2. 15VORESBØRN.DK
FAMILIELIV
›
Da den tyrkisk-fødte politiker Yildiz Akdogan og
hendes pæredanske mand blev forældre,
måtte de tage stilling til Gud, Jesus og
Muhammed. Men det, der optager Yildiz
mest er, at deres datter ikke bliver spurgt:
TEKST EVELINA GOLD FOTO KAARE SMITH
›
‘HVOR
KOMMER
DU SÅ
FRA?’
– Moar, moar! Vi har lavet frugtsafte-
vand! Og proppet det med bobler,
råber den lille pige begejstret og følger
dansende i hælene på sin far, der kom-
mer op ad trappen med en bakke med
smoothies, som de to netop har blendet i
køkkenet nedenunder.
– Nej hvor dejligt, ashkem, siger den
socialdemokratiske politiker, Yildiz
Akdogan, og smiler til sin treårige datter.
Ashkem betyder ‘skat’ på tyrkisk. Men
når det lille energibundt med de gni-
strende, brune øjne ikke bliver kaldt
‘ashkem’ eller ‘skat’, hedder hun Ayda.
Da Yildiz Akdogan, der har tyrkisk-
kurdiske rødder, og hendes pæredanske
mand, Jonas Holm, blev forældre i marts
2012, havde de brugt lang tid på at tale
om navne. Et af de navne, de følte sig
mest sikre på, var Aida. Altså med tryk
på i’et, efter den etiopiske prinsesse og
hovedperson i Verdis berømte opera.
– Og mens jeg lå der og ammede hende,
fik Jonas den ide, at vi kunne kalde hende
Ayda med y, fordi jeg i forvejen udtalte
navnet med tryk på a’et – for sådan lyder
det på tyrkisk, fortæller Yildiz og ser på
sin datter, der har travlt med at slå kol-
bøtter i stuen med træbjælker i deres
toetagers lejlighed på Nørrebro.
– Jeg syntes, det var en rigtig god ide,
da Jonas foreslog Ayda. Ay betyder
‘måne’ på tyrkisk, og Ayda betyder ‘på
månen’, siger Yildiz, hvis eget navn bety-
der ‘stjerne’.
– Men vi var også ret vilde med navnet
Sofia. Og vi syntes, at Hagia Sophia i
Istanbul – den tidligere græske kirke, der
senere blev til en moske og i dag er et
museum – er sådan et smukt symbol, der
kobler to af de store religioner sammen.
Så vores datter kom til at hedde Ayda
Sofia Akdogan Holm.
Historien om datterens navn siger
egentlig det hele om deres familieliv, der
er et et harmonisk miks af traditioner,
kulturer, religioner og sociale baggrunde.
– Vi diskuterer tit, men vores største
diskussioner handler om opvask, rengø-
ring og om Ayda har for lidt eller for
meget tøj på. Vi har aldrig haft nogen
uenigheder, der handlede om kultur eller
religion, siger Yildiz.
Hverken hendes eller Jonas’ forældre
blandede sig i, hvad det kommende bar-
nebarn skulle hedde. Eller i noget andet,
for den sags skyld. De var alle bare godt
gammeldags lykkelige for at blive bed-
steforældre.
– Thank God, hun har endelig fundet
en! udbrød Yildiz’ mor lettet, da hendes
35-årige datter, der som socialdemokra-
tisk folketingsmedlem ellers tilbragte
det meste af sin tid på Christiansborg,
3. FAMILIELIV
LIDT OM YILDIZ
Født 29. april 1973 i Tyrkiet.
Kom i 1979 til Esbjerg, hvor hendes
forældre var gæstearbejdere og
senere selvstændige.
O
Medlem af Folketinget for
Socialdemokraterne fra 2007 til 2011
og igen fra oktober 2014.
O
Cand.scient.pol. fra Aarhus
Universitet i 2006.
O
Har siden 2010 været gift med
Jonas Holm, der er økonomidirektør
i teleselskabet Vopium.
O
Sammen har de Ayda Sofia
Akdogan Holm på tre år.
Oplysninger pr. maj 2015
Ayda bliver
opdraget
efter oldemors
grundfilosofi
Når Yildiz og Jonas
diskuterer, handler det om
Aydas tøj eller opvasken
– ikke om kultur og religion.
4. 17VORESBØRN.DK
FAMILIELIV
kom og fortalte om sin nye kæreste i
2010. Yildiz’ far rykkede bare læsebril-
lerne ned på næsen, så overrasket på
hende og sagde:
– Jamen, du er jo så ung. Er du helt sik-
ker på, at det er det, du vil? Du skal ikke
skynde dig.
Det grinte Yildiz og hendes søster
virkelig meget af.
Mennesket først
Yildiz var selv en lille pige på knap seks år,
da hun i 1979 sluttede sig til sine forældre,
der nogle år forinden havde slået sig ned
som gæstearbejdere i Esbjerg. De første
fem et halvt år af sit liv havde hun boet
hos sine elskede bedsteforældre i en lille
landsby i Tyrkiet. Især hendes farmor har
været hendes største forbillede og det
menneske, der har præget hende mest.
Yildiz’ farmor var en sej kvinde fra den
anatolske højslette, der styrede familien,
økonomien og hjemmet med kærlig, men
bestemt hånd. Hun havde ordet i sin
magt og omgav sig med advokater og
politikere, selv om hun var analfabet.
Og så var hun humanist.
– Mennesket først. Man skal møde et
andet menneske først og fremmest som
menneske. Det er den grundfilosofi, jeg
er vokset op med hos min farmor, fortæl-
ler Yildiz.
Den grundfilosofi var hendes fyrtårn,
da hun som ung skulle navigere rundt
mellem de kulturelle, religiøse og sociale
elementer i sit liv.
– Jeg er kvinde, mor, københavner med
dansk-tyrkisk-kurdisk og jysk baggrund,
politiker, debattør, freelancejournalist,
Alevi-muslim, men først og fremmest
menneske, som Yildiz for et par år siden
skrev om medborgerskab i et Danmark
med både nye og gamle danskere.
Oldemors grundfilosofi er også den,
Ayda bliver opdraget efter.
– For eksempel har vi ikke ønsket at
påvirke hende i forhold til nogen religion.
Hun har været i en kirke en enkel gang,
men vi er ikke begyndt at tale om Gud
eller Jesus eller Muhammed. Dels synes
jeg, hun er for lille, dels kan alle religioner
i bund og grund koges ned til nogle en-
kelte sætninger om kærlighed, respekt,
tolerance og medmenneskelighed. Det er
først og fremmest de værdier, jeg synes,
et lille menneske skal have. Selvfølgelig
vil vi fortælle hende om religion, når hun
bliver ældre. Men jeg synes, det er for
tidligt at påvirke børn religiøst, når de er
så små, siger Yildiz og fortsætter:
– Jeg tror også, at både Jonas og jeg er ›
Vi har også
været enige om,
at Ayda ikke skulle
døbes. Det må hun
selv tage stilling til,
når hun bliver
voksen.
meget pragmatisk anlagt. Det skal man jo være, både i
ægteskab og i politik, griner hun.
– Vi har for eksempel besluttet, at vi ikke har svinekød her-
hjemme. Jonas har aldrig spist ret meget svinekød, og for mig
er det mere en kulturel ting. Mine forældre forbød ikke svine-
kød, da jeg voksede op, men det var ikke noget, vi havde
derhjemme. Derfor er det ikke noget, jeg savner. Faktisk har jeg
været små-vegetar i mange år, men jeg var nødt til at begynde
at spise lidt kød igen, fordi min krop var dårlig til at optage jern.
– Ja, nikker Jonas, der er blevet lokket ned på gulvet, hvor
Ayda er ved at stille ludobrikker op på en lang række.
– Vi har også været enige om, at Ayda ikke skulle døbes. Det
må hun selv tage stilling til, når hun bliver voksen.
For Yildiz er religion noget åndeligt eller spirituelt. Som hun
dyrker i sit indre. Og Jonas betegner sig selv som kulturkristen.
– Men har du fortalt, at min morfar var præst? spørger han.
– Nå ja, den ene side af Jonas’ familie er en præstefamilie. Og
det er sjovt, for min mors bedstefar var imam i landsbyen for
mange år siden, siger hun.
’Er hun socialdemokrat?’
Yildiz sætter pris på, at ingen af deres forældre har forsøgt at
give deres besyv med, når det gælder børneopdragelse.
– Mine forældre har ikke blandet sig i noget som helst. Det er
de rigtig gode til. Måske også fordi jeg har en søster, der fik
børn før mig og har sat nogle meget tydelige grænser. Og jeg er
glad for, at der ikke har været nogen issues i forhold til den
mere troende side af Jonas’ familie. Der er hans mor også
meget pragmatisk, selv om hun er kristen og præstedatter.
Faktisk var det noget helt andet, der fik hendes svigerfar til at
løfte lidt på øjenbrynene, første gang Jonas fortalte om sin
kommende hustru.
– ‘Ej, er hun socialdemokrat?’ Det var hans eneste kommen-
tar, griner Yildiz.
– Det var selvfølgelig spændende for dem at få en svigerdat-
ter med en anden etisk baggrund, men jeg tror, at det for en
5. FAMILIELIV
18 VORESBØRN.DK
mand, der måske er mere konservativ,
var mere grænseoverskridende, at der
kom en socialdemokrat i familien.
Jonas og jeg kommer virkelig fra to vidt
forskellige kulturer. Én ting er, at jeg har
tyrkisk-kurdiske rødder, og han har
danske, noget andet er, at han kommer
fra en akademikerfamilie fra Hellerup,
og jeg kommer fra en arbejderfamilie i
Esbjerg. Men når jeg ser Jonas’ forældre
sammen med mine, tænker jeg bare, at
det er to bedsteforældrepar, hvor alle
fire er lige forelskede i deres barnebarn.
Så det kommer an på, om man fokuse-
rer på, hvad der binder folk sammen
eller på forskelligheder. I det øjeblik,
man fokuserer på forskelligheder,
begynder man at bygge klicheer op om
hinanden.
Kurdisk om juletræet
Ved valget i 2011, hvor Yildiz ikke kom ind
i Folketinget, var hendes slogan ‘Forenet
i mangfoldighed’. Men på det private
plan har hendes og Jonas’ familier haft
nemt ved at finde fælles fodslag. I år var
Yildiz’ forældre for første gang til påske-
frokost hos Holm-familien. Og da hun var
højgravid, holdt de en stor, fælles juleaf-
ten. Mens Jonas gik til julemesse med
sin mor og søster, ventede resten der-
hjemme. Senere på aftenen var der
fælledans om juletræet.
– Det var faktisk ret fantastisk, at mine
forældre fik lov til at opleve en traditionel
dansk jul. Og så spurgte Jonas’ mor, om
der ikke var en tyrkisk eller kurdisk sang,
vi kunne synge. Så min mor sang en tradi-
tionel kurdisk sang, mens vi dansede
rundt om juletræet. Det var en rigtig sjov
sammenblanding. Det er dér, jeg synes,
magien opstår.
Politisk er værdi- og integrationsde-
batten noget af det, Yildiz har engageret
sig mest i. Som en af de to første kvinder
6. 19VORESBØRN.DK
FAMILIELIV
Hun skulle jo gerne kunne
sige ’jeg kommer fra Nørrebro’,
hvis det er der, hun bor på
det tidspunkt.
med nydansk baggrund, der blev valgt ind i Folketinget i
2007, som talsperson for Demokratiske Muslimer og
som flittig debattør.
For nylig har hun fået skældud af konservative mænd i
minoritetskredse for at sige, at især mødrenes opgør med
den traditionelle muslimske drengeopdragelse er et
must, hvis man skal forhindre nydanske drenge i at søge
mod bander eller radikaliserede islamister.
Og i april inviterede hun en gruppe nydanske drenge
ind i Folketinget for at overbevise dem om, at de skal
stemme til det kommende valg i stedet for at boykotte
det. Men hun kæmper også for at gøre op med den ‘os og
dem’-tankegang, der har fået tilført nyt brændstof efter
attentatet ved Krudttønden og synagogen i København.
– Jeg skrev i sin tid et indlæg i Berlingske med en appel
til blandt andre Pia Kjærsgaard om, hvorfor det er så vig-
tigt, at vi skaber et fællesskab, hvor en lille pige som Ayda
ikke behøver at blive koblet sammen med islamisme og
radikalisering, bare fordi hun tilfældigvis har brune øjne
og ikke grønne øjne som sin far, siger Yildiz.
Faktisk kæmper hun for et Danmark, hvor nydanske-
re helt kan slippe for det standardspørgsmål, hun selv
har vænnet sig til at få stillet: ‘Hvor kommer du fra?’
Også selv om de fleste af dem, der spørger, bare gør det
af nysgerrighed.
– Jeg tror, jeg har affundet mig med, at det er noget, jeg
bliver spurgt om. På den måde gør det ikke noget. Tit
svarer jeg, at jeg kommer fra Esbjerg. ‘Nej, nej, hvor kom-
mer du oprindeligt fra?’ siger folk. Og så kommer næste
kommentar ‘hvor taler du godt dansk!’ Der plejer jeg at
svare ‘tak, det gør du også.’ Og det er fint at joke sig igen-
nem det. Men jeg ville synes, det var rigtig trist, hvis Ayda
om 15-20 år er i byen og hygger sig og så får den slags
kommentarer. Så ville jeg føle, jeg havde svigtet min
opgave, både som samfundsborger og som politiker.
Selvfølgelig skal man kunne spørge hinanden, men ikke
med den der ‘nej, hvor taler du godt dansk’-dagsorden.
Hun skulle jo gerne kunne sige ‘jeg kommer fra Nørrebro’,
hvis det er der, hun bor på det tidspunkt, siger Yildiz.
– Hun har jo faktisk allerede svaret på det, da Gentoftes
borgmester spurgte hende, smiler Jonas indforstået, og
Yildiz forklarer:
– Aydas oldemor Karen, som desværre er død nu, fyldte
100 år for et halvt års tid siden. Og så er det sådan, at
borgmesteren kommer og giver blomster og ønsker til-
lykke. Han var lidt fascineret af denne her lille charme-
trold og tog hende op og sagde: ‘Hvor kommer du så fra?’
Og Ayda kiggede på ham, mens hun legede med hans
borgmesterkæde, og svarede: ‘Hjemmefra’. Det, synes jeg,
var så sødt. O
