1. AKTIVITET
VI MED HUND8
INTERVIEW
Anders Lund Madsen (født 15. oktober 1963) er uddannet journalist og
kendt for sin optræden i tv og underholdningsbranchen. Mange kender
ham nok særligt fra radioprogrammet ”De sorte spejdere”med kolle-
gaen Anders Breinholt 2005-2008, som reporter fra OL, fra tv-shows som
”Det nye talkshow”og ”Dårligt Nyt”, men også dokumentarprogrammer
som ”Sindssygehospitalet”og ”Godt nyt fra Ghana”. Sammen med sin
bror hjerneforsker Peter Lund Madsen har han to gange vundet en
million i ”Hvem vil være millionær”og doneret pengene til velgørenhed.
Privat bor han sammen med Karin Prehst Lund Madsen og har fem
børn i alderen 0-24 år og den færøske border collie Krabat.
Blå Bog:
VMH1114_08-13_Interview.indd 8 09-10-2014 16:11:16

2. 9VIMEDHUND.DK
En trofast
regnvejrsven
Hvis journalist og tv-vært Anders Lund Madsen nogen sinde skulle have en hund,
skulle den være ligesom Syra, den stolte færøske fårehund, han kendte engang.
Krabat blev hentet hjem med færge sidste år.
TEKST: GERTRUD BAUN // FOTO: PER ARNESEN
S
om en lille sort skygge smutter hun ud
ad den halvåbne hoveddør, smuk som
bare, sætter sig prompte og lægger for-
sigtigt forpoterne i mine hænder, mens
vi hilser helt stille og intenst. Efter længere tid i
hundebranchen risikerer man af og til at blive
kaldt ’hundehviskeren’af drilagtige venner.
Lige hér i mødet med tv-journalist Anders Lund
Madsens 11 måneder gamle færøske fårehund
Krabat føler jeg mig næsten som sådan én.
Særligt da hans søde kæreste Karin titter frem i
døren og siger: ”Nåårh, et hundemenneske, dét
elsker hun!”
Det er nu nok mere hunden end hundejour-
nalisten, der har en særlig sensitiv side. Hun er
mild, har smuk, skinnende pels og blender
diskret ind i selskabet. Faktisk på alle punkter
lige modsat sin ejer, der øjeblikket efter kom-
mer blæsende ind ad døren med strithår og
flagrende jakke og snart er selskabets speed-
snakkende centrum ved det lange bord i køk-
kenet. Kun i konkurrence med sønnen Modig
på to år, der lige er vågnet af middagsluren i sin
klapvogn og meget gerne vil finde sin kran.
Straks går jagten på kranen i gang, for selv
om man er en garvet talkshow-vært, der er
vant til at improvisere med producerstemmen i
det ene øre og både publikum og gæster i det
andet, er en ked toårig mere, end en far til fem
kan bære. Modig er den ældste af Anders Lund
Madsen og Karin Prehst Lund Madsens to små
sønner. Den yngste er tre måneder. Hans navn
er stadig til overvejelse. Anders har også Sofie
My på 24, Bjørk på 17 og Storm på 13 år fra sit
tidligere forhold.
Fascineret af Færø-hunde
Lidt forhåndsresearch afslører, at Anders’kære-
ste Karin har været dyrepasserelev, så vi tæn-
ker, det nok er hende, der er til dyr og natur.
Men ligesom Anders Lund Madsen på tv duk-
ker op de mest utrolige steder, fra ironisk kom-
mentator på OL i synkronsvømning og talk-
show-vært til seriøs tv-journalist i en program-
række om alvorlige sindslidelser, har han også
været vidt omkring i sit civile liv.
”Jeg var et halvt år på Færøerne i 1985. Her
boede jeg på Streymoy hos Hanus, som jeg
hjalp med at passe køer og får. Jeg var meget
fascineret af hans fårehunde, som var enormt
disciplinerede, sad stolte ude i alt slags vejr, var
vildt glade, når de arbejdede … og sindssygt
beskidte. Især én bestemt hund, der hed Syra,
beundrede jeg. Der besluttede jeg, at hvis jeg
NOGEN SINDE skulle have hund, så skulle det
være sådan én,”fortæller Anders Lund Madsen.
Derfor kom Karin heller ikke langt i sine
overtalelsesforsøg med først pomeranian,
siden cockerspaniel, som hun tænkte ville egne
sig til et lille byhus på Østerbro.
”Altså ALLE hunde er jo søde,”lyver Anders
høfligt med den mine, vi kender fra hans finur-
lige talkshowinterviews. ”Jeg er selv vokset op
med en ruhåret gravhund, Rif, som blev 12 år
og var vældig flink, men sådan en hund har jeg
bare aldrig haft behov for at ha’. For nogle år
siden var Karin og jeg så i Skotland. På et tids-
punkt kører vi forbi et hus, hvor der sad en bor-
der collie med rank ryg i regnvejr. Præcis lige-
som de færøske lidt brogede borderblandin-
ger, jeg har kendt. ”Sådan én skal det være,”
råbte jeg. Lige sådan var min forestilling om en
hund,”fortæller Anders.
De skal ligge på éns grav
Da han og Karin på samme tur nåede til Edin-
burgh og så statuen af den sagnomspundne
skye terrier Bobby (som vi skrev om i nr.
10/2013, red.), blev forestillingen om evig tro-
fasthed for alvor mejslet ind i Anders’drømme-
scenarie.
VMH1114_08-13_Interview.indd 9 09-10-2014 16:11:17

3. VI MED HUND
INTERVIEW
”Det skal være sådan, at når man dør, så ligger
de på graven i flere år og sulter ihjel. Langsomt.
Og intet og ingen kan få dem til at gå væk.”
Som så meget andet, Anders siger, mener
han det ikke helt på den måde. Men en border
collie skulle det i hvert fald være. Og allerhelst
én, der var i familie med hans store færøske
heltinde Syra. Og parret var enige om, at det
kunne være fint at få en hvalp samtidig med
små børn.
”Det er så ærgerligt med bybørn, der vokser
op og bliver bange for hunde og ikke kender
spor til naturen. Jeg er selv fra landet, og det er
mit store ønske, at de får et naturligt forhold til
dyr,”siger Karin, der har sat sig hen i sofaen for
at amme lillebror på tre måneder, der pludselig
gav lyd fra sin lille hængevugge i stuen.
En dag, Anders talte med Hanus i telefonen,
nævnte han sit ønske om at få en hund, der var
i familie med Syra. Kort efter ringede Hanus til-
bage og sagde, at de kunne komme og hente
en tæve, der var efterkommer af Syra. Sidste år
i november rejste familien så med færge til
Færøerne for at hente Krabat til Danmark.
”Jeg havde ellers ikke så gode erfaringer
med at få transporteret dyr fra Færøerne. Den-
gang jeg boede der, fik jeg en killing, som jeg
selvfølgelig skulle have med til Danmark. Jeg
skulle selv flyve, men den blev sat om bord på
en båd, der kom i uvejr og gik ned. Da båden
blev trukket i land, fandt man killingen, som
Det var mest mig, der
blev helt solgt i hende
lige på stedet, og min
kæreste mente så, at vi jo
bare måtte få to, men det er
jeg nu ikke helt enig i.”
havde overlevet på en eller anden måde ved at
gemme sig under dækket. Men da tænkte jeg,
at det nok ikke var meningen, jeg skulle have
den til Danmark. Det gik heldigvis uden pro-
blemer at rejse hjem med Krabat,”fortæller
Anders.
Bekymret over border
Det har også – mod alle odds – været temme-
lig problemløst at få en border-hvalp fra et
kuld af Hanus’arbejdslinje i et lille hus midt i
byen samtidig med to små børn.
”Jeg var bekymret over, at vi skulle have en
border. Der er da krudt i dem, og jeg har set
nogle, der hyrder cykler, hvilket jo ikke er så
heldigt. Men Krabat er nok ikke en typisk bor-
der. Hun er ret rolig af sådan én at være. Når
det er sagt, var der da lidt tilvænning. Alene
det, at hun kom fra en gård langt ude i fjeldet,
hvor hun bare løb og legede lidt med et enkelt
får. Og så landede i en storby med biler alle
vegne og en dreng på halvandet år, der rendte
rundt og larmede. Så den første tid var hun
altså lidt skræmt og turde ikke gå ud og tisse i
haven,”fortæller Karin.
Lige det med hyrdningen tegnede et øjeblik
også bekymrende.
”Hun begyndte at hyrde Modig, når han
gyngede ude i haven. Så gøede hun og fik
fråde om munden, som borderne gør, når det
rigtigt går løs med hyrdning på en fåreflok.
Hanus havde sagt, vi skulle slå hårdt ned på det
– de må ikke begynde at hyrde det forkerte,”
siger Anders.
”Der var du ret god, Anders. Du fik hende
hurtigt til at holde op,”siger Karin, som dog
mest er den, der står for hundeopdragelse og
-træning.
”Jeg har gået på et par hvalpekurser med
hende, og vi prøvede også agility. Hun var
absurd dygtig, men hun kom helt op at køre.
Igen gøede hun og fik fråde om munden. Jeg
var højgravid og kunne ikke holde det ud. Og
det virkede heller ikke smart at trigge hendes
instinkter på den måde, når vi egentlig hellere
vil fremelske hendes rolige sider,”fortæller
Karin.
Man må gerne opdrage
Krabat fortsatte dog sin gøen derhjemme, når
hun blev begejstret over noget, og Karin havde
nærlæst hundeopdragelsesbøgerne om positiv
træning uden held til at få det stoppet. Men så
kom Anders hjem med bogen ”Collie Psycho-
logy – Inside the Border Collie Mind”.
”Den bog fik mig til at forstå hende meget
bedre, og endelig fik jeg hende til at holde op.
Den første bog beskrev, hvordan vi skulle igno-
rere negativ adfærd og belønne den positive.
Det er ret svært med en sindssyg glad, men
gøende hvalp, og intet virkede, når hun og
Modig gav den gas rundt om spisebordet. Vi
ønskede at løse problemet på en god måde, og
det var jo egentlig også en glad gøen, så vi syn-
tes, det var ret svært. I ”Inside the Border Collie
Mind”stod ganske simpelt, at man gerne må
opdrage sin hund. Man må gerne sige ”Ah-ah!”,
når der er uønsket adfærd, og til at understrege
kommandoen går man frem mod hunden,
mens man siger sit ’nej-ord’, hvilket får den til at
holde op med at gø eller springe op eller tigge
osv. Idet den holder op, roser man den så. Det
vigtige i øvelsen er, at man får hunden til at
flytte sig fysisk, mens man siger ’nej-ordet’, i
vores tilfælde ”Ah-ah!”. Det tog en halv dag. Nu
sidder hun og brummer, når hun vil ud i haven.
10
VMH1114_08-13_Interview.indd 10 09-10-2014 16:11:18

4. 11VIMEDHUND.DK
Krabat skulle bruge lidt tid på at stille
om fra fredelige færøske fjelde til
brummende bylyde, men nu ligner
hun én, der aldrig har kendt andet
end Østerbro.
VMH1114_08-13_Interview.indd 11 09-10-2014 16:11:20

5. VI MED HUND12
INTERVIEW
Faun
Og giver kun et kort bjæf, når hun vil ind,”for-
tæller Karin.
”Hun virker noget mindre forvirret end min
barndoms gravhund,”indskyder Anders. ”På en
eftermiddag lærte hun sit, dæk, bliv. Man kan
også gå med hende uden snor og have fuld
kontrol. Hun er sindssygt lærenem. Jeg arbej-
der stadig på at få hende til at sidde ude i reg-
nen … det har bare ikke regnet så meget i
sommer,”joker Anders.
Klog på hundemåden
Krabat har også vist, at hun er klog sådan mere
på hundemåden. Ikke bare lærenem. Mere den
lidt sensitive side, hun viste, da vi hilste god-
dag. Man kan næsten se det på hendes
årvågne, men bløde blik, nu hvor hun tuller
rundt om bordet og holder øje med os alle-
sammen.
”Da jeg fødte lillebror herhjemme, veg hun
ikke fra badeværelsesdøren. Hun så så stålsat
ud, at ingen så meget som prøvede på at flytte
hende. Hun vidste, der var noget på færde, og
har også været meget beskyttende over for
babyen siden. Når han lå på tæppet ude i
haven i sommer, gik hun ud og lagde sig ved
siden af. Hun har også optrådt som familiens
forsvarer en dag i Fælledparken, hvor det var
storebror, hun passede på. Pludselig lød en høj
lyd et eller andet sted fra, og så fór hun hen og
stillede sig op foran Modig og begyndte at gø
ud imod verden. I det hele taget har hun været
fantastisk sammen med Modig. Vi må være
dem, der sørger for at sætte grænser, når de to
tumler og hygger, for hun gør det aldrig,”for-
tæller Karin og nusser sin hyrdehund, der lige
nu gerne vil lege med bold.
Selv om hun ikke har stamtavle, er borderen
tydelig at genkende i hende. Både af ydre og
indre. Bolde og pibedyr er meget populære, og
det er sjovt at lege. Til gengæld er Krabat ret
selektiv med hundelegekammerater.
”Vi er jo kommet med i et helt nyt univers af
hundevenner. Jeg har simpelt hen nogen, jeg
sms’er med om at mødes med hundene i Bern-
storffsparken eller Fælledparken. Men Krabat
gider kun nogle bestemte. Hun enes fint med
alle, men hun gider kun lege med dem, der kan
løbe stærkt. Hun kan selv løbe ekstremt hur-
tigt, og hvis de andre hunde ikke følger med, så
bliver det kedeligt, kan man se på hende. Hen-
des bedste venner er en eurasier, der hedder
Sally, og en podengo, der hedder Frynse, og så
en hel masse labradorvenner, der også gider
spæne rundt. Principielt er byen jo ikke ret fed
for en hund, men det er sjovt med alle de lege-
kammerater og nogle hundevenlige parker,
man kan slippe dem løs i,”siger Karin og tilføjer:
”Men der skulle være nogle flere cafeer, hvor
man måtte have hunde med, når man har
været på tur!”
En hund ruster ikke
”Nej,”indvender Anders, ”det synes jeg altså
ikke. Sikke et ragnarok, hvis der væltede hunde
rundt inde på en cafe. De skal da sidde udenfor
i regnen og nikke lidt til hinanden.”
Selv om Krabat hidtil bare har lært at sidde ude
og vente i tørvejr, giver Anders udtryk for, at
han er RET glad for hende. Endda gladere end
for sin højt elskede Ford Mustang cabriolet,
som han ellers er citeret for kan gøre ham lyk-
kelig på en sommerdag med børn på bagsæ-
det og vinden ”lige i smasken”.
”Krabat gør mig meget mere lykkelig end
cabrioleten. Hun gør alt, hvad jeg havde for-
ventet. Hun er en god hund. Jeg har set mange
søde hunde, siden jeg flyttede til København i
1984, men ikke rigtigt nogen, jeg ville ha’. Kra-
bat har genskabt troen på hunde i mig … og
så er der også det med en bil, at den jo ikke
udvikler sig. Jeg bliver heller ikke rørt på
samme måde, når den står ude i regnen. Og nå
ja forresten – en hund ruster jo ikke,”slutter
Anders Lund Madsen i sin vanligt skælmske
stil, balancerende lige på kanten mellem seri-
øst og sjovt.
Krabat gør mig meget
mere lykkelig end
cabrioleten. Hun gør alt, hvad
jeg havde forventet. Hun er
en god hund.”
Anders Lund Madsen er
benovet over, hvor klog
familiens færøske border
collie er. Hun er lige sådan
en hund, han havde drømt
om.
VMH1114_08-13_Interview.indd 12 09-10-2014 16:11:22

6. WWW.VIMEDHUND.BT.DK 13
BÆREDYGTIGT HUNDEFULDFODER
www.faunakram.dk
FAUNAKRAM
Fordele ved Faunakram abonement
Ingen binding – Opsig fra dag til dag
Spar op til 33 %
Slut med at bære tunge poser hjem
Gratis levering til døren
Få leverancer når det passer dig, 1 gang
pr. måned eller hver anden måned osv
Skift varianter når det passer dig
Støt en bæredygtig natur
– vi bruger økologiske råvarer
Forebyg allergi
™
™
™
™
™
™
™
™
Med
omega
3 og 6
Med
Top-slider
der mindsker
spild
Dansk
produceret
Faunakram.indd 1 08-10-2014 09:53:17VMH1114_08-13_Interview.indd 13 09-10-2014 16:11:22