk hvi-
sker til hinanden. Stemningen bliver
i det hele taget automatisk lidt mere
afdæmpet, når natteravnene viser sig,
som om de har en ekstra autoritet på
grund af de gule jakker og det, de sym-
boliserer. Turen i dag skal føre os til
Forum og rundt i de nærliggende gader
for derefter at tage metroen videre til
Frederiksberg Centret. Det er netop
disse Frederiksbergske knudepunkter
for offentlig transport, ravnene især fo-
kuserer på, når de er ude på deres ture.
Her kommer der flest mennesker igen-
nem sådan en aften. På Forum Metro-
station bliver vi fnisende råbt an af fire
festklædte piger i starten af tyverne.
De spørger, om ”det ikke er Natterav-
nene, vi hedder? Og om hvad vi laver
10
11. >>>
ne
her på stationen?” Snakken går lidt
frem og tilbage omkring deres studier
på CBS og hvor de skal hen i aften, og
stemningen er god og afslappet, inden
pigerne tager videre ud i natten – nu
med et par bolcher i lommerne, for slik
bliver man nok aldrig for gammel til.
Blander sig ikke
Det er i disse små, tilfældige møder, at
Natteravnene virkelig har sin gyldig-
hed. Som en gentagen lovning på at
der er nogen på gaderne, der ikke skal
et andet sted hen end ud der, hvor folk
også er, når de er på vej. Deres tilste-
deværelse lægger kimen til en følelse
af, at vi alle sammen skal passe lidt på
hinanden. Men når man er ude på ga-
derne i weekenden, vil der altid kunne
opstå konflikter, fordi folk er fulde og
oppe at køre. Ali Maktabi fortæller, at
Natteravnene som udgangspunkt al-
drig blander sig, når de ser en konflikt
mellem folk. I stedet observerer de på
afstand, hvordan situationen udvikler
sig. Og eskalerer den, ringer de til po-
litiet på det direkte nummer, de har til
rådighed. ’Men ofte bliver det slet ikke
nødvendigt at tilkalde politiet, for der
sker tit det, når de ophidsede grupper
får øje på os, at de trækker sig og køler
af, og så siver konflikten lige så stille
ud’, forklarer han. For Natteravnenes
force er deres stille tilstedeværelse.
Den lægger en dæmper på tingene og
kan afmontere tilspidsede situationer.
Og lykkedes det ikke, har de så livlinen
til politiet.
Ali fortæller mig, Natteravnenes lands-
sekretariat stiller en ”startpakke” til
rådighed, når en ny afdeling åbner op
et sted i landet. Startpakken indbefat-
ter blandt andet instruktører, der er
med til at skubbe den organisatoriske
del i gang. De kommer også på et
gratis førstehjælpskursus, som Falck,
der i øvrigt er en af Natteravnenes
hovedsponsorer, afholder. For selvføl-
gelig vil ravnene altid gerne kunne
være til rådighed, hvis der er nogen,
der er kommet galt af sted. Det er
derfor betryggende, at de har de rigtige
værktøjer, når det brænder på. Men
11
12. Tema
>>> heldigvis har de i den frederiksbergske
afdeling endnu ikke været nødt til at
skulle udføre anden førstehjælp end at
følge halvbevidstløse fulde teenagepi-
ger hjem og sætte nogle fulderikker på
en taxa det rigtige sted hen…
”Stangstiv – ingen kys”
Ali fortæller, at der ikke altid sker no-
get videre på deres vandringer. Vejret
kan være dårligt, så folk bliver hjem-
me, men omvendt kan en lun som-
meraften være generator for en masse
småkonflikter, fordi folk er taget ud
til fyraftensøl i solen og så har druk-
ket sig mere fulde, end godt er: ’Det
er aldrig til at vide, hvad vi kommer
til at opleve, når vi er ude at gå. Men
det er langt flere positive ting vi ser
end negative’, forklarer han. Marina
nikker tilkendegivende og fortæl-
ler om en gang hun og hendes mand
Peter var ude at gå omkring juletid.
Det var J-dag, og derfor havde Lands-
sekretariatet sørget for, at de havde
fået en masse blå nissehuer med, som
de kunne dele ud til de unge. Skæbnen
ville, at de lignede reklamehuerne for
Julebryg, som alle jo gerne vil have på
J-dag, men de var i stedet forsynet med
det fine slogan „Stangstiv - ingen kys“.
Dem tog de på: ’Det gjorde, at van-
dringen var ekstra hyggelig den aften,
fordi alle ville jo gerne lige hilse på os
for at se, om de kunne score en hue. På
et tidspunkt kom vi til et stoppested,
hvor der stod omkring otte drenge på
15-18 år. De var i højt humør, og en
enkelt af dem sad oven på læskuret. Da
de så fik øje på os, var de straks klar på
en snak og flokkedes omkring os. De
fik selvfølgelig alle en hue og lovede, at
de nok skulle passe på hinanden. Da vi
gik videre, kunne vi høre dem på lang
afstand. De havde travlt med at snakke
om, hvor sejt det var, at de havde fået
en hue alle sammen’, smiler Marina.
Og det er netop oplevelser som denne,
som gør, at folk som Marina og Ali
bliver ved med at trodse vejr, vind og
fulde spektakelmagere for hjælpe til
med at garantere sikre gader og glade
mennesker weekend efter weekend, så-
dan som de gjorde den aften i februar.
Fakta om Natteravnene
Natteravnene startede op i Danmark
i 1998 i Helsingør og Randers, og
allerede året efter kom der afdelin-
ger til i Holstebro, Næstved, Rønne,
Esbjerg, Middelfart og Løgstør. Siden
er det gået meget stærk med lokale
foreninger, der spirer op over hele
landet med stor hastighed. Der er så-
gar også afdelinger af Natteravnene
i Grønland og på Færøerne med til-
knytning til Landssekretariatet. Det
er Natteravnenes primære formål
at medvirke til at skabe større lokal
tryghed og især hjælpe børn og unge
til øget livsglæde.
Natteravnenes landsdækkende arbej-
de finansieres af Fonden for Socialt
Ansvar. Det er Fondens formål at yde
støtte til aktiviteter, der kan fremme
socialt ansvar hos virksomheder,
institutioner og privatpersoner med
henblik på at skabe tryghed i det of-
fentlige rum.
12
13. Af: Nina Brinch Nielsen
I forbindelse med afslutningen på Fre-
deriksberg Boligfonds lange strategiud-
viklingsforløb har fonden i samarbejde
med PrivatBo ansat Sara Fredhave i en
nyoprettet projektstilling som miljø-
konsulent. Miljøkonsulenten skal være
med til at implementere fondens nye
strategi omkring miljø og bæredygtig-
hed. Dette vil blandt andet ske gennem
en besigtigelse af samtlige ejendom-
me, og i samarbejde med en ekspert-
rådgiver vil Sara redegøre for, hvorledes
de lovpligtige energimærkninger af
fondens ejendomme skal gribes an.
Sara Fredhave er 36 år gammel og er
uddannet cand.techn.soc. Hun har
tidligere arbejdet med miljøplanlæg-
ning i Solrød og Rødovre Kommune,
hvor hun blandt andet har lagt planer
og initiativer for affaldshåndtering og
skadedyrsbekæmpelse, lavet miljøtil-
syn og stået for oplysningskampagner
til borgerne i kommunerne. Privat er
hun gift og har en datter på 2½ år. Sara
glæder sig til at lære alle ejendom-
mene at kende og være med til at sikre,
at de gennem løbende moderniserin-
ger bliver mere og mere bæredygtige.
’Visionen er, at Frederiksberg Bolig-
fond skal være Frederiksbergs grønne
udlejer, hvor kvalitet og miljømæssigt
ansvar går hånd i hånd, og det glæder
jeg mig til at være med til at realisere’,
siger Sara Fredhave.
Den første opgave, Sara får som miljø-
konsulent, vil være at indsamle data,
gøre sig bekendt med ejendommenes
energimæssige tilstand og herefter,
Med på miljøet
Der er oprettet en splinterny stilling i fonden, som skal være med til at sørge for, at miljø og
bæredygtighed fremover vil have en endnu større plads i fondens arbejde. Fra foråret vil en nyansat
miljøkonsulent have sin faste gang på ejendommene. Men du kan allerede nu møde hende.
sammen med en rådgivervirksomhed,
sikre udarbejdelse af energimærker for
ejendommene. Det er vigtigt, at den
nye miljøkonsulent er opdateret inden
for tendenserne på miljø- og bæredyg-
tighedsområdet samt være på forkant
med den nyeste udvikling inden for
energibesparende og C02-reducerende
teknologier. Som miljøkonsulent
skal Sara blandt andet også definere
handlingsplaner, i forbindelse med
renovering af ejendommene samt fore-
slå løbende bæredygtige forbedringer
generelt inden for drift og vedligehold.
Fonden er sit sociale ansvar meget
bevidst, og derfor vil Sara også arbejde
med Corporate Social Responsibility,
CSR, som kort fortalt skal sikre, at
fonden altid tænker bæredygtighed ind
i sin adfærd, også hvad angår de mere
bløde værdier, som vedrører fondens
mange beboere. Fordi beboerinddragel-
se og energioptimerende forbedringer i
boligerne er en stor del af Sara Fred-
haves job, vil mange af jer helt sikkert
møde hende ude på jeres ejendom i de
kommende måneder.
Vi håber, I vil tage godt imod hende.
13
14. Af: Søren Jørgensen, ejendomsfunktionær.
I forbindelse med mit arbejde som
ejendomsfunktionær i Lindevangskvar-
teret oplever jeg tit og ofte, at mange af
fondens beboere glemmer at passe godt
på deres afløb. Og det er rigtig ærger-
ligt. For du kan faktisk selv gøre meget
for at forebygge, at dine afløb tilstop-
per og samtidig lette belastningen på
byens kloakker og på miljøet. Derfor er
jeg kommet op med følgende gode råd
og huskeregler, så du kan undgå, at dit
afløb skaber unødige problemer midt
under lørdagskyllingen og søndagsren-
gøringen.
God ved kloakken!
Hvem kender ikke scenariet med en tilstoppet vask, der hoster og hakker og stædigt nægter at trække
vand igennem? Problemet opstår jævnligt og er et irriterende og ofte forstyrrende element i dagligdagen.
Fire skarpe huskeregler for et bedre afløb
Hæld aldrig fedt i køkkenvasken eller toilettet. Hæld det i stedet i en brugt
mælkekarton, luk den tæt og kom den herefter i skraldespanden.
Skyl aldrig bleer, hygiejnebind, vatpinde, kattegrus eller lignende ud i
afløb eller toilet.
Hæld ikke maling, terpentin, medicinrester eller andre miljøfarlige stoffer
i kloakken. Det er til stor skade for miljøet. Stil i stedet miljøfarligt affald
i det hertil indrettede deponeringssted for farligt affald i affaldsstationen
på din ejendom. Medicinrester kan du aflevere på dit lokale apotek.
I stedet for at rense afløb med kemikalier, så hæld jævnligt kogende vand
ned i afløbet. Det kan forebygge dårlig lugt samt hindre fedt- og sæbe-
propper i køkken- og badeværelsesfaldstammen.
1
2
3
4
14
15. Af: Georg Schmidt, direktør i PrivatBo
Af de 21 ejendomme som Frederiks-
berg Boligfond råder over, ligger seks
af dem i Lindevangskvarteret. Af de
seks ejendomme er fem af dem gen-
nem de seneste år blevet renoveret. Der
er kommet nye køkkener, badeværelser,
tagboliger, installationerne er blevet
renoverede og mange steder er der også
etableret altaner og elevatorer.
Den sjette og sidste ejendom i kvarte-
ret, der endnu ikke er blevet renove-
ret, er ejendommen Wilkenbo, og det
skal der selvfølgelig gøres noget ved.
Fonden har derfor besluttet, at der i
2010/2011 skal gennemføres en reno-
vering af de 70 boliger i ejendommen,
som endnu ikke har fået installeret
badeværelse. Det er også planen, at der
kommer nye køkkener, tekniske instal-
lationer med videre.
Ejendommen indeholder, udover de
nævnte 70 boliger, også 86 ret store
boliger, som ikke skal renoveres i samme
omfang. Disse boliger har nemlig i for-
vejen badeværelser, så det er ikke helt så
Renovering af Wilkenbo
Omsider er turen kommet til den sidste af fondens ejendomme i Lindevangskvarteret.
Wilkenbo skal igennem en omfattende renovering i det kommende år.
nødvendigt, at der renoveres her. Det er
dog planen, at der skal etableres ventila-
tionsanlæg i samtlige boliger af hensyn
til indeklimaet. Som det er nu, er der
alene naturlig ventilation i ejendom-
men, og det spiller ikke længere sam-
men med den ændrede brugeradfærd,
hvor der er væsentlig større fugtpåvirk-
ning nu end tidligere. Ejendommens
øvrige installationer skal også til et
grundigt eftersyn. Det drejer sig om for
eksempel om faldstammer med videre.
Alternativ finansiering
Og så skal der etableres 18 splinternye
tagboliger. Der skal nyt tag på ejen-
dommen under alle omstændigheder,
og så er det oplagt, at der i samme for-
bindelse også etableres tagboliger, som
giver et pænt bidrag til finansieringen
af den helt nødvendige tagudskiftning.
Samtidig er Frederiksberg Boligfond
glade for at kunne udvide boligmassen,
så de kan tilbyde endnu flere frederiks-
bergborgere et tidssvarende hjem. Alle
lejligheder bliver elevatorforsynede, og
der er planer om, hvis lejerne ønsker
det og vil medvirke til finansieringen,
også at opsætte altaner.
I skrivende stund er der ikke klarhed
over, hvilke økonomiske konsekvenser
renoveringen af Wilkenbo vil få for
huslejen, men det må forventes, at
de 70 boliger uden bad stiger en del i
husleje, og derfor vil lejerne da også
blive tilbudt en alternativ, tilsvarende
bolig, men der bliver dog ikke tale om
en egentlig genhusning, som det tid-
ligere har været tilfældet, når fonden
har gennemført byfornyelsesprojekter.
Det er fordi, de finansielle muligheder
er blevet noget mere problematiske
på grund af finanskrisen, som fonden
også mærker, eftersom långivere nu
forlanger, at der skal være fuld dæk-
ning, altså lejefinansiering, for de
investeringer, der gennemføres. Det er
vel egentlig også logisk nok, og under
alle omstændigheder er det en situa-
tion, som fonden ikke kan komme
udenom.
Allerede nu foregår der en tæt dialog
med ejendommens beboerrepræsenta-
tion om renoveringen af Wilkenbo, og
vi ser frem til at komme i gang med
projektet!
15
16. Af: Nina Brinch Nielsen
Jeg møder op en råkold formiddag på Frederiksberg Allé og
står og småhopper lidt sammen med de ti andre fremmødte
for at holde varmen. Præcis kl. 11.00 bliver dørene åbnet
op til nok en af Frederiksbergs mest autentiske butikker,
og vi bliver lukket ind i lunt paradis, hvor luften smager af
chokolade, og øjnene skuer dejlige herligheder lige meget,
hvor de kigger hen. Jeg har meldt mig til et flødebollekursus
i Frederiksberg Chokolades helt eget chokoladeværksted. I
løbet af de næste par timer vil jeg blive indviet i flødebol-
lekunstens hemmeligheder omgivet af chokolade i alle
afskygninger. Og det er en broget skare, der har meldt sig til
dagens kursus. Der er for eksempel mor og datter, som har
planlagt lidt kvalitetstid sammen, der er den unge single-
fyr, som kan lide at udfordre sig selv, og der er familien med
voksne børn og svigerbørn, som har givet faren, der efter
sigende er lidt af en slikmund, en ekstra chokoladesød ople-
velse i fødselsdagsgave.
I samlet flok bliver vi ført igennem butikslokalet og om
til det lille chokoladeværksted med stort panoramavindue
Frederiksbergs
flotteste
flødebolle
På Frederiksberg ligger en chokoladeforretning, der
siden 1923 har produceret alt efter originale opskrif-
ter i det lille chokoladeværksted. Selv flødebollerne
er hjemmelavede. Og du kan lære, hvordan man gør,
hvis du tager på kursus i den gamle butik.
ud mod Frederiksberg Allé. Butikkens daglige leder Patrick
Pörtner, som skal være vores instruktør denne søndag, hilser
velkommen og forklarer om de grundlæggende trin udi flø-
debollens kunst. Det er tydeligt, at han brænder for sit fag.
Begejstret sender han smagsprøver rundt på chokolade af
forskellig intensitet og lader os gætte på, hvor høj procenten
er. Til min overraskelse finder jeg ud af, at der er utrolig stor
forskel på, hvordan chokolade kan smage. Noget er meget
sødt og imødekommende i smagen, mens andet kan være
bittert og smage næsten jordagtigt. Patrick guffer også med
på smagsprøverne, og der er mange af dem, som er ”hans
yndlings”, som han siger efter næsten hver eneste bid. Efter
13 år i butikken er han stadig lige begejstret for chokolade.
Ned med klør fem
Efter en overordentlig grundig omgang håndvask – hvorfor
kommer jeg til om lidt – får vi uddelt hver vores lille bakke
med ti flødebollebunde i to størrelser. Patrick har i forvejen
forberedt alt det dejlige skum, der skal ind i flødebollerne
og smeltet de tre forskellige slags chokolade flødebollerne
skal dyppes i. Vi kan vælge imellem hvid chokolade, mælke-
chokolade og mørk chokolade, der hver i sær ligger smeltet
16
17. i store opvarmede dyppekar. Før vi giver os i kast med vores
egne første famlende forsøg, illustrerer Patrick hvorledes,
man sprøjter fyldet på de sprøde bunde, og hvordan man
efterfølgende får det fuldstændig dækket med chokolade. Og
det er her kravet om absolut god håndhygiejne især kommer
ind i billedet.
Jeg bliver nødt til at blinke en ekstra gang, da Patrick tager
et godt greb om en bund med fyld på og stikker hele klør
fem ned i chokoladekarret med mørk chokolade. Han pres-
ser i bogstaveligste forstand forsigtigt hele flødebollen rundt
i den flydende chokolade for derefter at løfte den vandret op
igennem massen. Både hånd og flødebolle kommer til syne
igen dækket af den lækreste chokolade. Patrick formaner os
på det kraftigste, at vi ikke bare må skylle hænderne med
chokoladen på. Nej, vi bliver nødt at slikke dem rene, for ”al
den gode chokolade skal da ikke gå til spilde”, som han så
ganske rigtigt pointerer. Det er et noget anderledes syn at se
ti voksne mennesker gå rundt med et saligt smil på læben
og chokolade på både kinder og skæg.
Inden det bliver vores tur til at forsøge os med flødebol-
ledypningen, annoncerer Patrick, at der vil være præmier
til den flotteste og til den mest originale flødebolle, hvilket
straks giver kursisterne endnu mere blod på tanden efter at
komme i gang. Ingen af os er jo blinde for det faktum, at vi
rent faktisk befinder os i et mekka for gourmetchokolade
og vil bestemt gerne have en lille ekstra bid med hjem. Og
så går vi i gang. Det er svært, og man må holde tungen lige
i munden. Men faktisk er det ikke umuligt at få produceret
fine, vellignende flødeboller, der næsten ikke er skæve. Og
når man så pynter dem kunstfærdigt med noget af de man-
ge farvestrålende krymmelvarianter, skulle man næsten tro,
at det var en professionel chokoladekunstners værk.
Efter en times koncentreret flødebolleproduktion står vi
alle sammen på rad og række med vores mere eller mindre
vellykkede kreationer. Stolt bliver de vist frem til Patrick,
som efter nøje overvejelse konstaterer, at det må blive de
to nyfortolkninger af henholdsvis et pindsvin og en jule-
snemand, der går med præmierne. Mine flødebollepragtek-
semplarer bliver overset, men det gør heller ikke noget, for
derhjemme kan jeg nu selv prøve at gøre vindernes flødebol-
lekunst efter …
17
18. Hvis du går rundt med en indre choko-
latier i maven, har du nu chancen for
at få udlevet lidt af drømmen. Frede-
riksberg Boligfond udlodder to billet-
ter til et af Frederiksberg Chokolades
flødebollekurser. Så kan du invitere din
mor, din kæreste eller naboen med til
en anderledes oplevelse med masser af
chokolade.
For at deltage i konkurrencen skal du
blot svare på et enkelt spørgsmål:
Hvor mange år fylder Frederiksberg Bolig-
fond i 2010?
1. 70 år
2. 75 år
3. 80 år
Svaret kan du finde andetsteds i dette
nummer af Husrum.
KONKURRENCE
Vind et flødebollekursus!
Du deltager ved at e-maile dit svar til:
nina.brinch@privatbo.dk eller sende
det til
PrivatBo att. Nina Brinch Nielsen,
Dahlerupsgade 5, 4,
1603 København V.
Mærk din besvarelse „Konkurrence“.
Husk at oplyse dit navn, adresse samt
telefonnummer.
Frist for deltagelse er den 1. juni 2010.
Vinderen får besked umiddelbart efter.
NB:Ansatte og ansattes familier i Pri-
vatBo og Frederiksberg Boligfond kan
ikke deltage i konkurrencen.
Om Frederiksberg Chokolade
Butikken har eksisteret siden 1923, hvor den blev drevet af fami-
lien Engstrøm. I 1996 overtog Tina Jacobsen Wilstrup butikken
og har siden ført den videre i Engstrøms ånd og efter originale
opskrifter. I dag er der fem ansatte i Frederiksberg Chokolade,
og Tina har udvidet produktionen til det nedlagte dyrehospital i
Holbæk, hvor hun bor sammen med sin mand og to små drenge.
I oktober 2009 modtag Tina Jacobsen Frederiksberg Erhvervspris
for sin traditionsrige forretning på Frederiksberg Allé.
Frederiksberg Chokolade
Frederiksberg Allé 64
v/ Tina Jacobsen Wilstrup
1820 Frederiksberg
Tlf. 33223635
www.frederiksbergchokolade.dk
Smag for chokolade?
Frederiksberg Chokolade afholder jævnligt kurser i for eksempel
flødebollelavning, trøffelkurser og bryllupskagekursus. Du kan
også booke dig ind som gruppe for en anderledes oplevelse på en
polterabend. Ring og hør om de mange muligheder for at blive
klogere på chokolade.
18
19. I vinteren 2008-2009 besluttede Fre-
deriksberg Boligfond at engagere sig
i børnesociale tiltag på Frederiksberg.
Dette udmøntede sig i, at der blev
indgået sponsoraftaler med tre lokale
sportsklubber. Og i 2010 bliver disse
sponsorater udvidet til også at omfatte
volleyballklubben Frederiksberg Volley,
hvis ”teenhold” vil få fine nye spiller-
dragter til den kommende sæson.
Sponsoraftalerne med fodboldklubber-
ne Frederiksberg Boldklub og FA 2000
blev også udvidet til at støtte særarran-
gementer i de to klubber. Dette betyder
blandt andet, at fonden er med til at
sende flere af FA 2000s pigehold på en
træningstur til Holland i Pinsen.
Men det er ikke kun den lokale børne-
sport, Frederiksberg Boligfond er inte-
resseret i at bidrage til. I flere år har
fonden huslejefrit lagt lokaler til det
kommunale boligsociale initiativ Lin-
devangsbutikken i Wilkenbo. Og nu er
det blevet besluttet, at også beboerre-
præsentationerne på alle 21 af fondens
ejendomme kan søge om økonomisk
støtte til tiltag, der fremmer det sociale
Få del i støtten
forhold beboerne imellem. Det kan for
eksempel være støtte til en sommerfest
i gården, særlige arrangementer for
børn eller noget helt tredje.
Så hvis du går rundt med en rigtig god
idé til et arrangement på din ejendom
og godt kunne tænke dig at få den ført
ud i livet, skal du henvende dig til din
lokale beboerrepræsentation. Beboer-
repræsentationerne kan nemlig søge
midler fra sponsorpuljen ved at sende
en beskrivelse af tiltaget, der ønskes
Fonden fylder firs
Der er allerede gået fem år siden, at fonden afholdt sin store 75-års fødselsdagfest
på Frederiksberg Stadion med musikalsk underholdning af Brdr. Olsen og kæmpe
festfyrværkeri.
Og fondens 80 års fødselsdag bliver da heller ikke fejret med samme pomp og pragt,
men dagen skal dog ikke gå helt ubemærket forbi. Derfor kan du i dette nummer af
Husrum deltage i konkurrencen om to billetter til Frederiksberg Chokolades fløde-
bollekursus. Find konkurrencen her i bladet og besvar spørgsmålet!
støtte til samt en redegørelse for øko-
nomien i arrangementet.
Frederiksberg Boligfond ser frem til at
høre fra jer.
Ansøgningen e-mailes til kommunika-
tionskonsulent Nina Brinch Nielsen på
nina.brinch@privatbo.dk eller sendes til
adressen PrivatBo,Att. Nina Brinch Niel-
sen, Dahlerupsgade 5, 4, 1603 Kbh.V.
Mærk ansøgningen „Sponsorat“.
19
20. Af:DinesBogø,forfatterogforedragsholder
Der er blevet skrevet mange artikler
omkring persongalleriet i filmen,
primært om hovedpersonerne ”Flam-
men” Bent Faurschou Hviid og ”Citro-
nen” Jørgen Haagen Schmith. Mange
af disse artikler indeholdt som regel
genskrivninger af kendte beretninger
fra de mange bøger om besættelsen.
Som historiker har jeg i mange år
også interesseret mig for de kontak-
ter, som Flammen og Citronen havde.
Det inspirerede mig til at lære disse
to frihedskæmpere bedre at kende. Jeg
har derfor omhyggeligt forsøgt at grave
kendsgerningerne omkring deres liv og
død frem. Det var mit mål at finde ind
til kernen og kortlægge, hvordan virke-
ligheden var i forhold til de beskrivel-
ser, der præsenteres i diverse artikler,
bøger og film. Og det var under dette
gravearbejde, at jeg en dag fandt ud af,
at Citronen i en årrække havde tilknyt-
ning til en af Frederiksberg Boligfonds
ejendomme – Bjarkeshus. Men hvem
var ”Citronen”?
At finde sandheden
At finde frem til denne oplysning lå
ikke lige for selvom man i diverse of-
fentlige og private arkiver som regel
kan grave kendsgerningerne frem. Det
er jo ”kun” et spørgsmål om at finde
det rigtige arkiv og den rigtige vinkel
til søgningen. For eksempel fandt jeg i
mit arbejde hurtigt ud at, at Citronen
altid vil være forbundet med Gentofte
og man der sikkert først vil lede efter
oplysninger om ham. Men en ting er,
hvad der ligger lige for, en anden er,
hvordan virkeligheden så ud dengang
for en frihedskæmper som Citronen.
Her var dækadresser og gemmesteder
del af en hverdag, der også var præget
af den konstante frygt for afsløring
og tilfangetagelse. I virkeligheden
var Citronen Frederiksberg-borger, da
han døde. Nøglen til denne oplysning
fremgår af dokumenter i Riksarkivet i
Stockholm. Her findes oplysninger om
”Citronen” Jørgen Haagen
Schmith (1910-1944). (Pri-
vatfoto).
16. oktober 1943.Af dokumentet fremgår det, at
dansk statsborger Jørgen Haagen Schmith er
flygtet til Sverige på grund af illegal aktivitet i
Danmark. Hans danske adresse erYrsa Plads nr. 1
på Frederiksberg. (Riksarkivet, Stockholm).
1945. Bodil Haagen Schmith. Født
Bodil Berg Jørgensen 1922 i Køben-
havn. Gift 1941 med regissør Jørgen
Haagen Schmith. (Privateje).
I forbindelse med premieren på filmen Flammen og Citronen, der i 2008 gik sin sejrsgang herhjemme,
steg interessen for de to modstandsfolk, der under 2. verdenskrig kæmpede for Danmarks befrielse. En
kamp, der fik en tragisk udgang med begges alt for tidlige død i 1944. Historiker Dines Bogø har gravet i
historien og fundet en forbindelse mellem Citronen og en af Frederiksberg Boligfonds ejendomme.
Citroneni Bjarkeshus
20
21. >>>
alle danskere, der på et tidspunkt un-
der besættelsen, havde været i kontakt
med de svenske myndigheder. Og det
havde både Flammen og Citronen, så
min undersøgelse af to danske friheds-
kæmpere førte også mig en tur om-
kring den svenske hovedstad.
Citronen hed Jørgen Haagen Schmith,
han blev født på Østerbro i 1910 og bo-
ede en stor del af sin alt for korte leve-
tid i Hellerup. Han blev i 1941 gift med
frk. Bodil Berg Jørgensen fra Nørrebro,
og sammen flyttede de til området
omkring Jagtvej i København på græn-
sen til Frederiksberg. Her fik de i 1942
datteren Anne Elisabeth. Men Bodil og
Jørgen Haagen Schmith og deres lille
datter blev ikke her længe. I november
1942 rev de teltpælene op fra Nørrebro
og flyttede ind i en lejlighed på Nye-
landsvej på Frederiksberg. Allerede få
måneder senere flyttede familien igen,
denne gang til Yrsa Plads 1 lige over
for Frederiksberg Svømmehal. Ejen-
dommen var Bjarkeshus.
Den første aktion
Citronen arbejdede på dette tidspunkt
som portner og regissør i forlystelses-
etablissementet Zigeunerhallen på Jagt-
vej, men da stedet blev tvunget til at
nedskære i 1942, måtte han finde noget
andet at give sig til, fordi han ikke ville
arbejde til nedsat løn. I de cirka seks år
han arbejdede i Zigeunerhallen, mødte
han blandt andet store scenekunstnere
som Holger ”Fællessanger” Hansen,
Børge Rosenbaum (Victor Borge), Ra-
quel Rastenni og Wandy Tworek. Og
havde således første parket til en del af
samtidens store scenekunstnere.
Citronen kom ikke til at stå uden
arbejde særlig længe. Familien skulle
jo brødfødes, og derfor skaffede hans
svigerfar, værkfører Orla Berg Jørgen-
sen, ham et job på den tyske afdeling
af Citroëns værksted i Sydhavnen. Og
det var her, han fik sit påfaldende
alias. Det var nemlig på grund af sit ar-
bejde på Citroëns værksted, at han fik
tilnavnet ”Citron-Schmith”, der senere
bare blev forkortet til Citronen.
Men hvad der på overfladen lignede en
pligtopfyldende nybagt familiefar, var
i virkeligheden en indædt frihedskæm-
per, der ikke skyede mål eller midler
i kampen for Danmarks befrielse.
Den 24. juli 1943 kl. 01.15 sprængte
Citronen sammen med sine kamme-
rater Citroëns værksted i luften. På det
tidspunkt var svigerfaderen ikke klar
over, at det var hans egen svigersøn,
der via sin ansættelse blandt andet
havde fremskaffet plantegninger over
firmaet og fortalt kammeraterne, hvor
vagterne stod. Da Citronen blev afhørt
1. august 1944. Godthaabs Have, der nu hedderAksel
Møllers Have. Helt i forgrunden Bjarkesvej 2, en af
administrationsbygningerne til De Classenske Boliger.
(Frederiksberg Hovedbibliotek).
Frederiksberg Svømmehal på Helgesvej. En badeassistent blev kontaktet af Citronen i
begyndelsen af 1944.Assistenten blev bedt om at give Bodil en besked. Citronen vidste
ikke, om Gestapo overvågede lejligheden, da hans officielle adresse var kendt i danske
og svenske registre. Bodil og Jørgen mødtes kort tid efter og aftalte at flytte til et
illegalt opholdssted. (1936. Frederiksberg Hovedbibliotek).
13. oktober 2009.Yrsa Plads som området hed indtil 1944.Tv.
Frederiksberg Svømmehal på Helgesvej.Th. sydgavlen af Haralds
Simonsens store ejendom Godthaabs Have opført 1941-1944. Foran
ses den lavere nyere del, nuværendeAksel Møllers Have 24-30 opført
1945 på det areal, hvor administrationsbygningerne til De Classen-
ske Boliger lå. I baggrunden ejendommen Bjarkeshus opført 1919
med opgangene Bjarkesvej 6 ogAksel Møllers Have 32, hvor familien
Haagen Schmith boede 1943-1944. (Foto: Dines Bogø).
21
22. >>> af kriminalpolitiet om morgenen den
24. juli 1943 efter sabotagen fortalte
han til det danske kriminalpoliti, at
han boede Yrsa Plads 1, 4. tv.
På flugt fra tyskerne
Men frihedskæmperne stoppede ikke
kampen her. Bare en måned senere
sprængte samme gruppe udstillings-
hallen Forum på Frederiksberg i
luften. En aktion der i Danmark i dag
er blandt de mest kendte og omtalte
fra 2. verdenskrig. Gruppens medlem-
mer, der senere blev kendt som den
første Holger Danske gruppe, flygtede
efter aktionen mod Forum enkeltvis
i september 1943 til Sverige. Flere fra
gruppen vendte nogle måneder senere
tilbage til Danmark for at fortsætte
modstandskampen. Da Citronen flyg-
tede til Sverige i september 1943, blev
Bodil og datteren ved med at bo i Bjar-
keshus. Fra lejligheden kunne man se
direkte over et lille anlæg til hovedind-
gangen til Frederiksberg Svømmehal.
Hvor anlægget nu ligger, lå der indtil
1945 en af administrationsbygninger-
ne til De Classenske Boliger.
I begyndelsen af 1944 fik Citronens
hustru via en assistent i Frederiksberg
Svømmehal besked om, at Citronen
nu igen befandt sig i Danmark. De
genoptog herefter forbindelsen og flyt-
tede sammen med datteren Anne til en
illegal adresse i et rækkehus i Raad-
vad ved Lyngby samt videre til en stor
herskabsvilla i Charlottenlund. Villaen
havde tilhørt en jødisk skrædderme-
ster, der ligesom så mange andre dan-
ske jøder var flygtet med sin familie til
det neutrale Sverige. Her lykkedes det
den lille familie at gemme sig indtil
juli 1944, hvor Citronen fik arrangeret,
at Bodil kom til Sverige og Anne kom i
pleje hos Bodils forældre, der var flyt-
tet til en større lejlighed i Vanløse.
I Riksarkivet i Stockholm kan man,
som jeg skrev i starten, se, at Citro-
nen i 1943 boede Yrsa Plads 1 og Bodil
fortæller til de svenske myndigheder
i juli 1944, at hun bor Bjarkesvej 4 på
Frederiksberg. Frederiksberg Stadsar-
kiv oplyser, at Yrsa Plads 1 pr. januar
1944 skiftede adresse til Bjarkesvej
4. I 1948 blev adressen igen ændret,
denne gang til Godthaabs Have 32 på
Frederiksberg. I dag har denne adresse
skiftet navn til Aksel Møllers Have 32.
Men huset har heddet Bjarkeshus i alle
årene.
Forbundne frænder - også i døden
Både Flammen og Citronen var kon-
stant aktive i kampen mod tyskerne
lige indtil deres sidste time.
Da Citronen døde i ildkamp den 15.
oktober 1944 var han formelt tilmeldt
De Classenske Boliger.Tegning fra 1867, der viser eksisterende
og planlagte bygninger. Den omtalte sted, hvor Citronen
boede med sin hustru og ældste datter er markeret. I 1918 blev
flere af de ældre Classenske boliger nedrevet og ejendommen
Bjarkeshus opført året efter. I baggrunden anes et lokomotiv
med en togstamme, der netop har forladt Frederiksberg sta-
tion i retning mod vest. (Frederiksberg Hovedbibliotek).
Opgangen i Bjarkeshus markeret på et
kortudsnit fra 1957. Da Bodil flygtede til
Sverige var adressen Bjarkesvej 4. Man
ser stadig enkelte af de ældre Classen-
ske Boliger. (Frederiksberg Stadsarkiv).
Ca. 1930. Ejendommen Bjarkeshus. Bjarkesvej 6
og 4. Opgangen nr. 4 hedder i dagAksel Møllers
Have 32. (Foto: Privatbo).
22
23. Frederiksberg Folkeregister, men på
hans dødsattest, der er skrevet 4. juli
1945, står der, at han boede på Eivind-
svej 45 i Charlottenlund. Det skyldes
dog udelukkende, at den af hans kam-
merater, som var med til at give oplys-
ninger til dødsattesten, kun kendte Ci-
tronens sidste illegale adresse, da de to
først havde stiftet bekendtskab i 1944.
På dette tidspunkt havde Citronen og
hans familie allerede skiftet dækadres-
se igen og brugte således officielt ikke
længere adressen i Bjarkeshus.
Citronen var fra 19. september 1944
på rekreation i en villa på Jægersborg
Allé. Villaens tilhørte konsulent Strøm
Tejsen, der var medlem af transport-
gruppen Speditøren. Men Gestapo var
kommet på sporet af flere af trans-
portgruppens medlemmer, og derfor
mødte de op i villaen natten mellem
den 14. og 15. oktober 1944. Det kom
til skudkamp. Ca. 180 tilkaldte tyske
politisoldater fra Jægersborg Kaserne
kæmpede med Citronen i flere timer.
Citronen havde tilfældigvis adgang til
ammunition og mange våben, da han
opbevarede Flammens beholdning,
fordi denne var på en opgave i Århus.
Da villaen blev omspændt af flammer,
forsøgte Citronen forgæves at flygte til
nabohaven, men nåede ikke langt. På
vejen omkom han ved tyske kugler.
Om aftenen den 18. oktober 1944 var
Flammen, der netop var vendt tilbage
til hovedstaden, på besøg hos fuld-
mægtig Nyegaard på Strandvejen 184 i
Charlottenlund. Her gik snakken selv-
følgelig om drabet på Citronen og om
det omfattende våbenlager, der i denne
forbindelse var gået tabt. Men hvad
der startede ud som en stille aften i
venners lag, hvor man sørgede over en
god kammerats død, endte med endnu
en frihedskæmpers død. Klokken 22.00
bankende tysk sikkerhedspoliti på
døren. Helt undtagelsesvis var Flam-
men ikke bevæbnet, og han forsøgte
at flygte via en tagetage. Men det var
for sent. Ejendommen var omringet af
tyskerne og på 1. sal valgte han at ende
sit liv ved at tage den giftampul, han
under sin frihedskamp havde med sig
som en sidste vej ud af tyskernes greb.
Og således sluttede Flammens og
Citronens kamp for et frit Danmark.
Sammen havde de under hele krigen
side om side modsat sig besættelses-
magten, og selv i døden blev de også
på mærkelig vis forbundet. Citronen
døde i en villa på Jægersborg Allé 184,
og Flammen døde tre dage senere i
en villa på Strandvejen 184 – begge i
Gentofte Kommune og i kamp mod det
tyske sikkerhedspoliti.
Det kendte foto af Citronen
blev anvendt på illegale papirer.
(Arkivfoto).
13. oktober 2009.Aksel
Møllers Have 32, tidligere
Godthaabs Have 32. (Foto:
Dines Bogø).
Bodil og Jørgen Haagen Schmiths døtreAnne og Lone.Anne er født 1942
og Lone, som Citronen aldrig nåede at se, er født i Sverige 6. marts 1945.
(Privatfoto).
Bodil med døtreneAnne og Lone foto-
graferet i juli 1945 ved det sommerhus
i Hvidovre, hvor Bodil boede, da hun
kom tilbage fra Sverige. (Arkivfoto).
24. Ejendomskontorer
• Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård,
Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo og Nimbusparken
Wilkensvej 42 st. th.
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
Lars Larsen:Tlf.: 38860941, 306fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-8.30
Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag
kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00
Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30
• Den Sønderjyske By, Sønderjyllandsgården
og Solbjerggård
Henning MatzensVej 19 st. tv.
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
BoVinding:Tlf.: 38714449, 309fb@privatbo.dk
Træffetid: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 9.00-11.00
Onsdag kl. 13.00-14.00. Fredag lukket
• Roskildegården
Roskildevej 82 st.
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
John Hansen:Tlf.: 38713173, 326fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.9.00-10.00
Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00
• Peter Bangs Hus og Svalegården
Peter Bangsvej 53
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
Flemming Lindgren:Tlf.: 38863478, 304fb@privatbo.dk
Træffetid: Mandag-fredag kl. 7.30-8.00
• Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden
og Tvillingegården
Nandrupvej 8 st. th.
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
Leon Reingard:Tlf.: 38865891, 301fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag-fredag kl. 8.00-9.00
Personlig henvendelse: kl. 7.00-8.00
• Lineagården, Firkløveren og Trekanten
P.G. RammsAllé 74 st. tv.
2000 Frederiksberg
Ejendomsmester:
Stig Gorm Petersen:Tlf.: 38194955, 322fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-11.00
samt torsdag kl. 16.00-18.00
Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag
kl. 9.00-10.00
samt torsdag kl. 16.00-18.00
Telefon og e-mail
PrivatBos administration
Dahlerupsgade 5, 4. sal
1603 KøbenhavnV
Tlf.: 33112080, privatbo@privatbo.dk
Mandag til onsdag kl. 10.00-12.00 og 13.00-15.00
Torsdag kl. 13.00-17.00 og fredag kl. 10.00-13.00
