3. FØDSEL
86 VORESBØRN.DK
På trods af hjertelyden og Malenes
smerter, der fik hende til at bede om
epiduralblokaden, føler både hun og
Jesper sig trygge.
– Vi er sådan lidt mere casual anden
gang, siger Jesper.
– Det var vi da også sidst, siger Ma-
lene til ham.
– Hvor længe sagde I, den epidural
virker? spørger Jesper og griner.
– Det er en meget lille dosis, du har
fået, siger Randi beroligende til Malene.
– Din krop kan selv. Bare rolig. Det er
bare ham, der ikke kan finde vej endnu.
De vil gerne have Malenes veer op på
‘det høje, flotte tal’. Det betyder, at hun
helst skal have fem veer på ti minutter,
og de skal gerne være regelmæssige
som perler på en snor.
– Nu kommer der en ve, siger Malene,
puster luften langsomt ud og vender sig
om på højre side.
– Hvis hun ikke havde havde haft epi-
duralen nu, havde hun bedt om en, siger
Jesper, griner og flytter sin stol på højre
side af Malene for at holde hendes hånd.
Christina og Randi bliver enige om, at
de gerne vil have en læge til at se på bar-
nets hjertelydskurve.
– Den laver nogle dyk indimellem, så
den er muligvis patologisk (tegn på syg-
dom, red.). Jeg vil gerne have hende
scannet, siger Christina i telefonen, da
hun ringer op til lægen, mens Randi
tager Malenes blodtryk.
– Der er ikke noget at være bange for, vi
tager bare nogle forholdsregler for at
være helt sikre, forklarer Christina.
Den forløsende barnegråd
En nybagt morfar kommer gående ned
ad gangen for at besøge sin datter, der
netop har født hans barnebarn. Og en
kvinde, der er blevet sat i gang, er sam-
men med sin kæreste ved at få anvist en
stue. Inde på kontoret holder jordemød-
rene øje med deres
skærme.
Pludselig bliver
der travlt inde på
stue tre. Der bliver
kaldt alarm, og flere
sygeplejersker og
en læge går derind.
Man kan høre en
kvinde skrige gen-
nem den lukkede
dør. Men mellem
skrigene er der stadig helt stille. Og så
kommer lyden af barnegråd, der strøm-
mer forløsende ud på gangen.
En ung jordemor med blussende kin-
der kommer ud fra stue tre og ind på
kontoret til de andre jordemødre.
– Du er lidt rød i hovedet, hva’ Sara,
driller hendes kollegaer.
– Det er da klart. Det var en skulder-
dystoci, siger hun og puster ud.
Det er ikke nogen let opgave, hun lige
har været på. Skulderdystoci betyder, at
Din krop kan selv.
Bare rolig. Det er
bare ham, der ikke
kan finde vej endnu.
Randi Faarvang, jordemorstuderende
barnet sætter sig fast med sin skulder
på vej ud. Derfor skulle der bruges eks-
tra kræfter på at hjælpe den lille ud i
verden, og det skulle gå stærkt.
Ude på gangen er der stadig stille.
Elevatoren glider lydløst op på syvende
etage, hvor barselsgangen ligger. En
ung, smilende far går ind på en stue
med en Ikea-pose over skulderen. En
anden nybagt far går ned ad gangen
uden at tage øjnene fra sin sovende ny-
fødte, som han har i
sin favn.
Inde på en af stu-
erne er Henriette
Nielsen og Nikolaj
Christensen med
deres lille pige, som
blev født i går ved
et planlagt kejser-
snit. Deres ældste
datter, Filippa på
knap fem år, har al-
lerede været på besøg for at møde det
lille nye familiemedlem.
– Hun fik lov at holde sin lillesøster og
var superglad. Men vi har også gjort no-
get ud af at forberede hende på, at hun
nu skulle dele sin mor med nogen, siger
Nikolaj, der har følt sig meget tryggere
ved at blive far for anden gang.
– Og så er det bare unikt at skabe et
barn sammen. At være fælles om det
som kærestepar. Og at kunne genkende
noget af sig selv i barnet, siger han. O
