SlideShare a Scribd company logo
1 of 12
Download to read offline
Swords and Sword Smiths
Et tværfagligt forskningsprojekt med arkæologi,
metallurgi og rekonstruktion
(støttet af Kulturministeriets forskningspulje 2017)
ODM-møde november 2019
Seniorforsker, ph.d. Xenia Pauli Jensen
Hjortspring ca. 350 f.Kr. –> Illerup Ådal ca. 200 e.Kr.
Krigere >< soldater
De hjemligt fremstillede enæggede sværd
Stengårdsmose, midt 4. årh. f.Kr.
Hellegård, Sydfyn, o Kr.f.
Prästbåtels, Gotland, 2. årh. e.Kr.
De første ‟keltiske” og romerske sværd i Danmark
Hedegård, Nørre Snede
(omkring Kr.f.)
Isakslund, Djursland
(1. årh. f.Kr.)
Store Dammegård, Bornholm
(tidlig 1. årh. e.Kr.)
Hvad vil jeg finde ud af:
• Fremhæver smedene med vilje lokale karakteristika?
• Påvirker de fremmede, tveæggede sværd fra kontinentet de lokale sværd?
• Hvordan opstår de regionale forskelle?
• Valg af råmateriale?
• Forskellig smed = forskellig kunnen?
• Forskellige områder påvirkes forskelligt?
• Udviklingen fra lokal landsbysmed til specialiseret våbensmed
Hvordan vil jeg finde ud af det? – Arkæologi
• Arkæologi
• Hvor mange sværd
• Hvor
• I hvilken kontekst er de fundet
• Kan jeg se forskelle over tid / rum ?
Hvordan vil jeg finde ud af det? – Metallurgi
• Metallurgi, analyser af:
1) Slaggeindeslutninger i jernet ->
(hvor kommer råmaterialet fra)
´2) Jernets kemiske sammensætning ->
(hvordan er sværdet opbygget)
Højt kulstofindhold -> slidstærkt
Højt fosforindhold -> sprødt
Ca. 500 f.Kr. (British Museum)
Rekonstruktion
Fra landsbysmed til specialiseret våbensmed
• Kan våbensmeden overhovedet
identificeres i materialet?
• Kan hans værksteder
identificeres?
• Kan man se forskel fra den
tidligste fase til den sene fase?
Case: brede, enæggede sværd fra 2. årh. e.Kr.
Resultater: highlights
• Ja, der kan udskilles lokalgrupper for enæggede sværd
• Ja, overordnet parallelitet mellem importerede tveæggede sværd og
de lokale enæggede sværd
(men er der en sammenhæng og en reel påvirkning?)
• Ja, de lokale enæggede sværd kan være komplekse i opbygning
(tydeligt i den sene fase, ikke afgjort i den tidlige fase)
• Ja, der er en udvikling i anvendelsen af forskellige typer jern igennem
ældre jernalder
• Ja, der er en udvikling i smedeteknikker gennem ældre jernalder
• Smeden selv kan kun følges sporadisk – det samme gælder hans
værksteder
Tak for jeres opmærksomhed

More Related Content

More from Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer

More from Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer (20)

95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf
95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf
95_SusannaJoensen_Konservering på Færøerne.pdf
 
93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf
93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf
93_IdaHovmann og MaleneBech_5 udstillinger, 5 teknikker.pdf
 
92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf
92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf
92_YvonneShashoua_Plastalderen smuldrer.pdf
 
91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf
91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf
91_julieKofoedHansen_Pesticider i samlingerne.pdf
 
89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf
89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf
89_AnetteAalling_Skimmelproblematik i fredet kunstnerhjem.pdf
 
87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
87_ElisabethGram_Bæredygtig kunsttransport.pdf
 
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
86_TineBlicher-Moritz_Transport af kunst eller transport af kræ.pdf
 
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
85_MetteMarieReggelsen_Skægkræ i danske museer.pdf
 
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
83_RikkeRuhe_Med eller uden kurer.pdf
 
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
81_LeneSteengaard_Samlingsvaretagelse, hvor står vi nu.pdf
 
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
80_KristianeStrætkværn og SigneLillebæk_BEV-ARV Projektstatus og halvvejsrapp...
 
01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf
01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf
01_AnneLisbethSchmidt_Kontamineret kulturarv.pdf
 
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
00_ChristaDeacy-Quinn_fundamentals of museum ipm.pdf
 
11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf
11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf
11_MiraSkadegaard_DEI og Disk museernes formidlingskonference 23.pdf
 
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
113_ThomasBjørneboeBerg_Bæredygtighed på Naturama.pdf
 
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
111_AnneProvst_Museum for Forsyning og Bæredygtighed.pdf
 
110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf
110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf
110_ChristinaSørensen og TeoGeer_Danmarks mest bæredygtige museum.pdf
 
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
109B_UlrikAbild_Bæredygtighed dannelse.pdf
 
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
109A_NilsMJensen_Introduktion til Bæredygtighed.pdf
 
108_LouiseSebro_Art Barns.pdf
108_LouiseSebro_Art Barns.pdf108_LouiseSebro_Art Barns.pdf
108_LouiseSebro_Art Barns.pdf
 

Xenia Pauli Jensen

  • 1. Swords and Sword Smiths Et tværfagligt forskningsprojekt med arkæologi, metallurgi og rekonstruktion (støttet af Kulturministeriets forskningspulje 2017) ODM-møde november 2019 Seniorforsker, ph.d. Xenia Pauli Jensen
  • 2. Hjortspring ca. 350 f.Kr. –> Illerup Ådal ca. 200 e.Kr. Krigere >< soldater
  • 3. De hjemligt fremstillede enæggede sværd Stengårdsmose, midt 4. årh. f.Kr. Hellegård, Sydfyn, o Kr.f. Prästbåtels, Gotland, 2. årh. e.Kr.
  • 4. De første ‟keltiske” og romerske sværd i Danmark Hedegård, Nørre Snede (omkring Kr.f.) Isakslund, Djursland (1. årh. f.Kr.) Store Dammegård, Bornholm (tidlig 1. årh. e.Kr.)
  • 5. Hvad vil jeg finde ud af: • Fremhæver smedene med vilje lokale karakteristika? • Påvirker de fremmede, tveæggede sværd fra kontinentet de lokale sværd? • Hvordan opstår de regionale forskelle? • Valg af råmateriale? • Forskellig smed = forskellig kunnen? • Forskellige områder påvirkes forskelligt? • Udviklingen fra lokal landsbysmed til specialiseret våbensmed
  • 6. Hvordan vil jeg finde ud af det? – Arkæologi • Arkæologi • Hvor mange sværd • Hvor • I hvilken kontekst er de fundet • Kan jeg se forskelle over tid / rum ?
  • 7. Hvordan vil jeg finde ud af det? – Metallurgi • Metallurgi, analyser af: 1) Slaggeindeslutninger i jernet -> (hvor kommer råmaterialet fra) ´2) Jernets kemiske sammensætning -> (hvordan er sværdet opbygget) Højt kulstofindhold -> slidstærkt Højt fosforindhold -> sprødt Ca. 500 f.Kr. (British Museum)
  • 9. Fra landsbysmed til specialiseret våbensmed • Kan våbensmeden overhovedet identificeres i materialet? • Kan hans værksteder identificeres? • Kan man se forskel fra den tidligste fase til den sene fase?
  • 10. Case: brede, enæggede sværd fra 2. årh. e.Kr.
  • 11. Resultater: highlights • Ja, der kan udskilles lokalgrupper for enæggede sværd • Ja, overordnet parallelitet mellem importerede tveæggede sværd og de lokale enæggede sværd (men er der en sammenhæng og en reel påvirkning?) • Ja, de lokale enæggede sværd kan være komplekse i opbygning (tydeligt i den sene fase, ikke afgjort i den tidlige fase) • Ja, der er en udvikling i anvendelsen af forskellige typer jern igennem ældre jernalder • Ja, der er en udvikling i smedeteknikker gennem ældre jernalder • Smeden selv kan kun følges sporadisk – det samme gælder hans værksteder
  • 12. Tak for jeres opmærksomhed