1. Af Mai-Britt Beldam, Concept
Developer hos Ecophon
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
kunne på baggrund af en ny under-
søgelse afsløre, at ni ud af ti skolele-
dere har planer om at inkludere flere
børn fra specialklasserne i normal-
klasserne, og de fleste mener herud-
over, at eleverne i specialklasserne
har mere alvorlige handicaps end for
fem år siden.
Inklusion er kommet for at blive, og
uanset om man finder det en fordel
eller en ulempe – set i det store per-
spektiv – er det nødvendigt, at de
rette ressourcer og vilkår er til stede.
Ellers fejler vi. Mange lærere og end-
nu flere forældre kæmper hver dag
en kamp, for at sikre at børn med
særlige behov får det optimale ud af
deres skolegang; lærerne tilrettelæg-
ger undervisningen, så barnet med
ADHD eller eleven med syns- eller
hørehandicap kan deltage i den dag-
lige undervisning på lige vilkår med
deres kammerater – og forældre for-
søger det bedste de kan for at give
deres børn så godt og normalt et
skoleliv som muligt.
De vilkår, som er til stede i den dan-
ske folkeskole i dag, er bl.a. at halv-
delen af alle danske skoleelever op-
lever problemer med larm og støj i
klassen – og for mere end hver fem-
te er problemet så stort, at de me-
ner, at det går ud over deres læring.
Dansk Center for Undervisningsmiljø
(DCUM) konkluderer dette på bag-
grund af deres rapport ’Indeklima og
fagligt udbytte’ offentliggjort d. 12.
august 2013.
Hvis man har ADHD, er hypersensi-
tiv eller er fx syns- eller hørehandi-
cappet (eller måske bare har et andet
modersmål end dansk) – så gør dår-
ligt ondt værre, når det gælder larm
og støj. Vores hørelse er hele tiden
’tændt’, og som barn i en skoleklasse
kan man ikke så godt flygte, hvis lar-
men generer. Vores hørelse har ikke
forandret sig siden vi boede i huler
og har derfor ikke tilpasset sig lyden
Vores sansesystem er
en gammel følsom dame
Hvorfor synes nyligt gravide kvinder pludselig, at der er barnevogne overalt? Hvorfor er motor-
vejen pludselig fyldt med samme type bil som ens egen helt nye af slagsen – når man aldrig
havde set et eksemplar før? Og hvorfor reagerer vi, hvis nogen siger vores navn i meget støj-
fyldte omgivelser? Det vender vi tilbage til…
12 SKOLESTART NR. 6 • 2013

2. indenfor, hvor lyden reflekteres og
forstærkes af hårde rette overflader.
Udenfor passerer lyden vores ører
én gang i modsætning til i klasse-
lokalet, hvor vi har ’glæde’ af både
den direkte lyd og af den lyd, som re-
flekteres på bagvæggen, i loftet, på
vinduerne, på gulvet – igen og igen
og igen. Lyden bevæger sig med 340
meter i sekundet, og absorberes den
ikke, eller forsvinder, som den gør i
fri luft, så skaber den problemer.
Al den lyd som omgiver os - og
børnene i klasselokalet – registre-
res, og vores RAS-system (Reticular
Activating System) hjælper os med
at sortere den unødvendige lyd fra,
således at denne ikke generer vores
bevidste plan. Vores RAS-system er
et centralt sansesystem som sidder i
lillehjernen – lige der hvor spinalvæ-
sken møder kraniet – og systemet kan
bedst beskrives som en rigtig dygtig
sekretær, som kun lader den allervig-
tigste information slippe igennem til
det bevidste plan. Ligesom hørelsen
er vores RAS-system også tilpasset
fortidens levevis, hvor det kunne væ-
re et spørgsmål om liv eller død, om
man evnede at reagere på den rigti-
ge lyd. (Er det et vandfald eller bare
træernes brusen? Er det en ulv eller
et menneske, som kommer gående?
Er det er barn, som græder – eller er
det bare en kat?). For at kunne rea-
gere på vigtige lyde har mennesket
en evne til at ’kode’ RAS-systemet,
således at unødvendigt sorteres fra
– og i dag betyder det bl.a., at vo-
res børn er i stand til at modtage en
kollektiv besked, selvom der bliver
sunget fødselsdagssang i kantinen
ved siden af. RAS-systemet er også
netop grunden til, at nygravide kvin-
der pludselig ser barnevogne – og
at motorvejen pludselig er proppet
med biler som min egen, for vi har
kodet det til det! Før var det ikke re-
levant for os – men nu, hvor vi alli-
gevel beskæftiger os med det, giver
det mening: Vores sekretær virker!
Omvendt er vores sansesystem også
som en gammel følsom dame, der
kræver optimale vilkår for at kunne
fungere optimalt – og ligesom gamle
damer godt kan have en skavank el-
ler to – således kan det være tilfældet
for vores sansesystem.
Børn medADHD har ikke et fuldt funk-
tionelt RAS-system – deres sekretær
virker simpelthen ikke optimalt, og
dette betyder bl.a., at de tager al lyd
ind, og intet unødigt sorteres fra.
Forestil dig engang hvis du hørte alle
lyde isoleret – men på én gang. Prøv
at gå igennem klasseværelset, mens
der er gruppearbejde og hør hvor
mange lyde, der egentlig er til stede:
Lærerens stemme ved nabobordet,
sidemandens skramlen med papir og
Peters idéer til gruppens planche. En
elev går gennem lokalet, og én rejser
sig fra sin stol – og græsslåmaskinen
kører et sted uden for vinduet. Ude
på gangen kommer 5. klasse tilbage
fra musik og Lisa pudser næse. Alt
dette - sammen men den udmærke-
de faglige samtale, som finder sted
i din gruppe. For barnet med ADHD
er dette virkelighed, og støj gør i høj
grad ondt værre.
Hvis ikke akustikken i klasseværel-
set er optimal, vil al lyd – også den
tilbageværende ’summen’ - ikke ba-
re blive et stort problem for det in-
kluderede barn - men for mange af
børnene i klassen, som i øvrigt har
et fuldt funktionelt RAS-system, fordi
den ’gamle dame’ – sansesystemet,
også bliver træt i længden. Man kan
ikke lade sekretæren holde fri – og
man kan ikke lukke ørerne – så selv-
om man ikke umiddelbart generes
af støjen, så bruger man uhensigts-
mæssigt megen energi, når der er
støj. Eleven med andet modersmål
end dansk skal bruge al sin korttids-
hukommelse på bare at høre alle
sprogets lyde, hvilket kan betyde, at
der ikke er mere kapacitet tilbage til
at huske og analysere det sagte. Det
hørehæmmede barn kan ikke sortere
vigtige lyde fra uvæsentlige, fordi
baggrundsstøjen maskerer talen, og
det sensitive barn har slet og ret pro-
blemer med at koncentrere sig, når
der aldrig er helt stille.
Når vi diskuterer, om de rette res-
sourcer og vilkår for inklusion er til
stede i klasselokalet, bør rummets
fysiske rammer altid vurderes, for er
akustikken dårlig, er det ligegyldigt,
hvor meget læreren knokler med de
rette pædagogiske værktøjer og gør
alt det rigtige, for støj avler støj – og
støj ødelægger undervisningen.
Og så er vi ikke nået til, hvordan støj
påvirker læreren...
Foto: Ina von Barm
SKOLESTART NR. 6 • 2013 13