More Related Content More from Yann Meunier (6) 1.
Område: Sundhedsområdet
Afdeling: Praksisafdelingen
Journal nr.: 10/8393
Dato: 30. maj 2011
Udarbejdet af: Christine Lund Momme
Email: Christine.Lund.Momme@regionsyddanmark.dk
Telefon: 76631679
Afrapportering fra studietur til San Francisco og Los
Angeles i perioden 4. til 11. maj 2011
Deltagere:
Fra Regionsrådet
Bo Libergren
Iben Kromann
Frede Skaaning
Ole Finnerup Larsen
Margot Torp
Poul Sækmose
Susanne Linnet
Freddie Madsen
Sonny Berthold
Karsten Uno Petersen
Fra administrationen
Peter Frandsen
Per Busk
Peter Simonsen
Christine Lund Momme
2.
Side 2 af 9
Afrapportering fra studietur til San Francisco og Los
Angeles i perioden 4. til 11. maj 2011
Baggrund og formål med studieturen
I perioden 4. til 11. maj deltog en gruppe regionsrådsmedlemmer sammen med administrative
deltagere i en studietur til San Francisco og Los Angeles. Formålet med studieturen var at opnå
indsigt i, hvordan man i Californien håndterer pleje og behandling af patienter med kronisk sygdom
samt få et indblik i de tiltag, der arbejdes med, i forhold til at forebygge kronisk sygdom blandt
patientpopulationen.
I Californien har flere sundhedsinstitutioner udmærket sig i forhold til forskning, udvikling,
implementering og udførelse af såvel kronikeromsorg som forebyggelse og tidlig opsporing i forhold til
kroniske sygdomme. Derudover er der også i Californien en udbredt tradition for udvikling og
udbredelse af diverse telemedicinske løsninger.
På studieturen var der med baggrund heri indlagt besøg hos såvel Stanford Universitet, et af de
førende universiteter på verdensplan, Cisco, en af verdens førende leverandører af
netværksteknologi, US Preventive Medicine, en forsikringsordning med fokus på online
forebyggelsestiltag for dets medlemmer samt hos Kaiser Permanente, et integreret
sundhedsforsikringssystem i USA med 8,7 millioner medlemmer i ni amerikanske stater, heraf
hovedparten af medlemmerne i Californien. De tre førstnævnte besøg fandt sted i San Francisco og
opland mens besøget hos Kaiser Permanente foregik hos deres administrative afdeling og
sundhedsinstitutioner i Los Angeles.
Torsdag den 5. maj 2011 – Palo Alto
Besøg hos Stanford
Stanford University er et af de førende universiteter på verdensplan indenfor bl.a. arbejdet med
sundhedsområdet. Her har man blandt andet udviklet et unikt koncept for patientuddannelse,
Stanfordmodellen, som benyttes i lande over hele verden, inkluderet Danmark. Konceptet er målrettet
mennesker med kronisk sygdom og tager udgangspunkt i, at egen indsats i forhold til håndtering af
sygdommen er af stor betydning for effekten af behandling og forebyggelse af komplikationer.
Konceptet er velafprøvet og dets effekt er dokumenteret i et randomiseret, kontrolleret studie. I
Danmark udbydes konceptet af Kommiteen for Sundhedsoplysning og anvendes i mange kommuner
under navnet Patientuddannelse – lær at leve med kronisk sygdom.
På Stanford var der tre overordnede emner på dagsordenen, herunder introduktion til The Stanford
Patient Information Program, en paneldebat vedr. samarbejdet mellem primær og sekundær sektor
indenfor sundhedsområdet samt en afsluttende rundtur på dele af Stanford University Campus.
3.
Side 3 af 9
Stanford Patient Information Program
Indledningsvist blev der givet en introduktion til The Stanford Patient Information Program, hvorunder
der også var en introduktion til Stanford Health Library. På Stanford arbejdes der kontinuerligt med
udvikling af nye metoder til at sikre en optimal oplysning af den enkelte patient i forhold til dennes
sygdom. Der er således for patienter på sygehuset en række informationskanaler, der kan benyttes i
forhold til at opnå kendskab til en nydiagnosticeret sygdom, herunder dels valgfrie og dels
obligatoriske informationskilder.
Stanford University har igennem de sidste 22 år udviklet et Health Library til deres patienter. Dette
bibliotek er internetbaseret og består således af en database indeholdende udelukkende
evidensbaseret viden om specifikke sygdomme. Informationerne på dette bibliotek er svarende til den
information, som en læge med specialviden på et givent sygdomsområde, ville delagtiggøre patienten
i. Derudover indeholder databasen også både foredrag og optagelser af konferencer vedr. hvert enkelt
relevant sygdomsområde. Sideløbende indeholder biblioteket også en række relevant
informationsmateriale i trykt form med henblik på uddeling til patienterne, når det efterspørges.
Udover muligheden for at benytte Stanford Health Library skal patienten også i forbindelse med sit
ophold på sygehuset se videooptagelser indeholdende relevante patientuddannelsesprogrammer,
som er udviklet til at klæde patienten på til at varetage den specifikke sygdom. Programmerne kan
patienten se alene eller sammen med pårørende, hvorefter en sygeplejerske vil afholde et møde med
patienten og eventuelle pårørende med henblik på at samle op på de væsentlige informationer og
besvare eventuelle spørgsmål. Denne metode sikrer således, at patienter med den samme lidelse
opnår samme viden, at der kan stilles opfølgende spørgsmål i det omfang, det er nødvendigt, samt at
sygeplejerskernes tid udnyttes bedre.
Paneldebat
Paneldebatten vedr. samarbejdet mellem primær og sekundær sektor blev forestået af henholdsvis
Nancy MoriokaDouglas, klinisk professor i almen medicin, og Kate Lorig, professor emeritus i medicin
samt moderator Yann Meunier, direktør for International Corporate Affairs and Business
Developement.
Debatten indeholdt mange interessante aspekter af samarbejdet og nutidige samt fremtidige
udfordringer i det amerikanske sundhedsvæsen. De udfordringer, som blev nævnt, er udfordringer,
som også Danmark langt hen ad vejen står overfor, herunder en aldrende befolkning, en generel
forværring af helbredstilstanden hos en stor del af befolkningen pga. bl.a. fedme og rygning samt en
stadig stigende del af befolkningen som diagnosticeres med én eller flere kroniske sygdomme. Dette
afføder øget efterspørgsel efter sundhedsydelser og afledt deraf forventede øgede omkostninger på
sundhedsområdet.
På Stanford er fokus med udgangspunkt i ovenstående udfordringer derfor på at skabe effektivitet og
kvalitet i sundhedsydelserne samt at tænke nyt i forhold til, hvordan sundhedsydelserne bliver leveret.
Der er bl.a., som tidligere nævnt, udviklet en model for patientuddannelse i forhold til at lære at leve
med en kronisk sygdom, Stanfordmodellen. Udgangspunktet er, som tidligere skitseret, at egen
indsats og håndtering af en kronisk sygdom er af stor betydning for effekten af behandling og
forebyggelse af komplikationer hos mennesker med kronisk sygdom. Modellen går ud på, at patienter,
som har gennemgået et forløb og lever godt med en kronisk sygdom, underviser andre patienter i at
leve med kroniske sygdomme. Modellen er designet efter principper som effektivitet, lave
5.
Side 5 af 9
Fredag den 6. maj 2011 – San Jose
Besøg hos Cisco
Cisco er en af verdens førende leverandør af netværksteknologi. Med øget centralisering af sygehuse
og udfordringen med adgang til sundhedstjenester i mindre byer og udkantsområder, er der behov for
at tænke teknologi ind i sundhedssektoren. Fokus for dette besøg var derfor at høre om og se
eksempler på, hvordan teknologien kan bruges til at højne effektiviteten og bidrage til, at de
eksisterende menneskelige ressourcer på sundhedsområdet bruges bedst muligt.
Programmet hos Cisco var tilrettelagt således, at der indledningsvist blev givet en introduktion til
virksomheden og de koncepter, der arbejdes med, i forhold til at sikre en elektronisk understøttelse af
sundhedsvæsenet med det for øje at opnå et mere fleksibelt og effektivt sundhedssystem. I Cisco
arbejdes der således med at forbedre den elektroniske kommunikation mellem patienten og
behandlerne samt internt mellem de forskellige behandlere.
Som eksempler på Ciscos arbejde blev blandt andet nævnt videokonferencer, telemedicinske
løsninger til konsultation og diagnosticering, samt et nyudviklet system til at spore både
sundhedspersonale og udstyr over større afstande indenfor f.eks. et sygehus samlede areal.
Derudover blev også tænkning indenfor anvendelse af applikationer til smart phones i stedet for udstyr
som f.eks. KOLkufferter introduceret.
Delegationen fik også lejlighed til at afprøve særligt udviklede videokonferencelokaler til et møde
afholdt med en Ciscomedarbejder bosiddende i Texas. Hovedsædet i Cisco har specialindrettet fire
lokaler til det formål at afholde videokonferencer. Lokalerne er indrettet således, at de personer, der
deltager i videokonferencerne får et indtryk af at sidde lige overfor de personer, som konferencen
afholdes med. Deltagelsen i denne videokonference gav deltagerne et fint indtryk af det potentiale, der
ligger i afholdelse af videokonferencer fremadrettet.
6.
Side 6 af 9
Som en afrunding på dagen var der tilrettelagt en rundtur i Ciscos LifeConnections Health Centre.
Dette sundhedscenter kan Ciscos ansatte og deres familier via deres medarbejderforsikringsordning
benytte sig af. På centret fik deltagerne en demonstration af både telemedicinske løsninger som
videokonferencer mellem patient og læge samt af det tidligere nævnte elektroniske sporingssystem.
Lørdag den 7. maj 2011 – Stanford Court Hotel, San Francisco
Præsentation af US Preventive Medicine
US Preventive Medicine er en sundhedsinformations og teknologivirksomhed, som har særligt fokus
på forebyggelse. US Preventive Medicine har udviklet en online applikation, The Prevention Plan, som
enten virksomheder eller private kan købe adgang til at anvende. Applikationen sælges således dels
som en del af en forsikringsordning, som virksomheder kan indgå kontrakt med med henblik på at
sikre deres medarbejdere, og dels som et produkt, private kan købe sig til.
Applikationen fungerer således, at de tilmeldte via en hjemmeside designet til formålet foretager en
selvrapportering af egen helbredstilstand. Dette suppleres med en række helbredsmålinger, herunder
blodtryk, kolesterol og lign. På baggrund af den samlede data genereres der på hjemmesiden en
rapport vedr. den enkeltes aktuelle sundhedstilstand, et samlet antal ”sundhedspoint” samt råd og
vejledning til, hvordan helbredstilstanden og dermed sundhedspointene kan forbedres. Medlemmerne
kan via forskellige incitamentstrukturer anspores til at forbedre eget antal sundhedspoint, og
applikationen indeholder i den forbindelse en lang række initiativer til at forbedre pointscoren.
På mødet blev blandt andet introduceret incitamenter tilrettelagt af de virksomheder, som udbyder
ordningen til deres medarbejdere. Et eksempel var en virksomhed, som udloddede præmier til den
eller de medarbejdere, som nåede op på det højeste antal sundhedspoint blandt virksomhedens
ansatte, mens en anden virksomhed havde meddelt sine medarbejdere, at en manglende forbedring
af sundhedspoint kunne medføre eksklusion fra forsikringsordningen.
Tanken bag ordningen er, at der er et markant behov for øget fokus på forebyggelse, idet blot 13 % af
udgifterne på sundhedsområdet i USA bliver anvendt til forebyggende indsatser. Det er
virksomhedens vurdering, at et bedre helbred vil skabe øget produktivitet og effektivitet blandt de
ansatte, hvorfor en forsikringsordning med udgangspunkt i forebyggende og helbredsforbedrende
indsatser vurderes at være fremtiden.
US Preventive Medicine præsenterede endvidere begreberne Absenteeism og Presenteeism i forhold
til medarbejderne på en arbejdsplads. Med absenteeism menes, at medarbejdere er fysisk
fraværende på grund af sygdom, mens der med presenteeism menes, at medarbejderen er fysisk til
stede på arbejdspladsen, men at denne har nedsat præstationsevne pga. sygdom eller dårlig trivsel.
Ud fra US Preventive Medicines betragtning er der mange ressourcer sparet ved at fokusere på at
nedbringe antallet af medarbejdere, der enten er fysisk fraværende eller præsterer dårligere på
arbejdspladsen pga. sygdom.
Søndag den 8. maj 2011 – Transport fra San Francisco til Los Angeles
7.
Side 7 af 9
Mandag den 9. maj 2011 Pasadena
Besøg hos Kaiser Permanentes Southern California Headquarters
Kaiser Permanente er et integrerede sundhedsforsikringssystem i USA med 8,7 mio medlemmer i ni
amerikanske stater, hvoraf langt det største antal medlemmer bor i Californien. International forskning
har vist, at organisationen på et omkostningseffektivt niveau leverer sundhedsydelser af høj kvalitet til
mennesker med kroniske sygdomme. En række organisatoriske principper udpeges som væsentlige
for de gode resultater, herunder f.eks. sammenhængende patientforløb, effektiv lægelig ledelse af
hospitalerne, brug af elektroniske patientjournaler og en proaktiv tilgang til forebyggelse praktiseret af
organisationens praktiserende læger og øvrige sundhedspersonale. Besøget til Kaiser Permanente er
særlig aktuelt i forbindelse med udgivelsen af bogen Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af
Kaiser Permanente? i starten af 2011. (Bogen udkom på Syddansk Universitetsforlag).
Besøget hos Kaiser Permanente bød på en introduktion til det amerikanske sundhedssystem, som det
er nu, samt hvordan det vil være efter indførelsen af Obamaadministrationens sundhedsreform med
ikrafttræden i 2014. Blandt andet blev det fremhævet, at alle virksomheder med over 50 ansatte i 2014
skal tilbyde en sundhedsforsikring til sine ansatte, hvilket ikke er et krav i dag. Derudover blev gruppen
introduceret for Kaiser Permanentes tiltag i forhold til kronikeromsorg samt arbejdet med innovation på
sundhedsområdet.
Regeringen er i dag forpligtet til at betale for forsikringsordninger for indbyggere over 65 år (Medicare)
samt for de dele af befolkningen, som har en særdeles lav indkomst (Medicaid). For denne gruppe
tilkøber den amerikanske regering sig forsikringsordninger hos blandt andre Kaiser Permanente og
andre lignende forsikringsorganisationer. Kaiser Permanente har således som en del af deres
kundesegment både 65+årige samt medlemmer fra lavindkomstgrupper udover størstedelen af
kundegruppen, som på egen hånd eller via virksomhedsordninger tilkøber sig forsikringsordning her.
Kaiser Permanente har i deres tilgang til patienterne stort fokus på både systematiseret
kronikeromsorg og forebyggelse. For alle patientgrupper er indsamling af data om sundhedstilstanden
hos den enkelte patient omdrejningspunktet for at opnå bedre omsorg, og den elektroniske og fælles
patientjournal gør det muligt at analysere og anvende data aktivt i forhold til at forbedre den enkelte
patients sundhedstilstand.
I forbindelse med, at man fra organisationens side har valgt at sætte fokus på forebyggelsesområdet,
er det blevet vedtaget, at der skal foretages specifikke screeninger indenfor udvalgte områder og i
specifikke patientgrupper. Blandt andet indgår mammografiscanninger, dexascanninger og
scanninger for mave/tarmkræft for specifikt indkredsede risikogrupper, som en del af
forebyggelsesindsatsen, ligesom patienter ved enhver given lejlighed bliver adspurgt om rygevaner og
eventuel interesse i et rygestop. Som noget nyt er det blevet indført, at patienten, uanset typen af
kontakt med sundhedsvæsenet, også skal screenes for at indfange de patienter, som har et
alkoholmisbrug.
Kaiser Permanente driver både sundhedshuse og sygehuse. I sundhedshusene er de ansatte læger
hos Kaiser Permanente fastlønnede, men den samlede lønsum, som det er muligt at opnå, er baseret
på incitamenter til at yde en ekstra indsats f.eks. i forhold til kronikeromsorg og forebyggelse.
Derudover er den enkelte læges kvalitetsdata fuldt ud tilgængelige for de øvrige læger i systemet,
således at man kan sammenligne sig med sine kolleger. I Kaiser Permanente træffes der fra den
lægelige ledelses side beslutninger om, hvad der skal være et nyt indsatsområde, og ud fra dette kan
8.
Side 8 af 9
lægerne sammenligne deres opfølgninger på og resultater af at yde en ekstra indsats i forhold til et
specifikt område. Det er erfaringen, at dette har en positiv effekt på lægernes indsats.
Lægerne ansat i Kaiser Permanentes sundhedshuse er organiseret i klynger af et antal læger og
hjælpepersonale. Hjælpepersonale består typisk af medical assistants, managers,
kronikermedarbejdere samt sygeplejersker, hvilket gør det muligt for de praktiserende læger at
uddelegere dele af patientarbejdet. Hver enkel patient bliver på baggrund af indsamlede oplysninger
om dennes helbredstilstand risikostratificeret og patienterne fordeles blandt de praktiserende læger i
Kaiser Permanente efter denne risikoprofil. En læge vil således have færre patienter, hvis de
patienter, som er tilmeldt denne, har en højere risikoprofil end gennemsnittet.
Forud for en konsultation analyserer praksismanageren de data, som den elektroniske patientjournal
indeholder vedr. den givne patient med henblik på at tilrettelægge patientens besøg i klinikken,
således at alle forventelige undersøgelser og prøver kan blive udført på en gang. Udebliver patienten i
forbindelse med et helbredstjek, eller forsømmer patienten at få bestilt tid til f.eks. en forebyggende
scanning, vil den elektroniske patientjournal vise dette, hvorefter praksis tager kontakt til patienten
enten pr. telefon eller email med henblik på at få planlagt den pågældende konsultation. Der er
således stort fokus på at sikre, at patienten får de planlagte forebyggelsestilbud samt at de, når de
finder sted, foregår særdeles effektivt og planlagt.
Sammenlignet med danske tal for hospitalsindlæggelser har Kaiser Permanente markant færre
liggedage end det er tilfældet for de danske sygehuse.
KP DK
Diabetes 421 1058
COPD 609 2380
High blood pressures 68 742
Chest/heart pain 123 1495
Hvad dette skyldes er uvist, men årsagen kan være, at organisationen har et markant fokus på
forebyggelsessiden samt at Kaiser Permanentes population er anderledes sammensat end det er
tilfældet for den danske population. Tallene vil blive nærmere analyseret.
9.
Side 9 af 9
Tirsdag den 10. maj 2011 – Pasadena og Los Angeles
Kaiser Permanente – rundtur i organisationens sundhedsfaciliteter
Dagens første besøg var hos Pasadena Medical offices. Denne bygning indeholder en række
lægekonsultationer med tilhørende sundhedspersonale og der blev givet en introduktion til, hvordan
disse arbejder. Lægerne arbejder her i grupper, moduler, med en række andet relevant
sundhedspersonale og kan således både samarbejde og konkurrere om at forbedre præstationen alle
områder. Der er et minimumskrav til, hvor mange patienter hver enkel læge tilser i løbet af en dag, 10
om formiddagen og 11 om eftermiddagen, men ellers tilrettelægges arbejdsdagen af hvert enkelt
modul af sundhedspersonale.
Efter denne introduktion blev der aflagt et besøg hos Los Angeles Medical Centre, hvor der dels blev
givet en introduktion til arbejdstilrettelæggelsen og dels oplysninger om krav om de
ventetidsstandarder, der opereres efter i Kaiser Permanente, herunder maksimalt seks ugers ventetid
på elektive operationer og maksimalt seks dages ventetid på akutte operationer. Derudover blev
gruppen præsenteret for en omfangsrig fællesakutmodtagelse, hvor der, ligesom i Danmark, bliver
foretaget en diagnostisk triage af de tilskadekomne i forhold til afklaring af den enkelte patients videre
behandlingsforløb.
Derefter var der en rundvisning på Kaiser Permanentes sygehus i Los Angeles, hvor der bl.a. var
fremvisning af en effektiviseret operationsgang samt af anvendelsen af laseroperationer indenfor
kardiologiområdet.
Perspektivering
Studieturen har indeholdt en række spændende og inspirerende elementer, som kan ligge til grund for
overvejelser om fremtidig tilrettelæggelse af sundhedsydelser, planlægning af arbejdet i
sundhedssektoren, anvendelse af telemedicin samt fokus på forebyggelsesindsatsen.
Erfaringerne fra studieturen har allerede på nuværende tidspunkt affødt en beslutning i Praksis og
kommuneudvalget om, at der også fremadrettet skal arbejdes med en yderligere udbredelse af
telemedicinske løsninger i Region Syddanmark. De telemedicinske løsninger tænkes således ind i
både arbejdet på sygehusene, i kommunerne og i forhold til det tværsektorielle samarbejde mellem
almen praksis, sygehus og kommune. Af eksempler kan nævnes videokonferencer i forhold til
samarbejdet og koordineringen af det enkelte patientforløb, udveksling af billeder indenfor f.eks.
dermatologi og øjenområdet, hjemmemonitorering i form af såvel selvstyret og selvtestende AK
behandling som monitorering af patienter i eget hjem via telefon samt telemedicinsk overvågning og
supervision af patienter.
Derudover arbejdes der pt. med at tilrettelægge et forebyggelsesprojekt i almen praksis, som dels
tager udgangspunkt i de gode erfaringer, der har været at hente på omtalte studietur til Californien og
dels tager udgangspunkt i et dansk forebyggelsesprojekt, Sundhedsprojekt Ebeltoft, der fandt sted i
perioden 1991 – 2005 og som havde til formål at undersøge de helbredsmæssige effekter af at tilbyde
befolkningen tilknyttet en lægepraksis i Ebeltoft, ca. 2.000 patienter, generelle helbredsundersøgelser
og helbredssamtaler med ved egen læge.
Udover disse konkrete initiativer er det oplevelsen, at studieturen har givet inspiration til det fremtidige
arbejde med tilrettelæggelsen og udførelsen af sundhedsydelser i Region Syddanmark.
