19. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Udfordringen af tiden
Charles Lyell, Geologiens principper,
1830
20. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Udfordringen af tiden
Charles Lyell, Geologiens principper,
1830
Charles Darwin, Arternes
oprindelse, 1859
23. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Udfordringen af metoden
Jean Astruc, Formodningen om de
skriftlige kilder, som det synes at
Moses må have betjent sig at for at
affatte 1. Mosebog, 1753
24. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Udfordringen af metoden
Jean Astruc, Formodningen om de
skriftlige kilder, som det synes at
Moses må have betjent sig at for at
affatte 1. Mosebog, 1753
25. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Udfordringen af metoden
Jean Astruc, Formodningen om de
skriftlige kilder, som det synes at
Moses må have betjent sig at for at
affatte 1. Mosebog, 1753
Julius Wellhausen, Israels Historie,
1878
26. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Skabelsesberetningen som
myte
RESULTATET AF DEN HISTORISKE UDVIKLING
27. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Verdensbilledets udvikling
FRA MIDDELALDER TIL MODERNE
36. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program fredag
På tur i det grønne
1. Die Schöpfung, Haydn
37. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program fredag
På tur i det grønne
1. Die Schöpfung, Haydn
2. Løgstrups religionsfilosofi
38. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program fredag
På tur i det grønne
1. Die Schöpfung, Haydn
2. Løgstrups religionsfilosofi
3. Skabelsesberetninger
39. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program fredag
På tur i det grønne
1. Die Schöpfung, Haydn
2. Løgstrups religionsfilosofi
3. Skabelsesberetninger
4. Samtalecafé
42. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program lørdag
Foredrag: Hans Henrik Hjermitslev
Rundbordssnak
43. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program lørdag
Foredrag: Hans Henrik Hjermitslev
Rundbordssnak
Workshops
44. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program lørdag
Foredrag: Hans Henrik Hjermitslev
Rundbordssnak
Workshops
1. Asger Jorn på museum
45. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program lørdag
Foredrag: Hans Henrik Hjermitslev
Rundbordssnak
Workshops
1. Asger Jorn på museum
2. Etisk råd
46. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program lørdag
Foredrag: Hans Henrik Hjermitslev
Rundbordssnak
Workshops
1. Asger Jorn på museum
2. Etisk råd
3. Klimaet - verdens største problem?
47. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program lørdag
Foredrag: Hans Henrik Hjermitslev
Rundbordssnak
Workshops
1. Asger Jorn på museum
2. Etisk råd
3. Klimaet - verdens største problem?
4. Skabelsens menneskesyn
48. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program lørdag
Foredrag: Hans Henrik Hjermitslev
Rundbordssnak
Workshops
1. Asger Jorn på museum
2. Etisk råd
3. Klimaet - verdens største problem?
4. Skabelsens menneskesyn
5. Sans skaberværke
49. DKGS EFTERÅRSSTÆVNE 2009
SKABELSESKUNDSKAB
Program lørdag
Foredrag: Hans Henrik Hjermitslev
Rundbordssnak
Workshops
1. Asger Jorn på museum
2. Etisk råd
3. Klimaet - verdens største problem?
4. Skabelsens menneskesyn
5. Sans skaberværke
6. Animation
1) Stadig epi-cirkler og fiksstjerner
2) Hovedargument: simpelthed i skaberværket
1)
2) Kepler foreslog at det fungerede i elliptiske baner
3) Kampen
Hvorfor skulle beboere på 3. planet have bevågenhed? 1822: Den katolske kirke.
1)
2) Kepler foreslog at det fungerede i elliptiske baner
3) Kampen
Hvorfor skulle beboere på 3. planet have bevågenhed? 1822: Den katolske kirke.
1)
2) Kepler foreslog at det fungerede i elliptiske baner
3) Kampen
Hvorfor skulle beboere på 3. planet have bevågenhed? 1822: Den katolske kirke.
1)
2) Kepler foreslog at det fungerede i elliptiske baner
3) Kampen
Hvorfor skulle beboere på 3. planet have bevågenhed? 1822: Den katolske kirke.
1)
2) Kepler foreslog at det fungerede i elliptiske baner
3) Kampen
Hvorfor skulle beboere på 3. planet have bevågenhed? 1822: Den katolske kirke.
1)
2) Kepler foreslog at det fungerede i elliptiske baner
3) Kampen
Hvorfor skulle beboere på 3. planet have bevågenhed? 1822: Den katolske kirke.
1) Geologiens undersøgelse: jordlag og fossilfund: flere naturhistoriske perioder
2) Evolutionsteorien præsenteres:
1) langsom udvikling fra enkelt celle
2) motor: naturlig selektion, bedst egnet overlever
3) Universets alder: 15 mia år
Livsorganismers opståen: 3 mia år
menneskets selvstændiggørelse: 1 mio år
1) Geologiens undersøgelse: jordlag og fossilfund: flere naturhistoriske perioder
2) Evolutionsteorien præsenteres:
1) langsom udvikling fra enkelt celle
2) motor: naturlig selektion, bedst egnet overlever
3) Universets alder: 15 mia år
Livsorganismers opståen: 3 mia år
menneskets selvstændiggørelse: 1 mio år
1) Geologiens undersøgelse: jordlag og fossilfund: flere naturhistoriske perioder
2) Evolutionsteorien præsenteres:
1) langsom udvikling fra enkelt celle
2) motor: naturlig selektion, bedst egnet overlever
3) Universets alder: 15 mia år
Livsorganismers opståen: 3 mia år
menneskets selvstændiggørelse: 1 mio år
1) Geologiens undersøgelse: jordlag og fossilfund: flere naturhistoriske perioder
2) Evolutionsteorien præsenteres:
1) langsom udvikling fra enkelt celle
2) motor: naturlig selektion, bedst egnet overlever
3) Universets alder: 15 mia år
Livsorganismers opståen: 3 mia år
menneskets selvstændiggørelse: 1 mio år
Andre kritikker: eksterne
Den historiske bibelkritik: intern kritik fra teologernes side
Resultat:
1) 1900: Skabelsesberetningen blev forstået som myte
2) Myten skal fortolkes! SAK: “Myten lader det foregå udvortes, der er indvortes”.
Hvor står vi så nu? Hvad er forholdet mellem verdensbillede og teologi nu?