1. 14 15JUNI 2014 ­/ # 03 JUNI 2014 ­/ # 03
Hvordan begyndte du hos ARC?
Jeg har arbejdet 25 år som rejsekonsulent med speciale i
erhvervsrejser og handicaprejser. Desværre betød finanskri-
sen, at jeg mistede mit job. Samme dag jeg var til samtale
som receptionist, kom Lone også til samtale. Lone og mig, vi
klikkede bare med det samme.
Hvad laver en receptionist?
Vi er husets blæksprutter og ansigtet udadtil. Vi tager os af al
post, lægger frokostmenuen på portalen, fordeler mails og
bestiller kontorartikler, blomster, taxaer og mødeforplejning.
Vi holder også styr på mødelokalerne og kopimaskinen på 5.
sal. Vi tager imod gæster og skoleklasser. Og så svarer vi på
en masse spørgsmål. Normalt tager vi telefonen ca. 50 gange
om dagen. Hver. Derfor skal vi have styr på affaldsordninger-
ne, så vi hurtigt kan hjælpe kunderne.
Jeg bruger min stemme i telefonen og tænker over, hvilke
signaler jeg sender. Jeg lytter også meget til, hvordan den
andens stemme er i telefonen. Jeg taler mit sprog, ikke kom-
munesprog, og tit siger kunderne til mig, ”kan du have en rig-
tig dejlig dag!”. Det er skønt ved jobbet!
Din bedste oplevelse?
En kvinde ringede og fortale, at hun havde overtaget et hus,
hvor hele garagen var fyldt med vejsalt! Det ville have kostet
hende en formue at komme af med, fordi det er miljøfarligt
affald. Jeg tænkte, om de kunne bruge det på genbrugsplad-
serne, men de havde ikke plads. Så vi spurgte på Rampen,
om de kunne bruge det. De ville gerne have det, så hun fik lov
til at køre det til ARC med 3x34. Hun blev rigtig glad! Dér synes
jeg, det passer godt med sloganet ”ARC - en del af byen”. At vi
forbinder tingene.
Hvad er det mest stillede spørgsmål?
Hvornår kan jeg komme og hente kompostjord og orme på
genbrugspladsen? Hvor meget må man tage? Hvad er ind-
holdet i vækstmuld? Det er det samme hvert år. Folk er meget
glade for deres haver.
Hvad er det sjoveste spørgsmål?
Det var, da en mand ringede og sagde: ”Jeg skal af med en
hest!” Jeg blev helt paf. Han skyndte sig at fortsætte: ”Den er
udstoppet. Den er fra politimuseet.” Dér måtte jeg lige spørge
i huset, hvordan vi kunne hjælpe ham. Så jeg ringede tilbage
og fortalte ham, at vi kun tager imod småt brændbart:
”Så du skal slagte din hest og skære den ud i små stykker, så
den kan komme i småt brandbart.”
Hvad er din hobby?
Jeg har sunget, siden jeg var 14 år. Først i kirkekor. Så sang
jeg ikke i 15 år pga. familielivet med arbejde og små børn. Jeg
begyndte igen som 35 årig i et klassisk kor, og der måtte jeg
som tysker lære alt om den danske sangskat. Men så faldt jeg
over gospel. Jeg blev så glad. Du behøver ikke være religiøs
for at synge gospel, fordi du får det der gospel-fix. Alle kan
synge, alle kan være med! Jeg sang gospel i 6 år, før jeg følte,
at nu skulle jeg videre og udvikle mig som sanger. Det tyske
kor, Kantorei Sankt Petri, søgte nye sangere til et af Mozarts
værker, og jeg blev optaget.
Hvor kommer din interesse fra?
Min far sang i mandskor, og han tog os altid med til koncerter.
Mit tidligste barndomsminde er, at jeg sidder på bagsædet
af bilen, en lille Renault 4. Vi havde ikke radio og skulle hente
nogen i Basel. Der er 40 km, og det er ret længe at køre. Så
spurgte min far, om jeg ville synge, mens vi kørte. Vi sang
også altid til familietræf, så man kan sige, at jeg er vokset op
med musikken.
Kend din kollega
AF MIRJA OVERHEU, mdo@a-r-c.dk
FOTO REINHARD WILTING
Hvad giver sangen dig?
Sangen giver mig min indre styrke, og koret giver mig den der
fællesskabsfølelse. Jeg kan mærke, at Sankt Petri var ”back to
the roots”. Den kultur, som vi dyrker derinde, er den jeg kom-
mer fra: Min far og mor sang i kirkekor, vi gik tit i kirke og om
søndagen skruede min far op for radioen, så huset blev fyldt
med klassisk musik.
Hvad har været din bedste oplevelse?
Dvořák-koncerten med DR’s symfoniorkester. De er profes-
sionelle musikere, og vi er et meget ambitiøst kor. At være en
del af et fælleskab, hvor man giver det ypperste af sig selv, er
fantastisk. Vi øver i mange måneder og til sidst går det hele
op i en højere enhed.
Hvad kan en god sanger?
Du skal være åben for at lære og sætte dig ind i nye ting. Du
skal også kunne overvinde dig selv, hvis der er et stykke, som
du ikke bryder dig om. I et kor skal man være rigtig god til at
lytte til hinanden for at frembringe den bedste klang. Det kan
man overføre til mange andre ting også – arbejdet fx.
Doris kort
• Søn på 18 og datter på 15
• Bor på Islands Brygge
• Ansat hos Securitas og ekstern
ressource hos ARC siden februar 2012
• Født i Sydtyskland, mødte sin danske
mand på studierejse i Bangkok og
flyttede til Danmark i 1991.
Vi er 213 forskellige mennesker på ARC. Men hvad laver
dine kolleger i de andre afdelinger? Og hvad laver
de, når de har fri? Alle har en historie at fortælle, og vi
lægger ud med én af de første, man møder, når man
kommer ind på ARC: Doris Paluchowski fra receptionen.