Kontamineret kulturarv 14.11.2022.pptx
•Download as PPTX, PDF•
0 likes•14 views
Fagligt Orienteringsmøde 2022 - konservatorerne
Recommended
Recommended
More Related Content
More from Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer
More from Association of Danish Museums / Organisationen Danske Museer (20)
Kontamineret kulturarv 14.11.2022.pptx
- 1. Organisationen Danske Museer Kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt orienteringsmøde 2022 Konservering Kontamineret kulturarv 100 års anvendelse af biocider Munkebjerg Hotel, Vejle 14. november 2022 Anne Lisbeth Schmidt Forskning, Samling og Bevaring
- 2. 2 Kontamineret kulturarv 100 års anvendelse af biocider Foredragets indhold • Hvorfor, hvordan og hvornår anvendtes / anvendes biocider? • Hvordan ses biocider på genstandene? • Hvordan fjernes biocider? • Hvordan virker biocider på mennesker? • Hvordan skal man beskytte sig?
- 3. Sønderborg Slot september 2022
- 6. 6 Nationalmuseets skrivelse 1968, uddrag:
- 7. 7 Hvad er biocider? Biocider (tidligere pesticider) er en samlebetegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler, der kan slå levende organismer ihjel: • skadedyr (pesticider) • insektskadedyr (insekticider) • bakterier (baktericider) • svampe (fungicider) • ukrudt (herbicider) • med flere
- 8. 8 Hvordan virker biocider? Lokal effekt Kan give skader der, hvor den rammer organismen (fx ved hudkontakt) Optagelse i organismen (via blodbanen) Kan påvirke hele organismen eller specifikke organer
- 9. 9 Hvilke krav stilles til nutidens biocider? Biocider skal godkendes inden anvendelse af Miljøstyrelsen under følgende forudsætninger: • må ikke være skadeligt for mennesker, der skal bruge det. I praksis kun lidt giftigt for mennesker, men meget giftigt for insekter. • må ikke være skadeligt for miljøet • skal være effektivt til den konkrete anvendelse
- 10. 10 Giftighed? Biocider klassificeres efter deres akutte toksicitet som 1. Meget giftige (faresymbol Tx) 2. Giftige (T) 3. Sundhedsskadelige (Xn) Klassifikationen foretages ved rotteforsøg, hvor effekten af oral indtagelse, hudkontakt og indånding bedømmes.
- 11. 11 Biociders giftvirkning? Biocider (insekticider) påvirker insekternes nervesystem, men det er svært at trænge gennem insekternes yderskelet (kutikula). Tre forskellige måder at forgifte insekter: 1. Ved gasning med giftig luftart 2. Ved spraying med aerosoler (kontaktgifte) 3. Ved optagelse gennem fordøjelsessystemet (ædegifte)
- 12. 12 Nationalmuseet Ca. 1925 - 1980
- 14. 14
- 15. 15
- 17. 17 Hvorfor opmærksomhed på biocider? GENSTANDES TILBAGEFØRSEL TIL GRØNLANDS NATIONALMUSEUM 1983 Rensning af grønlandske skindgenstande påbegyndes – og standses kort efter!
- 21. 21 Hvad blev der gjort? 1983-84 Rensning udskydes. Rapport udarbejdes om Analyse og plan for rensning af inuit skindgenstande fra Etnografisk Samling 1985 Bevilling fra Statens Museumsnævn til specialstinkskab.
- 22. 22
- 24. 24 Foto Nationalmuseet Rensning fra 1985
- 26. 26 Rensningens effekt? • Støvsugning og trykluftspustning fjerner ikke alt biocid. Store forskelle på hver genstand. • Op mod 40% biocid kan restere og afgives ved håndtering: Dirty glove test*. Niveau dog betragteligt lavere end før rensning • Personale skal gøres opmærksomme på risikoen - skal fortsat holde høj hygiejne • Fortsatte studier nødvendige * Glastrup, J. 2001, The Effectiveness of Compressed Air in Removal of Pesticides From Ethnographic Objects, Collection Forum 2001,19-22.
- 27. 27 Hvad skete derefter? OMBYGNING AF NATIONALMUSEET 1986 1986 Kortlægning af forurening i Etnografisk Samling Orientering af personale Fra 1988 Kortlægning af forurening i andre områder
- 28. 28 Schmidt, O. 1986, Pesticider i Nationalmuseets samlinger, Natmusen, 1. årgang, nr. 5, 5-8.
- 29. 29 KÆLDER STUE 1. SAL 2. SAL Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography in the Stores of the Danish National Museum’s Ethnographic Collection, Studies in Conservation, 59-64. Personaleinstruktion Etnografisk Samling GULGRØN Engangsovertræksdragt, filtermaske, gummihandsker – høj personlig hygiejne RØD Samme som gulgrøn, men dragt kan bruges i en uge – høj personlig hygiejne BLÅ Maske, gummihandsker – høj personlig hygiejne
- 30. Gruppe Midler Metalsalte kviksølv, bly, arsenik Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy- chlor, dieldrin, aldrin, permethrin Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin dichlorvos 30 Biocider anvendt i museumssamlinger
- 31. Gruppe Midler Metalsalte kviksølv, bly, arsenik Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy- chlor, dieldrin, aldrin, permethrin Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin dichlorvos 31 Biocider anvendt i museumssamlinger
- 32. FØR: Blev anvendt bl.a. til skadedyrsbekæmpelse i herbarier 32 Kviksølvklorid, HgCl2 SKADEVIRKNING Kontakt- og åndedrætsgift • Meget giftigt, især i form af methyl-kviksølv, • skader arveanlæggene og er kræftfremkaldende, • nedbrydes ikke. • Ophobes, især i form af methyl-kviksølv, i meget høj grad af levende organismer, særlig i hav- og ferskvand dvs. i fødekæderne. I DAG: Kviksølv og kviksølvforbindelser må som udgangspunkt ikke anvendes i Danmark.
- 33. FØR: anvendtes sammen som salte af arsen Pb3(AsO4)2 til insektbekæmpelse i museer 33 Bly, Pb SKADEVIRKNING Kontaktgift • Bly er i sig selv kun lidt giftigt over for dyr og planter; i arsen-forbindelser meget giftigt! • skader selv i små koncentrationer bl.a. centralnervesystemet hos fx mennesker • nedbrydes ikke og ophobes almindeligvis ikke af planter og dyr, men kan opsamles i bl.a. knoglevæv hos pattedyr Anvendes til bekæmpelse af insektskadedyr i kaffe- og bananplantager.
- 34. FØR: anvendt bl.a. som blyarsenat Pb3(AsO4)2 til insektbekæmpelse i naturhistoriske præparater 34 Arsen, As SKADEVIRKNING Kontaktgift • giftigt, virker kræftfremkaldende • nedbrydes ikke og ophobes ikke eller kun i ringe grad af levende organismer Arsenik er en betegnelse for giftstoffet arsenoxid, As₂O₃, arsentrioxid
- 35. Gruppe Midler Metalsalte kviksølv, bly, arsenik Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy- chlor, dieldrin, aldrin, permethrin Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin dichlorvos 35 Biocider anvendt i museumssamlinger
- 36. Udvindes af krysantemum-arters kronblade 36 Pyrethrum Chrysanthemum cinerariifolium SKADEVIRKNING Åndedrætsgift Højt damptryk, kort nedbrydningstid. Kontaktgift (knock-down effekt) ANVENDELSE • Pudder • Sprøjtemiddel • Iblandet chlor-holdige biocider https://www.pinterest.com/thebattybird/my-garden/
- 37. Gruppe Midler Metalsalte kviksølv, bly, arsenik Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy- chlor, dieldrin, aldrin, permethrin Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin dichlorvos 37 Biocider anvendt i museumssamlinger
- 38. 38 DDT SKADEVIRKNING Kontaktgift Lavt damptryk, meget lang nedbrydningstid. ANVENDELSE • Pudder • Rygemiddel • Sprøjtemiddel i organisk opløsningsmiddel • Aerosol mm. http://www.mindfully.org/Pesticide/DDT- Household-Pests-USDA-Mar47.htm
- 39. 39 Lindan SKADEVIRKNING Kontaktgift, æde- og åndedrætsgift. Lavt damptryk, lang nedbrydningstid. ANVENDELSE • Pudder • Rygemiddel • Sprøjtemiddel i organisk opløsningsmiddel • Indlejret i papir (Nexa Mølhænger) http://www.sailhome.org/Concerns/BodyB urden/Sources3/Fipronil.html
- 40. 40 Methoxychlor SKADEVIRKNING Kontaktgift • Lavt damptryk, lang nedbrydningstid. ANVENDELSE • Sprøjtemiddel i organisk opløsningsmiddel • Spray http://www.adspast.com/store/customer/pr oduct.php?productid=41968
- 41. 41 Aldrin Dieldrin SKADEVIRKNING Kontaktgift • Lavt damptryk, lang nedbrydningstid. ANVENDELSE • Påstrygningslak • Sprøjtemiddel
- 42. 42 Permethrin SKADEVIRKNING Kontaktgift • Forholdsvis højt damptryk og kort nedbrydningstid. ANVENDELSE • Pudder • Sprøjtemiddel i vand og org. opløsningsmiddel • Spray Gori 22 indeholder bl.a. permethrin http://shopcrownhouse.com/nix-permethrin-lice- treatment-with-comb-2-fl-oz-1.html
- 43. Gruppe Midler Metalsalte kviksølv, bly, arsenik Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy- chlor, dieldrin, aldrin, permethrin Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin dichlorvos 43 Biocider anvendt i museumssamlinger
- 44. 44 Paradichlorbenzen SKADEVIRKNING Åndedrætsgift • Højt damptryk, kort nedbrydningstid. ANVENDELSE • Mølkugler eller tabletter • Udkrystalliserer på genstande http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Par adichlorobenzene4.jpg
- 45. 45 Naftalin SKADEVIRKNING Åndedrætsgift • Højt damptryk, kort nedbrydningstid. ANVENDELSE • Mølkugler, tabletter og løs vægt • Rygemiddel • Udkrystalliserer på genstande http://marmara.all.biz/naftalin-100gr- g236837#.VUEwBE0cSnA
- 46. 46 Dichlorvos SKADEVIRKNING Åndedrætsgift hæmmer acetylcholinesterase • Højt damptryk, kort nedbrydningstid. ANVENDELSE • Indlejret i plastikmasse som strimler (Vapona Strip) http://www.hsbuild.com/ product/part/CPS10
- 47. Gruppe Midler Påvist NM Metalsalte kviksølv, bly, arsenik - Naturlige Højt damptryk pyrethrum, nikotin, kamfer m.fl. - Syntetiske Lavt damptryk DDT, lindan, methoxy-chlor, dieldrin, aldrin permethrin ja - Syntetiske Højt damptryk PDB, naftalin Dichlorvos ja - 47 Biocider påvist på Nationalmuseet
- 48. 48 Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography in the Stores of the Danish National Museum’s Ethnographic Collection, Studies in Conservation, 59-64.
- 54. Skadedyr i Prinsens Palæ 2000-2006 • Mange brune pelsklannere især i del, opført 1930’erne. • Tæppebiller i sær på 2. sal i ældste del. • Arnestederne i Eldorado og Børnenes Museum, stueplan • Siden da en fast bestand af brune pelsklannere, møl mm. • IPM-strategi indført: ingen brug af biocider Stormgade Vester Voldgade Ny Vestergade Frederiksholms Kanal
- 55. 1989-90 Møbler og vogne (Nyere Tid) 1989 Tøjhusmuseets tekstilsamling 1991+2014 Gentagen rensning af pelse (Etnografisk Samling) 1999-2000 Arkæologi til Grønlands Nationalmuseum 2005 Grønlandske mumier på Panum 55 Eksempler på renseopgaver
- 58. 58 (prøver udtaget før rensning) Konklusion Støv indhentet fra 3 forskellige materialekasser med diverse genstande fra Grønland er undersøgt for pesticidrester. Der kunne ikke detekteres biocider i prøverne.
- 63. • Brug korrekt arbejdstøj (fx engangsdragt, forklæde, skåneærmer, handsker, maske) • Kassér handsker ved arbejdets ophør • Tag af arbejdstøj af inden spisning/kaffe • Hold god personlig hygiejne – vask hænder og ansigt inden spisning/kaffe 63 I det daglige .. Foto Nationalmuseet
- 66. Konklusioner • Anvend så vidt muligt nitrilhandsker og arbejdstøj ved håndtering af genstande • Rens genstande før magasinering • Husk altid høj hygiejne • Undersøg arbejdsmiljø inden arbejdet igangsættes – brug arbejdsmiljørepræsentant • Budgetter biocid-analyser i overslag • Samarbejd med professionelle sanitører
- 67. Litteratur anvendt til foredraget Glastrup, J. 1987, Insecticide Analysis by Gas Chromatography in the Stores of the Danish National Museum’s Ethnographic Collection, Studies in Conservation, 59-64. Glastrup, J. 2001, The Effectiveness of Compressed Air in Removal of Pesticides From Ethnographic Objects, Collection Forum 2001,19-22. Petersen, K.S. 1996, DDT-sagen på Tøjhusmuseet, Fortid og Nutid, 293-301. Richter, J. & Jørgensen, G. 1995, Biologisk nedbrydning i museer og arkiver. Konservatorskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi. Schmidt, O. 1986, biocider i Nationalmuseets samlinger, Natmusen, 1. årgang, nr. 5, 5-8. Schmidt, O., 2001, Insecticide Contamination at the National Museum of Denmark: A Case Study, Collection Forum 2001, 92-95. Vingelsgaard, V. & Schmidt, A.L., 1986, Removal of Insecticides from Furs and Skins, ICOM Symposium on Ethnographic and Waterlogged Leather, 1986, Netherlands, 51-60. 67
- 68. Tak for jeres opmærksomhed 68
Editor's Notes
- Tak for invitationen til at holde foredrag om (Præsentation af mig selv) Mit foredrag er en gennemgang af forskellige biocider, der har været anvendt i museumssammenhænge siden XX Jeg vil fokusere på lokalisering af biocider i Nationalmuseets genstande og magasiner siden 1983 og også tiden før dette skelsættende år. Jeg vil komme ind på årsagerne bag den øgede opmærksomhed på biocider.
- Hensigten med dagens undervisning Svar på følgende spørgsmål: Hvorfor og hvordan anvendtes/anvendes biocider ? Hvordan virker biocider på mennesker ? Hvordan skal man beskytte sig ? Hvordan findes biocider på præparaterne ? Hvordan fjernes biocider ? Mit foredrag bygger på egen erfaring med fjernelse af giftstoffer fra genstande på Nationalmuseets etnografiske samling. Jeg vil gennemgå hvilke midler, der historisk er blevet brugt i Nationalmuseets samlinger. Jeg vil vise, der forholdsregler, der blev iværksat for at undgå fare for personalet og den metode, museet anvendte til at lokalisere forureningen. Jeg vil også fortælle om hvilken måde, vi har forsøgt at fjerne de sundhedsskadelige stoffer. Inden vi kommer så langt, skal først I erindres om, hvorfor man overhovedet tidligere anvendte biocider
- Biocider betegner kemiske stoffer, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe med mere. Biocider godkendes til anvendelse af Miljøstyrelsen under følgende forudsætninger: Må ikke være skadeligt for de mennesker, der skal bruge det Må ikke være skadeligt for miljøet Skal være effektivt til den konkrete anvendelse. Tidligere brugte man betegnelsen PESTICIDER til kemikalier, der blev anvendt til bekæmpelse af plager (PEST) PESTICIDER omfattede bl.a. INSECTICIDER (bekæmpelse af insekter), FUNGICIDER (bekæmpelse af svampe, mug) HERBICIDETR (ukrudtsbekæmpelse)
- Biocider betegner kemiske stoffer, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe med mere. Biocider godkendes til anvendelse af Miljøstyrelsen under følgende forudsætninger: Må ikke være skadeligt for de mennesker, der skal bruge det Må ikke være skadeligt for miljøet Skal være effektivt til den konkrete anvendelse. Tidligere brugte man betegnelsen PESTICIDER til kemikalier, der blev anvendt til bekæmpelse af plager (PEST) PESTICIDER omfattede bl.a. INSECTICIDER (bekæmpelse af insekter), FUNGICIDER (bekæmpelse af svampe, mug) HERBICIDETR (ukrudtsbekæmpelse)
- Biocider betegner kemiske stoffer, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe med mere. Biocider godkendes til anvendelse af Miljøstyrelsen under følgende forudsætninger: Må ikke være skadeligt for de mennesker, der skal bruge det Må ikke være skadeligt for miljøet Skal være effektivt til den konkrete anvendelse. Tidligere brugte man betegnelsen PESTICIDER til kemikalier, der blev anvendt til bekæmpelse af plager (PEST) PESTICIDER omfattede bl.a. INSECTICIDER (bekæmpelse af insekter), FUNGICIDER (bekæmpelse af svampe, mug) HERBICIDETR (ukrudtsbekæmpelse)
- Biocider betegner kemiske stoffer, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe med mere. Biocider godkendes til anvendelse af Miljøstyrelsen under følgende forudsætninger: Må ikke være skadeligt for de mennesker, der skal bruge det Må ikke være skadeligt for miljøet Skal være effektivt til den konkrete anvendelse. Tidligere brugte man betegnelsen PESTICIDER til kemikalier, der blev anvendt til bekæmpelse af plager (PEST) PESTICIDER omfattede bl.a. INSECTICIDER (bekæmpelse af insekter), FUNGICIDER (bekæmpelse af svampe, mug) HERBICIDETR (ukrudtsbekæmpelse)
- Nationalmuseet har i efterhånden 40 år så vidt muligt undgået at anvende biocider til bekæmpelse af skadedyr i samlingerne. I stedet har vi bekæmpet skadedyrsangreb efter forskriften så giftfri som muligt ved hjælp af IPM. Det vil sige ved monitorering, opsporing, frysning og rengøring, rengøring og atter rengøring. Men indtil museet blev klar over, hvor store mængder af giftstoffer, der var spredt i samlingerne, blev skadedyrsangreb bekæmpet og forebygget med biocider. Helt op til starten af 1980’erne var det almindelig praksis at betjente pudrede samlingerne jævnligt med forskellige giftmidler.
- Flitsprøjte, en. til II.Flit S: (forstøver)sprøjte til insektdræbende middel. (bakterierne) blev endnu færre, naar ogsaa Sengetøjet olieredes. Dette kunde gøres ved Hjælp af Olieforstøvere (i Lighed med Flitsprøjter). Sal.T.1945-46.849. Alt for damerne.28/4 1953.18.sp.2. i sammenligning (billedl.): vore andenrangs recensenter .. er bestandig på jagt som med en flitsprøjte (efter nihilister). Vindrosen.1960.117. Anvendes til flydende midler.
- I 1982 indledtes forhandlinger mellem Grønlands Hjemmestyre og Kulturministeriet om overførsel af grønlandske kulturværdier fra Nationalmuseet i Danmark til Grønland. I perioden 1982-2001 er ialt ca. 35.000 genstande er ført tilbage til Grønland; den største del er arkæologiske genstande, men etnografika udgør en mindre del. Før opsendelsen til Landsmuseet – det nuværende Nationalmuseum i Nuuk – har genstandene været citat ”gennemset og afrenset på Nationalmuseet”
- Det syn, der mødte mig, da jeg startede afrensningen ..
- Et hvidt eller gulligt pulver lå strøet på genstandene
- Støvsugning og trykluftspustning fjerner ikke biociderne fra genstandene; store forskelle på hver genstand. Op mod 40% biocid kan restere - kan afgives ved håndtering: Dirty glove test Niveauet dog betragteligt lavere end før rensning Personale skal gøres opmærksomme på risikoen - skal holde høj hygiejne Fortsatte studier nødvendige Glastrup, J. 2001, The Effectiveness of Compressed Air in Removal of Pesticides From Ethnographic Objects, Collection Forum 2001,19-22.
- Et overblik over anvendte biocider i museumssamlinger
- Et kort overblik over anvendte biocider i museumssamlinger
- Kviksølvforbindelser SKADEVIRKNING Kontakt- og åndedrætsgift Meget giftigt, især i form af methylkviksølv, skader arveanlæggene og er kræftfremkaldende, nedbrydes ikke og ophobes, især i form af methylkviksølv, i meget høj grad af levende organismer, særlig i hav- og ferskvand, ophobes desuden, især i form af methylkviksølv, i fødekæderne, særlig i hav- og ferskvand
- SKADEVIRKNING Kontaktgift Bly er i sig selv kun lidt giftigt over for dyr og planter; i arsen-forbindelser meget giftigt! skader selv i små koncentrationer bl.a. centralnervesystemet hos fx mennesker nedbrydes ikke og ophobes almindeligvis ikke af planter og dyr, men kan opsamles i bl.a. knoglevæv hos pattedyr
- Arsenforbindelser SKADEVIRKNING Kontaktgift giftigt, virker kræftfremkaldende nedbrydes ikke og ophobes ikke eller kun i ringe grad af levende organismer
- Et kort overblik over anvendte biocider i museumssamlinger
- Pyrethrum was a genus of several Old World plants now classified as Chrysanthemum or Tanacetum (e.g., C. coccineum) which are cultivated as ornamentals for their showy flower heads. Pyrethrum continues to be used as a common name for plants formerly included in the genus Pyrethrum. Pyrethrum is also the name of a natural insecticide made from the dried flower heads of Chrysanthemum cinerariifolium and Chrysanthemum coccineum Sprays[edit] Pyrethrum has been used for centuries as an insecticide,[1] and as a lice remedy in the Middle East (Persian powder, also known as "Persian pellitory"). It was sold worldwide under the brand Zacherlin by Austrian industrialist J. Zacherl.[2] It is one of the most commonly used allowed non-synthetic insecticides in certified organic agriculture.[3] The flowers should be dried and then crushed and mixed with water. Pyrethroids are synthetic insecticides based on natural pyrethrum (pyrethrins); one common example is permethrin. A common formulation of pyrethrin is in preparations containing the synthetic chemical piperonyl butoxide: this has the effect of enhancing the toxicity to insects and speeding the effects when compared with pyrethrins used alone. These formulations are known as synergized pyrethrins.
- Et kort overblik over anvendte biocider i museumssamlinger
- DDT (dichlordiphenyltrichlorethan) er et insektbekæmpelsesmiddel. Det er en isomerblanding, dog hovedsagelig pp'-DDT (1,1,1-trichlor-2,2-bis(4-chlorphenyl)ethan, C14H9Cl5). Brugen af DDT i Danmark blev forbudt i 1969. DDT tilhører de klorerede kulbrinter, en gruppe af insekticider som er kendetegnet ved at de kun langsomt nedbrydes i naturen og derved ophobes i fødekæderne. DDT blev første gang fremstillet i 1874, men dets giftvirkning mod insekter blev først opdaget i 1939. På grund af stoffets høje giftighed overfor insekter, men lave akutte giftighed overfor mennesker, vandt DDT hurtigt stor udbredelse i landbruget verden over. Det viste sig i løbet af 1960'erne og 70'erne at anvendelsen af DDT og dets nedbrydningsprodukt DDE (1,1-dichlor-2,2-bis(4-chlorphenyl)ethen, C14H8Cl4) ikke er uproblematisk og har store uønskede sideeffekter. For det første udvikler insektbestande, som udsættes for DDT, hurtigt resistens overfor stoffet. For det andet viste det sig at en del rovfuglearter, især vandrefalken, ophobede høje koncentrationer af DDT. Dette medførte tyndskallede æg med væsentlig nedgang i ungeproduktionen som konsekvens. I det nordøstlige USA uddøde vandrefalken, mens den mange andre steder i verden gik kraftigt tilbage. Rachel Carson påpegede netop dette problem med DDT i hendes bog Silent Spring (da. Det tavse forår) fra 1962.[1] I dag er anvendelsen af DDT forbudt eller stærkt begrænset de fleste steder i verden, men det anvendes dog stadig i mange u-lande, især i forbindelse med bekæmpelse af malariamyg. Begrænsningerne i forbruget af DDT har medført at mange rovfuglebestande nu atter trives. I 2006 begyndte WHO at anbefale brugen af DDT indendørs til bekæmpelse af malaria[2].
- Et organisk klorinsekticid, der er blevet brugt som pediculicid og scabicid. Det har vist sig at forårsage kræft. Lindan, også kendt som gamma-hexachlorocyclohexan, (γ-HCH), gammaxen, Gammallin og fejlagtigt kendt som benzenhexachlorid (BHC), [2] er en organisk klor kemisk variant af hexachlorocyclohexan, der er blevet brugt både som et landbrugsinsekticid og som en farmaceutisk behandling af lus og fnat. [3] [4] Lindan er et neurotoksin, der interfererer med GABA-neurotransmitterfunktionen ved at interagere med GABAA-receptorkloridkanalkomplekset på picrotoxin-bindingsstedet. Hos mennesker påvirker lindan nervesystemet, leveren og nyrerne og kan være kræftfremkaldende. [5] [6] Det er uklart, om lindan er en hormonforstyrrende. [7] [8] [9] Verdenssundhedsorganisationen klassificerer lindan som "moderat farligt", og dets internationale handel er begrænset og reguleret under Rotterdamkonventionen om forudgående informeret samtykke. [10] I 2009 blev produktion og landbrugsbrug af lindan forbudt i henhold til Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer. En specifik undtagelse fra dette forbud gør det muligt at fortsætte med at blive brugt som andenlinie farmaceutisk behandling af lus og fnat. [11] Historie og brug [rediger] Kemikaliet blev oprindeligt syntetiseret i 1825 af Faraday. Det er opkaldt efter den hollandske kemiker Teunis van der Linden (1884–1965), den første til at isolere og beskrive γ-Hexachlorcyclohexan i 1912. Dens pesticide virkning blev først opdaget i 1942, hvorefter lindanproduktion blev foretaget af Imperial Chemical Industries Ltd (ICI) ) og brug startet op i Storbritannien. Det er blevet brugt til at behandle madafgrøder og til skovbrugsprodukter, som frøbehandling, jordbehandling og til behandling af husdyr og kæledyr. Det er også blevet brugt som farmaceutisk behandling af lus og fnat, formuleret som en shampoo eller lotion. [12] [13] [14] Det anslås, at der mellem 1950 og 2000 blev produceret omkring 600.000 tons lindan globalt, og langt de fleste blev brugt i landbruget. Det er fremstillet af flere lande, herunder USA, Kina, Brasilien og flere europæiske lande, men fra og med 2007 er det kun Indien og muligvis Rusland, der stadig producerer det. [12] I november 2006 var brugen af lindan blevet forbudt i 52 lande og begrænset i 33 andre. Sytten lande, inklusive USA og Canada, tillod enten begrænset landbrugs- eller farmaceutisk anvendelse. [12] I 2009 blev der gennemført et internationalt forbud mod anvendelse af lindan i landbruget under Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer. En specifik undtagelse gør det muligt at fortsætte med at bruge den i anden linjebehandling af hovedlus og fnat i yderligere fem år. Produktion af lindan-isomerer α- og β-hexachlorocyclohexan var også forbudt. [15] Selvom USA ikke har ratificeret konventionen, har det ligeledes forbudt anvendelse inden for landbruget, mens det stadig tillader dets anvendelse en anden linjelus og fnatbehandling. [11] [15 Mere om denne kildetekstDer skal angives en kildetekst for at få yderligere oplysninger om oversættelsen Send feedback Sidepaneler
- Anvendelse [rediger] Methoxychlor bruges til at beskytte afgrøder, prydplanter, husdyr og kæledyr mod lopper, myg, kakerlakker og andre insekter. Det var meningen at være en erstatning for DDT, men er siden blevet forbudt på grund af dets akutte toksicitet, bioakkumulering og endokrine forstyrrelsesaktivitet. [2] Mængden af methoxychlor i miljøet ændres sæsonmæssigt på grund af dets anvendelse i landbrug og skovbrug. Det opløses ikke let i vand, så det blandes med en oliebaseret væske og sprøjtes eller bruges som støv. Sprøjtet methoxychlor lægger sig på jorden eller i akvatiske økosystemer, hvor det kan findes i sedimenter. [3] Dets nedbrydning kan tage mange måneder. Methoxychlor indtages og absorberes af levende organismer, og det akkumuleres i fødekæden. Nogle metabolitter kan have uønskede bivirkninger. Forbudt [rediger] Brug af methoxychlor som pesticid blev forbudt i USA i 2003 [4] og i Den Europæiske Union i 2002. [5
- Dieldrin er et organochlorid, der oprindeligt blev produceret i 1948 af J. Hyman & Co, Denver, som et insekticid. Dieldrin er tæt beslægtet med aldrin, som reagerer yderligere og danner dieldrin. Aldrin er ikke giftigt for insekter; det oxideres i insektet til dannelse af dieldrin, som er den aktive forbindelse. Både dieldrin og aldrin er opkaldt efter Diels-Alder-reaktionen, som bruges til at danne aldrin fra en blanding af norbornadien og hexachlorocyclopentadien. Oprindeligt udviklet i 1940'erne som et alternativ til DDT, viste dieldrin sig at være et yderst effektivt insekticid og blev meget udbredt i 1950'erne til begyndelsen af 1970'erne. Endrin er en stereoisomer af dieldrin. Det er imidlertid et ekstremt vedvarende organisk forurenende stof; det går ikke let sammen. Desuden har den en tendens til at biomagnificere, når den passeres langs fødekæden. Langvarig eksponering har vist sig at være giftig for en meget bred vifte af dyr inklusive mennesker, langt større end for de oprindelige insektmål. Af denne grund er det nu forbudt i det meste af verden. Det har været forbundet med sundhedsproblemer som Parkinsons, brystkræft og immun-, reproduktive og nervesystemskader. Det kan også påvirke testikelnedstigningen hos fosteret negativt, hvis en gravid kvinde udsættes for det.
- Permethrin is a common synthetic chemical, widely used as an insecticide, acaricide, and insect repellent. It belongs to the family of synthetic chemicals called pyrethroids and functions as a neurotoxin, affecting neuron membranes by prolonging sodium channel activation. It is not known to rapidly harm most mammals or birds, but is dangerously toxic to fish and to cats: in cats it may induce hyperexcitability, tremors, seizures, and even death.[1] In general, it has a low mammalian toxicity and is poorly absorbed by skin.[2] In medicine, permethrin is a first-line treatment for scabies; a 5% (w/w) cream is marketed by Johnson & Johnson under the name Lyclear. In Nordic countries and North America, it is marketed under trade name Nix, often available over the counter. It is on the World Health Organization's List of Essential Medicines, the most important medications needed in a basic health system.[3]
- Et kort overblik over anvendte biocider i museumssamlinger
- 1,4-Dichlorobenzene (p-DCB or para-dichlorobenzene, sometimes abbreviated as PDB or para) is an organic compound with the formula C6H4Cl2. This colorless solid has a strong odor. In terms of its structure, the molecule consists of two chlorine atoms substituted for hydrogen at opposing sites on a benzene ring. p-DCB is used as a pesticide and a deodorant, most familiarly in mothballs in which it is a replacement for the more traditional naphthalene. p-DCB is also used as a precursor in the production of the polymer poly(p-phenylene sulfide).[3]
- Naphthalene is an organic compound with formula C 10H 8. It is the simplest polycyclic aromatic hydrocarbon, and is a white crystalline solid with a characteristic odor that is detectable at concentrations as low as 0.08 ppm by mass.[10] As an aromatic hydrocarbon, naphthalene's structure consists of a fused pair of benzene rings. It is best known as the main ingredient of traditional mothballs. Contents [hide] 1 History 2 Structure and reactivity 2.1 Substituted derivatives 3 Production 3.1 Other sources and occurrences 3.2 Naphthalene in the interstellar medium 4 Uses 4.1 As a chemical intermediate 4.2 As a solvent for chemical reactions 4.3 Wetting agent and surfactant 4.4 As a fumigant 4.5 Niche applications 5 Health effects 5.1 Regulation 6 See also 7 References 8 External links History[edit] In the early 1820s, two separate reports described a white solid with a pungent odor derived from the distillation of coal tar. In 1821, John Kidd cited these two disclosures and then described many of this substance's properties and the means of its production. He proposed the name naphthaline, as it had been derived from a kind of naphtha (a broad term encompassing any volatile, flammable liquid hydrocarbon mixture, including coal tar).[11] Naphthalene's chemical formula was determined by Michael Faraday in 1826. The structure of two fused benzene rings was proposed by Emil Erlenmeyer in 1866,[12] and confirmed by Carl Gräbe three years later.
- An organophosphorus insecticide that inhibits acetylcholinesterase. Dichlorvos or 2,2-dichlorovinyl dimethyl phosphate (Trade Names: DDVP, Vapona, etc.) is a organophosphate, widely used as an insecticide to control household pests, in public health, and protecting stored product from insects. The compound has been commercially available since 1961 and has become controversial because of its prevalence in urban waterways and the fact that its toxicity extends well beyond insects.[1] Contents [hide] 1 Use 2 Mechanism of action 3 Regulation 4 Safety 5 References 6 External links Use[edit] It is effective against mushroom flies, aphids, spider mites, caterpillars, thrips, and whiteflies in greenhouse, outdoor fruit, and vegetable crops. It is also used in the milling and grain handling industries and to treat a variety of parasitic worm infections in dogs, livestock, and humans. It is fed to livestock to control bot fly larvae in the manure. It acts against insects as both a contact and a stomach poison. It is available as an aerosol and soluble concentrate. It is also used in pet collars and "no-pest strips" in the form of a pesticide-impregnated plastic; this material has been available to households since 1964 and has been the source of some concern, partly due to its misuse.[2]
- Hvilke biocider er så påvist på NM?
- biociderne blev identificeret ved gaschromatografisk analyse på Bevaringsafdelingens laboratorium og hos analysefirmaer.
- Før vi kommer så langt, skal I erindres om, hvorfor man overhovedet anvender biocider i museumssammenhænge. Tidspunktet er 1999 og stedet er Eldorado-udstillingen, der åbnede i 1998 i Prinsens Palæ. Genstanden er et lamafoster af skind og ben – en lille bunke cocablade - og en masse smulder ..
- Og larver ..
- Larverne blev på Statens Skadedyrlaboratorium bestemt til at være af brune pelsklannere, og de havde så at sige ædt hele genstanden, som var i en sådan stand at den måtte kasseres. Udstillingen indeholdt også andre skadedyr såsom møl og tæppebiller. Det blev besluttet at nedtage og lukke udstillingen i 1999. Sidenhen viste det sig, at andre udstillingsarealer i PP var angrebet af skadedyr. Børnenes Museum, der ligger på samme etage, var angrebet og måtte lukkes i flere omgange for sanering.
- Måske var årsagen til det massive skadedyrsangreb, at der i de nævnte arealer ikke var brugt biocider? Svaret er nej!
- 1989-90 DNTs møbler og vogne Tøjhusmuseets tekstilsamling 1991+2014 Gentagen rensning af pelse fra ES 1999-2000 ES arkæologi til Grønland 2005 Panums mumier fra Grønland