Dette bookleten, som er blevet udarbejdet af vores gruppe på kursuset tværfaglig bygningsrenovering 2016.
Den indholder alt vores udarbejdet materiale.
Konkurrencen vundet
2. Michael Hansen:
Tømrer og bygningskonstruk-
tør.
Kompetencer:
Byggeviden, konstruktioner,
praksisorientering
Klaus Dittmer:
Struktør og bygningskon-
struktør.
Kompetencer:
God til at planlægge,
MS project og lede.
Han er ærlig og siger tingen-
de, som de er.
God i Revit
Rikke Jørgensen:
Uddannet som bygningskon-
struktør og har været færdig
uddannet i 1,5 år.
Har arbejdet i Grønland i 6
måneder, og derefter arbej-
det ved en arkitekt, som har
fokus på renovering af kirker.
Rikke vil gerne arbejde mere
med renovering i fremtiden.
Kompetencer:
Bygningsregistrering
konstruktion
Revit / autocad
Niels Jakobsen:
33 år, og har arbejdet som
murer i 12 år.
Niels har skiftet retning fra
murer pga. det fysiske slid, til
ingeniør.
Kompetencer:
Geoteknik
Anlægs Teknik
AutoCAD
Stål egenskaber
Beton egenskaber
stor viden inden for
subkonstruktion
Marie Louise Lyager:
Marie Louise er blevet færdig
med sin bachelor i arkitektur,
og har ved siden af sin egen
virksomhed.
Kompetencer:
Sands for detaljer.
God til digitaltegning
God til at lave koncepter
Hvem er vi
4. Tre faser
fase 1 Ide fase
brainstorm
site besøg
finde fakta/tegninger
bygningsregistrering
forstå hinandens fagligheder
afholde møder
skitseringsfredag
fase 2 Analyse fase
materialer
energi og indeklima
integreret designproces
Bæredygtighed
Bygningsregistrering
opgaver fordeles og udarbejdes gennem ugen
plantegninger, udearealer, støj, lyd, energirenovering,
statik, energiberegninger,
fase 3 Slut fase
Tegninger
5. Teammøde 2/8/16
Punkt A - Gruppekontrakt
vi starter med at opbygge en gruppekontrakt.
Vi gennemgår i fællesskab kontrakten, og kommer med forslag til
ændringer og punkter.
Punkt B – opmåling / besøg
Vores mål med besøget:
- Finde ud af, hvilket som er muligt / finde ideer.
- Hvor er der byggetekniske problemer.
- Hvem er beboende, så vi kan finde en målgruppe
Vi går sammen med vores faggruppe, og ser på bygningen med
hver vores faglighed.
Hvad vi skal derude:
Tage notaer – plusser og minusser.
Se på omgivelser
Se på fællesområder
Se om vi kan have en elevator.
Hvor er de byggetekniske problemer?
Badeværelser og vinduer er skiftet i 60’erne. -> Der kan være
PCB og asbest i materialerne.
Vi starter med at opbygge en gruppekontrakt.
GRUPPEN SIGER:
6. Mennsket i centrum
Vores vision er at sørge for et godt indeklima, bevare det originale udseende af
bygningen samt styke fællesskabet blandt afdelingens beboerere. Dette vil vi gøre
ved at gribe ind på udendørs faciliteter, øge sammensætningen af beboertyper og
lave boliger som lever op til nutidens måde at leve på.
Visionen om et boligområde med fællesskab og liv
Visionen om et boligområde med fokus på fællesskab og liv er en vision om et
alment boligbyggeri, som tiltrækker en mere differentieret beboersammensætning,
til at bo i området. Vores vision er, at man kan blive boende indenfor samme område
gennem sit liv, selvom at livsituationen forandres. Dette vil skabe fællesskab på
tværs af samfundet, og aldersklasser. Rekreative udearealer og ønsket om et fælleshus
vil styrke de socialebånd blandt beboerne.
Visionen om et bæredygtigt byggeri
Bæredygtighed er et vidt begreb, som både forståes indenfor miljø, social og økonomisk
bæredygtighed. Områder som alle berøres gennem renoveringen. Socialbæredygtighed,
gennem borger involvering, lever op til ønskerne for en nutidig bolig,
i forhold til dagslys, store åbne rum, arbejde med optimering af energi og indeklimaet,
samt gribe ind i udendørsarealet, som skal agere den store fællesskaber for
afdelingen. De energimæssige tiltag, gør bygningen levedygtig i mange år fremover.
Visionen om bevarelse
Det er vores vision at bevare bygningens originale udtryk. Selvom bygningen ikke
er bevaringsværdig, mener vi at man bør se kvaliteter i bygningens arkitektur og
fremhæve disse kvaliteter. Afdelingen på Dybbølvej skal passe ind i sin kontekst og
ikke ignorere sine arkitektektoniske kvaliteter for sin tid. Dette vil vi lægge vægt på
igennem renoveringen.
Visionen
7. Badeværelser
Altan
Kviste
Familier, par, enlige
Materialer
- Glas
Øget tilgængelighed
- i form af elevator
- gelænder på vægge
- størrelser på lejlighederVentilation
- føringsveje
Arkitekktonisk udtryk
Trapperopgang
UDEAREALER
- planter
- bede
- Merværdi i form af
udearealer
- Små uderum til aktivi-
tet og fællesskab
- Lyddæmpende hegn
mod grenåvej
Orientering/spejlvending af lejlighe-
der, opholdsrum mod syd
FACADER
- omfugning
- facade isolering
STØJGENER
- Grenåvej
- Vandring af støj mellem
lejligheder
- Forsatsruder
- Lyddæmpede vinduer
ØGET LYS
- Franske døre
Tegltag
Stålskellet til altaner,
Let Stålskellet
med glasruder
Bevare eksisterende vægge
Kælderhalse flyttes
Miljøsanering
Ændringer af planløsninger
Tage loftsrum i brug, til opbevaring,
hems,
repos altan Trappetårn
Byggeriets generelle tilstand
Ændring af parkerings-
plader, skråparkering
Trapper ud mod grenåvej, hygge-
ligt rum,
løse støjproblemet
Overophedning af trap-
perum med ændring af
mængde vinduer.
Skorsten anvendelse
til føring
Genanvendelse af eter-
nitplader – males?
Undersøgelse af skade-
lige stoffer i bygningen
generelt.
Brandsikkerhed
Ændring af trapper
Små uderum til aktivitet
og fællesskab
Brandveje skal undersøges yder-
ligere
Radiator trykket ind
under vinduet
Brandveje skal undersøges yderligere
Kanarp
Stabiliserende væggeBærende vægge
Statiske hovedsystem
Bædeværelsegulv, beton
etagedæk som skal gøres
større.
Vådrumssikring
Afskærmning
af trapperum til
bekæmpelse af
overophedning
Letvægsvægge
Bæredygtighed i det gene-
relle byggeri
Genvendelse af materialer
Genvækst ventilations
anlæg DYBBØLSVEJ 7A - 7D
RENOVERING
Brainstorm
8. Referat af teammøde afholdt d. 5/8. om torsdag d. 4.8/16
Arkitekten, analyserer for at komme frem til planteg-
ningen. - Mennesket i centrum
Bygningskonstruktør, laver plantegningen for at analy-
serer på den. - Love og regler i centrum.
Ingeniør laver plantegningen for at analyserer pa den.
Kigger efter svageste led. - Samlinger, statik i centrum.
GRUPPEN SIGER:
Punkt A -Refleksioner
Første store diskussion dagen for inden, forskellige begreb forståelser for processer.
Vi Snakkede meget vores forskellige roller igennem.
Arkitekten, analyserer for at komme frem til plantegningen. - Mennesket i centrum
Bygningskonstruktør, laver plantegningen for at analyserer på den. - Love og regler i centrum.
Ingeniør laver plantegningen for at analyserer pa den. Kigger efter svageste led. - Samlinger,
statik i centrum.
Tværfaglig arbejde giver mere mening, for at trække på hinandens kompetencer.
Viden om de forskellige, fag vi har fået større forståelse, for at vi starter meget forskelligt
på projektet, men at det giver mere mening inden for vores forskellige kompetencer.
Punkt B – Hvad kan der ske i dag?
Der skal laves skitse forslag i dag.
Finde den gode ide, se hvor forskelligt vi ser på planløsninger.
Punkt C – Andet
Husk møder næste uge, på hverdags basis.
9. Vores case er beliggende i Århus, på Dybbølvej i Vejl-
by-Risskov. Det er alment boligbyggeri ejet af Boligfor-
eningen af 10. marts 1943. Bygningen er på 3 etager plus
kælder, 4 opgange med i alt 24 lejligheder opført i 1944.
Boligforeningen er beliggende tæt op af Grenåvej, der er
stærkt trafikeret og medfører støjgener.
Omkring bebyggelsen ligger der tæt lav bebyggelse. Vest
for ligger der større lejlighedskomplekser, samt mindre
erhverv.
Etageejendommen er traditionelt etagebyggeri fra 1940´erne, som
er gennemmuret i røde teglsten og oprindeligt udført med tegltag,
som er udskiftet til eternittag i 1960´erne. Vinduerne over kælder
niveau er udskiftet i 1960´erne. Bygningen bærer præg af at være
slidt, og trænger til gennemgribende renovering for at leve op til
nutidens standarder og levevilkår. Under gennemgang af bygningen
blev der observeret og registeret flere ting af bygningens tilstand.
Der blev fortaget nogle kontrolmål af højder, bredder og længder til
at sammenholde med tegningsmateriale.
Billederne til venstre viser ortofoto fra 2016 og 1966, hvor det
tydeligt ses at området var mere tyndt bebygget. Grenåvej var på
daværende tidspunkt ikke udvidet.
Bygningsregistrering af Dybbølvej 7A-D
12. Udendørs faciliteter
De grønne arealer bliver brugt på de
gode dage. Unge mennesker ligger på
græsset, og selv nyder jeg en god bog
udenfor på bænken.
Inge, Beboer på Dybbølvej 9
25% enlige 25% Studernede
20-35% Ældre og
handicappede
10-15% familier
Målsætningen er at differentiere beboertypen.
Dette er den eksisterende beboersammensæt-
ning for dybbølvej.
registrering af udearealer
14. BKI
A
Idégenerering af plantegninger
BKI
A
Oprindelig placering af toilet-
kerner bevares.
Ophold
Vær.
Vær.Køkken
bad
BKI
A
Fokus på store handicap-
venlige badeværelser.
Fokus på handicapvenlighed
Forslag til elevator og opgangen
Brandkrav opfyldt
Gennemlysning af lej-
ligheden. Ophold mod
vest, køkken mod syd/
øst.
Stor fokus på at bibeholde de bærende vægge.
Og holde installationer samlet i forhold til køk-
kener og badeværelser
Skitsefredag, arbejdede vi hver for sig, både for at vise
hinanden, vores forskelligheder og fokusområder, men
også for at kunne arbejde videre med de forskellige idé
forslag.
Vi havde på forhånd besluttet at lejlighederne
skal spejlvendes, så opholdsrum får mest muligt
dagslys, og udsigt over gårdhaven.
16. Punkt A -Refleksioner
Særlige tværfaglige problemstillinger som har haft stor indflydelse på løsningen af teamets opgaver?
- Ja, vi ser på opgaven med forskellige øjne. I: Afstivende vægge. BK: tilgængelighed og brand A: lys og plads. Vi er stadig i gang med at binde det
sammen, og finde problemstillingerne.
o Hvad har vi lært: mere bevidste om, at vi er forskellige. Rikke synes der er blevet større forskel på at være ingeniør og BK.
o Den integreret designproces har gjort os lydhør overfor hinanden. Projektet er ikke tegnet og fast, og derfor får alle inputs fra hinanden.
o Det kunne være fedt hvis der havde været et større sammenspil mellem skolerne. På et enkelt semester. Alle bliver opmærksomme pa hinan
dens proces.
o At arbejde sammen kan gøre et projekt mere gnidningsfrit, med flere processer ind over på samme tid.
Hvad har varet godt hhv. mindre godt ved det tværfaglige samarbejde
- Forståelse, godt med andre synspunkter.
- Det tager lang tid at forstå hinanden.
- Man må erkende der er forskellige faser, og man kan ikke være med på alt.
- Det er svært at nå til enighed, og processen tager længere tid
- Godt: der er færre fejl, og der er en større fællesforståelse.
- Et gennemarbejdet projekt er bedre, men tager længere tid.
- Man føler man står stille, men det giver et bedre projekt i sidste ende. Men vi er under tidspres og skal tage nogle beslutninger!
Er der noget i det tværfaglige i samarbejde som teamet bør være særlig opmærksom på?
- Ved at kende forskellige arbejdsmetoder, letter vi hinandens forståelse.
- Spørge hinanden, hvis man ikke forstår en proces.
Er der noget som kan forbedres?
- Holde møder, sætte en agenda på møderne, og holde møder oftere, for at tage beslutninger.
- Når vi holder møder, så er vi sammen om det.
- Vi skal blive bedre til at opdatere vores booklet.
Refleksion over fredag d. 5/8/16
GRUPPEN SIGER:
Et gennemarbejdet projekt er bedre,
men tager længere tid.
Der er færre fejl, og der er en større
fællesforståelse.
Man føler man står stille, men det
giver et bedre projekt i sidste ende.
Men vi er under tidspres og skal tage
nogle beslutninger!
17. DET ER BESLUTTET
- Det er besluttet at vi fastholder bygningens udseende, og re-
novering i respekt for bygningens arkitektur
- Elevatorene skal placeres én i hver ende, for tilgængelighed
- Placeringen af de oprindelige toiletkerner bevares. størrelsen
og formen ændre og der bliver tilføjet en installationsskakt.
- Kælderhalsene flyttes til gavlene
- Vi vil bibeholde kvistenes arkitektur til det nye tag og tilføje
kviste ved de to elevatore og to ekstra for at få bevare rytmen.
18. Lys studier stuen og 1. sal gavl
Lysanalyse af lejligheder ved gavl med VELUX Day-
light Visualizer 3
- Vinduer sidder 50 mm inde fra yderkant.
- Ydervæge 360 mm
- Indervægge 108 mm
Hvad overholder rummede:
Stue: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglen
Køkken: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglen
Gang: Ingen krav
Rum ved siden køkken: Overholder reglen 10% - Overholder
IKKE 2 % reglen
Øst værelse ved gavl: Overholder reglen 10% - Overholder IKKE 2 %
reglen
Vest værelse ved gavl: Overholder reglen 10% - Overholder IKKE 2 %
reglen
WC: Ingen krav
Lysstudier på eksisterende lejligheder
Transmitancen er sat til 78%
Før renovering
19. Lysanalyse af lejlighed imod gavl med VELUX Day-
light Visualizer 3
- Vinduer sidder 50 mm inde fra yderkant.
- Ydervæge 460 mm
- Indervægge 108 mm
Lys studier stuen og 1. sal gavl
Efter renovering
Hvad overholder rummede:
Stue: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglen
Køkken/alu: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglen
Soveværelse ved gavl: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglen
Soveværelse: Overholder reglen 10% - Overholder 2 % reglen
WC: Ingen krav
Der er blevet isat vinduer i gavlen, og ikke franske døre, da det vil påvirke
indretningen af rummene.
Der er sat 2 vinduer i med mål: HxB = 1225x1332
Transmitancen er sat til 78%
20. Lysanalyse af taglejlighed ved gavl med VELUX
Daylight Visualizer 3
- Vinduer sidder 50 mm inde fra yderkant.
- Ydervæge 360 mm
- Indervægge 108 mm
Lys studier 2. sal gavl
Før ændring: 10 % / 7 % reglen
Stue: Overholder IKKE reglen 10% - Over-
holder IKKE 2 % reglen
Køkken: Overholder IKKE reglen 7% - Over-
holder IKKE 2 % reglen
Gang: Ingen krav
Rum ved siden køkken: Overholder reglen
10% - Overholder 2 % reglen
Øst værelse ved gavl: Overholder reglen 10% -
Overholder Ikke 2 % reglen
Vest værelse ved gavl: Overholder reglen 10% -
Overholder 2 % reglen
WC: Ingen krav
Før renovering
Transmitancen er sat til 78%
21. Lys studier 2. sal gavl
Efter renovering
Lysanalyse af taglejlighed ved gavl med VELUX Day-
light Visualizer 3
- Vinduer sidder 50 mm inde fra yderkant.
- Ydervæge 460 mm
- Indervægge 108 mm
5. Den valgte plan/forslag:
2x vinduer i gavl på 1,2x1,3, og alle ovenlys er
0,78x1,4
Der er blevet isat vinduer i gavlen, og ikke franske
døre, da det vil påvirke indretningen af rummene.
Der er sat 2 vinduer i med mål: HxB = 1225x1332 i
gavlen. Og alle eksisterede ovenlys er blevet 78*140
samt flere ovenlyset i lejlighed nr. 2 ved køkken og
stue.
Vinduer i gavlenderne, giver øget
lysmængde i lejligheden, og øger
dagslyskvaliteten i rummet.
Transmitancen er sat til 78%
22. I det eksisterende byggeri, på Dybbølvej 7 er der blevet lavet en lydmåling, hvori resultatet er, at
vandring af lyd imellem boligerne kan sammenlignes med lydvandringen mellem telte telte. Dette
fandt vi i gruppen meget nødvendigt at lave om på, for at få et godt miljø for beboerne. Vi har der-
med valgt at boligerne skal leve op til de fastsatte krav i BR15.
Lyd mellem boliger
23. • Opbygning af eksistrende etageadskillelse
• Denne opbygning er ler indskudet, oprindeligt brugt pga. Brand men er også den lyd dæmpende faktor.
De lydmæssige engenskaber, med et træbjælkelag med ler indskud, ville langt fra leve op til kravende for lyd-
isolation, både luft og trinlyd.
Lydkrav:
• Luftlyd R'w ≥ 55 dB
• Trinlyd L'n,w ≤ 53 dB
Der bruges trelagsvin-
duer, med lydglas mod
Grenåvej.
24. Støj fra Grenåvej
Vinduerne skal leve op til, luftlydsisolation klasse C, for at
overholde kravene til renoveringsklasse 1.
Det nye decentrale ventilationsanlæg, skal leve op til lydklasse C, for
støj fra tekniske installationer.
25. Punkt A – Samle op
Form vs funktion og bygbarhed.
- Planløsningen skaber stor konflikt, da vi skal tænke på at åbne op samtidig med vi skal bevare det stabiliserende og bærende i bygningen.
Konflikter mellem faggrupperne, i forbindelse med elevatoren, vi har fokus på forskellige ting.
Elevatoren har haft stor indflydelse på løsning af bygningen, med respekt for alle faggrupper.
Det har været besværligt at få den til at passe ind, men vi står ved vores beslutning om at have en elevator i bygningen.
Føring af ventilationsrør, synlige eller usynlige. ”Klamme kasser” i loftshjørner.
Ændre sammensætningen af beboerne, skaber det konflikter at sammenlægge lejligheder.
- Vi har fundet en rimelig løsning, vi begynder at forstå hinanden bedre, men bliver også mere frustreret over hinanden.
Tværfaglige faser, hvor de forskellige faggrupper spiller mere eller mindre ind.
Elevatoren er et godt eksempel pa vores integreret design proces, hvor alle vores fagligheder har været i spil.
En tungere proces, tingene går langsommere, men får bedre resultat i sidste ende.
- Tid
Bedre til at uddelegere opgaverne.
- Bedre til kommunikation, bliver optimeret ved daglige møder med vidensdeling.
Analoge metoder, mere af det.
- Der er forskellige tværfaglige faser. Man bliver mere bevidst om hvornår de forskellige faggrupper kommer ind.
Punkt B – Hvad kan der ske i dag?
Planlægning af morgen dagens aktiviteter
- Planerne færdig,
- Planer tegnes ind i revit. Klaus, Michael
- Bæredygtige tiltag Rikke
- Udearealer, Marie Louise
- Miljøfarlige stoffer beskrivelse, udendørs arealer, statik Niels
Fastsættelse af deadline for aktiviteterne evt. justering af tidsplan
Beslutning om produktet af dagens aktiviteter. Hvad skal med i booklet
- Bygnings registrerings dokument og lokation,
- Lyd og støj
- Lys
- Tanker om elevator
- Referat af gruppemøde
Muligheder/barrierer i det tværfaglige arbejde.
Se under refleksioner
GRUPPEN SIGER:
Planløsningen skaber stor konflikt, da vi skal
åbne op samtidig med, vi skal bevare de stabili-
serende og bærende elementer i bygningen.
Det konflikter mellem faggrupperne, i forbin-
delse med elevatoren, hvor vi har fokus på
forskellige ting. Elevatoren har stor indflydelse
på planløsningen af bygningen, med er alligevel
udført med respekt for alle faggrupper.
Det har været besværligt at få den til at passe
ind, men vi står ved vores beslutning om at
have en elevator i bygningen.
Referat fra d. 9.8.16 refleksionsmøde
26. DET ER BESLUTTET
Der skal være elevator op igennem hele bygningen.
For at kompensere for elevatorskakten går op gennem taget,
påsættes der kviste i en rygtme på 2 - 4 - 2 - 4 - 2
Kvistene skal bevares i oprindelig størrelse med nye materia-
ler. Sort træ fra anden side skal gentages på gårdhavens side.
”Vores opgave er at få facaden ind mod gårdhaven til at blive
den nye fine facade, hvor facaden mod grenåvej var tænkt
som den fine facade”
27. Plantegninger
Handicapvenlige lejlig-
heder
Elevator til gavllejlighe-
der i begge ender
Energi og indeklima
øget lysforhold
franske altaner ekstra
vinduer i gavlene
flere kviste
Decentrale ventilations-
anlæg
BKI
A
Fokus på at minimere rokering af bæren-
de vægge.
Fokus på installationer.
Fokus på bygbarheden.
BKI
A
Spejlvende funktioner i lejlig-
heden, så opholdsrum ligger
mod syd/øst, og værelser
mod nord/vest.
BKI
A
Badeværelseskernen bibeholdes grundet
installationsskakte.
BKI
A
BKI
A
BKI
A
sammenlagte lejligheder
ændrer den, nu, meget
homogene beboersam-
mensætning.
28. Solcellerne på fælleshuset, vil bidrage
positivt til energiforbruget for afdelin-
gen. vi vil have det til at dækker, fæl-
leshusets forbrug, samt udendørsbe-
lysning. Vi forventer at solcellerne også
kan dække vaskemaskinernes forbrug.
Udearealer proces
29. BKI
A
BKI
A
stierne i området er lavet
efter krav om brandsikkerhed.
Ligeledes giver den brede
sti mulighed for børnene at
lege tæt ved bygningen, samt
cykle rundt i området.
Der er taget højde for
handicapparkering.
Parkeringspladserne er
flyttet ud mod vejen for
at minimere trafik inde i
gården.
Ved at flytte parkeringspladsen ned til vejen, får
man et bilfrit parkareal mellem bygningerne.
Opgaven er at sammenkoble de to græsarealer,
så disse bliver et mere sammenføjet forløb, med
plads til aktiviteter for beboerne.
Fælleshuset bliver centrum for afdelingens beboere. Det
vil stå som velkomsten til afdelingen. ligeledes vil den
omkringliggende terrasse og aktiviteter være omdrej-
ningspunkt for beboerene. Der er integrerede solceller i
taget på fælleshuset. (se reference). Fælleshuset er med
til at binde bygningerne og beboerne sammen, og skaber
derved merværdi for området.
BKI
A
Rundt omkring i området er der placeret
højbede, som beboerne har mulighed for at
opdyrke. Er beboerne ikke interesseret i løs-
ningen, kan disse beplantes.
30. Punkt A – Samle op
Forslag til hvordan vi viser vores proces. Der bliver tegnet på tavlen.
Hvad er bedst i forhold til konstruktioner og i forhold til mennesker, økonomien bestemmer ofte.
Vi gør alt for at prøve at komme ned i energiklasse 1.
Hvor er vi?
Kælderen og stueetagen færdig. Føringsveje og installationer skal kigges på i revit.
Detaljer på tegningerne.
Tagetagen næsten færdig.
Udendørs arealer i revit, 1 - 2 timer tilbage på det.
Endelig beslutning om ventilationsanlægget er taget, om at det bliver decentral anlæg.
BE15 er blevet opdateret mangler ventilationsanlæg.
Skitser på udendørsarealer, pyntes i rhino.
Bæredygtige tiltag i gang.
Brandanalyse næsten færdig.
Lys analyse næsten færdig.
Mangler:
- Stabilitet - tegninger
- Føringsveje på planer
- Facader, Snit
Punkt B – Hvad kan der ske i dag?
Fastsættelse af deadline for aktiviteterne evt. justering af tidsplan.
Beslutning om produktet af dagens aktiviteter. Hvad skal med i bookleten.
Muligheder/barrierer i det tværfaglige arbejde.
Punkt C – Andet
- Ventilation, nyt system skaber lidt konflikter mellem alle faggrupper, forskellige prioriteter.
Ny løsning til efterisolering af ydervæggen.
- Samarbejdet har fungeret godt, konkrete opgave har hjulpet. Vi får stadig mere viden fra hinanden, kan mærkes hver dag.
- Vidensdeling! Være konsekvent med at holde møde.
- Alt, åben overfor hinandens faggrupper. Give mere tid til at tænke ideerne til ende.
- Åbenhed, have ja-hatten med.
Referat fra d. 11.8.16 refleksionsmøde
GRUPPEN SIGER:
Samarbejdet har fungeret godt, konkrete op-
gave har hjulpet. Vi får stadig mere viden fra
hinanden, kan mærkes hver dag.
Vidensdeling! Være konsekvent med at holde
møde.
Vær åben overfor hinandens faggrupper. Giv
mere tid til at tænke ideerne til ende.
Åbenhed, have ja-hatten med.
31. Punkt A – Samle op
Hvad har vi lavet i dag?
- Færdiggjort plantegninger indvendigt. Kun finpudsning mangler.
- Franske altaner
- Facaden mangler fin pudsning
- Energiramme er stort set færdig. Maria skal lige kigge igennem.
- Tagløsning er næsten færdig.
- Udendørsarealer skal tegnes op.
o Fælleshuset mangler dog lidt
Mangler:
- Bygningsregistrering skal laves om
- Hvis franske altaner pa gavlene, skal energirammen laves om
- Gennemsnakke de forskellige temaer
o Hver tema skal have hver sin farve, hvor vi fortæller hvordan det er inkluderet, i en boks. Hvilke overvejelser og hvilke
valg vi har taget.
- Michael ser pa facaden og vinduer i weekenden
Rikke er lidt joker næste uge. Kan bruges, hvor der lige mangler.
- Klaus laver alle planer færdig i weekenden
- Hvordan ser vi samspil, bæredygtighed, etc. Hver for sig, og i et team.
Hvor er vi?
- Vi kører godt.
Refleksion over materiale oplag
- Hvad vil vi gerne implementere af oplægget i vores opgave
o Genbrugsfilosofien
o Niels sætter spørgsmålstegn til genbrug af murenes stand.
- Klaus siger vi skal se det på et teoretisk plan. Testen siger god for det. I teorien…
- Niels siger vi skal bruge det til at lave stabiliserende vægge indvendigt, og eller sikre sig at de bliver kort et sted hen, hvor
de bliver genanvendt. De egner sig mere til at være bagmursten, grundet den forfatning de har. God overvejelse!!
- Minut sug, bløde sten, og bliver endnu mere fugt optagende, når de bliver oprenset.
o Marie Louise tanker at vi kan evt. tænke over om bygningen skal have en ny farve tegl. F.eks. Lyse? Ville friske området
meget op! Mørke, ville være smukke, til de lyse vinduer og franske altaner. De andre er SLET ikke med på ideen. Niels og
Marie Louise synes stadig det er en god ide.
Referat fra d. 12.8.16 refleksionsmøde
GRUPPEN SIGER:
Niels sætter spørgsmålstegn til genbrug muren
grundet dennes stand. Klaus siger vi skal se det på et
teoretisk plan. Testen siger god for det. I teorien…
Niels siger vi skal bruge overskydende materiale til at
lave stabiliserende vægge indvendigt, og eller sikre
sig at de bliver kørt et sted hen, hvor de bliver gen-
anvendt. De egner sig mere til at være bagmursten,
grundet den forfatning de har. Marie Louise tænker
at vi kan overveje om bygningen skal have en ny farve
tegl. F.eks. Lyse? Det ville friske området meget op!
De andre er SLET ikke med på ideen. Niels og Marie
Louise synes stadig det er en god ide.
32. Tagløsning
Kilde: http://www.byggeriogenergi.dk/media/1855/br15_kvikguide.pdf
Energi krav:
Kilde: http://www.rockwool.dk/r%C3%A5dgivning/bygningsreglement/anbefalede+minimumstykkelser+for+-
isolering
Udskiftning af taget fra Eternitplader til
tegltag. Den nye tagkonstruktion bliver
bygget op, så der er samhørighed mellem
materialerne. Materialerne har samme
levetid. Ved at skifte taget ud, får vi mulig-
hed for at, forbedre U-værdien på taget.
BKI
A
BKI
A
Giver ca. dimensioner på de forskellige konstruktioner
33. Udluftning af afløbsinstallationer til det fri placeres således, at der
ikke opstår lugtgener.
Udluftning over tag:
På tage med større hældning end 30° med vandret plan anbringes
udmundingen mindst 0,8 m, over det højeste punkt af oplukkeli-
ge vinduer eller døre fra beboelsesrum, køkkener, bade-, kloset,
trappe- og forrum samt over udmundingen af kanaler for naturlig
ventilation, hvis de er nærmere end 3 m målt i vandret plan, se
figur 6.3.
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikatio-
ner/2001/87-7944-503-9/html/kap06.htm
Tekniske installationer i taget
For at undgå lugtgener fra fald-
stammen skal udluftningen af
faldstammen sidde 0.8 m over
det højeste punkt af oplukkelige
vinduer eller døre og tre meter i
vandret plan.
BKI
A
34. Kilde: Træ 59 – side 44
Tagkonstruktionen
Første skitse som viser,
hvordan vi kan overholde
renoveringsklasse 1 i tagkon-
struktionen. 455mm giver en
u-værdi på ca. 0,08.
BKI
A
BKI
A
35. Kviste Referencer
Der påsættes flere kviste, som skaber en rytme
for øjet, så elevatorskakten bliver mindre syn-
lig. Ligeledes bringer det mere lys ind i taglej-
lighederne.
Der er valgt mørke materialer på kvistene for
at afspejle kvistenes udseende fra facaden
mod vest.
HardiePlank® brædder i fibercement, har
samme struktur og udseende som træbræd-
der, men er fremstillet af miljøvenligt
fibercement og vedligeholdelsesfrie. Bræd-
derne kan anvendes overalt hvor der ønskes
en vedligeholdelsesfri overflade, fx på
udhæng, gavle, kviste, stern og brystninger.
kilde: www.hfb.dk
BKI
A
36. Tilgængelighed
BKI
A
BKI
A
BKI
A
Det gamle køkken inddra-
ges til elevatorskakt
Eksisterende planløsning
Elevatoren er blevet placeret i opgang A
og D. Til højre for trappen i opgang A og til
Venstre for trappen i opang D. Elevatorene
er placeret her, da det er lejlighederne
mod gavlene der er handicapvenlige, og de
store lejligheder tiltænkt familier også har
udgang til disse opgange. Elevatoren giver
flexibilitet for den enkelte beboer. Derved
øges tilgængeligheden for beboerne i ejen-
dommen.
37. Referencer
Idé: Perforeret tegl, som giver en gennemsigtighed i facaden.
Elevatorindgang direkte i facaden. tilmurede
vinduer
Sprotoften, Nyborg
Det er besluttet
Elevatoren skal ligge i første og sidste opgang af
bygningen, for at skabe mere plads i den handi-
capvenlige lejlighed.
Elevatoren skal gå hele vejen op gennem byg-
ningen jf. BR15
Jf. BR15, skal elevatoren betjene alle etager i
bygningen. Dette medfører, at elevatorskakten
gennembryder taget, hvilket både udfordrer de
akitektoniske og konstruktive forhold.
Med den fastlagte placering, kan det ikke undgåes
at skakten kan ses. Ligeledes, ønsker vi heller ikke
at ignorere dens tilstedeværelse, da vi kan udfor-
dre dens og bygningens arkitektoniske kvaliteter.
Vi har valgt, at elevatorskakten i taget, skal have
samme materiale til beklædning, som kvistene, så
det følger den oprindelige rygtme.
Vinduerne opmures, sten på højkant, for at frem-
me vertikaliteten i bygningen, og for at synligøre
elevatoren på en neutral måde.
38. Brand
Der benyttes anvendelseskategori 6, da vi har handicapvenlig boliger og
man ikke kan forvente beboerne i disse lejligheder kan hjælpe sig selv ud
af bygningen.
De indvendige vægoverflader skal have beklædningsklasse K1 10 B-s1, d0.
De indvendige loftoverflader skal have beklædningsklasse k1 10 B-s1, d0.
De bærende og stabiliserende vægge overholder kravene, da de er bygget
op af mursten. De lette skillevægge bliver beklædt med 2 lag gips.
Loftet bliver pudset med 12mm kalk rørpuds, eller beklædt med gips.
De udvendige vægoverflader skal have beklædningsklasse K1 10 B-s1, d0.
Mursten lever op til disse krav.
Eksisterende materiale på undersiden af trappen er rør og puds, og derfor
kan man beklæde den med 2 lag 13 mm gips for at øge brandsikkerheden.
Lejlighedsskellene bliver ført helt op til taget og bliver udført som brand-
kamserstatning.
Vi øger brandsikkerheden, så de
overholder de forskellig krav. Dette
øger trygheden for beboerne og
skaber merværdi for bygningen.
39. Michael forklarer os om de eksisterende lysforhold i
forhold til analyserne for de nye løsninger af dagslys.
Punkt A – Samle op Hvad har vi lavet i dag?
- Michael har lavet lys studier. - Påbegyndt detalje ved badeværelsesgulvet- Færdiggjort udeareal
- Tværsnit med føringsveje - Planer med føringsveje, - Energirammen er rettet endnu en gang. Men
nu er den endnu mere nice end før. Den bliver bedre og bedre! solceller er et must. - Snittegning af
løsning af ophængt murværk - Detalje af tagkonstruktion - Der er nogle rettelser til plantegningen fra
ingeniøren.
- Mangler af opgaver:
- Besvare spørgsmål om materialer, og hvordan vi vil forholde os til det. Se manualen. - Facader/kvi-
ste - saddeltag, hardieplank, og find et billede!’ - Bæredygtighedsdokumentet er næsten færdigt. ML
og Rikke gør det færdigt tirsdag.
BOOKLET MANGLER
- Energi tværsnit er færdigt, mangler tekst, men klar til at blive plottet ind. Tema bobler rundt
omkring i booklet og på plancher, beslutningsbobler - Detaljer fra Rikke tagfod klar til at blive plot-
tet ind - Detaljer fra Niels murværk, klar til at blive plottet ind, - Detalje fra Michael, hvis han når
det. - Brand - Tagløsnings temaet. - Facaderne- Planer, - Snit - Udendørsareal - Lys skal opdateres -
Bygningsregistrering - Energiramme - færdig klar til at blive plottet ind. - Holistisk renovering, sam-
skabelse, kreation, tværfaglighed og bæredygtig renovering, skal ind i booklet, vi skal vise at vi har
forståelse for disse ting., - Genanvendelse af mursten, teoretisk plan. Fortæl om de to forslag, om
genanvendelse, og derefter nye sten, maske anden farve. - Afklaring af bæredygtighed - Bygningsre-
gistrering af ingeniør, Beskrivelse af hvordan vi forholder os til de forskellige temaer. - Detaljer
- Proces hvordan har vi arbejdet, diagram. - Referencer på, hvordan tingene skal se ud
Plancher:
- Abelone har formentlig nogle gode diagrammer som vi kan bruge til vores informationssnit
Refleksion over i dag? spørgsmål fra booklet:
- Vi har lavet et fuck up med kælderen. Bærende vægge er blevet flyttet lidt, hvilket giver meget
arbejde med at ”genopbygge” i kælderen
Hvad har vi besluttet i dag
- Det er besluttet at taglejlighederne går op i loft-kip og med ovenlys, for ordentlige lysforhold. Vin-
duer i gavlene.
- Decentral anlæg i alle lejligheder.
- Hvis det kan lade sig gøre, at genanvende murstenene, vil vi helst dette.
- Der skal flere vinduer i, grundet lys forhold. (Det har jeg et billede af til booklet)
Referat fra d. 15.8.16 refleksionsmøde
Spørgsmål fra booklet
1. det gik lidt galt med stabiliserende vægge. En kom-
munikationsfejl, som slog os lidt ud af kurs.
Lys har været et stort emne. Skal vi have franske døre
eller almindelige vinduer. Går ind og berører både det
æstetiske element, og lysberegninger som vil noget
andet.
2. Ift. lys har vi fået flere aspekter ind både indenfor
funktion og æstetik. Der er pros and cons ved begge
dele.
3. Kommunikation!! vi kan blive meget bedre til at være
visuelle! kvalitetssikre på tavlen!
4. For lidt tid giver hurtige beslutninger. Det er både
godt og skidt.
5. Intern kommunikation
GRUPPEN SIGER:
Det gik lidt galt med stabiliserende vægge.
En kommunikationsfejl, som slog os lidt ud af
kurs.
Lys har været et stort emne. Skal vi have fran-
ske døre eller almindelige vinduer. Går ind og
berører både det æstetiske element, og lysbe-
regninger som vil noget andet.
For lidt tid giver hurtige beslutninger. Det er
både godt og skidt.
40. 1200 1452 1452 1452 1452 1200 1452
14521452145214521452145214521452
VIA ByggeBring ideas to life
1 : 100
Nord
1 : 100
Syd
1200 1452 1452 1452 1452 1200 1452
14521452145214521452145214521452
VIA Byggeri
BYGGESAG:
EMNE:
UDFØRT AF:
MÅL:
KLASSE
DATO:
Bring ideas to life
VIA University College
1 : 100
Dalbølvej 7a
Facade Nord/Syd
Klaus Dittmer
08/16/16
SK
Campus
1 : 100
Nord
1 : 100
Syd
Øst facade mod gårdhaven 1:200
Vest facade mod Grenåvej 1:200
41. 1200 1452 1452 1452 1452 120
1452145214521452145214521452
Br
VI
1 : 100
Nord
1 : 100
Syd
Vi fjerner facadestenen, ef-
terisolerer med eps søjler og
murer en ny skalmur op. Dette
giver også et bedre indeklima
i boligerne og skaber derfor
merværdi både teknisk og i det
sociale aspekt.
Der er installeret elevatorer i beg-
ge ender af bygningen. Da eleva-
tortårnet bryder tagfladen, har vi
valgt at sætte ekstra kviste på, for
at bibehlde en rygtme i facaden.
Kvistene skal være mørke på
begge facader, for at skabe
sammenhæng. Vi bibeholder
sadeltaget for at holde det
originale udseende.
Der er indsat franske altaner
i hver andet vindue. Dette
øger dagslyset i lejligheder,
samt giver østfacaden et
moderne udtryk
BKI
A
BKI
A
BKI
A
BKI
A
BKI
A
BKI
A
BKI
A
BKI
A
BKI
A
BKI
A
BKI
A
Facaderne er af mursten, vi ville
prøve at genanvende så mange af
de gamel sten som muligt, for at
bevare det orginale arkitektioniske
udtryk
Øst facade mod gårdhaven 1:200
42. 14521452145214521452145214521452
VIA Byggeri &
BYGGESAG:
EMNE:
UDFØRT AF:
MÅL:
KLASSE
:
DATO:
Bring ideas to life
VIA University College
1 : 100
Dalbølvej 7a
Facade Nord/Syd
Klaus Dittmer
08/16/16
SK
Campus
Der er mod Grenåvej isat
lydglas i alle vinduer, for at
minimere støj.
A7
1 : 100
Vest
I gavlen er der sat vinduer
ind grundet lysforhold i
lejlighederne.
13321332
VIA Byggeri & Enginee
BYGGESAG: DATO:
Bring ideas to life
VIA University College
Dalbølvej 7a 08/16/16
Campus INDTAST
1 : 100
Vest
1 : 100
Øst 1:200
Vest facade mod Grenåvej 1:200
43.
44. Dybbølvej 7A-D Plan stuen og 1. sal
16.82 m²
Stue
23.81 m²
Køkken alrum
3.53 m²
Badeværelse
8.62 m²
Soveværelse
10.09 m²
Trappe opgang
2.58 m²
Toilet
18.63 m²
Soveværelse
23.91 m²
Stue
10.54 m²
Soveværelse
3.35 m²
Badeværelse
5.18 m²
Badeværelse
15.17 m²
Soveværelse
18.98 m²
Køkken alrum
3.11 m²
Elevator
14.1 m²
Trappe opgang
14.9 m²
Soveværelse
8.73 m²
Soveværelse
20.77 m²
Køkken alrum
12.6 m²
Stue
ø 1500 ø 1500
ø 1500
ø 1500
ø 1500
ø 1500
1 : 100
Møbleringsplan stue/1. sal
45. UP
12.6 m²
Stue
20.77 m²
Køkken alrum
5.18 m²
Badeværelse
14.9 m²
Soveværelse
8.73 m²
Soveværelse
3.35 m²
Badeværelse
13.98 m²
Trappe opgang
3.11 m²
Elevator
15.01 m²
Soveværelse
10.39 m²
Soveværelse
18.87 m²
Køkken alrum
23.97 m²
Stue
18.69 m²
Soveværelse
2.49 m²
Toilet
3.52 m²
Badeværelse
8.62 m²
Soveværelse
10.09 m²
Trappe opgang
23.81 m²
Køkken alrum
16.82 m²
Stue
ø 1500
ø 1500
ø 1500ø 1500
ø 1500
ø 1500
Dybbølvej 7A-D stuen og 1. sal 1:100
46. Type A
Tre værelses lejlighed
62,18 m2
Handicapvenlig
Type B
Fire værelses lejlighed
93,16 m2
Især egnet til familier
Lejlighedstyper plan stuen og 1. sal
47. Type C
tre værelses lejlighed
52,78 m2
Visualisering af køkken alrum fra lejlighedstype C
48. Dybbølvej 7A-D plan 2. sal
15.15 m²
Stue
24.72 m²
Køkken alrum
3.53 m²
Badeværelse
27.49 m²
Stue
3.6 m²
Badeværelse
23.95 m²
Køkken alrum
10.09 m²
Trappe opgang
25.91 m²
Stue
16.02 m²
Køkken
1.87 m²
Gang
13.99 m²
Trappe opgang
3.18 m²
Elevator
3.54 m²
Badeværelse
5.17 m²
Badeværelse
10.06 m²
Soveværelse
35.66 m²
Køkken alrum
12.71 m²
Soveværelse
ø 1500
ø 1500
ø 1500ø 1500
1 : 100
Møbleringsplan stue/1. sal
1 : 100
Møbleringsplan 2. sal
49. 35.66 m²
Køkken alrum
12.71 m²
Soveværelse
10.06 m²
Soveværelse
5.09 m²
Badeværelse
3.38 m²
Badeværelse
25.7 m²
Stue
16.02 m²
Køkken alrum
3.17 m²
Elevator
13.98 m²
Trappe opgang
1.87 m²
Gang
27.44 m²
Stue
23.9 m²
Køkken alrum
10.09 m²
Trappe opang
3.5 m²
Badeværelse
3.53 m²
Badeværelse
24.72 m²
Køkken alrum
15.15 m²
Stue
ø 1500
ø 1500 ø 1500
ø 1500
Dybbølvej 7A-D 2. sal 1:100
50. Type D
Tre værelses lejlighed
63,6 m2
Handicapvenlig
Type E
To værelses lejlighed
55,04 m2
Især egnet til studerende. Mulig-
hed for at sætte ekstra væg op i
stuen.
Lejlighedstyper 2. sal
51. Type F
To værelses lejlighed
47,34 m2
Især egnet til studerende. Mulig-
hed for at sætte ekstra væg op i
stuen.
Type G
Et værelses lejlighed
43,4 m2
Især egnet til studerende.
52. Føringsveje døbbelvej 7A-D stuen, 1. og 2. sal.
UP
35.66 m²
Køkken alrum
12.71 m²
Soveværelse
10.06 m²
Soveværelse
5.09 m²
Badeværelse
3.38 m²
Badeværelse
25.7 m²
Stue
16.02 m²
Køkken alrum
3.17 m²
Elevator
13.98 m²
Trappe opgang
1.87 m²
Gang
27.44 m²
Stue
23.9 m²
Køkken alrum
10.09 m²
Trappe opang
3.5 m²
Badeværelse
3.53 m²
Badeværelse
24.72 m²
Køkken alrum
15.15 m²
Stue
15.15 m²
Stue
24.72 m²
Køkken alrum
3.53 m²
Badeværelse
27.49 m²
Stue
3.6 m²
Badeværelse
23.95 m²
Køkken alrum
10.09 m²
Trappe opgang
25.91 m²
Stue
16.02 m²
Køkken
1.87 m²
Gang
13.99 m²
Trappe opgang
3.18 m²
Elevator
3.54 m²
Badeværelse
5.17 m²
Badeværelse
10.06 m²
Soveværelse
35.66 m²
Køkken alrum
12.71 m²
Soveværelse
12.6 m²
Stue
20.77 m²
Køkken alrum
5.18 m²
Badeværelse
14.9 m²
Soveværelse
8.73 m²
Soveværelse
3.35 m²
Badeværelse
13.98 m²
Trappe opgang
3.11 m²
Elevator
15.01 m²
Soveværelse
10.39 m²
Soveværelse
18.87 m²
Køkken alrum
23.97 m²
Stue
18.69 m²
Soveværelse
2.49 m²
Toilet
3.52 m²
Badeværelse
8.62 m²
Soveværelse
10.09 m²
Trappe opgang
23.81 m²
Køkken alrum
16.82 m²
Stue
16.82 m²
Stue
23.81 m²
Køkken alrum
3.53 m²
Badeværelse
8.62 m²
Soveværelse
10.09 m²
Trappe opgang
2.58 m²
Toilet
18.63 m²
Soveværelse
23.91 m²
Stue
10.54 m²
Soveværelse
3.35 m²
Badeværelse
5.18 m²
Badeværelse
15.17 m²
Soveværelse
18.98 m²
Køkken alrum
3.11 m²
Elevator
14.1 m²
Trappe opgang
14.9 m²
Soveværelse
8.73 m²
Soveværelse
20.77 m²
Køkken alrum
12.6 m²
Stue
1 : 100
Føringsveje 2. sal
1 : 100
Føringsveje Stue & 1. sal
UP
35.66 m²
Køkken alrum
12.71 m²
Soveværelse
10.06 m²
Soveværelse
5.09 m²
Badeværelse
3.38 m²
Badeværelse
25.7 m²
Stue
16.02 m²
Køkken alrum
3.17 m²
Elevator
13.98 m²
Trappe opgang
1.87 m²
Gang
27.44 m²
Stue
23.9 m²
Køkken alrum
10.09 m²
Trappe opang
3.5 m²
Badeværelse
3.53 m²
Badeværelse
24.72 m²
Køkken alrum
15.15 m²
Stue
15.15 m²
Stue
24.72 m²
Køkken alrum
3.53 m²
Badeværelse
27.49 m²
Stue
3.6 m²
Badeværelse
23.95 m²
Køkken alrum
10.09 m²
Trappe opgang
25.91 m²
Stue
16.02 m²
Køkken
1.87 m²
Gang
13.99 m²
Trappe opgang
3.18 m²
Elevator
3.54 m²
Badeværelse
5.17 m²
Badeværelse
10.06 m²
Soveværelse
35.66 m²
Køkken alrum
12.71 m²
Soveværelse
12.6 m²
Stue
20.77 m²
Køkken alrum
5.18 m²
Badeværelse
14.9 m²
Soveværelse
8.73 m²
Soveværelse
3.35 m²
Badeværelse
13.98 m²
Trappe opgang
3.11 m²
Elevator
15.01 m²
Soveværelse
10.39 m²
Soveværelse
18.87 m²
Køkken alrum
23.97 m²
Stue
18.69 m²
Soveværelse
2.49 m²
Toilet
3.52 m²
Badeværelse
8.62 m²
Soveværelse
10.09 m²
Trappe opgang
23.81 m²
Køkken alrum
16.82 m²
Stue
16.82 m²
Stue
23.81 m²
Køkken alrum
3.53 m²
Badeværelse
8.62 m²
Soveværelse
10.09 m²
Trappe opgang
2.58 m²
Toilet
18.63 m²
Soveværelse
23.91 m²
Stue
10.54 m²
Soveværelse
3.35 m²
Badeværelse
5.18 m²
Badeværelse
15.17 m²
Soveværelse
18.98 m²
Køkken alrum
3.11 m²
Elevator
14.1 m²
Trappe opgang
14.9 m²
Soveværelse
8.73 m²
Soveværelse
20.77 m²
Køkken alrum
12.6 m²
Stue
VIA Byggeri &Bring ideas to life
VIA University College Campus
1 : 100
Føringsveje 2. sal
1 : 100
Føringsveje Stue & 1. sal
Snit AA: Føringsveje
Snit AA: Føringsveje
53. 03 Stue
10000
IV03 Stue
10000
IV
04 1. sal
12730
V04 1. sal
12730
V
05 2. sal
15460
VI05 2. sal
15460
VI
01 Kælder
7860
II01 Kælder
7860
II
00 Fundament
7160
I00 Fundament
7160
I
06 Tagrum
18190
VII06 Tagrum
18190
VII
02 Terræn
9193
III 02 Terræn
9193
III
VentilationTilluft
VentilationFraluft
Faldstamme
7001333807273027302730
13202
VIA Byggeri & Engineering
BYGGESAG:
EMNE: MÅL:
DATO:
Bring ideas to life
VIA University College
1 : 50
Dalbølvej 7a
Tværsnit
08/16/16
A3
Campus INDTAST BY
A3
Snit AA: Føringsveje 1:100
DET ER BESLUTTET
Der installeres decentrale ventilationsan-
læg i alle lejligheder, så beboerne selv kan
justere deres behov.
Da facaden er gjort tættere,
og for et bedre indeklima,
er der installeret decentral
ventilationsanlæg i alle lejlig-
heder.
overvejelser omkring valg af ventilationsanlæg
54. Energi
Nøgletallene er overholdt i
forhold til renoveringsklasse
1 dette fremgår i nøgletal for
energirammen.
Da der er optimeret på alle
konstruktioner i bygningen,
samt indsat solcelleanlæg,
har det udmærket sig posi-
tivt i nøgletallene.
55. Mil jø-screening
I bygningen er det nødvendigt at klarlægge om der er miljømæssige eller skadelige stoffer i forbindelse med om-
bygning af bygningen der er fra 1940´erne. Dette skal klarlægges for at forhindre utilsigtet byggestop, undgå farlig
kontakt for personer der bliver berørt, og miljø skadelig påvirkning. For at undersøge hvilke mulige stoffer er mate-
rialeatlas og værdibyg folder brugt til at afdække på nuværende tidspunkt. Dette er en del af en screening, som skal
kortlægges og derefter udarbejdes der en handlingsplan. Processen for miljø screeningen er at en kortlægning skal
finde sted tidligt i forløbet altså inden projekteringen, det er bygherres pligt at få undersøgt dette.
56. Statisk analyse
I dette afsnit findes en oversigt over systemet for bygningen,
og hvordan væggenes funktion i det bærende system. Øver-
ste plan er kælder derefter stue, 1. sal og 2.sal.
Originaltegning er 1:100
EPS søjlerne er en løsning fra Teknologisk Insti-
tut, som kan erstatte jernsøjler og bindere. Dens
egenskab er at den eliminere kuldebroer og
derved varme tab. I denne case er der valgt at
indsætte EPS søjler ved de stabiliserende vægge
og kombinere det med rustfri bindere i de væg
arealer der er fri af EPS søjlerne.
EPS Søjlesystem
• Blå vægge er bærende
• Grønne vægge er stabiliserende
• Svag lilla er lette vægge
• Brun markere EPS søjler
• Pile til højre for plan er spæn retning etagedæk
57. Der er en udfordring i forhold til at sikre stabiliteten
under nedbrydning. Dette sikres ved at der laves analyse
for en bygge proces, og hvordan det statiske system er
påvirket under forskellige simuleringer.
En måde ville være at dele det op i etaper for at sikre
stabiliteten under renoveringen, dette gøres ved brug af
rør støtter, bjælker og skrå stiver.
Under nedbrydning af formuren vil de faste bindere blive
skåret og fjernet. Til det, skal der laves beregninger for at
sikre stabiliteten og det vil med stor sandsynlighed være
en fordel at udføre én side af gangen. Dertil må der tages
udgangspunkt i at alle stik er gennemmuret og støbt
sammen, som har en negativ indvirkning på stabiliteten.
Vægge der skal nedbrydes er markeret gul.
59. 7
8 Mur pap
100mm Styrolit5
20mm luftspalte1
6
9
4mm Rustfast binder
Genbrug med iblanding af nye sten3
2 Rockwool murbatts 34
Ext. sokkel
3mm armerings puds4
9
8
Detalje for sokkel løsning
Ext. mur
UNIVERSITY COLLEGE
TEKNISK, MERKANTIL HØJSKOLE -HORSENS
xxx
Alternativ løsningsmulighed:
En anden løsning kunne være at bruge bjælke søjle
system til fundament for formur, det er udført med skue
søjler der bores i jorden og beton bjælke monters oven
på, og derved kan der isoleres mellem pæle mod sokkel.
DET ER BESLUTTET
Der er valgt at nedbyde formuren af tegl for at
kunne opnå energiramme for renovering klasse
1, dertil er der valgt at udfører ny tegl facade på
konsoller, for at opnå større væg tykkelse, samt
at tilføre 100mm polystyren på sokkel. Konsoller
der monteres på eksisterende sokkel skal ligele-
des undersøges om det er muligt.
61. Genbrug af tegl ved nedbrydning af facaden til facade.
Imod:
• Ukendt materiale egenskaber ved det chok murstenene bliver udsat ved, da de gennem levetid har fået varme tilskud indefra, derved kan
kalkspinger ved fugt påvirkning måske få stenene til at gå itu.
• Ukendt minutsug da de efter rensning for mere open overflade.
• Ukendt hvor mange sten der er egnet til facade efter rensnings proces, der vil give et rodet udtryk i murværk med iblanding af nye sten
hvis det 50/50.
• Ukendt tryk styrke.
• Rengøring ved op muring set i forhold til den mere åbne over flade, afsyring og påvirkning deraf.
• Rest levetid af genbrugte mursten
• Koster lige meget co2 at producere mursten om det er til nye bagmursten kontra facadesten.
• Kunne bruges til genbrug som bagmursten til forskellige murer der skal opføres indvendigt set i forhold til at de sandsynligvis er af bedre
kvalitet end bagmurstenene og co2 besparelsen.
For
• Hvis undersøgelse viser, stenede er brændt ved høj nok temperatur, til at tryk styrke og overflade er dokumenteret holdbar nok til
genavendelse. Ville materialet, give mulighed for at bevare det æstetiske gamle udtryk, ved interrogationen imellem nye og gamle sten og
dermed ville alle bygningerne, ligne hinanden.
• Det bæredygtige aspekt i at genanvende så mange sten som muligt ville være sikret i at genbruge dem i facaden, da vi ville være sikker på
at der ikke ville overskud af stenende, der så skulle bruges tid, til at prøve at matche andre steder.
• Ved brug af mobil rensning anlæg, ville der ikke skulle bruges penge, på transport af stenende til rensning, dermed nedsænker du den nød
vendige energi forbrug, da der ikke ville være brug for lige så mange nye sten fra tegl værket.
• Cradle to cradle gør sig gældende da man sikre stenende ikke bare bliver oplagret på nærmeste genbrug station.
• Sten der ikke opnår nødvendige tryk styrke til at kunne bruges i facaden, kan bruges som matching til halvsten, eller til skaller i andre
projekter.
• Der ville ikke skulle bruges energi på at brænde nye sten.
Materaler
