JaegereUdenGraenser2

JÆGERE UDEN GRÆNSER2 JÆGERE UDEN GRÆNSER 3
Danmarks Jægerforbund ønsker at gøre en for-
skel!
Det er årsagen til, at vi arbejder internationalt.
Vi har for længst erkendt, at naturen ikke kender
nogen grænser. Skal der forvaltes fornuftigt, må
det ske på tværs af landegrænser. Og vi tror på,
at jægerne i Danmark og Norden arbejder ud fra
nogle holdninger og principper, som kan være
til inspiration i Europa og andre dele af verden.
Det gælder ikke mindst vores tradition for sam-
forvaltning mellem myndigheder, organisatio-
ner og lokale brugere. Den er der stor interesse
for i udlandet. Vi er også langt fremme, når det
gælder åbenhed over for pressen og andre grup-
per i samfundet.
Når det gælder den 3. verden, vil vi gerne tage
et medansvar for, at naturens ressourcer forvaltes
bæredygtigt – og til gavn for de lokale brugere.
Vi ønsker at demonstrere, at jagt og jægere kan
indgå som en del af løsningen på de velkendte
problemer med forarmelse af naturen.
For den enkelte jæger kan det måske være
svært at overskue nytten af arbejdet uden for
landets grænser. Derfor har vi udviklet en lille
model, som vi kalder jagttræet, og som kan ses
på modstående side.
Frugterne symboliserer jagtens glæder, som vi så
gerne plukker af, hvad enten vi nu foretrækker
bukkepürsch, høje haner eller havjagt. Frugterne
er nemme at få øje på, og ofte er det dem, man
fokuserer på.
Stammen symboliserer jagtretten. Den er helt af-
gørende. Jægerforbundet ser det derfor som en
primær opgave at sikre jagtretten.
Jorden er grobunden for træet. Uden den ingen
stamme og ingen frugter. Altså ingen jagtret og
dermed ingen jagtlige frugter at plukke. Dan-
marks Jægerforbund, Nordisk Jægersamvirke,
FACE og CIC er jorden. De er jægernes organi-
Jægere uden grænser
sationer, der er med til at sikre, at jagtretten ikke
tages fra os.
Regn og næring er en nødvendighed for, at træet
er levedygtigt. I jagtens verden er det jægernes
indsats og image, der gøder jorden for vores ak-
tiviteter. Det er ikke mindst her, det internatio-
nale arbejde er af vital betydning.
Høster som man sår
Enhver haveejer eller landmand kender det ar-
bejde, der ligger forud for høstperioden. Han
eller hun ved, at afgrøderne ikke kommer af sig
selv. Det er helt naturligt, at jorden skal forbere-
des og afgrøderne sås og passes.
Præcis det samme gælder, hvis vi som jægere
i vores høstsæson vil kunne glæde os over rigeli-
ge og sunde jagtlige frugter.
Det er med andre ord nødvendigt, at Jæger-
forbundet sikrer sig størst mulig indflydelse. Men
det er ikke nogen ligetil sag. F.eks. er EU’s sags-
gange komplicerede, og en lang række instanser
– formelle såvel som uformelle – er involverede.
Det samme gælder i Danmark. Nok er det Folke-
tinget, der vedtager landets love, men ministerier,
styrelser, råd og interesseorganisationer er blot
nogle af de aktører, der sætter deres kraftige fin-
geraftryk på resultaterne.
I den proces er det vigtigt, at man som organi-
sation er repræsenteret de relevante steder. Man
har brug for alliancepartnere – og ikke mindst
et godt image, både blandt forhandlingspart-
nere og i befolkningen. Det sidste er en med-
virkende årsag til, at Jægerforbundet engagerer
sig i udviklingsarbejde sammen med Danida. Vi
vil som nævnt gerne vise, at bæredygtig jagt kan
spille en vigtig rolle i den globale naturforvalt-
ning og er bevidste om den store troværdighed
og goodwill, vores indsats skaber i kredse, hvor
man traditionelt har været skeptiske over for jagt
og jægere.
Alle de toneangivende grønne organisationer
er i dag repræsenteret internationalt. Ingen har
Jægere uden grænser er produceret som et
tillæg til Jægers juni-nummer i 2005 og er
medfinansieret af Danida.
Særtryk kan rekvireres hos Danmarks Jæger-
forbund på Kalø, tlf. 87 91 06 00.
Tekst: Martin Højsgaard m. fl.
Fotos: Bo Jarner m.fl.
Grafisk design: Michael Reinhardt
Redaktion: Martin Højsgaard
råd til at lade være. Man kan sige det kort: En-
gagement giver indflydelse. Her står vi stærkt i
Danmarks Jægerforbund. Dels fordi vi er mange
og har en stærk økonomi, men også fordi vi har
evnerne og viljen, som det forhåbentlig fremgår
af dette hæfte ...
God læselyst!
Kristian Raunkjær
Formand for Danmarks Jægerforbund
og Nordisk Jægersamvirke
FOTO:PETERLASSEN
Stammen = JAGTRET
Jorden/grobunden =
JÆGERNES ORGANISATIONER
Frugterne = JAGT
Regn/næring = IMAGE

Jægernes verden
Gennem de seneste 5-10 år har jægerne
for alvor vundet respekt for deres indsats
i den globale natur- og vildtforvaltning.
Det skyldes ikke mindst, at vi nu har
sammenhæng fra nationalt til globalt
niveau. Her får du et overblik.
Det er næppe for meget sagt, at jægerne har
fået et gennembrud i løbet af de seneste 5-10
år. I hvert fald når det gælder samarbejde på in-
ternationalt plan. Her accepteres vores organisa-
tioner i stigende grad som værdifulde partnere,
der har noget at byde ind med, når det gælder
om at bevare klodens natur og dyreliv. Her følger
– med udgangspunkt i de danske jægere – en
oversigt over den internationale scene.
Nordisk Jægersamvirke (NJS)
Det nordiske samarbejde har over 100 år på ba-
gen. Der blev dog for alvor sat turbo på, da NJS i
2000 fik nye vedtægter med fast sekretariat hos
Danmarks Jægerforbund på Kalø. Alle de store
nordiske jagtorganisationer er med. NJS organ-
iserer ca. 850.000 jægere fra Finland, Sverige,
Norge, Island og Danmark.
Hver især er de nordiske lande for små til at
skaffe sig optimal indflydelse. Sammen står vi
stærkt. Dels fordi vi er mange, veluddannede
og organiserede. Dels fordi jagten i de nordiske
lande nyder stor folkelig opbakning. De to ting
– parret med bl.a. det faktum, at en betragtelig
del af verdens vildtforskning foregår i Norden
– bevirker, at der lyttes til de nordiske jægere i
FACE, CIC og hos myndigheder m.v.
Åbenhed er et nøgleord, som Nordisk
Jægersamvirke forsøger at ”eksportere” til vore
kolleger i FACE og CIC. Det er kendetegnende,
at jægerne i Norden har et godt forhold til myn-
digheder, andre organisationer og til pressen.
Som antydet retter en stor del af den fælles
nordiske indsats sig mod Europa. EU’s indflydelse
på vore forhold er hastigt stigende. For at på-
virke den er det nødvendigt, at NJS engagerer
sig kraftigt i den europæiske jagtorganisation,
FACE’s, arbejde.
FACE
Dervarnæppemangedanskejægere,somsprang
op af lænestolen og skreg ”YES!”, da FACE
formelt blev dannet for over 25 år siden. Godt
nok var Gustav Rønholt fra Dansk Jagtforening
en af initiativtagerne til FACE – og præsident i en
periode – men det stod næppe lysende klart for
det store flertal af nimroder, hvorfor dannelsen
af en fælles europæisk jagtorganisation var nød-
vendig, hvis jagten på sigt skulle overleve.
FACE opstod som en reaktion på tilblivelsen
af EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Direktivet satte
– og sætter den dag i dag – rammerne for store
dele af vores fugleforvaltning og jagt. Det gælder
ikke mindst på vandfuglene, som Danmark huser
i så store mængder med vores 7.000 km kystlinje
og centrale placering på trækruterne. Fugledirek-
tivet er dog langt fra ene om at sætte rammerne.
En lang række andre direktiver og forordninger
m.v. regulerer den europæiske natur- og vildt-
forvaltning.
FACE’s rolle er flersidig. Den vigtigste er dog
at repræsentere ca. 7 millioner jægeres inter-
esser over for EU. Det er en opgave, som det i
praksis ville være
umuligt for de 34
landes medlems-
organisationer
selv at udføre.
Dels fordi FACE i
mange sam-
menhænge
forhandler på alle landes vegne, men også
fordi EU-lovgivningen i dag er så kompliceret
og forgrenet, at ingen medlemmer besidder det
nødvendige overblik.
FACE sørger for en ”early warning”, når
nye initiativer er på vej fra EU og foretager ofte
en analyse og udøver lobbyisme i Bruxelles og
Strasbourg. Det er dog medlemsorganisation-
erne, som sætter kød på skelettet ved at infor-
mere FACE om de konsekvenser, et lovinitiativ
vil få for jægerne i de respektive lande, og som
holder kontakten til de nationale myndigheder
og parlamentsmedlemmer.
FACE’s sekretariat ligger i Bruxelles. Der er 6-
7 ansatte.
CIC
CIC kaldes også Det Internationale Råd for
Jagt og Vildtbevarelse. Rådet er meget fagligt
forankret – blandt andet gennem dets mange
kommissioner, herunder Trækfuglekommis-
sionen, som drives i direkte tilknytning til Dan-
marks Jægerforbund på Kalø.
På mange måder kan man sige, at rådet fun-
gerer som global jagtorganisation. CIC er dog
åben for både regeringer, organisationer og pri-
vate medlemmer. CIC har en særlig styrke i sit
nære forhold til flere af de internationale kon-
ventioner.
I de seneste år har Danmarks Jægerforbund
forsøgt at styrke den danske delegation. Det er
sket ved at søge kredsen af private medlemmer
udbygget. Denne tæller i dag 25 medlemmer,
som løbende inddrages i CIC’s virksomhed.
Trækfuglekommission på nye ruter
CIC’s trækfuglekommission har som nævnt til
huse hos Danmarks Jægerforbund, idet vildt-
forvaltningschef Niels Kanstrup er formand
fortsættes på side 19
praksis ville være
umuligt for de 34
landes medlems-
organisationer
selv at udføre.
Dels fordi FACE i
mange sam-
menhænge
forhandler på alle landes vegne, men også
fordi EU-lovgivningen i dag er så kompliceret
og forgrenet, at ingen medlemmer besidder det

Tanzania mærker sine gæster for livet
med en eksplosion af farver, folklore og
vild natur. I Wami-området er Jægerfor-
bundet partner i et projekt. Tag med på
denne safari…
Navnkundige Stanley (ham med
verdenshistoriens måske mest berøm-
te håndtryk med Dr. Livingstone) blev den første
hvide mand, der beskrev Wami-området. Han
passerede igennem i 1874. Siden er der løbet
meget vand i Wami-floden. Står det til Danmarks
Jægerforbund, skal den internationale interesse
dog igen finde vej til det smukke østafrikanske
område, hvor forbundet driver sit største og æld-
ste ulandsprojekt – Wami-Mbiki projektet.
– Som du kan se, er potentialet stort. Her er
smukt og vildt, og fire af afrikas ”big five” lever
her. Vi har set elefanter i dag, og i går løb en af
de ansatte på en stor hanløve. Bøffel og leop-
ard findes også i Wami. Kun næsehornet man-
gler af de store traditionelle safariarter, fortæller
Thomas Holst Christensen. Han er rådgiver på
Wami-Mbiki projektet, og jeg forsøger at inter-
viewe ham, mens vi på ladet af en firhjulstrukket
Toyota Landcruiser bumper gennem
kratskoven.
Krybskytter raserede
Vi befinder os mod nord i det 2.500
kvadratkilometer store kerneområde,
der er tomt for mennesker, men rigt på
vildt. Og på tsetsefluer. De må djævle
stikker med jævne mellemrum igen-
nem både skjorter og hud i et forsøg på
at sabotere vores samtale. Fluerne har
været her i alle årene, siden deres for-
fædre kastede sig over Stanley og hans
bærere. Den gode be-stand af vildt er
af nyere dato. I mange år var den skudt
helt i bund af krybskytter eller jaget på
flugt i takt med, at afbrændinger berø-
vede dyrene deres levest-
eder. Først efter 1997, da
Jægerforbundet indledte
sit projekt i samarbejde med den lokale
landsbysammenslutning, Wami-Mbiki
Society, blev rovdriften på området sat
i bakgear.
Hjælp til selvhjælp
– Projektet går i store træk ud på, at vi forsøger at
sikre de lokale landsbyers ret til at udnytte områ-
det på en bæredygtig måde. Som det er nu, skal
de stjæle sig til at nedlægge vildt og til at brænde
skov af til de trækul, som næsten alle beboerne
er afhængige af i den daglige madlavning. Ret-
tighederne til både skov og vildt tilhører nemlig
ikke landsbyerne. Men det kommer de til,
når projektet er gennemført. Det kræver
dog, at de lokale her og nu giv- e r
afkald på deres ulovlige udnyttelse,
mens de venter på, at
området genvinder den nødvendige styrke til,
at der kan høstes bæredygtigt af ressourcerne,
fortæller Thomas Holst
Vildtstamme fordoblet
.
Efter otte år er projektet nået så vidt, at de lo-
kale indbyggere faktisk har trappet udnyttelsen
af området betydeligt ned. Afbrændingerne er
næsten stoppet, og tællinger viser, at vildtstam-
merne er gået betydeligt frem. Flere af dem
skønnes fordoblet. Det er også lykkedes at få de
24 landsbyer, der ligger rundt om kerneområdet,
organiseret i en sammenslutning, der officielt er
anerkendt som samarbejdspartner for Jægerfor-
bundet.
I det daglige holder en række game scouts
opsyn med området og lejrbygningerne. Dem
har Jægerforbundet været med til at uddanne
i bl.a. skydning og våbenbehandling. Som et
bevis på deres autoritet har forbundet desuden
forsynet dem med våben, som altid medbringes
på patrulje. Talrige krybskytter er fanget gennem
årene og sendt i fængsel. Også en stor dynge
snarer, som er fundet i området, vidner om, at
indsatsen har båret frugt.
Grænser og brugsret
Målet er, at landsbysammenslutningen skal blive
i stand til at overtage projektet og
køre det videre uden
(større) hjælp
fra Danmark.
E n d n u
m a n -
g l e r
dog
nogle faser. Først og fremmest skal hver
af de 24 landsbyer afklare grænserne
med deres naboer. De skal også opstille
planer og oversigter over deres områders
udnyttelse. Det er forudsætningen for, at
de formelt kan opnå brugsret til det samlede om-
råde, og for at dette kan opnå den nødvendige
status som officielt vildtforvaltningsområde.
Først når det er sket, kan der søges kom-
mercielle samarbejdspartnere. Om landsbysam-
menslutningen til den tid vil satse på hugst af de
værdifulde hårde træsorter, eller om betalende
gæstejægere eller andre typer af økoturisme skal
bidrage til økonomien, vil være op til dem selv.
Skjulte dagsordener
– Vi gør os dog ingen illusioner om, at det bliver
nemt. De ”tekniske” problemer kan vi løse, men
som alle andre, der arbejder med bistand, er vi
oppe mod et sandt morads af bureaukrati, kor-
ruption og skjulte dagsordener, fortæller Thomas
Holst.
Det ser vi mange eksempler på i den uge,
fotografen og denne artikels forfatter følger
med Thomas på jobbet. Vi aflægger besøg på
et utal af offentlige kontorer og drager til møder
i landsbyerne. Overalt mødes vi med god vilje,
masser af smil og god stemning. Desværre kniber
det gevaldigt med at omsætte de gode viljer til
“Wami, I presume”
Tekst: Martin Højsgaard
Foto: Bo Jarner
området genvinder den nødvendige styrke til,
at der kan høstes bæredygtigt af ressourcerne,
fortæller Thomas Holst
nogle faser. Først og fremmest skal hver
af de 24 landsbyer afklare grænserne
med deres naboer. De skal også opstille
planer og oversigter over deres områders
udnyttelse. Det er forudsætningen for, at
bundet partner i et projekt. Tag med på
denne safari…
Navnkundige Stanley (ham med
verdenshistoriens måske mest berøm-
te håndtryk med Dr. Livingstone) blev den første
viewe ham, mens vi på ladet af en firhjulstrukket
Toyota Landcruiser bumper gennem
kratskoven.
Krybskytter raserede
Vi befinder os mod nord i det 2.500
kvadratkilometer store kerneområde,
der er tomt for mennesker, men rigt på
vildt. Og på tsetsefluer. De må djævle
stikker med jævne mellemrum igen-
nem både skjorter og hud i et forsøg på
at sabotere vores samtale. Fluerne har
været her i alle årene, siden deres for-
fædre kastede sig over Stanley og hans
bærere. Den gode be-stand af vildt er
af nyere dato. I mange år var den skudt
helt i bund af krybskytter eller jaget på
flugt i takt med, at afbrændinger berø-
vede dyrene deres levest-
eder. Først efter 1997, da
Jægerforbundet indledte
sit projekt i samarbejde med den lokale
landsbysammenslutning, Wami-Mbiki
Society, blev rovdriften på området sat
i bakgear.
>>>

konkret action og håndgribelige resultater. Et
problem er f.eks., at hæren gør krav på en del
af Wami-Mbiki området. Det sker på trods af, at
to-tre ministre på skift har lovet, at de personligt
ville tage sig af sagen.
Officielt ønsker hæren at benytte området til
øvelser. Spørgsmålet er imidlertid, om det er den
rette forklaring, eller om magtfulde personer øn-
sker del i de bistandsmidler, der tilflyder området.
Eller om nogen hellere selv vil gå på jagt i om-
rådet end at overdrage rettigheder og indtægter
til de lokale beboere. Eller er det tænkeligt, at en
stor privat businessmand har interesser i områ-
det og gode politiske kontakter?
Mulighederne er mange i et land, hvor det
snarere er reglen end undtagelsen, at politik-
ere og embedsmænd udnytter deres poster til
at opnå personlig vinding. Netop derfor er det
vigtigt, at Jægerforbundet støtter de lokale.
Problemet gennemsyrer alle dele af det fattige
land – helt ned til mekanikeren, der borer små
huller i projektbilernes tanke og sælger stjålet
diesel til venner og bekendte. Ting forsvinder,
aftaler er en by i Rusland, og tempoet hos de
lokale er ekstremt lavt.
Solskinsdage
Heldigvis er der også solskinsdage (undskyld ud-
trykket), hvor tingene pludselig lykkes. Det op-
lever vi, da vi en dag er med Thomas på besøg
i to landsbyer, som i over et år har været uenige
om grænsedragningen. Thomas har fået
en højtstående distriktsembedsmand til at
deltage. Han skal hjælpe med at lægge
pres på de lokale.
Da vi når ud i den første
landsby, er godt 100 beboere
trommet sammen på samlingspladsen.
Mødet indledes med masai-dans, hvor de
garderhøje, smukke piger udfører deres
karakteristiske hoppende dans. Derefter
går vi til selve mødet. Det forekommer
forbløffende velorganiseret med indlæg
fra Thomas og andre nøglepersoner. De-
refter kan de lokale stille spørgsmål og
forklare sig. De fortæller, hvad der efter
deres opfattelse er årsag til striden om
grænserne.
Enden bliver, at embedsman-
den skærer igennem. Han for-
langer, at landsbyen udpeger nogle tal-
smænd, hvorefter vi hopper på bilerne og
kører direkte over i den anden landsby.
Her udpeges også repræsentanter, og opgaven
er bunden: Forhandlingen slutter først, når der
er opnået et kompromis.
Mødet foregår under åben himmel, hvor
skoleeleverne har stillet deres bænke op. ”Kom-
munalreformen” synes dog kun at være dagens
næstvigtigste begivenhed. Dømt efter antallet af
tilskuere er der større interesse for fodboldkam-
pen ved siden af. Det lykkes dog at nå en aftale,
netop som himlen åbner for sluserne, og et tord-
nende regnvejr sætter ind. Alle mødedeltagere
springer i ly i skolen, og landsbyen byder på kogt
kød og ris, som de lokale propper i munden med
fingrene som bestik.
Thomas tilfreds
– Jeg er meget glad for dagens aftale. Holder
den, er vi nået et stort skridt videre. Erfar-
ingen siger dog, at der sagtens kan nå at op-
stå komplikationer. En af landsbyerne har tilsyn-
eladende ”tabt” diskussionen. Måske vil de nu
forsøge at få afgørelsen ændret. I så fald er det
ikke sikkert, at det sker ansigt til ansigt. Tanzani-
anere er meget konfliktsky. Ofte manipulerer de
hellere bag kulisserne, fortæller Thomas.
Han ser dog tilfreds ud. Forhåbentlig vil alle
parter, herunder de danske jægere, have grund
til det samme, når projektet om fem-seks år for-
ventes endeligt overdraget til de
l o k a l e . Til den tid skal Wami gerne frem-
stå som et eksempel på, at jagt og jægere globalt
kan spille en værdifuld rolle, når det gælder om
at sikre bæredygtig udnyttelse af vores fælles
arv – naturen. Det er det image, som Danmarks
Jægerforbund satser på.w
Kort om Tanzania
Areal: 943.000 km2
(Danmark 43.032 km2).
Befolkning: anslået 36,6 mio.
(Danmark 5,4 mio.).
Hovedstad: Dodoma
den, er vi nået et stort skridt videre. Erfar-
ingen siger dog, at der sagtens kan nå at op-
stå komplikationer. En af landsbyerne har tilsyn-
eladende ”tabt” diskussionen. Måske vil de nu
forsøge at få afgørelsen ændret. I så fald er det
ikke sikkert, at det sker ansigt til ansigt. Tanzani-
anere er meget konfliktsky. Ofte manipulerer de
hellere bag kulisserne, fortæller Thomas.
Han ser dog tilfreds ud. Forhåbentlig vil alle
parter, herunder de danske jægere, have grund
til det samme, når projektet om fem-seks år for-
ventes endeligt overdraget til de
l o k a l e . Til den tid skal Wami gerne frem-
Tiden står stille
Opholder man sig i det øde og menneske-
tomme Wami-område, hvor mange veje og
stier kun anes, og hvor man ind imellem
må forcere vandløb og stejle skrænter, mis-
ter man tidsfornemmelsen. Sidder man i
campen på flodbredden, kunne dette være
1874. På en tur rundt i området vil man
se arter som vandbuk, kudu, impala,
vortesvin, flodhest, koanti-
lope, duiker og sabel. Samt
altså fire af de fem store, hvis
man er heldig.
Man kan kun håbe, at dette natursceneri kan
bevares intakt – til glæde for kommende genera-
tioner af tanzanianere og de udenlandske gæster,
der vil få lov at nyde privilegiet. Som fotografen
og jeg fik lov til det, godt 120 år efter at Stanley
trampede den første sti.
Samarbejde med Danida
Jægerforbundets Wami-Mbiki projekt finansieres af Danida under den såkaldte civilsam-
fundsstrategi. Den går ud på, at staten gerne vil have private organisationer som Danmarks
Jægerforbund involveret i udviklingsarbejdet. Ideen er, at de ikke-statslige organisationer skal
have et direkte samarbejd e med beslægtede organisationer i udviklingslandet.
Da Danmarks Jægerforbund har ambitioner om at nå op på en årlig projektportefølje på ca.
20-25 mio. kr. i løbet af 2-3 år, valgte Danida i 2003 at foretage en såkaldt kapacitetsanalyse
af forbundet. Den faldt positivt ud, hvilket betyder, at Danida finder Jægerforbundet velegnet
som partner i udviklingsarbejdet.
konkret action og håndgribelige resultater. Et
problem er f.eks., at hæren gør krav på en del
af Wami-Mbiki området. Det sker på trods af, at
to-tre ministre på skift har lovet, at de personligt
om grænsedragningen. Thomas har fået
en højtstående distriktsembedsmand til at
deltage. Han skal hjælpe med at lægge
pres på de lokale.
landsby, er godt 100 beboere
trommet sammen på samlingspladsen.
Mødet indledes med masai-dans, hvor de
garderhøje, smukke piger udfører deres
karakteristiske hoppende dans. Derefter
går vi til selve mødet. Det forekommer
forbløffende velorganiseret med indlæg
fra Thomas og andre nøglepersoner. De-
refter kan de lokale stille spørgsmål og
forklare sig. De fortæller, hvad der efter
deres opfattelse er årsag til striden om
grænserne.
Enden bliver, at embedsman-
den skærer igennem. Han for-
langer, at landsbyen udpeger nogle tal-
smænd, hvorefter vi hopper på bilerne og
kører direkte over i den anden landsby.
Her udpeges også repræsentanter, og opgaven

Fuglelivet og den pragtfulde natur
er det første, turisten bemærker
ved lake Chilwa og Kuti Wildlife
Ranch. Det er svært at tro sine
øjne. De lokale ser dog anderledes
på det. Skønheden er en luksus, de
ikke har råd til at nyde…
– Se, et skydeskjul, siger fotografen og peger ind
på den lille ø, vi sejler forbi.
– Det er nu ikke et skydeskjul, men
en fiskers midler-
tidige bolig, siger
Per, der er rådgiver
på Danmarks Jæger-
forbunds projekter
i Malawi. Per
er samtidig
” g u i d e ”
for foto-
Fra Malawi
Skønheden er luksus
grafen og mig på vores reportagetur til Lake
Chilwa og senere gennem hele Malawi.
Den pudsige ordveksling illustrerer, hvor stor
afstanden er mellem Danmark og Malawi. Hvad
der for en dansk jæger ligner standardstørrelsen
på et skydeskjul, kan for en malawiansk fisker
udgøre en bolig. Eller udtrykt i officielle tal: På
FN’s udviklingsprograms indeks, der har fokus på
befolkning, uddannelse og levealder, er Malawi
nr. 165 ud af 177 lande i verden (2004). Dan-
mark er nummer 17.
I den uge, vi besøger Malawi, ser vi mange
eksempler på den verden, der er til forskel på
vore to lande, når det gælder helbred og vel-
stand. En fjerdedel af Malawis befolkning menes
at være hiv-smittet eller have aids i udbrud. Det
er medvirkende til, at hele 65 % af befolknin-
gen i det afrikanske land lever under fattigdoms-
grænsen og må klare sig for ca. tre kroner om
dagen. Det hører med til billedet, at Malawis
befolkning er tredoblet over mindre end 50
år. Det betyder, at der lægges et enormt
pres på ressourcerne og ikke
mindst på naturen.
Vi oplever til gengæld også et
land, som er utro-
ligt smukt og en masse mennesker, som er glade
for den forskel, Jægerforbundets tre bistand-
sprojekter gør i deres hverdag.
Inden vi sejler ud på Lake Chilwa, der er kern-
en i det ene projekt, besøger vi en lokal fugle-
jæger-klub. Den støttes gennem bistandsprojek-
tet og har bestyrelse, formand, næstformand og
kasserer. Det betyder dog ikke, at jagten – eller
fangsten, som der næsten udelukkende er tale
om – dermed er i faste rammer. Der er ikke tra-
dition for den slags foreninger i Malawi, og der
mangler i høj grad overblik over, hvor mange der
fanger fugle ved søen, og hvilke fugle og mæng-
der der er tale om. Projektet har bl.a. til opgave
at råde bod på dette.
Fuglemassakre
Lake Chilwa og det omgivende vådområde
dækker et areal på ca. 2.400 kvadratkilome-
ter. Søen er omfattet af Ramsar-konventionen,
der har fokus på bevarelse af vådområder med
vandfugle. Søen er hjemsted for ca. 150 arter af
standfugle og 30 arter af trækkende vandfugle.
Befolkningen ved søen lever, ud over landbrug, af
fiskeri og fuglefangst (føde, salg m.v.). Ca. 77.000
mennesker høster af ressourcerne, og deres
fattigdom har resulteret i et enormt
pres på dyreliv og natur. Fiskeriet er i
katastrofal tilbagegang, og nogle af de
sjældne fuglearter er truede
af udryddelse.
Søen tørrer
lejlighedsvist ud, og når det sker, driver også
fiskerne fuglefangst med deres ruser. Ifølge for-
manden for fuglejægerne medfører det, at der
drives en regulær massakre på fuglene. En Dani-
da-undersøgelse har vist, at det et sådant år kan
dreje sig om over en million fugle.
Bæredygtig fangst
Formålet med Jægerforbundets projekt er at sikre
en bæredygtig fangst/jagt for områdets jægere.
Fuglene skal fortsat udgøre en del af deres leve-
brød, men det skal ske på en sådan måde, at
biotoper og bestande bevares. Det er selvsagt i
alles interesse.
I praksis skal projektet arbejde tæt sammen
med 18-20 lokale fuglejægerklubber. De skal
lære at jage bæredygtigt samt at overvåge og
beskytte 26 fuglereservater, som er oprettet eller
under etablering. Der er allerede indført fred-
ningstid i reservaterne. Her er fuglefangst og
ægsamling forbudt i yngletiden. Jægerne kon-
trollerer deres område for lovbrydere hver tredje
dag.
Folk, der bor tæt på fuglereservaterne,
skal tilbydes nye muligheder for indtæg-
ter. Især har projekter med op-
dræt af perlehøns i andre dele af
Malawi været lovende. På den måde
håber man at dæmpe presset på fuglereser-
vaterne.
På sigt er det planen, at erfaring-
erne fra dette og andre projekter
skal bidrage til en national strate-
gi om bæredygtig traditionel
jagt for hele landet – udar-
bejdet af myndighederne
med støtte fra Danmarks
Jægerforbund.
Kød på bordet
Hos jagtklubben får
vi demonstreret,
hvordan fangsten
foregår. Gælder
det småfugle i
rismarkerne væk
fra selve søen,
Tekst: Martin Højsgaard
Foto: Bo Jarner
på den lille ø, vi sejler forbi.
– Det er nu ikke et skydeskjul, men
en fiskers midler-
tidige bolig, siger
Per, der er rådgiver
på Danmarks Jæger-
forbunds projekter
i Malawi. Per
er samtidig
” g u i d e ”
for foto-
er medvirkende til, at hele 65 % af befolknin-
gen i det afrikanske land lever under fattigdoms-
grænsen og må klare sig for ca. tre kroner om
dagen. Det hører med til billedet, at Malawis
befolkning er tredoblet over mindre end 50
år. Det betyder, at der lægges et enormt
pres på ressourcerne og ikke
mindst på naturen.
Vi oplever til gengæld også et
land, som er utro-
Befolkningen ved søen lever, ud over landbrug, af
fiskeri og fuglefangst (føde, salg m.v.). Ca. 77.000
mennesker høster af ressourcerne, og deres
fattigdom har resulteret i et enormt
pres på dyreliv og natur. Fiskeriet er i
katastrofal tilbagegang, og nogle af de
sjældne fuglearter er truede
af udryddelse.
Søen tørrer
Folk, der bor tæt på fuglereservaterne,
skal tilbydes nye muligheder for indtæg-
ter. Især har projekter med op-
dræt af perlehøns i andre dele af
Malawi været lovende. På den måde
håber man at dæmpe presset på fuglereser-håber man at dæmpe presset på fuglereser-
vaterne.
På sigt er det planen, at erfaring-På sigt er det planen, at erfaring-
erne fra dette og andre projektererne fra dette og andre projekter
skal bidrage til en national strate-skal bidrage til en national strate-
gi om bæredygtig traditionelgi om bæredygtig traditionel
jagt for hele landet – udar-jagt for hele landet – udar-
bejdet af myndighedernebejdet af myndighederne
med støtte fra Danmarksmed støtte fra Danmarks
Jægerforbund.Jægerforbund.
Kød på bordetKød på bordet
Hos jagtklubben får
vi demonstreret,
hvordan fangsten
foregår. Gælder
det småfugle i
rismarkerne væk
fra selve søen, >>>

bedrives den bl.a. med limpinde eller små net,
der er monteret i en firkantet ramme. Jægeren
sidder gemt i et sivskjul og hiver i en snor, når
fugle har ladet sig tiltrække af maddingen på
jorden. Nettet klaskes dermed ned over fuglene,
som aflives med en pind.
Til større fugle anvendes snarer, som op-
sættes i sivene langs fuglenes foretrukne ruter.
Den mest bastante anordning udgøres dog af
en lang gummislange, der spændes ud mellem
to pinde som en kæmpe slangebøsse på jorden.
Når fugle tiltrækkes af maddingen, slippes slan-
gen fra et skjul, og fuglene hamres ind imod en
strategisk placeret stolpe. Her er ikke plads til fi-
nere følelser. Det handler om kød på bordet.
Spænding i Fakta?
Jeg spørger de lokale jægere, om de også finder
spænding ved jagten. Jeg kunne lige så godt have
spurgt en dansk husmor, om det er spændende
at købe ind i Fakta. Først forstår de simpelthen
ikke, hvad jeg mener med spørgsmålet. Derefter
ryster de sigende på hovedet og konstaterer: – Vi
fanger fugle for at overleve.
Unfair konkurrence
Der kommer dog enkelte jægere til søen for at
jage for spændingens skyld. Det er typisk
ikke-afrikanere, som stort set er
de eneste, der har skydevåben. Det
koster ca. 10 danske kroner til den lokale
jagtklub at få lov at jage en dag. Udbyttet
kan nemt blive 50 vandfugle på en god dag,
og de lokale er ikke specielt begejstrede.
De synes ikke, at de får tilstrækkeligt ud
af gæsternes indhug i fuglene, og de
føler, at de med deres snarer ikke har
nogen chance for at konkurrere med
gæsternes haglbøsser.
Fuglene er levebrødet
Da Per spørger, om klubben godt vil
tage mod gæstejægere, hvis de får
bedre betaling, siger de først nej.
De er tydeligvis skeptiske overfor,
om de også reelt vil få andel
i kagen. Stemningen vend-
er dog, da Per forklarer, at
man kan arbejde på en model, der sikrer de
lokaleen god indtægt. Gæstejægerne kan
f . e k s . pålægges en fast pris for jagten
samt yderligere et beløb per nedlagt fugl. Dertil
kommer betaling til de lokale for at vise vej til de
gode steder, lån af kanoer osv. Per har kontakt
til en professionel jæger i Malawi, som har vist
interesse for en aftale. De lokale nikker tøvende.
De vil gerne være med, hvis det kan sikre dem et
levebrød. Det er deres eneste interesse.
– Området vil egne sig godt til en form for
kombinationsjagt med få deltagere. Det kan
f.eks. være en far og søn eller to gode venner,
som gerne vil kombinere riffeljagt i skoven med
fuglejagt på denne unikke sø, siger Per og slår ud
med armene. Han startede selv sin karriere som
jæger i selvbygget pram på Roskilde Fjord. Ken-
dere vil vide, at naturen på de kanter er utrolig
smuk. Jeg har selv nydt den, men mindes ikke
at have oplevet en atmosfære så fortættet som
denne aften på Lake Chilwa eller et par dage
tidligere ved et andet vådområde. Nyd Bo Jarn-
ers billeder og døm selv ...
... inden vi springer i land og følger Per Rasmus-
sen til et andet af Jægerforbundets projekter i
Malawi, nemlig NGO Netværksprojektet, som
støtter:
Kuti Community Wildlife Ranch
Kuti var oprindelig en statsejet kvægfarm. I dag
drives det 3.000 ha store område med henhold-
svis vildtopdræt og turisme. For driften står den
malawianske forening af vildtopdrættere og
jægere. Spadserer man en tur rundt på ranchen,
græsser der zebraer mellem bygningerne, en abe
spurter over gårdspladsen, og strudse og giraf-
fer spankulerer omkring i en indhegning. Ingen
af dem smiler til fotografen, skønt de burde, da
han er udsendt af Danmarks Jægerforbund, som
samarbejder med og støtter Kuti-projektet.
Formålet med NGO Netværksprojektet er at
uddanne en række af Malawis nationale ngo’er
(ikkestatslige organisationer) i vildtforvaltning og
give dem et netværk, hvorigennem de kan styrke
deres kapacitet og forhandle med myndighed-
erne. De skal også lære principperne i bæredygtig
udnyttelse af naturen og blive i stand til at give
lærdommen videre på lokalt niveau. På den måde
kan det egentlige mål opfyldes: at forbedre for-
h o l d -
ene for
de lokale
beboere.
– For at
demonstrere,
hvordanlokal-
befolkningen
kan inddrages,
søger projektet at etablere tre pilot-projek-
ter. Det ene er Kuti, fortæller Per Rasmus-
sen.
Som rådgiver er det bl.a. hans opgave at
hjælpe jægernes og vildtproducenternes forening
med at lave målsætninger og realistiske planer.
Og han har en enorm erfaring at trække på.
Faktisk har den 48-årige forstkandidat arbejdet
næsten 20 år med udviklingsbistand, bl.a. på
projekter i Indonesien, Bolivia, Costa Rica, Tan-
zania og nu Malawi, siden han forlod et job i
Danmark som skovrider på Vosnæsgård i Østjyl-
land. Han kan gøre sig forståelig på otte sprog
og har bl.a. været chefrådgiver for Danidas sam-
lede landbrugsprogram i Bolivia.
Liwonde National Park
Liwonde National Park, der dækker et område på 548 km2, er Malawis flagskib, når det
gælder vildtforvaltning og økoturisme. Parken besøges årligt af ca. 3.000 gæster. Den er
midtpunkt for Danmarks Jægerforbunds nyeste projekt i Malawi, der dog er rettet mod de
80.000-100.000 mennesker, som bor i området uden for og op til selve parken.
Der er tale om en beskyttet naturpark, etableret omkring Malawis største flod, men
etableringen er sket uden inddragelse af lokalsamfundene. Der er ekstrem fattigdom blandt
beboerne uden for nationalparken. De dyrker majs, bomuld, ris, tobak, kassava, bananer og
forskellige former for frugt, men udkommet er langt fra nok til at dække behovet for føde.
Fattigdommen har betydet, at dele af lokalbefolkningen har drevet rovdrift på natur og vildt
i nationalparken. Krybskytteri og tyvfiskeri er således alvorlige problemer.
Danmarks Jægerforbund tilskynder til samarbejde mellem staten, folkelige organisationer
(ngo’er) og private firmaer. De fattige landsbyboere skal sikres indtægter på et bæredygtigt
grundlag. Selv om der har været tiltag i retning af, at indtægterne fra turisme i nationalparken
skal fordeles i lokalsamfundene, er der ingen klar lovgivning på området. Og både lokalsam-
fund og organisationer hævder, at de ikke har fået de lovede beløb. Det skal projektet søge at
råde bod på ved at styrke uddannelse, organisering og de praktiske erfaringer på området.
Projektet er startet i 2005.
>>>
h o l d -h o l d -
ene forene for
de lokalede lokale
beboere.beboere.
– For at– For at
demonstrere,demonstrere,
hvordanlokal-hvordanlokal-
befolkningenbefolkningen
kan inddrages,kan inddrages,
søger projektet at etablere tre pilot-projek-
ter. Det ene er Kuti, fortæller Per Rasmus-
sen.
Som rådgiver er det bl.a. hans opgave at
bedrives den bl.a. med limpinde eller små net,
der er monteret i en firkantet ramme. Jægeren
sidder gemt i et sivskjul og hiver i en snor, når
fugle har ladet sig tiltrække af maddingen på
jorden. Nettet klaskes dermed ned over fuglene,
som aflives med en pind.
ryster de sigende på hovedet og konstaterer: – Viryster de sigende på hovedet og konstaterer: – Vi
fanger fugle for at overleve.fanger fugle for at overleve.
Unfair konkurrenceUnfair konkurrence
Der kommer dog enkelte jægere til søen for atDer kommer dog enkelte jægere til søen for at
jage for spændingens skyld. Det er typisk
ikke-afrikanere, som stort set er
de eneste, der har skydevåben. Det
koster ca. 10 danske kroner til den lokalekoster ca. 10 danske kroner til den lokale
jagtklub at få lov at jage en dag. Udbyttetjagtklub at få lov at jage en dag. Udbyttet
kan nemt blive 50 vandfugle på en god dag,kan nemt blive 50 vandfugle på en god dag,
og de lokale er ikke specielt begejstrede.og de lokale er ikke specielt begejstrede.
De synes ikke, at de får tilstrækkeligt udDe synes ikke, at de får tilstrækkeligt ud
af gæsternes indhug i fuglene, og deaf gæsternes indhug i fuglene, og de
føler, at de med deres snarer ikke harføler, at de med deres snarer ikke har
nogen chance for at konkurrere mednogen chance for at konkurrere med
gæsternes haglbøsser.
Fuglene er levebrødet
Da Per spørger, om klubben godt vil
tage mod gæstejægere, hvis de får
bedre betaling, siger de først nej.
De er tydeligvis skeptiske overfor,
om de også reelt vil få andel
i kagen. Stemningen vend-
er dog, da Per forklarer, at
man kan arbejde på en model, der sikrer de
lokaleen god indtægt. Gæstejægerne kan
f . e k s . pålægges en fast pris for jagten
samt yderligere et beløb per nedlagt fugl. Dertil
kommer betaling til de lokale for at vise vej til de
gode steder, lån af kanoer osv. Per har kontakt

Har du:
Mod på Afrika?
Har du mod på et ophold i Afrika? I så fald har Danmarks Jægerforbund måske et tilbud til
dig. Vi vil gerne sikre, at vore projekter får tilknyttet den størst mulige faglige kompetence.
Samtidig vil vi gerne forankre projektarbejdet så godt som muligt i vores organisation. Derfor
giver vi mulighed for, at interesserede kan udstationeres på et projekt fra to-tre måneder og
op til to-tre år. Der er meget stor forskel på de typer, der kan komme i betragtning. På top-
pen af pyramiden bliver der brug for professionelle rådgivere som Thomas Holst Christensen
og Per Rasmussen, der er omtalt i dette hæfte. På næste niveau kan der blive tale om per-
soner, der kan bidrage med faglige kvalifikationer inden for f.eks. regnskab, administration,
våben, biler (mekaniker), vildtforvaltning, eller hvad der nu kan være brug for. En tredje
kategori er studerende, som skriver speciale eller mangler praktikophold, f.eks. på studier
som skovtekniker, biologi, sociologi eller antropologi. Endelig kan der være tale om unge, der
gerne vil ud at opleve verden.
Vilkårene, herunder de økonomiske, vil afhænge helt af personernes kvalifikationer og
projekternes behov. De professionelle rådgivere vil naturligvis få løn m.v. Andre vil måske
få dækket rejse og ophold, mens unge uden erfaring må forvente selv at skulle dække ud-
gifterne.
I praksis vil der være plads til ca. to personer ad gangen på de større projekter. Der er altså
ikke tale om, at Jægerforbundet kan håndtere større udsendelser af folk. Til gengæld vil vi
gerne sikre, at dem, der rejser ud, får lejlighed til at yde en konkret indsats, og at de får en
oplevelse for livet med sig hjem i bagagen.
Er du interesseret, bedes du sende en mail til projekter@jaegerne.dk. Du kan også læse
mere på forbundets hjemmeside www.jaegerforbundet.dk
Kort om Malawi
Areal: 118.480 km2.
(Danmark 43.032 km2).
Befolkning: 11,9 mio.
(Danmark 5,4 mio).
Hovedstad: Lilongwe.
Gang i butikken
Allerede nu er der gang i butikken på Kuti-
ranchen. Cirka 2.000 turister betaler hvert år en
beskeden entre. De kommer for at nyde naturen
og se på dyrene, der findes spredt ud over om-
rådet. Ud over de nævnte arter findes f.eks. gnu,
sabelantilope, impala og nyala.
Opdrættet af vildt er dog den indtægtsgren,
der i første omgang ligger nærmest for. Dyrene
skal byttes væk eller sælges, bl.a. til andre vildt-
farme.
Jægerforbundets primære interesse er dog de
omgivende landsbyer. Hegnet omkring Kuti er
52 km langt, og der bor ca. 10.000 mennesker
i umiddelbar nærhed. De skal gerne integreres
i projektet, og deltage i forvaltningen af Kuti.
En nøgleperson er ranchens daglige leder, Jess
Grünner, der herren-hjælpe-mig tiltaler os på
dansk, da vi ankommer. Han har godt nok boet i
Malawi, siden han var tre måneder gammel, men
hans far er dansk og hans mor fra Svejts, så han
forstår en del østjysk, selv om hans modersmål er
engelsk og det lokale sprog chichewa.
Mikroprojekter
Sproget er Jess’ store fordel, når han taler med
landsbyboerne om de såkaldte mikroprojek-
ter, der er en del af støtten til Kuti. Der er tale
om en række små initiativer, der hver især kan
lette livet for landsbyboerne. Det gælder f.eks.
banandyrkning, opdræt af perlehøns eller de
gravhundestore sukkerrørsrotter. Tanken er,
at de lokale skal lade sig inspirere af Kutis eks-
empel og selv få lyst til at prøve. De har dog
også mulighed for at bruge ranchens område
til indsamling af ris til fejekoste
(med salg for øje), indsamling
af dødt træ til brænde, siv og
græs til tagtækning, spiselige
svampe eller planter til medicin.
Nogle tjener desuden penge på
at samle og stable brænde, som
sælges af Kuti til to-
baksplantagerne , der
er en stor indtægtskilde for Ma-
lawi, eller til militærkaserner i nærheden.
- Jeg gør især meget for at få kontakt med
de unge i landsbyerne. Der findes naturklubber
på mange skoler, hvor de kan lære at passe på
naturen. Alligevel er det en aldersgruppe, som
kan give bøvl, hvis man ikke har kontakt til dem,
fortæller Jess Grünner. ”Krybskytteri” er dog ikke
længere et problem på Kuti. Der er kun fundet
en håndfuld ulovlige snarer.
Jess er heldig som led i Jægerforbundets
støtte til Kuti at have Mr. Sakala fra Malawis
naturfredningsforening til at hjælpe sig. Han er
en uddannet person, som nyder respekt i lands-
byerne, da han ikke tromler sine landsmænd ned
med sin status, men søger at hjælpe dem med
diskret vejledning.
– Tricket er, at vi ikke ønsker at pådutte de
lokale vores mikroprojekter. De skal selv vise
interesse for dem. Ellers ved vi af erfaring, at
bananplanterne får lov at visne uden nogensinde
at komme i jorden, fortæller Jess.
Manglende tillid
Per Rasmussen fortæller, at de lokale ofte er
skeptiske over for bistandsprojekterne. I hvert
fald til en start.
– De har svært ved at tro, at nogen vil hjælpe,
uden at de har en bagtanke om at berige sig selv.
I starten var landsbyerne derfor meget imod, at
der måske en dag skal drives turistjagt på Kuti
mod betaling. Nu forstår de dog, at en kon-
trolleret jagt, som giver gode penge, der kan
deles mellem landsbyen og ranchen, kan være til
fordel for alle. Noget andet er så, at der er delte
meninger omkring jagt i den fonds bestyrelse,
som står bag Kuti, fortæller Per.
Paradokser
Vi taler også med to landsbyledere om deres syn
på projektet. De er ældre mænd, som udtrykker
stor glæde over, at det nu igen er muligt at se dyr
i området. F.eks. er zebraen nu tilbage, efter at
den blev udryddet omkring 1950.
– Vi er glade for, at vores børn skal få lov at
opleve, hvordan dyrelivet var tidligere. Og der
må gerne komme endnu mere vildt. Derfor skal
vi passe på vores område, siger de med overbev-
isning.
Per fortæller os dog diskret, at lederne ofte
glemmer at fortælle hjemme i landsbyen, hvad
der egentlig foregår på Kuti, og hvordan be-
boerne kan hjælpe sig selv ved at bakke projek-
tet op.
Under vores projektbesøg i Malawi hører vi
utallige af den slags paradokser. Der er mange
gode hensigter, som alle erklærer sig enige i. Det
kniber bare at omsætte intentionerne til praksis.
Det gælder helt op på regeringsplan. Det poli-
tiske fundament er i orden i form af lovgivning,
men der mangler mange byggesten. Det gælder
bl.a. penge, retningslinjer for praktisk udførelse
samt erfaring. Det er bl.a. derfor, at Danmarks
Jægerforbund er aktiv i Malawi ...
Gang i butikken
Allerede nu er der gang i butikken på Kuti-
til indsamling af ris til fejekoste
(med salg for øje), indsamling
af dødt træ til brænde, siv og
græs til tagtækning, spiselige
svampe eller planter til medicin.
Nogle tjener desuden penge på
at samle og stable brænde, som
sælges af Kuti til to-
baksplantagerne , der
er en stor indtægtskilde for Ma-
lawi, eller til militærkaserner i nærheden.lawi, eller til militærkaserner i nærheden.
- Jeg gør især meget for at få kontakt med- Jeg gør især meget for at få kontakt med
de unge i landsbyerne. Der findes naturklubberde unge i landsbyerne. Der findes naturklubber
på mange skoler, hvor de kan lære at passe på
naturen. Alligevel er det en aldersgruppe, som
kan give bøvl, hvis man ikke har kontakt til dem,
fortæller Jess Grünner. ”Krybskytteri” er dog ikke
Har du mod på et ophold i Afrika? I så fald har Danmarks Jægerforbund måske et tilbud til

Samarbejde i verdensdele
Mange lande er interesserede i et
projektsamarbejde med Danmarks
Jægerforbund. Her følger eksem-
pler fra Afrika, Asien og Europa.
Tekst: Peter Bejder og Kim Boye Holt
Foto: Wetlands International, J. Korning og M. Højsgaard
Dyreliv og natur er en forudsætning for, at folk i
landdistrikterne kan få mad på bordet.
Sådan lyder et omdrejningspunkt i Danmarks
Jægerforbunds arbejde i Sydøstafrika. Mod-
sat fiskerierhvervet, hvor man overalt i
verden har indført regler for bæredygtig
udnyttelse af ressourcerne, er der i
ulandene langt mellem eksemplerne
på en bæredygtig vildtforvaltning.
Ud over Tanzania og Malawi har
Jægerforbundet et projekt i støbeskeen i Zambia.
Desuden arbejdes der med ideer til et projekt i
Mocambique.
Tidligere fik folk i Zambia dækket deres behov
for protein ved at spise dyr. I dag er det mange
steder ulovligt at gå på jagt på grund af krav om
naturbeskyttelse. For mange er jagt imidlertid
den eneste mulighed for at få mad på bordet.
Det medfører et stort pres på naturen og dyre-
livet både uden for de beskyttede områder og i
naturreservaterne (krybskytteri).
Danmarks Jægerforbund har derfor indledt
et projektsamarbejde i Zambia. Det overordnede
mål er at få statslige myndigheder, ikkestatslige
organisationer og lokalsamfundets jægere til at
arbejde sammen om en bæredygtig udnyttelse
af naturen og at få etableret en lokalt forankret
naturforvaltning. På længere sigt handler det
også om at skabe et solidt grundlag for natur-
3
turisme, hvor jagt eventuelt
kan indgå.
Malaysia
Danmarks Jægerforbund indgik i 2001 en aftale
om projektsamarbejde med Wetlands Interna-
tional. Indholdet er miljøudvikling i udvalgte vå-
dområder i Malaysia. Formålet var – og er – at
udvikle ny viden, nye redskaber, teknikker og
metoder i forhold til bevarelse og forvaltning af
vådområder.
Fokus er især på et område ved navn Kuala
Gula i delstaten Perak. Her befinder sig en af
de bedst bevarede mangroveskove i Malaysia.
Fiskeri har i generationer udgjort livsgrundlag-
et for hovedparten af de lokale beboere
i Kuala Gula. Et øget pres på naturres-
sourcerne har dog skabt bekymring om
fremtiden. Frygten går på, at overfiskeri, nybyg-
geri og landbrug vil skade den økologiske bal-
ance i mangroveområdet.
Lokalt mangler der viden og uddannelse i forhold
til vådområdernes økologi og betydning. Derfor
går indsatsen ud på at få beboerne i forskellige
landsbyer til at samarbejde om en
bæredygtig fremtid.
Vietnam
Vietnam er et af de lande i Sydøstasien, der er
længst fremme i arbejdet med at udvikle regio-
nale og nationale handlingsplaner for natur-
beskyttelse. Siden 1960’erne har myndighed-
erne udpeget en række naturområder,
der kræver særlig bevågenhed. Blandt
andet flere end 40 steder i Truong Son-
bjergene på grænsen til nabolandet Laos.
I 1990’erne blev Truong Son-
bjergene verdensberømte i forbin-
delse med fundet af flere nye dyrearter, blandt
andet saola-oksen. Og den opdagelse fik for-
skere til at fremhæve Truong Son som et unikt
naturområde, der kræver særlig bevågenhed og
beskyttelse.
Hvor de vietnamesiske myndigheder tidligere
fokuserede på at bevare naturen i mere kon-
ventionel forstand, inddrager man nu de lokale
beboere og tager hensyn til deres muligheder
for overlevelse – i et bæredygtigt samspil med
naturen. Med andre ord ses områdets beboere
som vigtige medspillere i fremtidens naturfor-
valtning.
Derfor har Danmarks Jægerforbund nu
indledt et samarbejde med WWF-Vietnam
(Verdensnaturfonden), der er den førende or-
ganisation inden for naturforvaltning i landet.
Organisationen har et nært samarbejde med de
vietnamesiske myndigheder på alle niveauer og
har været aktiv i landet siden 1986. Danmarks
Jægerforbund engagerede sig i Vietnam i 2002.
Slovenien
Sredisce ob Dravi Jagtfamilie fra 1945 er en
slovensk organisati-
on med masser af
verden har indført regler for bæredygtig
udnyttelse af ressourcerne, er der i
ulandene langt mellem eksemplerne
på en bæredygtig vildtforvaltning.
Ud over Tanzania og Malawi har
organisationer og lokalsamfundets jægere til at
arbejde sammen om en bæredygtig udnyttelse
af naturen og at få etableret en lokalt forankret
naturforvaltning. På længere sigt handler det
også om at skabe et solidt grundlag for natur-
turisme, hvor jagt eventueltturisme, hvor jagt eventuelt
kan indgå.
bjergene verdensberømte i forbin-
delse med fundet af flere nye dyrearter, blandt
andet saola-oksen. Og den opdagelse fik for-
skere til at fremhæve Truong Son som et unikt
naturområde, der kræver særlig bevågenhed og
beskyttelse.
Hvor de vietnamesiske myndigheder tidligere
fokuserede på at bevare naturen i mere kon-
ventionel forstand, inddrager man nu de lokale
beboere og tager hensyn til deres muligheder
for overlevelse – i et bæredygtigt samspil med
naturen. Med andre ord ses områdets beboere
som vigtige medspillere i fremtidens naturfor-
valtning.
Derfor har Danmarks Jægerforbund nu
de bedst bevarede mangroveskove i Malaysia.
Fiskeri har i generationer udgjort livsgrundlag-
et for hovedparten af de lokale beboere
i Kuala Gula. Et øget pres på naturres-
sourcerne har dog skabt bekymring om
fremtiden. Frygten går på, at overfiskeri, nybyg-
geri og landbrug vil skade den økologiske bal-
Lokalt mangler der viden og uddannelse i forhold
til vådområdernes økologi og betydning. Derfor
går indsatsen ud på at få beboerne i forskellige
Vietnam er et af de lande i Sydøstasien, der er
længst fremme i arbejdet med at udvikle regio-
nale og nationale handlingsplaner for natur-
beskyttelse. Siden 1960’erne har myndighed-
erne udpeget en række naturområder,
der kræver særlig bevågenhed. Blandt
andet flere end 40 steder i Truong Son-
bjergene på grænsen til nabolandet Laos.
slovensk organisati-
on med masser af >>>

Jægernes verden
fortsat fra side 5
Principper
Som det fremgår, er tiden løbet fra at skelne
mellem nationalt og internationalt arbejde.
Danmarks Jægerforbund arbejder i Danmark, i
Norden, i Europa og i hele verden, men overalt
med det klare formål at sikre vildt og bæredygtig
jagt.
Hjørnestenene er:
• En vildtforvaltning, hvor myndigheder,
organisationer og lokalbefolkning arbejder
sammen (samforvaltning).
• En jagt, der er bæredygtig, såvel biologisk
som samfundsmæssigt.
• Åbenhed om jagt og jægere.
for kommissionen. Selv om der ikke er
formelle bånd mellem kommissionen og
forbundet, er der meget stort interesse-
fællesskab.
Som bekendt er Danmark et typisk
trækfugleland. Vores jagtudbytte over-
stiger langt den hjemlige produktion af
fugle. Vi udnytter typisk bestandene fra
Skandinavien, Baltikum og Vestsibirien.
Samtidig er ”vore” ynglefugle og
deres afkom genstand for jagt mod syd,
ikke mindst i Frankrig. Der er
med andre ord ingen, der kan
kalde trækfuglene for ”deres”. De udgør
en fælles ressource, som vi skal være fælles om
at bevare og bruge fornuftigt. Det er filosofien i
trækfuglekommissionen – og i Danmarks Jæger-
forbund.
Konventioner og organisationer
En række internationale konventioner har stor
indflydelse på naturforvaltningen og dermed
også på jagten. Det skyldes dels de løfter, bl.a.
om beskyttelse af natur og dyreliv, som landene
giver via deres underskrift på aftalerne. Kon-
ventionerne har dog også en skjult påvirkning.
Mange lande, som ikke er med, påvirkes nemlig
alligevel af underskrivernes eksempel.
Som eksempler kan nævnes Ramsar-, Bern-,
Bonn- og Biodiversitetskonventionerne.
Som nævnt er jægerne internationalt organ-
iseret gennem Nordisk Jægersamvirke, FACE og
CIC. Mange andre grønne organisationer er tils-
varende organiseret. Ornitologerne f.eks. igen-
nem BirdLife International, der arbejder globalt.
WWF er kendt som en international organisa-
tion, der har særlig fokus på bevarelse af miljøet
i almindelighed. IUCN er en paraplyorganisation
over mange andre organisationer. F.eks. er både
NJS, FACE og CIC medlem af IUCN, der har en
meget central rolle i omsætning af internationale
strategier for bæredygtig naturudnyttelse.
Danmarks Jægerforbund samarbejder med
alle disse institutioner, både nationalt og inter-
nationalt.
Jægernes verden
Principper
for kommissionen. Selv om der ikke er
formelle bånd mellem kommissionen og
forbundet, er der meget stort interesse-
Som bekendt er Danmark et typisk
trækfugleland. Vores jagtudbytte over-
stiger langt den hjemlige produktion af
fugle. Vi udnytter typisk bestandene fra
Skandinavien, Baltikum og Vestsibirien.
Samtidig er ”vore” ynglefugle og
deres afkom genstand for jagt mod syd,
kalde trækfuglene for ”deres”. De udgør
en fælles ressource, som vi skal være fælles om
erfaring. På grænsen
mellem Slovenien og Kroatien
har den i årevis kæmpet for at be-
vare dyrelivet i det værdifulde na-
turområde ved floden Drava. Det var således
Sredisce ob Dravi Jagtfamilie, der introducerede
sammenhængen mellem beskyttede områder og
bæredygtig udnyttelse i Sredisce.
I 2002 foreslog jagtfamilien, sammen med
en anden lokal organisation, at et område, som
jagtfamilien ejer, skal gøres til natur-
park. Formålet
er at bevare den
erfaring. På grænsen
mellem Slovenien og Kroatien
har den i årevis kæmpet for at be-
vare dyrelivet i det værdifulde na-
oprindelige natur omkring flodsengen
ved Drava-floden. Området er på 1.023
hektar med blandt andet 105 forskellige
fuglearter, hvoraf 51 er truet af udrydd-
else. Danmarks Jægerforbund deltog sam-
men med sin medlemsforening Blåvand
Jagtforening i projektet sammen med Sre-
disce ob Dravi Jagtfamilie. Projektet blev af-
sluttet i 2003.
Tidligere havde Danmarks Jægerforbund
et projektsamarbejde med Sloveniens jægeror-
ganisation om vildtvenligt landbrug. Projektet
blev afsluttet i 2001.
Polen
Før Polens medlemskab af EU, der blev en realitet
i 2004, skulle landets jægere m.fl. bringes up to
date med de regler og love, der findes i EU-regi.
Det førte til et samarbejde mellem Danmarks
Jægerforbund og Polens jagtorganisation om et
projekt. Formålet var at undersøge, hvilke kon-
sekvenser EU-medlemskabet ville få for Polens
vildtforvaltning. Ideen var – ved hjælp af bl.a.
workshops – at forberede polske jægere og deres
organisation på EU-lovgivningen og tilknyttede
direktiver. Projektet blev afsluttet i 2001.
JÆGERE UDEN GRÆNSER18
bæredygtig udnyttelse i Sredisce.
I 2002 foreslog jagtfamilien, sammen med
en anden lokal organisation, at et område, som
jagtfamilien ejer, skal gøres til natur-
park. Formålet
er at bevare dener at bevare den
Jægerforbund og Polens jagtorganisation om et
projekt. Formålet var at undersøge, hvilke kon-
sekvenser EU-medlemskabet ville få for Polens
vildtforvaltning. Ideen var – ved hjælp af bl.a.
workshops – at forberede polske jægere og deres
organisation på EU-lovgivningen og tilknyttedeorganisation på EU-lovgivningen og tilknyttede
direktiver. Projektet blev afsluttet i 2001.
OPLYSNING
om internationalt arbejde
DANMARKS JÆGERFORBUND
Molsvej 34
DK-8410 Kalø
Tlf.: 87 91 06 00
E-mail: international@jaegerne.dk
projekter@jaegerne.dk
www.jaegerforbundet.dk

JaegereUdenGraenser2

Recommended

Recommended

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (12)

JaegereUdenGraenser2