Research is defined as a systematic investigation or search to establish facts, reach new conclusions, and develop new theories. It involves carefully collecting and analyzing information to increase understanding and answer questions. Some key aspects of research are that it is organized, objective, and focused on solving problems or expanding knowledge. Research requires clearly defining objectives, formulating hypotheses, collecting and analyzing data, and reporting findings. The overall goal is to contribute new and useful information to a field of study.
Oscar R Miranda CV 2015 A, Faculty PositionOscar1Miranda2
Oscar R. Miranda is a biomedical and pharmaceutical engineer with over 15 years of experience in research and development. He has a PhD in Chemistry/Nanotechnology from the University of Massachusetts-Amherst and is currently a postdoctoral associate at MIT. His research interests include drug delivery, biomaterials, cell therapy, and translational medicine. He has authored over 44 publications and invented 2 patents. His objective is to develop molecular and bioengineering tools to diagnose and treat diseases like arthritis, diabetes, and cancer.
Birgitte Hoffmann, Aalborg Universitet (Institut for planlægning)
I oplægget kommer Birgitte med sit bud på, hvorfor vi skal arbejde med drift som et innovationsområde. Det handler dels om, at vi ikke kan fortsætte med
at drifte som vi gør – det er der ikke midler til i den nuværende organisering, og det betyder, at der er en stor risiko for at få kedelige anlæg, som alene er bygget for at få nem drift.
Dels handler det om, at drift kan blive et område, hvor vi kan lave innovation – som kan skabe arbejdspladser, viden og grøn vækst.
Hvordan kan klimatilpasning og recipientbeskyttelse planlægges på tværs af flere kommuner og forsyninger
Usserød Å-projektet, men med den organisatoriske og planlægningsmæssige vinkel samt de økonomiske aspekter o samarbejdet.
Lis Thodberg, Rudersdal Kommune
Research is defined as a systematic investigation or search to establish facts, reach new conclusions, and develop new theories. It involves carefully collecting and analyzing information to increase understanding and answer questions. Some key aspects of research are that it is organized, objective, and focused on solving problems or expanding knowledge. Research requires clearly defining objectives, formulating hypotheses, collecting and analyzing data, and reporting findings. The overall goal is to contribute new and useful information to a field of study.
Oscar R Miranda CV 2015 A, Faculty PositionOscar1Miranda2
Oscar R. Miranda is a biomedical and pharmaceutical engineer with over 15 years of experience in research and development. He has a PhD in Chemistry/Nanotechnology from the University of Massachusetts-Amherst and is currently a postdoctoral associate at MIT. His research interests include drug delivery, biomaterials, cell therapy, and translational medicine. He has authored over 44 publications and invented 2 patents. His objective is to develop molecular and bioengineering tools to diagnose and treat diseases like arthritis, diabetes, and cancer.
Birgitte Hoffmann, Aalborg Universitet (Institut for planlægning)
I oplægget kommer Birgitte med sit bud på, hvorfor vi skal arbejde med drift som et innovationsområde. Det handler dels om, at vi ikke kan fortsætte med
at drifte som vi gør – det er der ikke midler til i den nuværende organisering, og det betyder, at der er en stor risiko for at få kedelige anlæg, som alene er bygget for at få nem drift.
Dels handler det om, at drift kan blive et område, hvor vi kan lave innovation – som kan skabe arbejdspladser, viden og grøn vækst.
Hvordan kan klimatilpasning og recipientbeskyttelse planlægges på tværs af flere kommuner og forsyninger
Usserød Å-projektet, men med den organisatoriske og planlægningsmæssige vinkel samt de økonomiske aspekter o samarbejdet.
Lis Thodberg, Rudersdal Kommune
Fra tværfagligt samarbejde til klimastrategEVAnetDenmark
Andres Abildgaard, Fredericia Spildevand og NN, Planafdelingen
I Fredericia har planafdelingen, miljøafdelingen og forsyningen i samarbejde udarbejdet et bæredygtigt koncept til at håndtere regnvandet ved Monsterregn. Det tværfaglige samarbejde har taget en ny drejning
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Hans Peter Due, Vejen forsyning
Kloakfornyelse, serviceniveau, recipientbeskyttelse, oversvømmelser, planlægningsrammer, økonomi. Hvordan håndterer vi planlægningen
13:00
Vandløbsmodellering
Sidsel Maimann Davidsen, Orbicon
I oplægget kommer vi ind på, hvad vandløbsmodellering er. Hvad er vigtigt at kende for at kunne regne på vandløb og hvordan kalibreres beregningerne?
Derudover laves en introduktion til de typer af beregninger man kan lave - fra simple excel-beregninger til stationære modeller over til dynamiske modeller til de mest komplicerede koblede modeller. For alt efter niveau og præcision, så har de forskellige beregningsmetoder sine fordele og det vil oplægget give et overblik over. Til sidst vil jeg komme ind på, hvad Orbicon bruger disse modeller til, fx Harrestrup Å og robusthedsanalyser.
Fra modstandere til ambassadører - motorvejen gennem Silkeborg by, Carsten Sa...Mediehuset Ingeniøren Live
At bygge en motorvej til 6 milliarder kroner gennem tæt beboet byområde kræver mere end stram styring af tid, økonomi og kvalitet. Projektets ledelsesfokus skal omfatte andre elementer end de traditionelle. I indlægget vil der blive redegjort for, hvordan prioritering af ledelsen i projektledelse kan få et projekt med svære odds til at lykkedes
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.
Secrecy and Authenticity Properties of the Lightning Network ProtocolHans Hyttel
The document analyzes the security properties of the Lightning Network protocol using the ProVerif tool. It describes the key agreement protocol used to establish secure connections between nodes. ProVerif is used to verify that the session keys generated during key agreement are kept secret. It also checks that the protocol satisfies authenticity properties by ensuring initiated connections are correctly associated with participants. The analysis shows the session keys are secret but authenticity of initiated connections is only guaranteed for responding nodes, not initiating nodes.
More Related Content
Similar to Anders og Louises præsentation til stormødet den 16. september 2014
Fra tværfagligt samarbejde til klimastrategEVAnetDenmark
Andres Abildgaard, Fredericia Spildevand og NN, Planafdelingen
I Fredericia har planafdelingen, miljøafdelingen og forsyningen i samarbejde udarbejdet et bæredygtigt koncept til at håndtere regnvandet ved Monsterregn. Det tværfaglige samarbejde har taget en ny drejning
Harrestrup Å samarbejdet
Lotte Kau Andersen, Chefkonsulent i HOFOR, projektleder i projektsekretariatet for Harrestrup Å Samarbejdet
Harrestrup Å samarbejdet er et samarbejde mellem 10 kommuner og deres forsyningsselskaber om at sikre mod oversvømmelser langs Harrestrup Å ved skybrud. Parterne har i fællesskab vedtaget en Kapacitetsplan, der omfatter ca. 40 delprojekter, som opstrøms skal sørge for at tilbageholde vand og nedstrøms skal sikre hurtigere afledning af vandet. Samarbejdet har været undervejs i mange år ansporet af stigende udfordringer med oversvømmelser langs åen og heraf følgende diskussioner om ansvar og finansiering; men også et ønske om at sikre det åsystem, som både har rekreativ og afvandingsværdi for alle kommunerne i samarbejdet. Den fælles kapacitetsplan med helhedsplanlægning og fælles styring af vandet, giver mulighed for optimal udnyttelse af kapaciteten i åen og giver også økonomiske fordele for kommunerne, som kan få glæde af hinandens løsninger langs åen.
Et samarbejde af den karakter og varighed er dog ikke ude udfordringer og kræver løbende, at man genbesøger grundlaget, lovgivningen og andre forhold, der opstår undervejs i takt med at Kapacitetsplanen implementeres, således at den indledende planlægning kan opdateres og detaljeres efterhånden som vi bliver klogere.
Hans Peter Due, Vejen forsyning
Kloakfornyelse, serviceniveau, recipientbeskyttelse, oversvømmelser, planlægningsrammer, økonomi. Hvordan håndterer vi planlægningen
13:00
Vandløbsmodellering
Sidsel Maimann Davidsen, Orbicon
I oplægget kommer vi ind på, hvad vandløbsmodellering er. Hvad er vigtigt at kende for at kunne regne på vandløb og hvordan kalibreres beregningerne?
Derudover laves en introduktion til de typer af beregninger man kan lave - fra simple excel-beregninger til stationære modeller over til dynamiske modeller til de mest komplicerede koblede modeller. For alt efter niveau og præcision, så har de forskellige beregningsmetoder sine fordele og det vil oplægget give et overblik over. Til sidst vil jeg komme ind på, hvad Orbicon bruger disse modeller til, fx Harrestrup Å og robusthedsanalyser.
Fra modstandere til ambassadører - motorvejen gennem Silkeborg by, Carsten Sa...Mediehuset Ingeniøren Live
At bygge en motorvej til 6 milliarder kroner gennem tæt beboet byområde kræver mere end stram styring af tid, økonomi og kvalitet. Projektets ledelsesfokus skal omfatte andre elementer end de traditionelle. I indlægget vil der blive redegjort for, hvordan prioritering af ledelsen i projektledelse kan få et projekt med svære odds til at lykkedes
Potentialer og udfordringer i tværkommunale skybrudsprojekter
Tim Strange Jensen og Tobias Filskov Pedersen, projektledere ved Københavns
Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Ved første øjekast kan design af det konkrete skybrudsprojekt og det hydrauliske behov
virke uoverskuelig, men de store udfordringer opstår for alvor, når skybrudsprojektet
møder virkeligheden af krav fra forskellige myndigheder, politiske dagsordener
og koordinering med projektets mange interessenter. Med udgangspunkt i to konkrete
projekter i Københavns Kommune, som begge er en del af Harrestrup Å samarbejdet,
gives en indflyvning til potentialerne ved at tænke skybrudssikring på tværs af kommunegrænserne,
men også til de udfordringer der opstår når en miljøkonsekvensvurdering
eksempelvis koordineres på tværs af fire kommunegrænser.
Secrecy and Authenticity Properties of the Lightning Network ProtocolHans Hyttel
The document analyzes the security properties of the Lightning Network protocol using the ProVerif tool. It describes the key agreement protocol used to establish secure connections between nodes. ProVerif is used to verify that the session keys generated during key agreement are kept secret. It also checks that the protocol satisfies authenticity properties by ensuring initiated connections are correctly associated with participants. The analysis shows the session keys are secret but authenticity of initiated connections is only guaranteed for responding nodes, not initiating nodes.
Binary Session Types for Psi-Calculi (APLAS 2016)Hans Hyttel
This document presents a generic type system for binary session types in the ψ-calculus setting. It defines a generic type system where types have addition and transition rules, and instances of the type system are defined by specifying types, terms, assertions, and conditions. The generic system includes type rules for processes and assertions. It proves a general fidelity theorem showing that known type systems can be represented as instances and fidelity holds for each instance. Further work includes improving the characterization of type safety for instances and handling other notions of duality.
Presentation 20 august 2014 (departmental meeting)Hans Hyttel
A study of the correlation between maths grades in Danish secondary schools and the grades in four mathematically oriented subjects in the computer science undergraduate programme at Aalborg University.
9. Der er størst behov for nye veje i øst.
Og det er slet ikke så mærkeligt:
ØST for den østlige motorvej:
!
Supersygehus (5000 til/fra dagligt)
Aalborg Universitet (10-15.000 pers)
Siemens (største private arbejdsplads)
Gigantium (8500 til arr. + skøjte/svømme)
Aalborg øst/AAU-kvarteret (som Hobro)
Aalborg Havn (containerafdelingen)
Grønlandshavn
Bladt Industries
Rørdal cementfabrik
Region Nordjylland
NOVI videnspark,
Nykredit
Hadsund Landevej
Gistrup, Klarup, Storvorde
City-In-Between nyt projekt
VEST for den vestlige
motorvej:
Hasseris Enge
11. Spørgsmål til transportministeren 13. august 2014:
Ministeren svarer 2. september, at man kun regner med, at
trafikken i Limfjordstunnelen vil stige 0,5 % pr. år efter 2020.
12. Men hvorfor dog det – mon ikke den snarere stiger mere end
de nuværende 1,6 %, hvis man udvider vejkapaciteten?
13. Hvis man bygger Egholm-motorvejen først,
får man altså brug for paralleltunnelen i øst efter ca. 10 år.
14. Mulig strategi
• At påpege at der vil være en ekstra udgift på over 6 mia. kr.
ved start med Egholm-forbindelsen overfor ministeren og
andre beslutningstagere, indtil de forstår logikken.
• At påpege andre fejl i Vejdirektoratets beregning af, hvad
der bedst kan svare sig, en tekst på 24 sider i min bog
”Det store pengespild.”
• At udbrede bogen blandt politikere i og fra andre regioner
• At markere den fortsatte modstand via salg af ”Det store
pengespild” i gågaderne.
• Bogen kan bruges som ”kasteskyts” overfor mange.
15. Modsat del af bogen:
Om beslutningsprocessen
I alt 88 sider. Bogen kan bestilles på www.bog.tjeklige.dk –
pris 100,-
16. 10 andre beregningsfejl i VVM
Fra Det Store Pengespild (side W)
• Det østlige alternativ med i alt 12 spor under fjorden i øst var overdimensioneret. Anlægspris kan f.eks. formindskes ved
valg af 3-tals løsningen, hvor der er 9 spor og langt mindre udfletning syd for fjorden.
• Værdien af tabte naturværdier skal estimeres og prissættes (f.eks. risiko for at miste truede dyre og plantearter,
forringelse af store områder til motion og rekreation (sundhedsudgift), mistet herlighedsværdi for f.eks. Egholm (tilflyttere,
fastholdelse, turisme), barrierevirkning, lysvirkning, støjvirkning, mulig drikkevandsforurening)
• De stærkt nedsatte forventninger til trafikstigningen skal indarbejdes i regnearket for bl.a. tidsgevinster
• Den store post i regnskabet er stadig tidsgevinster. Især den østlige forbindelse var ikke optimeret i forhold til disse.
Beregning bør laves på f.eks. 3-tals løsningen, som er optimeret i.f.t. City Syd og Jammerbugt.
• Uheld og hændelser i Limfjordstunnelen er dagens store problem. Tidstab i forbindelse med disse bør indgå i regnearket
med vurdering af størrelse ved realisering af hver af de to løsninger.
• Risiko for langvarig lukning af et af Limfjordstunnelens rør skal vurderes, og konsekvenser heraf vurderes og prissættes
ved begge løsninger
• Løsningernes kapacitetsmæssige holdbarhed skal estimeres. Hvis der f.eks. allerede ca. 10 år efter åbning af en vestlig
forbindelse også er behov for en østlig forbindelse, skal denne medregnes i prisen på at starte med en vestlig løsning.
Det omvendte er jo ikke tilfældet.
• Den særlige fordel ved, at øst-løsningen på en meningsfuld måde kan bygges i etaper, skal takseres (færre renteudgifter,
mindre risiko for overinvestering)
• Opgradering af E45, der skal foretages uanset valg af løsning, skal ikke medregnes i prisen på øst-løsningen
• Tidsgevinster skal evt. vægtes ud fra deres kvalitet (indkøbstrafik og ferietrafik, som fylder meget i vest-løsningen, bør
vægtes lavere end erhvervsmæssig trafik og bolig-arbejdssteds-trafik)
• Anlægsprisen for den vestlige løsning er muligvis undervurderet pga. behov for ekstra beskyttelse af drikkevandet
(membran under hele vejen), behov for afværge-foranstaltninger for strandtudser ved Nørholmsvej, forlægning væk fra
boligområde, merpris til bro over jernbane til lufthavnen, signalanlæg til omdirigering ved uheld, evt. forlængelse af
motorvej fra E39 til E45 i nord.
18. Den politiske proces - generelt
VVM – redegørelser
!
”…frembringe tilstrækkelig viden til at politikkerne og borgerne kan vurdere
og sammenligne forslagene og virkningerne på miljøet”
!
Hvorfor?
➢ Før:
Demokratiet: høring af borgerne
Ingen talerør for naturen…
=> Placering uden hensyntagen til natur
➢ Nu:
VVM - Talerør for naturen
!
➢ VVM - Kan ikke stå alene - derfor krav om borgerinddragelse
19. Den politiske proces - generelt
2 delt borger-inddragelse: Før og efter VVM
!
1) Forudgående ide-fase
!
➢ Sikre de gode ideer og valg af rigtige forslag
2) Efterfølgende borgerhøring
!
➢ Opdage fejl og mangler ved VVM
➢ Beslutning så tæt på det demokratiske ideal (enighed) som
muligt
➢ Placering under hensyntagen til borgerne, med afsæt udvalgte
ideer.
!
Borgernes holdninger SKAL have indvirkning på beslutningen!
20. Den politiske proces - konkret
!
▪ VVM 2003: Underkendt af Naturklagenævnet
!
▪ VVM 2006: Underkendt af Naturstyrelsen
!
▪ VVM 2011:
▪ Ingen idefase – ideen er fra 1958….
▪ Danmarksrekord i indsigelser (1511 INDSIGELSER!!)
▪ Mange underskriftsindsamlinger mod
▪ Mange fejl er påpeget med afvist af vejdirektoratet selv
▪ Hvilken myndighed kan se vejdirektoratet efter i
sømmene?
▪ Hvor er den lovpligtige klage-adgang?
22. Lykkedes den politiske proces?
• Stor demokratisk aktivitet på borgerniveau ☺
• Tydeligt signal fra borgerne ☺
Jysk !
analyse – uvildig
2011
2014
!
meningsmåling
Nordjylland
Nordjylland
!
Ekstra tunnelrør 39 % 53 %
!
!
!
• Begrænset politiker – borger debat, ensidig retorik,
ensidige kampanger, lukkede fora ☹
• Blokpolitik lokalt – lokalspin nationalt ☹
19-27 år: 68 %
Egholmlinjen 22 % 27 %
19-27 år: 16 %
23. Lykkedes den politiske proces?
!
Transportminister Magnus Heunicke:
!
”Med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfon-den af 24. juni
2014 blev forligskredsen bag en grøn transportpolitik (med undtagelse af SF) enig om at
fastlægge linjeføringen i Egholmlinjen.
Beslutningen er bl.a. baseret på, at denne linjeføring har den bedste samfunds-økonomiske
forrentning af de to tilbageværende linjeføringer. Herudover kan der peges
på, at både Aalborg Kommune og Region Nordjylland har foretrukket denne løsning.
Forligskredsen er opmærksom på, at sagen om en 3. Limfjordsforbindelse har stor
betydning for hele regionen, og at der er mange forskellige holdninger til, hvilken linjeføring
der er den bedste. Vi var derfor klar over, at ikke alle ville blive tilfredse, uanset hvilken
beslutning vi traf.
Jeg synes dog, at vi havde en forpligtelse til at træffe en beslutning, særligt af hensyn til
de borgere, der længe har været stavnsbundne som følge af arealreservationerne. Og jeg
er glad for, at der var opbakning i forligskredsen til at få truffet en beslutning om
linjeføringen nu.”
24. Lykkedes den politiske proces?
NEJ! ☹
!
Demokratisk underskud i den politiske
beslutningsproces!
Borgernes indvendinger fik ingen
indvirkning på beslutningen!
25. Hvad kan vi nu gøre?
• Trafikforlig, men endnu ikke
• Finansiering/bevilling
• Anlægslov/ekspropriationer
• Anlægsentreprise
!
• Beslutninger kan ændres…
26. Hvad kan vi nu gøre?
Demokratiets virkemidler:
• Forsamlingsfrihed
• Foreningsfrihed
• Ytringsfrihed → påvirke den politiske
stemning:
• Lokalt
• Nationalt
• Internationalt
27. Hvad kan vi nu gøre?
Vi må sammen skabe…
• Debat om fremtidens værdier
• Respekt for at optimere livsmulighederne for kommende
generationer!
• Hvad vil vi med vores samfund?
• Hvad er det gode liv og hvad gør en by attraktiv?
!
• Hvordan harmonerer en SÅ bynær motorvejsforbindelse
over byens natur-ø med de visioner?
28. Hvad kan vi nu gøre?
Vi må sammen skabe…
- Respekt for DK’s internationale miljøforpligtelser:
• Egholm er Natura 2000 område
• Egholm er DK’s første fuglebeskyttelsesområde (1979)
• Linjeføringen ødelægger føde, raste og ynglepladser for
internationalt beskyttede dyrearter:
• Strandtudse, spidssnudet frø, Odder, diverse flagremus
• Lysbuede knortegæs (den mest fredede fugl i DK, en ansvarsart
1)
• beskyttede plantearter:
• Langstilket filtrose: eneste naturlige voksested i DK
• og grundvandsområder både nord og syd for fjorden
29. Hvad kan vi nu gøre?
Vi må sammen skabe…
• Debat om bedre løsninger
• Trafikalt
• Økonomisk
• Menneskeligt (støj, naturadgang, byrum)
• Miljømæssigt
• Truffet på et demokratisk og juridisk forsvarligt
grundlag…