1. 10 internationalt LØRDAG 23. APRIL 2011 POLITIKEN
overblik
Politiken besøger byen
Sidi Bouzid, hvor en ung
mand i december satte
ild til sig selv i protest
mod fattigdom og un-
dertrykkelse og dermed
startede den tunesiske
revolution for værdig-
hed og frihed.
hjemsted for tusindvis af desperate og arbejdsløse unge
Det var her, den arabiske opstand
begyndte: Men hvad ændrede sig?
D
en 17. december sidste år hældte
en ung mand ved navn Moham-
med Bouazizi benzin ud over sig
midt i den fattige, uanseelige by Sidi Bou-
zid i hjertet af Tunesien. Han tændte der-
efter ild til sig selv i protest mod mange
års undertrykkelse, korruption og ned-
værdigelsefradetunesiskemyndigheder.
Selvmordsbrændingen fik Sidi Bouzids
40.000indbyggeretilatrejsesigiprotest
mod den afgåede præ-
sident Ben Alis diktato-
riske og korrupte styre.
Dette oprør bredte sig
ogførtetilTunesiensre-
volution og oprør i hele
den arabiske verden. I Si-
di Bouzid kalder man re-
volutionen for »revolutionen for værdig-
hed og frihed«.
I syv år solgte den 24-årige Mohammed
Bouazizi frugt og grønt i centrum af Sidi
Bouzid. Han var droppet ud af gymnasiet
for at forsørge sin familie. Den unge
mand drømte om én ting, og det var at
skrabe penge nok sammen til at købe en
åben varevogn, som han kunne bruge på
sit arbejde i stedet for at slæbe rundt på
sintrækvogn.Hanfikaldrigsinvarevogn.
17. december sidste år mødte han en
kvindelig betjent ved navn Faida Hamdy.
Hun konfiskerede hans trækvogn og va-
rer, fordi han ikke havde salgstilladelse.
Detvarikkeførstegang,mendetblevden
sidste. Da han nægtede at betale bestik-
kelse,gavhunhamenlussingogspyttede
påham.Efterdenneoffentligeydmygelse
togBouazizienbeslutning.Hankøbte1li-
terbenzinogstilledesighenforandenlo-
kale guvernørs kontor for at få ham i tale.
»Hvis du ikke hører på mig, sætter jeg
ild til mig selv«, lød hans desperate bøn.
Men ingen hørte på ham. Derfor hældte
han benzinen ud over sig, tog sin lighter
frem og tændte.
Kaffe, vandpibe og dagdrømme
Mohammed Bouazizi var ligesom de tu-
sindvis af unge, arbejdsløse og desperate
unge mænd, som Sidi Bouzid er fuld af.
Mange er højtuddannede og taler flere
sprog flydende. Men der er ingen job at få
idenfattigeby.BenAlibrødsigabsolutik-
ke om byens indbyggere, der er kendt for
at være stolte og oprørske. Disse følelser
blevgengældt.Områdetomkringbyener
således igennem årtier blevet forsømt til
fordel for Tunesiens kystområder.
I en by, hvor arbejdsløsheden blandt
unge vurderes til omkring 80 procent, er
der ikke andet at foretage sig end at drik-
ke kaffe, ryge vandpibe og drømme sig
væk.
»Der er ingen job, ingen uddannelses-
institutioner, ikke engang en biograf i by-
en. De unge flytter til andre dele af landet
for at uddanne sig og finde job. De, der
vendertilbagehertilefterendtuddannel-
se, bruger deres tid på cafeerne uden håb
for fremtiden«, siger Feisal Neji på 30 år.
HanboriSidiBouzidogharinviteretpå
kaffe på en af byens cafeer, hvorfra man
kan se den taxiholdeplads, hvor Muham-
med Bouazizi plejede at sælge grøntsager
i skyggen af træerne ved vejen.
»Dervarenmassefrustrationogvredei
Sidi Bouzid, som bare ventede på at blive
antændt. Det, der skete med Bouazizi,
kunne være sket for os alle, for vi var alle i
Bouazizis situation. Derfor blev hans pro-
test dråben, der fik bægeret til at flyde
over«, fortæller Feisal Neji.
Bouazizi døde ikke på stedet. I tre uger
blevhanholdtilivepåhospitalet.Hansli-
delser forårsagede så stort et ramaskrig,
førstiSidiBouzidogsenereirestenaflan-
det, at selveste præsident Ben Ali besøgte
ham på hospitalet 28. december for at
dæmpe vreden.
Sparket ihjel af politiet
Da nyheden om Bouazizis selvmords-
brænding nåede Sidi Bouzids beboere,
begyndte de at samle sig på gaderne. De
var rasende.
»Al elektriciteten blev afbrudt i byen, så
ingen kunne følge med i nyhederne. Den
aften var hele Sidi Bouzid oplyst af stea-
rinlys, og alle var på gaden«, fortæller Fei-
sal Neji, der selv deltog i protesterne.
»Vi begyndte at angribe politistationer
og regeringsbygninger. Politiet svarede
igen med vold. Der var tåregas over hele
byen, og alt var kaos. De to første dage
blevmereend230menneskerarresteret«.
Efter en uges protester lykkedes det po-
litiet gennem vold og arrestationer at
lægge en dæmper på urolighederne. En
gruppeunge,heriblandtFeisalNejisbror,
fortsatte dog protesterne. 22. december
angreb han og et par venner en politista-
tion med stenkast.
»Politiet løb efter ham. Han forsøgte at
slippe væk, men blev fanget i en blindgy-
de og kravlede derfor op i en elmast. Han
fik stød faldt til jorden, og her blev han
sparket ihjel af politiet«, forklarer Feisal
Neji.
Politiet nægtede efterfølgende at lade
nogenseHusseinNejislig.Efterlangefor-
handlinger fik familien udleveret hans
døde krop under betingelse af, at han
blev begravet umiddelbart derefter og ik-
ke tilbragte den sidste nat hos familien,
som traditionen foreskriver. Den officiel-
le forklaring på dødsfaldet var, at han var
brændt ihjel, og at han i øvrigt var en
mentalt forstyrret narkoman.
»Det var løgn det hele«, siger Feisal Neji
og ryster på hovedet.
»Hospitalet nægtede at udlevere ob-
duktionsrapporten. Men jeg så min bror.
Han havde et lille brandsår på hånden.
Hele hans krop fra halsen og ned var lem-
læstet«.
Over 4.000 mennesker deltog i begra-
velsesoptoget. Hele byen var i oprør. Folk
havdefåetnok.»Detvarensortdagforhe-
le Sidi Bouzid, men samtidig et vende-
punkt.Fornuvarderingenvejtilbage.Po-
litiet kunne ikke længere holde os nede
med vold og trusler«, siger Feisal Neji.
Billeder af unge mennesker i Sidi Bou-
zid, der kæmpede imod politiet, begynd-
te at florere på Facebook og YouTube, og
oprøret bredte sig til resten af landet.
Først27.decembernåededettilhovedsta-
den Tunis, hvor omkring 1.000 demon-
strerede i solidaritet med Sidi Bouzid.
Intet og alt har ændret sig
I dag, fire måneder efter at Mohammed
Bouazizi satte ild til sig selv, og tre måne-
der efter at præsident Ben Ali flygtede fra
landet, har én ting ændret sig i Sidi Bou-
zid: Martyrernes Plads midt i Sidi Bouzid,
få meter fra det sted, hvor Bouazizi satte
ild til sig selv, bærer nu den afdøde grønt-
handlers navn.
Hans billede hænger i toppen af et gyl-
dent monument midt på pladsen, og ved
hans side hænger et billede af Feisal Nejis
bror, Hussein Neji.
Sidi Bouzids unge mænd sidder dog
stadigpåbyenscafeeroggadehjørner,for
dereringenjobatfå.Mangeafdemhilser
på fransk og engelsk og fortæller om de-
res uddannelsesophold på universiteter i
USA og Europa. Hassib Omri taler fem
sprog flydende, har en kandidatgrad i tu-
risme og har boet
flere år i Tyskland
og Norge.
»Det er mit land,
min by, mit folk.
Jeg vil blive her for
at være med til at
genopbygge Sidi
Bouzid«, siger han.
En ny grønt-
handler, Haythem
Zurjami, står nu på det sted, hvor Bouazi-
zis vogn plejede at være.
»IngentingerblevetbedreiSidiBouzid.
Revolutionen har ikke åbnet døre for os,
for det er stadig Ben Alis mænd, der sid-
der ved magten«, siger han.
»Dereringenændringer.Deterdesam-
me frustrerede følelser, jeg går rundt
med. Tunesien er stadig delt i to. Nordpå
leverdeetgodt,rigtliv.Herervifattige.Vi
kunne lige så godt leve i et andet land. Vi
vil bare have det samme, som de har
nordpå, og et værdigt liv«, siger gymna-
sieeleven Saghrouni Abdelhafid.
Der er dog en ting, de er tilfredse med i
Sidi Bouzid. De har fået ytringsfrihed. En
drøm er gået i opfyldelse. Intet har foran-
dretsig,ogalligeveleraltforandret,poin-
terer de.
Derfor er revolutionen og de menne-
skelige tab ikke forgæves, lyder det. De er
stolte af deres by og deres martyrer.
»Jeg savner min bror forfærdeligt, men
vimåikkeværekedeafdetpåhansvegne,
for han er martyr, og han bragte værdig-
hedentilbagetilSidiBouzid.Haneretfor-
billede for alle frie sjæle, og hans historie
vilblivefortalttildenæstegenerationer«,
siger Feisal Neji.
Tunis har stjålet revolutionen
Byen Sidi Bouzid, der på så mange områ-
der står i skarp kontrast til Tunesiens vel-
stående kystområder, hvis turkisblå hav,
hvidkalkede huse og nydelige boulevar-
der hvert år tiltrækker næsten to million-
er turister, har nu endelig fået noget at
være stolte af: sin revolution.
Officielt er dagen for den tunesiske re-
volution 14. januar – den dag, præsident
Ben Ali flygtede ud af landet. Men det gi-
ver de ikke meget for i Sidi Bouzid.
»Vi føler, at revolutionen er taget fra os,
ogatTunishartagetalæren.Detervigtigt
foros,atvikanfortællevoresbørnogbør-
nebørn, at det var os, der startede revolu-
tionen, og at vores martyrer ikke har
spildt deres blod forgæves. Derfor har vi
bedt om, at 17. december officielt skal an-
erkendes som revolutionens start«, siger
Feisal Neji.
Revolutionen kostede Feisal Neji hans
bror. Han følte derfor ikke direkte glæde,
da diktatoren Ben Ali flygtede til Saudi-
Arabien. En stor byrde blev dog løftet fra
hans skuldre, forklarer han, og han følte
endybtilfredshedover,atderendeligske-
te noget efter så mange års undertrykkel-
se. For ham er revolutionen dog langtfra
slut.
»Tuneserne er intelligente mennesker.
Vived,atrevolutionenikkekanskeiløbet
af få måneder. Min bror døde, fordi han
krævede frihed, lighed og værdighed. Re-
volutionen vil først være fuldført, når dis-
se ting er opnået«, siger han.
rikke.andersen@pol.dk
BOUAZIZIS PLADS. Sidi Bouzid er
stadig en forsømt by, men Martyrernes
Plads er nu døbt om til minde om den
unge grønthandler, der startede en hel
regions oprør. Foto: Francesca Oggiano
sagen om bouazizi
ANKLAGE DROPPET
17. december 2010 satte Mohammed
Bouazizi ild til sig selv efter at være ble-
vet ydmyget af den kvindelige betjent
Faida Hamdy.
Faida Hamdy blev efterfølgende arre-
steret efter ordre fra den afgåede præ-
sident Ben Ali.
Forleden blev sagen mod Hamdy fra-
faldet, da Bouazizis familie trak sin kla-
ge mod kvinden tilbage »som en tole-
rant gestus og i bestræbelsen på at he-
le sårene under den tunesiske op-
stand«.
RIKKE
BRUNSGAARD
ANDERSEN,
SIDI BOUZID
Minbrordøde,
fordihan
krævedefrihed,
lighedog
værdighed
FeisalNeji
Flere byer i bjergkæden
Nafusa på oprørernes
hænder. I Misrata er styrets
snigskytter sat ud af spillet.
Libyens oprørere har åbnet ny front langs grænsen til Tunesien
L
idt ubemærket af verdensoffentlig-
heden har de libyske oprørere den
senesteugemedsuccesåbnetenny
front mod oberst Moamar Gaddafis styr-
ker.
En række byer langs den 300 kilometer
lange bjergkæde Nafusa ved grænsen
mellemLibyenogTunesienernupåoprø-
rernes hænder.
De har ifølge egne oplysninger bl.a.
kontrol med grænseposten Wazen, hvor
flere højtstående officerer overgav sig.
Ifølge FN er mange civile – de fleste til-
hører berberstammer – i området flygtet
til Tunesien, hvor 14.000 har meldt sig til
myndighederne for at få hjælp.
Der meldes om hårde kampe ved byen
Nalut,hvorregimetharindsatenelitebri-
gade på 2.500 mand opkaldt efter Moa-
mar Gaddafis søn Khamis. Styret bruger
tunge våben som artilleri og raketter, og
skaderne i byen, der har 100.000 indbyg-
gere, er omfattende.
En lokal ingeniør, Omar Zikri, hvis hus
ligger i byens udkant, siger til nyhedsbu-
reauet AFP, at »Gaddafis styrker går kun
frem om dagen, fordi de ikke kender ter-
rænet, mens oprø-
rerne, der kender
hver sten i områ-
det, erobrer det
tabte tilbage om
natten«.
Kan oprørerne
holde grænseom-
rådet, har det stra-
tegisk betydning,
idetdesåharåbnet
endnu en rute,
hvorigennem de
kan få våben og an-
dre forsyninger.
I havnebyen Misrata, der på landsiden
er omringet af Gaddafis styrker, er det ef-
ter ugers kampe lykkedes oprørerne at
sætte en gruppe snigskytter, der operere-
de fra et højhus i centrum af byen, ud af
spillet.
En lokal talsmand, Mohammed, fortal-
te via internettet skærtorsdag internatio-
nale medier, at takket være luftangreb fra
Nato-fly og nye våben til oprørerne var
det også lykkedes at gå i offensiven over
for Gaddafis styrker i byens udkant.
Den amerikanske regering har under
indtryk af det militære dødvande i opgø-
ret mellem oprørerne og Gaddafi god-
kendt brugen af ubemandede fly. Nato’s
kampfly har ofte svært ved at identificere
Gaddafis styrker og har også ramt nogle
af de få kampvogne, oprørerne havde
erobret.
Dronerne, der styres fra USA, kan både
forbedre overvågningen og selv beskyde
Gaddafis styrker med raketter.
To verdensberømte krigsfotografer
blev onsdag dræbt af en mortergranat i
Misrata. Det drejer sig om den britiskfød-
teTimHetherington,dervarmedinstruk-
tør til den Oscarnominerede amerikan-
ske dokumentarfilm ’Restrepo’ om kri-
gen i Afghanistan, og Chris Hondros, der
arbejdede for Getty Images og bl.a. har
vundet Robert Capa-medaljen.
Deres lig er bragt til Benghazi af den
græske færge ’Ionian Spirit’, der sejler
mellem Misrata og Benghazi.
To andre fotografer, Michael Christo-
pher Brown og Guy Martin, blev såret un-
der morterangrebet.
henrik.kaufholz@pol.dk
HENRIK KAUFHOLZ
Oprørerne,der
kenderhver
steniområdet,
erobrerdet
tabtetilbage
omnatten
OmarZikri,
ingeniør,Nalut
ALGERIET
Misrata
Sirte
Sidi Bouzid
Nalut
Wazen
Tripoli
T U N E S I E N
L I B Y E N
JH 11179
200 km
SPARKET IHJEL. Feisal Nejis bror, der fik en martyrbegravelse, blev dræbt af politifolk, da en flok unge 22. december angreb
politistationen i Sidi Bouzid. Foto: Francesca Oggiano